Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 111
Offentligt
3058558_0001.png
Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister
og minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin
Kopi fremsendt til Udvalget for Landdistrikter og Øer
Borgmester
Jesper Würtzen
E-mail [email protected]
Dato: 26. august 2025
Kære Morten Dahlin
Vi sætter stor pris på den dialog vi i kommunerne hidtil har haft med både dig og ministeriet
om vores erfaringer og udfordringer vedr. kolonihaver. Vi har gennem denne dialog påpeget
en række problemstillinger på kolonihaveområdet, som der er brug for at få gjort noget ved.
Vi savner dog, at du og ministeriet omsætter denne viden til handling og begynder at gøre
noget for at løse problemerne.
Vi ser frem til at modtage opsamlingsnotatet fra de seneste møder mellem Odense, Vejle,
Glostrup og Ballerup Kommune og departementet samt til, at alle relevante kommuner kan
bidrage til dit lovede møde med Folketingets partier på baggrund heraf.
I vores optik har de seneste artikler i Politiken understøttet behovet for handling. Artiklerne pe-
ger på alvorlige problemstillinger:
Organiseret kriminalitet i nogle kolonihaveområder
Udbredt ulovlig beboelse og bebyggelse rundt om i hele landet, særligt i byområder
Mangelfuld og forældet lovgivning, der begrænser kommunernes mulighed for at under-
søge ulovlige forhold og håndhæve reglerne
Uklart hjemmelsgrundlag og ansvarsfordeling vedr. kolonihaveområder, der skaber juridi-
ske og økonomiske udfordringer for de pågældende kommuner, foreninger, grundejere
og kolonister
Store økonomiske gevinster for en del kolonihaveejere på bekostning af almindelige bor-
gere
Stadig flere kommuner arbejder aktivt for at sikre lovlige forhold i kolonihaverne. Det er en
meget ressourcekrævende og kompleks indsats, men den møder bred opbakning fra både
borgere, lokalpolitikere og lovlydige kolonister.
Vi opfordrer derfor til, at der igangsættes en lovgivningsproces snarest muligt som kommu-
nerne gerne vil bidrage til.
Til sidst et konkret spørgsmål. I en del kommuner er kolonihaverne placeret på statsligt ejede
arealer. Hvad har det givet anledning til, når I ved, at der foregår ulovligheder på statslige
arealer?
Ballerup Kommune
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Telefon 4477 2000
ballerup.dk
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 111: Henvendelse af 26/8-25 fra borgmester Jesper Würtzen, Ballerup Kommune, til ministeren for byer og landdistrikter vedr. kolonihaveområdet
3058558_0002.png
Med venlig hilsen
Jesper Würtzen
Borgmester
Ballerup Kommune
Kasper Damsgaard
Borgmester
Glostrup Kommune
Peter Rahbæk Juel
Borgmester
Odense Kommune
Søren Windell
By- og Kulturrådmand
Odense Kommune
Allan S. Andersen
Borgmester
Tårnby Kommune
2/2