UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 99
Offentligt

Vurdering og anerkendelse

af udenlandske uddannelses-

kvalifikationer m.v.

Beretning for 2024

April 2025

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25

UFU Alm.del - Bilag 99

Offentligt

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Udgivet af

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Tel.: 7231 7800

[email protected]

www.ufm.dk

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISSN (elektronisk publikation): 2245-9995

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Indhold

1. Indledning

1.1 Om beretningen

2. Vurdering af udenlandske uddannelser

2.1 Vurderinger til forskellige målgrupper

2.2 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser

2.3 Online-information om udenlandske uddannelser

2.4 Internationalt samarbejde om vurdering og anerkendelse

3. Kvalifikationsnævnet

3.1 Modtagne og behandlede klagesager

4. Anerkendelse til lovregulerede erhverv

4.1 Introduktion

4.2 De kompetente myndigheders afgørelser om autorisation m.v.

4.3 Midlertidige tjenesteydere fra EU/EØS-lande

5. Bilag

5.1 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser

5.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

1. Indledning

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen tilbyder niveauvurdering af udenlandske uddan-

nelsers, og det tilbud har borgere, arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner m.fl. gjort sti-

gende brug af. I 2024 leverede Uddannelses- og Forskningsstyrelsen 5.910 vurderinger

og lignende udtalelser, 7 procent flere end året før. Heraf var 3.983 personlige vurderin-

ger, som den enkelte borger kan bruge som dokumentation ved jobsøgning m.v.

Blandt de personer, der fik vurderet deres uddannelse i 2024, var 68 procent fra euro-

pæiske lande, heraf 9 procent fra Danmark, 37 procent fra andre EU/EØS-lande og 21

procent fra Europa i øvrigt, herunder Ukraine. 88 procent boede i Danmark, og omkring

60 procent ønskede primært at bruge vurderingen på arbejdsmarkedet.

Styrelsen vurderede i 2024 uddannelser fra 126 lande, hvoraf de hyppigst forekom-

mende var Ukraine, Tyskland, Polen, Storbritannien, Iran og Argentina. Niveaumæssigt lå

69 procent af uddannelserne inden for videregående uddannelse, 18 procent inden for

gymnasial uddannelse, og 12 procent inden for erhvervsuddannelse.

Uddannelsessøgende kan klage til Kvalifikationsnævnet over danske uddannelses-

institutioners afgørelser om merit og anerkendelse af realkompetence. Nævnet modtog

35 klager i 2024 (mod 39 året før), og 37 procent af dem handlede om merit på baggrund

af udenlandsk uddannelse. Der blev givet helt eller delvist medhold i 28 procent af

sagerne vedrørende dansk uddannelse og i 62 procent af sagerne vedrørende

udenlandsk uddannelse.

Fagfolk, der gerne vil arbejde inden for et lovreguleret erhverv, ansøger om anerkendelse

af deres udenlandske kvalifikationer hos den myndighed, der har ansvaret for erhvervet.

Myndighederne traf i årets løb 7.450 afgørelser, hvoraf 45 procent gav umiddelbar ad-

gang til at arbejde. Sagsmængden var den samme som året før, men stor sammenlignet

med tidligere år. Der er især kommet mange ansøgninger fra sundhedsfaglige personer

fra lande uden for EU/EØS til Styrelsen for Patientsikkerhed, og her blev sagsbehand-

lingstiderne forkortet markant i 2024.

1.1 Om beretningen

Efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. afgiver uddan-

nelses- og forskningsministeren årligt en beretning til Folketinget. Den årlige beretning

har til formål at følge, hvordan det går med brugen og videreudviklingen af ordningerne

for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Hvor der ikke er angivet anden kilde, stammer tallene fra Uddannelses- og Forsknings-

styrelsens registre og beregninger. Procenttal er afrundet til nærmeste hele tal.

Flere oplysninger kan findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside:

ufm.dk/anerkendelse.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

2. Vurdering af uden-

landske uddannelser

Uddannelses- og Forskningsstyrelsens vurderinger af

udenlandske uddannelseskvalifikationer

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er det centrale sted, hvor borgere, virksomheder,

institutioner og myndigheder kan få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifika-

tioner og anden rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og kompe-

tencer. Styrelsen varetager opgaverne som vurderingsmyndighed og som informations-

og videncenter for vurdering og anerkendelse på grundlag af lov om vurdering af

udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. og Lissabonkonventionen.

2.1 Vurderinger til forskellige målgrupper

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen tilbyder vurderinger og andre udtalelser om

udenlandske uddannelseskvalifikationer tilpasset brugernes behov:

−

Personlige vurderinger

kan fås af den enkelte uddannelsesindehaver og kan bru-

ges på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og til anden afklaring og vejled-

ning. Vurderingsdokumentet oplyser, hvilket dansk uddannelsesniveau og så vidt

muligt hvilket dansk uddannelsesområde en afsluttet udenlandsk uddannelse

svarer til. Læs mere i afsnit 2.2 og på

ufm.dk/vur.

−

Vejledende udtalelser

er et tilbud til flygtninge, der ikke kan fremskaffe nok

dokumentation til at få en vurdering. Se

ufm.dk/anerkendelse/vu.

−

Turbovurderinger

er et tilbud til virksomheder i forbindelse med ansættelse og

leveres inden for fem arbejdsdage. Se

ufm.dk/anerkendelse/turbo.

−

Ph.d.-kvikvurderinger

er blevet benyttet af universiteter ved optagelse af ph.d.-

studerende. For at forenkle administrationen henvises fra 2025 til turbovurdering.

−

Hotlineudtalelser til uddannelsesinstitutioner

benyttes i forbindelse med optag

på videregående uddannelser, erhvervsuddannelser m.v. Se

ufm.dk/ehb/kontakt.

−

Hotlineudtalelser til kommuner

benyttes bl.a. til integration af udlændinge. Se

ufm.dk/anerkendelse/hotline.

−

Pligtmæssige vurderinger

benyttes af autorisationsmyndigheder. Se

ufm.dk/anerkendelse/kompetente-myndigheder.

Se lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 og bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af kva-

lifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (BKI nr. 28 af 2. oktober 2003).

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Samlet leverede styrelsen 5.910 vurderinger m.v. i 2024

–

7 procent flere end året før.

Udviklingen fremgår af figur 2.1 og tabel 2.1 nedenfor.

Figur 2.1

Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, antal, 2015-2024

Antal vurderinger m.v.

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Personlige vurderinger

Turbovurderinger for virksomheder

Hotline-besvarelser Studieadgang

Ph.d.-kvikvurderinger

Vejledende udtalelser

Hotline-udtalelser Integration/Kommuner

Udtalelser til Landbrugsstyrelsen

Pligtmæssige vurderinger

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Tabel 2.1

Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, 2020-2024

Sagstype

Personlige vurderinger

Vejledende udtalelser

Turbovurderinger for virksomheder

Hotlineudtalelser

–

kommuner

Hotlineudtalelser

–

studieadgang

Udtalelser til Landbrugsstyrelsen

Ph.d.-kvikvurderinger

Pligtmæssige vurderinger

I alt

2020

(antal)

2.556

358

614

–

244

3.887

2021

(antal)

2.869

506

726

–

199

4.385

2022

(antal)

2.874

867

181

609

–

148

4.761

2023

(antal)

3.676

744

552

331

127

5.547

2024

(antal)

3.983

797

699

231

130

5.910

-30

Ændring seneste år

(procent)

-71

-9

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Ud over de nævnte sagstyper tager styrelsen stilling til, om uddannelser og uddannel-

sesinstitutioner er offentligt anerkendte i studielandet, som led i behandlingen af an-

søgninger om uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet og udlandsstipendium. Så-

danne bidrag blev udarbejdet i ca. 2.200 sager i 2024, ca. 5 procent færre end året før.

2.2 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser

I 2024 udstedte styrelsen 3.983 vurderinger til 3.568 personer. Antallet af personlige

vurderinger steg med 8 procent fra 2023 til 2024. Langt de fleste vurderingsmodtagere

bor i Danmark (88 procent), og de får overvejende en vurdering med henblik på beskæf-

tigelsesformål (ca. 60 procent).

I det følgende beskrives uddannelsesindehavernes og uddannelsernes oprindelse, ud-

dannelsernes faglige retning og niveau samt styrelsens sagsbehandlingstid. Tabel 5.1 i

bilaget viser udviklingen i mængden og behandlingen af ansøgninger.

2.2.1 Nationalitet

68 procent af dem, der fik en vurdering i 2024, var fra europæiske lande, heraf 9 procent

fra Danmark, 37 procent fra andre EU/EØS-lande og 21 procent fra Europa i øvrigt

–

figur 2.2 nedenfor.

Figur 2.2

Vurderingsmodtagere efter statsborgerskab, 2024

Nordamerika

2% Afrika

Syd- og Mellemamerika

Oceanien

Ikke oplyst

Danmark

EU/EØS

37%

Asien

20%

Europa i øvrigt

21%

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Antallet af ukrainere, der fik en vurdering, var 495 i 2024, stort set samme antal som

året før og 14 procent af alle personer, der fik en vurdering. Efter Ukraine og Danmark

var de største nationaliteter Polen, Italien, Tyskland og Iran.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

2.2.2 Uddannelsernes oprindelse

Styrelsen vurderede i 2024 uddannelser fra 126 lande. De hyppigst forekommende ud-

dannelseslande var Ukraine, Tyskland, Polen, Storbritannien, Iran og Argentina (se figur

2.3 nedenfor). Sammenlignet med året før blev der især vurderet flere uddannelser fra

Tyskland, Storbritannien, Tyrkiet og Argentina.

Figur 2.3

Personlige vurderinger efter uddannelsesland, top-20 (2024), antal, 2020-2024

Vurderinger

600

500

400

300

200

100

2020

2021

2022

2023

2024

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Tabel 2.2 nedenfor viser antallet af vurderinger af uddannelser fra de forskellige dele

af verden. Fordelingen var stort set uændret i 2024, med 32 procent fra EU/EØS-lande

og 68 procent fra tredjelande.

Tabel 2.2

Personlige vurderinger efter uddannelsernes oprindelse, 2020-2024

Region

Færøerne og Grønland

EU/EØS

Tredjelande

Europa i øvrigt

Asien

Afrika

Nordamerika

Syd- og

Mellemamerika

Oceanien

I alt

2020 (pct.)

100

2021 (pct.)

100

2022 (pct.)

100

2023 (pct.)

100

2024 (pct.) 2024 (antal)

100

1.272

2.703

1.079

836

177

152

406

3.983

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

2.2.3 Uddannelsernes faglige retning

De vurderede uddannelser er først og fremmest tekniske uddannelser og almene

uddannelser efterfulgt af uddannelser inden for erhvervsøkonomi, administration og jura

og social- og sundhedsuddannelser. Figur 2.4 nedenfor viser, hvordan vurderingerne i

2024 fordelte sig efter uddannelsernes faglige hovedområder. Tabel 5.2 i bilaget viser

udviklingen i de seneste fem år.

Figur 2.4

Personlige vurderinger 2024 efter fagligt hovedområde

Service

Forsvar, politi og

sikkerhed

Transport

Almene (grundskole,

gymnasium)

19%

Jordbrug, skovbrug og

fiskeri

Social og

sundhed

13%

Undervisning og læring

Humanistisk

Kunstnerisk

Naturvidenskab

11%

Tekniske områder

20%

Samfundsvidenskab

Erhvervsøkonomi,

administration og jura

14%

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

2.2.4 Uddannelsernes niveau

69 procent af vurderingerne i 2024 pegede på et helt eller delvist niveau inden for vide-

regående uddannelse, og 28 procent på et niveau inden for ungdomsuddannelse. Blandt

de ukrainske uddannelser var 69 procent på videregående niveau. Tabel 2.3 på næste

side viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter nærmeste generelle niveau.

De videregående uddannelser svarede niveaumæssigt oftest til enten dansk bachelor-

niveau (25 procent af vurderingerne), bachelorniveau plus 1 års kandidatstudier (13

procent) eller en toårig kandidatuddannelse (16 procent). 12 procent af vurderingerne

angav et helt eller delvist niveau inden for erhvervsuddannelse, mens 18 procent angav

et helt eller delvist gymnasialt niveau.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Tabel 2.3

Personlige vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau, 2020-2024

Niveaubetegnelse

Grundskoleniveau

–

7.-10. uddannelsesår

10. uddannelsesår

Ungdomsuddannelsesniveau

–

11.-12. ud-

dannelsesår

Korte videregående uddannelser

–

13.-14.

uddannelsesår

Mellemlange videregående uddannelser

–

15.-16. uddannelsesår

Lange videregående uddannelser

–

17.-18.

uddannelsesår

Forskerniveau

–

19.- uddannelsesår

I alt

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

2020

(pct.)

100

2021

(pct.)

100

2022

(pct.)

100

2023

(pct.)

100

2024

(pct.)

100

2024

(antal)

1.120

284

1.015

1.201

234

3.983

2.2.5 Sagsbehandlingstid

Det tog i gennemsnit 29 dage netto at få sin uddannelse vurderet i 2024, en reduktion

på 11 dage i forhold til året før.

97 procent af vurderingerne i 2024 blev gennemført på

mindre end to måneder, mod 87 procent året før. Tabel 2.4 nedenfor viser, hvordan

vurderingerne har fordelt sig efter sagsbehandlingstiden i antal måneder.

Tabel 2.4

Personlige vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder, 2020-2024

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 måned

Mellem 1 og 2 mdr.

Mellem 2 og 3 mdr.

Mellem 3 og 4 mdr.

Mellem 4 og 5 mdr.

Mellem 5 og 6 mdr.

Over 6 mdr.

I alt

2020 (pct.)

100

2021 (pct.)

100

2022 (pct.)

100

2023 (pct.)

100

2024 (pct.)

100

2024 (antal)

2.045

1.819

3.983

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

2.2.6 Brugertilfredshed

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen måler løbende tilfredsheden blandt de borgere,

der har fået vurderet deres uddannelse. Spørgeskemasvarene viser en høj grad af

tilfredshed. I 2024 var 58

procent alt i alt ”meget

tilfredse” og 34

procent ”ret

tilfredse”

med vurderingen. 92 procent angav, at de ikke havde oplevet vanskeligheder med at

ansøge om vurderingen, ligesom information og service blev bedømt positivt af 97-98

procent af dem, der havde brugt hjemmesiden, søgt svar før ansøgningen eller

Sagsbehandlingstiden for vurderingssager er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige dokumenter og oplys-

ninger fra ansøgeren til afgivelsen af en vurdering. Ifølge den henstilling om kriterier og procedurer for vurdering, der er

vedtaget under Lissabonkonventionen, bør sagsbehandlingstiden ikke overstige fire måneder.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

kontaktet styrelsen om deres sag. 93 procent var meget eller ret tilfredse med

sagsbehandlingstiden.

Styrelsen samler regelmæssigt op på undersøgelsens resultater og søger at forbedre

processer og information på baggrund af brugernes bemærkninger.

2.3 Online-information om udenlandske uddannelser

På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside tilbydes en række selvbetje-

ningsredskaber. De gør det muligt for borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner

og myndigheder selv at finde vej til de ønskede oplysninger og erstatter dermed i en del

tilfælde en henvendelse om vurdering. Det drejer det sig navnlig om følgende:

−

Eksamenshåndbogen beskriver adgangsgivende eksaminer fra 135 lande samt 18

regioner/provinser og 6 internationale studentereksaminer. For hvert land kan

man finde en oversigt over de eksaminer, der er adgangsgivende i Danmark,

oplysninger til brug for karakteromregning og fagniveauvurdering samt en

beskrivelse af uddannelsessystemet. Eksamenshåndbogen er et hyppigt anvendt

redskab for uddannelsesinstitutionernes studieadministrative medarbejdere. Se

ufm.dk/ehb.

−

Landehåndbogen oplyser om styrelsens generelle vurderinger af gængse

uddannelser fra hyppigt forekommende lande og beskriver deres

uddannelsessystemer:

ufm.dk/lhb.

I 2024 omfattede Landehåndbogen 39 lande.

−

Vurderingsdatabasen viser mange af styrelsens konkrete vurderinger af

udenlandske uddannelser fra de sidste fem år:

ufm.dk/vdb.

2.4 Internationalt samarbejde om vurdering og anerkendelse

2.4.1 ENIC/NARIC-samarbejdet

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samarbejder med andre landes informations-

centre gennem to internationale netværk:

−

ENIC, som hører under Europarådet og UNESCO, består af europæiske lande

samt Australien, New Zealand, Israel, Canada og USA.

−

NARIC, der hører under Europa-Kommissionen, omfatter EU- og EØS-landene.

ENIC- og NARIC-netværkene arbejder på grundlag af Lissabonkonventionen

for at

højne kvaliteten i anerkendelsesarbejdet. I regi af netværkene afholdes årlige

konferencer, seminarer og peer learning-aktiviteter, og styrelsen udveksler løbende

informationer med andre ENIC/NARIC-kontorer til brug for konkrete vurderinger.

På nordisk plan gælder en række aftaler om gensidig anerkendelse, heriblandt

Reykjavikdeklarationen. ENIC/NARIC-kontorerne i Sverige, Norge, Island, Finland og

Danmark har et nært samarbejde gennem det nordiske netværk for anerkendelse af

videregående uddannelser, NORRIC

Danmark ratificerede Lissabonkonventionen i 2003. Læs om konventionen på ufm.dk/anerkendelse/lk.

Læs mere på ENIC/NARIC-hjemmesiden: enic-naric.net.

Se NORRIC-netværkets hjemmeside: norric.org.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Styrelsen deltager løbende i samarbejds- og udviklingsprojekter, navnlig i regi af EU-

programmet Erasmus+. I 2024 har styrelsen deltaget i et projekt om anerkendelse af

gymnasiale uddannelser samt et projekt, der kortlægger de europæiske landes generelle

vurderingsstandarder for alle udbudte videregående uddannelseskvalifikationer i

Europa.

Begge projekter sigter mod at fremme automatisk anerkendelse, dvs. at man på forhånd

anerkender uddannelseskvalifikationer fra et andet europæisk land, for så vidt angår

uddannelsesniveauet, f.eks. gymnasialt niveau eller bachelorniveau. Denne automatiske

anerkendelse af niveauet ændrer ikke ved, at den enkelte uddannelsesinstitution

træffer beslutningen om optagelse og dermed om, hvorvidt en ansøger opfylder de

specifikke adgangskrav til den søgte uddannelse.

2.4.2 Lissabonkonventionen

Styrelsen er repræsenteret i Lissabonkonventions-komiteen, som overvåger implemen-

teringen af Lissabonkonventionen i de 56 medlemslande og udvikler retningslinjerne for

at sikre, at konventionen er på linje med nye udviklinger inden for europæisk samarbejde

om videregående uddannelser.

Komiteen har i 2024 færdiggjort et udkast til revision af ENIC/NARIC-kontorernes

Charter fra 2004. Dokumentet beskriver anerkendelseskontorernes grundlæggende op-

gaver og afspejler de store forandringer, som er sket i europæisk uddannelsessamar-

bejde de sidste tyve år. Charteret skal forelægges for konventionens medlemslande ved

konventionsmødet i oktober 2025.

Ligeledes frem mod næste konventionsmøde arbejder komiteen med at revidere

”Code

of Good Practice in the Provision of Transnational Education” fra 2007 for at sikre kva-

liteten af udbud og anerkendelse af transnationale uddannelser. Desuden forbereder

komiteen et vejledende dokument om brugen af digital teknologi til fremme af gensidig

anerkendelse, herunder muligheder og risici ved brugen af kunstig intelligens.

2.4.3 Arbejdsgruppe om automatisk anerkendelse

Europarådet har nedsat en arbejdsgruppe om bedre og hurtigere implementering af

automatisk anerkendelse med eksperter fra flere ENIC-kontorer samt repræsentanter

fra europæiske kvalitetssikringsorganisationer, den europæiske studenterorganisation

samt European University Association. Gruppen skal undersøge, hvorvidt det er muligt

at implementere en juridisk bindende europæisk aftale om automatisk anerkendelse.

I første omgang har gruppen arbejdet med at klargøre, hvilke forudsætninger som skal

være på plads i medlemslandene, før deres uddannelseskvalifikationer kan blive

omfattet af automatisk anerkendelse. Det drejer sig blandt andet om solid

kvalitetssikring, brugen af ECTS og Diploma Supplement samt kvalifikationsrammer,

som er sammenlignet og i overensstemmelse med de overordnede europæiske

kvalifikationsrammer i regi af Bologna-samarbejdet og Europa-Kommissionen.

Det vil i givet fald være frivilligt for medlemslandene at tiltræde aftalen.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

3. Kvalifikationsnævnet

Behandling af klager over uddannelsesinstitutioners afgø-

relser om merit og realkompetenceanerkendelse.

Kvalifikationsnævnet behandler klager over danske uddannelsesinstitutioners afgørel-

ser om merit på baggrund af danske og udenlandske uddannelseskvalifikationer, om

forhåndsmerit og om anerkendelse af realkompetence. Inden for universitetsuddannel-

serne kan nævnet dog kun behandle klager over merit på baggrund af udenlandsk

uddannelse, mens øvrige afgørelser skal påklages til universitetets meritankenævn.

Nævnet består af formanden og medlemmer, som tilsammen har sagkundskab inden for

alle de uddannelsesområder, der hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Børne- og Undervisningsministeriet samt Kulturministeriet. I den enkelte klagesag

består nævnet af formanden og mindst to sagkyndige medlemmer udvalgt til sagen.

Uddannelses- og forskningsministeren har med virkning fra 1. juli 2024 genbeskikket

formanden og udpeget medlemmer for de næste fire år.

Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabonkonventionen, hvis bærende prin-

cip er, at en udenlandsk uddannelse eller studieperiode skal anerkendes, medmindre der

kan påvises væsentlige forskelle i forhold til den tilsvarende uddannelse eller studie-

periode i værtslandet. Nævnet sekretariatsbetjenes af Uddannelses- og Forsknings-

styrelsen. Styrelsen informerer om nævnet på

ufm.dk/kn,

hvor man kan orientere sig om

nævnets praksis gennem en database over de behandlede klager.

3.1 Modtagne og behandlede klagesager

Kvalifikationsnævnet modtog 35 klagesager i 2024 mod 39 året før. 37 procent af

klagerne i 2024 handlede om merit på baggrund af udenlandsk uddannelse, mens 51

procent handlede om merit på baggrund af dansk uddannelse, og 11 procent om

anerkendelse af realkompetence. Figur 3.1 nedenfor viser udviklingen de sidste ti år.

De afgørelser, der blev påklaget i 2024, var truffet af 13 uddannelsesinstitutioner,

navnlig professionshøjskoler og lignende (51 procent af klagerne) og universiteter (37

procent).

51 procent af klagerne drejede sig om at opnå merit på professionsbacheloruddannelser

(halvdelen heraf på læreruddannelser), 26 procent på universitetsuddannelser, og 14

procent på diplomuddannelser. Figur 3.2 nedenfor viser den nærmere fordeling og

udviklingen de seneste ti år.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Figur 3.1

Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter sagstype og år, antal, 2015-2024

Antal sager

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Anerkendelse af realkompetence

Merit på baggrund af udenlandsk uddannelse

Merit på baggrund af dansk uddannelse

Forhåndsmerit

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Figur 3.2

Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter uddannelsestype og år, antal, 2015-2024

Antal sager

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Almen voksenuddannelse

Erhvervsuddannelser

Akademiuddannelser

Diplomuddannelser

Kunstneriske uddannelser

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsakademiuddannelser

Professionsbacheloruddannelser

Universitetsuddannelser

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Professionshøjskolerne fik næsten udelukkende klager over afgørelser om merit på bag-

grund af dansk uddannelse, mens det stort set kun var universiteter, der fik klager over

merit på baggrund af udenlandsk uddannelse.

Kvalifikationsnævnet har per 1. april 2025 truffet indholdsmæssige afgørelser om 27 af

de 35 klager, der blev indgivet i 2024, idet 4 klager stadig er under behandling, 2 er

frafaldet af klageren, 1 er afvist af formelle årsager, og 1 er henlagt på grund af

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

manglende dokumentation. Ud af de 27 klager med indholdsmæssig afgørelse er 11

imødekommet, 3 delvist imødekommet og 13 ikke imødekommet. Figur 3.3 nedenfor

viser udviklingen i sagernes udfald gennem de sidste ti år.

Figur 3.3

Modtagne sager afsluttet med indholdsmæssig afgørelse, efter år og udfald, pct., 2015-2024

Procent af afgørelser

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Imødekommet

Delvist imødekommet

Ikke imødekommet

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Der blev givet helt eller delvist medhold i 28 procent af sagerne vedrørende dansk

uddannelse og i 62 procent af sagerne vedrørende udenlandsk uddannelse. Tabel 3.1

nedenfor viser det seneste års sager opdelt efter deres type og udfald.

Tabel 3.1

Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter type og udfald, antal, 2024

Merit på

baggrund af

dansk udd.

Merit på bag-

grund af uden-

landsk udd.

Anerkendelse

af realkompe-

tence

alt

Behandling

Imødekommet

Delvist imødekommet

Ikke imødekommet

Afvist af formelle årsager

Frafaldet af klager

Henlagt pga. manglende dokumentation

Uafsluttet

Modtaget i alt

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

4. Anerkendelse til

lovregulerede erhverv

Anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige

kvalifikationer med henblik på udøvelse af lovregulerede

erhverv

4.1 Introduktion

For at få adgang til at udøve et lovreguleret erhverv (også kaldet autorisationserhverv)

skal man typisk have bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer ifølge lovgivningen. For

erhvervsudøvere med udenlandske kvalifikationer betyder reguleringen blandt andet, at

man skal have anerkendt sine udenlandske kvalifikationer for at kunne etablere sig.

Ansvaret for adgangen til udøvelse af de enkelte lovregulerede erhverv er forankret hos

de kompetente danske myndigheder, som har ansvaret for de enkelte lovregulerede

erhverv og den sektorspecifikke lovgivning.

4.1.1 Regler for anerkendelse på det lovregulerede område

Reglerne for anerkendelse på det lovregulerede område er hovedsagelig nedfældet i

anerkendelsesloven

på baggrund af EU’s anerkendelsesdirektiv samt i lovgivningen for

de enkelte erhvervsområder.

Anerkendelsesdirektivet sigter mod at øge den frie bevægelighed for personer og tjene-

steydelser inden for de lovregulerede erhverv. Et bærende princip er derfor, at en

EU/EØS-borger, der er kvalificeret til at udøve et erhverv i sit hjemland, har ret til at ud-

øve det samme erhverv i et andet EU-land. For at lette anerkendelsen stiller direktivet

en række krav til medlemsstaternes procedurer, f.eks. grænser for sagsbehandlingstiden

og automatisk anerkendelse inden for visse erhverv, hvor der er vedtaget mindstekrav

til uddannelse: læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, farmaceut, sygeplejerske

med ansvar for almen sygepleje, jordemoder, dyrlæge og arkitekt.

På nogle erhvervsområder såsom revisorområdet og advokatområdet gælder der sek-

torspecifikke EU-regler, og anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært. For maritime er-

hverv, der har tilknytning til handelsflåden, gælder der specifikke EU-direktiver om mini-

mumsuddannelseskrav for søfarende. Inden for visse søfartserhverv gælder der desuden

særlige internationale konventioner, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler.

Se lov nr. 1871 af 29. december 2015 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer

(retsinformation.dk/eli/lta/2015/1871) og bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om anerkendelse af visse

uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. (retsinformation.dk/eli/lta/2016/53).

Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Læs mere på ufm.dk/le.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har indgået overenskomster om gensidig an-

erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, navnlig inden for undervisningserhverv

og sundhedserhverv.

4.1.2 Funktioner i forbindelse med anerkendelsesdirektivet

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen varetager flere funktioner i forbindelse med aner-

kendelsesdirektivet:

−

Koordinatorfunktionen:

Styrelsen koordinerer og overvåger de danske kompe-

tente myndigheders administration af direktivet. Det indebærer, at styrelsen for-

midler Europa-Kommissionens retningslinjer til de relevante myndigheder, driver

et netværk med embedsmænd fra de berørte ministerier, fortolker direktivets reg-

ler og vejleder danske myndigheder om anvendelsen af direktivet på de enkelte

erhvervsområder. Styrelsen opdaterer løbende de danske uddannelser i direkti-

vets bilag V om automatisk anerkendelse på grundlag af koordinering af mind-

stekrav til uddannelse.

−

Støttecenterfunktionen:

Styrelsen informerer udenlandske borgere og virksom-

heder, koordinatorer, støttecentre, faglige organisationer m.fl. i de øvrige med-

lemsstater om betingelserne for adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i

Danmark. Styrelsen besvarer forespørgsler fra andre medlemsstaters kompetente

myndigheder gennem Informationssystemet for det Indre Marked.

Det gælder

også, når erhvervet ikke er lovreguleret i Danmark, f.eks. for arkitekterhvervet og

for det europæiske erhvervspas for danske bjergguider.

−

Artikel 58-udvalget:

Styrelsen er medlem af Artikel 58-udvalget, som bistår Eu-

ropa-Kommissionen vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-

ner, bl.a. ved at ajourføre de regler om uddannelseskrav, der gælder inden for visse

erhverv.

4.1.3 Transparens og proportionalitet i reguleringen

Transparensinitiativet, som indgår i anerkendelsesdirektivet, stiller krav til medlems-

staterne om at undersøge begrundelserne for og omfanget af lovregulerede erhverv.

Formålet er at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv i

medlemsstaterne og derigennem styrke vækst og mobilitet i EU.

Transparensinitiativet blev i 2018 suppleret af et direktiv om proportionalitetstest forud

for vedtagelse af ny regulering af erhverv.

Det skal sikre, at nationale foranstaltninger

er forholdsmæssige og ikke unødigt begrænser adgangen til erhverv eller skaber urime-

lige byrder på det indre marked. Medlemsstaterne skal vurdere berettigelsen af nye eller

ændrede regler og disse reglers indvirkning på interesserede parter og virksomheder.

Nordiske overenskomster kan findes via ufm.dk/anerkendelse: Mere om anerkendelse > Internationalt samarbejde.

Erhvervsstyrelsen er dansk koordinator for IMI. Læs mere om IMI på Europa-Kommissionens hjemmeside:

ec.europa.eu/internal_market/imi-net/index_da.htm

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedta-

gelse af ny regulering af erhverv: eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32018L0958.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

4.2 De kompetente myndigheders afgørelser om autorisation m.v.

Loven om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer

gælder aktuelt for ca. 130 lovregulerede erhverv samt en række medicinske specialer, og

ansvaret for adgangen til at udøve erhvervene fordeler sig på 21 kompetente

myndigheder.

På grundlag af myndighedernes indberetninger gives i det følgende tal

for afgørelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på

etablering i Danmark.

I 2024 blev der ligesom året før truffet 7.450 afgørelser. Det er et stort antal sammen-

lignet med de forudgående år, og det skyldes hovedsagelig ansøgere fra tredjelande. Fi-

gur 4.1 nedenfor viser udviklingen de seneste ti år.

Figur 4.1

Afgørelser efter år og regelsæt, antal, 2015-2024

Antal afgørelser

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2015

2016

2017

EU/EØS

2018

2019

2020

2021

Øvrige

2022

2023

2024

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.

Størstedelen af afgørelserne træffes af Styrelsen for Patientsikkerhed (68 procent i

2024) og Arbejdstilsynet (22 procent). Tabel 4.1 nedenfor viser, hvor mange afgørelser

de enkelte myndigheder traf i 2024, og hvor stor en andel der var positive (umiddelbar

adgang til at udøve erhvervet), betingede og negative (afslag). Tabel 5.3 i bilaget viser

fordelingen på erhvervsområder.

42 procent af afgørelserne handlede om uddannelser fra EU/EØS-lande, mens 48

procent handlede om uddannelser fra lande i Asien, omtrent som året før. Det afspejler,

at Styrelsens for Patientsikkerhed overvejende behandlede ansøgninger vedrørende

uddannelser fra Asien (3.474 afgørelser), og i mindre grad fra EU/EØS (1.097 afgørelser),

mens Arbejdstilsynet næsten udelukkende behandlede ansøgninger vedrørende

uddannelser fra EU/EØS-lande (1.588 afgørelser, heraf Polen 911 afgørelser). Figur 4.2

nedenfor viser de 20 hyppigst forekommende lande.

De seneste oplysninger om erhvervene findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside: ufm.dk/le.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Tabel 4.1

Afgørelser efter myndighed og afgørelsens art, 2024

Myndighed

Styrelsen for Patientsikkerhed

Arbejdstilsynet

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Psykolognævnet

Lægemiddelstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Miljøstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Civilstyrelsen

FORCE Technology - på vegne af

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Beredskabsstyrelsen

Færdselsstyrelsen

Geodatastyrelsen

Alle myndigheder

Positive*

(pct.)

100

Betin-

gede

(pct.)

Negative

I alt (antal)

(pct.)

100

5.070

1.603

339

115

7.450

Ændring seneste

år (pct.)

-1

-18

800

-41

-50

Anm.: I tabellen optræder kun de myndigheder, der har truffet afgørelser på området i 2024.

Der kan være flere afgørelser for samme person.

* Tallene for positive afgørelser inkluderer tildeling af delvis adgang til erhvervsudøvelse.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.

Figur 4.2

Afgørelser efter uddannelsesland, top-20 (2024), antal, 2020-2024

Afgørelser

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2020

2021

2022

2023

2024

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Der blev truffet 12 afgørelser vedrørende uddannelser fra Grønland ligesom året før,

mens antallet af afgørelser vedrørende uddannelser fra Færøerne steg til 70 fra 14 året

før. Afgørelserne vedrørende uddannelser fra Færøerne vedrørte hovedsagelig

erhvervene ambulancebehandler, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent.

Styrelsen for Patientsikkerhed behandlede ligesom året før især mange ansøgninger

vedrørende uddannelser fra Iran, dog med en nedgang til 1.444 fra 2.145 året før.

Næsten alle disse sager rettede sig mod tre erhverv: sygeplejerske (1.114 mod 1.146 året

før), læge (176 mod 643 året før) og tandlæge (110 mod 297 året før). Samtidig steg

antallet af sager om uddannelser fra Nepal, Pakistan, Sri Lanka, Kina, Bangladesh og

Indien.

Sagernes udfald varierer stærkt fra myndighed til myndighed, som det fremgår af tabel

4.1 ovenfor. Styrelsen for Patientsikkerhed gav i 2024 samlet afslag i 23 procent af

sagerne. Det dækker over afslag i 7 procent af de sager, der var omfattet af EU-regler,

og 27 procent af de øvrige sager. Afslagene var i de fleste tilfælde begrundet i

manglende dokumentation fra ansøgeren (82 procent af afslagene efter EU/EØS-regler,

62 procent af de øvrige).

Alt i alt blev der i 2024 afgivet 3.364 positive afgørelser, 11 procent flere end året før. De

positive afgørelser udgjorde 45 procent af alle afgørelserne mod 41 procent året før.

Andelen af positive afgørelser var for EU/EØS-sagernes vedkommende 91 procent

(mod 90 procent året før), mens den for de øvrige ansøgere var 11 procent (mod 7

procent året før).

4.2.1 Sagsbehandlingstid

De kompetente myndigheder traf i 2024 deres afgørelser på under tre måneder i ca. 80

procent af sagerne (mod ca. 78 procent året før). Sager efter EU's anerkendelsesdirektiv

skal normalt behandles på højst tre måneder, og det skete i 2024 i ca. 97 procent af

EU/EØS-sagerne. I de øvrige sager blev ca. 65 procent af afgørelserne leveret inden for

tre måneder. Tabel 4.2 nedenfor viser den omtrentlige fordeling af sagerne efter antal

måneders sagsbehandlingstid.

Tabel 4.2

Afgørelser efter sagsbehandlingstid i måneder, procent, 2024

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 måned

Mellem 1 og 2 mdr.

Mellem 2 og 3 mdr.

Mellem 3 og 4 mdr.

Mellem 4 og 5 mdr.

Mellem 5 og 6 mdr.

Over 6 mdr.

I alt

EU/EØS-sager

100

Øvrige sager

100

I alt

100

Anm.: Tallene for sagsbehandlingstid oplyses med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder og mang-

lende indberetning af sagsbehandlingstider for 15 procent af sagerne.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser om fuldt dokumenterede ansøgninger tog

under tre måneder i 96 procent af EU/EØS-sagerne (mod 90 procent året før), og i 63

procent af de øvrige sager (mod 58 procent året før). Den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid blev reduceret inden for de fleste af styrelsens erhverv, herunder disse:

−

Sygeplejerske: Fra 31 til 18 dage i EU/EØS-sager og fra 117 til 85 dage i øvrige.

−

Læge: Fra 27 til 16 dage i EU/EØS-sager og fra 354 til 79 dage i øvrige.

−

Social- og sundhedsassistent: Fra 208 til 85 dage i EU/EØS-sager og fra 115 til

64 dage i øvrige.

På tværs af alle styrelsens erhverv blev den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ifølge

styrelsens egne beregninger nedbragt fra ca. 45 til ca. 23 dage for EU/EØS-sager og fra

ca. 235 til ca. 100 dage for tredjelandssager.

Hos Arbejdstilsynet var sagsbehandlingstiden under tre måneder i 100 procent af både

EU/EØS-sagerne og de øvrige sager. Hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen var den

under tre måneder i 88 procent af EU/EØS-sagerne og i 87 procent af de øvrige sager.

4.3 Midlertidige tjenesteydere fra EU/EØS-lande

Hvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, har

man efter EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlig-

hedsvist. Ifølge dansk lovgivning for visse erhverv skal tjenesteyderen, før

tjenesteydelsen leveres første gang, sende en skriftlig anmeldelse til den kompetente

myndighed. Ellers kan erhvervet udøves frit og uden forudgående anmeldelse.

I 2024 blev der indgivet 1.755 anmeldelser om levering af tjenesteydelser, 25 procent

færre end året før. Det var fortsat Arbejdstilsynet, der modtog langt de fleste

anmeldelser (97 procent). Figur 4.3 nedenfor viser udviklingen de sidste ti år.

Figur 4.3

Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed, antal, 2015-2024

Antal anmeldelser

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Arbejdstilsynet

Fødevarestyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Andre myndigheder

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Anmeldelserne drejede sig hovedsagelig om arbejde som svejser, fører af gaffeltruck,

teleskoplæsser, kran m.v. eller stilladsopstiller. Tabel 5.4 i bilaget viser fordelingen på

erhverv.

47 procent af erhvervsudøverne kom fra Polen, og 12 procent fra Tyskland. Figur 4.4

nedenfor viser udviklingen for de ti hyppigst forekommende oprindelseslande.

Figur 4.4

Tjenesteyderes anmeldelser efter etableringsland, top-10 (2024), antal, 2020-2024

Antal anmeldelser

1.200

1.000

800

600

400

200

2020

2021

2022

2023

2024

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.

Der blev i 2024 foretaget kontrol af tjenesteyderens kvalifikationer i forbindelse med 82

procent af anmeldelserne, og der blev givet afslag i 2 procent af de pågældende sager.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

5. Bilag

5.1 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser

5.1.1 Afsluttede vurderingssager

Tabel 5.1

Afsluttede personlige vurderingssager efter resultat af behandling, 2020-2024

Status

Vurdering afsluttet

Besvaret ved

information/vejledning

Videresendt eller henvist

Behandling afvist

Ansøgning trukket tilbage

Henlagt pga. manglende

dokumentation

I alt

2020

(antal)

2.556

186

2.748

2021

(antal)

2.869

113

259

3.062

2022

(antal)

2.874

185

3.001

2023

(antal)

3.676

138

255

4.137

2024

(antal)

3.983

187

289

4.517

Ændring seneste år

(procent)

-13

-44

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

5.1.2 Uddannelsernes faglige retning

Tabel 5.2

Personlige vurderinger efter fagligt hovedområde ifølge vurdering, 2020-2024

Kode

Fagligt hovedområde

2020

(pct.)

2021

(pct.)

2022

(pct.)

2023

(pct.)

2024

(pct.)

2024

(antal)

711

118

221

294

566

442

115

388

167

508

10 Grundskole

12 Gymnasiale uddannelser

15 Forberedende uddannelser

20 Undervisning og læring

25 Humanistisk

27 Audiovisuel teknik og medieproduktion

30 Kunstnerisk

35 Samfundsvidenskab

40 Erhvervsøkonomi, administration og jura

45 Naturvidenskab

50 Informations- og kommunikationsteknologi

55 Teknik, teknologi og industriel produktion

57 Mekanik, jern og metal

58 Bygge- og anlægsteknik

60 Jordbrug, skovbrug og fiskeri

65 Social og sundhed

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Kode

Fagligt hovedområde

2020

(pct.)

100

2021

(pct.)

100

2022

(pct.)

100

2023

(pct.)

100

2024

(pct.)

100

2024

(antal)

3.983

70 Service

75 Forsvar, politi og sikkerhed

80 Transport

I alt

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

5.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv

5.2.1 Afgørelser om autorisation m.v.

Tabel 5.3

Afgørelser efter erhverv og afgørelsens art, antal, 2024

Erhverv

Advokat

Ambulancebehandler

Ambulancebehandler med særlig kompe-

tence (paramediciner)

Asbestnedrivning

Arbejde med asfaltmaterialer

Audiometri og høreapparattilpasning

Bandagist

Behandlerfarmaceut

Bioanalytiker

Brandmand

Lærer i dansk for voksne udlændinge

Driftsansvarlig for elektriske anlæg

Dyrlæge

Elevatormontør

Elinstallatør

Ergoterapeut

Erhvervsdykker

Farmaceut

Farmakonom

Fisker

Fodterapeut

Folkeskolelærer

Fysioterapeut

Fører af gaffelstabler

Fører af gaffeltruck

Lærer i de gymnasiale uddannelser

Jordemoder

Kiropraktor

Positive

429

395

Betingede

Negative

I alt

432

179

402

104

Ændring

seneste år

232

-2

-30

-1

-3

-6

-42

-39

-37

-96

-20

-14

-6

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Erhverv

Klinisk diætist

Klinisk tandtekniker

Kranfører

Kølemontør

Kølemontør (offshore)

Autoriseret køletekniker (kategori II)

Kørelærer

Beskikket landinspektør

Læge

Maskinmester i fiskeskibe

Optometrist

Osteopat

Psykolog

Radiograf

Rørmontør

Sikkerhedskoordinator på byggepladser

Pædagog i folkeskolens børnehaveklasse

og 1.- 3. klassetrin

Social- og sundhedsassistent

Speciallæge

Specialsygeplejerske

Specialtandlæge

Sprøjtecertifikat

Stilladsopstiller

Arbejde med styren og polyesterstøbning

Styrmand i fiskeskibe

Arbejde med svejsning

Sygeplejerske

Tandlæge

Tandplejer

Fører af teleskoplæsser

Veterinærsygeplejerske

Fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og

afløbsinstallationer (vvs-installatør)

Zoologisk konservator

I alt

Positive

328

403

196

165

435

167

3.364

Betingede

823

1.491

127

2.759

Negative

202

110

551

165

1.327

I alt

338

1.428

115

205

202

176

2.477

373

168

7.450

Ændring

seneste år

-7

-146

-1

-301

-58

-18

-12

-17

507

-236

-28

Anm.: I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der er truffet afgørelser i 2024. Mere detaljeret

statistik for sager, der er behandlet efter anerkendelsesdirektivet, vil kunne findes i Europa-

Kommissionens database over lovregulerede erhverv:

ec.europa.eu/growth/tools-

databases/regprof.

Der kan være flere afgørelser for samme fagperson.

Tallene for positive afgørelser inkluderer 23 tildelinger af delvis adgang til erhvervsudøvelse.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetninger fra de ansvarlige myndigheder.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 99: Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2024 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

5.2.2 Anmeldelser fra midlertidige tjenesteydere

Tabel 5.4

Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed og erhverv, 2023-2024

Myndighed

Arbejdstilsynet

FORCE Technology - på

vegne af Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

Miljøstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Arbejdstilsynet

Erhverv

Asbestnedrivning

Audiometri og høreapparattilpasning

Brøndborer

Elinstallatør

Festfyrværker

Fører af gaffelstabler

Fører af gaffeltruck

Fører af gaffeltruck (offshore)

Fagligt ansvarlig inden for service og første-

gangsindregulering på gasfyrede brænder-

anlæg over 135 kW, gasdrevne turbiner eller

gasdrevne motoranlæg

Kedelpasser

Fagligt ansvarlig inden for kloakområdet

Kranfører

–

mobile kraner over 30 tm

Kranfører

–

mobile kraner 8-30 tm

Kranfører over 8 tonsmeter

Sikkerhedskoordinator på byggepladser

Stillads med beregning

Stillads

–

inddækning

Stillads

–

rulle og bukke

Stillads

–

system

Arbejde med styren

Arbejde med svejsning

Arbejde med svejsning (offshore)

Fører af teleskoplæsser

Fører af teleskoplæsser, kran over 8 tm

Fører af teleskoplæsser (offshore)

Kranfører

–

tårnkraner og fast opstillede kra-

ner over 8 tm

Fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og af-

løbsinstallationer (vvs-installatør)

Arbejde med epoxy og isocyanater

Andre erhverv

2023

(antal)

100

732

2024

Ændring se-

(antal) neste år (pct.)

606

–

-38

-17

Sikkerhedsstyrelsen

Arbejdstilsynet

Sikkerhedsstyrelsen

Arbejdstilsynet

Sikkerhedsstyrelsen

Arbejdstilsynet

Andre erhverv

I alt

124

635

332

2.327

135

279

296

1.755

100

-40

-38

-45

-12

-57

–

-75

–

-56

–

-11

-80

–

-71

192

-100

-25

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetninger fra de ansvarlige myndigheder.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen