ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om landsplandirektiv 2025 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra by-, land- og kirkeministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 125
Offentligt

Notat om høringen af forslag til landsplandirektiv

for udviklingsområder i kystnærhedszonen 2025

1. Baggrund

Med forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen

2025 er der foreslået udpegning af i alt 20 udviklingsområder i 7 kommuner.

Områderne er forslået udpeget efter ansøgning fra kommunerne og reglerne

herom i planloven, jf. § 5 b, stk. 2.

Inden for et udpeget udviklingsområde har kommunerne i den videre plan-

lægning mulighed for, at fravige planlovens krav om en særlig planlægnings-

mæssig- eller funktionel begrundelse for kystnær placering, ligesom der gæl-

der samme regler for landzoneadministration, som uden for kystnærhedszo-

nen. Udviklingsområderne kan ikke omfatte arealer med særlige natur-, miljø-

og landsskabsinteresser.

I marts 2023 blev alle landets kystkommuner inviteret til at forberede ansøg-

ninger om udpegning af udviklingsområder. Frist for ansøgning var den 1. fe-

bruar 2024.

Forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen 2025

har været i 8 ugers offentlig høring i perioden fra den 15. maj 2025 til 10. juli

2025.

Der er modtaget i alt 15 høringssvar, hvoraf 11 myndigheder, organisationer,

borgere m.v. har haft bemærkninger til forslaget.

Der er gennemført en miljøvurdering af forslag til landsplandirektiv, der er of-

fentliggjort og sendt i høring samtidig med forslaget. Der offentliggøres en

sammenfattende redegørelse sammen med høringsnotatet. De væsentligste

bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i forslag til landsplan-

direktivet gennemgås og kommenteres nedenfor.

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer af landsplan-

direktivet. Opfølgende dialog med statslige myndigheder har givet anledning

til en mindre ændring af de stedspecifikke bemærkninger til området Sønder-

skovvej 11, jf. § 11 landsplandirektivet.

Generelle bemærkninger

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

www.plst.dk

Telefon 3330 7010

e-mail [email protected]

Sagsnr.

2025 - 2036

Doknr.

263796

Dato.

28.08.25

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om landsplandirektiv 2025 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra by-, land- og kirkeministeren

Ringkøbing-Skjern Kommune er generelt tilfreds med de udviklingsområder,

som forslås udpeget i kommunen, og ønsker videre dialog med Plan- og Land-

distriktsstyrelsen om mulighederne for at planlægge for de områder, som ikke

indgår i forslag til landsplandirektivet.

Dansk Erhverv (DE) og DI Turisme, Kultur og Oplevelser (DITKO) bakker op

om forslaget og de muligheder, det giver kommunerne. Danske Landskabsar-

kitekter er ligeledes overvejende positive, men udtrykker samtidig bekymring

for, at udviklingsområder kan være med til at presse de danske kystlandska-

ber.

Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet finder det generelt bekym-

rende med tiltag og muligheder i de kystnære områder, som kan få negativ be-

tydning for kystlandskabet og naturen.

Flere borgere giver udtryk for, at der med udviklingsområderne ikke tages til-

strækkeligt hensyn til natur, miljø og lokalsamfundet.

Dansk Erhverv (DE) påpeger, at udpegningen af udviklingsområder er en god

mulighed for kommunerne til at skabe kystnære områder, der understøtter

bosætning, job og vækst. De finder, at forslaget sikrer balancen mellem hensyn

til erhvervsudvikling og bevarelse af kyster og landskabsværdier. De håber, at

mange kommuner vil benytte muligheden for at ansøge i kommende ansøg-

ningsrunder.

DI Turisme, Kultur og Oplevelser (DITKO) finder, at forslaget er et positivt

skridt i retning af investering i udvikling af kommunernes bygnings- og an-

lægsmasse, og at det kan bidrage til attraktive lokalsamfund. De bakker op om,

at udlæg af ferie- og fritidsanlæg indgår i sammenhængende turistpolitiske

overvejelser, men stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor udlæggene kun må loka-

liseres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritids-

bebyggelser, som det fremgår af de generelle bemærkninger til § 3, stk. 2. De

finder, at der utvivlsomt kan være positive synergieffekter og stordriftsfordele

ved placering i eksisterende bysamfund/feriebebyggelser, men ønsker det ty-

deligt anført, hvorfor det ikke er muligt at udlæg af ferie- og fritidsanlæg uden

forbindelse til eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggel-

ser, selvom der måtte være tungtvejende investeringshensyn, som taler for

dette.

Danske Landskabsarkitekter giver udtryk for, at forslaget understøtter udvik-

ling af gode og sammenhængende natur- og landskabsoplevelser. De savner, at

miljøvurderingen indeholder en vurdering eller status af tidligere udpegede

udviklingsområder, herunder bl.a. ift. eventuelle tab af landskabsværdier i de

tidligere udpegede områder. De henviser til tidligere afgivne høringssvar i for-

bindelse med de to forudgående landsplandirektiver for udviklingsområder i

hhv. 2019 og 2021, og pointerer, at det ligesom tidligere må være en målsæt-

ning at de udpegede udviklingsområder styrker offentlighedens adgang til ky-

sten og skaber bedre og mere sammenhængende naturområder. Det forslås, at

der for projekter i udviklingsområderne sker en afrapportering ift. natur- og

landskabsmæssige tiltag.

I forhold til de betingede udpegninger i forslaget pointerer de, at landsplandi-

rektivet bør sikre, at der ved kommunernes kommende ophævelse af bl.a.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om landsplandirektiv 2025 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra by-, land- og kirkeministeren

landskabsudpegninger, ikke må ske tab af væsentlig natur, landskab, biodiver-

sitet m.v. De forslår dertil, at der stilles krav om naturkompensation i udvik-

lingsområderne.

Friluftsrådet finder, at kommunerne bør opfordres til at planlægge for udvik-

lingsområderne på en sådan måde, så adgangen til naturen, herunder kysten,

ikke forringes. De udtrykker tilsvarende bekymring for, at udpegningen af ud-

viklingsområderne giver mulighed for at fravige den særlige beskyttelse inden

for kystnærhedszonen, som følger af lovens bestemmelser og nationale udpeg-

ninger.

Danmark Naturfredningsforening (DN) påpeger, at byggeri langs kysterne ge-

nerelt bør begrænses og placeres med størst muligt hensyn til natur- og land-

skabsværdier. De finder, at man bør være tilbageholdende med udpegning af

flere udviklingsområder, og at der i stedet bør fokuseres på etablering af

større sammenhængende naturområder og sikring imod vandstandsstignin-

ger, som kan udgøre en trussel for natur og biodiversitet.

De mener ikke, at udpegning af områder med betingelse om, at kommunerne

skal ophæve udpegning til Grønt Danmarkskort og/eller landskabsværdier er i

overensstemmelse med lovgivningen eller intentionerne hermed. De opfor-

drer derfor til, at kommunerne forud for ansøgning om et udviklingsområde

ændrer i udpegninger til landskabsinteresser og Grønt Danmarkskort på bag-

grund af en vurdering af, hvordan natur- og landskabshensyn bedst varetages

i kommuneplanlægningen.

Bestyrelsen for Lodbjerg Hede Grundejerforening ønsker oplyst, hvem der har

fastsat udvælgelseskriterierne for udviklingsområderne.

Energinet Eltransmission A/S bemærker, at der inden for og i umiddelbar

nærhed til områderne i forslagets § 17 Området Ringkøbing Nord og § 25 Om-

rådet Ragebøl/Feddet er hhv. luftlednings- og kabelanlæg, hvis tilstedeværelse

er sikret med tinglyste servitutter.

Kommentarer

Planloven giver mulighed for, at minister for byer og landdistrikter kan ud-

pege udviklingsområder i kystnærhedszonen efter ansøgning fra kommu-

nerne, hvis udviklingsområderne ikke omfatter arealer med særlige natur-,

miljø- og landskabsinteresser, jf. § 5b, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen til udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen, her-

under fastsættelsen af kriterierne for udpegning, blev indført i planloven i

2017 som led i udmøntningen af planlovsaftalen mellem daværende regering

(Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det konservative Folke-

parti

Minister for byer og landdistrikter inviterede i marts 2023 landets kystkom-

muner til at ansøge om udpegning af udviklingsområder. Fristen for ansøgning

var den 1. februar 2024.

Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet (juni

2016): https://www.em.dk/Media/638249311537190858/16-06-09-et-danmark-i-bedre-balancejuni-

2016.pdf

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om landsplandirektiv 2025 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra by-, land- og kirkeministeren

En udpegning af udviklingsområder i regi af kommuneplanlægning i kommu-

nerne og en ændring af, at der kan ansøges herom hvert fjerde år, vil kræve en

ændring af planloven.

De ansøgte udviklingsområder er ligesom i de forudgående to ansøgningsrun-

der blevet vurderet i forhold til de fastsatte kriterier, som følger af planloven. I

vurderingen indgår ikke en stillingtagen til anvendelsen af det ansøgte om-

råde.

For planlægning i kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages nye

arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Med udpegningen af udviklingsområder fraviges denne bestemmelse. For ud-

viklingsområder er der i planloven i øvrigt fastsat særlige regler, herunder

lempeligere regler for landzoneadministrationen i udviklingsområder, som

fastsat i lovens § 35, stk. 3, § 36 stk. 1, nr. 16 og 20, jf. § 36, stk. 5 og § 37, stk. 2.

Inden for et udpeget udviklingsområde gælder planlovens øvrige regler uæn-

dret, herunder at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhæn-

gende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende by-

samfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og at offentlighedens adgang

til kysten skal sikres og udbygges. En ændring heraf vil kræve en ændring af

planloven.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i dialog med relevante statslige myndighe-

der vurderet de ansøgte udviklingsområder. Ansøgningerne skal baseres på en

konkret og systematisk vurdering af kystlandskabet, der er indgået i behand-

ling af ansøgningerne. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt med dialog

med kommuner forud for offentliggørelse af forslag til landsplandirektivet.

Enkelte kommuner har ansøgt om udviklingsområder, som i dag er omfattet af

den kommunale udpegning af Grønt Danmarkskort. Grønt Danmarkskort om-

fatter både eksisterende og potentielle naturområder og eksisterende og po-

tentielle økologiske forbindelser. Grønt Danmarkskort udgøres således både af

områder, der er beskyttet efter fx naturbeskyttelsesloven, Natura 2000-områ-

der eller andre beskyttede naturområder og af områder, som kommunerne

selv har udpeget i kommuneplanen – fx økologiske forbindelseslinjer.

Udviklingsområder er områder uden særlige natur-, miljø- og landskabsinte-

resser, og af lovens forarbejder fremgår det bl.a., at det omfatter områder med

beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens §§ 3, 8 og 15, fredede områder,

Natura 2000 områder og områder, der er udpeget til Grønt Danmarkskort.

Kommuners ønsker om at få udpeget udviklingsområder, der vurderes at in-

deholde særlige natur- eller landskabsinteresser, fx Natura 2000-områder og

områder omfattet af strandbeskyttelseslinjen, er ikke imødekommet, og har

enten ført til delvis reduktion i forhold til det ansøgte område, eller at det an-

søgte område ikke kommer i betragtning som udviklingsområde.

Flere områder er betinget udpeget som udviklingsområde. Det er bl.a. områ-

der, der i gældende kommuneplaner er omfattet af kommunens udpegning af

Grønt Danmarkskort.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om landsplandirektiv 2025 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra by-, land- og kirkeministeren

Udviklingsområder kan ikke overlappe med Grønt Danmarkskort, da det som

udgangspunkt udgør en særlig naturinteresse, og udpegning af udviklingsom-

råderne forudsætter dermed, at kommunen gennemfører en ændring af kom-

muneplanens udpegning til Grønt Danmarkskort. For et udviklingsområde

omfattet af en sådan betinget udpegning, er det en forudsætning, at kommu-

nen i den videre kommuneplanlægning for udviklingsområdet vurderer, at de

naturmæssige interesser fortsat kan varetages med en ændret udpegning. Til-

svarende forudsætning gælder for kommunens ændring af udpegning af land-

skabsinteresser. Udpegningen af udviklingsområder i kommuneplanen skal

ske parallelt med kommunernes udpegning af områder til Grønt Danmarks-

kort.

Udpegningen af udviklingsområder træder således først i kraft, når der for

kommunen foreligger en endeligt vedtaget og offentliggjort planlægning for

Grønt Danmarkskort efter anbefalinger fra det lokale naturråd og omfatter

ikke arealer, som kommunalbestyrelsen har udpeget til Grønt Danmarkskort,

jf. § 3 i forslag til landsplandirektiv. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse

med den kommuneplanlægning, der ændrer udpegninger af Grønt Danmarks-

kort eller landskabelige værdier i et betinget udpeget udviklingsområde, sikre

en fortsat varetagelse af henholdsvis naturbeskyttelsesinteresserne og land-

skabelige bevaringsværdier i kommunen, jf. § 6, stk. 2, i landsplandirektivet.

Landsplandirektivet fastsætter, ligesom i de to forudgående landsplandirekti-

ver, at udpegningen af et udviklingsområde bortfalder efter fem år, hvis ikke

kommunen har vedtaget en kommuneplan for det udpegede område.

Som led i det statslige tilsyn med de nationale interesser fører Plan- og Land-

distriktsstyrelsen tilsyn med, at kommune- og lokalplanlægning inden for et

udpeget udviklingsområde sker i overensstemmelse med de nationale interes-

ser, jf. planlovens § 29, stk. 1. Plan- og Landdistriktsstyrelsen fører ikke legali-

tetskontrol med, om kommunernes planlægning inden for et udpeget udvik-

lingsområde sker efter planlovens regler i øvrigt, og styrelsen foretager heller

ikke status, når arealet først er udpeget i kommuneplanen.

I marts 2021 blev den gennemførte

Evaluering af planlovsændringen fra 2017

offentliggjort, herunder af den igangsatte ordning med udpegning af udvik-

lingsområder i kystnærhedszonen. Af evalueringen fremgår det bl.a., at det

vurderes, at den parallelle udpegning af udviklingsområder og af Grønt Dan-

markskort, herunder med bred inddragelse af offentligheden, er med til at

sikre en lokal afvejning af ønskerne om udvikling i forhold til nye naturområ-

der.

Forslag om at medtage, udtage eller reducere udviklingsområder i

landsplandirektivet

Danmarks Naturfredningsforening (DN) ønsker at antallet af områder reduce-

res, og fraråder udpegning af flere områder i Ringkøbing-Skjern Kommune

med henvisning til at by- og turismeudvikling grundet kommunens størrelse

både kan og skal foregå uden for kystnærhedszonen. Konkret nævner de en

bekymring om tryghed, trafiksikkerhed og herlighedsværdi for områderne i

forslagets § 15 Området 2A Ringkøbing Øst og § 16 Området 2B Ringkøbing

Øst.

De fraråder udpegning af områderne i forslagets § 14 Området 1B Velling og §

18 Området 4A Kloster pga. nærhed til Natura 2000-områder og § 20 Området

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om landsplandirektiv 2025 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra by-, land- og kirkeministeren

7A Søndervig og § 21 Området 7B Søndervig pga. nærhed til beskyttede natur-

typer, landskabsinteresser, terrænforhold og eksistensen af kulstofrige lav-

bundsjorde inden for området, som gør det uegnet til bebyggelse.

Bestyrelsen for Lodbjerg Hede Grundejerforening er skeptiske over forslagets

udpegning af udviklingsområderne § 20 Område 7A Søndervig og § 21 Om-

råde 7B Søndervig i Ringkøbing-Skjern Kommune. De problematiserer, at

planlægning af nye sommerhuse giver mulighed for øget trafikbelastning ift.

klit og strand, øget turisttilstrømning, manglende varetagelse af hensyn til na-

tur- og dyreliv i tilknytning til Natura 2000-områderne og manglende vareta-

gelse af hensyn til vandbelastningen i områderne om vinderen. De er uenige i

med kommunen i, at udpegningen til større sammenhængende landskab inden

for udviklingsområderne skal ophæves.

Bodil Vinkel og Kristan Vinkel finder det kritisabelt, at § 21 Område Søndervig

i Ringkøbing-Skjern Kommune udpeges med forslaget. De ønsker ikke flere

sommerhuse og er bekymrede for øget turisme, herunder støv og støj i områ-

det.

Danske Landskabsarkitekter savner en vision for udviklingen af især de større

udviklingsområder, og fremhæver som eksempel herpå forslagets § 21 Om-

råde 7B Søndervig, hvor de ser udfordringer ift. lavbundsjord og vandudfor-

dringer, hvis udviklingsområdet tænkes anvendt til andet end naturformål.

Den selvejende Institution Elstrup Mølle og Møllerimuseum udtrykker util-

fredshed med, at det ansøgte udviklingsområde ved Elstrup Mølle i Sønder-

borg Kommune i forslagets § 23 Området Elstrup Mølle er reduceret ift. det

ansøgte med henvisning til varetagelse af særlige landskabsinteresser.

Kommentarer

Kommunernes ansøgninger er behandlet af de statslige myndigheder i forhold

til planlovens kriterier for udpegning af udviklingsområder, som lyder:



områder ligger inden for kystnærhedszonen,

områderne er uden særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser,

kommunalbestyrelsen har offentliggjort en kommuneplanstrategi, jf.

planlovens § 23 a, stk. 7, hvor det fremgår, at kommunen ønsker at an-

søge om at få udpeget et eller flere udviklingsområder,

ansøgningen indeholder en konkret og systematisk analyse af kyst-

landskabet, herunder for det ansøgte område, og

områderne må ikke være i strid med de nationale interesser i kommu-

neplanlægning.

Det bemærkes, at øvrig lovgivning, herunder naturbeskyttelsesloven og skov-

loven, gælder uændret for de foreslåede udviklingsområder.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har bl.a. foretaget vurderin-

gen af særlig landskabsinteresser i de ansøgte områder. De særlige landskabs-

interesser udgøres i udgangspunktet af bevaringsværdige landskaber, større

sammenhængende landskaber og åbne kystlandskaber, jf. Vejledning om ud-

viklingsområder i kystnærhedszonen, 2023.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har på baggrund af beskri-

velserne i kommunernes landskabsanalyser vurderet, hvilke karakteristika og

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om landsplandirektiv 2025 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra by-, land- og kirkeministeren

oplevelsesmæssige kvaliteter området rummer, og om en udpegning af et ud-

viklingsområde vil tilsidesætte væsentlige landskabsinteresser. Hvis kommu-

nen ikke har kunnet godtgøre i sin landskabsanalyse, at et ansøgt udviklings-

område ikke er omfattet af særlige landskabsinteresser, har Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljø på baggrund af en konkret landskabsmæssig

vurdering af det ansøgte område indstillet, at området reduceres eller ikke ud-

peges som udviklingsområde, jf. kommentarer til de generelle bemærkninger

ovenfor.

Den fremtidige eventuelle anvendelse af et område er ikke et hensyn, som ind-

går i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderingen af særlige

landskabsinteresser.

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til at gennemføre en revur-

dering af de ansøgte udviklingsområder, hverken af de områder, der er fore-

slået udpeget, eller af de områder, der er beskåret eller ikke medtaget i det

fremlagte forslag til landsplandirektiv.

Kommunalbestyrelsen skal i den videre kommune- og lokalplanlægning for

arealer i et udviklingsområde inddrage hensynet til natur-, miljø- og land-

skabsinteresser samt nationale interesser i øvrigt og i relevant omfang rede-

gøre for, hvorledes der sikres overensstemmelse mellem planlægningen og va-

retagelsen af disse hensyn, jf. forslag til landsplandirektivets § 6.

Uanset udpegningen som udviklingsområde kan ministeren for byer og land-

distrikter varetage interesser i det udpegede område efter planlovens almin-

delige regler, jf. forslag til landsplandirektivets § 6, stk. 3. Det kan f.eks. handle

om at varetage bestemte interesser i tilknytning til projekter, som der ikke er

taget stilling til med landsplandirektivet. Tilsvarende vil der kunne fremsætte

indsigelse mod konkrete planforslag for områderne efter planlovens §§ 29, 29

a, 29 b eller 29 c, jf. forslag til landsplandirektivets § 6, stk. 3.

Følgende Kommuner, organisationer m.fl. har haft bemærkninger til

forslaget:

Ringkøbing-Skjern Kommune, Bestyrelsen for Lodbjerg Hede Grundejerfor-

ening, Danmarks Naturfredningsforening (DN), Danske Landskabsarkitekter,

Dansk Erhverv (DE), Den Selvejende Institution Elstrup Mølle og Møllerimu-

seum, DI Turisme, Kultur & Oplevelser (DITKO), Energinet Eltransmission

A/S, Friluftsrådet, Bodil Vinkel og Kristian Vinkel, Morten Hvitfeld.

Følgende har ingen bemærkninger:

Byggeskadefonden, DSB, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES), Metrosel-

skabet og Hovedstadens Letbane.

Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Kommunale organisationer

Alle kommuner

Foreninger, organisationer m.v.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om landsplandirektiv 2025 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra by-, land- og kirkeministeren

3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, abf Andelsboligforeningernes Fæl-

lesrepræsentation, Akademikerne, Akademirådet, Arkitektforeningen, Asfalt-

industrien, Better Energy, Biogas Danmark, BL – Danmarks almene Boliger,

Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen

Bygningskultur Ringsted, Bæredygtigt Landbrug, Camping Outdoor Danmark,

CO-industri (Centralorganisationen af industriansatte i Danmark), COOP,

COWI, Cyklistforbundet, Danmarks Fiskeriforening PO, Danmarks Frie Auto-

Campere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk

Affaldsforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk

Camping Union, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Entomologisk For-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Industri,

Dansk Journalistforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd – DUF, Danmarks Jæger-

forbund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi

Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Træin-

formation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Destina-

tioner, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Juletræer -

træer & grønt, Danske Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Ma-

ritime, Dansk Solcelleforening, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Dan-

ske Tegl, Danske Udlejere, DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening, De

Samvirkende Købmænd, Det Danske Spejderkorps, Det finansielle ankenævn,

DGI, DHI, Dommerforeningen, Drivkraft Danmark, DTL Danske Vognmænd,

Ejendom Danmark, Elretur, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervs-

lejernes Landsorganisation, F&P, FAB – Foreningen af byplanlæggere, F-Cam-

ping, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark, Forbrugerrådet

Tænk, Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Foreningen af Lystbåde-

havne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Friluftsrådet, FSR -

Danske Revisorer, Gammel Estrup - Danmarks Herregårdsmuseum, Gavnø

Slot, Grakom – Kommunikationsindustrien, Green Power Denmark, Grundejer-

nes Investeringsfond, Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Hedesel-

skabet, Historiske Huse, HK Handel, HOFOR, HORESTA, Klimabevægelsen, Ko-

lonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Landbrug & Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen, Landsforeningen for

Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,

Landsforeningen Praktisk Økologi, Lederne Søfart, Maskinmestrenes For-

ening, Mejeriforeningen, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, Moes-

gaard Museum, Movia, Nationalpark Thy, sekretariatet, NIRAS, NOAH Friends

of the Earth Denmark, Nuuday A/S, RealDania, Rådet for Større Bade- og,

Vandsikkerhed, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Sammenslutningen af Danske

Småøer, SMVdanmark, Sund & Bælt, TDC Net A/S, TEKNIQ Arbejdsgiverne,

Tele Industrien, Vikingeskibsmuseet, Økologisk Landsforening, Ørsted

Selvstændige statslige virksomheder

DSB, Energinet Eltransmission A/S, Energinet Gastransmission A/S, Energinet

Myndighedsenheden, Naviair

Uddannelsesinstitutioner og professorer

Aalborg Universitet, Aalborg Universitet - Institut for Kemi og Biovidenskab,

Aalborg Universitet - Institut for Planlægning, Aalborg Universitet - Build In-

stitut for byggeri, By og Miljø, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet – Institut

for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet - Professor emerita Ellen Margrethe

Basse, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns

Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Uni-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om landsplandirektiv 2025 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra by-, land- og kirkeministeren

versitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universi-

tet - Professor Helle Tegner Anker, Syddansk Universitet, GEUS - De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland