Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
22. maj 2025
Bilag
1. URU alm. del svar på
spørgsmål 82
Sag
25/20165
Enhed
ØKOSIK
URU alm. del svar på spørgsmål 103 fra Trine Pertou Mach (EL) stillet
den 5. maj 2025 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Det fremgår af svaret på URU alm. del - spørgsmål 82, at den såkaldte
rammevurdering ikke er opdateret siden december 2024. Vil ministeren oplyse,
hvorfor indsættelsen af Donald Trump som USA’s præsident i januar 2025 og de
udenrigspolitiske signaler, der er kommet fra ham siden januar, ikke har givet
anledning til en opdatering af rammevurderingen?
Svar
Som det fremgår af svaret på URU alm. del – spørgsmål 82, sikrer
Udenrigsministeriet løbende, at de enkelte vurderinger i rammevurderingen for
EU-, EFTA-, og NATO-lande er aktuelle. Som en del af den løbende vurdering følger
Udenrigsministeriet udviklingen i amerikansk eksportkontrol tæt og er løbende i
dialog med den danske ambassade i Washington, relevante amerikanske
myndigheder samt vores ligesindede partnere.
Det er på den baggrund fortsat Udenrigsministeriets vurdering, at USA forfølger de
samme principielle hensyn og pejlemærker i deres eksportkontrol som Danmark og
vores øvrige allierede.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1