Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del Bilag 291
Offentligt
3069665_0001.png
September 2025
FN’s 80. generalforsamling
Danmarks Prioriteter
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0002.png
Indholdsfortegnelse
1. EN VERDENSORDEN I OPBRUD
–
ET SYSTEM UNDER FORANDRING
1.1 Et mere tidssvarende multilateralt system
1.2 Reform af FN-systemet
1.3 Højniveauugen for UNGA80
3
3
4
4
2. FRED OG SIKKERHED
2.1 FN’s Sikkerhedsråd
2.2 Krisehåndtering
2.3 Andre emner
2.4 Samspillet mellem Generalforsamlingen og Sikkerhedsrådet
6
6
6
8
8
3. BÆREDYGTIG UDVIKLING
3.1 Reform af FN’s udviklingssystem og humanitære sektor
3.2 Jobskabelse, økonomisk vækst, handel og investeringer
3.3 Respons på konflikter, tvungen fordrivelse og irregulær migration
3.4 Retfærdig, bæredygtig og grøn omstilling
3.5 Uddannelse og sundhed
10
10
11
12
12
13
4. MENNESKERETTIGHEDER
4.1 Den rettighedsbaserede tilgang som fundament og løftestang
4.2 Danmarks menneskerettighedsprioriteter
15
15
15
5. DANMARKS MANGE KANALER TIL INDFLYDELSE I FN
18
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
2
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0003.png
1. En verdensorden i opbrud
–
et system under forandring
Når verdens stats-
og regeringschefer mødes i New York til åbningen af FN’s
80.
Generalforsamling (UNGA80), møder de et FN-system i knæ og en verdensorden under stor
forandring. I 80-året
for FN’s etablering har krisen i det multilaterale samarbejde fået en ny,
eksistentiel karakter, der påvirker ikke bare FN-systemet, men hele den samarbejdende og
regelbaserede internationale orden, der er forankret i FN-pagten.
Bag den 80. Generalforsamlings optimistiske overskrift ’Better Together’ gemmer sig en
virkelighed præget af overlappende og eskalerende globale kriser og konflikter, et voksende pres
på FN-pagtens grundlæggende regler, principper og værdier og et markant fald i de finansielle
bidrag fra medlemslandene til FN. Ukraine, Gaza, hungersnød, global opvarmning,
sammenbrudte forhandlinger om plastik, og et USA, der trækker sig både politisk og økonomisk
fra det globale samarbejde.
Det er en dyster baggrund at fejre rund fødselsdag på.
1.1 Et mere tidssvarende multilateralt system
Men UNGA80 afholdes også under indtryk af et udbredt ønske om at reformere FN, så
organisationen kan forblive rammen om den globale problemløsning, nu og i fremtiden. Et meget
stort flertal af FN’s medlemslande ønsker at fastholde og styrke det forpligtende globale
samarbejde med FN som omdrejningspunkt. De har
–
som Danmark
–
en klar egeninteresse i en
samarbejdende og regelbaseret international orden, hvor alle stater har rettigheder og kan øve
indflydelse. Og de har
–
som Danmark
–
en klar bevidsthed om, at de omfattende og
grænseoverskridende problemer, vi står midt i, kun kan løses gennem samarbejde.
Den erkendelse prægede sidste års åbning af FN’s Generalforsamling, hvor medlemslandene –
trods Ruslands forsøg på at kaste grus i maskineriet
–
blev enige om den såkaldte Pact for the
Future eller ’Fremtidserklæring’. Erklæringen forsøger at sætte retningen
for mere tidssvarende
globale institutioner og for en opdateret multilateral dagsorden, der også omfatter digitale
spørgsmål og nye, innovative tilgange til kendte problemer.
Det er åbenlyst, at multilateralismen for at være tidssvarende skal afspejle de store ændringer,
der er sket siden 1945. Særligt er der behov for, at lande i det globale syd bliver bedre
repræsenteret i de globale institutioner. Det gælder i FN’s Sikkerhedsråd, men også i den bredere
internationale finansielle arkitektur. Multilateralismen skal samtidig åbnes op, så civilsamfund
og unge, virksomheder, private fonde, byer og regioner kan deltage i de centrale processer, som
FN danner rammen om.
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
3
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0004.png
Endelig er der et akut behov for at sikre, at FN-systemet kan levere mere fokuseret og effektivt i
en ny geopolitisk virkelighed. Gennem 80 år er organisationen vokset i takt med, at flere
medlemmer er kommet til, og nye udfordringer er opstået. Det har sikret en løbende udvikling,
men det har også ført til et fragmenteret, tungt og uoverskueligt system. FN-systemet er i dag
derfor præget af overlappende mandater og uklar arbejdsdeling. Det skal der ryddes op i, for at
FN kan stå stærkere.
1.2 Reform af FN-systemet
På den baggrund har FN’s generalsekretær lanceret et omfattende reforminitiativ kaldet ’UN80’.
Danmark bakker fuldt ud op om initiativet og ønsker et højt ambitionsniveau for at gennemføre
tidssvarende reformer. Nationalt, i nordisk regi og gennem EU vil Danmark presse på for
reformer, så FN kan levere på sine kerneopgaver: Fred og sikkerhed, bæredygtig udvikling og
menneskerettigheder. Det vil ske både i det fortløbende arbejde i Generalforsamlingens stående
udvalg og i det arbejde, der kører i andre spor, herunder i FN’s Sikkerhedsråd, som Danmark er
medlem af i 2025-2026.
For Danmark
er det et væsentligt hensyn at fastholde FN’s legitimitet som ejet og ledet af
medlemslandene. ’UN80’-initiativet
må ikke blive reduceret til en donordrevet spareøvelse, der
bidrager til større splittelser mellem det globale syd og nord. Tværtimod. Det handler om at finde
en ny, fælles, vision for et mindre, men mere fokuseret FN: Hvilke opgaver skal FN løfte i
fremtiden, og hvordan kan det sikres, at FN leverer bedst muligt på landeniveau i lyset af den
finansielle virkelighed, organisationen står i.
Det er lettere sagt end gjort - det bliver en hård politisk kamp. I en tid præget af geopolitik og
globale værdiskred står vi foran et større sværdslag om balancen mellem FN’s tre søjler:
fred og
sikkerhed, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder. Nogle medlemslande ønsker at
indskrænke FN til kun at handle om fred og sikkerhed, mens andre lande synes, at FN først og
fremmest skal fokusere på udvikling. Og samtidig er der betydelig risiko for, at
menneskerettighedssøjlen forsøges nedprioriteret. For Danmark er det væsentligt, at alle tre
søjler fastholdes og prioriteres. Søjlerne er lige så gensidigt afhængige og forstærkende i dag,
som de var for 80 år siden.
1.3 Højniveauugen for UNGA80
Under den såkaldte højniveauuge, der markerer åbningen af UNGA80, i september måned vil der
være en række særlige højniveaumøder om spørgsmål, der står højt på den globale dagsorden.
På initiativ fra Frankrig og Saudi-Arabien ventes blandt andet at blive afholdt et højniveaumøde
om implementeringen af to-statsløsningen mellem Israel og Palæstina. Forud for mødet har
Danmark tilsluttet sig det slutdokument, der blev præsenteret ved konferencen i New York i juli
måned. Generalsekretæren vil desuden være vært for et højniveaumøde om klimahandling, hvor
lande inviteres til
at annoncere deres klimaplaner (NDC’er) for 2035.
Danmark arbejder her for,
at EU kan præsentere en ambitiøs klimaplan. Under højniveauugen vil der også blive sat fokus på
Verdensmålene for at skubbe på for deres implementering, og 30-året for vedtagelsen af Beijing-
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
4
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0005.png
handlingsplanen om ligestilling mellem kønnene vil blive markeret. Endelig vil der være et
højniveaumøde med fokus på ikke-smitsomme sygdomme og mental sundhed.
Danmark vil arbejde for, at hele UNGA80 skaber fornyet fremdrift i det multilaterale samarbejde.
Ikke for FN’s skyld, men for Danmarks skyld. Vi har brug for FN til at opretholde international fred
og sikkerhed. Vi har brug for FN for at fastholde og udvikle den internationale retsorden, der er
fundamentet for vores sikkerhed. Vi har brug for FN for at håndtere vor tids mange
grænseoverskridende kriser og trusler. Vi har brug for FN som leverandør af nødhjælp og
udviklingsbistand til verdens mest udsatte. Og vi har brug for FN for at imødegå presset på de
værdier, Danmark er bygget på: menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincipper, frihed,
lighed, retfærdighed og fælles spilleregler for store og små.
Der er meget på spil under UNGA80. Ikke kun for FN. Også for Danmark.
Dette prioritetspapir afspejler Danmarks ambitioner om et aktivt dansk FN-engagement til fordel
for et effektivt og tidssvarende FN i kernen af et reformeret og revitaliseret multilateralt
samarbejde. Papiret bygger på Danmarks Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi (2023),
Danmarks udviklingspolitiske strategi (2025) og Strategien for styrket dansk engagement med
de afrikanske lande (2024). Prioritetspapiret angiver den overordnede retning og
hovedprioriteter for Danmarks FN-engagement under den 80. Generalforsamling, men det er
ikke udtømmende i forhold til alle problemstillinger, der forventes behandlet i løbet af samlingen.
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
5
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0006.png
2. Fred og Sikkerhed
I 80 år har FN spillet en vanskelig men uundværlig rolle i opretholdelsen af international fred og
sikkerhed. FN er det eneste forum, der bringer alle verdens lande
–
også stormagterne
–
sammen.
Det skaber et rum for diplomati og dialog, også mellem lande, der ellers ikke vil sidde i stue
sammen. Det har værdi i sig selv, også i perioder som nu, hvor skærpet geopolitisk rivalisering
begrænser FN’s mulighed for at danne rammen
om kollektive sikkerhedsløsninger.
2.1 FN’s Sikkerhedsråd
Som medlem af FN’s Sikkerhedsråd i 2025-26
spiller Danmark en særlig rolle for opretholdelsen
af international fred og sikkerhed under hele UNGA80. Vi vil med afsæt i vores profil som nordisk
og europæisk land løbende række ud til Rådets andre medlemmer og arbejde konstruktivt for, at
Sikkerhedsrådet kan opnå resultater
–
også selvom vilkårene er vanskelige, og Sikkerhedsrådet
ofte er frustrerende handlingslammet, som vi har set både i Ukraine og Gaza, men også fx i
Sudan, der aktuelt er verdens mest omfattende humanitære katastrofe.
Den udbredte frustration over et Sikkerhedsråd, der ikke formår at løfte sine opgaver, har givet
Generalforsamlingen en større rolle i forhold til fred og sikkerhed. Det ser vi især, når det gælder
Ukraine
og
Gaza,
hvor
brede
flertal
af
FN’s
medlemslande
har
vedtaget
generalforsamlingsresolutioner, der ikke kunne skabes enighed om i Sikkerhedsrådet.
Generalforsamlingen har samtidig fået en ny og mere markant rolle i forhold til at holde de faste
medlemmer af Sikkerhedsrådet ansvarlige for deres brug af vetoretten. Den udvikling støtter
Danmark,
samtidig med at vi arbejder for mere grundlæggende reformer af FN’s Sikkerhedsråd,
så Rådets sammensætning i højere grad afspejler verden af i dag og ikke verden, som den så ud
i 1945. Det er f.eks. åbenlyst utidssvarende, at ingen afrikanske lande er faste medlemmer af
Rådet, og at verdens folkerigeste land, Indien, heller ikke har fast sæde i Rådet.
2.2 Krisehåndtering
Både som medlem af Sikkerhedsrådet og i Generalforsamlingen vil Danmark have særligt fokus
på at styrke FN’s evne til
at forebygge konflikter, håndtere kriser og opbygge varig fred. FN er til
stede i alle verdens brændpunkter. Nogle steder med fredsbevarende operationer eller en særlig
politisk mission; andre steder gennem et landeteam og/eller humanitære indsatser. Mange
steder yder FN et helt uundværligt bidrag til at stabilisere situationen og beskytte civile, men de
fleste steder kæmper FN for at leve op til lokalbefolkningens, værtsnationens og/eller det
internationale samfunds mange forventninger. Behovet for at opdatere FN’s værktøjskasse, når
det gælder forebyggelse og håndtering af voldelige konflikter, stod derfor helt centralt i
’Fremtidserklæringen’ fra
sidste år og er også en prioritet for Danmark som medlem af
Sikkerhedsrådet.
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
6
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0007.png
Under UNGA80 vil Danmark arbejde for, at medlemsstaterne og FN-sekretariatet følger op med
konkret handling, der styrker FN’s arbejde for at forebygge voldelig konflikt og skabe varig fred.
FN’s
fredsopbygningsarkitektur, som Danmark var med til at etablere tilbage i 2005, skal
revideres. Der forhandles om en ny resolution om rammerne for FN’s indsatser
for varig fred, der
ventes vedtaget både i Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen. Danmark vil have særligt fokus
på at styrke indsatserne på landeniveau og fastholde FN’s bredspektrede tilgang til fred og
sikkerhed.
Danmark
vil
arbejde
for,
at
Fredsopbygningskommissionen
og
Fredsopbygningsfonden bliver bedre i stand til at inddrage resten af FN-systemet og aktører
uden for FN, herunder civilsamfundet, i sit arbejde. Vi vil derfor også arbejde for at sikre
sammenhæng mellem tilpasningerne af fredsopbygningsarkitekturen og de reformtiltag, der
tages i resten af FN-systemet
som led i ’UN80’-initiativet.
Målet er et FN, der kan levere samlet og
effektivt på landeniveau
–
også når det gælder forebyggelse og varig fred
–
fordi hele systemet
formår at spille konstruktivt sammen.
Som medlem af Sikkerhedsrådet, og i relevante udvalg, vil Danmark engagere sig i FN-
generalsekretærens igangværende gennemgang af FN’s fredsoperationer. Gennemgangen skal
bane vej for mere fleksible indsatser, der matcher de konkrete udfordringer i en given konflikt
bedre. Fra dansk side vil vi lægge vægt på, at FN’s indsatser faciliterer politiske løsninger, der
adresserer de underliggende årsager til konflikt. Samtidig vil vi arbejde for at styrke FN’s evne til
at indgå i partnerskaber med lokale og regionale aktører. Det gælder særligt i relation til Den
Afrikanske Union (AU), hvis rolle i konflikthåndtering Danmark støtter både politisk og finansielt.
Som formand for EU vil Danmark være centralt placeret i topmødet mellem EU og AU, der finder
sted i november 2025. Her forventes et stærkt fokus på bl.a. fred og sikkerhed og på et styrket
AU-FN-samarbejde. Danmark vil
–
både i Sikkerhedsrådet og som EU-formand
–
støtte
implementeringen af FN’s Sikkerhedsrådsresolution 2719 (2023), der
giver mulighed for at
anvende pålignede bidrag fra FN til at finansiere AU-ledte fredsoperationer.
I en tid, hvor FN’s universelle værdier og globale dagsordener er under pres, vil Danmark arbejde
for at fastholde FN’s
inkluderende og sammenhængende tilgang til fred og sikkerhed. I løbet af
UNGA80 fejres både 25-året for vedtagelsen af resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed og
10-året for vedtagelsen af den første resolution om Unge, Fred og Sikkerhed. Danmark har fra
starten spillet en central rolle i at fremme begge dagsordener, og det vil vi fortsat gøre under
UNGA80
–
også som medlem af Sikkerhedsrådet. Med afsæt i Danmarks nye nationale
handlingsplan for Kvinder, Fred og Sikkerhed vil Danmark arbejde for at fastholde de normative
fremskridt, der er opnået i de forløbne 25 år, og støtte et styrket fokus på implementeringen på
landeniveau. Ligeledes arbejder Danmark for
at fastholde det politiske momentum for
implementering af dagsordenen
Unge, Fred og Sikkerhed. Vi har en verdenshistorisk stor
ungdomsgeneration, hvor mange føler sig marginaliserede og udelukkede fra samfundet. Det er
derfor afgørende, at unge har reelle muligheder for at deltage i politiske processer, også når det
gælder fred og sikkerhed.
Det bliver stadigt mere åbenlyst, at klimaforandringerne også påvirker international fred og
sikkerhed. Derfor skal Sikkerhedsrådet også kunne forholde sig til klima, fred og sikkerhed. Som
medlem af Rådet vil Danmark argumentere for dette ved at sætte fokus på, hvordan
klimaforandringer konkret påvirker specifikke konflikter på Sikkerhedsrådets dagsorden. Uden
for Rådet vil Danmark som koordinator for Vennegruppen for Klima, Fred og Sikkerhed arbejde
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
7
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0008.png
for at opnå stærkere støtte til den samlede dagsorden i FN, herunder arbejde med regionale
organisationer såsom AU, specielt i forberedelserne frem mod COP30.
2.3 Andre emner
En bredspektret tilgang til fred og sikkerhed er også afgørende i indsatsen mod terrorisme og
voldelig ekstremisme. Retsstatsprincipper og respekt for menneskerettighederne skal stå
centralt i indsatser mod terrorisme og voldelig ekstremisme for ikke utilsigtet at bidrage til
yderligere radikalisering. Danmark vil arbejde for at fastholde dette langsigtede fokus i FN’s
arbejde
og for, at ’UN80’ fører til et mere strømlinet og effektivt globalt system for forebyggelse
og bekæmpelse af terrorisme. Den globale terrorbekæmpelsesarkitektur og EU’s rolle heri er
også en af prioriteterne for det danske EU-formandskab indenfor området.
Som en af verdens førende søfartsnationer vil Danmark arbejde for at fastholde FN’s fokus på
behovet for at imødegå trusler mod maritim sikkerhed. Centralt
er fortsat efterlevelse af FN’s
havretskonvention, UNCLOS, herunder retten til fri sejlads, samt muligheden for at adressere
maritime sikkerhedstrusler gennem sømilitære operationer, når det er nødvendigt, fx via
sikkerhedsrådsresolutioner. Danmark vil desuden
arbejde for FN’s fortsatte bidrag til at
adressere de forhold på land, herunder væbnede konflikter og fattigdom, der typisk er årsag til
de maritime sikkerhedstrusler.
Presset på de internationale aftaler og regelsæt vanskeliggør i disse år arbejdet med
våbenkontrol, nedrustning og ikke-spredning, som
udgør en fundamental del af FN’s
kerneopgaver. Fra dansk side er det en prioritet at bevare de strukturer, der har været med til at
sikre tryghed og stabilitet. Det er en prioritet for Danmark at bevare
og styrke FN’s relevans på
området.
Trusler i cyberspace udgør en betydelig og stigende udfordring for international fred og
sikkerhed. Derfor ønsker Danmark at medvirke til, at der i FN opnås en fælles forståelse af,
hvordan folkeretten, regler og normer finder anvendelse for staters adfærd i cyberspace. Vi vil i
den nyoprettede samarbejdsmekanisme for regulering af cyberspace, Global Mechanism on ICTs,
fortsat arbejde for at bidrage til et åbent, sikkert og troværdigt internet og sikre implementering
af eksisterende normer for ansvarlig adfærd i cyberspace.
2.4 Samspillet mellem Generalforsamlingen og Sikkerhedsrådet
I en stadigt mere kompleks sikkerhedspolitisk virkelighed vil Danmark arbejde for, at samspillet
mellem
Generalforsamlingen
og
Sikkerhedsrådet
styrkes
yderligere,
når det
gælder
opretholdelsen af international fred og sikkerhed. Det kan være med til at fastholde den
internationale retsorden, der er så afgørende for ikke mindst små landes sikkerhed.
FN’s Generalforsamling spiller, sammen
med Sikkerhedsrådet, en væsentlig rolle i forhold til at
understøtte
internationale
og
udvikle
folkeretten,
Fredelig
herunder
og
den
humanitære
af
folkeret
og
menneskerettighederne. Danmark vil fortsat arbejde for at fremme respekten for folkeretten og
domstole.
tvistbilæggelse
retsforfølgelse
internationale
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
8
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0009.png
forbrydelser (’accountability’) er centrale internationale retsstatsprincipper, som Danmark
kæmper for. Danmark vil fortsætte sin stærke støtte til internationale domstole, herunder Den
Internationale Domstol (ICJ) og Den Internationale Straffedomstol (ICC), og dagsordenen for
forebyggelse af internationale forbrydelser, herunder princippet om ’Responsibility to Protect’
(R2P). Gennem arbejdet i FN’s Generalforsamlings 6. udvalg (juridiske spørgsmål) vil
vi
understøtte
den
internationale
normdannelse
og
udviklingen
af
folkeretten,
bl.a.
forhandlingerne af en konvention om forbrydelser mod menneskeheden.
Både i og uden for Sikkerhedsrådet er Danmark en anerkendt humanitær stemme, der blandt
andet arbejder for at fastholde fokus på beskyttelse af civile og på børn og væbnet konflikt.
Danmark forventes under UNGA80 at være en tidlig medunderskriver af en erklæring om
beskyttelse af humanitært personel, der har til formål at omdanne forpligtelserne ifølge den
humanitære folkeret til konkrete tiltag for beskyttelsen af humanitært personel. Danmark vil
tillige sætte fokus på 10-året for vedtagelsen af resolution 2286 om beskyttelse af hospitaler og
sundhedspersonale i væbnede konflikter.
Samspillet mellem Generalforsamlingen og Sikkerhedsrådet vil også stå centralt, når der i løbet
af 2026 skal vælges en ny generalsekretær til afløser for António Guterres. Danmark vil her
arbejde for at fastholde og gerne udvide de fremskridt i retning af en mere åben proces, der blev
etableret i 2015-16, da Mogens Lykketoft var formand for Generalforsamlingen. Processen skal
sikre mere klare og merit-baserede udvælgelseskriterier for den næste generalsekretær. FN har
brug for en stærk og uafhængig leder, der kan føre organisationen solidt gennem de kommende
års omfattende reformarbejde. I lyset af, at alle tidligere generalsekretærer har været mænd,
opfordrer Danmark medlemslandene til at stille med kvindelige kandidater.
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
9
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0010.png
3. Bæredygtig udvikling
FN er en uomgængelig og vigtig partner for at indfri målsætningerne i Danmarks nye
udviklingspolitiske strategi, den globale grønne omstilling og håndtering af klimakrisen. Uden
FN havde verden ikke haft Verdensmålene og Parisaftalens mål. Inden Parisaftalen var den
forventede globale opvarmning ved udgangen af dette århundrede estimeret til at nå 3,7
–
4,8ᵒC,
et estimat der med landenes indmeldte klimamål under Parisaftalen nu i stedet er nærmere de
2,6ᵒC. Det viser, at multilateral handling nytter. Men med kun fem år til målstregen for
Verdensmålene er der aktuelt ikke udsigt til, at ét eneste af de 17 bæredygtighedsmål indfries
inden 2030. På flere områder er udviklingen ligefrem gået baglæns siden covid-19-pandemien.
Der er behov for fornyet handling for at kunne levere nødvendige resultater for bæredygtig
global udvikling. Et centralt skridt er en reform af FN’s udviklingssystem.
3.1
Reform af FN’s udviklingssystem
og humanitære sektor
I en tid med globalt faldende udviklingsbistand giver Danmarks efterlevelse
af FN’s målsætning
om at anvende 0,7 pct. af BNI på udviklingsbistand os en vægtig stemme som pålidelig og
troværdig partner
–
både for udviklingslandene og for FN-systemet. Sammen med de andre
nordiske lande og gennem EU vil vi bruge den stemme til at bakke op om den hårde, men
nødvendige, tilpasning af FN’s udviklingssystem, som er en del af ’UN80’-reforminitiativet.
Målet
er et system, der
–
med færre ressourcer
–
bliver bedre i stand til at levere i felten. I en verden,
hvor behovene vokser, imens en række donorer skærer ned på udviklingsbistanden, bliver det
endnu vigtigere at få mest mulig udvikling per bistandskrone.
FN-organisationer bør sammenlægges for at undgå overlappende mandater og aktiviteter på
landeniveau. Danmark ønsker selv fremadrettet at fokusere den danske finansielle støtte til færre
FN-organisationer, men samlet set at bevare en høj støtte. FN-ansatte skal i endnu højere grad
flyttes fra hovedkontorerne til regionerne for at være tættere på den egentlige opgave. Endelig
skal tidligere iværksatte reformer og visioner om samdrift, også på landeniveau, realiseres.
Danmark vil presse på for fuld implementering af den såkaldte
’One UN’-struktur –
med den
danske FN-by som forbillede. Vi vil også være en aktiv stemme for gennemsigtighed og
ansvarlighed i FN-systemet.
Behovet for mere effektive systemer gælder også på det humanitære område. Foranlediget af de
markante fald
i humanitær
finansiering har FN's nødhjælpskoordinator lanceret
et
reforminitiativ,
’humanitarian reset’,
der sigter på at levere effektive og skarpt prioriterede
humanitære indsatser på grundlag af tilgængelige ressourcer. Konkret handler det om at
prioritere de mest udsatte og de mest alvorlige behov, forenkle det humanitære system og
decentralisere beslutningskompetencer til landeniveau, så det bliver mere effektivt og i højere
grad inddrager og styrker lokale aktører. Danmark vil nationalt, i nordisk regi og gennem EU
bidrage til, at fremtidens respons på akutte og langvarige kriser i så høj grad som muligt hviler
på lokalt lederskab og kapacitet, samtidig med at nødhjælpen forbliver internationalt beskyttet
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
10
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0011.png
og lever op til de humanitære principper og den humanitære folkeret. Reformerne på det
humanitære område vil tillige skulle spille sammen med de bredere ’UN80’-reformer.
Med afsæt i
Fremtidserklæringen og den vanskelige men vigtige aftale, der blev nået under FN’s
fjerde konference om udviklingsfinansiering i Sevilla i juni og juli 2025, vil Danmark fortsat
arbejde for at reformere den internationale finansielle arkitektur. Vi vil arbejde for at mobilisere
yderligere finansiering
gennem
privat
kapital
og
for
at
mindske
gældsbyrden
for
udviklingslandene. Vi vil fortsætte vores aktive engagement i reformen af de multilaterale
udviklingsbanker og arbejde for at øge udlånskapaciteten til finansiering af klima- og udviklings-
projekter baseret på udviklingslandenes egne prioriteter og nationale klimaforpligtelser. Vi vil
også fortsat arbejde for at styrke samarbejdet mellem FN og udviklingsbankerne.
3.2 Jobskabelse, økonomisk vækst, handel og investeringer
Danmark er internationalt anerkendt som førende inden for mobilisering af bæredygtige og
grønne private investeringer som en del af udviklingssamarbejdet. Den danske Impact Fund
Denmark (tidligere IFU) planlægger under UNGA80 at lancere et løft af et garantiinstrument, der
samlet set forventes at mobilisere mere end 27 mia. kr. i private bæredygtige investeringer i
udviklingslandene, herunder med særligt fokus på grønne investeringer og Afrika.
FN er sammen med udviklingsbankerne central for
–
i aktivt partnerskab med udviklingslandene
selv
–
at understøtte stabile samfund med bæredygtig vækst og erhvervsvenlige rammevilkår,
herunder retsstatsprincipper og bekæmpelse af korruption. Danmark vil gennem EU engagere
sig
i
forhandlingerne
om
den
bindende
FN-rammekonvention
for
internationalt
skattesamarbejde, der blev iværksat under UNGA79 på initiativ fra en række udviklingslande, der
ønsker større inddragelse i internationale skatteforhandlinger. Danmark vil indgå konstruktivt i
arbejdet og samtidig arbejde for, at det tager højde for de resultater, der allerede er opnået i
OECD-/G20-regi.
Danmark vil arbejde for at fremme udviklingen af moderne, grønne og digitale økonomier, der
indgår i den globale økonomi. Vi vil blandt andet have fokus på at bidrage til skabelse af
ordentlige arbejdsmarkedsvilkår og anstændige jobs, hvor arbejdstagerrettigheder respekteres.
Danmark vil derfor gennem EU engagere sig aktivt i det forberedende arbejde og
forhandlingerne om den politiske erklæring fra topmødet World Social Summit i november 2025,
der finder sted som opfølgning på det sociale topmøde i København i 1995. Danmark vil også
engagere sig aktivt i Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, hvor Danmark har plads i
styrelsesrådet frem til juni 2027. I kraft af EU-formandskabet vil Danmark bidrage til at fremme
reformprocessen i Verdenshandelsorganisationen (WTO). Udviklingsdagsordenen er væsentlig i
både WTO og FN's konference for handel og udvikling (UNCTAD). Danmark vil bidrage til, at
UNCTAD’s samling
i oktober 2025 bliver et centralt og inkluderende event for nord-syd-dialogen
om udviklingslandenes behov på handelssiden.
Danmark vil under UNGA80 arbejde for at fremme digital transformation og nye teknologier, der
kan accelerere økonomisk vækst, lukke den globale digitale kløft og reducere barrierer for
deltagelse i den globale digitale økonomi. Danmark er engageret i implementeringen af
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
11
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0012.png
Fremtidserklæringens Global Digital Compact (GDC) og vil gennem EU arbejde for at finde fælles
løsninger, der understøtter
GDC’ens mål om bl.a. oprettelse og virke af et uafhængigt
internationalt videnskabeligt panel om kunstig intelligens (AI) og dialog om AI-’governance’
,
der
skal vurdere muligheder og risici ved kunstig intelligens og facilitere drøftelser om rammerne for
kunstig intelligens.
3.3 Respons på konflikter, tvungen fordrivelse og irregulær
migration
Konflikt, tvungen fordrivelse og irregulær migration er blandt vor tids største udfordringer. Over
halvdelen af verdens fattigste lever i konflikt- og kriseramte områder. Samtidig er den globale
humanitære bistand kastet ud i en eksistentiel krise grundet et stadig mere uholdbart gab
mellem faldende finansiering og støt stigende humanitære behov. Mange FN-organisationer og
internationale organisationer er tvunget ud i omfattende nedskæringer, typisk op mod 1/3 af
såvel budgetter som bemanding. Konsekvenserne heraf har allerede vist sig blandt de
mennesker, det hele handler om
–
de mange millioner, der er ramt af konflikter, kriser og
fordrivelse. UNGA80-engagementet skal understøtte Danmark som en toneangivende og
markant humanitær aktør, der står vagt om humanitære principper og leverer effektiv hjælp til
de mest udsatte.
Skrøbelighed og tvungen fordrivelse resulterer ofte i langvarige udviklingsmæssige udfordringer
for berørte individer og lokalsamfund, som forstærker humanitære behov. Danmark vil under
UNGA80 arbejde for en mere systematisk samtænkning af indsatser på tværs af FN-systemet, så
den humanitære bistand i så høj grad som muligt komplementeres af mere langsigtede
udviklingsindsatser for at fremme bæredygtige løsninger med fokus på styrket selvforsørgelse
og modstandskraft.
Migrationsrelaterede udfordringer kræver internationalt samarbejde. Global Compact for Safe,
Orderly and Regular Migration (GCM), som Danmark underskrev i 2018 med henblik på at styrke
det internationale samarbejde om at forbedre migrationsstyringen og reducere irregulær
migration, udgør fortsat en relevant ramme for dialog og handling. Danmark vil arbejde for et
stærkere fokus på at håndtere irregulær migration i FN-regi med fuld respekt for
menneskerettighederne, herunder gennem samarbejde med IOM og UNHCR om nye løsninger
på irregulær migration mod Europa. Danmark vil også arbejde for, at der lægges større vægt på
at tackle drivkræfterne bag irregulær migration og fordrivelse, herunder forbindelsen til
klimaændringer, skrøbelighed og konflikt. Det er desuden en stærk dansk prioritet at opfordre
FN’s medlemslande til tæt samarbejde i de eksisterende FN-koordineringsmekanismer
om
migration,
herunder FN’s Migrationsnetværk og
International Migration Review Forum.
3.4 Retfærdig, bæredygtig og grøn omstilling
Verden er på vej mod en temperaturstigning langt over Parisaftalens mål. Der er derfor behov
for at accelerere global klimahandling, hvis vi skal nå i mål med vores fælles ambitioner. Danmark
går, også gennem EU, forrest i at implementere de mål, verden i fællesskab har sat med henblik
på at reducere udledninger af drivhusgasser, omstille vores energisystemer og opbygge
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
12
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0013.png
samfund, som er mere modstandsdygtige mod klimaforandringer. Klimaforhandlingerne finder
i år sted på et udfordrende bagtæppe, hvorfor det er helt centralt, at Danmark og EU står fast i
at understøtte FN som det legitime forum, hvor de globale klimaspørgsmål behandles. Samtidig
skal vi som globalt samfund vise gennem konkret handling, at vi lever op til aftalerne.
Alle Parisaftalens parter skal i år annoncere deres nye nationale klimamål frem mod 2035
(NDC’er).
FN's
generalsekretær har personligt engageret sig i at sikre, at så mange lande som
muligt
indleverer ambitiøse NDC’er
så hurtigt som muligt forud for COP30 i november 2025, og
helst inden åbningen af UNGA80, hvor han er vært for flere højniveauevents på klimaområdet.
Danmark vil sammen med EU bakke op om generalsekretærens initiativer, som vil være en vigtig
milepæl frem mod COP30 i Belém. Danmark skubber desuden på for,
at NDC’ernes samlede
ambition- og implementeringsniveau bliver drøftet til COP30.
Også under UNGA80 vil Danmark arbejde for at styrke allianceopbygning med det globale syd og
udbygge de dansk-ledede alliancer Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), Global Offshore Wind
Alliance (GOWA), NDC Partnerskabet og Group of Negative Emitters (GONE). Danmark vil gå
forrest med konkrete eksempler på samarbejde og løsninger, der kan sætte skub i den grønne
omstilling globalt, herunder fossil udfasning og fremme af vedvarende energi. Det gælder også
på det maritime område, hvor Danmark arbejder for, at FN’s Søfartsorganisation (IMO) vedtager
klimareguleringen IMO Net Zero Framework
på IMO’s Miljøkomitemøde
(MEPC-ES) i oktober som
den første juridisk bindende, globale klimaregulering for en hel sektor. Reguleringen er et vigtigt
skridt frem mod klimaneutral skibsfart i 2050, i overensstemmelse med IMO’s klimastrategi
(2023) og Parisaftalens målsætninger.
3.5 Uddannelse og sundhed
Særligt siden covid-19-pandemien har global sundhed stået højt på den internationale
dagsorden, og en række FN-højniveaumøder har adresseret centrale problemstillinger som
antimikrobiel
resistens
(AMR),
globalt
pandemiberedskab
og
universel
adgang
til
sundhedsydelser.
Det var en sejr for det multilaterale samarbejde, at WHO’s medlemslande
under Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2025 vedtog en global pandemiaftale. Det er en
dansk prioritet, at UNGA80 og forberedelserne af næste års højniveaumøde (2026) om
pandemiberedskab i New York understøtter de tekniske forhandlinger af bilag til aftalen, som
fortsat pågår i WHO, Genève. Under UNGA80 sættes specifikt fokus på ikke-smitsomme
sygdomme og mental sundhed. I forbindelse med højniveaumødet arbejder Danmark for at
fastholde forebyggelse og behandling af kroniske og psykiske sygdomme på den globale
dagsorden, herunder at styrke det primære sundhedsvæsen samt at beskytte børn og unges
trivsel og sundhed. Indsatsen vil fortsætte under hele UNGA80, hvor Danmark også vil arbejde
for øget globalt fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, styrkelse af sundhedssystemer og
et styrket fokus på ikke-smitsomme sygdomme i humanitære kontekster.
Adgang til kvalitetsuddannelse er en forudsætning for økonomisk udvikling og demokratisk
deltagelse og afgørende for at realisere Verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene. Derfor
arbejder Danmark for at fremme stærke og effektive uddannelsessystemer, som også kvinder og
piger har adgang til. Herudover vil Danmark i relevante møder og fora arbejde for, at der i det
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
13
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0014.png
multilaterale samarbejde sættes fokus på at fremme klima-resiliens og klimatilpasning gennem
uddannelse samt på at sikre en sammenhængende tilgang til uddannelse på tværs af langsigtede
og humanitære indsatser.
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
14
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0015.png
4. Menneskerettigheder
4.1 Den rettighedsbaserede tilgang som fundament og løftestang
Menneskerettighederne og deres overholdelse er fundamentale for alle menneskers liv,
integritet og værdighed. Det udgør et centralt element af folkeretten. Samtidig er fremme af
menneskerettigheder væsentligt i forhold til at adressere grundlæggende årsager til fattigdom,
konflikt, ulighed og irregulær migration. Et vigtigt element i forsvaret af menneskerettighederne
og forebyggelse af nye overgreb er at sikre, at de, der begår grove overtrædelser af rettighederne
eller internationale forbrydelser, stilles til ansvar. Danmark vil derfor fortsat arbejde for, at
menneskerettighederne indgår som en integreret del af FN’s bredere indsatser
for at skabe en
mere fredelig, retfærdig, tryg, lige og bæredygtig verden.
Men menneskerettighederne er under stærkt pres. De multilaterale menneskerettighedsfora er
i stigende grad blevet geopolitiske kamppladser, og hårdt tilkæmpede rettigheder rulles tilbage
i mange lande, ikke mindst for kvinder, piger og LGBT+-personer. Danmark vil som internationalt
foregangsland for demokrati og menneskerettigheder bygge bro og opsøge alliancer og
ligeværdige partnerskaber for fortsat at fremme og beskytte menneskerettighederne. Dette
inkluderer også beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere og deres aktive rolle i
samarbejdet med FN. Danmark vil gennem sit stærke engagement i FN’s Generalforsamlings 3.
udvalg, der behandler menneskerettighedsspørgsmål, arbejde for at skabe dialog med lande på
tværs af regioner om deres synspunkter, uden at gå på kompromis med vores grundlæggende
værdier.
Samtidig
vil
Danmark
som
led
i
reformprocesserne
arbejde
for,
at
FN’s
menneskerettighedssystem kan levere bedre på sit vigtige mandat. Konkret vil Danmark arbejde
for at styrke koordineringen på tværs af menneskerettighedssøjlen i FN. Et bedre samspil mellem
Generalforsamlingens
3.
udvalg
og
de
relevante
FN-organisationer,
herunder
FN’s
Menneskerettighedsråd og FN’s Højkommissariat
for Menneskerettigheder (OHCHR), kan være
med til at udbrede menneskerettighederne på tværs af FN. Danmark støtter reformer, der gør
op
med
evt.
overlap,
mens
der
dog
FN’s
ikke
i den
forbindelse
må
opstå
huller
i
menneskerettighedsbeskyttelsen.
medlemslande
har
udstyret
menneskerettighedssystemet med en lang række mandater til monitorering af overholdelsen af
menneskerettighederne samt til dokumentation af krænkelser. Arbejdet med at fremme
menneskerettigheder er fortsat stærkt underfinansieret, og Danmark engagerer sig aktivt i
arbejdet med at sikre ressourcer til menneskerettighedsområdet i FN’s Generalforsamlings 5.
udvalg om administrative og budgetrelaterede spørgsmål.
4.2 Danmarks menneskerettighedsprioriteter
Ligestilling og fremme af kvinders, pigers og LGBT+-personers rettigheder er prioriterede danske
indsatsområder. Danmark arbejder for at fremme og beskytte seksuel og reproduktiv sundhed
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
15
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0016.png
og rettigheder (SRSR), diversitet og bekæmpelse af seksuel og kønsbaseret vold på tværs af
kontekster. Dette gælder både i krig, humanitære kriser og konflikter, hvor piger og kvinder er i
større risiko for at blive udsat for systematisk vold og krænkelser, og på internettet, hvor online
kønsbaseret vold og krænkelser og decideret kvindehad er udbredt.
Danmark arbejder også for at styrke og forsvare eksisterende normative standarder inden for
den bredere ligestillingsdagsorden. Dette sker i tæt samarbejde med traditionelt ligesindede
lande og progressive lande fra det globale syd, hvis aktive engagement er helt afgørende.
Kvinders, pigers og LGBT+-personers rettigheder er under massivt og øget pres både på
landeniveau og i forhandlinger i FN og EU-kredsen. Danmark vil fortsat arbejde for at bygge bro
til
mulige
samarbejds-
og
alliancepartnere
i
det
globale
syd
gennem
dialog
og
kompromisvillighed. Samtidig vil Danmark i videst mulige omfang imødegå forsøg på
tilbagegang.
I 2025 markeres 30-året for vedtagelse af Beijing-handlingsplanen, som sætter fokus på de
centrale områder, der kræver særlig opmærksomhed for at opnå ligestilling og styrke kvinders
trivsel og rettigheder globalt. Markeringen af Beijing+30 er et skridt i processen frem mod FN’s
Kvindekommission (CSW) i marts 2026, hvor det tematiske fokus er kvinders og pigers adgang til
retssystemet. CSW er den vigtigste globale platform for drøftelse af ligestilling og kvinders og
pigers
rettigheder.
Samtidig
vil
Danmark
være
en
konstruktiv
partner
i
FN’s
Befolkningskommission (CPD), som i 2026 har fokus på befolkning, teknologi og forskning i
konteksten
af bæredygtig udvikling, samt i det løbende arbejde i FN’s 2. og 3. udvalg.
Danmark vil fortsætte sin ledende rolle for at skabe global konsensus om det universelle forbud
mod tortur. Under UNGA80 fremsætter og forhandler Danmark igen omnibus-resolutionen om
bekæmpelse af tortur. Målet er at genbekræfte væsentlige aspekter i torturforbuddet og afspejle
ny
udvikling
på
området.
Resolutionen
er
et
vigtigt
dansk
signaturinitiativ
i
menneskerettighedsarbejdet og fremsættes hvert tredje år.
I tæt samarbejde med Grønland vil Danmark fortsætte den langvarige indsats for at fremme
oprindelige folks rettigheder globalt. Det vil vi gøre med særligt fokus på selvbestemmelse,
normdannelse og styrkelse af oprindelige folks deltagelse og inddragelse i FN. Det ledende
princip
og mål i arbejdet for oprindelige folks rettigheder i FN’s Generalforsamling er at styrke
implementeringen af FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) gennem
resolutionsforhandlinger og aktiv deltagelse i FN’s Permanente Forum for Oprindelige
Folk
(UNPFII).
Danmark vil også under UNGA80 fortsætte indsatsen for at fremme religions- og trosfrihed og
beskyttelse af forfulgte minoriteter og grupper. Danmark arbejder for at bekæmpe alle former
for diskrimination baseret på religion eller tro, men lægger sammen med ligesindede lande vægt
på, at det er det enkelte menneskes ret til religions- og trosfrihed, som er beskyttet af folkeretten.
Stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund er afgørende for at fastholde og udvikle
menneskerettighederne og den demokratiske selvbestemmelse. Danmark vil med afsæt i en
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
16
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0017.png
menneskerettighedsbaseret tilgang fortsat være en fast stemme i arbejdet for at sikre
civilsamfundets deltagelse i FN-processer.
Digitalisering og nye teknologier har givet borgere, myndigheder og private virksomheder nye
muligheder for at bidrage til et aktivt og levende demokrati. Med digitale teknologier følger
imidlertid også sårbarheder og mulighed for misbrug i form af manipulation og forfølgelse eller
spredning af desinformation, der fører til polarisering og lukker ned for den demokratiske
samtale. Danmark vil arbejde for et stærkt internationalt samarbejde om ansvarlig udvikling og
anvendelse af digital teknologi, der styrker demokrati og menneskerettigheder. Under UNGA80
vil et omdrejningspunkt for arbejdet være 20-års evalueringen af FN-mekanismen, World Summit
on the Information Society (WSIS), der skal afsluttes i december 2025. Med EU-formandskabet vil
Danmark engagere sig stærkt i forhandlingerne om evalueringen, presse på for
at bevare FN’s
multistakeholder-tilgang
til
digitale
spørgsmål
og
sikre
en
stærk
forankring
i
menneskerettigheder og Verdensmålene.
Danmark vil ligeledes bakke op om styrkelse af mennesker med handicaps rettigheder og deres
deltagelse i FN-processer igennem de multilaterale forhandlinger.
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
17
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0018.png
5. Danmarks mange kanaler til
indflydelse i FN
Danmarks interesser i et effektivt og velfungerende FN spænder vidt. Fra vores fundamentale
interesse i en samarbejdende verden, hvor også små stater har rettigheder, hvor grænser ikke
ændres med magt, og hvor stærke internationale institutioner danner rammen om levering af
globale offentlige goder, som klima, biodiversitet, sundhed og fri sejlads; over en bred udenrigs-
og sikkerhedspolitisk interesse i en fredelig og stabil udvikling i vores naboregioner til mere
specifikke økonomiske, kulturelle og værdibaserede interesser i at handle, knytte bånd og indgå
i partnerskaber med mennesker og lande fra hele verden.
Det er derfor, Danmark benytter hele sin udenrigspolitiske værktøjskasse til at forsvare og
fremme vores interesser i FN. Det gør vi i Sikkerhedsrådet, hvor vi som indvalgt medlem er med
til at sikre Nordens stærke stemme i det globale samarbejde. Det gør vi i Generalforsamlingen,
hvor vi ofte forhandler gennem EU og lægger os i selen for, at EU kan fremstå ikke bare samlet,
men også samlende. Vi engagerer os endvidere via det nordiske og det nordisk-baltiske
samarbejde, der vokser sig stadig stærkere i disse år, og gennem tværregionale ’vennegrupper’,
der samler ligesindede lande på tværs af geografiske skel. Samtidig bruger vi det multilaterale
samarbejde til at fremme vores udviklingspolitiske og humanitære prioriteter. Vi engagerer os
aktivt på program- og landeniveau og i bestyrelsesarbejdet i de organisationer, vi støtter, imens
vi arbejder på at fokusere vores finansielle bidrag til færre FN-organisationer. Både for at sikre,
at vi får mest indflydelse for støtten, og for at imødegå et fragmenteret udviklingssystem.
For et lille land som Danmark rummer det multilaterale diplomati væsentlige muligheder for at
indgå i ligeværdige partnerskaber med små og store lande på tværs af regioner. I en tid præget
af global splittelse og pres på den verdensorden, der har tjent Danmark godt, har vi brug for flere,
ikke færre, samarbejdspartnere og venner. FN er en enestående platform for strategisk
alliancedannelse med lande, der deler Danmarks ønske om en samarbejdende og regelbaseret
international orden. I multilaterale fora kan vi etablere ligeværdige partnerskaber og alliancer
med lande i det globale syd, både fra Latinamerika, Afrika og Asien. Når vi bruger alle vores
kanaler klogt, kan Danmark
–
sammen med ligesindede fra hele verden
–
spille en central rolle
for at fastholde og udvikle FN som rammen om det forpligtende internationale samarbejde, der
er så afgørende for langsigtede løsninger på vor tids stadigt mere presserende problemer.
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
18
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 291: Orientering om Danmarks Prioriteter for FN's 80. Generalforsamling, fra udenrigsministeren
3069665_0019.png
FN’s 80. Generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
September 2025
Udgiver
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Telefon: 33 92 00 00
[email protected]
E-mail:
Internet: www.um.dk
Publikationen kan downloades via:
www.um.dk
Teksten kan citeres frit
FN’s
80. generalforsamling
–
Danmarks prioriteter
19