Uddannelses- og Forskningsudvalget
Kære ordførere
I Børne- og Undervisningsministeriets bidrag til besvarelse af UFU alm.
del – spm. 75 vedr. reflektionsrum på uddannelsesinstitutionerne af 7.
april 2025, blev det bl.a. oplyst, at Børne- og Undervisningsministeriet vil
opdatere en undersøgelsen fra 2017 på ministeriets ressortområde med
henblik på at opnå en opdateret viden om omfanget af bederum.
Jeg kan oplyse, at Børne- og Undervisningsministeriet nu har afsluttet
undersøgelsen af udbredelse af bederum blandt erhvervsskoler,
gymnasier og hf-kurser, institutioner for forberedende grunduddannelse
(FGU) samt voksenuddannelsescentre (VUC).
627 institutioner under Børne- og Undervisningsministeriets ressort er
blevet bedt om at svare på, hvorvidt institutionen har et fast bederum,
der benyttes til praktisering af religion.
I alt 492 institutioner, svarende til 78 pct. af de adspurgte institutioner,
har besvaret undersøgelsen. Heraf har én enkelt institution svaret ja til, at
den stiller et fast bederum eller lignende faciliteter til rådighed for
praktisering af religion.
89 institutioner, svarende til 18 pct., har svaret, at de ikke har et fast lokale
til formålet, men stiller et lokale til rådighed, når elever/kursister
efterspørger det. Blandt de institutioner, der stiller et lokale til rådighed
ved efterspørgsel, har det for 23 institutioner, svarende til 5 pct., blandt
alle besvarelser været relevant i indeværende skoleår.
Det bemærkes, at en repræsentativitetsanalyse af besvarelserne viser, at
undersøgelsen ikke er repræsentativ i forhold til institutionstype og
beliggenhedsregion. For institutionstypen skyldes det, at ”Erhvervsskoler
m.v.” er underrepræsenteret, mens ”Gymnasier og hf-kurser” er
overrepræsenteret. For beliggenhedsregion skyldes det særligt at
institutioner fra Region Sjælland er underrepræsenteret, mens
institutioner fra Region Midtjylland samt Region Syddanmark i mindre
grad er overrepræsenteret.
Undersøgelsens resultater er vedlagt.
13. maj 2025
Sagsnr.: 25/13933
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044