Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 110
Offentligt
3048719_0001.png
RAPPORT
Undersøgelse af dedikerede vejledningssamtaler
om repatriering
December 2024
1
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0002.png
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 |
Executive summary
3​
Kapitel 2 |​
Baggrund og metode
6
Kapitel 3
|​
Implementering af lovgivning
9
Kapitel 3 |​
Erfaring og vurdering af målgruppen
16
Kapital 4 |​
Tilrettelæggelse og gennemførelse af samtaler
20
Kapitel 5 |​
Identificerede forbedringspotentialer
24
2
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0003.png
Executive summary
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
Executive summary (1/2)
Deloitte har for Udlændinge-
og
Integrationsministeriet gennemført en undersøgelse af kommuners implementering af
repatrieringslovens bestemmelser om dedikerede vejledningssamtaler. Undersøgelsen har omfattet 12 kommuner.
BAGGRUND
Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunernes erfaring med implementering og praksis
med fokus på:
•
At undersøge om de dedikerede vejledningssamtaler er implementeret på en hensigtsmæssig måde, herunder
hvorvidt vejledningspligten sikrer, at relevante personer fortsat modtager vejledning om muligheden for hjælp
til repatriering efter repatrieringsloven
At belyse kommunernes erfaring og vurdering af om målgruppen for de dedikerede vejledning er den mest
relevante modtager af en selvstændig samtale med en mere fokuseret vejledning om repatrieringsordningen
At afdække kommunernes udfordringer/potentialer med tilrettelæggelse og gennemførelse af de dedikerede
vejledningssamtaler, herunder hvordan de dedikerede vejledningssamtaler adskiller sig fra de samtaler, der
gennemføres som et led i den systematiske vejledningspligt
At belyse et forbedringspotentiale for de dedikerede vejledningssamtaler. Det gælder både i forhold til
tilrettelæggelse og gennemførelse af samtalerne samt om der er grundlag for justering af målgruppen
Kommunerne fortæller, at de har svært ved at udsøge borgere, der ikke har et aktivt
kontaktforløb, er overgået til ordinær beskæftigelse eller har en sag i kommunen. Muligheden for
at tjekke borgernes data i e-indkomst har dog hjulpet på dette.
På tværs af kommunerne kan ses en forholdsvis ensartet praksis i indkaldelserne til de
dedikerede vejledningssamtaler. Alle kommuner indkalder borgerne igennem brev, der sendes
via e-Boks med en dato for vejledningssamtalen. Alle kommuner rykker også én gang, hvis
borgeren udebliver. Udebliver borgeren efter indkaldelse til en ny samtale afstår kommunerne
fra yderligere at rykke borgeren, men noterer at borgeren skal indkaldes igen om to år.
Undersøgelsen har ikke omfattet indsamling af data på udeblivelser, men størstedelen af
kommunerne tilkendegiver, at udeblivelser er en stor udfordring, der betyder, at kommunerne
oplever at have et stort ressourcetræk forbundet med vejledning om repatriering. Et
ressourceforbrug der har ophæng i tiden brugt på at afsætte tid til møder, hvor borgere ikke
møder op, udgifter til tolk og tid forbundet med opfølgning på ikke afholdte møder og
fremsendelse af rykkere.
ERFARINGER MED MÅLGRUPPEN
Kommunernes vurdering er, at den nuværende målgruppe ikke i stort omfang udviser interesse
for repatriering, hvilket kan ses ved høj grad af udeblivelser samt at det er få borgere, der reelt
ønsker en dialog om mulighederne. Alene en tredjedel af kommunerne erklærer sig enige i, at
den aktuelle målgruppe er relevant for de dedikerede samtaler. Størstedelen af kommunerne
vurderer, at den aktuelle målgruppe ikke er relevant for de dedikerede vejledningssamtaler, men
ser et potentiale i at justere eller udvide målgruppen med andre målgrupper, navnlig
pensionister.
Kommunerne vurderer, at tilbuddet om repatrieringsbistand er et godt tilbud at stille til
rådighed, men at det er svært at få skabt interesse om det for den aktuelle målgruppe.
•
•
•
Dataindsamling er sket gennem individuelle, virtuelle, dybdeinterviews med hver kommune.
IMPLEMENTERING AF LOV NR 1190 (OM DEDIKEREDE VEJLEDNINGSSAMTALER)
Alle kommuner vurderer, at de har implementeret loven hensigtsmæssigt. Den enkelte
kommune har gjort sig overvejelser om : 1) hensynet til borgernes oplevelse af formålet med den
dedikerede vejledningssamtaler og de følelser, som invitation til samtale ses at fremkalde hos
nogle; 2) hvordan samtalerne kan tilrettelægges så de højner sandsynligheden for fremmøde og
3) hvordan samtalerne kan gennemføres på en hensigtsmæssig måde i forhold til kommunernes
ressourceforbrug på samtalerne.
De fleste kommuner har valgt at samtalen gennemføres af en særligt udpeget rådgiver i
kommunens integrationsafdeling. Kommunerne føler sig generelt godt klædt på af det
vejledningsmateriale, der er udarbejdet fra både Hjemrejsestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp.
Alle kommuner har indført en praksis, hvor udsøgning af borgere sker gennem automatisk træk
fra fagsystem eller UdlændingeinformationsPortalen. Hvor ofte udtræk sker afhænger af
kommunens størrelse. Udtrækket af borgerne er afsæt for invitation til samtaler.
4
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
Executive summary (2/2)
Deloitte har for Udlændinge-
og
Integrationsministeriet gennemført en undersøgelse af kommuners implementering af
repatrieringslovens bestemmelser om dedikerede vejledningssamtaler. Undersøgelsen har omfattet 12 kommuner.
IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER
Det er kommunernes erfaring, at samtaler om repatriering kan være et sårbart emne for
borgerne og det har fået indflydelse på kommunernes tilgang til samtalerne og varigheden heraf.
Kommunerne fremhæver samtalerne om repatriering som 'svære samtaler', og uanset om
kommunerne afvikler de dedikerede vejledningssamtalerne i forlængelse af en obligatorisk
jobsamtale eller som en selvstændig samtale, er varigheden ikke mellem de 15-30 minutter, som
lovgivningen tilsiger. Det er en udfordring at skabe lydhørhed hos borgerne om, at repatriering er
et frivilligt tilbud, og navnlig sårbare borgere udtrykker usikkerhed om, hvorvidt samtalens formål
er at informere dem om, at de er uønskede i Danmark. Kommunerne er udfordret af, at de ikke
kan variere deres tilgang, så den i højere grad opleves som relevant for den enkelte borger, fx ved
at det er tilstrækkeligt at få informationen én gang, indtil den dag, borgeren måtte efterspørge
den selv.
Sammenfattende har kommunerne beskrevet de udfordringer, de oplever som:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
Svært at identificere relevante borgere der er i ordinær beskæftigelse
Borgerne udviser ikke interesse for repatriering
Borgerne er sårbare og bliver bekymret, hvilket medfører svære samtaler
Borgerne reagerer til tider negativt, hvilket opleves udfordrende for rådgivere
Vejledning om repatriering udfordrer relationen til og samarbejdet med borger
Borgerne udebliver ofte fra samtalerne
Manglende sanktionsmuligheder kan være en hindring for fremmøde
Samtalerne har ikke den ønskede varighed på 15-30 minutter
Samtalerne varierer ikke betydeligt fra den systematisk vejledning, men borger og rådgiver har en
fælles forståelse for samtalens formål
KOMMUNERNES FORSLAG TIL FORBEDRINGSPOTENTIALER
På baggrund af kommunernes tilbagemeldinger i undersøgelsen, har Deloitte sammenfattet
deres ønsker og forslag i otte forbedringspotentialer.
•
Målgruppen for dedikeret vejledning bør omfatte pensionister
•
Frisættelse af kommunernes mulighed for at tilrettelægge og gennemføre dedikeret
vejledning
•
Mere fleksibilitet i kontaktformen over for borgerne
•
Tillid til kommunernes vurdering af, om der skal gøres individuelle undtagelser
•
Undtagelser for lande, der er i krig
•
Mulighed for at undsige sig yderligere dedikeret vejledning, hvis man har modtaget den én
gang
•
Præcisering af målgruppen vedr. borgere i ordinær beskæftigelse
•
Understøttelse af digital udsøgning af borgere
Alle forbedringspotentialer er i rapporten angivet med en beskrivelse af udfordringen,
kommunernes ønske til forbedring samt en forventning til effekt, hvis forslaget gennemføres.
10) Højt ressourceforbrug for at leve op til lovgivningen
5
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0006.png
Baggrund og metode
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0007.png
Undersøgelsens baggrund og formål
Målet er at evaluere kommunernes erfaring med implementering af
de dedikerede vejledningssamtaler om repatriering
NY MODEL FOR KOMMUNAL VEJLEDNINGSPLIGT SOM FØLGE AF LOVÆNDRING
Repatrieringsloven har til hensigt at give udlændinge det bedst mulige grundlag for at tage stilling
til og eventuelt træffe beslutning om at vende tilbage til deres hjemland, tidligere opholdsland,
eller et land de har nær familiemæssig tilknytning til med henblik på varig bopæl, og samtidig yde
borgerne økonomisk støtte, hvis de beslutter at repatriere. Kommunerne har pligt til at vejlede
borgerne herom.
Kommunernes forpligtelse til at afholde dedikerede vejledningssamtaler blev indført d. 1. august
2021 ved ikrafttrædelse af lov nr. 1190 af 8. juni 2021. De dedikerede vejledningssamtaler skal
afholdes med udlændinge, der er omfattet af repatrieringsloven, som har haft opholdstilladelse i
Danmark i minimum fem år, og som har modtaget kontanthjælpslignende ydelser i mindst 18 ud
af de seneste 36 måneder. En dedikeret vejledningssamtale skal afholdes minimum hvert andet
år, hvis de nævnte betingelser for afholdelse af samtalen er opfyldt.
Der var i forbindelse med lovforslaget følgende bemærkning:
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil
–
for at sikre, at relevante personer omfattet
af repatrieringslovens personkreds fortsat modtager vejledning om mulighederne for
hjælp til repatriering efter repatrieringsordningen
–
foretage en evaluering af
implementeringen af den nye model for kommunal vejledningspligt, herunder navnlig
med fokus på persongruppen, der skal vejledes ved en dedikeret samtale.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har bedt Deloitte om at gennemføre en analyse, som skal
danne grundlag for en evaluering af, hvordan kommunerne har implementeret en ny model for
kommunale dedikerede vejledningssamtaler om repatriering, hvilket foldes yderligere ud i
formålet beskrevet til højre.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) varetager på vegne af Udlændinge-
og Integrationsministeriet opgaven med at indhente ekstern konsulentbistand, og
Hjemrejsestyrelsen har undervejs samarbejdet med Deloitte særligt i forhold til at rekruttere
kommuner til deltagelse i undersøgelsen.
7
UNDERSØGELSENS FORMÅL
Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunernes erfaring med implementering
og praksis med fokus på:
•
At undersøge om de dedikerede vejledningssamtaler er implementeret på en
hensigtsmæssig måde, herunder hvorvidt vejledningspligten sikrer, at relevante
personer fortsat modtager vejledning om muligheden for hjælp til repatriering
efter repatrieringsloven
•
At belyse kommunernes erfaring og vurdering af om målgruppen for de
dedikerede vejledning er den mest relevante modtager af en selvstændig samtale
med en mere fokuseret vejledning om repatrieringsordningen
•
At afdække kommunernes udfordringer/potentialer med tilrettelæggelse og
gennemførelse af de dedikerede vejledningssamtaler, herunder hvordan de
dedikerede vejledningssamtaler adskiller sig fra de samtaler, der gennemføres
som et led i den systematiske vejledningspligt
•
At belyse et forbedringspotentiale for de dedikerede vejledningssamtaler. Det
gælder både i forhold til tilrettelæggelse og gennemførelse af samtalerne samt om
der er grundlag for justering af målgruppen
Rapporteringen er opbygget efter de fire analysespørgsmål, og vil løbende belyse
kommunernes erfaringer og refleksioner ift. temaerne. I rapportens afsluttende afsnit vil
være en systematisk opsamling på de udfordringer og potentialer, der er identificeret i
undersøgelsen.
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
Metodisk tilgang til undersøgelsen
12 kommuner har deltaget i kvalitative dybdeinterviews vedr. deres erfaringer med implementeringen af de dedikerede
vejledningssamtaler om repatriering
KVALITATIV TILGANG TIL UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen af de dedikerede vejledningssamtaler bygger på en analyse af udvalgte
kommuners erfaring med afholdelse af samtalerne. Hjemrejsestyrelsen har anbefalet 15
kommuner, der blev inviteret til at deltagelse i undersøgelsen. Kommunerne blev i første omgang
kontaktet af Hjemrejsestyrelsen, der introducerede Deloitte som evaluator, og efterfølgende har
Deloitte forestået kontakten med kommunerne.
Kommunerne er ikke udvalgt ved simpel tilfældig udvælgelse, men ud fra en række
betragtninger, der tager højde for en variation i størrelsen på kommunerne, deres erfaring med
målgruppen og med en geografisk spredning, som sikrer at hele landet er repræsenteret i
undersøgelsen. I alt 12 kommuner har valgt at deltage i undersøgelsen. Tre kommuner har, med
forskellig begrundelse, vurderet, at de ikke havde ressourcer til at deltage i undersøgelsen.
Interviewene er gennemført som individuelle, virtuelle, dybdeinterviews med den enkelte
kommune, der i de fleste tilfælde har deltaget med to medarbejdere, der både har erfaring med
selve gennemførelsen af samtalerne samt den administrative opgave med at identificere de rette
borgere for samtalen.
Selve dataindsamlingen er søgt gjort så fleksibel for hver enkelt kommune med det sigte at opnå
højst mulig deltagelse. Interviewet er således tilrettelagt ud fra det tidspunkt, der passede den
enkelte kommune bedst. Interviewene er afviklet virtuelt.
DATAINDSAMLINGEN
Undersøgelsen af hvilke erfaringer kommunerne konkret har gjort sig med implementering af
lovgivningen er søgt indkapslet gennem spørgsmål , der giver respondenterne mulighed for at
folde den tilgang de bruger ud samtidig med, at de får mulighed for at belyse, hvor de kunne
pege på udfordringer og forbedringer. Begge dele både i egen praksis og i det regelgrundlag, som
udgør forudsætningen for den kommunale implementering.
På baggrund af opgavens opdrag har Deloitte designet en analysemetode, som baserer sig på en
kombination af lukkede spørgsmål (ja/nej svarmulighed) og åbne spørgsmål, hvor kommunerne
kunne udfolde deres erfaringer og vurderinger. Den semistrukturerede metode er valgt for at
sikre, at alle kommuner bliver stillet de samme spørgsmål, men rækkefølgen på spørgsmålene
kan variere i overensstemmelse med, hvordan respondenterne svarer. På den måde sikres de,
at intervieweren kan følge den logik og vægtning, som hver enkelt respondent svarer ud fra, men
samtidig sikre, at der vendes tilbage til spørgsmålene, så det samlet set sikres, at alle
kommuner svarer på de samme spørgsmål.
Ved interviewets begyndelse blev alle deltagere informeret om formen på selve interviewet og
dets forventede varighed. Endvidere gjorde interviewerne opmærksom på, at respondenterne
var velkomne til at tage kontakt efter interviewet, hvis de kom i tanke om yderligere pointer eller
supplementer til deres svar. Èn kommune har benyttet af dette og sendt en præcisering på mail.
Respondenterne er endvidere blevet informeret om, at Deloitte kan vælge af benytte konkrete
udtalelser som citater i undersøgelsen til Udlændinge- og Integrationsministeriet men, at dette vil
ske i anonymiseret form*. Interviewene er desuden ikke transskriberet, men Deloitte har skrevet
noter undervejs i afviklingen.
*Ved brug af citater er benyttet Danmarks Statistiks metode til gruppering af kommunerne med udgangspunkt i
tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen.
8
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0009.png
Implementering af lovgivning
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0010.png
Implementering af lovgivning
Kommunerne udviser engagement og ansvarlighed for
vejledningspligten med variation i den konkrete implementering
RAMMESÆTNING AF RAPPPORTAFSNIT
Rapportens indledende analyseafsnit belyser, hvorvidt de dedikerede vejledningssamtaler om
repatriering er implementeret på en hensigtsmæssig måde, herunder hvorvidt vejledningspligten
sikrer, at de relevante personer fortsat modtager vejledning om muligheden for hjælp til
repatriering efter repatrieringsloven.
Afsnittet er inddelt i nedenstående tematiske emner, der samlet skaber indblik i den konkrete
implementering i kommunerne:
•
Organisering af vejledningspligten
•
Fagligt fundament
I undersøgelsen viser sig en række centrale overvejelser, som kommunerne har gjort sig i
deres implementering af lovgivningen af de dedikerede vejledningssamtaler om
repatriering:
Der tages hensyn til borgernes oplevelser og følelser, når de indkaldes til de
dedikerede samtaler og i selve afviklingen af samtalerne. Her lægges vægt på
at formidle budskabet om, at repatriering er et frivilligt tilbud samtidig med,
at rådgiverne i kommunerne gør sig umage for at skabe et trygt rum for
vejledningen.
1
•
Udsøgning af relevante borgere
•
Metodisk tilgang til indkaldelse og rykker
•
Opfølgning på udeblivelser og kommunernes refleksion herpå
Til højre præsenteres en indledende analytisk opsummering på de overvejelser, kommunerne gør
sig i deres implementering af lovgivningen om de dedikerede vejledningssamtalerne om
repatriering. Kommunerne foretager løbende vurdering af deres implementering, hvor det har
været særligt vigtigt for dem at have blik for borgernes oplevelse og følelser, ønske om
fremmøde til samtalerne og det interne ressourceforbrug, der knytter sig til vejledningspligten.
Undervejs i undersøgelsen vil vi således beskrive, hvordan disse centrale overvejelser influerer på
kommunerne implementering og konkrete arbejdsgange.
2
Idet der ikke er sanktionsmuligheder for udeblivelse fra de dedikerede
vejledningssamtaler om repatriering, har kommunerne internt gjort sig
erfaringer og overvejelser for højne sandsynligheden for fremmøde.
3
På tværs af kommunerne er oplevelsen, at det er ressourcekrævende at
imødekomme loven om dedikerede vejledningssamtaler, og kommunerne
har i deres løbende evalueringen drøftes og tilpasset afviklingen af
samtalerne, så der tages hensyn til kommunernes interne ressourceforbrug.
10
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0011.png
Organisering af vejledningspligten og fagligt fundament
Kommunerne har valgt forskellige modeller for deres organisering af vejledningspligten, hvor
overvejelser om faglig viden, relation til borger og borgers oplevelse er afgørende
SPECIFIKKE RÅDGIVER VARETAGER OFTEST VEJLEDNINGSPLIGTEN
Blandt de deltagende kommuner i undersøgelsen ses det, at størstedelen har placeret ansvaret for de dedikerede
vejledningssamtaler i integrationsafdelingen, der varetager kommunens beskæftigelsesrettede integrationsansvar og de opgaver,
der relaterer sig til dette. Det vil for kommunerne også betyde, at det er denne afdeling og medarbejdere, der ligeledes vil have
ansvaret for at behandle sager om repatriering. De rådgivere, der har erfaring med sagsbehandling af repatrieringssager,
fortæller i undersøgelsen, at dette skærper deres vidensgrundlag om fx konkrete udfordringer, specifikke lande, hensyn mv.,
hvilket de kan benytte i deres dedikerede vejledningssamtaler med borgerne.
Den organisatoriske placering af opgaven betyder derfor, at det for 8 ud af 12 deltagende kommuner er praksis, at det er en
udvalgt og specialiseret rådgiver, der har ansvaret for at afvikle de dedikerede vejledningssamtaler. Disse rådgivere har ansvaret
for vejledningssamtalerne som en del af deres opgaveportefølje, hvorfor samtalerne ofte samles og afvikles med et fast interval
afhængig af kommunens størrelse. Hovedparten af de borgere, der deltager i de dedikerede vejledningssamtaler, vil således
møde en ukendt rådgiver, mens borgerne i fire af de deltagende kommuner vil modtage vejledningen af deres egne, og dermed
kendte, sagsbehandler.
Udover overvejelser om det rette vidensniveau, har kommunerne ligeledes gjort sig overvejelser om relationen til borger.
Kommunerne fortæller, at det til tider kan være udfordrende at oparbejde en relation til borger og en tillid i forholdet, når man
besidder rollen som myndighed. Vejledning om repatriering er for mange borgere et sårbart emne og dialogen herom kan
således være med til at udfordre relationen og det videre samarbejde, hvorfor de fleste kommunerne ikke ønsker, at den
dedikerede vejledningspligt skal håndteres af egen sagsrådgiver.
For de kommuner, der har valgt modellen med vejledning ved egen sagsrådgiver, har det været en vigtig overvejelse, at borgerne
kan føle sig utrygge ved indkaldelse og samtale med en fremmed rådgiver. Ligeledes lægges vægt på, at egen sagsbehandler har
et forud indgående kendskab til borgeren, og dermed bedre kan tale ud fra borgerens livssituation.
FAGLIGT FUNDAMENT
Rådgivernes erfaring er som beskrevet afgørende for, at kommunerne generelt oplever, at de er klædt godt på til vejledningen
om repatriering. Kommunerne har i forskellig grad deltaget i kurser og netværksmøder, der særligt bidrager til at kunne drøfte
konkrete udfordringer. Derudover er kommunerne positive overfor det materiale, der foreligger på Hjemrejsestyrelsens website,
hvilket de har benyttet som baggrundsviden og inspiration til at udarbejde breve, materiale til møder mv.
8 ud af 12
deltagende kommuner har
valgt, at vejledningssamtalerne afvikles af
udvalgte rådgivere
”Vi har centraliseret vejledningspligten, så
det er specifikke rådgivere, der varetager
samtalerne. Vi undgår, at den enkelte
rådgiver skal sætte sig ind i emnet, og vi
tror på, at samtalen bliver mere kvalificeret
af denne grund.”
Rådgiver fra hovedstadskommune
”Vi har kigget al materialet igennem på
Hjemrejsestyrelsens hjemmeside for at
forstå repatriering og forstå Dansk
Flygtningehjælps rolle. Vi havde også et
uforpligtende møde med en anden
kommune, hvor vi delte erfaringer.”
Rådgiver fra hovedstadskommune
11
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0012.png
Udsøgning af relevante borgere
Hovedparten af kommunerne fortæller, at de har en systematisk og delvis automatiseret proces for udvælgelse af relevante borgere til den
dedikerede vejledningssamtale, men der er behov for præcisering af målgruppen og udsøgning særligt ift. borgere i ordinær beskæftigelse
SYSTEMATISK, AUTOMATISERET PROCES TIL UDVÆLGELSE
Alle kommuner har anlagt en praksis, hvor der automatisk trækkes en liste over relevante
borgere (CPR-nummer) til vejledningssamtalerne igennem kommunens fagsystem eller
UdlændingeInformationsPortalen (UIP). Udtrækket sker på baggrund af de kriterier, der ligger i
repatrieringsloven, som tilsiger, at der skal afholdes dedikeret vejledningssamtale med borgere,
der har haft opholdstilladelse i Danmark i minimum fem år, og som har modtaget
kontanthjælpslignende ydelser i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder. Udsøgningen er i de
fleste tilfælde placeret hos enten en it-medarbejder eller administrativ medarbejder. Det er
vurderingen, at kriterierne som udgangspunkt giver kommunerne et tilfredsstillende fundament
for udvælgelsesprocessen.
Det er på tværs af kommunerne forskelligt, hvor ofte, der trækkes en liste med relevante borgere
til de dedikerede vejledningssamtalerne om repatriering. For nogle kommuner opdateres listen
dagligt, andre kvartalsvist og enkelte halvårligt. Hyppigheden er naturligvis afhængig af
kommunernes størrelse og dermed antallet af relevante borgere for de dedikerede
vejledningssamtaler.
Når kommunerne har overblikket over, hvilke borgere der er i målgruppen for de dedikerede
vejledningssamtaler ses der i nogle tilfælde foretaget en håndholdt validering heraf. Enkelte
kommuner indhenter oplysninger fra KMD e-Indkomst for at validere, at borgerne har modtaget
de ydelser, der er defineret i lovgivningen, før de indkalder. Som udgangspunkt oplever
kommunerne ikke at være i tvivl om afgrænsningen, dog italesætter flere et ønske om
undtagelsesmuligheder fx borgere med psykiske lidelser, borgere med risiko for retraumatisering
ved samtale mv., da de vurderer at gennemførelsen af en samtale vil kunne bidrage til være være
svært gennemførligt ud fra borgerens tilstand. Det er Deloittes vurdering, at kommunerne i
særlige tilfælde foretager en vurdering af, at det vil være uhensigtsmæssigt at vejlede borger om
repatriering med udgangspunkt i de listede barrierer.
En udfordring i udvælgelsen ses særligt i relation til borgere, der ikke har et aktivt kontaktforløb
med eller sag i kommunen. Og kommunernen vurderer, at de kan have svært ved at leve op til
nedenstående præcisering af målgruppen i lovgivningen:
Kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse og selvforsørgelses og hjemrejseydelse
betragtes som kontanthjælpslignende ydelser. Ydelser som ressourceforløbsydelse,
ledighedsydelse, dagpenge og sygedagpengeydelse mv. er således ikke omfattet.
Det er ikke en betingelse for at modtage vejledning om repatriering ved en dedikeret samtale, at
den pågældende i øvrigt har et aktivt kontaktforløb med kommunen. Borgere der fx er overgået
til ordinær beskæftigelse eller en anden forsørgelsesydelse, men som fortsat opfylder
betingelserne om at have modtaget kontanthjælpslignende ydelser i 18 ud af de seneste 36
måneder, skal ligeledes vejledes ved en dedikeret samtale.
Enkelte kommuner sætter ord på, at de ikke har tilgængelig data på borgere, der fx er overgået til
ordinær beskæftigelse, og kommunerne har arbejdet på at finde systemløsninger til håndtering
af dette. Omvendt er det vurderingen, at andre kommuner ikke har samme bevidsthed om
denne præcisering med risiko for, at de systematisk ikke får vejledt alle relevante borgere.
I undersøgelsen fortæller én kommune, der fortæller, at de udsøger både eksisterende sager og
sager, der er lukket indenfor 18 måneder, for at sikre sig, at de får identificeret alle relevante
borgere. Dernæst tjekkes i e-Indkomst, om borgerne i de lukkede sager, har modtaget
kontanthjælpslignende ydelser i 18 ud af de seneste 36 måneder. Samme kommune må dog
erkende, at de ikke har løst udfordringen med borgere i beskæftigelse, der flytter fra én
kommune til én anden, men har modtaget ydelser, der gør, at de skal vejledes om repatriering.
12
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0013.png
Metodisk tilgang til indkaldelse og rykker
Kommunerne har sammenlignelige tilgange til indkaldelse af borgere til de dedikerede vejledningssamtaler, og nogle kommuner har
løbende justeret deres tilgang med afsæt i de praksisnære erfaringer
SAMMENLIGNELIG PROCES VED INDKALDELSE
På tværs af kommunerne ser vi en forholdsvis ensartet praksis i indkaldelserne til de dedikerede
vejledningssamtaler. Alle kommuner indkalder borgerne igennem brev, der sendes via e-Boks
med en dato for vejledningssamtalen. Undersøgelsen viser, at kommunerne har forskellige
tilgange til, hvordan de formidler emnet i brevet, hvor nogle kommuner vedhæfter materiale og
beskriver samtalens formål, mens andre er mere sparsomme med oplysninger. Selvom
kommunerne gør sig umage for at formidle repatriering som et frivilligt tilbud, da er det
væsentligste argument for den sparsomme kommunikation, at rådgiverne ikke ønsker at skabe
unødig bekymring hos borgere, der kan have svært ved at forstå henvendelsen.
Det er afgørende for kommunikationen, hvorvidt kommunerne har valgt at afvikle de dedikerede
vejledningssamtaler som en selvstændighed samtale eller om vejledning sker i forlængelse af en
obligatorisk jobsamtale. Der er 4 ud af 12 kommuner, der afvikler de dedikerede vejlednings-
samtaler i forlængelse af en jobsamtale. Argumentet for afvikling i forlængelse af en jobsamtale
er, at kommunen undgår udeblivelser, idet der er sanktionsmuligheder ifm. jobsamtalen.
På det følgende slide præsenteres konkrete cases, hvor kommunerne grundet overvejelser om
fremmøde og ressourceforbrug har ændret deres praksis for indkaldelse og afvikling i løbet af
årene siden lovændringen. En ændringer, der ses blandt tre kommuner er, at de afvikler
samtalerne pr. telefon, hvilket de oplever er med til at højne antallet af afviklede samtaler.
Kommunerne har haft interne drøftelser om deres procedure ifm. rykker, hvor de fleste er nået
frem til en model, hvor de rykker borgere én gang efter udeblivelse. Hvis borgeren udebliver
anden gang, da vurderer kommunerne, at det er udsigtsløst at gennemføre den dedikerede
samtale. Det betyder, at hvis borger udebliver anden gang, da sender de fleste kommuner et
opfølgende brev via e-Boks, hvor de vedhæfter materiale om repatriering samt oplysninger om,
hvem der kan kontaktes, hvis borgeren skulle få interesse herfor i fremtiden. Og dernæst vil
borger blive indkaldt igen efter 2 år, som foreskrevet i lovgivningen.
Skitsering af kommunernes hyppigste proces for indkaldelse og rykker ifm. de dedikerede vejledningssamtaler:
INDKALDELSE
Der sendes brev via
e-Boks med dato for
samtale om
repatriering
VEJLEDNINGSSAMTALE
Borgere møder op til vejledningssamtale
RYKKER
De fleste kommuner
sender brev via e-
Boks med ny dato
for samtale, enkelte
kommuner ringer
borger op
VEJLEDNINGSSAMTALE
Borgere møder op til vejledningssamtale
AFSLUTNING
Kommunerne
vurderer, at borger
ikke har interesse,
og de sender
afsluttende brev via
e-Boks
UDEBLIVELSE
Borgere udebliver fra vejledningssamtale
UDEBLIVELSE
Borgere udebliver fra vejledningssamtale
= Kommunen afslutter ved enten at notere afviklet samtale i journal eller
henvise til Dansk Flygtningehjælp.
= Udeblivelser skaber refleksioner hos kommunerne om alternative
tilgange se eksempler på næste side.
13
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0014.png
VALG AF RÅDGIVER OG RAMMER UDEN RELATION TIL JOBCENTERET
CASEBESKIVELSE FRA PROVINSBYKOMMUNE
I undersøgelsen møder vi en kommune, der har dedikeret én rådgiver til opgaven med at
afvikle de dedikerede vejledningssamtaler om repatriering. Det er kommunens erfaring, at
vejledning om repatriering kan blive oplevet som en ‘hadeopgave’ hos sagsrådgiverne med
den konsekvens, at det for nogen kan blive en opgave, der bare skal overstås. Den
nuværende rådgiver har stor erfaring med området, føler sig klædt godt på og er motiveret
af, at give borgerne dette tilbud.
Kommunen har erfaret, at rammerne er afgørende for samtalernes afvikling, og de har
trukket samtalerne væk fra jobcenteret for at understrege pointen om, at det er et frivilligt
tilbud. Borgerne inviteres derfor til samtaler i kommunens bygninger for frivillige indsatser.
Relevante borgere identificeres i Facit med afsæt i kriterier fra lovgivningen, og følger
dernæst proceduren vedr. indkaldelse og rykker, der er beskrevet på forudgående slide.
Erfaringen fra kommunen er desværre, at der er mange udeblivelser til de dedikerede
vejledningssamtaler. Kommunens vurdering er, at 1 ud af 10 borgere møder op til
samtalerne. Det er kommunens erfaring, at de borgere, der har ønske om repatriering, finder
information på egen hånd og henvender sig ved interesse.
Samlet er det kommunens vurdering, at der bruges mange ressourcer på at løse opgaven
med dedikeret vejledning om repatriering.
”Jeg har over de seneste 4 år mødt to personer, hvor repatriering kunne
have interesse, og hvor borgeren ikke i forvejen havde kendskab hertil.”
BLIK PÅ RESSOURCEFORBRUG HAR BETYDET ÆNDRET PRAKSIS I 2023
CASEBESKIVELSE FRA HOVEDSTADSKOMMUNE
I undersøgelsen møder vi en kommune, der undervejs i implementeringen af lovgivningen
har ændret deres praksis. Kommunen antog i begyndelsen en klassisk tilgang, hvor de
indkaldte borgerne til samtaler med brev via e-Boks med det resultat, at borgerne ofte
undlod at svare og ikke mødte op til samtalerne.
Det havde den konsekvens, at kommunen kunne risikere at afsætte en halv dag for rådgiver
og tolk, hvor blot én borger mødte op. Den interne evaluering var, at metoden ikke var
hensigtsmæssig set med et ressourcemæssigt perspektiv.
Kommunen har siden marts 2023 valgt en tilgang, hvor en administrativ medarbejder har
ansvaret for at lave udtræk på relevante borgere på tværs af jobcenteret, hvorefter der
sendes brev ud til borger om emnet. Dernæst får den enkelte jobkonsulent opgaven med at
ringe til borger for kort at orientere om repatriering og høre, om borger er interesseret i en
samtale herom. Det er kommunens vurdering, at der er ca. 2%, der har interesse i den
dedikerede vejledningssamtale om repatriering.
Det er kommunens vurdering, at den nye metode er hensigtsmæssigt set i det
ressourcemæssigt perspektiv men, at det kan være et sårbart emne at drøfte telefonisk
særligt med psykiatriske eller handicappede borgere.
”Vi er lykkes med at få fat i målgruppen, når vi ringer til dem. Og vi
sparer kommunen for ressourcerne ved tolke, når borgerne alligevel
ikke dukker op.”
14
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0015.png
Refleksioner om udeblivelser
Kommunerne oplever det udforende, at borgerne udebliver fra vejledningssamtalerne, da det
medfører et højt ressourceforbrug på opgaven
KOMMUNERNE HAR BENYTTET FRIHEDEN I LOVGIVNINGEN TIL ALTERNATIVE MODELLER
Undersøgelsen har ikke indsamlet statistik på udeblivelser, men størstedelen af de kommuner, der har deltaget i interviews
tilkendegiver, at udeblivelser er en stor udfordring, der betyder, at kommunerne oplever at have et stort ressourcetræk
forbundet med vejledning om repatriering. Det er oplevelsen, at ressourceanvendelsen presses ved:
•
Rådgiver der har afsat tid til møder, hvor borgere ikke møder op
•
Udgifter til tolk til møder, hvor borgere ikke møder op
•
Tid forbundet med udsendelse af rykker
For at undgå udeblivelser har kommunerne netop taget metoderne som samtænkning med jobsamtale og telefonisk afvikling i
brug. Undersøgelsen viser også, at nogle kommunerne har indført et princip om, at borger skal efterspørge tolk til
vejledningssamtalerne for at undgå unødige udgifter både ved udeblivelser og korte samtaler, hvor borgerne reelt ikke har
interesse i en dialog om repatriering.
Alle kommuner vurderer, at de har implementeret de dedikerede vejledningssamtaler i henhold til loven. Det er Deloittes
vurdering, at kommunerne i undersøgelsen udtrykker stor loyalitet overfor selve opgaven omkring de dedikerede
vejledningssamtaler.
Kommunerne stiller dog spørgsmål ved, om den aktuelle metode at nå borgerne på er den mest hensigtsmæssige, idet
ressourcetrækket er stort og udbyttet opleves minimalt med blik på fremmøde samt hvorvidt borgerne reelt har interesse i
information om repatriering.
12 ud af 12
deltagende kommuner
vurderer, at de har implementeret de
dedikerede vejledningssamtaler efter
lovgivningen
”Man skal overveje, hvad er det, at man
gerne vil opnå. Altså vil man klæde dem
bedre på med information, hvis ja, så
tænker jeg, at vi gør det rigtigt godt. Men
hvis formålet er, at vi skal have flere til at
ønske at rejse, så tror jeg ikke, at vi lykkes
så godt.”
Rådgiver fra storbykommune
15
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0016.png
Erfaring og vurdering af målgruppe
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0017.png
Erfaring og vurdering af målgruppe
Kommunerne mener ikke, at den nuværende målgruppe er den mest
relevante for de dedikerede vejledningssamtaler
RAMMESÆTNING AF RAPPORTAFSNIT
Afsnittet vil belyse undersøgelsens andet spørgsmål vedr. målgruppen. Undersøgelsen har til
hensigt at belyse kommunernes erfaring og vurdering af, om målgruppen for de dedikerede
vejledningssamtaler er den mest relevante modtager af en selvstændig samtale, hvor der
tilsigtes en mere fokuseret vejledning om repatrieringsordningen.
Afsnittet er inddelt i nedenstående tematiske emner, der samlet skaber indblik i kommunernes
vurdering af målgruppen:
•
Nuværende målgruppe
•
Andre relevante målgrupper
Spørgsmålet om målgruppe belyses fra forskellige perspektiver i undersøgelsen, hvor der i
afsnittet om implementering belyses udvælgelse af målgruppen og udfordringer hermed, og i
afsnittet om tilrettelæggelse og gennemførelse af samtaler belyses, hvordan borgerne reagerer
ifm. samtalerne. Dette afsnit vil derfor mere snævert fokusere på kommunernes vurdering af
målgruppen, som den er defineret i lovgivningen og i forlængelse heraf sammenfatte
kommunernes perspektiver på andre relevante målgrupper.
Til højre præsenteres den målgruppebeskrivelse, der foreligger i lovgivningen, og er genstand
for undersøgelsen.
Repatrieringslovens personkreds er fastlagt i lovens
§
3 og omfatter:
•
Flygtning mv
•
Familiesammenførte udlændinge til flygtninge mv.
•
Andre familiesammenførte udlændinge
•
Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab
•
Udlændinge med opholdstilladelse fra før 1983
•
Udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder mv.
•
Andre udlændinge
Ovenstående personkreds er uddybet i den gældende vejledning til repatrieringsloven.
Med afsæt i den kommunale vejledningspligt skal de danske kommuner vejlede alle
ovenstående borgere om repatriering i forbindelse med den særlige integrationsindsats
efter integrationsloven, eller når der i øvrigt er anledning hertil, vejlede om muligheden
for at modtage hjælp til repatriering.
Borgere, der har haft opholdstilladelse i minimum 5 år, og som har modtaget
kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder, skal vejledes igennem de
dedikerede vejledningssamtaler, der er genstand for indeværende undersøgelse.
17
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0018.png
Nuværende målgruppe
Den nuværende målgruppe for de dedikerede vejledningssamtaler om repatriering udviser
begrænset interesse for emnet og opleves ofte som sårbare
TILKNYTNING TIL DANMARK ER AFGØRENDE FOR MANGLENDE INTERESSE
Når kommunerne bliver forholdt spørgsmålet om målgruppens relevans, så medfører dette ofte en refleksion over, hvad der
egentlig er formålet med de dedikerede vejledningssamtaler. Alle kommunerne vurderer, som beskrevet, at de har
implementeret lovgivningen hensigtsmæssigt med målet om, at de skal vejlede borgere indenfor den beskrevne personkreds.
Men det er samtidig kommunernes vurdering, at den nuværende målgruppe ikke udviser interesse for repatriering, hvilket kan
ses ved høj grad af udeblivelser samt få borgere, der reelt ønsker en dialog om mulighederne. Alene en tredjedel af kommunerne
erklærer sig enige i, at den aktuelle målgruppe er relevant for de dedikerede samtaler, hvilket begrundes med, at tilbuddet trods
alt kan være relevant for enkelte borgere.
Størstedelen af kommunerne vurderer, at den aktuelle målgruppe er relevant for de dedikerede samtaler og lægger følgende til
grund herfor:
•
Borgerne har etableret eller er ved at etablere et liv i Danmark
•
Borgerne har børn, der er integreret i Danmark
•
Borgerne er i den arbejdsdygtige alder og ønsker beskæftigelse
•
Borgerne kan have psykiske lidelser og sygdomme, som vil være svært forentligt med at repatriere til deres hjemland
•
Borgerne oplever ikke, at deres oprindelsesland er trygt for dem eller deres familie
•
Borgerne er født og opvokset i Danmark og identificerer sig som dansk statsborger
Med afsæt i ovenstående grunde er borgerne derfor ikke interesserede i at modtage information om mulighederne for
repatriering. Kommunerne fremhæver i forlængelse heraf, at det ressourcetræk, de anvender til at invitere netop disse borgere
til samtaler hvert andet år, opleves stort
–
og også for stort set med deres øjne - når borgerne reelt ingen interesse har.
4 ud af 12
deltagende kommuner
vurderer, at den nuværende målgruppe er
relevant for de dedikerede
vejledningssamtaler
”Når det er personer, der nærmest har boet
i Danmark hele deres liv, så bliver de
irriteret. De tolker det som om, at vi vil af
med dem. Og det er endnu sværere, hvis vi
kontakter én, der er enten handicappet
eller syg.”
Rådgiver fra provinsbykommune
”Langt de fleste borgere ved, hvor de skal
henvende sig, hvis de har interesse for
repatriering. Vi har 13-14 sager om året,
men ingen kommer fra de dedikerede
samtaler.”
Rådgiver fra provinsbykommune
18
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0019.png
Andre relevante målgrupper
Borgere, der udviser interesse for repatriering, er oftest ældre mennesker, der ønsker at
tilbringe deres sidste leveår i deres oprindelsesland
ET GODT TILBUD FOR DEN RETTE MÅLGRUPPE
Kommunerne understreger under interviewene, at de opfatter tilbuddet om hjælp til repatriering positivt men, at det er svært at
få det til at fremstå attraktivt for den nuværende målgruppe. Størstedelen af kommunerne vurderer således, at der er andre
målgrupper, der er mere relevante for de dedikerede vejledningssamtaler om repatriering, end den nuværende målgruppe.
Kommunerne fremhæver målgrupper som førtidspensionister, folkepensionister og ægtefælleforsørgede kvinder, der har mistet
deres mand, som mere relevante at invitere til en dedikeret vejledningssamtale end den aktuelt udvalgte målgruppe. Konkrete
eksempler gives, som fx kvinder fra Thailand, der har mistet deres ægtefælde, eller efterladte ældre kvinder eller mænd der har
søskende i deres oprindelses land, som de ønsker at tilbringe tid sammen med. Et nøgleord for ønsket om repatriering er i mange
tilfælde ensomhed. Kommunerne begrunder yderligere deres overvejelser om en relevant målgruppe med følgende:
•
Borgerne kan opleve at være ensomme og have et spinkelt netværk i Danmark
•
Borgerne kan opleve, at det har været og er svært at få fodfæste i Danmark fx hvis de ikke taler sproget
•
Borgerne kan opleve at have et stærkere netværk i deres oprindelsesland
•
Borgerne kan have et ønske om at leve deres sidste tid i deres oprindelsesland
På nuværende tidspunkt vurderer kommunerne, at de beskrevne målgrupper ofte hører om mulighederne om repatriering
igennem deres børn eller bekendte, hvorefter de rækker ud til kommunen. Det er dog også kommunernes vurdering, at
målgrupperne ofte har begrænsede digitale kompetencer og adgang, hvorfor de ikke i samme grad som andre målgrupper er
opsøgende på digital information.
8 ud af 12
deltagende kommuner
vurderer, at andre målgrupper er relevante
for de dedikerede vejledningssamtaler. Kun
én kommune svarer nej til spørgsmålet
”De yngre forstår slet ikke, at jeg indkalder
dem, da de er født og opvokset i Danmark.
Der taler jeg også nogle gange om,
hvorvidt de har slægtninge eller forældre,
der kunne være interesseret, og så lytter de
faktisk.”
Rådgiver fra storbykommune
”De borgere, der repatrierer er som oftest
ældre mennesker, der ikke har fundet
fodfæste i Danmark og ønsker at nyde
deres sidste leveår i det land, de kom fra.”
Rådgiver fra provinsbykommune
19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0020.png
Tilrettelæggelse og
gennemførelse af samtaler
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0021.png
Tilrettelæggelse og gennemførelse af samtaler
Repatriering kan være et sårbart emne for borgerne, hvilket har ind-
flydelse på kommunernes tilgang til samtalerne og varigheden heraf
RAMMESÆTNING AF RAPPORTAFSNIT
Afsnittet vil give indblik i, hvordan kommunerne tilrettelægger og gennemfører de dedikerede
vejledningssamtalerne om repatriering. Her vil være et særligt fokus på, hvordan samtalerne
adskiller sig fra de samtaler, der gennemføres som led i den systematiske vejledningspligt. Og
afsnittet præsenterer både de styrker og svagheder, som kommunerne har erfaret.
Afsnittet er inddelt i nedenstående tematiske emner, der samlet skaber indblik i den konkrete
implementering i kommunerne:
•
Samtalens form
•
Samtalens længde
Lovgivningen om dedikerede vejledningssamtaler om repatriering tilsigter, at de
dedikerede vejledningssamtalerne om repatriering afvikles med afsæt i følgende:
•
Samtalen er en individuel samtale af 15-30 minutters varighed mellem den enkelte
borger og den pågældendes bopælskommune
•
Den dedikerede vejledningssamtale vil som udgangspunkt bestå af en drøftelse af den
pågældendes konkrete og aktuelle situation i Danmark over for en potentiel
tilværelse i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den
pågældende har nær familiemæssig tilknytning
•
Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at tilrettelægge den praktiske
afholdelse af samtalen, herunder tidspunktet for afholdelsen, hvem der afholder
samtalen og det nærmere indhold af vejledningen
•
Samtalen skal i øvrigt tilrettelægges på en måde, så den er relevant og tilpasset den
enkelte borgers situation. Den dedikerede samtale om repatriering vil på den
baggrund ikke kunne afholdes som informationsmøder eller anden generel
informationsindsats rettet mod flere borgere på én gang
•
Der er ved manglende fremmøde til den dedikerede vejledningssamtale ikke en
selvstændig sanktionsmulighed
•
Samtalens forløb
Afsnittet starter således ud med et fokus på den praktiske afvikling, mens sidste afsnit vil belyse,
hvordan samtalerne gennemføres herunder hvordan borgerne reagerer herpå. Til højre
præsenteres de rammer, der ligger i lovgivning ift. afvikling af de dedikerede
vejledningssamtaler om repatriering, som undersøgelsen holdes op i mod.
21
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0022.png
Samtalens form og længde
Det er kommunernes erfaring, at den systematiske vejledning og de dedikerede
vejledningssamtaler i høj grad er sammenlignelige i dets form, indhold og længde
VEJLEDNING OM REPATRIERING ER SAMMENLIGNELIG BÅDE FØR OG EFTER 5 ÅRS SKILLELINJEN
Integrationslovens
§
20 b tilsiger, at kommunalbestyrelsen som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet skal vejlede udlændinge om mulighederne for repatriering. Udlændinge, der er omfattet af
repatrieringslovens personkreds, skal derfor vejledes enten igennem den systematiske vejledning (opholdstilladelse i op til fem
år) eller de dedikerede vejledningssamtaler (opholdstilladelse i minimum fem år), hvormed hyppigheden af vejledning om
repatriering reduceres, når borgerne har været i Danmark i mere end fem år.
Det er kommunernes overordnede vurdering, at indholdet i samtalerne før og efter fem års skillelinjen i høj grad er
sammenlignelige. I den systematiske vejledning er repatriering et emne blandt flere, og kommunerne fortæller at dette
efterleves, men at det er et emne der er hurtigt overstået, hvis ikke borgeren udviser interesse.
Idet de dedikerede vejledningssamtaler skal afvikles som en selvstændig samtale, er der mere tydelighed i, hvad samtalen skal
handle om, og nogle kommuner beskriver også, at de har en mere insisterende tilgang, hvor borgeren informeres mere grundigt.
Det er dog generelt kommunernes erfaring, at borgerne affejer rådgiver og fortæller, at de ikke har interesse for at rejse hjem og
dermed ikke ønsker at gå dybere ind i drøftelsen. Til højre præsenteres eksempler på, hvordan kommunerne oplever samtalens
form.
Kommunerne har forberedt møderne ved at udarbejde noget materiale, som samtalerne kan struktureres efter, og som de kan
dele med borgerne ved interesse. Enkelte kommuner gennemgår materialet forholdsvist slavisk, så de sikrer, at borgerne har
modtaget informationen, mens andre i højere grad imødekommer borgernes umiddelbar manglende interesse.
Kommunerne fremhæver samtalerne om repatriering som 'svære samtaler', og det opleves positivt for kommunerne, at
intervallet for samtalerne om repatriering reduceres, når borgerne har haft opholdstilladelse mere end fem år. Kommunerne ser
potentialer i justering af målgruppe, undtagelser mv., så information i højere grad gives, når det opleves meningsfuldt.
Sidstnævnte uddybes som potentialer i rapportens afsluttende afsnit.
BORGERNES INTERESSE ER AFGØRENDE FOR SAMTALERNES VARIGHED
Uanset om kommunerne afvikler de dedikerede vejledningssamtalerne i forlængelse af en obligatorisk jobsamtale eller en
selvstændig samtale, er varigheden ikke mellem de 15-30 minutter, som lovgivningen tilsigter. Gennemsnitligt vurderer
kommunerne, at samtalernes varighed er op imod 10 minutter men, at det er borgers interesse, der er afgørende herfor. Hvis
borgerne har en oprigtig interesse, så kan samtalerne være op imod de 30 minutter, men det vurderes, at dette sker yderst
sjældent.
”Der er ikke den store forskel på
samtalerne, men det er nemmere, når det
ikke er hver gang, vi skal fortælle borgerne
om det.”
”Vi oplever, at der er kvalitetsforskel i
samtalerne, da de fleste i den dedikerede
samtale får al informationen, mens der i
den systematiske vejledning bliver nævnt,
at der er et tilbud om repatriering, der
drøftes, hvis borger har interesse.”
Rådgiver fra provinsbykommune
”Jeg kan bedre forsvare mit arbejde, når
jeg kan sige, at jeg indkalder igen efter 2 år.
Og jeg fremhæver, at det er deres
rettighed, og at der kan ske ændringer i
regler, udbetaling og lignende.”
Rådgiver fra provinsbykommune
22
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0023.png
Samtalens forløb
Kommunerne betegner vejledningssamtaler om repatriering som
svære, idet dette oftest er et sårbart emne for borgerne
SAMTALERNE ER EN UDFORDRENDE FAGLIG OPGAVE
Undersøgelsen viser tydeligt, at samtaler om repatriering er en svær faglig opgave. Først og
fremmest kan det være svært at formidle budskabet om, at repatriering er frivilligt, og at der ikke
er konsekvenser knyttet hertil, idet kommunen, der betragtes som myndighed, indkalder til
samtaler. Det vil sige, at nogle borgere er nervøse for at blive sendt hjem, mens andre er enten
kede af eller vrede fordi, de føler sig uønsket i Danmark.
Det bliver den enkelte rådgiver, der skal håndtere borgernes emotionelle reaktioner, der til tider
kan være ret voldsomme. De borgere, der bliver kede af det, har ofte behov for at sætte ord på
deres baggrund, nuværende livssituation og forventninger til et liv i deres hjemland. For de
borgere, der har oplevet traumatiserende episoder, da vil det ofte blive en påmindelse herom.
Rådgiverne oplever, at de har en stor opgave i at informere om repatriering samtidig med at
være lydhør og imødekommende overfor borgerne.
Når borgerne omvendt bliver vrede, vil rådgiverne ofte stå for skud. Flere kommuner fortæller, at
borgere kan møde op til samtalen med målet om at skælde ud over, at kommunen ønsker at
sende dem hjem. Størstedelen af kommunerne har haft dårlige oplevelser med vrede borgere, og
det har været medvirkende til, at enkelte kommuner benytter sig af telefoniske samtaler eller
afvikler de fysiske samtaler med deltagelse af to medarbejdere.
Rådgivere fortæller, at de lægger vægt på at afslutte samtalerne på en god måde, når borgerne
ikke har interesse for repatriering. Det vil sige, at uagtet om borgerne er upåvirkede, kede af det
eller vrede, er målet, at de går fra samtalen på den bedst tænkelige måde. Dette fokus oplever
kommunerne vigtigt set med et borgerperspektiv og set i lyset af fremtidigt samarbejde med
borger om beskæftigelsesindsatsen.
Kommunerne sætter i undersøgelsen ord på, hvordan borgerne reagerer ved indkaldelse
til og under samtalen om repatriering, og her viser sig tre primære reaktionsmønstre:
1
Der er borgere, der enten ved indkaldelsen eller under samtalen, ved, at
repatriering ikke har deres interesse samtidig med, at de har forståelse for, at
der er tale om et frivilligt tilbud. Det betyder, at de enten ikke møder op eller
siger dette ved samtalens begyndelse, og at dialogen ikke vækker yderligere
følelser hos dem.
Der er borgere, der bliver kede af det, når de modtager indkaldelsen eller
under samtalen. Disse borgere undrer sig over, at man ønsker, at de skal
rejse hjem og som myndighed ikke ser værdien i det liv, de har skabt sig i
Danmark. Blandt disse borgere er ligeledes risikoen for, at samtalen om
hjemrejse kan være retraumatiserende, hvilket særligt ses hos borgere med
psykiske lidelser.
Disse borgere har en klar oplevelse af, at de er uønsket i Danmark, når
repatriering er et tilbagevendende emne eller, at rådgiverne ikke har
forståelse for den potentielt alvorlig situationen i deres hjemland. Borgerne
bliver vrede, og der kan udspille sig en svær og ubehagelig stemning i mødet.
2
3
23
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0024.png
Identificerede forbedringspotentialer
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0025.png
Kommunernes oplevelse af udfordringer
Idet målgruppen er sårbar og/eller uinteresseret i at repatriere, da
skabes svære betingelser for samtalen og udfordrer intentionen
UNDERSØGELSENS BÆRENDE INDSIGTER
12 ud af 12 kommuner svarer i evalueringen, at de oplever at være lykkedes med en
tilfredsstillende implementering af de dedikerede vejledningssamtaler i henhold til loven. Svaret
dækker over en variation i implementeringen hos kommunerne, der dog vurderes at falde inden
for lovgivningens rammer. Variationen blandt kommunerne ses først og fremmest som en
tilpasning af praksis, hvor kommunerne har haft et ressourcemæssigt blik på opgaven samt
arbejder med at skabe nogle rammer, der både imødekommer en sårbar målgruppe og tager
højde for forskelligt kompetenceniveau blandt de rådgivere, der skal løfte en faglig udfordrende
opgave.
Vejledning om repatriering ses at være særligt udfordrende for relationen mellem sagsbehandler
og borger, hvorfor flest kommuner har valgt, at en specialiseret eller erfaren rådgiver
gennemfører den dedikerede vejledningssamtale, der betegnes som en svær samtale. Det
betyder, at flere kommuner ikke tager samtalen i forlængelse af ordinære jobsamtaler.
Borgernes manglende interesse og de manglende sanktionsmuligheder ses som afgørende for, at
der er mange udeblivelser og dermed situationer, hvor borgerne ikke modtager den ønskede
vejledning. Kommunerne arbejder loyalt med, at de dedikerede vejledningssamtaler lever op til
ønsket om, at de er fokuseret. Men det er svært i praksis at efterleve målsætninger om varighed,
da borger hurtigt affejer rådgiverne.
Sammenfattende har kommunerne implementeret lovgivningens bestemmelser om de
dedikerede vejledningssamtale gennem et fokus på at skabe den rette organisering,
sikre udsøgning af de rette borgere og tilrettelæggelse af samtalerne, så kommunerne oplevede
dem relevante for borgerne. Med erfaringen fra implementeringen af lovgivningen rejser et
flertal af kommunerne dog den opmærksomhed, at de ind i mellem har svært ved at se, hvad
den egentlig opgave består i, og derfor er de usikre på, hvor godt de løser den. Endelig er der
flere kommuner, der i interviewet reflekterer over, om de "anstrengelser" (kommunernes
ordvalg) står mål med værdien af de dedikerede samtaler. Sidstnævnte har Deloitte ikke forfulgt,
da det ikke er en del af undersøgelsens spørgsmål.
IDENTIFICEREDE UDFORDRINGER
Nedenfor opsummeres de udfordringer, kommunerne har mødt undervejs i deres
implementeringen af de dedikerede vejledningssamtaler om repatriering:
1) Svært at identificere relevante borgere der er i ordinær beskæftigelse
2) Borgerne udviser ikke interesse for repatriering
3) Borgerne er sårbare og bliver bekymret, hvilket medfører svære samtaler
4) Borgerne reagerer til tider negativt, hvilket opleves udfordrende for rådgivere
5) Vejledning om repatriering udfordrer relationen til og samarbejdet med borger
6) Borgerne udebliver ofte fra samtalerne
7) Manglende sanktionssmuligheder kan være en hindring for fremmøde
8) Samtalerne har ikke den ønskede varighed på 15-30 minutter
9) Samtalerne varierer ikke betydeligt fra den systematisk vejledning, men borger
og rådgiver har en fælles forståelse for samtalens formål
10) Højt ressourceforbrug for at leve op til lovgivningen
25
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0026.png
Forbedringspotentialer for de dedikerede vejledningssamtaler (1/2)
Undersøgelsen afdækker en række forbedringspotentialer, som kommunerne peger på, kan forstærke en positiv effekt af den dedikerede
vejledning og i højere grad end tilfældet er nu målrette indsatsen mod relevante borgere og reducere ressourceforbruget. Potentialerne
vil i nogle tilfælde forudsætte ændring i lovgivningen, andre vil kunne gennemføres administrativt
POTENTIALE
Målgruppen for dedikeret vejledning bør
omfatte pensionister
BESKRIVELSE
Præcisering af målgruppen så vejledning også omfatter borgere, som
kommunerne erfaringsmæssigt vurderer, kunne have interesse for
repatriering. Kommunernes erfaring er, at borgere som er i deres
senere leveår finder muligheden for repatriering relevant for dem.
Kommunerne ser fordele i øget frihedsgrader i tilrettelæggelse af
vejledningen. Der efterspørges mulighed for at kunne målrette
informationsarbejde til større borgergrupper, de lokalt vurderer vil
have mest gavn af vejledningen og med den fremgangsmåde, som de
oplever egner sig bedst til målgruppen herunder valg om brede
kampagner, fælles vejledningsmøder, digitale møder mv.
Lovgivningen tilsigter, at der afvikles fysiske møder med borgerne,
men kommunerne ser et potentiale i at gøre brug af fx telefonmøder i
stedet for det fysiske møde eller fremsendelse af skriftlig information,
hvis der vurderes ud fra tidligere dialoger, at det er den form, som
borgeren reagerer bedre på end ved fysisk fremmøde.
Kommunerne savner muligheden for at lave individuelle undtagelser
fra samtaler, så borgere der fx har psykiske lidelser eller er alvorligt
syge kan fritages for at blive indkaldt til vejledningssamtale.
FORVENTNING TIL EFFEKT
Det er kommunernes vurdering, at en justering af målgruppen kunne
udvise forståelse for målgrupperne og deres interesse. Og hvis
målgruppen udvides vil frivillighedselementet kunne træde tydeligere
frem.
Tilgangen med en bredere kommunikationsstrategi kan formentlig
højne forståelse af, at repatriering er et tilbud og dermed skabe en
mere positiv fortælling herom. Rådgiverne vil kunne opleve at træffe
faglige valg og justeringer i forhold til lokale kulturer og ønsker hos
borgerne.
Frisættelse af kommunernes mulighed for at
tilrettelægge og gennemføre dedikeret
vejledning
Mere fleksibilitet i kontaktform
Fleksibiliteten vil potentielt skabe en mere effektiv afvikling af den
dedikerede vejledningspligt og anerkende, at kommunerne med
kendskabet til borgerne kan vurdere, hvad den rette kontaktform er.
Tillid til kommunernes vurdering af, om der skal
gøres individuelle undtagelser
Kommunerne vurderer, at gennemførelse af dette forslag ville kunne
effektivisere gennemførelsen af den dedikerede
vejledningsforpligtelse.
26
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
3048719_0027.png
Forbedringspotentialer for de dedikerede vejledningssamtaler (2/2)
Undersøgelsen afdækker en række forbedringspotentialer, som kommunerne peger på, kan forstærke en positiv effekt af den dedikerede
vejledning og i højere grad end tilfældet er nu målrette indsatsen mod relevante borgere. Potentialerne vil i nogle tilfælde forudsætte
ændring i lovgivningen, andre vil kunne gennemføres administrativt
POTENTIALE
Undtagelser for lande, hvor der er krig
BESKRIVELSE
Kommunerne oplever meget svære samtaler med borgere, der
kommer fra lande, hvor der er krig og/eller betydelige utrygge
tilstande, og hvor både borger og rådgiver oplever, at
vejledningssamtalen er meningsløs. Kommunerne ønsker, at
vejledningspligten frafaldes til borgere fra specifikke lande/områder.
FORVENTNING TIL EFFEKT
Kommunerne vurderer, at de meget svære samtaler reduceres, og
forholdet mellem kommunen og borger lider ikke unødig last.
Mulighed for at frasige fra yderligere
vejledning, hvis man har modtaget den én gang
Idéen med dette forslag er at fokusere ressourcerne og sikre en fortsat
konstruktiv dialog med alle borgere samt en fokusering af
ressourceanvendelse. Borgere, der efter at have modtaget den
dedikerede vejledning én gang og på baggrund af skriftlig erklæring har
tilkendegivet manglende interesse om repatriering indkaldes ikke til
dedikerede vejledningssamtaler fremover.
Undersøgelsen viser, at flere kommuner ikke lykkes med at udsøge og
dermed vejlede borgere, der, er i ordinær beskæftigelse og ikke har en
aktuel sag i kommunen. Og der er således et potentiale i at præcisere
denne forventning til vejledningspligten, så alle kommuner er bevidste
herom.
Kommunerne har på nuværende tidspunkt svært ved, med sikkerhed,
at udsøge borgere der er i ordinær beskæftigelse samt tilflyttere, hvor
begge grupper ikke har en aktuelt sag. Der er et generelt potentiale i,
at der er en tydeligere guidning til, hvordan kommunerne udsøger de
relevante borgere og indhenter relevante oplysninger.
Der vil kunne gennemføres færre samtaler, og dermed opnås en lavere
tidsanvendelse i kommunerne ift. vejledningspligten.
Præcisering af målgruppen vedr. borgere i
ordinær beskæftigelse
Kommunerne forventer, at de dermed kan leve op til deres
forpligtigelse om at vejlede de borgere, der er i ordinær beskæftigelse,
men fortsat er en del af repatrieringslovens personkreds.
Understøttelse til digital udsøgning af borgere
Kommunerne forventer, at de dermed kan leve op til deres
forpligtigelse om vejledning af den fulde personkreds indenfor
repatrieringsloven.
27
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Deloittes undersøgelse af de dedikerede vejledningssamtaler SIRI final fra udlændinge- og integrationsministeren
Deloitte er en betegnelse for et eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu
Limiteds (DTTL) medlemsfirmaer, dets netværk af medlemsfirmaer og disses tilknyttede virksomheder (samlet betegnet ”Deloitte-
organisationen”). DTTL (der også omtales som ”Deloitte Global”) og ethvert af dets medlemsfirmaer og tilknyttede virksomheder
er selvstændige og uafhængige juridiske enheder, som ikke kan forpligte
hinanden over for tredjemand. DTTL og de enkelte DTTL-medlemsfirmaer og tilknyttede virksomheder er kun ansvarlige for egne handlinger og undladelser. DTTL leverer ikke ydelser til kunder. Vi henviser til
www.deloitte.com/about for nærmere oplysninger.
Deloitte er leverandør af brancheførende revisions- og erklæringsopgaver, skattemæssige og juridiske ydelser, konsulentydelser, finansiel rådgivning og ydelser inden for risikostyring til næsten 90% af
virksomhederne på Fortune Global 500®-listen og tusindvis af private virksomheder. Vores medarbejdere leverer målbare og varige resultater, der medvirker til at styrke offentlighedens tillid til
kapitalmarkederne, gøre det muligt for kunder at udvikle sig og trives samt vise vejen til en stærkere økonomi, et mere lige samfund og en bæredygtig verden. Deloitte blev grundlagt for mere end 175 år siden
og findes i dag i over 150 lande og territorier. Læs mere på www.deloitte.com om, hvordan Deloittes mere end 450.000 medarbejdere gør en forskel.
Denne meddelelse indeholder udelukkende generelle oplysninger. Indholdet er ikke udtryk for professionel rådgivning, og ingen af Deloitte Touche Tohmatsu Limited (DTTL), dets netværk af medlemsfirmaer
eller disses tilknyttede virksomheder (samlet betegnet ”Deloitte-organisationen”) kan holdes ansvarlig herfor. Inden du træffer
beslutninger på baggrund af indholdet, bør du derfor kontakte en rådgiver med de
fornødne faglige kompetencer. Der afgives ingen erklæringer, garantier eller tilsagn (hverken direkte eller indirekte) vedrørende nøjagtigheden eller fuldstændigheden af oplysningerne i denne publikation, og
ingen af DTTL, dets medlemsfirmaer, tilknyttede virksomheder, medarbejdere eller repræsentanter er ansvarlige for eventuelle tab eller krav af nogen art, som direkte eller indirekte følger af, at en person
støtter ret på denne publikation. DTTL og ethvert af dets medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder er selvstændige og uafhængige juridiske enheder.
© 2024 Kontakt Deloitte Global for yderligere oplysninger.
28