ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om landsplandirektiv 2025 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra by-, land-, og kirkeministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 124
Offentligt

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

www.plst.dk

Telefon 3330 7010

e-mail [email protected]

Sagsnr.

2025 - 2233

Doknr.

262468

Dato.

26.09.25

Notat om høring af forslag til landsplandirektiv

2025 for udlæg og omplacering af sommerhusom-

råder i kystnærhedszonen

1. Indledning

Ministeren for byer og landdistrikter har efter planloven mulighed for gennem

et eller flere landsplandirektiver at udlægge og omplacere sommerhusområ-

der i kystnærhedszonen. Forslaget til landsplandirektiv er udarbejdet efter an-

søgning fra kommunerne og reglerne herom i planloven, jf. planlovens § 5 b,

stk. 4, 5 og 8.

I forslag til landsplandirektiv 2025 for udlæg og omplacering af sommerhus-

områder i kystnærhedszonen er der foreslået udlæg af i alt 342 nye sommer-

husgrunde, fordelt på 17 områder i 11 kommuner, og der kan tilbageføres 167

sommerhusgrunde fordelt på 4 områder i 3 kommuner. Der tages dermed 175

grunde af de 1.000 ekstra sommerhusgrunde, som planloven gør det muligt at

udlægge. Der er således en tilbageværende rest på 73 sommerhusgrunde. For-

slaget omfatter områder i Assens, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Mariagerfjord,

Middelfart, Nordfyns, Odsherred, Svendborg, Sønderborg, Vesthimmerlands

og Viborg kommuner.

Forslag til landsplandirektiv 2025 for udlæg og omplacering af sommerhus-

områder i kystnærhedszonen har været i 8 ugers offentlig høring i perioden

fra den 15. maj til den 10. juli 2025.

Der er modtaget i alt 23 høringssvar, hvoraf 2 myndigheder, 7 organisationer,

m.v. har haft bemærkninger til forslaget til landsplandirektiv.

Der er gennemført en miljøvurdering af forslag til landsplandirektiv, der er of-

fentliggjort og sendt i høring samtidig med forslaget. Der offentliggøres en

sammenfattende redegørelse sammen med høringsnotatet. De væsentligste

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om landsplandirektiv 2025 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra by-, land-, og kirkeministeren

bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i forslag til landsplan-

direktivet gennemgås og kommenteres nedenfor. Der er foretaget ændringer i

landsplandirektivet som følge af, at en kommune ikke ønsker at tilbageføre et

udlagt område til sommerhusområde til landzone, antallet af tilbageførte som-

merhusgrunde er derfor reduceret i forhold til antallet af tilbageførte sommer-

husgrunde i forslaget til landsplandirektiv. Endvidere er enkelte fejl i para-

grafhenvisningerne rettet.

2. Generelle bemærkninger

Feriehusudlejernes Brancheforening hilser velkomment, at der udlægges 161

nye sommerhusgrunde, og ser med tilfredshed på det politisk vedtagne ønske

om fremadrettet at skabe mulighed for udlæg af yderligere nye 2.500 sommer-

husgrunde. Foreningen ser gerne, at processen for udlæg af nye sommerhus-

grunde kommer til at ske hurtigere end den nuværende proces.

DI, Turisme, Kultur og Oplevelser er tilfredse med det foreslåede landsplandi-

rektiv, som foreningen håber kan medvirke til at sikre en større udlejningska-

pacitet, og være et vigtigt skridt i retning af en mere strategisk udbygning af

sommerhusgrunde.

Dansk Erhverv ser ligeledes med tilfredshed på, at en række kommuner nu får

mulighed for at udlægge nye sommerhusgrunde, hvilket foreningen finder ind-

går som en central del i at skabe liv og vækst i landdistrikterne.

Syddansk Universitet (SDU) påpeger, at forslaget ikke forholder sig til klima-

scenarier og risici forbundet hermed. Ligeledes påpeger SDU, at landskaber og

faciliteter i kystnærhedszonen er en knap ressource, som kræver ekstra stor

forsigtighed, og vurderer, at der af hensyn til såvel grundvand, naturbeskyt-

telse mv. bør ske en kritisk revurdering af fortsat udbygning af sommerhus-

områder i kystnærhedszonen.

Forsikring og forebyggelse påpeger, at krav om vurdering af klimahændelser

såsom oversvømmelsesrisiko bør indgå som et udpegningskriterium på linje

med øvrige kriterier for udlæg af sommerhusområder.

Friluftsrådet fremhæver vigtigheden af, at kyststrækningernes åbne karakter

fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource, hvilket organisatio-

nen ikke mener sker med de foreslåede udpegninger til nye sommerhusområ-

der. Friluftsrådet finder det bekymrende, at en række af de foreslåede områ-

der er omfattet af bevaringsværdige landskabsinteresser, økologiske forbin-

delser eller potentielle naturområder, skovrejsning m.v. og finder, at de fore-

slåede områders placering i tilknytning til eksisterende sommerhusområder

skaber et mere kompakt bebygget areal langs kysterne.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder generelt, at byggeri langs ky-

sterne skal begrænses og placeres med størst mulig hensyntagen til natur- og

landskabsværdier, og kvitterer for, at de foreslåede områder generelt placeres

i overensstemmelse med kriterierne for tildeling og længere fra kysten samt

bagved eksisterende bebyggelse, samt udenfor beskyttet natur og områder

med særlige natur- og landskabsinteresser. DN havde dog gerne set, at de fo-

reslåede nyudlæg alene muliggøres, hvor der samtidig erstattes med tilsva-

rende tilbageførsel af eksisterende grunde 1:1.

2.1 Plan- og Landdistriktsstyrelsens bemærkninger

For at give bedre vilkår for turismeerhvervet blev der med moderniseringen

af planloven i 2017 åbnet mulighed for udlæg af op til 6.000 nye sommerhus-

grunde under forudsætning af, at områder med mindst 5.000 ubebyggede

sommerhusgrunde i kystnærhedszonen tilbageføres.

Der er siden 2017 gennemført to ansøgningsrunder om udlæg og omplacering

af sommerhusområder i kystnærhedszonen. I 2019 blev udlagt i alt 2.027

sommerhusgrunde og tilbageført 1.362. Med landsplandirektivet fra 2021 ud-

lægges op til 662 sommerhusgrunde og tilbageføres 575 sommerhusgrunde.

Der er med de to landsplandirektiver udlagt i alt 2.689 sommerhusgrunde

heraf 752 grunde fra den samlede pulje med 1.000 ekstra sommerhusgrunde.

Der har således fortsat været mulighed for at udlægge 3.311 sommerhus-

grunde, heraf 248 grunde fra puljen med ekstra grunde, inden igangsættelse af

dette forslag til landsplansdirektiv. Dette forslag til landsplandirektiv er såle-

des den tredje runde inden for den nuværende lovgivning.

I denne ansøgningsrunde er der, på baggrund af regeringens aftale med parti-

erne Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti (plankredsen) i

november 2024 om fordeling af sommerhusgrunde, lagt vægt på, så vidt mu-

ligt, at udmønte hele puljen på de ekstra 248 grunde.

Formålet med den nuværende ordning er, at udlæg af nye sommerhuse vil

give mulighed for at støtte den økonomiske udvikling lokalt, herunder under-

støtte butikslivet og skabe jobs og dermed være med til at fastholde liv og ud-

vikling i lokalsamfundene.

Forslag til landsplandirektiv er udarbejdet på baggrund af ansøgninger fra

kystkommunerne. Der er i planloven fastsat en række krav til udlæg og tilba-

geførsel af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Nye sommerhusområder

skal placeres uden for områder med særlige landskabs- og naturbeskyttelses-

interesser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser.

Forslag til landsplandirektivet fraviger ikke de hensyn, som kommunerne skal

foretage i kommune- og lokalplanlægningen, f.eks. hensynet til klimabeskyt-

telse, som indebærer, at kommunerne skal udpege områder i kommunepla-

nen, der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion. Der kan planlægges

for byudvikling m.v., hvis kommunen fastsætter bestemmelser om de afværge-

foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse og erosion, som kommunen

finder relevante. En skærpelse af planlovens regler om klimatilpasning vil

kræve en lovændring. Det kan oplyses, at regeringen i oktober 2024 har ind-

gået aftale med DF og Konservativt Folkeparti om, at planlovens regler om kli-

matilpasning skal skærpes:

Aftale_om_planloven_for_2024._Vaekst_og_udvik-

ling_i_landdistrikterne_gennem_aendring_af_planloven.pdf

Det er kommunerne, der i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af lo-

kalplaner for de kommende sommerhusområder, som en del af den efterføl-

gende planlægning vil inddrage hensyn til grundvand, naturbeskyttelse, skov-

rejsning samt varetagelsen af nationale interesser i kommuneplanlægningen.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har, som ressort myndighed

for de nationale landskabs- og naturinteresser, haft alle områderne i høring og

har sikret sig, at de nye sommerhusområder, der fremgår af forslag til lands-

plandirektivet, lever op til kriterierne for udpegning. Høringen af forslag til

landsplandirektiv har ikke givet anledning til at ændre på vurderingerne.

I forbindelse med den efterfølgende planlægning skal kommunerne inddrage

hensyn til eventuelle nærliggende Natura 2000-områder, fredskov, beskyttel-

seslinjer omkring fortidsminder, øvrige bygge- og beskyttelseslinjer samt va-

retagelsen af nationale interesser i kommuneplanlægningen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

3. Bemærkninger til §§ i forslaget

Høringssvar og kommentarer hertil gennemgås med udgangspunkt i proces-

sen og indholdet i landsplandirektivet og har følgende overordnede opdeling:

3.1 Udlæg af sommerhusområder

En række borger og enkelte organisationer udtrykker bekymring for de kom-

mende sommerhusområder. Af bemærkninger til de enkelte områder kan

navnlig fremhæves følgende:

§ 23. OMRÅDET BÅRING VIG

Lene og Karsten Bolding, i samarbejde med 14 borgere i Aspedrup, finder ikke,

at området bør udlægges som sommerhusgrunde på grund af området natur

og landskabsværdier, herunder en skrånende skrænt mod kysten. Det påpe-

ges, at kommunens landskabsanalyse må være mangelfuld, eftersom det fore-

slås med landsplandirektivet, at udlægge arealet til sommerhusgrunde i beva-

ringsværdigt landskab. Endvidere påpeges, at området ikke grænser op til den

nærliggende campingplads.

§ 27. OMRÅDET BØSØRE

Andreas Märcher Schumann finder på vegne af 7 borgere på Kalkvej og

Bøsørevej ikke, at området bør udlægges. Det anføres, at området ikke lever

op de formelle krav i direktivet om sammenhæng, infrastruktur og planmæs-

sig forankring, eller til de værdimæssige hensyn, der gælder for kystområder-

nes natur og landskab. Det nævnes at området ligger over 500 meter fra nær-

meste eksisterende sommerhusbebyggelse, hvilket anføres er i strid med di-

rektivets krav om, at nye udlæg skal placeres i direkte tilknytning til eksiste-

rende sommerhusområder eller bymæssig bebyggelse.

Det påpeges, at området vil være uegnet til øget trafik, da det alene er tilgæn-

geligt via en smal, privat grusvej, hvorfor der vil skulle etableres ny infrastruk-

tur, herunder adgangsvej, kloakering, el og vand. Dette vil indebære landska-

belige forstyrrelser. Det anføres, at området ikke er udlagt som sommerhus-

område i gældende kommuneplan, og at området ikke tidligere er udpeget

som egnet i kommuneplanstrategien eller i anden statslig eller regional plan-

lægning (matrikel 57e). Endeligt anføres det, at alternative områder ved Klint-

holm og Stokkebæk strand vil have kortere afstand til stranden, og dermed

være mere attraktive og brugbare som rekreativt sommerhusområde.

§ 28. OMRÅDET REVSØRE

Michael Nielsen, Revsøre Sommerby Grundejerforening finder, at antallet og

størrelse af de nye udstykninger bør begrænses, og at der bør tages højde for

det nuværende områdes lokale karakter. Der henstilles til, at områdets unikke

lokale karakter bevares, og henvises til, at det tidligere er blevet fravalgt at

etablere sommerhusområder på arealet, på grund af at områdets infrastruktur

og natur ikke vurderes at kunne bære en større udvidelse. Foreningen ser

frem til et samarbejde med kommunen og områdets ejer og interessenter, og

opfordrer til, at ovennævnte overvejelser tages i betragtning i planlægningsar-

bejdet.

Jette Holme Rasmussen, sommerhusejer i Revsøre, Bellisvej, er bekymret for

en udvidelse af sommerhusområdet. Det anføres, at naturen og biodiversite-

ten vil lide tab, og at en udstykning mellem Bellisvej og Revsøre by vil medføre

øget støj og gribe forstyrrende ind i landskabet. Det påpeges, at naturområdet

er småt og følsomt, og ikke kan bære flere mennesker.

§ 29. OMRÅDET NORDBORG RESORT

Sommerborg Kommune anmoder om, at Sønderborg Kommune kan tildeles 14

sommerhusgrunde fra ”puljen” af ekstra sommerhusgrunde, som planloven

gør det muligt at udlægge (dvs. § 29 i landsplandirektivet fastholdes). Som-

merhusgrundene er væsentlige for realisering af næste etape i udviklingen af

Nordborg Resort. Endvidere påpeger Sønderborg Kommune, at det fremgår af

kommunens planstrategi, som danner baggrund for ansøgningen, at kommu-

nes øvrige sommerhusområder er velbeliggende og med løbende byggeaktivi-

tet, så der kan ikke anvises andre sommerhusgrunde til omfordeling. Sommer-

borg Kommune påpeger endvidere, at der i § 29 stk. 3 henvises til kortbilag

A.19, og kommunen formoder, at der skal stå A.18.

§ 31. OMRÅDET KONGSHØJGAARD

Mark Aaquist Christiansen, pedel på Munkholm Hundecenter, Ovenskovvej

finder ikke, at området bør udlægges, da bygningerne på nabogrunden drives

som erhverv med hundepension, træning, kursusvirksomhed og udlejning. Det

påpeges, at hundene vil reagere på støj, larm og uro, hvilket vil forstyrre pensi-

onen og træningen, og vil være til gene i området.

Vesthimmerland Kommune udtrykker på vegne af borger Morten Ovenskou

synspunkt om, at borgeren forbeholder sig ret til erstatning, såfremt forslaget

påvirker borgerens virksomhed.

Anders B. Møller finder, at området bør friholdes for sommerhuse med be-

grundelse i trafikale udfordringer, at natur og dyreliv risikerer at blive påvir-

ket negativt og at der risikerer at opstå konflikt mellem nye sommerhusejere

og erhvervsdrivende på Kongshøjgaard.

Emilie og Bettina Munkholm, som bor på nabogården Kongshøjgaard, finder,

at området bør friholdes for sommerhuse, da dette kan påvirke nabomatriklen

Kongshøjgaard negativt. Endvidere påpeges, at omkringliggende natur og

landskab påvirkes negativ af sommerhusene.

Jørgen Poulsen spørger om, hvordan til- og frakørsler til området planlægges,

herunder ønskes oplyst, om man påtænker at benytte de eksisterende forbin-

delsesveje i det eksisterende sommerhusområde eller der påtænkes helt nye

forbindelsesveje.

§ 33. OMRÅDET HJARBÆK

Jasper Gad Nørbo, indehaver af Hjarbæk Fjord Camping, er imod arealudlæg-

get til sommerhusområde, da campingpladsen har en eksisterende landzone-

tilladelse fra 2015, som muliggør anvendelse af arealet til parkeringsareal. Jas-

per Gad Nørbo påpeger, at han generelt ikke er imod etableringen af et nyt

sommerhusområde i Hjarbæk, men at en anvendelse af arealet som sommer-

husområde vil skade campingpladsen og være i modstrid med en godkendt

parkeringstilladelse.

Marianne og Poul Villumsen, som er grundejere af matr.nr. 8bb Vorde by,

Vorde, finder ikke, at det foreslåede område bør afgrænses som foreslået i

landsplandirektivet, da især det østlige område er fjernet. Marianne og Poul

Villumsen anmoder om et møde og ønsker, at sommerhusområdets afgræns-

ning flyttes lidt mod øst og trækkes væk fra vejen i vest med ca. 100 m i

nord/vestlige hjørne.

DN-Viborg finder, at det er en dårlig idé at udlægge et nyt sommerhusområde

ved Hjarbæk, som beskrevet i kommunens planstrategi. En afgrænsning, som

beskrevet i planstrategien vil begrænse almenhedens adgang til de åbne ky-

sters natur- og landskabelige værdi. DN-Viborg bemærker, at der kræves byg-

geri i naturskønne områder og værdifulde landskaber for at kunne sikre, at

kommunen udvikler sig, og mener, at målene for turisme, erhverv og beskæfti-

gelse kunne opnås langt bedre på anden vis.

3.2 Tilbageførsel af sommerhusområder

§ 30. OMRÅDET NORDBORG RESORT

Sønderborg Kommune anmoder om, at § 30 udgår. Baggrunden er, at det

fremgår af § 30, at et område på cirka 15 hektar svarende til 14 sommerhus-

grunde skal tilbageføres til landzone. Sønderborg Kommune ønsker ikke at fo-

retage denne tilbageførsel til landzone. Det omtalte område er allerede lokal-

planlagt til sommerhusområde på baggrund af landsplandirektiv 2019, der

udlægger området til 60 sommerhusgrunde. Området ventes etableret jf. lo-

kalplanen inden for en kort årrække som en del af Nordborg Resort, der er åb-

net for gæster i juni 2025.

3.3 Plan- og Landdistriktsstyrelsens bemærkninger

De ansøgte sommerhusområder er blevet vurderet i forhold til de fastsatte

kriterier i planloven, i lighed med de tidligere ansøgningsrunder.

I planlovens § 5 b, stk. 4 er der fastsat en række kriterier, der gælder for udlæg

af de nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Af kriterierne fremgår det

bl.a.,

- at sommerhusgrundene skal være beliggende i sammenhængende om-

råder,

- at sommerhusområderne skal placeres i tilknytning til eksisterende el-

ler planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor

der er et turistmæssigt potentiale,

- at kommunalbestyrelsen skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhus-

grunde i kystnærhedszonen der kan tilbageføres, så der byttes eksiste-

rende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de

kommuner, hvor det er muligt,

at der ikke kan udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområ-

der beskyttet af naturbeskyttelsesloven,

at sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige

landskabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i

strid med væsentlige nationale interesser.

Af bestemmelserne fremgår det også, at det i kommuneplanstrategien skal be-

skrives, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte vækst og udvik-

ling lokalt. Kommunalbestyrelserne har således i forbindelse med kommune-

planstrategierne taget stilling til behovet for omplacering af sommerhus-

grunde og muligheden for at understøtte væksten i turismen.

Der er ikke krav om en direkte tilknytning til eksisterende eller planlagte by-

samfund, feriecentre eller sommerhusområder. Med udgangspunkt i en kon-

kret vurdering opfylder området Bøsøre (kortbilag A 16) tilknytningskravet

og kravet om beskrivelse i kommuneplanstrategien.

Flere borgere påpeger kommende udfordringer med støj, trafikale forhold, na-

bohensyn, indpasning i landskabet mv.

Arealerne i udkast til landsplandirektiv for udlæg og omplacering af sommer-

husområder i kystnærhedszonen er identificeret på baggrund af ansøgninger

fra kystkommunerne. Det er nu op til kommunerne i den videre kommune- og

lokalplanlægning at inddrage en række hensyn, herunder for eksempel trafi-

kale forhold eller støj. I den videre planlægning vil kommunerne skulle fore-

tage de tilretninger af kommuneplanen, der er nødvendige for at bringe kom-

muneplanen i overensstemmelse med bekendtgørelsen. En lokalplan kan som

udgangspunkt ikke udlægge arealer til bl.a. sommerhusområder, der er bela-

stet af støj, lugt, støv eller anden luftforurening, og kommunerne vil naturligt

forholde sig til dette i den efterfølgende planproces. Kommunalbestyrelsen vil

også skulle forholde sig til eventuelle byggelinjer samt inddrage nødvendige

nabohensyn i forbindelse med planlægning for et nyt sommerhusområde, her-

iblandt en eventuel placering i tilknytning til en erhvervsrettet arealanven-

delse.

Endvidere vil kommunalbestyrelsen i den efterfølgende planlægning fastlægge

antal og størrelse af nye sommerhusgrunde inden for rammerne af landsplan-

direktivet, samt forholde sig til eventuelle andre tilladelser for et område. Ek-

sempelvis kan det have betydning, at et sommerhusområde også er udlagt til

lavbundsareal, et skovrejsningsområde eller det kan have betydning, at der

eksempelvis er tale om et område, der er i risiko for oversvømmelse.

I forhold til Grønt Danmarkskort indgår dele af de udlagte sommerhusområ-

der i større områder, som i kommuneplanen er udpeget som for eksempel po-

tentielle økologiske forbindelser, men de udlagte sommerhusområder omfat-

ter ikke arealer, der i kommuneplanen er udpeget som områder med særlige

naturbeskyttelsesinteresser. Dette ligger inden for rammerne af krav til udlæg

af nye sommerhusområder.

I forbindelse med sagsbehandlingen af de ansøgte sommerhusområder har

Plan- og Landdistriktsstyrelsen foretaget en høring af bl.a. Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljø, der er ressortmyndighed for nationale land-

skab- og naturinteresser. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har

vurderet landskabs- og naturinteresserne, og har forholdt sig konkret til hvert

enkelt ansøgt sommerhusområde. Som følge heraf har styrelsen indstillet, om

et ansøgt område, på baggrund af ovennævnte interesser, bør kunne udpeges

til sommerhusområde, om det alternativt afgrænses anderledes end det an-

søgte, eller om et område helt eller delvist bør udgå. Det er vurderet, at de nye

sommerhusområder, der fremgår af forslag til landsplandirektiv, lever op til

kriterierne. Høringen af forslag til landsplandirektiv har ikke givet anledning

til at ændre på vurderingerne.

Som en del af høringen er det påpeget, hvorvidt den endelige bekendtgørelse

for udlæg og omplacering af sommerhusområder vil kunne føre til erstat-

ningsspørgsmål. Der gøres opmærksom på, at eventuelle erstatningsspørgs-

mål vil skulle rettes til den pågældende kommune, der vil være rette myndig-

hed.

4. Følgende kommuner, organisationer m.fl. har afgivet bemærk-

ninger til forslaget til landsplandirektiv:

DSB, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Byggeskadefonden, Lene og Kar-

sten Bolding, Andreas Märcher Schumann mf. , Jette Holme Rasmussen, Mi-

chael Nielsen p.v.a Revsøre Sommerby Grundejerforening, Sønderborg Kom-

mune, Morten Ovenskou, Jørgen Poulsen, Mark Aaquist Christensen, Ulla Kvej-

borg Jeppesen, Emilie og Bettina Munkholm, Anders Møller, Jasper Gad Nørbo,

Marianne og Poul Villumsen, SDU, DI Turisme, Kultur & Oplevelser, Feriehus-

udlejernes Brancheforening, Forsikring & Forebyggelse, Friluftsrådet, Dansk

Erhverv, Danmarks Naturfredningsforening.

Følgende har ingen bemærkninger:

DSB, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Byggeskadefonden.

5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Kommunale organisationer

Alle kommuner

Foreninger, organisationer mv.

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Region Nordjylland, Region

Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden, 3F –

Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, abf Andelsboligforeningernes Fællesre-

præsentation, Akademikerne, Akademirådet, Arkitektforeningen, Asfaltindu-

strien, Better Energy, Biogas Danmark, BL – Danmarks almene Boliger, Bygge-

skadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ringsted,

Bæredygtigt Landbrug, Camping Outdoor Danmark, CO-industri (Centralorga-

nisationen af industriansatte i Danmark), COOP, COWI, Cyklistforbundet, Dan-

marks Fiskeriforening PO, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Idrætsfor-

bund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Blin-

desamfund, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk

Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk

Ungdoms Fællesråd – DUF, Danmarks Jægerforbund, Dansk Kyst- og Naturtu-

risme, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk

Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Træinformation,

Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Destinationer, Dan-

ske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Juletræer - træer & grønt,

Danske Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maritime, Dansk

Solcelleforening, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Tegl, Dan-

ske Udlejere, DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening, De Samvirkende

Købmænd, Det Danske Spejderkorps, Det finansielle ankenævn, DGI, DHI,

Dommerforeningen, Drivkraft Danmark, DTL Danske Vognmænd, Ejendom

Danmark, Elretur, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervslejernes

Landsorganisation, F&P, FAB – Foreningen af byplanlæggere, F-Camping, Fe-

riehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk,

Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Foreningen af Lystbådehavne i

Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Friluftsrådet, FSR - Danske

Revisorer, Gammel Estrup - Danmarks Herregårdsmuseum, Gavnø Slot, Gra-

kom – Kommunikationsindustrien, Green Power Denmark, Grundejernes Inve-

steringsfond, Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Hedeselskabet,

Historiske Huse, HK Handel, HOFOR, HORESTA, Klimabevægelsen, Koloniha-

veforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Landbrug & Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen, Landsforeningen for

Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,

Landsforeningen Praktisk Økologi, Lederne Søfart, Maskinmestrenes For-

ening, Mejeriforeningen, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, Moes-

gaard Museum, Movia, Nationalpark Thy, sekretariatet, NIRAS, NOAH Friends

of the Earth Denmark, Nuuday A/S, RealDania, Rådet for Større Bade- og

Vandsikkerhed, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Sammenslutningen af Danske

Småøer, SMVdanmark, Sund & Bælt,TDC Net A/S, TEKNIQ Arbejdsgiverne,

Tele Industrien, Vikingeskibsmuseet, Økologisk Landsforening, Ørsted.

Selvstændige statslige virksomheder

DSB, Energinet Eltransmission A/S, Energinet Gastransmission A/S, Energinet

Myndighedsenheden, Naviair.

Uddannelsesinstitutioner og professorer

Aalborg Universitet Aalborg Universitet - Institut for Kemi og Biovidenskab,

Aalborg Universitet - Institut for Planlægning, Aalborg Universitet - Build In-

stitut for byggeri, By og Miljø, Aarhus Universitet Aarhus Universitet – Institut

for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet - Professor emerita Ellen Margrethe

Basse Arkitektskolen i Århus, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns

Universitet - Institut for Geovidenskab, og Naturforvaltning Københavns Uni-

versitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universi-

tet - Professor Helle Tegner Anker, Syddansk Universitet, GEUS - De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland