Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Spørgsmål 103
Offentligt
3006685_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
16. april 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
ULØ alm. del
Spørgsmål 103
I forbindelse med den politiske aftale ”Opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm
og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren,
Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder”, den 28. juni 2024, blev det besluttet,
at der skulle kigges nærmere på, om forlængelsen af afskrivningsperioden for rørlednin-
ger giver anledning til en forlængelse af lånebekendtgørelses maksimale løbetid på lån
til den pågældende investering, så den passer med afskrivningsperioden. Der er på
den baggrund igangsat et arbejde imellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og
Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Vil ministeren på den baggrund oplyse:
1. Hvornår kommunale myndigheder kan forvente at få en afklaring af, om løbetiden på
lånene kan forlænges?
2. Hvordan vil ministeren sikre, at der stilles nødvendig faglig viden til rådighed for de
mange frivillige arbejdsgrupper, der forsøger at implementere regeringens egne målsæt-
ninger om omstilling i varmesektoren?
3. Der er stor forskel på, hvilken garantiprovision kommunerne kræver for at garantere for
lån til en vital samfundsopgave. Flere steder henholder kommunerne sig til, at det ikke
er lovligt at sætte garantiprovisionen under markedsvilkår, mens man andre steder ikke
tager samme standpunkt. Vil ministeren sikre, at der kommer ensartede vilkår, eventuelt
ved at sætte en statslig pulje af til samme formål? Når regeringen selv har forpligtet
kommunerne til at give borgerne information om en mulig fjernvarmeløsning med kort
varsel, er det vel ikke rimeligt, at usikre forhold i kommunernes låneforpligtelser står i
vejen for realiseringen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Susie Jessen
formand
1/1