Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 86
Offentligt
3017829_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) den 23.
maj 2025.
Der afholdes rådsmøde i EU's konkurrenceevneråd (forskning og rum) i Bruxelles
den 23. maj 2025.
Rådsmødet indledes med forskning, hvor der skal vedtages en rådshenstilling om
den kommende politiske dagsorden for det europæiske forskningsrum (ERA) for
perioden 2025-2027 og rådskonklusioner om optag af kunstig intelligens i
forskning. Derudover vil der være en politisk drøftelse af midtvejsevalueringen af
det nuværende EU-rammeprogram for forskning og innovation, Horisont Europa.
Anden halvdel af rådsmødet omhandler rum, hvor der skal vedtages
rådskonklusioner om anvendelse af jordobservationsdata fra satellitkonstellationer
til civilbeskyttelse og krisestyring. Endelig vil der være en udveksling af
synspunkter om anvendelse af rumbaseret data til øget resiliens, sikkerhed og
krisehåndtering i EU.
Regeringen støtter samtlige punkter på dagsordenen. Regeringens holdning er
uddybet i det vedlagte samlenotat.
9. maj 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
561626
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Bilag:
Samlenotat til rådsmødet den 23. maj 2025
Side 1/1