UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Henvendelse af 30/9-25 om det nye klyngeprogram fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 131
Offentligt

NR. 55

19-09-2025

Det nye klyngeprogram: 2025-2028

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (DEB) tildelte i

maj 2025 i alt 662 mio. kr. til 11 klyngeorganisationer.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

(DFIR) har i den anledning afholdt konferencen

De nye

viden- og erhvervsklyngers rolle i innovationsfremme-

systemet

i Videnbyen, Syddanske Forskerparker den 3.

september 2025. Det var en eftermiddag, hvor klynger-

nes rolle, udfordringer og muligheder i det danske in-

novationsfremmesystem blev sat til debat.

DFIR har i rapporten ”Det danske klyngeprogram: Klynge-

programmet Innovationskraft 2021-2024”

samlet erfarin-

ger fra det seneste klyngeprogram. Klyngerne indtager en

central rolle i forhold til at styrke SMV’ernes innovations-

kraft, og det er i DFIR’s optik vigtigt, at klyngeorganisatio-

nernes rolle og samarbejdsflader i det samlede innovati-

onsfremmesystem diskuteres og eventuelt justeres.

Bagtæppet for klyngeprogrammet er, at SMV’ernes andel

af de danske forsknings- og udviklingsinvesteringer er vi-

gende. Over de seneste 20 år er dansk forskning og udvik-

ling (FoU) blevet stadig mere koncentreret i de største virk-

somheder, jf. Figur 1. Der investeres samtidigt betydelige

ressourcer i at opbygge attraktive miljøer for nystartede

virksomheder, især på de danske universiteter. SMV’erne

og mere specifikt gruppen af virksomheder, som DFIR tid-

ligere har kaldt innovationsmodne virksomheder

, er imid-

lertid det danske innovationssystems akilleshæl. De sidste

knap 10 år er SMV’ernes FoU-investeringer

stagneret

Figur 1

Erhvervslivets udgifter til egen FoU efter udgifter til

egen FoU efter størrelsesgruppe og tid. Mia. kr. 2024-priser

Mia. kr. (2024-priser)

dere afgørende for SMV’ernes vækst og produktivitet.

SMV’er udgør samtidigt 99 pct. af de private virksomheder

og står for ca. to tredjedele af den samlede omsætning i

Danmark. De spiller en betydelig rolle for dansk erhvervs-

livs vækst, produktivitetsudvikling og konkurrenceevne.

Klyngeprogrammet 2025-2028

Investeringen i det nye klyngeprogram har til hensigt at

styrke SMV’ernes

produktivitet og konkurrenceevne ved at

fremme og accelerere SMV’ers egen innovation og samar-

bejde om innovation. Det nye program indeholder en

række ændringer i forhold til tidligere klyngeprogrammer.

For første gang i klyngernes historie, er administrationen

og den offentlige finansiering samlet hos en myndighed,

nemlig Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse under Er-

hvervsministeriet. Programmet er også blevet mere foku-

seret, idet kun 11 klyngeorganisationer modtager finansie-

ring. I sidste runde fik 14 klyngeorganisationer finansiering

og det er særligt de spirende klynge-indsatser, der er ble-

vet valgt fra. Klyngeprogrammet 2025-2028 er også søsat

med en tydelig ambition om at øge klyngernes evne til at

tiltrække privat finansiering. Endelig lægger klyngepro-

grammet 2025-2028 op til, at klyngerne skal være mere fo-

kuserede i deres støtte. De skal støtte færre virksomheder,

men med et større beløb og med fokus på mere omfat-

tende innovationssamarbejder. Klyngerne kan fremover til-

byde op til 70 pct. finansiering

af SMV’ernes forsknings-

udviklingsaktiviteter samt tilbyde et overhead til admini-

stration. Det vil gøre klyngerne mere finansielt attraktive

for SMV’erne i forhold til andre offentlige programmer,

men for en mindre andel af SMV’erne.

Samlet står de danske klynger midt i en periode præget af

forandringer, ambitioner og nye muligheder. Og klyngeor-

ganisationerne har travlt. Programmet evalueres i 2026 og

udløber i 2028. Der er kun 3,5 år tilbage af bevillingsperio-

den.

Debatarrangement 3. september i Odense

De nye strukturer og behovet for forandringer var omdrej-

ningspunktet for drøftelserne ved arrangementet den 3.

september. En vigtig reference for diskussionen ses i Figur

2, der fremstiller klyngeorganisationernes rolle som en uaf-

hængig mægler, der skal bringe interessenter sammen og

skabe værdi for alle. Flere klyngeorganisationer har besty-

relsesmedlemmer fra mere end 10 forskellige sektorer og

organisationer. De har forskellige tilgange til retningen for

klyngerne og hvordan de skaber værdi. Det kan opleves

som at stå på et vippebræt, hvor der skal balanceres imel-

lem mange interesser.

2019

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2020

2021

2022

Under 10 årsværk

50-249 årsværk

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

10-49 årsværk

250(+) årsværk

Det er et systemisk problem, at SMV’erne ikke tager til-

strækkelig del i FoU-investeringer, fordi vi ved at FoU-ak-

tive SMV’er ofte er mere risikovillige og

oftere indgår i dis-

ruptiv forskning og innovation end større og mere etable-

rede FoU-aktive virksomheder. FoU-investeringer er endvi-

2023

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Henvendelse af 30/9-25 om det nye klyngeprogram fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Figur 2.

Klyngernes interaktion med det omgivende samfund.

etableres en tydelig fællesmængde på tværs af klyngerne.

DFIR bemærker, at der er et stærkt samarbejde i kredsen af

klyngedirektører, hvilket giver gode forudsætninger for, at

klyngeorganisationerne lykkes i denne balancegang.

Når DFIR ser på tværs af klyngeorganisationerne, er der

overordnet behov for at styrke samarbejdet til videninsti-

tutionerne. De er afgørende for klyngeinstrumentets egen-

art og værditilbud. Det er en opgave som bør tages alvor-

ligt i klyngeorganisationerne, men som også bør være et

fokusområde i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i for-

bindelse med evalueringen af det nuværende program og

i forbindelse med fremtidige justeringer af programmet.

Det gælder ikke kun samarbejdet med universiteterne, men

også GTS-institutionerne, erhvervsakademierne og profes-

sionshøjskolerne.

Endelig er det vigtigt at fremhæve, at der er tale om orga-

nisationer, der lever af at bringe mennesker sammen. Det

er afgørende, at der er tillid til relationerne og instrumen-

tet. Relationsopbygningen er udfordret i det nuværende

system, hvor der er 3,5 år tilbage af bevillingen og dermed

begrænset tid til at levere på de nye målsætninger. Det må

forventes, at der skal træffes beslutning om videreførelse

af programmet i 2027. I forlængelse heraf bemærker DFIR,

at der i netværket omkring klyngerne er en meget positiv

indstilling til at løfte opgaven. Det kunne være relevant at

kredsen omkring klyngerne mødes igen om et par år for at

drøfte udviklingen.

Yderligere oplysninger:

Frede Blaabjerg

Formand for DFIR

Telefon: 21 29 24 54

E-mail:

[email protected]

Kilde: Bolette Van Ingen Bro, den 3. september i Odense.

En specifik udfordring ses i det faktum, at klyngeorganisa-

tionerne skal blive mere kommercielle og styrke den pri-

vate medfinansiering. Det vil give klyngerne incitament til

at bevæge sig ind på markeder, hvor der allerede findes

private udbydere. Det gælder f.eks. eksportfremme og po-

litisk interessevaretagelse. I disse grænseområder skal

klyngeorganisationerne udvikle deres kommercielle tilbud

med en bevidsthed om, at de har offentlige støtte i ryggen.

Relationen mellem klyngerne og uddannelses- og forsk-

ningsinstitutionerne blev også diskuteret. Der blev stillet

spørgsmålstegn ved, om klyngerne tilbyder universiteterne

tilstrækkeligt værdifuldt samarbejde. Der blev dog også gi-

vet en række eksempler på samarbejder, der har skabt

værdi. Rollefordelingen imellem klynger, erhvervshuse,

GTS-institutionerne, universiteter og andre uddannelses-

og forskningsinstitutioner var også til debat. Igen blev der

fremhævet konkrete eksempler på gode samarbejder, men

det blev også problematiseret, at der ikke er tilstrækkeligt

incitament til at sende virksomhederne videre til andre ak-

tører i systemet. Derfor er der behov for kontinuerlig og

gensidig dialog for at styrke kendskabet aktørerne imellem

og dermed sikre, at samarbejdet glider mere gnidningsfrit.

Det blev her fremhævet, at personlige relationer er afgø-

rende.

Til sidst fulgte en drøftelse af hvordan klyngerne arbejder

med tiltrækning af kapital. Det kom frem, at det er interes-

sant for investorer at samarbejde tæt med klyngerne, idet

klyngerne kan modne virksomheder og forberede dem på

samarbejdet med investorer.

DFIR’s observationer

DFIR tager en række observationer med fra debatarrange-

mentet. Det er i udgangspunktet vanskeligt at diskutere

klyngerne som et samlet instrument. De 11 klynger er vok-

set ud af forskellige regionale og institutionelle sammen-

hænge og leverer ydelser til virksomheder, der opererer på

meget forskellige markeder. Derfor bør klyngeorganisatio-

nerne heller ikke udvikle helt den samme forretningsmo-

del. Det vil imidlertid styrke klyngeinstrumentet, hvis der

Poul Toft Frederiksen,

Medlem af DFIR

Telefon: 23255050

Mail:

[email protected]

Noter

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (2025),

En stærk klyngeindsats

skal styrke virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne

DFIR (2024).

Det danske klyngeprogram: Klyngeprogrammet Inno-

vationskraft 2021 - 2024

DFIR (2019).

Innovationsmodne virksomheder

OECD (2023).

OECD SME and Entrepreneurship Outlook 2023,

OECD (2021),

Understanding Firm Growth