UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 182: EU-note om hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab frem mod 2030

Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25
UPN Alm.del Bilag 182
Offentligt

EU-note - INTERN

Til orientering af Forsvarsudvalget og Europaudvalget

Hvordan bliver EU i stand til at forsvare sig selv senest i 2030?

Sammenfatning

Den fælles hvidbog fra Europa-Kommissionen

og EU’s høje repræsentant

for udenrigsanliggender om europæisk forsvarsparathed 2030 er én af

Folketingets prioriterede EU-sager for 2025. Forsvarsministeren vil derfor

præsentere hvidbogen og regeringens holdning hertil på et lukket møde i

Forsvarsudvalget den 16. maj.

I hvidbogen præsenteres en vision for,

hvordan EU’s medlemslande in-

den 2030 bliver

bedre i stand til at forsvare sig selv, og hvordan EU’s for-

svarsindustri udvikles på en måde, så den kan levere på de behov, som

EU’s medlemslande og Ukraine har.

I nærværende note gennemgås det vigtigste indhold i hvidbogen og pro-

cessen for behandling af den prioriterede sag. Noten afsluttes med for-

slag til emner, der kan drøftes med ministeren på mødet den 16. maj. No-

ten er til intern brug.

14. maj 2025

Det Internationale

Sekretariat

Mathias Grønbek

Lydholm (5907)

EU-chefkonsulent

Hvidbog om europæisk forsvarsparathed

Europa-Kommissionen

og EU’s høje repræsentant for udenrigsanliggender

har den 19. marts præsenteret en fælles hvidbog om europæisk forsvarsbe-

redskab frem mod 2030 (her). Hvidbogen har ikke karakter af lovgivning, men

udgør en overordnet strategi for udviklingen på forsvarsområdet i EU, herun-

der i særdeleshed det forsvarsindustrielle område. I lyset af at forsvarsmini-

steren den 16. maj skal i Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og

Beredskabsudvalg (FOU) for at præsentere hvidbogen, vil der i nærværende

note blive redegjort for indholdet af hvidbogen og proceduren for behandling

af denne i Folketinget. I det afsluttende afsnit præsenteres en række forslag

Side 1 | 8

FOLKETINGET INTERN

UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 182: EU-note om hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab frem mod 2030

til diskussionspunkter, der kan tages udgangspunkt i ved mødet med for-

svarsministeren.

Behandling af en prioriteret sag i Forsvarsudvalget

Den 29. september 2023 vedtog Europaudvalget en ny beretning om Folke-

tingets prioritering af EU-sager og tidlig inddragelse af fagudvalg og Euro-

paudvalget. Det følger af beretningen, at Folketinget hvert år udvælger 10-15

prioriterede sager, som den ansvarlige minister skal forelægge til en tidlig ret-

ningsgivende drøftelse på et lukket møde i fagudvalget. Ministerens forelæg-

gelse skal ske senest 8 uger efter, at den danske sprogversion er offentlig-

gjort.

I forbindelse med drøftelsen i fagudvalget, hvor Europaudvalget også invite-

res, redegør ministeren for regeringens foreløbige holdning til sagen. Ministe-

ren fremhæver her nogle af de områder, hvor regeringen på dette tidlige sta-

die i forhandlingerne ser udfordringer og behov for afklaring. Medlemmerne

af fagudvalget og Europaudvalget kan stille spørgsmål og komme med opfor-

dringer til regeringen, i forhold til hvilken linje regeringen skal forfølge i for-

handlingerne. Der udarbejdes et detaljeret referat fra mødet, som efterføl-

gende sendes til ministeren med kopi til europaministeren og Europaudval-

get. Referatet skal gøre det muligt for Europaudvalget at følge op på, om mi-

nisteren har taget tilstrækkelig højde for fagudvalgets holdninger, når sagen

forelægges Europaudvalget til forhandlingsoplæg.

Hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab 2030 er én af Folketingets prio-

riterede EU-sager for 2025.

Hvidbogens hovedelementer

Hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab 2030 er blot ét af tre elementer

i en bredere forsvarspakke, der, ud over hvidbogen, indeholder et konkret for-

slag til nyt låneinstrument, der skal sikre en styrket forsvarsindustriel kapaci-

tet i Europa (SAFE) og en meddelelse om medlemsstaternes mulighed for at

anvende den nationale undtagelsesklausul inden for de finanspolitiske regler

med henblik på at finansiere forsvarsudgifter. Mens de to sidstnævnte ele-

menter har karakter af her og nu-tiltag, der skal sikre finansieringen af oprust-

ning på den helt korte bane, sigter hvidbogen mod at sætte retningen for ar-

bejdet med at styrke det europæiske forsvarsberedskab i de kommende 5 år.

Hvidbogen er struktureret omkring fem hovedindsatsområder:

Medlemsstaternes adgang til de nødvendige kapabiliteter.

Øget militær støtte til Ukraine.

Styrket europæisk forsvarsindustri.

Øgede forsvarsinvesteringer.

Side 2 | 8

FOLKETINGET INTERN

UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 182: EU-note om hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab frem mod 2030

5. Styrket sikkerhed gennem partnerskaber.

Adgang til de nødvendige kapabiliteter

Kommissionen og den høje repræsentant vurderer,

at EU’s medlemslande

står over for en række kritiske kapacitetsmangler, der mindsker deres evne til

at gennemføre militære operationer. Konkret identificerer Kommissionen og

den høje repræsentant syv kritiske områder, som bør adresseres i fælles-

skab. Det drejer sig om:

Luft- og missilforsvar.

Artillerisystemer.

Ammunition og missiler.

Droner og anti-dronesystemer.

Kunstig intelligens.

Militær mobilitet.

Strategiske støttefunktioner og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Manglerne på disse områder håndteres bedst ved, at EU-landene i fælles-

skab gennemfører indkøbs- og anskaffelsesprocesser. Ved at samle med-

lemsstaternes efterspørgsel vil den europæiske våbenindustri kunne plan-

lægge større og mere længerevarende ordrer. Dette er nødvendigt, for at in-

dustrien kan gennemføre de nødvendige investeringer med henblik på op-

skalering. Kommissionen og den høje repræsentant peger på, at de fælles

indkøb og anskaffelser kan ske via eksisterende strukturer, herunder Det Eu-

ropæiske Forsvarsagentur (EDA) og NATO’s Støtte og Indkøbsagentur, men

Kommissionen tilkendegiver også, at den er villig til at påtage sig rollen.

Et andet konkret problem er den militære mobilitet i Europa. Den svækkes

bl.a. af de eksisterende regulatoriske barrierer (f.eks. ansøgningsprocedurer)

på forsvarsområdet. I hvidbogen argumenteres også for, at der er behov for

regelforenkling. Kommissionen vil derfor fremsætte et forslag allerede i juni

2025 med henblik på regelforenkling på området.

Men også rent fysiske forhindringer giver problemer for den militære mobilitet

i Europa. Kommissionen nævner bl.a., at centrale jernbanestrækninger og

tunneller ikke er dimensioneret til militær anvendelse. Kommissionen og den

høje repræsentant peger derfor på 500 konkrete infrastrukturprojekter, som

bør gennemføres.

Side 3 | 8

FOLKETINGET INTERN

UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 182: EU-note om hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab frem mod 2030

Øget militær støtte til Ukraine

Hvis Europa skal være sikkert, kræver det ifølge Kommissionen og den høje

repræsentant øget militær støtte til Ukraine. Det kan ske via to overordnede

spor:

1. Gennem donationer af forskellige former for militær støtte, træning af

det ukrainske forsvar, direkte støtte til den ukrainske forsvarsindustri

og anden direkte støtte.

2. Øget

integration af Ukraine og den ukrainske forsvarsindustri i EU’s

forsvarsindustrielle samarbejde.

Styrkelse af europæisk forsvarsindustri

Den europæiske forsvarsindustri er fortsat fragmenteret og primært rettet

mod egne nationale markeder. Forsvarsindustrien i EU har derfor ikke til-

strækkelig kapacitet til at imødekomme den forøgede efterspørgsel. Der er

derfor behov for en særlig indsats for at øge dens kapacitet. I hvidbogen an-

befaler Kommissionen og den højtstående repræsentant, at man sætter ind

på følgende fem konkrete indsatsområder:

Sikre aggregeret efterspørgsel (også jf. fælles indkøb ovenfor).

Robuste forsyningskæder og reduktion af kritiske uafhængigheder.

Et reelt indre marked for forsvarsprodukter.

Øget forskning og innovation på forsvarsområdet.

Kvalificeret arbejdskraft.

Mange af tiltagene er allerede lanceret i regi af program for den europæiske

forsvarsindustri (EDIP), som Forsvarsudvalget behandlede som en prioriteret

EU-sag i 2024. EDIP er dog endnu ikke vedtaget, idet der har været uenig-

hed internt i Rådet om, hvor stor en andel af midlerne, der skal gå til støtte af

indkøb af europæiske forsvarsindustrielle produkter.

Øgede forsvarsinvesteringer

En genoprustning i medlemslandene vil ifølge Kommissionen og den høje re-

præsentant kræve store investeringer. De peger derfor i hvidbogen på seks

tiltag, som skal være med til at imødekomme de mest presserende behov:

1. SAFE: Et nyt midlertidigt låneinstrument. Med sikkerhed i EU-budget-

tet optages et fælles lån på 1.117,5 mia. euro, der anvendes til gen-

udlån til de medlemslande, der måtte ønske dette med henblik på

forsvarsinvesteringer. Forslaget er fremsat parallelt med hvidbogen.

2. Opfordring til at anvende

den nationale undtagelsesklausul i EU’s fi-

nanspolitiske regler, så medlemsstaterne får øget fleksibilitet for at

øge forsvarsudgifterne med op til yderligere 1,5 pct. af bnp om året i

Side 4 | 8

FOLKETINGET INTERN

UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 182: EU-note om hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab frem mod 2030

op til 4 år. Kommissionen har udsendt en meddelelse herom parallelt

med hvidbogen.

Mulighed for omprogrammering af landefordelte samhørighedsmidler

til at øge investeringerne i forsvarsrelaterede kapabiliteter.

Opfordring til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) om i højere

grad at yde lån til investeringer i forsvarsindustri m.v.

Mobilisering af privat kapital til forsvarsindustrien.

Øget forudsigelighed i medlemslandenes langvarige efterspørgsel på

forsvarskapabiliteter for at stimulere forsvarsindustriens investerings-

villighed.

Hvidbogen har ikke karakter af lovgivning og indeholder således i sig selv

ikke nye midler.

Partnerskaber

I hvidbogen understreger Kommissionen og Den Højtstående Repræsentant,

at NATO fortsat er hjørnestenen i Europas kollektive forsvar. Det vil derfor

være centralt at styrke EU-NATO-samarbejdet. Samtidig peger de også på

nødvendigheden af yderligere partnerskaber. På det forsvarsindustrielle om-

råde handler det bl.a. om Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand, lige-

som samarbejde med Storbritannien, Norge og Canada vil være centralt.

Holdninger til hvidbogen

Interesseorganisationer

Regeringen har gennemført en høring af en række relevante interessenter.

Regeringens samlede gennemgang af høringssvarene kan læses i det udvi-

dede grund- og nærhedsnotat

her.

Blandt interessenterne er der generel op-

bakning til målsætningerne i hvidbogen, men en række interessenter peger

på, at der er behov for, at målsætningerne konkretiseres, og at det gøres ty-

deligt, hvem der har hvilket ansvar. Yderligere opfordrer flere interessenter til,

at der bliver en betydelig byrdelettelse i forhold til eksisterende instrumenter

på området (herunder forsvarsfonden).

Andre landes forventede holdninger

Regeringen anfører, at der er generel opbakning til en hurtig implementering

af hvidbogen. Et særligt fokuspunkt er samarbejdet med NATO og samspillet

med NATO’s styrkemål.

En række medlemsstater ser behov for fleksibilitet med henblik på indkøb fra

tredjelande, idet det er vurderingen, at den europæiske forsvarsindustri ikke

vil kunne imødekomme behovet. Omvendt finder andre medlemsstater, at

spørgsmålet om forøgelsen af den europæiske produktionskapacitet bør prio-

riteres.

Side 5 | 8

FOLKETINGET INTERN

UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 182: EU-note om hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab frem mod 2030

Regeringens foreløbige generelle holdning

Af regeringens grund- og nærhedsnotat fremgår følgende holdning, som der

vil kunne spørges ind til i forbindelse med ministerens forelæggelse:

»Regeringen støtter ambitionen i hvidbogen om et stærkt europæisk

forsvar senest i 2030. I lyset af den hastigt forværrede sikkerhedssitua-

tion finder regeringen det særligt vigtigt, at hvidbogen omsættes til kon-

krete forslag og handling hurtigt og effektivt i alle arbejdsspor. Regerin-

gen finder således, at der er behov for en målrettet indsats, herunder

med konkrete mål og milepæle, frem mod 2030 med henblik på hurtigt

og omkostningseffektivt at styrke Europas egen forsvarsevne og der-

med også understøtte den transatlantiske sikkerhed samt den fortsatte

støtte til Ukraine.

Regeringen arbejder for en konkret plan for at opnå målet om et stærkt

europæisk forsvar i 2030 gennem opfølgning på hvidbogen, herunder

særligt hvordan tiltag inden for de identificerede fem hovedemner kan

omsættes til konkrete kapabiliteter.

Regeringen finder det særligt vigtigt, som central forudsætning for et

stærkt europæisk forsvar i 2030, at europæisk forsvarsindustri på både

produktions-, forsynings- og innovationsområdet styrkes via indsatser

på såvel udbuds- som efterspørgselssiden. Regeringen finder det vig-

tigt, at hvidbogen bidrager til en effektiv arbejdsdeling og bedst mulig

udnyttelse af europæisk produktionskapacitet i opbygningen af den

samlede forsvarsindustri i Europa. Konkret ses behov for, at der sen-

des forudsigelige og stærke efterspørgselssignaler til forsvarsindu-

strien, herunder via koordineret anvendelse af nationale forsvarsbud-

getter og øget brug af fælleseuropæisk indkøb og anskaffelser, mere

integreret fælleseuropæisk samarbejde gennem hele livscyklussen for

forsvarsprodukter samt udvikling af et reelt indre marked for forsvar,

forbedring og forenkling af rammevilkårene for den europæiske for-

svarsindustri og øget mobilisering af private investeringer. Ydermere

finder regeringen det positivt, at hvidbogen lægger op til tiltag for at

styrke militær mobilitet, idet evnen til at flytte tropper og materiel ses at

være centralt for Europas afskrækkelse og forsvar. Ydermere finder re-

geringen det centralt, at en hurtig og omkostningseffektiv oprustning af

europæisk forsvar sker i synergi med NATO og andre ligesindede part-

nere. Regeringen finder det her vigtigt, at en forenklingsomnibus for

forsvar fremsættes hurtigst muligt mhp. at skabe de rette forudsætnin-

ger for et reelt indre marked for forsvarsprodukter samt optimale ram-

mer for et mere integreret fælleseuropæisk samarbejde gennem hele

livscyklussen for forsvarsprodukter, herunder særligt fællesindkøb og

–

projekter.

Side 6 | 8

FOLKETINGET INTERN

UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 182: EU-note om hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab frem mod 2030

Regeringen støtter generelt ambitionen om at styrke små og mellem-

store virksomheders (SMV’ers) rolle i forsvarssektoren. Regeringen vil

arbejde for, at danske SMV’er får bedst mulige vilkår for deltagelse i

hvidbogens initiativer og sikre, at de bidrager til både europæisk og

dansk forsvarsinnovation. Regeringen bakker op om målrettede tiltag

rettet mod øget SMV-deltagelse i forsvarsrelaterede projekter samt til-

tag, der fremmer grænseoverskridende samarbejde. Regeringen er

desuden enig i, at det er vigtigt at holde fokus på forsvarsforskning og

innovation, ikke mindst indenfor disruptive teknologier såsom kvante-

teknologi og autonome systemer. Regeringen støtter, at der tages kon-

krete tiltag til at understøtte samarbejde mellem militære og civile sek-

torer, idet der er behov for at fremme øget innovation på forsvarsområ-

det.

Regeringen støtter desuden hvidbogens fokus på intensiveret støtte til

Ukraine som afgørende for Europas sikkerhed og finder det vigtigt at

sikre en hurtig og effektiv integration af Ukraine i det europæiske for-

svarsindustrielle og kapabilitetsmæssige samarbejde.

Endeligt finder regeringen det centralt, at en hurtig og omkostningsef-

fektiv oprustning af europæisk forsvarsevne sker i synergi med NATO

og andre ligesindede partnere. Derfor er det positivt, at hvidbogen

fremhæver vigtigheden af partnerskaber.«

Samtidig redegør regeringen også for en række særlige danske opmærksom-

hedspunkter. Den generelle tilgang er, at det er i Danmarks interesse, at Eu-

ropa hurtigt og effektivt øger sin forsvarsevne. Regeringen vil i forlængelse

heraf være opmærksom på, om og hvordan hvidbogens målsætninger om-

sættes til konkrete forslag og tiltag, herunder hvordan disse spiller sammen

med forsvarets behov. Yderligere er der et opmærksomhedspunkt, i forhold til

om implementeringen af hvidbogens målsætninger fører til en forskydning i

ansvars-, arbejds- og kompetencefordelingen mellem medlemslandene og

EU’s institutioner.

Sluttelig peges der også på nødvendigheden af at sikre

komplementaritet med eksisterende initiativer, herunder i regi af NATO.

Mulige spørgsmål og diskussionspunkter

1) Der er i hvidbogen et stort fokus på, at fælleseuropæiske udbud skal

være med til at sikre konkurrencedygtige priser og aggregering af ef-

terspørgslen, så forsvarsindustrien bedre kan planlægge arbejdet og

dermed også får et bedre grundlag for nye investeringer. Fra dansk

side er man den seneste tid gået den modsatte vej og er gået væk

fra udbud til fordel for mere direkte indkøb, der kan ske hurtigere. Der

kan eventuelt spørges ind til, om regeringen forventer at ændre sin

Side 7 | 8

FOLKETINGET INTERN

UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 182: EU-note om hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab frem mod 2030

tilgang i den kommende tid, og hvilke overvejelser man gør sig om at

deltage i fælles indkøb.

2) Kommissionen peger i forbindelse med fælleseuropæiske indkøb på,

at den, på linje med indkøb af vacciner under covid-19-pandemien,

stiller sig til rådighed for at gennemføre fælles indkøb af forsvarsma-

teriel. Det er i dag ikke en opgave, som Kommissionen gennemfører

eller har særskilte erfaringer med. Der kan spørges ind til regerin-

gens overvejelser om, hvorvidt Kommissionen bør påtage sig denne

opgave.

3. Hvidbogen peger på to særskilte udfordringer: Der er behov for en

hurtig europæiske oprustning og den europæiske forsvarsindustri har

i dag ikke tilstrækkelig produktionskapacitet. Løsningerne på de to

udfordringer kan være modstridende: Hvis man ønsker en hurtig op-

rustning på den korte bane, kan den europæiske forsvarsindustri ikke

levere, men hvis man ikke bruger den europæiske forsvarsindustri,

vil den ikke blive udviklet på den lange bane. Hvilke overvejelser gør

regeringen sig herom, og hvordan agter man at finde den rette ba-

lance?

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 8 | 8

FOLKETINGET INTERN