Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 97
Offentligt
Til Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Færgegruppen under Femø Beboerforening takker udvalget for dets engagement og ihærdige
arbejde for at fremme livsvilkårene på de danske småøer.
Senest ved samrådet med Indenrigs- og sundhedsminister
Sophie Løhde
den 28. maj 2025.
Desværre afviste ministeren at gå ind i en dialog omkring de prisstigninger, som Lolland Kommune
aktuelt har under politisk behandling. Ministeren gjorde det meget klart, at hun fortsat - på trods
af meget store prisstigninger - ikke agter at gå ind i den kommunale behandling af øerne Femø og
Askø.
Det er en holdning, som vi har set tidligere i forbindelse med spørgsmål til ministeren om
problemstillinger i forbindelse med vedtagelsen af en ny Færgestrategi i Lolland Kommune.
Vi må konstatere, at der fra det højeste politiske niveau ikke er nogen hjælp at hente.
Det kommunale selvstyre er åbenbart så helligt for ministeren, at selv en direkte modarbejdelse af
Folketingets intentioner med de danske småøer siddes overhøring.
Vi har derfor fundet det nødvendigt at bede Ankestyrelsen vurdere, om Lolland Kommune ved sin
vedtagelse af Færgestrategien har handlet i modstrid med almindelige forvaltningsprincipper. En
vurdering som vi rettelig finder burde have været iværksat af ministeren - ikke mindst på baggrund
af talrige henvendelser fra øboerne, medierne og ikke mindst Udvalget for Landdistrikter og Øer.
Til udvalgets orientering fremsendes kopi af færgegruppens klage til Ankestyrelsen. Færgegruppen
vil naturligvis holde udvalget orienteret om klagens videre forløb.
Med venlig hilsen
Færgegruppen, Femø Beboerforening
Denne skrivelse med bilag er sendt i kopi til
Indenrigs- og Sundhedsminister
Sophie Løhde
Minister for Byer og Landdistrikter Morten Dahlin
Transportminister Thomas Danielsen