URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 24. - 25. april 2025 i forbindelse med IMF og Verdensbankens forårsmøder i Washington, fra finansministeren

Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del Bilag 186
Offentligt

Økonomiministeriet

Finansministeriet

Notat

Redegørelse vedr. IMFC-møder 24.-25. april 2025

Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den råd-

givende ministerkomité for den Internationale Valutafond (IMF), afholder

møde 24.-25. april 2025

i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens

forårs-

møder 22.-25. april 2025.

IMFC-mødet vil blive ledet af Saudi-Arabiens finansminister, Mohammed

Aljadaan, som er komitéens formand. Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds,

der udgøres af Danmark og de syv andre nordiske og baltiske lande, vil på

møderne i IMFC være repræsenteret ved Norge, der på

IMFC’s plenarmøde

vil

afgive indlæg på vegne af valgkredsen med afsæt i en fælles skriftlig nordisk-

baltisk erklæring til IMFC.

Udvikling i verdensøkonomien

IMF vurderer i april-udgaven af World Economic Outlook 2025, at den globale

økonomi overordnet set har udvist modstandsdygtighed over for de seneste års

mange stød, men at

USA’s handelspolitiske tiltag og handelspartneres modtil-

tag ventes at udgøre et markant negativt chok til væksten. Samtidigt bidrager

den øgede usikkerhed omkring fremtidige tiltag også at sænke den økonomi-

ske aktivitet.

Den globale BNP-vækst skønnes at ville udgøre 2,8 pct. i 2025 og 3,0 pct. i

2026 hvilket er under det historiske gennemsnit (fra perioden 2000-2019) på

3,7 pct.

. Skønnet for begge år er nedjusteret med hhv. 0,5 og 0,3 pct.-point si-

den IMF’s seneste estimater i januar 2025.

I de avancerede økonomier forventes væksten at ville udgøre 1,4 pct. i 2025 og

1,5 pct. i 2026, hvilket indebærer en nedjustering siden prognosen i januar

2025 på 0,5 og 0.3 pct.-point i hhv. 2025 og 2026. Nedjusteringerne er især

drevet af landenes eksponering over for de handelspolitiske tiltag fra USA.

USA skønnes at få en vækst på 1,8 pct. i 2025 og 1,7 pct. i 2026, hvilket er 0,9

pct.-point lavere i 2025 og 0,4 pct.-point lavere i 2026

end IMF’s

skøn i januar

2025.

Væksten i euroområdet ventes at ville udgøre 0,9 pct. i 2025 og 1,2 pct. i 2026.

Det er nedjusteringer på o,2 pct.-point i 2025 og i 2026.

Dato

24-04-2025

IMF’s

prognose er baseret på vedtaget politik per 4. april 2025. IMF præsenterer også alterna-

tive prognoser der indarbejder vedtaget politik per 9. april 2025.

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 186: Redegørelse vedr. dagsorden for mødet i den internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 24. - 25. april 2025 i forbindelse med IMF og Verdensbankens forårsmøder i Washington, fra finansministeren

IMF forventer forsat en stor spredning i vækstraterne på tværs af euroområ-

det. Tyskland skønnes at få nulvækst i 2025 hvilket er en nedjustering på 0,3

pct.-point ift. januar 2025 prognosen. Væksten skønnes at stige til 0,9 pct. i

2026, hvilket er en nedjustering på 0,2 pct.-point ift. januarprognosen.

Frankrig skønnes at få en vækst på 0,6 pct. i 2025 og 1,0 pct. i 2026, en nedju-

stering på 0,2 pct.-point i 2025 og 0,1 pct.-point i 2026 ift. januarprognosen.

I Storbritannien ventes BNP-væksten at ville udgøre 1,1 og 1,4 pct. i 2025 og

2026, en nedjustering på 0,5 pct.-point i 2025 og 0,1 pct.-point i 2026 ift. ja-

nuarprognosen.

For vækstmarkeder og udviklingsøkonomier forventes væksten at ville udgøre

3,7 pct. i 2025 og 3,9 pct. i 2026. Vækstforventningerne er nedjusteret med 0,5

pct.-point for 2025 og 0,4 pct.-point i 2026, hvilket dækker over lavere vækst-

forventninger i bl.a. Kina og Mexico.

I Kina ventes væksten at falde fra 5,0 pct. i 2024 til 4,0 pct. i 2025 og 2026, en

nedjustering på 0,6 og 0,5 pct.-point for hhv. 2025 og 2026 ift. januar progno-

sen).

Den store variation i vækstforventninger afspejler bl.a. varierende grader af

eksponering overfor nye handelsrestriktive tiltag samt den usikkerhed, de

medfører. Dette afspejles bl.a. i markante nedjusteringer for væksten i 2025 og

2026 for fx USA, Kina, Mexico og Canada. Den stigende protektionisme og

usikkerhed omkring handelspolitik forventes både at påvirke væksten på kort

og langt sigt. Herudover er vækstforventningerne også påvirket af langsigtede

effekter af COVID-19 pandemien, aktive konflikter og strukturelle faktorer så

som demografi (lavere fertilitet) og lavere produktivitetsvækst.

Den globale inflation forventes at falde fra 5,9 pct. i 2024 til 4,3 pct. i 2025 og

3,6 pct. i 2026. I de avancerede økonomier forventes inflationen at falde hurti-

gere og at komme ned på 2,2 pct. i 2026, hvorimod den blandt vækstmarkeder

og udviklingsøkonomier forventes at være 4,6

pct. i 2026. IMF’s estimater

for

inflationen er lidt højere end i sidste prognose fra januar 2025.

Side 2 af 7

Tabel 1

Skøn for BNP-vækst fra IMF's World Economic Outlook-rapport, april 2025

Vækstprognose

april 2025

Pct.

Verden

Udviklede økono-

mier

USA

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Finland

Japan

Storbritannien

Danmark

Sverige

Norge

Vækstmarkeder og

udviklingsøkono-

mier

Rusland

Kina

Indien

Brasilien

2024

3,3

1,8

2,8

0,9

-0,2

1,1

0,7

3,2

-0,1

0,1

1,1

3,7

1,0

2,1

4,3

4,1

5,0

6,5

3,4

2025

2,8

1,4

1,8

0,8

0,0

0,6

0,4

2,5

1,0

0,6

1,1

2,9

1,9

2,1

3,7

1,5

4,0

6,2

2,0

2026

3,0

1,5

1,7

1,2

0,9

1,0

0,8

1,8

1,4

0,6

1,4

1,8

2,2

1,7

3,9

0,9

4,0

6,3

2,0

Ændring ift. januar Ændring ift. oktober

2025

2024

2025

-0,5

-0,9

-0,2

-0,3

-0,2

-0,3

0,2

-0,5

0,1

-0,6

-0,3

-0,2

2026

-0,3

-0,4

-0,2

-0,1

0,0

-0,2

-0,1

-0,4

-0,3

-0,5

-0,2

2025

-0,4

-0,8

-0,5

-0,4

0,4

1,0

-0,5

-0,4

1,0

0,6

-0,5

0,2

-0,5

-0,3

-0,2

2026

-0,3

-0,5

-0,3

0,1

0,0

-0,5

-0,2

-0,1

0,3

-0,2

-0,3

-0,1

-0,2

-0,3

Anm.: (1) Ændring (pct.-point) i forhold til World Economic Outlook Update, januar 2025. (2) Ændring (pct.-po-

int) i forhold til World Economic Outlook, oktober 2024.

Kilde: World Economic Outlook, oktober 2024, World Economic Outlook Update, januar 2025 og World Eco-

nomic Outlook, april 2025.

Risici

Ifølge IMF er risikobilledet for den globale økonomi præget af markante risici

både på kort og mellemlangt sigt. IMF finder, at en række af de risici, som man

påpegede i januarprognosen har materialeret sig, særligt ift. handelspolitik.

Herudover fremhæves bl.a. pludselige udsving i de finansielle markeder, der

risikerer at medføre stramninger af de finansielle vilkår og hæmme investerin-

ger og vækst, særligt i udviklingsøkonomierne. IMF påpeger også fx stigende

langsigtede renter, yderligere eskalerende handelskonflikter og usikkerhed

omkring handelspolitik, stigende social uro i en række lande og udfordringer

for det internationale samarbejde. Af potentielle udfald, der kan påvirke den

globale økonomi positivt, påpeger IMF fremskridt i forhandlingen af frihan-

delsaftaler og intensivering af internationalt samarbejde i fx EU, potentielle af-

slutninger eller stilstand i konflikter, momentum for vedtagelse af strukturelle

Side 3 af 7

reformer i fx EU samt produktivitetsgevinster fra anvendelsen af kunstig intel-

ligens.

Den globale økonomisk-politiske

dagsorden, herunder IMF’s rolle

Drøftelserne på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den halvårlige synteserap-

port (”Global

Policy Agenda”)

fra IMF’s administrerende direktør, Kristalina

Georgieva. Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne

fra IMF’s centrale rapporter

og udstikker prioriteterne for IMF’s arbejde.

Overskriften for synteserapporten er ”Anchoring

Stability and Promoting Ba-

lanced Growth”

(“Forankring

af stabilitet og promovering af en balanceret

vækst”). Rapporten fremhæver, at verdensøkonomien siden årtusindeskiftet er

vokset markant, indkomsten per person er fordoblet siden starten af 2000,

målt nominelt, og flere hundrede millioner af mennesker i vækstøkonomier og

udviklingslande er blevet løftet ud af fattigdom. I de seneste år har den globale

økonomi været udsat for en række stød, herunder krigen i Ukraine, konflik-

terne i Mellemøsten, Covid-19 pandemien og høj inflation. Disse stød har på-

virket den globale økonomi, og i særdeleshed lavindkomstlandene (LICs). Her-

til understreger rapporten, at verdensøkonomien er præget af markant usik-

kerhed i lyset af

USA’s

handelspolitiske tiltag og geopolitiske spændinger.

Disse tiltag påvirker den økonomiske og finansielle stabilitet direkte og skaber

usikkerhed omkring fremtiden for det globale handelssystem. Samtidigt be-

mærkes det, at disse opbrud kommer på et tidspunkt, som er præget af lavere

økonomisk vækst og høje gældsniveauer. Drøftelserne på IMFC ventes at tage

udgangspunkt i denne rapport, og fokus for drøftelserne ventes især at være

den handelspolitiske situation samt de aktive krige og konflikter og deres på-

virkning på verdensøkonomien.

Derudover ventes der en drøftelse af håndteringen af generelle økonomiske

udfordringer, herunder at de finanspolitiske råderum i mange lande er be-

grænsede eller opbrugt, mens vækstudsigterne stadig er svage. Der ventes fo-

kus på IMF’s rolle som centralt placeret institution mhp.

at sikre, at IMF kan

understøtte den globale økonomiske og finansielle stabilitet og hjælpe landene

med at håndtere akutte og langsigtede udfordringer i en verden præget af øget

usikkerhed.

Prioriteter for IMF

Rapporten udstikker en række prioriteter

for IMF’s fremadrettede

arbejde og

påpeger, at IMF siden 1944 har hjulpet lande i hele verden med at sikre økono-

misk stabilitet og vækst vha. makroøkonomisk rådgivning og finansiel krise-

hjælp. Rapporten fremhæver, at IMF i en omskiftlig verden forsat vil arbejde

for at sikre makroøkonomisk og finansiel stabilitet samt økonomisk vækst dre-

vet af den private sektor og bidrage med løsninger til fælles udfordringer. IMF

opridser fem spor, hvor man vil understøtte disse formål, 1) forbedringer af

World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.

Side 4 af 7

IMF’s

overvågninger af medlemslande og den globale økonomi 2) identifika-

tion af løsninger på gældsudfordringer 3)

styrkelse af IMF’s

udlån og det glo-

bale finansielle sikkerhedsnet 4) forbedring af

IMF’s

arbejde med kapacitets-

opbyggelse i medlemslande og 5) fortsættelse af rollen som en stærk og agil in-

stitution.

For at forbedre deres arbejde med at overvåge samtlige 191 medlemmer af IMF

udarbejdes der en gennemgang af den eksisterende overvågning (Comprehen-

sive Surveillance Review

(CSR)), der skal gennemgå de prioriteter og metoder,

som ligger til grund for

IMF’s bilaterale og multilaterale

økonomiske overvåg-

ning. Gennemgangen vil indeholde en bred vifte af emner, men forventes bl.a.

at omhandle IMF’s kerneemner som finans-,

penge- og valutakurspolitik. Der

forventes også fokus på, hvordan fonden arbejder med finansiel overvågning af

nye innovative finansielle instrumenter, hvordan fonden promoverer vækst-

fremmende reformer samt fondens fokus i den bilaterale overvågning af græn-

seoverskridende effekter (”spill-over”) mellem økonomier. Gennemgangen

ventes også handle om, hvordan fonden prioriterer i andre emner, der kan på-

virke den makroøkonomiske og finansielle stabilitet som fx klimaforandringer.

IMF spiller en central rolle i spørgsmålet om gældsudfordringer, bl.a. gennem

sine analyser af gældssårbarhed og ved at støtte internationalt arbejde med at

adressere gældsudfordringer, heriblandt gennem

Common Framework for

Debt Treatments

(CF) og

Global Sovereign Debt Roundtable

(GSDR). Frem-

adrettet vil IMF forsat bidrage til at løse gældsudfordringer ved at støtte

gældsrestruktureringsprocesser i bl.a. CF. Herudover vil IMF fremme sin tre-

søjle-tilgang til at afhjælpe likviditetsproblemer. Tilgangen er udviklet og im-

plementeres i samarbejde med Verdensbanken og baserer sig på 1) strukturelle

reformer og national ressourcemobilisering, 2) mobilisering af finansiering fra

de international finansielle institutioner, herunder IMF og Verdensbank og 3)

tiltag, der kan reducere omkostningerne til gældsservicering, fx gennem finan-

sielle instrumenter, der kan bidrage til at tiltrække private aktører.

IMF vil forsat spille en afgørende rolle i det globale finansielle sikkerhedsnet

via låneprogrammer med konditionaliteter til lande med betalingsbalanceud-

fordringer. IMF vil arbejde videre med at udvikle og forbedre sine forskellige

låneinstrumenter, hvor man senest med en reform af

IMF’s

rentetillæg har

sænket låneomkostningerne for medlemslandene samt vedtaget en reform, der

skal tilvejebringe finansiering til

Poverty Reduction and Growth Trust

(PRGT), som giver udlån til LICs på koncessionelle vilkår. IMF vil også iværk-

sætte en gennemgang af deres låneprogrammers design og konditionaliteter

for at identificere mulige forbedringer. Herudover vil IMF udvide samarbejdet

med forskellige regionale finansieringsarrangementer (RFAs) for at styrke det

globale finansielle sikkerhedsnet.

IMF vil arbejde for at udvikle sin indsats med kapacitetsopbyggelse (capacity

development -

CD). CD er en integreret del af IMF’s økonomiske

overvåg-

Side 5 af 7

ningsarbejde, hvor man bidrager med evidensbaseret og skræddersyet politik-

rådgivning, fx inden for national ressourcemobilisering, bl.a. i samarbejde

med Verdensbanken.

IMF vil arbejde for at fremme fondens styrke og gennemslagskraft. Fonden vil

arbejde for at den 16. kvotegennemgang færdiggøres og forsætte med at forbe-

rede den 17. kvotegennemgang. Fonden vil arbejde for yderligere at effektivi-

sere sit arbejde og processer, bl.a. ved at integrere kunstig intelligens i fondens

arbejdsgange.

Danske holdninger

Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds’

skriftlige erklæring til IMFC-mødet

ven-

tes at lægge vægt på følgende:

•

At de markante handelspolitiske udviklinger har medført store chok i den

globale økonomi, øget usikkerheden, påvirket den finansielle og makroøko-

nomisk stabilitet og de globale vækstudsigter.

At Ruslands krig mod Ukraine er en trussel mod europæisk og global sik-

kerhed og en alvorlig overtrædelse af FN’s

charter og international ret.

Kri-

gen påvirker verdensøkonomien negativt ved at højne den geoøkonomiske

fragmentering. Det er op til Ukraine at forhandle deres fredsbetingelser, og

der kan ikke være forhandlinger om Ukraine uden Ukraine eller forhand-

linger, der påvirker Europas sikkerhed uden Europas involvering. De nor-

disk-baltiske lande vil fortsætte med at støtte Ukraine med politisk, mili-

tær, humanitær og økonomisk bistand, så længe det er nødvendigt. De nor-

disk-baltiske lande fordømmer sammenbruddet i våbenhvilen i Gaza samt

de civile tab, og opfordrer til en ubetinget løsladning af gidslerne samt en

tilbagevending til en fuld implementering af våbenhvileaftalen.

At stigende protektionisme, både ved annoncering og indførelse af nye og

højere toldsatser, medfører markante risici for økonomisk vækst, jobska-

belse og inflation. Samtidigt efterlader handelskrige alle lande i en dårli-

gere position. De nordisk-baltiske lande støtter forsat et åbent, regelbaseret

og forudsigeligt globalt handelssystem, der er til fordel for alle parter.

At den globale økonomi er udsat for en række stød, heriblandt markante

politikændringer samt transformationer inden for klima, kunstig intelli-

gens, digitalisering og den demografiske udvikling. Valgkredsen gentager

sin opfordring til, at IMF udtrykker sine analyser af effekterne af disse til-

tag på verdensøkonomien klart og tydligt.

At centralbankerne forsat skal være påpasselige givet risikoen for inflatio-

nens udvikling i lyset af stigende protektionisme. Samtidigt understreger

valgkredsen den forsatte vigtighed af centralbankernes politiske uaf-

hængighed.

Side 6 af 7

•

At det i lyset af de høje niveauer af offentlig gæld er vigtigt at nedbringe

gældsniveauerne og genopbygge de finanspolitiske råderum, bl.a gennem

strukturreformer og øget transparens omkring gæld. Mere effektiv national

ressourcemobilisering kan bl.a. afhjælpe behovet for finansiering til udvik-

ling, sikkerhed og befolkningsaldring samt den grønne og digitale omstil-

ling.

At det

er afgørende at fastholde IMF’s rolle i centrum af det globale finan-

sielle sikkerhedsnet. Den nordisk-baltiske valgkreds opfordrer IMF til at

analysere og komme med politikanbefalinger omkring risici og de økono-

miske konsekvenser af geoøkonomisk fragmentering, protektionisme og ef-

fekterne af industripolitik.

Valgkredsen lægger bl.a. vægt på, at de nordisk-baltiske lande er substanti-

elle bidragsydere til IMF’s arbejde via instrumenter som

New Arrange-

ments to Borrow

(NAB),

Bilateral Borrowing Arrangements

(BBA), og

SDR Voluntary Trading Arrangements

(VTA). Herudover støtter de

nordisk-baltiske

lande også IMF’s

Poverty Reduction and Growth Trust

(PRGT),

The Resilience and Sustainability Trust

(RST), og

The Catastro-

phe Containment and Relief Trust

(CCRT). Samtidigt er valgkredsens

medlemmer nogle af de største bidragsydere af udviklingsbistand.

Fondens økonomiske overvågning er et vigtigt redskab i at afværge økono-

miske kriser, og derfor ser valgkredsen frem mod den kommende

Compre-

hensive Surveillance Review

(CSR) samt gennemgang af

Financial Sector

Assessment Program

(FSAP). For valgkredsen er det afgørende, at fonden

fortsætter sit lederskab inden for områder vedr. penge-, finans-, og valuta-

kurspolitik samt finansiel politik samtidigt med, at fonden inddrager andre

emner, når de er makrokritiske.

Det kommende

Review of Program Design and Conditionality

skal for-

sætte fondens fokus på konditionaliteter for at mindske antallet af lande,

der efterspørger gentagende finansiering fra fonden, og for at modgå

gældssårbarheder. Her har valgkredsen bl.a. fokus på fondens arbejde med

at styrke landenes institutioner og bekæmpe korruption. Låneprogram-

merne bør indrettes mht. fondens kreditrisiko og eksponering overfor en-

kelt lande.

Den nordisk-baltiske valgkreds ser frem til implementering af den 16. gen-

nemgang af kvoter. Valgkredsen vil gå konstruktivt til værks med at finde

løsninger til en omlægning af kvoteandele i forbindelse med den 17. kvote

gennemgang. Herudover gentager valgkredsen også nødvendigheden af at

gøre mere for at øge ligestilling i fondens bestyrelse.

•

Side 7 af 7