Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 133
Offentligt
3074341_0001.png
Til uddannelses- og forskningsudvalget
Til orientering har EVA netop offentliggjort undersøgelsen ”Videregående uddannelsers ar-
bejde med specialpædagogisk støtte”
(vedhæftet) samt en oversigt med fem opmærksom-
hedspunkter i arbejdet med specialpædagogisk støtte (SPS). Vi har ligeledes udarbejdet et
resumé af undersøgelsen målrettet ordførerne på området (også vedhæftet).
Undersøgelsen handler om, hvordan støtten opleves og organiseres, og hvordan den spiller
sammen med undervisning og studiemiljø. Undersøgelsen viser bl.a. at SPS kan bidrage til
både styrket faglighed, trivsel og fastholdelse blandt SPS-modtagere på studiet, men at kva-
liteten af støtten afhænger af kontinuitet, koordination, de rette kompetencer hos støttegiver
og at støtte udmøntes, når behovet for støtte er aktuelt. Endelig understreger undersøgel-
sen, at samspillet mellem SPS og undervisningen er afgørende for udbyttet af SPS, og at in-
kluderende læringsmiljøer kan mindske behovet for individuelle hensyn.
Undersøgelsen danner grundlag for fem opmærksomhedspunkter, som de videregående ud-
dannelser kan fokusere på i deres arbejde med SPS:
Oplys og vejled om SPS i god tid
Hjælp de studerende med at finde den rette støtte
Sørg for klare rammer for støtten inkl. igangsættelse
Sæt rammer for undervisernes hensyn i det almene studiemiljø og udveksl erfaringer
Sæt spot på udvikling af inkluderende læringsmiljøer.
Venlig hilsen
Trine Borg Harrild
Kommunikationschef
T +45 4091 0021
Dato
01.10.2025
Ref.
tb
Side
1/1
Danmarks
OFFENTLIG
Evalueringsinstitut
Tidemandsvej 1
4300 Holbæk
+45 35 55 01 01
[email protected]
www.eva.dk