Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del Bilag 105
Offentligt
3041094_0001.png
Vurdering og anerkendelse
af udenlandske uddannelses-
kvalifikationer m.v.
Beretning for 2024
April 2025
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
UUI Alm.del - Bilag 105
Offentligt
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Udgivet af
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tel.: 7231 7800
[email protected]
www.ufm.dk
Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer
ISSN (elektronisk publikation): 2245-9995
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
2
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Indhold
1. Indledning
1.1 Om beretningen
4
4
2. Vurdering af udenlandske uddannelser
2.1 Vurderinger til forskellige målgrupper
2.2 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
2.3 Online-information om udenlandske uddannelser
2.4 Internationalt samarbejde om vurdering og anerkendelse
5
5
7
11
11
3. Kvalifikationsnævnet
3.1 Modtagne og behandlede klagesager
13
13
4. Anerkendelse til lovregulerede erhverv
4.1 Introduktion
4.2 De kompetente myndigheders afgørelser om autorisation m.v.
4.3 Midlertidige tjenesteydere fra EU/EØS-lande
16
16
18
21
5. Bilag
5.1 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
5.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv
23
23
24
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
3
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0004.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
1. Indledning
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen tilbyder niveauvurdering af udenlandske uddan-
nelsers, og det tilbud har borgere, arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner m.fl. gjort sti-
gende brug af. I 2024 leverede Uddannelses- og Forskningsstyrelsen 5.910 vurderinger
og lignende udtalelser, 7 procent flere end året før. Heraf var 3.983 personlige vurderin-
ger, som den enkelte borger kan bruge som dokumentation ved jobsøgning m.v.
Blandt de personer, der fik vurderet deres uddannelse i 2024, var 68 procent fra euro-
pæiske lande, heraf 9 procent fra Danmark, 37 procent fra andre EU/EØS-lande og 21
procent fra Europa i øvrigt, herunder Ukraine. 88 procent boede i Danmark, og omkring
60 procent ønskede primært at bruge vurderingen på arbejdsmarkedet.
Styrelsen vurderede i 2024 uddannelser fra 126 lande, hvoraf de hyppigst forekom-
mende var Ukraine, Tyskland, Polen, Storbritannien, Iran og Argentina. Niveaumæssigt lå
69 procent af uddannelserne inden for videregående uddannelse, 18 procent inden for
gymnasial uddannelse, og 12 procent inden for erhvervsuddannelse.
Uddannelsessøgende kan klage til Kvalifikationsnævnet over danske uddannelses-
institutioners afgørelser om merit og anerkendelse af realkompetence. Nævnet modtog
35 klager i 2024 (mod 39 året før), og 37 procent af dem handlede om merit på baggrund
af udenlandsk uddannelse. Der blev givet helt eller delvist medhold i 28 procent af
sagerne vedrørende dansk uddannelse og i 62 procent af sagerne vedrørende
udenlandsk uddannelse.
Fagfolk, der gerne vil arbejde inden for et lovreguleret erhverv, ansøger om anerkendelse
af deres udenlandske kvalifikationer hos den myndighed, der har ansvaret for erhvervet.
Myndighederne traf i årets løb 7.450 afgørelser, hvoraf 45 procent gav umiddelbar ad-
gang til at arbejde. Sagsmængden var den samme som året før, men stor sammenlignet
med tidligere år. Der er især kommet mange ansøgninger fra sundhedsfaglige personer
fra lande uden for EU/EØS til Styrelsen for Patientsikkerhed, og her blev sagsbehand-
lingstiderne forkortet markant i 2024.
1.1 Om beretningen
Efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. afgiver uddan-
nelses- og forskningsministeren årligt en beretning til Folketinget. Den årlige beretning
har til formål at følge, hvordan det går med brugen og videreudviklingen af ordningerne
for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Hvor der ikke er angivet anden kilde, stammer tallene fra Uddannelses- og Forsknings-
styrelsens registre og beregninger. Procenttal er afrundet til nærmeste hele tal.
Flere oplysninger kan findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside:
ufm.dk/anerkendelse.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
4
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0005.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2. Vurdering af uden-
landske uddannelser
Uddannelses- og Forskningsstyrelsens vurderinger af
udenlandske uddannelseskvalifikationer
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er det centrale sted, hvor borgere, virksomheder,
institutioner og myndigheder kan få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifika-
tioner og anden rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og kompe-
tencer. Styrelsen varetager opgaverne som vurderingsmyndighed og som informations-
og videncenter for vurdering og anerkendelse på grundlag af lov om vurdering af
udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. og Lissabonkonventionen.
1
2.1 Vurderinger til forskellige målgrupper
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen tilbyder vurderinger og andre udtalelser om
udenlandske uddannelseskvalifikationer tilpasset brugernes behov:
−
Personlige vurderinger
kan fås af den enkelte uddannelsesindehaver og kan bru-
ges på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og til anden afklaring og vejled-
ning. Vurderingsdokumentet oplyser, hvilket dansk uddannelsesniveau og så vidt
muligt hvilket dansk uddannelsesområde en afsluttet udenlandsk uddannelse
svarer til. Læs mere i afsnit 2.2 og på
ufm.dk/vur.
−
Vejledende udtalelser
er et tilbud til flygtninge, der ikke kan fremskaffe nok
dokumentation til at få en vurdering. Se
ufm.dk/anerkendelse/vu.
−
Turbovurderinger
er et tilbud til virksomheder i forbindelse med ansættelse og
leveres inden for fem arbejdsdage. Se
ufm.dk/anerkendelse/turbo.
−
Ph.d.-kvikvurderinger
er blevet benyttet af universiteter ved optagelse af ph.d.-
studerende. For at forenkle administrationen henvises fra 2025 til turbovurdering.
−
Hotlineudtalelser til uddannelsesinstitutioner
benyttes i forbindelse med optag
på videregående uddannelser, erhvervsuddannelser m.v. Se
ufm.dk/ehb/kontakt.
−
Hotlineudtalelser til kommuner
benyttes bl.a. til integration af udlændinge. Se
ufm.dk/anerkendelse/hotline.
−
Pligtmæssige vurderinger
benyttes af autorisationsmyndigheder. Se
ufm.dk/anerkendelse/kompetente-myndigheder.
1
Se lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 og bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af kva-
lifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (BKI nr. 28 af 2. oktober 2003).
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
5
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0006.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Samlet leverede styrelsen 5.910 vurderinger m.v. i 2024
–
7 procent flere end året før.
Udviklingen fremgår af figur 2.1 og tabel 2.1 nedenfor.
Figur 2.1
Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, antal, 2015-2024
Antal vurderinger m.v.
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Personlige vurderinger
Turbovurderinger for virksomheder
Hotline-besvarelser Studieadgang
Ph.d.-kvikvurderinger
Vejledende udtalelser
Hotline-udtalelser Integration/Kommuner
Udtalelser til Landbrugsstyrelsen
Pligtmæssige vurderinger
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Tabel 2.1
Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, 2020-2024
Sagstype
Personlige vurderinger
Vejledende udtalelser
Turbovurderinger for virksomheder
Hotlineudtalelser
–
kommuner
Hotlineudtalelser
–
studieadgang
Udtalelser til Landbrugsstyrelsen
Ph.d.-kvikvurderinger
Pligtmæssige vurderinger
I alt
2020
(antal)
2.556
12
358
16
614
–
244
87
3.887
2021
(antal)
2.869
6
506
11
726
–
199
68
4.385
2022
(antal)
2.874
14
867
181
609
–
148
68
4.761
2023
(antal)
3.676
7
744
75
552
35
331
127
5.547
2024
(antal)
3.983
2
797
68
699
0
231
130
5.910
-30
2
7
Ændring seneste år
(procent)
8
-71
7
-9
27
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
6
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0007.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Ud over de nævnte sagstyper tager styrelsen stilling til, om uddannelser og uddannel-
sesinstitutioner er offentligt anerkendte i studielandet, som led i behandlingen af an-
søgninger om uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet og udlandsstipendium. Så-
danne bidrag blev udarbejdet i ca. 2.200 sager i 2024, ca. 5 procent færre end året før.
2.2 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
I 2024 udstedte styrelsen 3.983 vurderinger til 3.568 personer. Antallet af personlige
vurderinger steg med 8 procent fra 2023 til 2024. Langt de fleste vurderingsmodtagere
bor i Danmark (88 procent), og de får overvejende en vurdering med henblik på beskæf-
tigelsesformål (ca. 60 procent).
I det følgende beskrives uddannelsesindehavernes og uddannelsernes oprindelse, ud-
dannelsernes faglige retning og niveau samt styrelsens sagsbehandlingstid. Tabel 5.1 i
bilaget viser udviklingen i mængden og behandlingen af ansøgninger.
2.2.1 Nationalitet
68 procent af dem, der fik en vurdering i 2024, var fra europæiske lande, heraf 9 procent
fra Danmark, 37 procent fra andre EU/EØS-lande og 21 procent fra Europa i øvrigt
–
se
figur 2.2 nedenfor.
Figur 2.2
Vurderingsmodtagere efter statsborgerskab, 2024
Nordamerika
2% Afrika
4%
Syd- og Mellemamerika
6%
Oceanien
1%
Ikke oplyst
0%
Danmark
9%
EU/EØS
37%
Asien
20%
Europa i øvrigt
21%
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Antallet af ukrainere, der fik en vurdering, var 495 i 2024, stort set samme antal som
året før og 14 procent af alle personer, der fik en vurdering. Efter Ukraine og Danmark
var de største nationaliteter Polen, Italien, Tyskland og Iran.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
7
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0008.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.2.2 Uddannelsernes oprindelse
Styrelsen vurderede i 2024 uddannelser fra 126 lande. De hyppigst forekommende ud-
dannelseslande var Ukraine, Tyskland, Polen, Storbritannien, Iran og Argentina (se figur
2.3 nedenfor). Sammenlignet med året før blev der især vurderet flere uddannelser fra
Tyskland, Storbritannien, Tyrkiet og Argentina.
Figur 2.3
Personlige vurderinger efter uddannelsesland, top-20 (2024), antal, 2020-2024
Vurderinger
600
500
400
300
200
100
0
2020
2021
2022
2023
2024
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Tabel 2.2 nedenfor viser antallet af vurderinger af uddannelser fra de forskellige dele
af verden. Fordelingen var stort set uændret i 2024, med 32 procent fra EU/EØS-lande
og 68 procent fra tredjelande.
Tabel 2.2
Personlige vurderinger efter uddannelsernes oprindelse, 2020-2024
Region
Færøerne og Grønland
EU/EØS
Tredjelande
Europa i øvrigt
Asien
Afrika
Nordamerika
Syd- og
Mellemamerika
Oceanien
I alt
2020 (pct.)
0
41
59
13
24
5
5
10
2
100
2021 (pct.)
0
34
66
19
26
5
4
11
2
100
2022 (pct.)
0
34
66
23
22
4
4
11
2
100
2023 (pct.)
0
32
68
28
21
4
4
9
1
100
2024 (pct.) 2024 (antal)
0
32
68
27
21
4
4
10
1
100
8
1.272
2.703
1.079
836
177
152
406
53
3.983
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
8
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0009.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.2.3 Uddannelsernes faglige retning
De vurderede uddannelser er først og fremmest tekniske uddannelser og almene
uddannelser efterfulgt af uddannelser inden for erhvervsøkonomi, administration og jura
og social- og sundhedsuddannelser. Figur 2.4 nedenfor viser, hvordan vurderingerne i
2024 fordelte sig efter uddannelsernes faglige hovedområder. Tabel 5.2 i bilaget viser
udviklingen i de seneste fem år.
Figur 2.4
Personlige vurderinger 2024 efter fagligt hovedområde
Service
2%
Forsvar, politi og
sikkerhed
0%
Transport
1%
Almene (grundskole,
gymnasium)
19%
Jordbrug, skovbrug og
fiskeri
2%
Social og
sundhed
13%
Undervisning og læring
3%
Humanistisk
6%
Kunstnerisk
2%
Naturvidenskab
11%
Tekniske områder
20%
Samfundsvidenskab
7%
Erhvervsøkonomi,
administration og jura
14%
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
2.2.4 Uddannelsernes niveau
69 procent af vurderingerne i 2024 pegede på et helt eller delvist niveau inden for vide-
regående uddannelse, og 28 procent på et niveau inden for ungdomsuddannelse. Blandt
de ukrainske uddannelser var 69 procent på videregående niveau. Tabel 2.3 på næste
side viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter nærmeste generelle niveau.
De videregående uddannelser svarede niveaumæssigt oftest til enten dansk bachelor-
niveau (25 procent af vurderingerne), bachelorniveau plus 1 års kandidatstudier (13
procent) eller en toårig kandidatuddannelse (16 procent). 12 procent af vurderingerne
angav et helt eller delvist niveau inden for erhvervsuddannelse, mens 18 procent angav
et helt eller delvist gymnasialt niveau.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
9
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0010.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Tabel 2.3
Personlige vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau, 2020-2024
Niveaubetegnelse
Grundskoleniveau
–
7.-10. uddannelsesår
10. uddannelsesår
Ungdomsuddannelsesniveau
–
11.-12. ud-
dannelsesår
Korte videregående uddannelser
–
13.-14.
uddannelsesår
Mellemlange videregående uddannelser
–
15.-16. uddannelsesår
Lange videregående uddannelser
–
17.-18.
uddannelsesår
Forskerniveau
–
19.- uddannelsesår
I alt
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
2020
(pct.)
1
2
30
9
27
29
2
100
2021
(pct.)
1
3
30
9
26
29
2
100
2022
(pct.)
1
2
27
8
25
32
6
100
2023
(pct.)
1
2
29
7
22
33
5
100
2024
(pct.)
1
2
28
7
25
30
6
100
2024
(antal)
36
93
1.120
284
1.015
1.201
234
3.983
2.2.5 Sagsbehandlingstid
Det tog i gennemsnit 29 dage netto at få sin uddannelse vurderet i 2024, en reduktion
på 11 dage i forhold til året før.
2
97 procent af vurderingerne i 2024 blev gennemført på
mindre end to måneder, mod 87 procent året før. Tabel 2.4 nedenfor viser, hvordan
vurderingerne har fordelt sig efter sagsbehandlingstiden i antal måneder.
Tabel 2.4
Personlige vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder, 2020-2024
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 måned
Mellem 1 og 2 mdr.
Mellem 2 og 3 mdr.
Mellem 3 og 4 mdr.
Mellem 4 og 5 mdr.
Mellem 5 og 6 mdr.
Over 6 mdr.
I alt
2020 (pct.)
49
47
4
0
0
0
0
100
2021 (pct.)
34
55
10
1
0
0
0
100
2022 (pct.)
34
61
5
0
0
0
0
100
2023 (pct.)
30
57
12
1
0
0
0
100
2024 (pct.)
51
46
2
0
0
0
0
100
2024 (antal)
2.045
1.819
96
14
2
2
5
3.983
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
2.2.6 Brugertilfredshed
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen måler løbende tilfredsheden blandt de borgere,
der har fået vurderet deres uddannelse. Spørgeskemasvarene viser en høj grad af
tilfredshed. I 2024 var 58
procent alt i alt ”meget
tilfredse” og 34
procent ”ret
tilfredse”
med vurderingen. 92 procent angav, at de ikke havde oplevet vanskeligheder med at
ansøge om vurderingen, ligesom information og service blev bedømt positivt af 97-98
procent af dem, der havde brugt hjemmesiden, søgt svar før ansøgningen eller
2
Sagsbehandlingstiden for vurderingssager er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige dokumenter og oplys-
ninger fra ansøgeren til afgivelsen af en vurdering. Ifølge den henstilling om kriterier og procedurer for vurdering, der er
vedtaget under Lissabonkonventionen, bør sagsbehandlingstiden ikke overstige fire måneder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
10
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0011.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
kontaktet styrelsen om deres sag. 93 procent var meget eller ret tilfredse med
sagsbehandlingstiden.
Styrelsen samler regelmæssigt op på undersøgelsens resultater og søger at forbedre
processer og information på baggrund af brugernes bemærkninger.
2.3 Online-information om udenlandske uddannelser
På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside tilbydes en række selvbetje-
ningsredskaber. De gør det muligt for borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner
og myndigheder selv at finde vej til de ønskede oplysninger og erstatter dermed i en del
tilfælde en henvendelse om vurdering. Det drejer det sig navnlig om følgende:
−
Eksamenshåndbogen beskriver adgangsgivende eksaminer fra 135 lande samt 18
regioner/provinser og 6 internationale studentereksaminer. For hvert land kan
man finde en oversigt over de eksaminer, der er adgangsgivende i Danmark,
oplysninger til brug for karakteromregning og fagniveauvurdering samt en
beskrivelse af uddannelsessystemet. Eksamenshåndbogen er et hyppigt anvendt
redskab for uddannelsesinstitutionernes studieadministrative medarbejdere. Se
ufm.dk/ehb.
−
Landehåndbogen oplyser om styrelsens generelle vurderinger af gængse
uddannelser fra hyppigt forekommende lande og beskriver deres
uddannelsessystemer:
ufm.dk/lhb.
I 2024 omfattede Landehåndbogen 39 lande.
−
Vurderingsdatabasen viser mange af styrelsens konkrete vurderinger af
udenlandske uddannelser fra de sidste fem år:
ufm.dk/vdb.
2.4 Internationalt samarbejde om vurdering og anerkendelse
2.4.1 ENIC/NARIC-samarbejdet
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samarbejder med andre landes informations-
centre gennem to internationale netværk:
−
ENIC, som hører under Europarådet og UNESCO, består af europæiske lande
samt Australien, New Zealand, Israel, Canada og USA.
−
NARIC, der hører under Europa-Kommissionen, omfatter EU- og EØS-landene.
ENIC- og NARIC-netværkene arbejder på grundlag af Lissabonkonventionen
3
for at
højne kvaliteten i anerkendelsesarbejdet. I regi af netværkene afholdes årlige
konferencer, seminarer og peer learning-aktiviteter, og styrelsen udveksler løbende
informationer med andre ENIC/NARIC-kontorer til brug for konkrete vurderinger.
4
På nordisk plan gælder en række aftaler om gensidig anerkendelse, heriblandt
Reykjavikdeklarationen. ENIC/NARIC-kontorerne i Sverige, Norge, Island, Finland og
Danmark har et nært samarbejde gennem det nordiske netværk for anerkendelse af
videregående uddannelser, NORRIC
5
.
Danmark ratificerede Lissabonkonventionen i 2003. Læs om konventionen på ufm.dk/anerkendelse/lk.
Læs mere på ENIC/NARIC-hjemmesiden: enic-naric.net.
5
Se NORRIC-netværkets hjemmeside: norric.org.
3
4
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
11
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Styrelsen deltager løbende i samarbejds- og udviklingsprojekter, navnlig i regi af EU-
programmet Erasmus+. I 2024 har styrelsen deltaget i et projekt om anerkendelse af
gymnasiale uddannelser samt et projekt, der kortlægger de europæiske landes generelle
vurderingsstandarder for alle udbudte videregående uddannelseskvalifikationer i
Europa.
Begge projekter sigter mod at fremme automatisk anerkendelse, dvs. at man på forhånd
anerkender uddannelseskvalifikationer fra et andet europæisk land, for så vidt angår
uddannelsesniveauet, f.eks. gymnasialt niveau eller bachelorniveau. Denne automatiske
anerkendelse af niveauet ændrer ikke ved, at den enkelte uddannelsesinstitution
træffer beslutningen om optagelse og dermed om, hvorvidt en ansøger opfylder de
specifikke adgangskrav til den søgte uddannelse.
2.4.2 Lissabonkonventionen
Styrelsen er repræsenteret i Lissabonkonventions-komiteen, som overvåger implemen-
teringen af Lissabonkonventionen i de 56 medlemslande og udvikler retningslinjerne for
at sikre, at konventionen er på linje med nye udviklinger inden for europæisk samarbejde
om videregående uddannelser.
Komiteen har i 2024 færdiggjort et udkast til revision af ENIC/NARIC-kontorernes
Charter fra 2004. Dokumentet beskriver anerkendelseskontorernes grundlæggende op-
gaver og afspejler de store forandringer, som er sket i europæisk uddannelsessamar-
bejde de sidste tyve år. Charteret skal forelægges for konventionens medlemslande ved
konventionsmødet i oktober 2025.
Ligeledes frem mod næste konventionsmøde arbejder komiteen med at revidere
”Code
of Good Practice in the Provision of Transnational Education” fra 2007 for at sikre kva-
liteten af udbud og anerkendelse af transnationale uddannelser. Desuden forbereder
komiteen et vejledende dokument om brugen af digital teknologi til fremme af gensidig
anerkendelse, herunder muligheder og risici ved brugen af kunstig intelligens.
2.4.3 Arbejdsgruppe om automatisk anerkendelse
Europarådet har nedsat en arbejdsgruppe om bedre og hurtigere implementering af
automatisk anerkendelse med eksperter fra flere ENIC-kontorer samt repræsentanter
fra europæiske kvalitetssikringsorganisationer, den europæiske studenterorganisation
samt European University Association. Gruppen skal undersøge, hvorvidt det er muligt
at implementere en juridisk bindende europæisk aftale om automatisk anerkendelse.
I første omgang har gruppen arbejdet med at klargøre, hvilke forudsætninger som skal
være på plads i medlemslandene, før deres uddannelseskvalifikationer kan blive
omfattet af automatisk anerkendelse. Det drejer sig blandt andet om solid
kvalitetssikring, brugen af ECTS og Diploma Supplement samt kvalifikationsrammer,
som er sammenlignet og i overensstemmelse med de overordnede europæiske
kvalifikationsrammer i regi af Bologna-samarbejdet og Europa-Kommissionen.
Det vil i givet fald være frivilligt for medlemslandene at tiltræde aftalen.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
12
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0013.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
3. Kvalifikationsnævnet
Behandling af klager over uddannelsesinstitutioners afgø-
relser om merit og realkompetenceanerkendelse.
Kvalifikationsnævnet behandler klager over danske uddannelsesinstitutioners afgørel-
ser om merit på baggrund af danske og udenlandske uddannelseskvalifikationer, om
forhåndsmerit og om anerkendelse af realkompetence. Inden for universitetsuddannel-
serne kan nævnet dog kun behandle klager over merit på baggrund af udenlandsk
uddannelse, mens øvrige afgørelser skal påklages til universitetets meritankenævn.
Nævnet består af formanden og medlemmer, som tilsammen har sagkundskab inden for
alle de uddannelsesområder, der hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Børne- og Undervisningsministeriet samt Kulturministeriet. I den enkelte klagesag
består nævnet af formanden og mindst to sagkyndige medlemmer udvalgt til sagen.
Uddannelses- og forskningsministeren har med virkning fra 1. juli 2024 genbeskikket
formanden og udpeget medlemmer for de næste fire år.
Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabonkonventionen, hvis bærende prin-
cip er, at en udenlandsk uddannelse eller studieperiode skal anerkendes, medmindre der
kan påvises væsentlige forskelle i forhold til den tilsvarende uddannelse eller studie-
periode i værtslandet. Nævnet sekretariatsbetjenes af Uddannelses- og Forsknings-
styrelsen. Styrelsen informerer om nævnet på
ufm.dk/kn,
hvor man kan orientere sig om
nævnets praksis gennem en database over de behandlede klager.
3.1 Modtagne og behandlede klagesager
Kvalifikationsnævnet modtog 35 klagesager i 2024 mod 39 året før. 37 procent af
klagerne i 2024 handlede om merit på baggrund af udenlandsk uddannelse, mens 51
procent handlede om merit på baggrund af dansk uddannelse, og 11 procent om
anerkendelse af realkompetence. Figur 3.1 nedenfor viser udviklingen de sidste ti år.
De afgørelser, der blev påklaget i 2024, var truffet af 13 uddannelsesinstitutioner,
navnlig professionshøjskoler og lignende (51 procent af klagerne) og universiteter (37
procent).
51 procent af klagerne drejede sig om at opnå merit på professionsbacheloruddannelser
(halvdelen heraf på læreruddannelser), 26 procent på universitetsuddannelser, og 14
procent på diplomuddannelser. Figur 3.2 nedenfor viser den nærmere fordeling og
udviklingen de seneste ti år.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
13
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0014.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Figur 3.1
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter sagstype og år, antal, 2015-2024
Antal sager
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Anerkendelse af realkompetence
Merit på baggrund af udenlandsk uddannelse
Merit på baggrund af dansk uddannelse
Forhåndsmerit
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Figur 3.2
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter uddannelsestype og år, antal, 2015-2024
Antal sager
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Almen voksenuddannelse
Erhvervsuddannelser
Akademiuddannelser
Diplomuddannelser
Kunstneriske uddannelser
Gymnasiale uddannelser
Erhvervsakademiuddannelser
Professionsbacheloruddannelser
Universitetsuddannelser
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Professionshøjskolerne fik næsten udelukkende klager over afgørelser om merit på bag-
grund af dansk uddannelse, mens det stort set kun var universiteter, der fik klager over
merit på baggrund af udenlandsk uddannelse.
Kvalifikationsnævnet har per 1. april 2025 truffet indholdsmæssige afgørelser om 27 af
de 35 klager, der blev indgivet i 2024, idet 4 klager stadig er under behandling, 2 er
frafaldet af klageren, 1 er afvist af formelle årsager, og 1 er henlagt på grund af
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
14
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0015.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
manglende dokumentation. Ud af de 27 klager med indholdsmæssig afgørelse er 11
imødekommet, 3 delvist imødekommet og 13 ikke imødekommet. Figur 3.3 nedenfor
viser udviklingen i sagernes udfald gennem de sidste ti år.
Figur 3.3
Modtagne sager afsluttet med indholdsmæssig afgørelse, efter år og udfald, pct., 2015-2024
Procent af afgørelser
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Imødekommet
Delvist imødekommet
Ikke imødekommet
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Der blev givet helt eller delvist medhold i 28 procent af sagerne vedrørende dansk
uddannelse og i 62 procent af sagerne vedrørende udenlandsk uddannelse. Tabel 3.1
nedenfor viser det seneste års sager opdelt efter deres type og udfald.
Tabel 3.1
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter type og udfald, antal, 2024
Merit på
baggrund af
dansk udd.
3
2
8
1
1
0
3
18
Merit på bag-
grund af uden-
landsk udd.
7
1
3
0
0
1
1
13
Anerkendelse
af realkompe-
tence
1
0
2
0
1
0
0
4
I
alt
11
3
13
1
2
1
4
35
Behandling
Imødekommet
Delvist imødekommet
Ikke imødekommet
Afvist af formelle årsager
Frafaldet af klager
Henlagt pga. manglende dokumentation
Uafsluttet
Modtaget i alt
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
15
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0016.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
4. Anerkendelse til
lovregulerede erhverv
Anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige
kvalifikationer med henblik på udøvelse af lovregulerede
erhverv
4.1 Introduktion
For at få adgang til at udøve et lovreguleret erhverv (også kaldet autorisationserhverv)
skal man typisk have bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer ifølge lovgivningen. For
erhvervsudøvere med udenlandske kvalifikationer betyder reguleringen blandt andet, at
man skal have anerkendt sine udenlandske kvalifikationer for at kunne etablere sig.
Ansvaret for adgangen til udøvelse af de enkelte lovregulerede erhverv er forankret hos
de kompetente danske myndigheder, som har ansvaret for de enkelte lovregulerede
erhverv og den sektorspecifikke lovgivning.
4.1.1 Regler for anerkendelse på det lovregulerede område
Reglerne for anerkendelse på det lovregulerede område er hovedsagelig nedfældet i
anerkendelsesloven
6
på baggrund af EU’s anerkendelsesdirektiv samt i lovgivningen for
de enkelte erhvervsområder.
Anerkendelsesdirektivet sigter mod at øge den frie bevægelighed for personer og tjene-
steydelser inden for de lovregulerede erhverv. Et bærende princip er derfor, at en
EU/EØS-borger, der er kvalificeret til at udøve et erhverv i sit hjemland, har ret til at ud-
øve det samme erhverv i et andet EU-land. For at lette anerkendelsen stiller direktivet
en række krav til medlemsstaternes procedurer, f.eks. grænser for sagsbehandlingstiden
og automatisk anerkendelse inden for visse erhverv, hvor der er vedtaget mindstekrav
til uddannelse: læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, farmaceut, sygeplejerske
med ansvar for almen sygepleje, jordemoder, dyrlæge og arkitekt.
7
På nogle erhvervsområder såsom revisorområdet og advokatområdet gælder der sek-
torspecifikke EU-regler, og anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært. For maritime er-
hverv, der har tilknytning til handelsflåden, gælder der specifikke EU-direktiver om mini-
mumsuddannelseskrav for søfarende. Inden for visse søfartserhverv gælder der desuden
særlige internationale konventioner, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler.
Se lov nr. 1871 af 29. december 2015 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
(retsinformation.dk/eli/lta/2015/1871) og bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om anerkendelse af visse
uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. (retsinformation.dk/eli/lta/2016/53).
7
Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Læs mere på ufm.dk/le.
6
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
16
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0017.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har indgået overenskomster om gensidig an-
erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, navnlig inden for undervisningserhverv
og sundhedserhverv.
8
4.1.2 Funktioner i forbindelse med anerkendelsesdirektivet
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen varetager flere funktioner i forbindelse med aner-
kendelsesdirektivet:
−
Koordinatorfunktionen:
Styrelsen koordinerer og overvåger de danske kompe-
tente myndigheders administration af direktivet. Det indebærer, at styrelsen for-
midler Europa-Kommissionens retningslinjer til de relevante myndigheder, driver
et netværk med embedsmænd fra de berørte ministerier, fortolker direktivets reg-
ler og vejleder danske myndigheder om anvendelsen af direktivet på de enkelte
erhvervsområder. Styrelsen opdaterer løbende de danske uddannelser i direkti-
vets bilag V om automatisk anerkendelse på grundlag af koordinering af mind-
stekrav til uddannelse.
−
Støttecenterfunktionen:
Styrelsen informerer udenlandske borgere og virksom-
heder, koordinatorer, støttecentre, faglige organisationer m.fl. i de øvrige med-
lemsstater om betingelserne for adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i
Danmark. Styrelsen besvarer forespørgsler fra andre medlemsstaters kompetente
myndigheder gennem Informationssystemet for det Indre Marked.
9
Det gælder
også, når erhvervet ikke er lovreguleret i Danmark, f.eks. for arkitekterhvervet og
for det europæiske erhvervspas for danske bjergguider.
−
Artikel 58-udvalget:
Styrelsen er medlem af Artikel 58-udvalget, som bistår Eu-
ropa-Kommissionen vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner, bl.a. ved at ajourføre de regler om uddannelseskrav, der gælder inden for visse
erhverv.
4.1.3 Transparens og proportionalitet i reguleringen
Transparensinitiativet, som indgår i anerkendelsesdirektivet, stiller krav til medlems-
staterne om at undersøge begrundelserne for og omfanget af lovregulerede erhverv.
Formålet er at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv i
medlemsstaterne og derigennem styrke vækst og mobilitet i EU.
Transparensinitiativet blev i 2018 suppleret af et direktiv om proportionalitetstest forud
for vedtagelse af ny regulering af erhverv.
10
Det skal sikre, at nationale foranstaltninger
er forholdsmæssige og ikke unødigt begrænser adgangen til erhverv eller skaber urime-
lige byrder på det indre marked. Medlemsstaterne skal vurdere berettigelsen af nye eller
ændrede regler og disse reglers indvirkning på interesserede parter og virksomheder.
Nordiske overenskomster kan findes via ufm.dk/anerkendelse: Mere om anerkendelse > Internationalt samarbejde.
Erhvervsstyrelsen er dansk koordinator for IMI. Læs mere om IMI på Europa-Kommissionens hjemmeside:
ec.europa.eu/internal_market/imi-net/index_da.htm
10
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedta-
gelse af ny regulering af erhverv: eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32018L0958.
8
9
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
17
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0018.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
4.2 De kompetente myndigheders afgørelser om autorisation m.v.
Loven om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
gælder aktuelt for ca. 130 lovregulerede erhverv samt en række medicinske specialer, og
ansvaret for adgangen til at udøve erhvervene fordeler sig på 21 kompetente
myndigheder.
11
På grundlag af myndighedernes indberetninger gives i det følgende tal
for afgørelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på
etablering i Danmark.
I 2024 blev der ligesom året før truffet 7.450 afgørelser. Det er et stort antal sammen-
lignet med de forudgående år, og det skyldes hovedsagelig ansøgere fra tredjelande. Fi-
gur 4.1 nedenfor viser udviklingen de seneste ti år.
Figur 4.1
Afgørelser efter år og regelsæt, antal, 2015-2024
Antal afgørelser
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2015
2016
2017
EU/EØS
2018
2019
2020
2021
Øvrige
2022
2023
2024
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Størstedelen af afgørelserne træffes af Styrelsen for Patientsikkerhed (68 procent i
2024) og Arbejdstilsynet (22 procent). Tabel 4.1 nedenfor viser, hvor mange afgørelser
de enkelte myndigheder traf i 2024, og hvor stor en andel der var positive (umiddelbar
adgang til at udøve erhvervet), betingede og negative (afslag). Tabel 5.3 i bilaget viser
fordelingen på erhvervsområder.
42 procent af afgørelserne handlede om uddannelser fra EU/EØS-lande, mens 48
procent handlede om uddannelser fra lande i Asien, omtrent som året før. Det afspejler,
at Styrelsens for Patientsikkerhed overvejende behandlede ansøgninger vedrørende
uddannelser fra Asien (3.474 afgørelser), og i mindre grad fra EU/EØS (1.097 afgørelser),
mens Arbejdstilsynet næsten udelukkende behandlede ansøgninger vedrørende
uddannelser fra EU/EØS-lande (1.588 afgørelser, heraf Polen 911 afgørelser). Figur 4.2
nedenfor viser de 20 hyppigst forekommende lande.
11
De seneste oplysninger om erhvervene findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside: ufm.dk/le.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
18
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0019.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Tabel 4.1
Afgørelser efter myndighed og afgørelsens art, 2024
Myndighed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Arbejdstilsynet
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Psykolognævnet
Lægemiddelstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Miljøstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Civilstyrelsen
FORCE Technology - på vegne af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Beredskabsstyrelsen
Færdselsstyrelsen
Geodatastyrelsen
Alle myndigheder
Positive*
(pct.)
27
97
41
59
34
99
96
71
100
82
50
100
100
0
0
45
Betin-
gede
(pct.)
51
0
34
7
66
0
0
29
0
0
0
0
0
0
0
37
Negative
I alt (antal)
(pct.)
23
3
25
34
0
1
4
0
0
18
50
0
0
100
100
18
5.070
1.603
339
115
76
74
54
41
37
22
6
6
5
1
1
7.450
Ændring seneste
år (pct.)
-1
0
-18
39
69
76
800
8
54
-41
50
-
-
-50
-
0
Anm.: I tabellen optræder kun de myndigheder, der har truffet afgørelser på området i 2024.
Der kan være flere afgørelser for samme person.
* Tallene for positive afgørelser inkluderer tildeling af delvis adgang til erhvervsudøvelse.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Figur 4.2
Afgørelser efter uddannelsesland, top-20 (2024), antal, 2020-2024
Afgørelser
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2020
2021
2022
2023
2024
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
19
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0020.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Der blev truffet 12 afgørelser vedrørende uddannelser fra Grønland ligesom året før,
mens antallet af afgørelser vedrørende uddannelser fra Færøerne steg til 70 fra 14 året
før. Afgørelserne vedrørende uddannelser fra Færøerne vedrørte hovedsagelig
erhvervene ambulancebehandler, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent.
Styrelsen for Patientsikkerhed behandlede ligesom året før især mange ansøgninger
vedrørende uddannelser fra Iran, dog med en nedgang til 1.444 fra 2.145 året før.
Næsten alle disse sager rettede sig mod tre erhverv: sygeplejerske (1.114 mod 1.146 året
før), læge (176 mod 643 året før) og tandlæge (110 mod 297 året før). Samtidig steg
antallet af sager om uddannelser fra Nepal, Pakistan, Sri Lanka, Kina, Bangladesh og
Indien.
Sagernes udfald varierer stærkt fra myndighed til myndighed, som det fremgår af tabel
4.1 ovenfor. Styrelsen for Patientsikkerhed gav i 2024 samlet afslag i 23 procent af
sagerne. Det dækker over afslag i 7 procent af de sager, der var omfattet af EU-regler,
og 27 procent af de øvrige sager. Afslagene var i de fleste tilfælde begrundet i
manglende dokumentation fra ansøgeren (82 procent af afslagene efter EU/EØS-regler,
62 procent af de øvrige).
Alt i alt blev der i 2024 afgivet 3.364 positive afgørelser, 11 procent flere end året før. De
positive afgørelser udgjorde 45 procent af alle afgørelserne mod 41 procent året før.
Andelen af positive afgørelser var for EU/EØS-sagernes vedkommende 91 procent
(mod 90 procent året før), mens den for de øvrige ansøgere var 11 procent (mod 7
procent året før).
4.2.1 Sagsbehandlingstid
De kompetente myndigheder traf i 2024 deres afgørelser på under tre måneder i ca. 80
procent af sagerne (mod ca. 78 procent året før). Sager efter EU's anerkendelsesdirektiv
skal normalt behandles på højst tre måneder, og det skete i 2024 i ca. 97 procent af
EU/EØS-sagerne. I de øvrige sager blev ca. 65 procent af afgørelserne leveret inden for
tre måneder. Tabel 4.2 nedenfor viser den omtrentlige fordeling af sagerne efter antal
måneders sagsbehandlingstid.
Tabel 4.2
Afgørelser efter sagsbehandlingstid i måneder, procent, 2024
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 måned
Mellem 1 og 2 mdr.
Mellem 2 og 3 mdr.
Mellem 3 og 4 mdr.
Mellem 4 og 5 mdr.
Mellem 5 og 6 mdr.
Over 6 mdr.
I alt
EU/EØS-sager
78
15
4
1
0
0
1
100
Øvrige sager
27
24
13
10
10
7
9
100
I alt
52
20
9
6
5
4
5
100
Anm.: Tallene for sagsbehandlingstid oplyses med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder og mang-
lende indberetning af sagsbehandlingstider for 15 procent af sagerne.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
20
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0021.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser om fuldt dokumenterede ansøgninger tog
under tre måneder i 96 procent af EU/EØS-sagerne (mod 90 procent året før), og i 63
procent af de øvrige sager (mod 58 procent året før). Den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid blev reduceret inden for de fleste af styrelsens erhverv, herunder disse:
−
Sygeplejerske: Fra 31 til 18 dage i EU/EØS-sager og fra 117 til 85 dage i øvrige.
−
Læge: Fra 27 til 16 dage i EU/EØS-sager og fra 354 til 79 dage i øvrige.
−
Social- og sundhedsassistent: Fra 208 til 85 dage i EU/EØS-sager og fra 115 til
64 dage i øvrige.
På tværs af alle styrelsens erhverv blev den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ifølge
styrelsens egne beregninger nedbragt fra ca. 45 til ca. 23 dage for EU/EØS-sager og fra
ca. 235 til ca. 100 dage for tredjelandssager.
Hos Arbejdstilsynet var sagsbehandlingstiden under tre måneder i 100 procent af både
EU/EØS-sagerne og de øvrige sager. Hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen var den
under tre måneder i 88 procent af EU/EØS-sagerne og i 87 procent af de øvrige sager.
4.3 Midlertidige tjenesteydere fra EU/EØS-lande
Hvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, har
man efter EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlig-
hedsvist. Ifølge dansk lovgivning for visse erhverv skal tjenesteyderen, før
tjenesteydelsen leveres første gang, sende en skriftlig anmeldelse til den kompetente
myndighed. Ellers kan erhvervet udøves frit og uden forudgående anmeldelse.
I 2024 blev der indgivet 1.755 anmeldelser om levering af tjenesteydelser, 25 procent
færre end året før. Det var fortsat Arbejdstilsynet, der modtog langt de fleste
anmeldelser (97 procent). Figur 4.3 nedenfor viser udviklingen de sidste ti år.
Figur 4.3
Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed, antal, 2015-2024
Antal anmeldelser
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Arbejdstilsynet
Fødevarestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Andre myndigheder
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
21
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0022.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Anmeldelserne drejede sig hovedsagelig om arbejde som svejser, fører af gaffeltruck,
teleskoplæsser, kran m.v. eller stilladsopstiller. Tabel 5.4 i bilaget viser fordelingen på
erhverv.
47 procent af erhvervsudøverne kom fra Polen, og 12 procent fra Tyskland. Figur 4.4
nedenfor viser udviklingen for de ti hyppigst forekommende oprindelseslande.
Figur 4.4
Tjenesteyderes anmeldelser efter etableringsland, top-10 (2024), antal, 2020-2024
Antal anmeldelser
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2020
2021
2022
2023
2024
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Der blev i 2024 foretaget kontrol af tjenesteyderens kvalifikationer i forbindelse med 82
procent af anmeldelserne, og der blev givet afslag i 2 procent af de pågældende sager.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
22
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0023.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
5. Bilag
5.1 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
5.1.1 Afsluttede vurderingssager
Tabel 5.1
Afsluttede personlige vurderingssager efter resultat af behandling, 2020-2024
Status
Vurdering afsluttet
Besvaret ved
information/vejledning
Videresendt eller henvist
Behandling afvist
Ansøgning trukket tilbage
Henlagt pga. manglende
dokumentation
I alt
2020
(antal)
2.556
27
82
74
9
186
2.748
2021
(antal)
2.869
38
30
113
12
259
3.062
2022
(antal)
2.874
18
4
96
9
185
3.001
2023
(antal)
3.676
47
5
138
16
255
4.137
2024
(antal)
3.983
41
8
187
9
289
4.517
Ændring seneste år
(procent)
8
-13
60
36
-44
13
9
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
5.1.2 Uddannelsernes faglige retning
Tabel 5.2
Personlige vurderinger efter fagligt hovedområde ifølge vurdering, 2020-2024
Kode
Fagligt hovedområde
2020
(pct.)
1
19
0
3
7
1
3
7
18
6
3
9
2
4
2
10
2021
(pct.)
1
19
0
3
7
1
2
7
18
8
3
10
2
3
2
10
2022
(pct.)
1
17
0
3
7
1
2
8
16
10
2
10
2
4
2
13
2023
(pct.)
1
18
0
3
6
1
2
7
14
10
3
11
2
4
3
14
2024
(pct.)
1
18
0
3
6
1
2
7
14
11
3
10
2
4
2
13
2024
(antal)
35
711
0
118
221
26
94
294
566
442
115
388
94
167
91
508
10 Grundskole
12 Gymnasiale uddannelser
15 Forberedende uddannelser
20 Undervisning og læring
25 Humanistisk
27 Audiovisuel teknik og medieproduktion
30 Kunstnerisk
35 Samfundsvidenskab
40 Erhvervsøkonomi, administration og jura
45 Naturvidenskab
50 Informations- og kommunikationsteknologi
55 Teknik, teknologi og industriel produktion
57 Mekanik, jern og metal
58 Bygge- og anlægsteknik
60 Jordbrug, skovbrug og fiskeri
65 Social og sundhed
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
23
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0024.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Kode
Fagligt hovedområde
2020
(pct.)
3
0
0
100
2021
(pct.)
3
0
0
100
2022
(pct.)
2
0
0
100
2023
(pct.)
2
0
0
100
2024
(pct.)
2
0
1
100
2024
(antal)
83
10
20
3.983
70 Service
75 Forsvar, politi og sikkerhed
80 Transport
I alt
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
5.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv
5.2.1 Afgørelser om autorisation m.v.
Tabel 5.3
Afgørelser efter erhverv og afgørelsens art, antal, 2024
Erhverv
Advokat
Ambulancebehandler
Ambulancebehandler med særlig kompe-
tence (paramediciner)
Asbestnedrivning
Arbejde med asfaltmaterialer
Audiometri og høreapparattilpasning
Bandagist
Behandlerfarmaceut
Bioanalytiker
Brandmand
Lærer i dansk for voksne udlændinge
Driftsansvarlig for elektriske anlæg
Dyrlæge
Elevatormontør
Elinstallatør
Ergoterapeut
Erhvervsdykker
Farmaceut
Farmakonom
Fisker
Fodterapeut
Folkeskolelærer
Fysioterapeut
Fører af gaffelstabler
Fører af gaffeltruck
Lærer i de gymnasiale uddannelser
Jordemoder
Kiropraktor
Positive
3
56
11
429
0
6
1
0
17
5
0
2
29
2
14
7
69
16
10
0
2
78
46
49
395
35
9
3
Betingede
0
0
0
0
0
0
0
0
12
0
1
0
10
0
0
2
0
16
34
0
1
70
27
0
0
39
11
0
Negative
3
4
1
3
1
0
0
2
16
0
4
0
0
6
2
3
0
0
0
1
2
31
14
2
7
30
26
1
I alt
6
60
12
432
1
6
1
2
45
5
5
2
39
8
16
12
69
32
44
1
5
179
87
51
402
104
46
4
Ændring
seneste år
2
42
7
232
1
6
-2
2
-30
5
-1
-3
3
5
-6
-6
29
17
14
1
3
-42
-39
-37
-96
-20
-14
-6
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
24
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0025.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Erhverv
Klinisk diætist
Klinisk tandtekniker
Kranfører
Kølemontør
Kølemontør (offshore)
Autoriseret køletekniker (kategori II)
Kørelærer
Beskikket landinspektør
Læge
Maskinmester i fiskeskibe
Optometrist
Osteopat
Psykolog
Radiograf
Rørmontør
Sikkerhedskoordinator på byggepladser
Pædagog i folkeskolens børnehaveklasse
og 1.- 3. klassetrin
Social- og sundhedsassistent
Speciallæge
Specialsygeplejerske
Specialtandlæge
Sprøjtecertifikat
Stilladsopstiller
Arbejde med styren og polyesterstøbning
Styrmand i fiskeskibe
Arbejde med svejsning
Sygeplejerske
Tandlæge
Tandplejer
Fører af teleskoplæsser
Veterinærsygeplejerske
Fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og
afløbsinstallationer (vvs-installatør)
Zoologisk konservator
I alt
Positive
2
0
328
2
1
1
0
0
403
1
8
28
68
7
0
0
25
31
196
52
9
35
165
1
3
17
435
81
1
167
0
2
1
3.364
Betingede
3
0
0
0
0
0
0
0
823
0
7
1
8
2
0
0
6
64
1
0
0
0
0
0
0
0
1.491
127
1
0
2
0
0
2.759
Negative
7
2
10
1
1
0
1
1
202
0
3
7
39
17
1
4
20
110
5
2
2
0
11
0
0
0
551
165
4
1
0
1
0
1.327
I alt
12
2
338
3
2
1
1
1
1.428
1
18
36
115
26
1
4
51
205
202
54
11
35
176
1
3
17
2.477
373
6
168
2
3
1
7.450
Ændring
seneste år
0
-7
-146
1
2
1
-1
1
-301
1
5
-58
32
-18
1
0
-12
89
8
48
6
13
63
1
1
-17
507
-236
-28
0
0
1
1
0
Anm.: I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der er truffet afgørelser i 2024. Mere detaljeret
statistik for sager, der er behandlet efter anerkendelsesdirektivet, vil kunne findes i Europa-
Kommissionens database over lovregulerede erhverv:
ec.europa.eu/growth/tools-
databases/regprof.
Der kan være flere afgørelser for samme fagperson.
Tallene for positive afgørelser inkluderer 23 tildelinger af delvis adgang til erhvervsudøvelse.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetninger fra de ansvarlige myndigheder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
25
 UUI, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fra uddannelses- og forskningsministeren
3041094_0026.png
Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
5.2.2 Anmeldelser fra midlertidige tjenesteydere
Tabel 5.4
Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed og erhverv, 2023-2024
Myndighed
Arbejdstilsynet
FORCE Technology - på
vegne af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Miljøstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Erhverv
Asbestnedrivning
Audiometri og høreapparattilpasning
Brøndborer
Elinstallatør
Festfyrværker
Fører af gaffelstabler
Fører af gaffeltruck
Fører af gaffeltruck (offshore)
Fagligt ansvarlig inden for service og første-
gangsindregulering på gasfyrede brænder-
anlæg over 135 kW, gasdrevne turbiner eller
gasdrevne motoranlæg
Kedelpasser
Fagligt ansvarlig inden for kloakområdet
Kranfører
–
mobile kraner over 30 tm
Kranfører
–
mobile kraner 8-30 tm
Kranfører over 8 tonsmeter
Sikkerhedskoordinator på byggepladser
Stillads med beregning
Stillads
–
inddækning
Stillads
–
rulle og bukke
Stillads
–
system
Arbejde med styren
Arbejde med svejsning
Arbejde med svejsning (offshore)
Fører af teleskoplæsser
Fører af teleskoplæsser, kran over 8 tm
Fører af teleskoplæsser (offshore)
Kranfører
–
tårnkraner og fast opstillede kra-
ner over 8 tm
Fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og af-
løbsinstallationer (vvs-installatør)
Arbejde med epoxy og isocyanater
Andre erhverv
2023
(antal)
49
0
3
31
0
100
732
6
2024
Ændring se-
(antal) neste år (pct.)
88
4
3
39
1
62
606
7
80
–
0
26
–
-38
-17
17
Sikkerhedsstyrelsen
Arbejdstilsynet
Sikkerhedsstyrelsen
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Sikkerhedsstyrelsen
Arbejdstilsynet
Andre erhverv
I alt
2
5
2
74
42
43
8
21
0
16
124
0
635
0
332
30
0
39
7
12
14
2.327
4
3
2
46
23
38
12
9
1
4
135
7
279
1
296
6
2
40
2
35
0
1.755
100
-40
0
-38
-45
-12
50
-57
–
-75
9
–
-56
–
-11
-80
–
3
-71
192
-100
-25
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetninger fra de ansvarlige myndigheder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
26