UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. sikkerheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden for rumaktiviteter i Unionen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 135
Offentligt

Udvidet grund- og nærhedsnotat

Modtager(e)

> Folketinget

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikkerhe-

den, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden for rumaktiviteter i

Unionen

KOM (2025) 335

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen præsenterede den 25.

juni 2025 deres forslag til en ”For-

ordning om sikkerheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden for rumakti-

viteter i

Unionen”

(KOM) 2025/0335. Dansk sprogversion af forslaget er modtaget

den 8. september 2025.

Forslaget har til formål at styrke europæisk konkurrenceevne og styrke sikkerhed,

modstandsdygtighed og miljømæssig bæredygtighed af rumaktiviteter gennem

harmonisering af regler, standarder og krav relateret til de områder.

Forslaget indebærer harmoniserede krav til autorisationsprocessen ift. rumaktivitet

som en forudsætning for at kunne levere rumtjenester og rumbaserede data i EU.

Nationale kompetente myndigheder skal give tilladelse og føre tilsyn med natio-

nale rumaktiviteter i Unionen, mens den Europæiske Unions Agentur for Rumpro-

grammet (EUSPA), skal gøre det for aktører fra tredjelande og for internationale

organisationer.

For så vidt angår de krav og standarder, der fremsættes, er forslaget fokuseret på

hhv. 1) sikkerhed og bæredygtighed i rummet, herunder rumtrafikstyring og rum-

skrot, 2) modstandsdygtighed, herunder cybersikkerhed og 3) miljømæssig bære-

dygtighed.

Regeringen støtter forslagets ambition om at styrke den europæiske rumsektors

konkurrenceevne ved at modvirke barrierer på det indre marked. Regeringen støt-

ter ligeledes ambitionerne om at fremme sikkerhed og bæredygtighed for rumakti-

viteter, herunder håndtering af rumskrot.

Regeringen finder det væsentligt, at de administrative byrder forbundet med for-

slaget nedbringes så vidt muligt, og i særdeleshed at SMV’er ikke rammes

dispro-

portionalt.

Regeringen finder det endvidere centralt, at der skabes større klarhed om forhol-

det til direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsni-

veau i hele Unionen (NIS2-direktivet), direktivet om kritiske enheders modstands-

dygtighed (CER-direktivet) samt de gældende krav både ift. cybersikkerhedsforan-

staltninger, fysiske modstandsdygtighedsforanstaltninger og rapporteringsforplig-

telser. De specifikke krav i forslaget til cybersikkerhed bør i praksis føre til et hø-

jere cybersikkerhedsniveau i rummet end den gældende lovgivning på området.

6. oktober 2025

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Forskning, Innovation og

Internationalt samarbejde

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Sagsbehandler

Peter Johansen Qvist

Tel. 72 31 85 92

[email protected]

Ref.-nr.

598817

Side 1/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. sikkerheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden for rumaktiviteter i Unionen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Regeringen forholder sig i den sammenhæng kritisk over for oprettelsen af nye

netværk og parallelle strukturer, som kan skabe usikkerhed om anvendelsesområ-

det og som risikerer at opstille komplekse krav til virksomheder, hvilket strider mod

ønsket om enklere regulering i EU, og som kan svække den samlede indsats for

cyberhændelses- og krisehåndtering i EU.

Endeligt, er det vigtigt for regeringen, at forslaget afspejler EU-medlemsstaternes

enekompetence på forsvars- og sikkerhedsområdet.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen præsenterede den 25. juni

2025 deres forslag til en ”For-

ordning om sikkerheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden for rumakti-

viteter i Unionen” (KOM) 2025/0335. Dansk sprogversion af forslaget er modtaget

den 8. september 2025.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten og den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde (TEUF), artikel 114, og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF, artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret fler-

tal.

Europa-Kommissionen henviser til, at en stigende efterspørgsel efter rumbase-

rede data og tjenester samt lavere omkostninger ved fremstilling og opsendelse af

satellitter har resulteret i stødt stigende antal rumaktiviteter, herunder fra flere og

flere nye aktører.

Europa-Kommissionen anfører, at de mange forskellige nationale tiltag til at imø-

dekomme og understøtte den udvikling har skabt et fragmenteret retsligt landskab,

som skaber udfordringer for rumsektoren. Udfordringer med at navigere i dette

hæmmer den europæiske rumindustris konkurrenceevne. Dermed argumenterer

Europa-Kommissionen for behovet for et initiativ, der kan støtte udviklingen og

funktionen af det indre marked for rumsektoren.

De politiske retningslinjer for Europa-Kommissionen 2024-2029 og Draghi-rappor-

ten peger på rummet som et vigtigt strategisk indsatsområde for EU. I den sam-

menhæng anbefales det at etablere en fælles europæisk lovgivningsramme for et

indre marked for rumaktiviteter.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at styrke europæisk konkurrenceevne, sikkerhed, mod-

standsdygtighed og miljømæssig bæredygtighed af rumaktiviteter gennem harmo-

nisering af regler, standarder og krav relateret til de områder.

Forslaget er inddelt i syv afsnit:

−

Afsnit 1: Almindelige bestemmelser.

Afsnittet beskriver forslagets anvendelsesområde samt de generelle regler

for tilladelse til registrering af og tilsyn med rumaktiviteter.

−

Afsnit 2: Tilladelse til og registrering af rumaktiviteter.

Side 2/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. sikkerheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden for rumaktiviteter i Unionen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afsnittet fremsætter betingelserne for tilladelse til at udføre rumaktiviteter,

herunder ansøgningsproceduren. Dertil fastsættes rollerne i denne proces

for hhv. medlemsstaternes kompetente myndigheder og EUSPA. Til sidst

fastsættes undtagelser og lempelser af reglerne for specifikke kategorier af

rumoperatører i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

−

Afsnit 3: Styringsaspekter

Afsnittet fastslår principperne for medlemsstaternes forvaltning af rollen som

national kompetent myndighed ifm. tilladelser og tilsyn med rumaktiviteter,

herunder udpegelsen af kompetente myndigheder. Dertil beskrives proce-

durer for udpegelsen af tekniske organer, som skal bistå myndighederne i

deres vurderinger ifm. tilladelser. Desuden beskrives den rolle, EUSPA til-

deles i forbindelse med implementering af forslaget.

−

Afsnit 4: Tekniske krav

Afsnittet indeholder kapitler med de krav, som udbydere og operatører skal

opfylde for at opnå tilladelse. Disse vedrører hovedsageligt sikkerhed, mod-

standsdygtighed og miljømæssig bæredygtighed.

−

Afsnit 5: Ækvivalensafgørelser, internationale aftaler og regler for internatio-

nale organisationer

Afsnittet beskriver Europa-Kommissionens muligheder for at træffe ækviva-

lensafgørelser vedrørende operatører fra tredjelande. Dertil fastsættes reg-

lerne for internationale organisationers rolle ifm. rumaktiviteter.

−

Afsnit 6: Støtteforanstaltninger

Afsnittet fremsætter en række foranstaltninger til at hjælpe aktører med at

opveje gennemførselsomkostninger ved forslaget. Dertil fremsættes fælles

rammer for tildeling af et EU-rummærke til rumoperatører, der frivilligt øn-

sker at opfylde højere krav til sikkerhed, modstandsdygtighed og miljømæs-

sig bæredygtighed ud over dem, der er fastsat i forordningen.

−

Afsnit 7: Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser.

Afsnittet fastsætter Europa-Kommissionens beføjelser til at vedtage delege-

rede retsakter og gennemførselsretsakter. Slutteligt beskrives overgangspe-

rioder og datoen for ikrafttrædelse og anvendelse af loven, såfremt den ved-

tages.

Forslagets anvendelsesområde omfatter rumoperatører i EU samt tredjelandes

operatører og internationale organisationer, der ønsker at levere rumtjenester,

herunder rumdata, i EU.

Forslaget indebærer harmoniserede krav til autorisationsprocessen ift. rumaktivitet

som en forudsætning for at kunne levere rumtjenester og rumbaserede data i EU.

Nationale kompetente myndigheder skal give tilladelse og føre tilsyn med natio-

nale rumaktiviteter i Unionen, mens EUSPA skal påtage sig disse opgaver for ak-

tører fra tredjelande og for internationale organisationer.

De nationale kompetente myndigheder skal meddele EUSPA om alle godkendte

rumoperatører, hvorefter EUSPA skal registrere operatørerne i EU-registret over

Side 3/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. sikkerheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden for rumaktiviteter i Unionen, fra uddannelses- og forskningsministeren

rumobjekter (URSO). En registrering heri er en forudsætning for at kunne levere

rumbaserede tjenester og data i Unionen. Forslaget indeholder en række styrings-

principper og krav til de nationale myndigheders organisering samt krav til, hvorle-

des de skal varetage godkendelses- og tilsynsaktiviteter. EUSPA vil få tildelt en

lang række nye opgaver, herunder særligt varetagelsen af tilladelsesprocessen for

rumoperatører fra tredjelandes og for EU-ejede aktiver.

For så vidt angår de krav og standarder, der fremsættes, er forslaget fokuseret på

hhv. 1) sikkerhed og bæredygtighed i rummet, herunder rumtrafikstyring og rum-

skrot, 2) modstandsdygtighed, herunder cybersikkerhed, og 3) miljømæssig bære-

dygtighed.

Sikkerhedskapitlet omhandler både løfteraketter og rumfartøjer. For så vidt angår

løfteraketter, stilles der krav til sikker opsendelse og genindtræden, herunder pro-

cedurer og tekniske krav for operatører. Der er også krav om minimering af rum-

skrot i kredsløb, rumfartøjers sporbarhed og kollisionsundgåelse. Operatører på-

kræves at koordinere med myndigheder for at mindske risiko for kollisioner.

For så vidt angår rumfartøjer, stilles der krav til sporbarheden, og der skal være

foranstaltninger for at forhindre kollisioner. Operatører skal koordinere genindtræ-

den af deres aktiver og sikre manøvredygtighed. Dertil stilles der krav til planer for

minimering af rumskrot samt begrænsning af lysforurening og radioforurening. Der

er desuden en række konstruktions- og fremstillingskrav, som rumoperatører skal

sikre, at deres leverandørers producenter overholder.

Modstandsdygtighedskapitlet overfører bl.a. en række krav fra direktivet om kriti-

ske enheders modstandsdygtighed (CER-direktivet), som omhandler bl.a. sabo-

tage, hybridangreb eller naturkatastrofer, til rummet. Hertil overføres en række

krav om cybersikkerhedsforanstaltninger, der læner sig op ad de eksisterende

krav fra direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsni-

veau i hele Unionen (NIS2-direktivet). Det er ifølge Europa-Kommissionen ikke

hensigten med forslaget at fjerne rumsektoren fra NIS2 og CER-økosystemerne,

men derimod at opstille komplementære krav, som skal dække nogle af de huller

på rumområdet, Europa-Kommissionen har identificeret i de to nævnte direktiver.

Kapitlet fremsætter ligeledes generelle principper for risikostyring og krav om at

udarbejde risikovurderinger. Rumoperatører påkræves at træffe foranstaltninger

for at håndtere alle typer risici for ruminfrastrukturen, og disse foranstaltninger

gælder fra konstruktion og fremstilling, til opsendelse, drift og bortskaffelse. Rum-

operatører påkræves at tilrettelægge tiltag for informationssikkerhedsforvaltning,

adgangskontrol og fysisk beskyttelse af rumaktiver. Dertil kommer krav om sporing

og overvågning af hændelser, backupprotokoller og indsats- og genopretningspla-

ner.

Operatører af EU-ejede rumaktiver skal indberette hændelser til EUSPA.

Miljøkapitlet vedrører miljømæssig bæredygtighed i rummet og på jorden. Der stil-

les krav om, at rumoperatører beregner deres miljøaftryk og afgiver rapport herom

ved brug af

”Life

Cycle Assesments

Environmental Footprint Declarations”.

Me-

toden til dette er endnu ikke udviklet.

Side 4/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. sikkerheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden for rumaktiviteter i Unionen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Forslaget indeholder også et kapitel om operationer og tjenester i rummet, som

stiller krav til rumfartøjers evne til at modtage servicering i rummet. Designprincip-

perne for det skal specificeres nærmere af Europa-Kommissionen ifølge forslaget.

Forslaget lægger op til at give Europa-Kommissionen mulighed for at træffe ækvi-

valensafgørelser om rumaktører fra tredjelande ved hjælp af gennemførselsrets-

akter. Dette på baggrund af en vurdering af, at et tredjelands retslige og tilsyns-

mæssige rammer er ækvivalente med de rammer der fremsættes i forslaget.

Forslaget indeholder desuden en række støtteforanstaltninger, der skal opveje en

del af de forventede omkostninger ved implementeringen, herunder målrettede til-

tag for SMV’er.

Disse tiltag tæller bl.a., at Europa-Kommissionen udarbejder vej-

ledningsmateriale og understøtter informationsudveksling om spørgsmål til forsla-

gets tekniske bestemmelser, samt at der ydes finansiel støtte til coachingprogram-

mer, som skal kompensere for omkostninger forbundet med forslagets krav angå-

ende miljøpåvirkning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parla-

mentet.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen anfører, at en indsats på EU-plan er afgørende for at opnå

målrettet harmonisering af nationale tilgange til rumaktiviteters sikkerhed, mod-

standsdygtighed og miljømæssige bæredygtighed. Det angives, at en sådan har-

monisering vil øge det fælles niveau for rumaktiviteters sikkerhed, modstandsdyg-

tighed og miljømæssig bæredygtighed og skabe betydelig merværdi sammenlig-

net med individuelle tiltag på medlemsstatsniveau.

Europa-Kommissionen vurderer, at denne merværdi består i, at 1) der skabes lige

vilkår for aktører i hele EU, for så vidt angår tilladelseskrav, 2) det kan forbedre det

indre markeds funktion ved at undgå dobbelt arbejde, overlap og konflikter, 3) det

kan sikre, at tilladelser til rumaktiviteter, der er udstedt i én medlemsstat, anerken-

des i andre medlemsstater, 4) sikre bedre beskyttelse af ruminfrastrukturaktiver i

hele EU og 5) sikre ensartethed i evalueringen af rumaktiviteternes indvirkning på

miljøet.

Dertil anfører Europa-Kommissionen, at en fælles tilgang på EU-plan vil etablere

Unionen som en global standardsætter.

Regeringen er enig i vurderingen af, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Gældende dansk lovgivning på området består af lov nr. 409 af 11. maj 2016 om

aktiviteter i det ydre rum, bekendtgørelse nr. 1116 af 3. juni 2021 om krav ved

godkendelse af aktiviteter i det ydre rum m.v. og bekendtgørelse nr. 979 af 24.

juni 2022 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Side 5/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. sikkerheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden for rumaktiviteter i Unionen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Den danske rumlov implementerer de internationale forpligtelser, som Danmark

har påtaget sig gennem ratificering af fire FN-aftaler vedrørende fredelig udnyt-

telse af det ydre rum, herunder primært krav om godkendelse og tilsyn med aktivi-

teter i det ydre rum, ansvar for skader forårsaget af rumgenstande samt krav om

registrering af rumaktiviteter.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er et stort overlap i dækningsområde mellem EU-rumloven og den nuværende

danske rumlovgivning. Overordnet forventes det, såfremt forslaget vedtages, at

overlappende områder fremover vil blive reguleret af EU-rumloven i kraft af dens

status som forordning, og at den danske rumlovgivning skal tilpasses hertil. Ek-

sempler på overlappende områder er krav til rumskrot, sikkerhed, miljø og delvist

forhold vedrørende myndighedsudøvelse. Sidstnævnte er til en vis grad overladt til

medlemsstaterne og kræver derfor national implementering.

Der er områder, der ikke vil blive reguleret i EU-rumloven, men som fortsat regule-

res i dansk rumlovgivning. En revideret dansk rumlov skal således fortsat inde-

holde bestemmelser vedrørende godkendelse og tilsyn, ansvar for skader og evt.

krav om forsikring mod skader på tredjepart samt registrering, overholdelse af

gældende frekvensregler, rumaktiviteter der ikke medfører, at rumgenstande går i

bane omkring jorden samt forhold vedrørende danske udenrigspolitiske og sikker-

hedsmæssige interesser.

Ved vedtagelse af forslaget må det således forventes, at der er behov for at be-

vare en dansk rumlovgivning, men at der skal gennemføres væsentlige ændringer

og potentielt i tillæg laves ny lovgivning.

Da forslaget indeholder krav angående cybersikkerhed vedrørende ruminfrastruk-

tur, er der også et potentielt overlap med gældende lovgivning i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 om foranstaltninger til sikring af et højt fæl-

les cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS2-direktivet) og Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 om kritiske enheders modstandsdygtighed

(CER-direktivet). Såfremt forslaget vedtages, kan det medføre et behov for tilpas-

ninger af disse direktiver.

Økonomiske konsekvenser

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, indeholder forslaget ingen krav

til medlemsstaterne om medfinansiering. EU-rumloven beskriver en række nye op-

gaver for nationale myndigheder, herunder nedsættelse af tekniske rådgivningsor-

ganer, deltagelse af EUSPA, afrapportering til Europa-Kommissionen og overvåg-

ning af hvorvidt udbydere af rumbaserede data er registrerede af Europa-Kommis-

sionen. Europa-Kommissionen anslår, at omkostninger for medlemsstaterne i for-

bindelse med implementeringen vil udgøre 1-4 administrative årsværk.

Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-lovgivning afhol-

des inden for eksisterende økonomiske rammer, jf. budgetvejledningens bestem-

melser herom.

Side 6/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. sikkerheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden for rumaktiviteter i Unionen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Europa-Kommissionen anfører, at forslaget vil være til gavn for et velfungerende

indre marked, idet standarder for rumaktiviteter ensartes på tværs af medlemssta-

terne. Der forventes derfor positive erhvervs- og samfundsøkonomiske konse-

kvenser i form af øget samhandel internt i EU. Dertil vurderer Europa-Kommissio-

nen, at forslaget vil gavne europæiske virksomheders konkurrenceevne ved at

nedbryde administrative barrierer forbundet med at operere på tværs af forskellige

landes lovkrav og godkendelsesprocedurer.

Europa-Kommissionen anslår, at forslaget, i kraft af tiltag vedrørende sikkerhed og

cyberresiliens, vil beskytte rumindustriens aktiver.

Europa-Kommissionen vurderer, at forslaget vil medføre negative erhvervs- og

samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øgede omkostninger for rumaktivite-

ter grundet de nye krav. Det forventes dertil, at forslaget på kort sigt vil medføre

administrative omkostninger for rumaktører i forbindelse med tilpasning til de nye

regler.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have indflydelse på beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Ændringsforslaget har været i høring i EU-specialudvalget for rum med frist for be-

mærkninger fredag den 19. september 2025.

Der er modtaget høringssvar fra Københavns Universitet og Dansk Industri.

Københavns Universitet:

”Til

Máni missionen, som ledes af KU, leveres al hard-

ware fra private firmaer fra EU-lande, og selve satellitten designes, bygges og

samles af et dansk firma. Máni missionen er dermed et godt eksempel på de mu-

ligheder, der ligger for dansk forskning i den udvikling der er sket ift. nemmere, bil-

ligere og bedre adgang til rummet, drevet af den private rumsektor.

”Et

andet eksempel er Bifrost missionen, der viser vejen til mulig videnskabelig ud-

nyttelse af tilsvarende fremtidige satellitter til kontinuerlig overvågning af Arktis pa-

rallelt med den tiltænkte (militære) brug i overvågning af skibstrafik. Fra dansk

side er der to firmaer, som med succes bygger satellitter i forskellige størrelser.

Dette giver en unik adgang til at kunne arbejde tæt sammen med dem om, hvor-

dan videnskabelige spørgsmål på tværs af jordobservationer, rumudforskning og

astronomi kan adresseres som del af dansk-ledte missioner. Denne mulighed af-

hænger dog af, at den danske og europæiske rumsektor har de nødvendige ram-

mevilkår så de er levedygtige. Umiddelbart vurderes det, at dette netop er formålet

med EU-rumloven”.

Dansk Industri:

”Dansk

Industri støtter målet om harmonisering og et styrket indre

marked, hvor virksomheder undgår dobbeltregulering. Reguleringen bør dog være

proportional og ikke pålægge erhvervslivet unødige administrative byrder, især for

små og nye virksomheder. DI understreger, at internationale konkurrencevilkår

skal sikres, så nye krav ikke forringer EU-virksomheders muligheder over for glo-

bale aktører, særligt i forhold til amerikanske samarbejdspartnere.

Side 7/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. sikkerheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden for rumaktiviteter i Unionen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Standardiserings- og mærkningsordninger bør udformes praktisk og omkostnings-

effektivt. Forpligtelser til miljø, cybersikkerhed og rapportering må ikke hæmme in-

novation og grøn omstilling, og cirkulære krav må ikke overimplementeres. Miljø-

deklarationer, som den foreslåede LCA-procedure, kan være særligt problemati-

ske for udstyrsleverandører. Endelig skal sagsbehandlingen effektiviseres digitalt

for at undgå bureaukratiske forsinkelser”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er af medlemsstaterne blevet modtaget med en blanding af manglende

stillingtagen med udgangspunkt i uklarheder i teksten og kritiske holdninger. En-

kelte lande indikerer med en kritik af forslagets grundlæggende elementer såsom

hjemmel, anvendelsesområde og omfang, at de gerne ser forslaget radikalt æn-

dret.

Flere medlemsstater er kritiske over for forslagets juridiske ramme i TEUF artikel

114 om harmonisering vedr. det indre markeds funktion, fremfor TEUF artikel 189

om rumområdet.

Flere medlemsstater har også stillet sig kritisk an over for administrative byrder for

virksomheder og nationale myndigheder, som forslaget potentielt vil medføre.

Der er ligeledes blandt de fleste medlemsstater bekymring for, at forslaget til rum-

loven vil indføre et selvstændigt regime til håndtering af cybersikkerhed som ska-

ber uklarhed for ansøgere ift. hvilke regelsæt, de skal orientere sig efter.

Dertil er flere medlemsstater bekymrede for forholdet til den Europæiske Rumor-

ganisation (ESA), herunder om og i hvilken grad, EU-rumloven vil sætte evt. be-

grænsninger for ESA.

Nogle medlemsstater ønsker, at lovens anvendelsesområde begrænses til kom-

mercielle private aktiviteter, som ikke har dobbelt anvendelse.

10. Særlige danske opmærksomhedspunkter

Det er i dansk interesse, at der er fokus på at undgå barrierer på det indre marked,

for så vidt angår rumaktiviteter. Det er vigtigt, at der skabes lige vilkår for den eu-

ropæiske rumindustri, således

at nye markedsaktører, herunder særligt SMV’er og

nystartede virksomheder, dermed har de bedst mulige vilkår.

Det er ligeledes i dansk interesse, at de administrative byrder, som loven medfø-

rer, begrænses i videst mulige omfang. I den sammenhæng er det i særdeleshed

vigtigt, at SMV’er ikke rammes disproportionalt. Da forslaget også medfører krav

til, hvordan nationale myndigheder skal organisere sig i henhold til autorisering af

og tilsyn med rumaktiviteter, er det ligeledes et dansk opmærksomhedspunkt, at

der tages hensyn til forenklingsdagsordenen ud fra et myndighedsperspektiv.

Regeringen vil arbejde for at få afklaring om forslagets juridiske ramme. Rumpoli-

tik er i Lissabontraktaten i udgangspunktet reguleret af artikel 189, som ikke giver

hjemmel til harmonisering af medlemsstaternes love. Europa-Kommissionen har i

stedet anvendt artikel 114 om det indre markeds funktion.

Side 8/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. sikkerheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden for rumaktiviteter i Unionen, fra uddannelses- og forskningsministeren

Regeringen vil desuden arbejde for at skabe klarhed om forslagets sammenhæng

med den eksisterende ramme for cybersikkerhed, især direktivet om foranstaltnin-

ger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS2-direkti-

vet) og forordningen om cyberrobusthed. Forslaget giver, i sin nuværende form,

usikkerhed om anvendelsesområdet og risikerer at opstille parallelle systemer og

komplekse krav til virksomheder, hvilket strider mod ønsket om enklere regulering

i EU.

Europæiske forbrugere og virksomheder risikerer at blive afskåret fra rumbase-

rede tjenester fra udbydere i tredjelande, da disse også er omfattede af loven når

de leverer tjenester i EU. Forslaget begrænser ligeledes brugen af løfteraketter fra

tredjelande, hvis tredjelandes udbydere af opsendelsestjenester ikke lever op til

kravene. Det udgør en udfordring for danske aktører, da EU i dag kun er i besid-

delse af begrænset opsendelseskapacitet. Set med danske øjne er det derudover

et opmærksomhedspunkt, hvordan rumloven stiller danske virksomheder og kapa-

citeter, som er delvist medejet af en aktør i et tredjeland.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslagets ambition om at styrke den europæiske rumsektors

konkurrenceevne ved at modvirke barrierer på det indre marked. Regeringen støt-

ter ligeledes ambitionerne om at fremme sikkerhed og bæredygtighed for rumakti-

viteter, herunder håndtering af rumskrot.

Regeringen finder det væsentligt, at de administrative byrder forbundet med for-

slaget nedbringes så vidt muligt, og i særdeleshed at SMV’er ikke rammes

dispro-

portionalt. Regeringen finder det i den sammenhæng centralt, at de administrative

byrder ifm. forslaget ikke må stille europæiske virksomheder dårligere i den inter-

nationale konkurrence, og at de nye krav og regler ikke bremser virksomhedernes

innovationskraft.

Regeringen støtter EU's grundlæggende målsætning om at arbejde for åbne mar-

keder og et regelbaseret handelssystem, og at der føres en strategisk og robust

handelspolitik. Derfor finder regeringen det vigtigt, at forslagets krav til udbydere

fra tredjelande ikke leder til protektionisme, der begrænser europæiske virksomhe-

der og borgeres adgang til tjenester og data, som leveres af tredjelande med til-

svarende høje standarder.

Regeringen finder det centralt, at der skabes større klarhed om forholdet til direkti-

vet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele

Unionen (NIS2-direktivet) og direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed

(CER-direktivet) samt de gældende krav både ift. cybersikkerhedsforanstaltninger,

fysiske modstandsdygtighedsforanstaltninger og rapporteringsforpligtelser. De

specifikke krav til i forslaget til cybersikkerhed bør i praksis føre til et højere cyber-

sikkerhedsniveau i rummet end den gældende lovgivning på området. Regeringen

er i den sammenhæng kritisk over for oprettelsen af nye netværk og parallelle

strukturer, som kan svække den samlede indsats for cyberhændelses- og krise-

håndtering i EU.

Det er vigtigt for regeringen, at forslaget afspejler EU-medlemslandenes enekom-

petence på forsvars- og sikkerhedsområdet. Dertil er det væsentligt, at

Side 9/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 135: Udvidet grund- og nærhedsnotat vedr. sikkerheden, modstandsdygtigheden og bæredygtigheden for rumaktiviteter i Unionen, fra uddannelses- og forskningsministeren

reguleringen af produkter med dobbelt anvendelse kun omfattes af forordningen i

det omfang, de er underlagt civil kontrol.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 10/10