Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 110
Offentligt
3048720_0001.png
Notat
Evaluering af de dedikerede vejledningssamtaler om repatriering
1. Formål
Udlændinge- og Integrationsministeriet har foretaget en evaluering af implemen-
teringen af den ændrede model for kommunal vejledning om repatriering, som blev
indført den 1. august 2021 i repatrieringsloven ved lov nr. 1190 af 8. juni 2021. Det
blev i den forbindelse forudsat, at der i løbet af 2024 skulle foretages en evaluering
modellen for de dedikerede vejledningssamtaler. Af bemærkningerne til lovforsla-
get, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 215 som fremsat, side 37, fremgår
således følgende:
”Udlændinge-
og Integrationsministeriet vil
–
for at sikre, at relevante
personer omfattet af repatrieringslovens personkreds fortsat modta-
ger vejledning om muligheden for hjælp til repatriering efter repatrie-
ringsordningen
–
foretage en evaluering af implementeringen af den
nye model for kommunal vejledningspligt, herunder navnlig med fokus
på persongruppen, der skal vejledes ved en dedikeret samtale. Evalue-
ringen forventes at blive foretaget i løbet af 2024.”
Deloitte har på den baggrund på opdrag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
(UIM) gennemført en
kvalitativ undersøgelse af udvalgte kommuners erfaring med
implementering af og praksis med afholdelse af dedikerede vejledningssamtaler om
repatriering (Bilag 1).
I undersøgelsen har Deloitte haft fokus på:
o
At undersøge om de dedikerede vejledningssamtaler er implementeret på en
hensigtsmæssig måde, herunder hvorvidt vejledningspligten sikrer, at rele-
vante personer fortsat modtager vejledning om muligheden for hjælp til re-
patriering efter repatrieringsloven.
At belyse kommunernes erfaring og vurdering af om målgruppen for de de-
dikerede vejledning er den mest relevante modtager en selvstændig samtale
med en mere fokuseret vejledning om repatrieringsordningen.
At afdække kommunerne udfordringer/potentialer med tilrettelæggelse og
gennemførelse af de dedikerede vejledningssamtaler, herunder hvordan de
dedikerede vejledningssamtaler adskiller sig fra de samtaler, der gennemfø-
res som led i den systematiske vejledningspligt.
1/19
1. juli 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 7916
3085667
o
o
Side
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
o
At belyse et forbedringspotentiale for de dedikerede vejledningssamtaler.
Det gælder både i forhold til tilrettelæggelse og gennemførelse af samtalerne
samt om der er grundlag for justering af målgruppen.
Evalueringen tager først og fremmest udgangspunkt i Deloittes undersøgelse af
kommunernes erfaring med implementering af og praksis med afholdelse af dedi-
kerede vejledningssamtaler om repatriering, herunder om relevante personer fort-
sat modtager vejledning om muligheden for hjælp til repatriering.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har derudover, på baggrund af registerdata
fra DRC Dansk Flygtningehjælp og Danmarks Statistik, indarbejdet en kort deskriptiv
analyse vedrørende repatrierede personer med hjælp efter repatrieringsloven, der
bl.a. viser sammensætning og udvikling i gruppen af udlændinge der repatrierer
(nationalitet, opholdsgrundlag, forsørgelsesstatus i Danmark osv.). Endelig indehol-
der evalueringen et afsnit med betragtninger fra DRC Dansk Flygtningehjælp ved-
rørende de dedikerede vejledningssamtaler om repatriering.
2. Baggrund
2.1. Om repatrieringsordningen og dens formål
Repatrieringsloven har til formål at give udlændinge det bedst mulige grundlag for
at tage stilling til og eventuel træffe beslutning om at vende tilbage til deres hjem-
land, tidligere opholdsland eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknyt-
ning, med henblik på at tage varig bopæl, og samtidig yde dem økonomisk støtte,
hvis de beslutter at repatriere.
2.2. Repatrieringslovens personkreds
Følgende grupper af personer er omfattet af repatrieringsloven og kan derfor an-
søge om at modtage økonomisk støtte, hvis de ønsker at repatriere, og ikke selv har
midler til at dække udgifterne til repatriering:
o
o
o
o
o
o
Flygtninge m.v.
Familiesammenførte til flygtninge m.v.
Andre familiesammenførte udlændinge, som har haft opholdstilladelse i
Danmark i fem år.
Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med re-
patriering løses fra deres danske statsborgerskab.
Udlændinge med opholdstilladelse fra før 1983, eller som efterkommere af
disse.
Udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse
til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.
2.3. Repatrieringslovens vejledningspligt
Kommunerne har efter repatrieringsloven pligt til at yde to typer af vejledning; sy-
stematisk vejledning og dedikerede vejledningssamtaler.
Side
2/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048720_0003.png
De dedikerede vejledningssamtaler om repatriering blev indført med hensigten om
at etablere en mere virkningsfuld vejledning om repatriering, som i højere grad fo-
kuseres i forhold til de grupper, som på trods af et længerevarende ophold i Dan-
mark ikke er faldet til, heriblandt ikke har opnået en fastere tilknytning til arbejds-
markedet, og hvor vejledningen derfor forventes at have mest relevans.
Ændringen skete bl.a. som følge af et eftersyn af repatrieringsordningen i somme-
ren 2020 foretaget af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det fremgik heraf, at
en stor del af kommunerne tilkendegav, at hyppigheden i den systematiske vejled-
ning, som borgerne på daværende tidspunkt modtog i forbindelse med alle samta-
ler gennemført som led i integrations- og beskæftigelsesindsatsen
–
uanset ophol-
dets længde
–
modvirkede hensigten med vejledningspligten. Kommunerne gav
derudover udtryk for, at hyppigheden af de systematiske samtaler potentielt kunne
skade relationen mellem sagsbehandler og borger, idet begge parter var bevidste
om, at borgeren i sin aktuelle situation ikke fandt ordningen relevant.
Med indførelsen af de dedikerede vejledningssamtaler sigtedes mod at fokusere og
kvalificere samtalen til udelukkende at omhandle mulighederne for hjælp til repa-
triering, og bruge kommunernes ressourcer der, hvor det giver mest mening. Sam-
tidig er hensigten at undgå meningsløs vejledning af personer, der har boet en stor
del af deres liv i Danmark og blot kortvarigt falder uden for arbejdsmarkedet og
kommer på f.eks. kontanthjælp. Endelig sigtedes der med vejledningen at udbrede
et generelt kendskab til muligheden for repatriering, så der blandt målgruppen for
ordningen er en bred viden om mulighederne for at modtage repatrieringsstøtte.
Der sigtedes samtidig mod at give mulighed for, at samtalen kan afvikles af specia-
liserede medarbejdere i kommunen. Samtidig er omfanget af vejledningen af-
hængig af, hvorvidt udlændingen overvejende modtager kontanthjælpslignende
ydelser.
Det overordnede formål med både de systematiske og dedikerede vejledningssam-
talerne i kommunerne er at vejlede og informere om tilbuddet om hjælp til repatri-
ering. Repatrieringsindsatsen, herunder samtalerne om muligheden for repatrie-
ring, skal ses i sammenhæng med den kommunale integrationsindsats. I de første
fem år af et lovligt ophold sker der en systematisk vejledning, mens der efter fem
års lovligt ophold er tale om dedikerede vejledningssamtaler til visse borgere.
Systematisk vejledning finder sted i forbindelse med kommunernes integrations-
indsats, hvor udlændinge omfattet af repatrieringslovens personkreds systematisk
vejledes om mulighederne for repatriering i forbindelse med alle samtaler, der gen-
nemføres som led i den løbende opfølgning på kontrakten efter integrationsloven.
Endvidere skal kommunerne ved alle samtaler under kontaktforløbet efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og som led i sygedagpengeopfølgningen systematisk
vejlede udlændinge, som har haft opholdstilladelse i op til fem år, om mulighederne
Side
3/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048720_0004.png
for repatriering. Indholdet af den del af samtalen, der vedrører muligheden for re-
patriering, skal tilrettelægges, så samtalen er både relevant og tilpasset den enkel-
tes situation.
Dedikeret vejledningssamtale afholdes med udlændinge,
som
er omfattet af repa-
trieringsloven,
som
har haft opholdstilladelse i Danmark i minimum fem år, og
som
har modtaget kontanthjælpslignende ydelser i mindst 18 ud af de seneste 36 må-
neder. En dedikeret vejledningssamtale skal afholdes minimum hvert andet år, hvis
de nævnte betingelser for afholdelse af samtalen er opfyldt.
Den dedikerede vejledningssamtale er en individuel samtale af 15-30 minutters va-
righed mellem den enkelte borger og bopælskommunen. Vejledningen vil som ud-
gangspunkt bestå af en drøftelse af den pågældendes konkrete og aktuelle situa-
tion i Danmark over for en potentiel tilværelse i hjemlandet, det tidligere opholds-
land eller et land, hvortil de pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Kom-
munen vil i den forbindelse kunne vejlede om de konkrete muligheder, der ligger i
repatrieringsloven, herunder beløbsstørrelser ved bevilling af hjælp til repatriering,
reintegrationsbistand, supplerende reintegrationsbistand og opkvalificeringskurser
forud for repatriering. Samtalen skal tilrettelægges på en måde, så den er relevant
og tilpasset den enkeltes situation.
Den dedikerede vejledningssamtale forudsættes som udgangspunkt
–
bl.a. af hen-
syn til kommunens administration
–
at ligge i forlængelse af en evt. obligatorisk
samtale hos kommunen. Samtalen vil i visse tilfælde kunne lægges uafhængigt af
en obligatorisk samtale, herunder i tilfælde af, at udlændingen ikke har et aktuelt
kontaktforløb i kommunen.
3.0. Sammensætning og udvikling i gruppen af udlændinge der repatrierer med
støtte efter repatrieringsloven
I dette afsnit ses der på antallet af repatrierede i perioden 2019 til og med første
halvår af 2024 og gruppens karakteristika herunder repatrieringsland, alder, køn,
opholdstid, opholdsgrundlag og forsørgelsesstatus.
Datagrundlaget indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt personer, som er repatri-
eret, har været til dedikerede vejledningssamtaler. Analysen er dermed ikke en ef-
fektanalyse af betydningen af de dedikerede vejledningssamtaler for antal repatri-
erede, men er udelukkende af deskriptiv karakter. Da analysen er baseret på regi-
stersammenkørering med data fra Danmarks Statistik kan totalerne afvige lidt fra
de tal, som Dansk flygtningehjælp har indberettet, jf. afsnit 3.3.
3.1. Udvikling i antal repatrierede i 2019-2024 (første halvår)
Figur 1 viser antal personer, der årligt er repatrieret med støtte efter repatrierings-
loven. I perioden er der flest, der er repatrieret i 2019 (502 personer), hvilket bl.a.
kan forklares med udvidelsen af repatrieringslovens personkreds i 2018-2019. De
seneste tre år har antallet af repatrierede ligget omkring 300 personer om året.
Side
4/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048720_0005.png
Figur 1: Antal repatrierede med støtte efter repatrieringsloven, 2019-2024*, antal
600
500
400
300
502
200
100
0
2019
2020
2021
2022
2023
2024*
417
348
326
292
165
Antal repatriede
*Anm.: 2024 dækker kun første halvdel af året.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Dan-
marks Statistik og Dansk Flygtningehjælp.
3.2. Hvem repatrierer?
I figur 2 fremgår udviklingen i antallet af repatrierede blandt de fem lande, som de
fleste personer repatrierede til.
Der er flest, der er repatrieret med støtte efter repatrieringsloven til Syrien, mens
næstflest er repatrieret til Tyrkiet. For Tyrkiet og Bosnien-Hercegovina har antallet
af repatrieringer været faldende siden 2021, mens antallet er steget for Syrien i
2024 (på trods af, at tallet kun dækker første halvår).
Side
5/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048720_0006.png
Figur 2: Antal repatrierede, for de fem største repatrieringslande, 2019-2024*,
antal
160
140
120
100
108
128
152
80
60
76
66
51
32
40
20
0
2019
Syrien
11
2020
Tyrkiet
2021
27
12
2022
23
2023
Somalia
3
2024*
Thailand
Bosnien-Hercegovina
*Anm.: 2024 dækker kun første halvdel af året.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Dan-
marks Statistik og Dansk Flygtningehjælp.
Aldersfordelingen for de personer, der er repatrieret med støtte efter repatrierings-
loven, er vist i figur 3. I 2020 til 2024 er den største gruppe de 40-64-årige.
Figur 3: Repatrierede, fordelt på alder ved repatriering, 2019-2024*, pct.
100%
90%
80%
20%
18%
22%
25%
21%
27%
70%
60%
50%
26%
35%
32%
36%
39%
31%
40%
30%
20%
22%
19%
18%
17%
33%
18%
22%
10%
0%
2019
28%
28%
22%
2022
21%
2023
20%
2024*
2020
2021
Under 18 år
18-39 år
40-64 år
65 år og derover
*Anm.: 2024 dækker kun første halvdel af året.
Anm.: Procenterne summerer ikke til 100 grundet afrundinger.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Dan-
marks Statistik og Dansk Flygtningehjælp.
Side
6/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048720_0007.png
I figur 4-7 ses der på personer, som var fyldt 18 år på repatrieringstidspunktet. Dvs.
der ses nærmere på voksne, som stod bag beslutningen om repatrieringen.
Der er omtrent lige mange voksne mænd og kvinder, der er repatrieret de seneste
år, mens der i 2019 og 2020 var flere mænd end kvinder, der repatrierede, jf. figur
4.
Figur 4: Repatrierede i alderen 18 år eller derover ved repatriering, fordelt på køn,
2019-2024*, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
46%
44%
51%
52%
49%
51%
30%
20%
10%
54%
56%
49%
48%
51%
49%
0%
2019
2020
2021
Mand
2022
Kvinde
2023
2024*
*Anm.: 2024 dækker kun første halvdel af året.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Dan-
marks Statistik og Dansk Flygtningehjælp.
Side
7/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048720_0008.png
Figur 5 viser statsborgerskabet for de voksne, der er repatrieret i perioden. De fem
lande, der er vist, er de fem lande, hvor flest af de repatrierede har statsborgerskab
i. I 2022 og 2023 er der en mindre andel med syrisk statsborgerskab og en større
andel med øvrige statsborgerskab, der er repatrieret, sammenlignet med de øvrige
år.
Figur 5: Repatrierede i alderen 18 år eller derover ved repatriering, fordelt på de
fem største statsborgerskabslande og øvrige, 2019-2024*, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
34%
34%
34%
50%
48%
37%
12%
6%
18%
3%
9%
11%
19%
5%
6%
13%
16%
2%
10%
13%
14%
7%
11%
9%
16%
2%
11%
12%
16%
30%
20%
10%
0%
2019
Syrien
Tyrkiet
15%
15%
24%
26%
11%
22%
9%
2023
Somalia
2024*
Øvrige
2020
2021
2022
Thailand
Bosnien-Hercegovina
*Anm.: 2024 dækker kun første halvdel af året.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Dan-
marks Statistik og Dansk Flygtningehjælp.
Personer med længere opholdstid er den største gruppe blandt repatrierede. Fi-
gur 6 viser, at mindst halvdelen af de voksne, der er repatrieret i hvert år, har op-
holdt sig i Danmark i 15 år eller derover.
Side
8/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048720_0009.png
Figur 6: Repatrierede i alderen 18 år eller derover ved repatriering, fordelt på op-
holdstid, 2019-2024*, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2019
2020
Født i Danmark
2021
0-7 år
2022
8-14 år
2023
15 år eller derover
2024*
38%
36%
35%
9%
9%
8%
16%
23%
19%
20%
27%
52%
52%
55%
60%
59%
50%
21%
*Anm.: 2024 dækker kun første halvdel af året.
Anm.: Procenterne summerer ikke til 100 grundet afrundinger.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Dan-
marks Statistik og Dansk Flygtningehjælp.
Figur 7 viser det seneste midlertidig opholdsgrundlag for de voksne, der er repatri-
eret. For alle årene gælder det, at størstedelen af de repatrierede har opholds-
grundlag som flygtning eller familiesammenført til flygtning.
Figur 7: Repatrierede i alderen 18 år eller derover ved repatriering, fordelt på op-
holdsgrundlag, 2019-2024*, pct.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2019
2020
2021
2022
2023
2024*
68%
54%
58%
50%
56%
51%
10%
22%
13%
12%
8%
10%
7%
33%
30%
41%
34%
42%
Øvrige
Familiesammenførte til øvrige
Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
*Anm.: 2024 dækker kun første halvdel af året.
Anm.: Procenterne summerer ikke til 100 grundet afrundinger.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Dan-
marks Statistik og Dansk Flygtningehjælp.
Side
9/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048720_0010.png
Figur 8 viser andelen af de 18-64-årige repatrierede, der er på kontanthjælpslig-
nende ydelser på et tidspunkt i de 18 måneder op til repatriering. I gennemsnit var
omtrent 50 procent af de repatrierede på kontanthjælpslignende ydelser på et tids-
punkt i de 18 måneder op mod repatriering.
Figur 8: Andel repatrierede, i alderen 18-64 år ved repatriering, der har modtaget
kontanthjælpslignende ydelser på et tidspunkt i de 18 måneder op mod repatrie-
ring, fordelt på køn, 2019-2024*, pct.
70%
60%
50%
40%
30%
62%
58%
51%
43%
51%
48%
43%
33%
50%
41%
38%
43%
20%
10%
0%
2019
2020
2021
Kvinder
2022
Mænd
2023
2024*
*Anm.: 2024 dækker kun første halvdel af året.
Anm.: Kontanthjælpslignende ydelser dækker overordnet over kontanthjælp, integrationsydelse og ud-
dannelseshjælp.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Dan-
marks Statistik og Dansk Flygtningehjælp.
Figur 9 viser, at størstedelen af både mænd og kvinder står uden for arbejdsstyrken,
når der ses på deres forsørgelsesstatus opgjort et halvt år inden, at de repatrierer.
Side
10/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048720_0011.png
Figur 9: Repatrierede, i alderen 18-64 år ved repatriering, fordelt efter forsørgel-
sesstatus opgjort 6 måneder før repatriering og på køn, 2019-2024*, pct.
100%
90%
80%
70%
41%
17%
23%
33%
32%
32%
36%
21%
30%
40%
23%
26%
14%
12%
14%
22%
13%
Personer uden for arbejdstyrken, Øvrige
Personer uden for arbejdstyrken,
Kontanthjælpslignende ydelse
60%
50%
40%
30%
13%
14%
14%
14%
13%
49%
33%
43%
32%
31%
33%
45%
29%
20%
18%
30%
Personer uden for arbejdstyrken,
Førtidpension
18%
15%
24%
23%
28%
18%
Beskæftigelse
19%
20%
10%
0%
13%
16%
24%
7%
7%
5%
8%
17%
5%
19%
20%
Arbejdsløse
8%
5%
11%
13%
8%
9%
2019 2020 2021 2022 2023 2024* 2019 2020 2021 2022 2023 2024*
Kvinder
Mænd
*Anm.: 2024 dækker kun første halvdel af året.
Anm.: Kontanthjælpslignende ydelser dækker overordnet over kontanthjælp, integrationsydelse og ud-
dannelseshjælp.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Dan-
marks Statistik og Dansk Flygtningehjælp.
3.3. Datagrundlag og analysepopulation
Til brug for analysen anvendes individbaserede data fra Dansk Flygtningehjælp,
som bygger på kommunale indberetninger. Data er blevet kombineret med regi-
sterdata fra Danmarks Statistik.
Analysen bygger på 2.050 udenlandske statsborgere, som er repatrieret i perioden
2019 til og med første halvår 2024. Nogle figurer er afgrænset på bestemte karak-
teristika, hvilket betyder, at de bygger på en mindre del af de 2.050 individer.
Der er en mindre difference mellem antallet af repatrierede, som indgår i Dansk
Flygtningehjælps egen opgørelse samt opgørelsen på integrationsbarometer.dk, og
antallet af personer, der indgår i nærværende analyse.
Differencen, skyldes bl.a. følgende faktorer:
- Individbaserede data, som Dansk Flygtningehjælp har indberettet, inde-
holdt både manglende eller ikke-anvendelige CPR-numre og dubletter.
- Dansk Flygtningehjælps egen opgørelse og opgørelsen på integrationsba-
rometeret tager udgangspunkt i dato for, hvornår indberetning om repatri-
ering er modtaget, mens nærværende analyse tager afsæt i den af Dansk
Flygtningehjælp oplyste dato for borgernes repatriering.
Side
11/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048720_0012.png
4.0. Implementering og praksis med afholdelse af dedikerede vejledningssamta-
ler om repatriering
4.1. Den kvalitative tilgang til indsamling af data vedrørende kommunernes er-
faringer
Deloittes undersøgelse bygger på en analyse af i alt 12 kommuners erfaringer med
implementering af og praksis med afholdelse af dedikerede vejledningssamtaler
om repatriering. Kommunerne er med afsæt i Danmarks Statistiks metode til grup-
pering af kommuner
1
fordelt på:
o
o
o
o
o
3 hovedstadskommuner
1 storbykommune
5 provinskommuner
1 oplandskommune
2 landkommuner
Dataindsamlingen er sket gennem individuelle dybdeinterviews med hver delta-
gende kommune, hvor der i de fleste tilfælde har deltaget to medarbejdere, der
både har erfaring med selve gennemførelsen af samtalerne samt den administra-
tive opgave med at identificere de rette personer for den dedikerede vejlednings-
samtale.
På baggrund af opgavens opdrag har Deloitte designet en analysemetode, som ba-
serer sig på en kombination af lukkede spørgsmål (ja/nej svarmulighed) og åbne
spørgsmål, hvor kommunerne kunne udfolde deres erfaringer.
4.2. De overordnede overvejelser vedrørende implementering af de dedikerede
vejledningssamtaler
Den enkelte kommune har gjort sig en række centrale overvejelser i forbindelse
med implementeringen af de dedikerede vejledningssamtaler, hvilket omfatter:
a) Hensynet til borgernes oplevelse af formålet med den dedikerede vejled-
ningssamtale og de følelser, som indkaldelsen til samtale ses at fremkalde
hos nogle. Her lægges bl.a. vægt på at formidle budskabet om, at repatrie-
ring er frivilligt.
b) Tilrettelæggelse af samtalerne så de højner sandsynligheden for frem-
møde.
c) Gennemførelse af samtalerne på en hensigtsmæssig måde i forhold til kom-
munernes ressourceforbrug.
Det er kommunernes erfaring, at de dedikerede vejledningssamtaler om repatrie-
ring kan være et sårbart emne for borgerne, og det har fået indflydelse på kommu-
nernes tilgang til samtalerne og varigheden heraf.
1
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrup-
per
Side
12/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
Kommunerne fremhæver samtalerne om repatriering
som ’svære samtaler’. Det er
en udfordring at skabe lydhørhed hos borgeren om, at repatriering er frivilligt, og
navnlig sårbare borgere udtrykker usikkerhed om, hvorvidt samtalens formål er at
informere dem om, at de er uønskede i Danmark. Det bliver den enkelte rådgiver,
der skal håndtere borgerens emotionelle reaktioner, så som tristhed eller vrede,
der til tider kan være ret voldsomme.
Kommunerne påpeger, at uanset om samtalen afvikles i forlængelse af en obligato-
risk jobsamtale eller som en samtale uafhængigt af øvrige samtaler, er varigheden
ikke mellem de 15-30 minutter, som lovbemærkningerne tilsiger. Kommunerne
vurderer, at samtalernes varighed er op imod 10 minutter, men at det er borgerens
interesse, der er afgørende.
Kommunerne tilkendegiver at være udfordrede af, at de ikke kan variere deres til-
gang, så den i højere grad opleves som relevant for den enkelte borger, f.eks. ved
at det er tilstrækkeligt at informere én gang, indtil den dag borgere selv efterspør-
ger informationen om mulighederne for at repatriere.
Alle de deltagende kommuner vurderer, at de har implementeret de dedikerede
vejledningssamtaler i henhold til lovgivningen. Kommunerne stiller dog spørgsmål
ved, om den aktuelle metode at nå borgerne på er den mest hensigtsmæssige, idet
ressourcetrækket er stort og udbyttet opleves minimalt med blik på fremmøde,
samt hvorvidt borgerne reelt har interesse i informationen om repatriering. I den
forbindelse udtaler en rådgiver fra en kommune;
”Man skal overveje, hvad er det, at man gerne vil opnå. Altså vil
man
klæde dem bedre på med information, hvis ja, så tænker jeg, at vi gør
det rigtigt godt. Men hvis formålet er, at vi skal have flere til at ønske
at rejse, så tror jeg
ikke, at vi lykkes så godt.”
Det er kommunernes overordnede vurdering, at indholdet i samtalerne før og efter
fem års skillelinjen i høj grad er sammenlignelig. I den systematiske vejledning er
repatriering et emne blandt flere, og et emne der hurtigt overstås, hvis borgeren
ikke viser interesse. Idet de dedikerede vejledningssamtaler skal afvikles som en
selvstændig samtale, er der mere tydelighed i, hvad samtalen skal handle om, og
nogle kommuner beskriver også, at de har en mere insisterende tilgang, hvor bor-
geren informeres mere grundigt. Det er dog generelt kommunernes erfaring, at
borgerne affejer rådgiver og fortæller, at de ikke har interesse for at rejse hjem og
dermed ikke ønsker at gå dybere ind i drøftelsen.
4.3. Tilrettelæggelse og afvikling af de dedikerede vejledningssamtaler
Alle 12 kommuner har indført en praksis, hvor udsøgning af borgere sker gennem
automatisk træk fra fagsystemet eller UdlændingeInformationsPortalen (UIP). Hvor
ofte udtrækket sker afhænger af kommunens størrelse og dermed antallet af bo-
siddende borgere for hvem de dedikerede vejledningssamtaler er relevant. For
nogle kommuner opdateres listen dagligt, andre kvartalsvist og enkelte halvårligt.
Side
13/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
Udtrækket af borgerne danner grundlag for indkaldelserne til en dedikeret vejled-
ningssamtale.
Kommunerne fortæller, at de har svært ved at udsøge borgere, der ikke har et aktivt
kontaktforløb, er overgået til ordinær beskæftigelse eller har en sag i kommunen.
Muligheden for at tjekke borgernes data i e-indkomst, som blev indført i repatrie-
ringsloven den 1. maj 2024 ved lov nr. 414 af 23. april 2024, har dog hjulpet på
dette.
Blandt de deltagende kommuner i undersøgelsen ses det, at størstedelen har pla-
ceret ansvaret for de dedikerede vejledningssamtaler i integrationsafdelingen, der
varetager kommunens beskæftigelsesrettede integrationsansvar og dertilhørende
opgaver. Det er ligeledes denne afdeling og medarbejdere, der vil have ansvaret for
at behandle de konkrete sager om repatriering. De rådgivere der har erfaring med
sagsbehandling af repatrieringssager, fortæller i undersøgelsen, at dette skærper
deres vidensgrundlag om f.eks. konkrete udfordringer, specifikke lande, hensyn
m.v., hvilket de kan benytte i deres dedikerede vejledningssamtaler med borgeren.
Den organisatoriske placering af vejledningsopgaven betyder derfor, at det for 8 ud
af 12 deltagende kommuner er praksis, at det er en udvalgt og specialiseret rådgi-
ver, der har ansvaret for at afvikle de dedikerede vejledningssamtaler, som en del
af deres opgaveportefølje, hvorfor samtalerne ofte samles og afvikles med et fast
interval afhængig af kommunernes størrelse.
På tværs af kommunerne kan ses en forholdsvis ensartet praksis i indkaldelserne til
de dedikerede vejledningssamtaler. Alle kommuner indkalder borgerne ved brev,
der sendes via e-boks med en dato for vejledningssamtalen. Alle kommuner rykker
også én gang, hvis borgeren udebliver. Udebliver borgeren efter indkaldelse til en
ny samtale afstår kommunerne fra yderligere at rykke borgeren, men noterer, at
borgeren skal indkaldes igen om to år.
Deloittes undersøgelse omfatter ikke indsamling af data for udeblivelser, men stør-
stedelen af kommunerne tilkendegiver, at udeblivelser er en stor udfordring, der
betyder, at kommunerne oplever at have et stort ressourcetræk forbundet med
vejledning om repatriering. Et ressourceforbrug der har ophæng i tiden brugt på at
afsætte tid til møder, hvor borgere ikke fremmøder, udgifter til tolk og tid forbun-
det med opfølgning på ikke afholdte møder og fremsendelse af rykkere.
Der er 4 ud af 12 kommuner, der afvikler de dedikerede vejledningssamtaler i for-
længelse af en jobsamtale med argumentet om, at kommunen undgår udeblivelser,
idet der er sanktionsmuligheder i forbindelse med jobsamtalen. Det er én kommu-
nens vurdering, at 1 ud af 10 borgere fremmøder til samtalerne. Det er samme
kommunes erfaring, at borgere, der har ønske om repatriering, finder informatio-
nen på egen hånd og henvender sig ved interesse.
Side
14/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
4.4. Målgruppen for de dedikerede vejledningssamtaler
Kommunernes vurdering er, at den nuværende målgruppe ikke i stort omfang ud-
viser interesse for repatriering, hvilket kan ses ved høj grad af udeblivelser samt at
det er få borgere, der reelt ønsker en dialog om mulighederne for repatriering.
Alene en tredjedel af de 12 kommuner erklærer sig enige i, at den aktuelle mål-
gruppe er relevant for de dedikerede vejledningssamtaler. Størstedelen af kommu-
nerne vurderer, at den aktuelle målgruppe ikke er relevant for de dedikerede vej-
ledningssamtaler, og lægger bl.a. til grund, at borgerne er i den arbejdsdygtige alder
og ønsker beskæftigelse, ligesom de har børn, der er integreret i Danmark. Kom-
munerne nævner også, at borgerne ikke oplever deres oprindelsesland som trygt
for dem og deres familie, eller de kan være født og opvokset i Danmark og identifi-
cere sig om danske. Rådgivere fra to kommuner udtaler:
”Når det er personer, der nærmest har boet i Danmark hele deres liv,
så bliver de irriteret. De tolker det som om, at vi vil af med dem. Og det
er endnu sværere, hvis vi kontakter én, der enten handicappet eller
syg”.
”Langt de fleste borgere ved, hvor de skal henvende sig, hvis de har
interesse for repatriering. Vi har 13-14 sager om året, men ingen kom-
mer fra de dedikerede samtaler.”
Størstedelen af kommunerne vurderer, at der er andre målgrupper, der er potenti-
elt mere relevante for de dedikerede vejledningssamtaler, end den nuværende
målgruppe. Kommunerne fremhæver persongrupper som førtidspensionister, fol-
kepensionister og ægtefælleforsørgede kvinder, der har mistet deres mand. Et nøg-
leord for ønsket om repatriering er i mange tilfælde ensomhed og et spinkelt net-
værk i Danmark, samt et ønske om at leve deres sidste tid i oprindelseslandet.
Kommunerne vurderer, at de beskrevne persongrupper på nuværende tidspunkt
ofte hører om mulighederne for repatriering gennem deres børn eller bekendte,
hvorefter de selv rækker ud til kommunen. Det er dog også kommunernes vurde-
ring, at de nævnte persongrupper ofte har begrænsede digitale kompetencer og
adgang, hvorfor de ikke i samme grad er opsøgende på digital information.
4.5. Kommunernes forslag til forbedringspotentiale
Undersøgelsen afdækker en række forbedringspotentialer, som kommunerne pe-
ger på, kan forstærke en positiv effekt af den dedikerede vejledning og i højere grad
end tilfældet er nu målrette indsatsen mod relevante borgere og reducere ressour-
ceforbruget.
Det er kommunernes vurdering, at en
justering af målgruppen, så denne også om-
fatter pensionister,
kunne medføre at ramme en persongruppe, som i deres senere
leveår finder muligheden for repatriering mere relevant og interessant.
Side
15/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
Kommunerne ser fordele i
øget frihedsgrad i tilrettelæggelse af vejledningen og en
bredere kommunikationsstrategi,
hvor vejledningen eksempelvis foregår ved fælles
vejledningsmøder, digitale møder eller brede kampagner m.v. Rådgiverne vil på
denne måde kunne træffe faglige valg og justeringer i forhold til lokale kulturer og
ønsker hos borgergrupper.
Kommunerne ser potentiale i
en mere fleksibel kontaktform,
og dermed mere ef-
fektiv afvikling, hvor der gøres brug af f.eks. telefonmøder eller fremsendelse af
skriftlig information, hvis der vurderes ud fra tidligere dialog, at det er en form, som
borgeren reagerer bedre på end ved fysisk fremmøde.
Kommunerne savner
muligheden for at lave individuelle undtagelser fra samtaler,
hvor borgere, der f.eks. har psykiske lidelser eller er alvorligt syge, kan fritages fra
at blive indkaldt til en dedikeret vejledningssamtale.
Kommunerne oplever meget svære samtaler med borgere, der kommer fra lande,
hvor der er krig og/eller betydelige utrygge tilstande, og hvor både borgeren og
rådgiveren oplever, at vejledningssamtalen er meningsløs, og hvor forholdet mel-
lem kommunen og borgeren lider unødig last. På den baggrund ønsker kommu-
nerne, at
vejledningspligten frafaldes til borgere fra specifikke lande/områder.
Kommunerne peger på, at såfremt det bliver en mulighed
at frasige sig yderligere
vejledning
ved eksempelvis en skriftlig erklæring om ingen interesse, vil det betyde,
at ressourcernes i kommunerne fokuseres og der sikres en fortsat konstruktiv dia-
log med borgerne.
Flere kommuner har svært ved med sikkerhed at udsøge og dermed vejlede bor-
gere, der er i ordinær beskæftigelse og ikke har en aktuel sag eller kontaktforløb i
kommunen. Der er således potentiale i at
præcisere forventningen til vejlednings-
pligten af borgere i ordinær beskæftigelse, samt tydeligere vejledning til, hvordan
kommunerne udsøger de relevante borgere.
4.6. Betragtninger fra DRC Dansk Flygtningehjælp
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ansvaret for den individuelle rådgivning
er herboende personer, som udtrykker ønske om repatriering. Udførelsen af denne
opgave kan overlades til eksempelvis en organisation, og Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet har på nuværende tidspunkt overladt opgaven til DRC Dansk Flygt-
ningehjælp, som derfor forestår den indledende rådgivning af herboende personer.
Det betyder som udgangspunkt, at hvis en person, over for kommunen, viser inte-
resse for repatriering, vil kommunen henvise til en rådgivningssamtale ved DRC
Dansk Flygtningehjælp.
DRC Dansk Flygtningehjælp har således berøringsflade med persongruppen for de
dedikerede vejledningssamtaler, og Udlændinge- og Integrationsministeriet har
derfor bedt DRC Dansk Flygtningehjælp om organisationens betragtninger til de de-
dikerede vejledningssamtaler.
Side
16/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
DRC Dansk Flygtningehjælp bemærker bl.a., at en kommunal medarbejder, der spe-
cialiserer sig i repatrieringsarbejdet, vil kunne tilbyde borgeren en dedikeret sam-
tale om repatriering af højere kvalitet end en kommunal medarbejder, som ikke er
specialiseret.
På baggrund af de oplysninger DRC Dansk Flygtningehjælp har modtaget direkte fra
persongruppen vedrørende egne erfaringer med de dedikerede vejledningssamta-
ler, er det organisationens opfattelse, at flere har givet udtryk for, at en indkaldelse
til dedikeret vejledningssamtale har været forbundet med stress og bekymring for,
at de ikke længere er velkomne i Danmark og bliver frivilligt ’tvunget’ til at vende
tilbage til deres hjemland.
Det er DRC Dansk Flygtningehjælps erfaring, at den dedikerede vejledning i kom-
munerne ikke har ført til øget interesse for repatriering blandt målgruppen. Flygt-
ningehjælpen oplyser, at de sjældent hører fra personer, der har påbegyndt en pro-
ces om repatriering efter vejledning i kommunen.
DRC Dansk Flygtningehjælp bemærker, at de generelt mener, at det er vigtigt, at
personer omfattet af repatrieringslovens personkreds, bliver oplyst om muligheden
for at få økonomisk støtte til at vende tilbage til deres hjemland. Dog er der mange
faktorer, der påvirker beslutningen om at repatriere, såsom forholdene i repatrie-
ringslandet, herunder både den politiske og økonomiske situation, såvel som gra-
den af integration i Danmark.
Hvis det politiske ønske er at sikre, at repatrieringsordningen bliver mere kendt
blandt målgruppen, bemærker DRC Dansk Flygtningehjælp at man kan overveje en
alternativ tilgang, der både reducerer ressourceforbruget hos kommunerne og
samtidig sikrer, at de personer, der er omfattet af repatrieringsordningen, får den
nødvendige information om mulighederne efter repatrieringsloven. Det er DRC
Dansk Flygtningehjælps erfaring, at målgrupperne for repatriering er mere lydhøre
over for information, som kommer fra en uafhængig organisation, end hvis det
kommer fra de danske myndigheder. DRC Dansk Flygtningehjælp oplever ofte, at
der er et meget lavt fremmøde til de møder, som kommunerne selv inviterer til,
hvorimod der er et større fremmøde til informationsmøder om repatriering, der
afholdes af eller i samarbejde med DRC Dansk Flygtningehjælp. Det er afgørende,
at repatriering forbliver baseret på princippet om frivillig og bæredygtig tilbageven-
den.
5.0. Opsamling
De dedikerede vejledningssamtaler blev indført bl.a. med hensigten om at fokusere
og kvalificere en selvstændig samtale til udelukkende at omhandle mulighederne
for hjælp til repatriering, og give mulighed for, at samtalen kan afvikles af speciali-
serede medarbejdere i kommunen. Ændringen skete bl.a. som følge af, at en stor
del af kommunerne i 2020 ønskede en mere fleksibel tilrettelæggelse af vejled-
ningspligten, der på daværende tidspunkt udelukkende bestod af systematisk vej-
ledning i forbindelse med alle samtaler gennemført som led i integrations- og be-
skæftigelsesindsatsen. Kommunerne ønskede, at vejledningen i højere grad blev
Side
17/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
relevant, hensigtsmæssig og tilpasset den enkelte borgers situation, og ikke kun i
forlængelse af en samtale med borgere om beskæftigelsesrettet integrationsind-
sats, hvor begge parter var bevidste om, at borgeren i sin aktuelle situation ikke
fandt ordningen relevant.
De seneste tre år har antallet af repatrierede ligget omkring 300 personer om året,
men datagrundlaget giver ikke mulighed for at måle en eventuel statistisk effekt af
de dedikerede vejledningssamtaler.
Sammenfattende viser evalueringen, at alle de deltagende kommuner vurderer, at
de har implementeret de dedikerede vejledningssamtaler i henhold til lovgivnin-
gen.
Evalueringen viser tillige, at det er kommunernes overordnede vurdering, at ind-
holdet i samtalerne i den systematiske og dedikerede vejledning, henholdsvis, i høj
grad er sammenlignelig. Forskellen skal findes i formatet for vejledningssamtalen. I
den systematiske vejledning er repatriering et emne blandt flere, og et punkt der
hurtigt overstås, hvis borgeren ikke viser interesse. Som følge af at de dedikerede
vejledningssamtaler skal afvikles som en selvstændig samtale, er der mere tydelig-
hed i samtalens formål, og nogle kommuner beskriver også, at de har en mere insi-
sterende tilgang, hvor borgeren informeres mere grundigt.
Kommunerne sætter dog spørgsmålstegn ved, om den aktuelle metode at nå bor-
gerne på er den mest hensigtsmæssige, idet ressourcetrækket er stort og udbyttet
opleves som minimalt, herunder peges på problemer med udeblivelser, udsøgning
af borgere, der ikke har et aktivt kontaktforløb, og hvorvidt borgerne reelt er inte-
resseret i at repatriere.
Der er 4 ud af 12 kommuner, der afvikler de dedikerede vejledningssamtaler i for-
længelse af en jobsamtale med argumentet om, at kommunen undgår udeblivelser,
idet der er sanktionsmuligheder i forbindelse med jobsamtalen. Det er én kommu-
nens vurdering, at 1 ud af 10 borgere fremmøder til samtalerne. Det er samme
kommunes erfaring, at borgere, der har ønske om repatriering, finder informatio-
nen på egen hånd og henvender sig ved interesse.
Kommunerne peger i den forbindelse på, at hvis det blev muligt at frasige sig yder-
ligere vejledning ved eksempelvis en skriftlig erklæring om ingen interesse, ville det
betyde, at ressourcernes i kommunerne fokuseres, og at der sikres en fortsat kon-
struktiv dialog med borgerne.
Én kommune fremhæver, at hvis intentionen med de dedikerede vejledningssam-
taler er at informere om repatrieringsordningen, så oplever kommunen at lykkedes
med opgaven. Kommunen mener derimod, at de ikke lykkedes med opgaven, hvis
det handler om at få personer til at ønske at ville repatriere.
Hensigten med indførelsen af de dedikerede vejledningssamtaler var bl.a. at etab-
lere en mere virkningsfuld vejledning om repatriering, som i højere grad fokuseres
Side
18/19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
i forhold til de grupper, som på trods af et længerevarende ophold i Danmark ikke
er faldet til, heriblandt ikke har opnået en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet,
og hvor vejledningen derfor forventes at have mest relevans.
Alene en tredjedel af de 12 deltagende kommuner erklærer sig enige i, at den ak-
tuelle målgruppe er relevant for de dedikerede vejledningssamtaler. Størstedelen
af kommunerne vurderer, at den aktuelle målgruppe ikke er relevant for de dedi-
kerede vejledningssamtaler, og lægger bl.a. til grund, at målgruppen er i den ar-
bejdsdygtige alder og ønsker beskæftigelse, ligesom de har børn, der er integreret
i Danmark.
Størstedelen af kommunerne vurderer, at der er andre persongrupper, der er po-
tentielt mere relevante for de dedikerede vejledningssamtaler, såsom førtidspen-
sionister, folkepensionister og ægtefælleforsørgede kvinder, der har mistet deres
mand. Et nøgleord for ønsket om repatriering er i mange tilfælde ensomhed og et
spinkelt netværk i Danmark, samt et ønske om at leve deres sidste tid i oprindelses-
landet.
Side
19/19