Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 27. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 243 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe
(ALT).
Spørgsmål nr. 243:
”Vil ministeren i forlængelse af svaret på FOU alm. del – spm. 152 ud-
dybe, om tilbagekaldelsen af frafaldelsen træder i kraft straks ved den
skriftlige underretning til USA, eller om der gælder en anden procedure
eller eventuel godkendelsesmekanisme?”
Svar:
Det foreslås i § 8 i lovforslag nr. L 188, at justitsministeren efter for-
handling med forsvarsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler til
gennemførelse af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12 og 13.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 8, at justits-
ministeren efter forhandling med forsvarsministeren vil kunne fastsætte
nærmere regler om bl.a. fremgangsmåden for et tilbagekald af frafaldel-
sen af fortrinsretten til at udøve strafmyndighed, samt eventuelle gensi-
digt fastlagte procedurer til fremme af aftaleparternes samarbejde i hen-
hold til forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12 og 13.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
1. maj 2025
Lovgivning
2025/003526
1030733
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1