ERTEBJERGGAARD
Slagelse, 5. maj 2025
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Input til revision af Planlovgivningen
I eftersommeren 2024 offentliggjorde regeringen – sammen med sine forligspartier – et udspil med
en række ændringer til en kommende revision af Planloven og anden relevant lovgivning. Ændrin-
gerne skulle blandt andet bidrage til at skabe vækst og liv i landdistrikterne og gøre det lettere for
borgere, iværksættere og virksomheder at tilpasse deres bolig og udvikle deres virksomhed uden at
unødvendige regler skal spænde ben. I den forbindelse spiller både attraktive og konkurrencedyg-
tige rammevilkår og en større grad af lokal frihed og beslutningskraft en vigtig rolle i at sætte skub i
udviklingen i landdistrikterne.
De politiske aftalepartnere ønskede med udspillet at skabe bedre muligheder for bl.a. den enkelte
borger, forening eller virksomhed for at skabe lokalt liv og fællesskab i landdistrikterne.
Undertegnede ser med forventning frem til implementeringen af de nye regler for landdistrikterne.
De foregående år har – med regler, som har været for utydelige og i for stort omfang overladt til lo-
kale embedsmænds subjektive fortolkninger – gjort hverdagen uhyre vanskelige for iværksættere og
institutioner i landzonen.
I det følgende har vi peget på forhold i den nuværende Planlov – som efter vores mening er uhen-
sigtsmæssige – og vi har sidst i skrivelsen oplistet en række konkrete forslag til en revision af loven
med henblik på at gøre forvaltningen af planlovgivningens regler for landdistrikterne lettere og mere
forståelige for såvel borgere som sagsbehandlere.
Den nugældende Planlov
Hovedreglen i Planloven er, at der i landzone ikke må foretages
udstykning, opføres ny bebyggelse
eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelser og ubebyggede arealer uden landzonetil-
ladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. planlovens § 35, stk. 1.
I lovens § 37, stk. 1 og 2 ndes dog en række undtagelse, der drejer sig om ændret anvendelse af
overødiggjorte bygninger:
Undtagelserne i planlovens § 37, stk. 1 og 2, omfatter ibrugtagning af bygninger til håndværks-
og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og en bo-
lig, samt lager- og kontorformål m.v. Omfattet er eksempelvis tømrer- og murervirksomhed,
VVS-virksomhed, autoværksteder, tegnestuer, revisorrmaer, advokatrmaer, ejendomsmægler-
rmaer, frisørsaloner, kliniker, naturskoler, naturvejledningscentre, klubber og foreninger f.eks.
lokalhistoriske foreninger, spejdere, klublokaler til hundesportsforeninger, motorcykelklubber o.
lign.
Som udgangspunkt er undtagelserne tilsyneladende hensigtsmæssige. Man undgår efterladte og
faldefærdige landbrugsbygninger og muliggør i stedet en fornuftig udnyttelse af anvendelige res-
sourcer. Svagheden ved en opstilling som denne er imidlertid, at man opremser nogle eksempler på
anvendelser, der er omfattet af undtagelserne – men disse eksempler kan naturligvis ikke være ud-
tømmende. En sådan metode åbner for individuelle vurderinger i den enkelte forvaltning, vekslende
fra kommune til kommune. På listen ses f.eks. tømrer- og murervirksomheder – men ikke elektrikere.
Spørgsmål: Er elektrikere ikke en del af undtagelserne? En motorcykelklub er en undtagelse – men
1