UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om initiativer, der skal begrænse mulighederne for at misbruge studieopholdsreglerne, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 126
Offentligt

Faktaark

Initiativer, der skal

begrænse mulighederne

for at misbruge

studieopholdsreglerne

I dette faktaark beskrives initiativer, som Uddannelses- og

Forskningsministeriet vil iværksætte for at begrænse

mulighederne for, at studerende fra tredjelande kan

misbruge studieordningerne for at opnå adgang til det

danske arbejdsmarked.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil iværksætte initiativer på universitetsområdet, der

blandt andet skal understøtte, at ansøgere, der optages på kandidatuddannelserne, har de

rette faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen og en intention om at studere

med henblik på efterfølgende relevant beskæftigelse

1. Skærpelse af faglige adgangskrav til kandidatuddannelserne og

bedre udvælgelse af kvalificerede ansøgere

Skærpelse af faglige adgangskrav

Universiteterne får mulighed for at skærpe de faglige krav til kandidatuddannelserne for

alle ansøgere. De skal f.eks. kunne stille flere krav til ansøgernes opnåede viden, kompe-

tencer og færdigheder fra deres adgangsgivende uddannelse. Adgangsbekendtgørelsen

fastsætter i dag, at adgangskrav til en kandidatuddannelse

kun

kan fastsættes i form

af bestået antal ECTS-point inden for relevante fagområder, dvs. at universiteterne

ikke kan fastsætte krav om f.eks. konkrete færdigheder indenfor et fagområde med re-

levans for uddannelsen.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om initiativer, der skal begrænse mulighederne for at misbruge studieopholdsreglerne, fra uddannelses- og forskningsministeren

Faktaark

En udvidelse af rammerne for fastsættelse af faglige adgangskrav vil også gøre det let-

tere for universiteterne at kunne benytte kvalifikationsprøver i de tilfælde, hvor univer-

siteterne er i tvivl om, en ansøger i praksis lever op til kravene til en konkret kandidat-

uddannelse.

På uddannelser med flere kvalificerede ansøgere end pladser vil universiteterne få

bedre muligheder for at foretage en indledende rangering af alle deres kvalificerede

ansøgere, så de lettere kan frasortere de mindst kvalificerede ansøgere og derefter

lave mere dybdegående vurderinger af de resterende ansøgninger. En hurtigt arbej-

dende taskforce med repræsentanter fra universiteterne skal inden udgangen af 2025

fastlægge rammerne for hvilke udvælgelseskriterier, der kan benyttes til en indledende

rangering af ansøgere.

Udgangspunktet er, at universiteterne fastsætter et antal studiepladser på de enkelte

uddannelser og på den baggrund opstiller kriterier til at foretage en indledende range-

ring. Et redskab kan f.eks. være en optagelsesprøve eller karakterniveau.

Mere målrettede sprogtests

På de engelsksprogede kandidatuddannelser stilles der krav om, at ansøgeren skal have

bestået engelsk på mindst B-niveau. Kravet kan bl.a. opfyldes gennem bestemte sprog-

tests, der fremgår af adgangsbekendtgørelsen for universitetsuddannelserne.

Fremover får universiteterne i højere grad selv lov til at vælge, hvilke internationale

sprogtests de vil anerkende

–

f.eks. for at kunne afvise brug af bestemte testtyper ved

mistanke om snyd. Og hvis universiteterne ud fra ansøgernes uddannelsesdokumenter

er i tvivl om, de har tilstrækkelige sprogkompetencer, får universiteterne mulighed for at

teste ansøgere.

Hvis der er mistanke om, at en studerende er optaget på et urigtigt grundlag, får univer-

siteterne også mulighed for, efter optagelse, at kræve en efterprøvning af den stude-

rendes sprogkundskaber ved en test eller lignende.

Ny, systematisk monitorering af optaget af studerende fra tredjelande

For at kunne gribe tidligt ind, hvis der opleves en uhensigtsmæssig adfærd i optagelsen

til kandidatuddannelserne, vil Uddannelses- og Forskningsministeriet desuden indføre

en ny, systematisk monitorering af optaget og tilgangen af tredjelandsborgere på de vi-

deregående uddannelser fra 2026.

Der udarbejdes årligt en opgørelse til uddannelses- og forskningsministeren. Hvis der

konstateres betydelige ændringer i udviklingen, f.eks. for enkeltstående nationaliteter,

går Uddannelses- og Forskningsministeriet i dialog med uddannelsesinstitutionerne om

baggrunden for udviklingen og behovet for at iværksætte tiltag, der kan dæmme op for

udviklingen.

2. Styrkelse af universiteternes kontrol af ansøgernes

uddannelsesdokumenter

Krav om verificerede eller fysiske uddannelsesdokumenter for alle internationale stu-

derende før studiestart

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 126: Orientering om initiativer, der skal begrænse mulighederne for at misbruge studieopholdsreglerne, fra uddannelses- og forskningsministeren

Faktaark

Fremover stilles krav om, at universiteterne skal se verificerede udenlandske uddannel-

sesdokumenter

før

ansøgere fra tredjelande kan modtage et endeligt tilbud om opta-

gelse. Et nationalt krav om, at ansøgerne skal sende verificerede dokumenter før de op-

tages, vil kræve, at universiteterne arbejder mere systematisk med ægthedskontrol af

de udenlandske uddannelsesdokumenter.

Mulighed for sanktionering ved forsøg på snyd eller indgivelse af urigtige oplysninger

Universiteterne vil derudover som noget nyt få mulighed for at sanktionere ansøgere til

de videregående uddannelser for forsøg på snyd eller indgivelse af urigtige oplysninger,

f.eks. ved at ansøgeren kan udelukkes fra at søge optagelse på det pågældende univer-

sitet i en periode. Herudover undersøges mulighederne for, at universiteterne også skal

kunne dele oplysninger om forsøg på snyd.

3. Strammere kontrol af manglende studieaktivitet

Nyt studieaktivitetskrav for studerende, der er i landet på en studieopholdstilladelse

Der indføres et nyt studieaktivitetskrav, som gælder for studerende, der er i landet på

studieopholdstilladelse. Universiteterne og de andre videregående uddannelsesinstituti-

oner forpligtes til at identificere og udskrive studerende, der er i landet på en studieop-

holdstilladelse, hvis de studerende ikke lever op til en række nye centralt fastsatte stu-

dieaktivitetskrav.

Universiteterne vil desuden få mulighed for at indføre en studiestartsprøve på kandidat-

uddannelserne, så optagne uden de rette kvalifikationer, eller som ikke møder op, kan

udskrives af uddannelsen tidligst muligt og dermed mister deres opholdstilladelse.

4. Højere studiegebyrer samt større betaling up-front

Større andel af studiegebyret betales up-front

Der lægges op til, at udenlandske selvbetalere skal betale en større andel af den samlede

deltagerbetaling i forbindelse med studiestart. Der kan også indføres krav om, at stude-

rende fra tredjelande skal stille en bankgaranti i forhold til betaling af den samlede del-

tagerbetaling for hele uddannelsen.

Mulighed for at fastsætte en højere deltagerbetaling

I dag fastsætter universiteterne selv deltagerbetalingen for udenlandske studerende ud

fra universiteternes omkostninger til de enkelte uddannelser. Der ses store forskelle på

deltagerbetalingen for de enkelte uddannelser

–

også indenfor samme område.

Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemfører en afdækning af niveau og beta-

lingsflow i forbindelse med deltagerbetalingen for studerende fra tredjelande, der opta-

ges på en dansk kandidatuddannelse. Formålet er at afdække, om priserne på visse ud-

dannelser er sat for lavt, og afdække muligheden for at fastsætte en mindstepris for

deltagerbetaling.

På baggrund af undersøgelsen vil der forventeligt kunne indføres ny prisstruktur.

Uddannelses- og Forskningsministeriet