Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 81
Offentligt
3003661_0001.png
SÅDAN KAN I TILTRÆKKE
OG FASTHOLDE FLERE KVINDER
PÅ JERES STUDIESTED
– en konkret håndbog til
mere diversitet på IT-uddannelserne
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Diversitetguide fra PROSA, din IT-fagforening om at tiltrække og fastholde kvinder på it-uddannelserne
3003661_0002.png
HVORFOR ER DIVERSITET
I IT-BRANCHEN VIGTIG?
IT-løsninger er noget, vi alle sammen bruger, om vi sidder herhjemme
i lille Danmark, i Qatar eller i Kina. Uanset hvilken nationalitet, religion
eller seksualitet vi har. Teknologi gør en forskel. Både på det helt store
plan hvor teknologi styrer hele vores infrastruktur, på det nære plan hvor
vores sociale liv udleves og planlægges, og helt ned på detaljeplanet
når vi scanner varerne i supermarkedet og undgår den lange kø.
Derfor er det vigtigt, at de, der laver vores IT-produkter, repræsenterer
et bredt udsnit af befolkningen. Det er svært at opdage behov, man ikke
selv har. Derfor skal vi fokusere på at få meget større diversitet i IT-faget.
Vi skal have folk af alle nationaliteter, religioner, seksualiteter, handicap og
neurodiversiteter. Og vi skal have flere kvinder. Mange flere kvinder.
Og hvorfor er det så ekstra vigtigt at have fokus på kvinder? Det er det, fordi
kvinder er meget underrepræsenterede i IT-branchen og udgør under 30%
af hele faget. Det har betydning for kvinder i mange sammenhænge, bl.a.:
1. Ansigts- og stemmegenkendelse har sværere ved at genkende kvinder
og mennesker med farvet hud. Det kan være en irriterende bagatel
i hverdagen, men disse teknologier bruges i stigende grad i forskellige
sammenhænge. Fx i forbindelse med opklaring af kriminalitet og til
diverse assisterende teknologier i sundhedssektoren.
2. Kvinder har andre behov og udfordringer end mænd, når det kommer
til sundhed, som skal medtænkes i vores fremtidige velfærdsteknologi.
3. Vores smartphones indeholder efterhånden hele vores liv, men størrelsen
på telefonerne vokser hele tiden. At bruge mobilen med kun én hånd
er efterhånden de færreste forundt, også for de fleste mænd, men selv
mini-udgaverne er for store til de fleste kvinder.
Vi har derfor lavet denne kompakte guide til at få mere diversitet på
studiestederne. Vores fokus er på kvinder, men de fleste tiltag kan bruges
til at arbejde med diversitet generelt. Vi har kogt en masse interessante
interviews og forskning ned til det allervigtigste, og hvis du gerne vil læse
endnu mere, så se vores litteraturliste til sidst. Vi når desværre ikke hele
vejen rundt i denne håndbog, men vi håber, at du kan finde nogle gode
råd og inspiration, som kan bruges på din uddannelsesinstitution.
Vi hører også gerne fra dig, hvis du har erfaringer, du gerne vil dele.
Rigtig god læsning.
Amanda Christiansen
Forbundssekretær
PROSA – Forbundet af It-professionelle
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Diversitetguide fra PROSA, din IT-fagforening om at tiltrække og fastholde kvinder på it-uddannelserne
3003661_0003.png
PEOPLE VS. THINGS
Én af dem, der har beskæftiget sig meget med
kønsdiversitet på IT-uddannelser, er Claus Brabrand
fra ITU, professor og Head of Center for Computing
Education Research (CCER). Han står bag en masse
forskning, artikler og informationsvideoer om netop
dette emne. Og der er en klar tendens: Kvinder
reagerer bedre på mennesker end på ting, altså
people vs. things.
“Der er en tydelig tendens, der viser, at 52% af
kvinder har en stærk præference for opgaver,
der tager udgangspunkt i mennesker.
Mændene har ikke i samme grad en præference,
de arbejder næsten lige så gerne med ting som
med mennesker, så det er win-win at have
opgaver, der fokuserer på mennesker fremfor
ting.“ Det er vigtigt at understrege, at det er en
tendens: det er ikke
alle
kvinder, der foretrækker
mennesker fremfor ting, og det er ikke
kun
kvinder, der foretrækker opgaver med mennesker.
Claus Brabrand fortæller videre: “Det interessante
er, at det især gælder hos dem, der ikke har
programmeret før, og det er uanset køn: hvis
man ikke har programmeret før, foretrækker
man klart opgaver med mennesker fremfor ting.“
Det betyder også, at opgaver, der handler om
mennesker, kan være med til at tiltrække nogle
andre slags mænd end de “klassiske“, fx mænd,
der ellers havde valgt jura eller medicin. “Det er
jo fedt at kunne appellere til både kvinder og en
mere divers gruppe af mænd. Vi vil gerne tænke
diversitet meget mere bredt end “kun“ køn,“
fortæller Claus Brabrand.
På UCL har de allerede gjort sig mange tanker
om
people vs. things
i undervisningen fortæller
Dorthe Skriver Bonderup, uddannelseschef for
marketing-, multimedie-, og IT-uddannelserne og
Christine Cosmus P. R. Diederichsen, uddannelses-
leder for marketing og datamatiker.
De har begge erfaret, at det kan være en stor
opgave, hvis hele undervisningen skal rettes mod
people
i stedet for
things.
“Vi vil rigtig gerne lave
virksomheds-cases, som har det menneskelige
aspekt, og hvor de studerende kan arbejde
med noget, der virkelig gør en forskel. Men de
virksomhedssamarbejder, vi har, er bare mere
things
orienterede,“ fortæller Christine C. P. R.
Diederichsen.
At omstrukturere al undervisning, er en meget
stor arbejdsopgave. Det kan derfor være en fordel
at starte i det små med opgaveformuleringer
og eksamensopgaver. Som Claus Brabrand, ITU,
erfarede: det eneste ekstra arbejde er at lave selve
opgaveformuleringerne, for løsningerne er de
samme.
“Der er en tydelig
tendens, der viser,
at 52% af kvinder har
en stærk præference
for opgaver, der
tager udgangspunkt
i mennesker.“
→
3
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Diversitetguide fra PROSA, din IT-fagforening om at tiltrække og fastholde kvinder på it-uddannelserne
3003661_0004.png
Konkrete ting, I kan gøre
på jeres studiested
• Lav jeres opgaveformuleringer og
eksamensopgaver om, så de handler om
mennesker i stedet for ting. Eller endnu
bedre: hav to valgmuligheder, en om
mennesker og en om ting.
• Kig på jeres større cases og virksomheds-
samarbejder: kan de gentænkes, så de
appellerer til et bredere udsnit af de
studerende?
• Kig på fagene. Er det muligt at tilbyde
nogle valgfag, der omhandler interaktion,
sundhed, etik eller andet? Eller er det
muligt at ændre en smule i nogle fag, så
de kan indeholde lidt flere elementer, der
taler til et bredere udsnit af studerende?
→
Eksempel på people vs. things, hvor den samme
opgave kan have en menneskelig vinkel eller en
teknologisk vinkel. (Brabrand et al, 2021, s. 15)
Når vi snakker
people vs. things
er der en sidste,
men meget omfattende, mulighed: Uddannelsen
og fagsammensætningen kan tilpasses, så der
kommer nogle fag ind, der handler mere om
interaktionen mellem mennesker og teknologi.
Den fremgangsmåde vil Claus Brabrand dog ikke
umiddelbart anbefale, da det er en meget stor
opgave: “Det er bedre at starte med noget småt,
end at bide over for meget, så man går i stå med
arbejdet“.
Eksempel fra Computing Educational Activities Involving People Rather Than Things
Appeal More to Women (Recruitment Perspective), side 15.
Imagine that you have to write an assignment in the programming class about something you
read in an article. You can choos to write about one of two articles:
ARTICLE A
ARTICLE B
Artificial intelligence gets new breakthrough
in text reading
A new wave of text-to-speech AI has been made
to understand the content of a text and thus adapt
its reading to the mood using advanced machine
learning.
Artificial intelligence gets new breakthrough
in factories
A new wave of AI for factory robots has been made to
recognize objects and thus work more independently
using advanced machine learning.
4
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Diversitetguide fra PROSA, din IT-fagforening om at tiltrække og fastholde kvinder på it-uddannelserne
3003661_0005.png
SPROG OG
REPRÆSENTATION
“Vi vil så gerne have kvindelige undervisere, men de
sidste to gange vi har søgt, har vi ikke fået en eneste
kvindelig ansøger!“ fortæller Dorthe B. Skriver, UCL.
Det er en velkendt udfordring: kvinder er stærkt
underrepræsenterede i IT-branchen, og derfor kan
det også være en udfordring at finde kvindelige
undervisere. Men så må man gøre som de to
kvindelige ledere på UCL og tænke lidt ud
af boksen: “Vi har et netværk for de kvindelige
studerende, hvor vi gerne er på virksomheds-
besøg én gang i semesteret. Og det skal simpelt-
hen være en kvindelig ansat eller leder, der viser
os rundt, for det er vigtigt for de studerende
at se opnåelige rollemodeller,“ fortæller Christine
C. P. R. Diederichsen.
Når det kommer til sprog, er det også en god
idé at ændre ord som “konkurrencedygtig“,
“ihærdighed“, “ambitiøs“, “ekspert“ og andre ord,
der er forbundet med individualitet og de såkaldte
“klassiske maskuline træk“. Disse ord virker
afskrækkende på mange kvinder. Sæt derimod
fokus på innovation, gruppearbejde, fællesskab,
læring og i jeres beskrivelser af fag, uddannelser og
i reklamemateriale udvikling (Perez, 2019, s. 110-111).
Konkrete ting, I kan gøre
på jeres studiested
• Kig jeres reklamer og billeder igennem:
–
Viser jeres materiale, hvordan vi
mennesker kan bruge teknologi
i vores dagligdag?
–
Er der menneskelige relationer
eller interaktion med?
• Undersøg jeres forklaring af IT som
fagområde og af fagbeskrivelserne.
Forklarer I det menneskelige aspekt
i teknologi, muligheden for at påvirke
verden, og hvad man får ud af de
enkelte fag?
• Vær opmærksom på sprogfælder såsom
“når programmøren skal finde sine fejl, skal
han huske at…“. Vær opmærksom på det i
materiale og i undervisningen.
• Undgå at lægge vægt på de klassiske
maskuline kvaliteter såsom “konkurrence-
dygtig“ og “ekspert“. Fortæl derimod gerne
om fællesskab, læring og udvikling.
• Hav også gerne fokus på sproget i jeres
jobopslag, da det vil kunne appellere til
flere kvindelige kandidater.
Konkrete ting, I kan gøre
på jeres studiested
• Arranger virksomhedsbesøg, hvor I bliver
vist rundt af en kvindelig ansat eller leder.
• Hyr kvindelige gæsteforelæsere.
• Fokuser på opnåelige rollemodeller, ikke
superstjerner som virker uopnåelige. I kan
bl.a. opfordr jeres kvindelige studerende til
at blive instruktorer, mentorer og/eller
tutorer.
Claus Brabrands forskning viser, at repræsentation
i både sprog og billeder, gør en meget stor forskel.
ITU har siden 2015 haft fokus på at rette både
sprog og billeder til, så det i højere grad handler
om mennesker og interaktioner. “Det er jo menne-
sker, der skal bruge teknologien. Vi er med til at
ændre verden! Hvis man vil have indflydelse på
udviklingen og samfundet, så skal man vælge IT.
Og det vigtigste ved al teknologi er jo brugeren:
det er personen, der bruger teknologien, der er
i centrum. Der er vigtigt at fortælle“. Så det har de
gjort ved ITU, og når de sammenligner deres eget
materiale med andre universiteter, kan de se en
klar forskel – både på materialet og på andelen
af kvindelige studerende. Se Brabrands eksempler
her, ca. 2:13-2:20.
1. Invisible Women – Exposing Data Bias in a World Designed for Men, side 110-111.
5
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Diversitetguide fra PROSA, din IT-fagforening om at tiltrække og fastholde kvinder på it-uddannelserne
3003661_0006.png
GODE SOCIALE RAMMER
OG TRIVSEL PÅ STUDIET
Det er vigtigt at have fokus på både de sociale rammer
og det psykiske miljø på jeres uddannelsesinstitution.
Pernille Bjørn, professor ved Datalogisk Institut
på Københavns Universitet, har også lavet en
masse forskning om diversitet i IT-faget. Hun er
medforfatter på bogen
Diversity in Computer
Science,
hvor hun bl.a. skriver, at uoptimale
læringsmiljøer gør størst skade på minoriteterne.
Derfor er det ekstra vigtigt at kigge på lærings–
miljøet generelt, da forbedringer vil gavne alle
de studerende, men især minoriteterne (Bjørn
et al, 2023, s. 98). Denne pointe understøttes af
blandt andre Claus Brabrand, som har gjort sig
to praktiske erfaringer:
• Kvinder og grupper med kvinder oplever
mere stress i den første uge ved en ny opgave
(Barkhuus et al, 2023, s. 5-8).
• Kvinder føler sig mindre vejledt og mere
usikre, hvis de ikke har menneskelig interaktion
som en del af deres opgavevejledning og
feedback (Brabrand et al, 2023, s. 6).
Også her er der tale om en tendens: det er ikke
alle
kvinder, der oplever mere stress, og der er
ikke
kun
kvinder, der oplever stress i disse to
situationer. Det er derfor relevant for alle stude-
rendes trivsel at kigge på mulighed for og
mængden af personlig vejledning, sparring
og feedback.
Det er oplagt for jer at undersøge muligheden
for et introducerende forløb. Her er det vigtigt
at lægge vægt på, at det er et frivilligt forløb,
og at det
kun
er for begyndere. Som Christine
C. P. R. Diederichsen siger, så kan det være svært
at forklare de kommende studerende, at de kan
få et forberedende programmeringskursus, og
samtidig få dem til at forstå, at forudgående
kendskab til kodning ikke er nødvendigt.
Alligevel er der god grund til at give det et skud.
Som blandt andre Pernille Bjørn, KU, skriver,
er det problematisk at undervise store gruppe
studerende med meget stor akademisk spredning.
Det får de mindre erfarne studerende til at føle
sig dumme, uforberedte og at de har valgt det
forkerte studie (Bjørn et al, 2023, s. 98).
Claus Brabrand fra ITU har erfaret, at et tre dages
kursus er nok til, at de nervøse studerende føler
sig godt klædt på. Det giver de studerende mere
ro på og hjælper dem til at komme godt igennem
de første, kritiske semestre (Brabrand et al, 2023,
s. 3-5). Brabrand fortæller desuden, at ITU gjorde
sig umage med at understrege, at introduktions–
kurset er frivilligt og udelukkende for begyndere.
De studerende med for stor forhåndsviden blev
sendt hjem igen.
Kvindenetværk kan også være et greb for at skabe
bedre studiemiljø for de kvindelige studerende.
På UCL har de haft god erfaring med at indføre
kvindenetværk på datamatiker-uddannelsen.
“Det har givet kvinderne nogle gode oplevelser
sammen, det er dejligt at have nogle at sparre
med.“ Kvindenetværk kan være en god mulighed
for at skabe trygge rammer til både sparring,
“dumme“ spørgsmål og inspiration. Christine
C. P. R. Diederichsen fortæller videre, at det kan
være et rigtig godt værktøj til at finde kvinder,
der gerne vil fungere som mentorer og som
rollemodeller fremover. “Vi får nogle rigtig gode
relationer, og der er flere af vores tidligere
studerende, der gerne vil hjælpe os stadigvæk.“
6
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Diversitetguide fra PROSA, din IT-fagforening om at tiltrække og fastholde kvinder på it-uddannelserne
3003661_0007.png
Konkrete ting, I kan gøre
på jeres studiested
• Etabler kvindenetværk, da det kan være
til gavn for de kvindelige studerende,
og kan gøre det fremtidige diversitets-
arbejde lettere for jer.
• Giv faglige introforløb. Det skal kommunikeres
tydeligt, at det er frivilligt og kun er for
nybegyndere. Studerende med for højt
niveau skal sendes hjem igen.
• Sørg for at have uddybede opgave-
beskrivelser og giv mulighed for personlig
sparring og feedback, så de (især kvindelige)
studerende føler sig godt klædt på.
• Vejledning og feedback gennem
teknologi sparrer tid, men kan skabe
dårligt studiemiljø for netop nogle af
de studerende I gerne vil fastholde.
Giv derfor muligheden for menneskelig
interaktion til de studerende, som
ønsker det.
“Kvindenetværk kan være
en god mulighed for at
skabe trygge rammer til
både sparring, “dumme“
spørgsmål og inspiration.“
7
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Diversitetguide fra PROSA, din IT-fagforening om at tiltrække og fastholde kvinder på it-uddannelserne
3003661_0008.png
MISTRIVSEL
Det kan ikke undgås at nogle studerende mistrives,
og det er heller ikke al mistrivsel, I som institution
kan gøre noget ved. Noget af det vigtigste ved
mistrivsel er, hvordan I håndterer det:
• Ved de studerende, hvor de kan henvende sig?
• Er der mulighed for anonym sparring om trivsel?
• Føler de studerende, at deres udfordringer bliver
taget alvorligt?
For at gøre trivslen bedre, kan I med stor fordel
sørge for, at jeres undervisere er godt klædt på
bl.a. gennem interne kurser om ubevidst bias,
normkritik og redskaber til at spotte studerende,
der har det svært. Det er naturligvis også en fordel,
hvis underviserne kan henvise til tilbud, der kan
hjælpe fx ekstra lektiehjælp, en skolepsykolog
eller hjælperedskaber til neurodiverse studerende
(Begel et al, 2024, s. 14). Neurodiverse studerendes
behov er et emne, der desværre er meget overset,
og som vi i denne korte håndbog ikke dykker
yderligere ned i. Lær mere om de mange usynlige
behov neurostuderende har i artiklen af Begel. A
et al, 2024: Neurodiversity and the Accessible
University: Exploring Organizational Barriers,
Access Labor and Opportunities for Change.
Et svært men vigtigt spørgsmål er, om I får
gentagende klager over en underviser?
Tag klagerne alvorligt, uanset om det handler
om undervisningen eller om opførslen. Under-
viserne er toneafgivende for de studerende,
og upassende jokes og kommentarer kan
derfor hurtigt blive hverdagskost og en fast del
af studiemiljøet, hvis underviseren praktiserer
upassende opførsel.
Et sidste greb i forhold til mistrivsel og til at få
indblik i jeres studerendes studiemiljø er at lave
trivselsundersøgelser. I PROSA har vi lavet en
undersøgelse af chikane og krænkelser kaldet
Knæk Koden,
som desværre viser, at 24,3% af
de adspurgte kvindelige studerende har oplevet
krænkende eller nedladende verbale kommentarer
om deres køn. 12,2% af de kvindelige studerende
har oplevet uønskede fysiske berøringer, omfavnel-
ser eller kys (KVINFO & PROSA, 2020, s. 25-27).
Vi anbefaler derfor, at studiesteder løbende laver
temperaturmålinger på trivsel, chikane og
krænkelser. Når I laver trivselsundersøgelser,
så stil gerne konkrete spørgsmål, da både trivsel,
chikane og krænkelser kan være lidt abstrakte emner
at spørge ind til (KVINFO & PROSA, 2020, s. 20).
Prøv derfor at spørge ind til:
“Har du oplevet symptomer på stress? (fx voldsom
hovedpine, problemer med at sove eller koncentra-
tionsbesvær)“ i stedet for “Har du oplevet mistrivsel
på dit studie?“
Eller: “Har du været udsat for krænkende
eller nedladende kommentarer om dit køn?
(fx vittigheder om dit køn, eller nogen udtaler
at dit køn ikke er egnet til et bestemt arbejde/
opgave?“ i stedet for “Har du været udsat for
seksuel chikane?“
Konkrete ting, I kan gøre
på jeres studiested
• Kan de studerende klart og tydeligt
se, hvor de skal henvende sig hvis de
mistrives?
• Er der mulighed for anonym hjælp?
• Er underviserne klædt på til at kunne
håndtere studerende der mistrives?
• Har underviserne fået redskaber til
at håndtere studerende med forskellige
behov?
• Lav trivselsundersøgelser, der også
spørger ind til chikane og krænkelser.
• Stil gerne konkrete spørgsmål med
eksempler, så de studerende bedre
kan forholde sig til spørgsmålene.
“Tag klagerne alvorligt, uanset om
det handler om undervisningen eller
om opførslen. Underviserne er tone-
afgivende for de studerende, så sexistiske
og racistiske jokes og kommentarer
kan hurtigt blive hverdagskost og
en fast del af studiemiljøet.“
8
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Diversitetguide fra PROSA, din IT-fagforening om at tiltrække og fastholde kvinder på it-uddannelserne
3003661_0009.png
ORGANISATORISKE
GREB
Nu da vi har gennemgået de mere lavpraktiske
og konkrete råd, er det på høje tid at dykke dybere
ned og tale om årsagen til, at vi har en skæv køns-
fordeling på studiestederne: kulturen og strukturerne.
Strukturer og kultur er den bagvedliggende faktor,
og alle de praktiske og konkrete råd er i høj grad
symptombehandling (Bjørn, 2023, s. 97). Den
bagvedliggende årsag må jo siges at være den
vigtigste, så hvorfor har vi gemt dette til sidst?
Det har vi gjort af flere årsager:
• Du har taget det første skridt ved at læse med.
Det viser, at du er interesseret i mere diversitet,
og at du leder efter nogle greb.
• “Du skal ændre strukturen og kulturen på din
uddannelsesinstitution for at få mere diversitet“
er en ret stor og uoverskuelig opgave. Det er
vigtigere at komme i gang med nogle konkrete
tiltag, end slet ikke at gøre noget.
• Strukturer og kultur er nogle abstrakte størrelser
og det kan være svært at gennemskue, hvad
udfordringerne overhovedet er.
• Hvis I begynder at arbejde på nogle af de
konkrete forslag, vil I også indirekte arbejde på
kulturen. Det vil måske også gøre det nemmere
for jer at opdage de problematiske strukturer,
der ligger bag.
Repræsentation og sprog er nogle af de strukturer,
der kan modarbejde diversitet på jeres uddannelses-
institution, som vi allerede har været inde på.
Men gentænk også gerne de symboler og narrativer
I bruger om både uddannelsen og de studerende.
Snakker I gerne om, at jeres fællesskab består af
“IT-nørden i kælderen, der er lidt socialt akavet,
men meget glad for pizza“? Eller laver underviseren
mange kulturelt interne eller meget tekniske jokes?
Pas på med det, for det kan virke afskrækkende på
alle de studerende, der ikke kan identificere sig med
det billede (Bjørn & Borsotti, 2022, s. 776-777).
→
9
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Diversitetguide fra PROSA, din IT-fagforening om at tiltrække og fastholde kvinder på it-uddannelserne
3003661_0010.png
→
kønsstereotyper og krænkende adfærd. Det er
desuden en god idé at indføre nultolerance
overfor krænkende adfærd og udarbejde kodekser
for god adfærd (KVINFO & PROSA, 2020, s. 12).
Endelig kan jeres uddannelsesinstitution muligvis
finde en måde at gøre diversitetsarbejde karriere-
fremmende? For dem der beskæftiger sig med
diversitet, er det et velkendt problem, at de ikke
bliver belønnet: det kaster ingen løn af sig, det
hjælper ikke på funding, det giver ingen forfrem-
melser eller prestige. At komme frem i den akade-
miske verden er hårdt arbejde og kan være meget
konkurrencepræget, så hver time man tager ud til
diversitetsarbejde, er en time, man ikke kan bruge
på forskning, søge midler eller deltage i research-
komiteer (Bjørn et al, 2023, s. 106-107). Der vil
givetvis være flere kvinder (og andre minoriteter),
der vil tage sig tid til diversitetsarbejde, hvis det
ikke længere hæmmer deres karriere.
Arbejd i stedet på at skabe en åben og inkluderende
fortælling om jeres uddannelser. Tag desuden gerne
normer og events op til revidering (Bjørn et al, 2023,
s. 99-100). Er det fx normalt at den første undervis-
ningsdag sluttes af med et besøg i fredagsbaren?
Socialt samvær er vigtigt, men husk på, at det kan
være en lidt overvældende, måske endda en
decideret ubehagelig oplevelse, at være den eneste
kvinde blandt 50 fulde unge mænd – især hvis der
er tale om meget unge studerende. Giv derfor gerne
mulighed for forskellige sociale aktiviteter med og
uden alkohol (KVINFO & PROSA, 2020, s. 45).
Én af måderne at få mere diversitet i IT-branchen
er at få flere kvindelige undervisere og mere under-
visningsmateriale lavet af kvinder: de er gode og
opnåelige rollemodeller for de kvindelige studerende,
og viser tydeligt, at man sagtens kan være god til
IT og være kvinde. Desværre viser forskning, at
det er sværere at blive publiceret, at få fonde, blive
nomineret til priser og at blive professor som kvinde
(Bjørn et al, 2023, 106-109). Det skal vi gøre op
med i den akademiske verden, og en måde din
uddannelsesinstitution kan bidrage er at lave såkaldte
promotion paths,
altså forfremmende karriereveje
for underrepræsenterede grupper (Bjørn et al, 2023,
s. 110).
Det er dog vigtigt, at der ikke kun er fokus på at
få flere kvinder ind i faget. Det nytter ikke at få
en masse kvinder ind i faget, hvis arbejds- og
studiemiljøet får dem til at forlade branchen igen.
Derfor er det vigtigt, at der kommer et øget fokus
på arbejdsmiljø og studiemiljø. Både undervisere,
administrativt personale og ledere bør undervises
i normkritik og få værktøjer til at håndtere
Konkrete ting, I kan gøre
på jeres studiested
• Start et sted. Det er bedre at gøre
noget end ingenting!
• Vær kritisk overfor jeres fortælling
om jeres studiested og uddannelses-
institution. Undgå stereotyper, da det
skræmmer andre slags studerende væk.
• Alle ansatte og ledere har godt af
undervisning i normkritik og at få
redskaber til at håndtere krænkende
adfærd og diskrimination.
• Udarbejd adfærdskodekser, gerne
i fællesskab.
• Lav forfremmende karriereveje for kvinder
og andre underrepræsenterede grupper.
• Anerkend vigtigheden af diversitetsarbejde:
også når der skal uddeles midler, indstilles
til priser og forfremmes.
10
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Diversitetguide fra PROSA, din IT-fagforening om at tiltrække og fastholde kvinder på it-uddannelserne
3003661_0011.png
LITTERATURLISTE
Barkhuus, L., Brabrand, C., Inie, N. & Westh, B. H. (2023).
Gender Differences in the Group.
www.itu.dk/people/brabrand/FIE-2023.pdf
Proc. 53rd Frontiers in Education Conference, FIE.
Begel, A., Bjørn, P. & Borsotti, V. (2024).
Neurodiversity and the Accessible University:
Exploring Organizational Barriers, Access Labor and Opportunities for Change.
I: PACM on Human-Computer Interaction, Vol. 8, No. CSCW1, Article 172.
Bjørn, P. & Borsotti, V. (2022).
Humor and Stereotypes in Computing: An Equity-focused Approach to Institutional Accountability.
I: Computer Supported Cooperative Work (CSCW) 31: 771-803. Springer.
Bjørn, P., Borsotti, V. & Menendez-Blanco, M. (2023).
Diversity in Computer Science – Design Artifacts for Equity and Inclusion. Springer.
www.link.springer.com/book/10.1007/978-3-031-13314-5
Brabrand, C., Grabarczyk, P. & Nicolajsen, S. M. (2022).
On the Effect of Onboarding ComputingStudents without Programming-Confidence or -Experience.
www.itu.dk/people/brabrand/koli-2022.pdf
I: Koli Calling, November 17–20, Koli, Finland.
Brabrand, C., Kristiansen, N. G. & Nicolajsen, S. M. (2023).
Feedback on Student Programming. Exercises: Teaching Assistants vs Automated Assessment Tool.
www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0164121223002820
I: Koli Calling, November 16–19, Koli, Finland.
Brabrand, C., Christensen I. M., Marcher, M. H., Grabarczyk, P. & Graversen, T. (2021).
Computing Educational Activities Involving People Rather Than Things Appeal More to Women.
www.itu.dk/people/brabrand/ICER2021-recruitment.pdf
I: ACM Conference on International Computing Education Research, ICER, s. 127-144.
KVINFO & PROSA – Forbundet af It-professionelle (2020) Knæk koden.
Lokaliseret den 20.05.2024 på:
www.kvinfo.dk/wp-content/uploads/2021/12/Knaek-Koden-Studerende.pdf
Perez, C. C. (2019).
Invisible Women – Exposing Data Bias In a World Designed For Men.
UK: Vintage, Penguin Random House.
Sådan kan I tiltrække og fastholde
flere kvinder på jeres studiested
– en konkret håndbog til mere
diversitet på IT-uddannelserne
Udgivet af Prosa, marts 2025.
Foto
Unsplash og Prosa
Design
BGRAPHIC
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Diversitetguide fra PROSA, din IT-fagforening om at tiltrække og fastholde kvinder på it-uddannelserne
3003661_0012.png
VIL DU GERNE
VIDE MERE?
Så besøg gerne Claus Brabrand, Ph.D., Head of Center for Computing
Education Research, IT-Universitetet i København på hans hjemmeside:
www.itu.dk/people/brabrand.
De tre artikler fra 2020 der starter med “Computing Educational…“ handler alle
om people vs. things.
Du kan også se Claus Brabrand give en god og overskuelig præsentation om people
vs. things: www.youtube.com/watch?v=M5R761leQSw&t=8423s fra 01:44-02:35.
Eller læse artiklen fra PROSAbladet om Claus Brabrand og people vs. things:
www.prosabladet.dk/nyheder/nyhed/bedre-balance-i-it-verdenen.
Du er naturligvis også velkommen til at tage fat i PROSA på [email protected].