Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 125
Offentligt
3069222_0001.png
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg
Konkurrenceevnerådet (forskning) den 30. september 2025
SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Indhold
Forskning
Rådskonklusioner om vigtigheden af forskning og innovation for EU-
strategien for opstarts- og vækstvirksomheder ....................................................... 2
- Vedtagelse
- Nyt notat
Rådskonklusioner om et kald for handling inden for biovidenskab til gavn for
EU's konkurrenceevne ............................................................................................. 8
- Vedtagelse
- Nyt notat
Politisk drøftelse om forskning og innovation til dobbelt anvendelse og
forsvarsmæssig anvendelse i Horisont Europa ..................................................... 12
- Politisk drøftelse
- Nyt notat
15. september 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Forskning, Innovation og
Internationalt samarbejde
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
595793
Side 1/14
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning) den 30. september 2025 fra uddannelses- og forskningsministeren
3069222_0002.png
Rådskonklusioner om vigtigheden af forskning og innovation for EU-
strategien for opstarts- og vækstvirksomheder
Vedtagelse
Nyt notat
KOM-dok. foreligger ikke.
1. Resumé
Det danske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om vigtigheden
af forskning og innovation for EU-strategien for opstarts- og vækstvirksomheder
”Gør
Europa til valget for opstart og opskalering”. Rådkonklusionerne fokuserer på
at styrke de videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsudførende orga-
nisationers rammebetingelser til at kunne understøtte værdikæden af opstarts- og
vækstvirksomheder i Europa.
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen finder det vig-
tigt, at europæiske videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsudførende
organisationer har de rigtige rammebetingelser til at kunne understøtte, at Europa
får flere succesfulde opstarts- og vækstvirksomheder. Dette er særligt vigtigt i en
tid, hvor der er et behov for at øge Danmarks og Europas konkurrenceevne for at
nedbringe det nuværende innovationshul til Europas største globale konkurrenter.
Regeringen støtter rådskonklusionernes opfordring til Europa-Kommissionen til at
implementere konkrete og hurtige handlinger for at mindske innovationskløften til
Europas største globale konkurrenter samt internt mellem medlemsstaterne i Eu-
rope. Dette bør gøres ved at skabe bedre adgang til risikovillig kapital, talent og in-
frastrukturer, så flere virksomheder vælger at blive i EU for at vokse og vækste.
Regeringen finder det også vigtigt, at rådskonklusionerne opfordrer Europa-Kom-
missionen og medlemsstaterne til at sikre optimale rammebetingelser for opstarts-
og vækstvirksomheder. I regi af dette finder regeringen det nødvendigt, at forenkle
dele af den nuværende EU-regulering og derigennem fjerne unødvendige admini-
strative byrder for opstarts- og virksomheder.
Rådskonklusionerne er på dagsordenen for rådsmødet (forskning) den 30. sep-
tember 2025 med henblik på vedtagelse. Regeringen støtter vedtagelsen af råds-
konklusionerne.
2. Baggrund
Det danske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om vigtigheden
af forskning og innovation for EU-strategien for opstarts- og vækstvirksomheder
”Gør
Europa til valget for opstart og opskalering”. EU-strategien (KOM (2025) 270)
blev offentliggjort den 28. maj 2025. Europa-Kommissionen har med strategien
ønsket at forbedre rammevilkårene for opstarts- og vækstvirksomheder i Europa,
sætte dem i stand til at udnytte nye geopolitiske muligheder samt mindske grun-
dene til at flytte uden for EU. Dette skal ifølge Europa-Kommissionen også
fremme udviklingen og implementeringen af strategiske teknologier.
Side 2/14
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning) den 30. september 2025 fra uddannelses- og forskningsministeren
3069222_0003.png
Det danske formandskab har valgt at fokusere rådskonklusionerne på forsknings-
og innovationselementerne i strategien for særligt at fremhæve det moderne uni-
versitets og andre forskningsorganisationers rolle som fødselshjælper i værdikæ-
den af opstarts- og vækstvirksomheder. Elementer i strategien uden for forsk-
nings- og innovationsområdet er derfor ikke blevet inkluderet i rådskonklusionerne.
Dette gælder elementer som f.eks. forslag til en 28. ordning, som skal fremme et
fælles regelsæt for virksomheder i Europa inden for insolvens-, arbejds- og skatte-
lovgivning, et frivilligt investornetværk under den Europæiske Investeringsbank, en
række foranstaltninger vedr. innovationsudbud og en EU-visumstrategi.
Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (forskning) den 30. september
2025 med henblik på vedtagelse. Rådet træffer beslutning med enstemmighed.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne er struktureret i seks afsnit, som tager udgangspunkt i hen-
holdsvis strukturen fra Europa-Kommissionens strategi og de nuværende pro-
blemstillinger i værdikæden af opstarts- og vækstvirksomheder i Europa inden for
forskning og innovation.
Første afsnit i rådskonklusionerne fokuserer på de nuværende rammebetingelser
for opstarts- og vækstvirksomheder i Europa. Rådskonklusionerne opfordrer Eu-
ropa-Kommissionen til at implementere konkrete og hurtige handlinger for at mind-
ske innovationskløften til Europas største globale konkurrenter samt internt mel-
lem medlemsstaterne i Europa. Rådskonklusionerne anerkender behovet for at
nedbringe administrative og økonomiske byrder for små- og mellemstore virksom-
heder, samtidig med at Europa-Kommissionen opfordres til hurtigt at offentliggøre
en simpel og praktisk definition for opstarts- og vækstvirksomheder, mellemstore
virksomheder og innovative virksomheder til brug i fremtidig lovgivning på områ-
det.
Andet afsnit fokuserer på, hvordan rammesætningen for videregående uddannel-
sesinstitutioner og forskningsudførende organisationer kan forbedres til fordel for
opstarts- og vækstvirksomheder i Europa. Der opfordres til, at Europa-Kommissio-
nen og medlemsstaterne i højere grad fremmer iværksætteri ved en mere risikovil-
lig tilgang til innovation i de videregående uddannelser og forskningsudførende or-
ganisationer i Europa. I regi af dette, anerkender rådskonklusionerne Europa-
Kommissionens planer om at formulere en plan for licensudstedelse, royalty- og
indtægtsdeling og egenkapitaldeltagelse for akademiske institutioner og deres op-
findere, som skal understøtte kommercialiseringen af intellektuel ejendom og etab-
leringen af
spin-off
virksomheder.
I afsnittet anerkendes endvidere, at implementeringen af de nuværende statsstøt-
teregler skaber udfordringer for europæiske videregående uddannelsesinstitutio-
ner og forskningsudførende organisationer til at kunne understøtte opstarts- og
vækstvirksomheder. Rådskonklusionerne fremhæver specifikt problemstillinger
forbundet med de videregående uddannelsesinstitutioners og forskningsudførende
organisationers muligheder for at overføre immaterielle rettigheder samt skabe ad-
gang til infrastrukturer og services for opstarts-og vækstvirksomheder under de
Side 3/14
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning) den 30. september 2025 fra uddannelses- og forskningsministeren
3069222_0004.png
nuværende statsstøtteregler. I regi af dette opfordrer rådskonklusionerne til, at Eu-
ropa-Kommissionen og medlemsstaterne finder fælles løsninger på problemstillin-
gerne under de nuværende statsstøtteregler.
Tredje afsnit fokuserer på vigtigheden af, at opstarts- og vækstvirksomhedsøkosy-
stemer har adgang til højtkvalificeret arbejdskraft inden for områder som iværk-
sætteri, teknologi, teknik, jura og finans. Rådskonklusionerne opfordrer til, at Eu-
ropa-Kommissionen og medlemsstaterne understøtter de videregående uddannel-
sesinstitutioners og forskningsudførende organisationers muligheder for at udbyde
uddannelser inden for iværksætteri med respekt for national autonomi og natio-
nale kompetencer. Desuden opfordrer rådskonklusionerne til at skabe en mere
kønsbalanceret adgang til iværksætteriuddannelser, hvor der særligt fokuseres på
at fremme kvinders adgang til iværksætterifærdigheder.
I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til at tilskynde, at de videregå-
ende uddannelsesinstitutioner og forskningsudførende organisationer dygtiggør vi-
denskabeligt personale inden for iværksætteri for bedre at kunne fremme over-
førslen af forskningsresultater til opstarts- og vækstvirksomheder. I denne del
fremhæves brugen af transnationale netværk på tværs af videregående uddannel-
sesinstitutioner og forskningsudførende organisationer til at fremme iværksætte-
rifærdigheder via videndeling.
Afsnittet byder også Europa-Kommissionens
”Vælg
Europa”-initiativ velkommen,
som skal etablere og understøtte indsatser på EU-niveau til at rekruttere højtkvali-
ficerede forskere fra tredjelande. Rådskonklusionerne opfordrer Europa-Kommis-
sionen til at anvende eksisterende programmer og instrumenter, som Erasmus+,
Det Europæiske Forskningsråd og
Marie Skłodowska‑Curie
Aktiviteter til at kom-
plementere indsatser inden for
”Vælg
Europa”-initiativet.
Rådskonklusionernes fjerde afsnit fokuserer på, hvordan der kan skabes bedre
adgang til forsknings- og teknologiinfrastrukturer for opstarts- og vækstvirksomhe-
der, samt hvordan infrastrukturer bedre kan forbindes på tværs af Europa. Råds-
konklusionerne byder Europa-Kommissionens forslag om et charter for industrielle
brugeres adgang til forsknings- og teknologiinfrastrukturer velkommen, da det
ifølge rådskonklusionerne kan skabe bedre adgang til regionale, nationale og in-
ternationale infrastrukturer for opstarts- og vækstvirksomheder.
Afsnittet understreger endvidere det nuværende behov for at forbinde regionale in-
novationsklynger på tværs af EU for at fremme bedre samarbejde mellem videre-
gående uddannelsesinstitutioner, forskningsudførende organisationer og virksom-
heder. Rådskonklusionerne opfordrer til, at der etableres flere netværk på tværs af
opstarts- og vækstvirksomhedsøkosystemer for at fremme videndeling og imple-
menteringen af det foreslåede charter for industrielle brugeres adgang til forsk-
nings- og teknologiinfrastrukturer. Afsnittet opfordrer også Europa-Kommissionen
til at udvikle en klar juridisk rammesætning for brugen af regulatoriske sandkasser
til at fremme en bedre rammesætning for innovation i Europa.
Side 4/14
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning) den 30. september 2025 fra uddannelses- og forskningsministeren
3069222_0005.png
Det femte afsnit fokuserer på det nuværende hul i det europæiske finansierings-
landskab i forhold til adgangen til risikovillig kapital for opstarts- og vækstvirksom-
heder. Rådskonklusionerne noterer Europa-Kommissionens ambitioner om at for-
enkle det Europæiske Innovationsråds (EIC) deltagelsesregler og implementerin-
gen af en ARPA-tilgang under EIC, hvor projekter kan fortsættes eller stoppes un-
der forskellige stadier af deres udvikling. I rådskonklusionerne anerkendes også
Europa-Kommissionens planer om at etablere en opskaleringsfond under EIC,
samtidig med at Europa-Kommissionen opfordres til at tilbyde mere information
om strukturen og finansieringen for fonden. Afsnittet inviterer også Europa-Kom-
missionen til at lave en platform, som skal hjælpe ansøgere til at søge om midler
på EU-niveau via vejledning om ansøgningsmuligheder og deltagelsesregler. I af-
snittet bliver der også fremhævet et behov for, at Europa-Kommissionen finder
nye metoder til at skabe viden om nye innovative teknologier i den private og of-
fentlige sektor for at fremme prækommercielle indkøb.
Det sidste afsnit af rådskonklusionerne fokuserer på implementeringen af de fore-
slåede aktiviteter i Europa-Kommissionens strategi for opstarts- og vækstvirksom-
heder. Afsnittet byder Europa-Kommissionens planer om at etablere en opstarts-
og vækstvirksomheds opgørelse med nøgletal, som skal måle effekten af EU-stra-
tegien for opstarts- og vækstvirksomheder, velkommen. Rådskonklusionerne op-
fordrer til, at nøgletal også skal afspejle bidrag fra videregående uddannelsesinsti-
tutioner og forskningsudførende organisationer. Europa-Kommissionen opfordres
endeligt til at etablere en koordinations- og tilsynsmekanisme, som skal tage ud-
gangspunkt i eksisterende fora som f.eks. EIC Forum.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er
tale om stillingtagen til konkrete forslag.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af rådskonklusioner har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser. Indholdet i konklusionerne kan dog senere blive udmøntet i
konkrete retsakter, der kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil blive fore-
taget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.
8. Høring
Rådskonklusionerne har ikke været sendt i høring. Grund- og nærhedsnotat for
meddelelse om ”EU-strategien
for opstarts- og vækstvirksomheder: Gør Europa til
valget for opstart og opskalering”
(KOM (2025) 270 af 28. maj 2025) har været i
høring i specialudvalg for forskning.
Side 5/14
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning) den 30. september 2025 fra uddannelses- og forskningsministeren
3069222_0006.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne, da de
adresserede barrierer og problemstillinger i rådskonklusionerne er relevante på
tværs af medlemsstaterne i EU.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen finder det vig-
tigt, at europæiske videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsudførende
organisationer har de rigtige rammebetingelser til at kunne understøtte, at Europa
får flere succesfulde opstarts- og vækstvirksomheder. Dette er særligt vigtigt i en
tid, hvor der er et behov for at øge Danmarks og Europas konkurrenceevne for at
nedbringe det nuværende innovationshul til Europas største globale konkurrenter.
Regeringen støtter rådskonklusionernes opfordring til Europa-Kommissionen til at
implementere konkrete og hurtige handlinger for at mindske innovationskløften til
Europas største globale konkurrenter samt internt mellem medlemsstaterne i Eu-
rope. Dette bør gøres ved at skabe bedre adgang til risikovillig kapital, talent og in-
frastrukturer, samt at nedbringe administrative byrder, så flere virksomheder væl-
ger at blive i EU for at vokse og vækste.
Regeringen finder det også vigtigt, at rådskonklusionerne opfordrer Europa-Kom-
missionen og medlemsstaterne til at sikre optimale rammebetingelser for opstarts-
og vækstvirksomheder. I regi af dette finder regeringen det nødvendigt, at forenkle
dele af den nuværende EU-regulering og derigennem fjerne unødvendige admini-
strative byrder for opstarts- og virksomheder.
Regeringen er enig i rådskonklusionernes fokus på at styrke opstarts- og vækst-
virksomhedsøkosystemer forankret hos europæiske videregående uddannelsesin-
stitutioner og forskningsudførende organisationer. Regeringen ser dertil et stort
potentiale i at forbinde økosystemer på tværs af grænser i Europa for at skabe
bedre adgang til infrastruktur og viden, samt i at finde fælles løsninger på de nu-
værende problemstillinger i implementeringen af statsstøttereglerne.
Generelt anser regeringen det for vigtigt at skabe en bedre kultur omkring iværk-
sætteri og innovation i Europa, hvor kalkuleret risikotagning fremmes. Regeringen
støtter også rådskonklusionernes fokus på at skabe bedre adgang til risikovillig ka-
pital for opstarts- og vækstvirksomheder. I regi af dette finder regeringen det vig-
tigt, at det nuværende hul i finansieringslandskabet i forhold til risikovillig kapital
mindskes.
Regeringen finder det vigtigt, at europæiske opstarts- og vækstvirksomheder har
adgang til højtkvalificeret arbejdskraft og færdigheder, som kan fremme implemen-
teringen af ny forskning og teknologi. Regeringen understreger, at initiativer, som
har til formål at styrke iværksætteruddannelser og en iværksætteribaseret kultur
hos akademiske institutioner, skal lanceres i overensstemmelse med nationale
kompetencer og institutionel autonomi.
Side 6/14
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning) den 30. september 2025 fra uddannelses- og forskningsministeren
3069222_0007.png
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grund-
og nærhedsnotat for meddelelse om ”EU-strategien
for opstarts- og vækst-
virksomheder: Gør Europa til valget for opstart og opskalering”
(KOM (2025) 270
af 28. maj 2025) blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. juli 2025.
Side 7/14
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning) den 30. september 2025 fra uddannelses- og forskningsministeren
3069222_0008.png
Rådskonklusioner om et kald for handling inden for biovidenskab til
gavn for EU's konkurrenceevne
Vedtagelse
Nyt notat
KOM-dok. foreligger ikke.
1. Resumé
Det danske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner, som svar på
Europa-Kommissionens meddelelse om biovidenskab
"Vælg Europa til bioviden-
skab
En strategi for at positionere EU som verdens mest attraktive sted for biovi-
denskab inden 2030". Rådskonklusionerne byder meddelelsen velkommen, men
kalder samtidig på ambitiøs og hurtig handling fra Europa-Kommissionens side i
implementeringen af de foreslåede aktiviteter.
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, da de understreger EU's
store potentiale inden for biovidenskab, som kan realiseres ved et øget fælles
strategisk fokus.
Rådskonklusionerne er på dagsordenen for rådsmødet (forskning) den 30. novem-
ber 2025 med henblik på vedtagelse. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskon-
klusionerne.
2. Baggrund
Det danske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner vedrørende styr-
kelse af biovidenskab i Europa, som svar på Europa-Kommissionens meddelelse
"Vælg Europa til biovidenskab
En strategi for at positionere EU som verdens
mest attraktive sted for biovidenskab inden 2030" (KOM (2025) 525 af 2. juli
2025). EU-strategien for biovidenskab (life
sciences)
har ophæng i Europa-Kom-
missionens politiske retningslinjer samt Konkurrenceevnekompasset, hvor biovi-
denskab identificeres som en drivkraft for innovation med et stort potentiale for at
styrke konkurrenceevnen.
Strategien har som overordnet ambition at gøre EU til verdens mest attraktive sted
for biovidenskab inden 2030. For at opnå dette er der fokus på at bringe forskning
tættere på markedet. Der skal samtidig skabes bedre rammer for investeringer,
kommercialisering af forskningsresultater og innovation samt være fokus på at
øge tillid fra borgerne og brug af innovation gennem offentlige indkøb og eksternt
samarbejde. Strategien har et bredt fokus og favner en række sektorer inden for
biovidenskaben, såsom sundhed, fødevarer og bioteknologi.
Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (forskning) den 30. september
2025 med henblik på vedtagelse. Rådet træffer beslutning med enstemmighed.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Side 8/14
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning) den 30. september 2025 fra uddannelses- og forskningsministeren
3069222_0009.png
3. Formål og indhold
Overordnet bydes meddelelsen og dens helhedsorienterede tilgang velkommen,
men rådskonklusionerne kalder samtidig på ambitiøs og hurtig handling fra Eu-
ropa-Kommissionens side i implementeringen af de foreslåede aktiviteter. Dette
med tæt involvering af alle interessenter.
Rådskonklusionerne er opdelt i fem afsnit, som adresserer meddelelsens indhold.
Rådskonklusionernes første afsnit handler om de muligheder og udfordringer, der
er forbundet med biovidenskabsområdet. Det understreges, at biovidenskab er
fundamental for at fremme viden og innovation inden for strategisk vigtige områ-
der, såsom sundhed og lægemiddeludvikling, landbrug, fødevarer, bioøkonomi og
bioteknologi. Samtidig påpeges det, at EU er i skarp konkurrence med andre glo-
bale økonomier, hvor EU udfordres af en voksende innovationskløft. Dette blandt
andet som følge af EU's manglende omsætning af forskning og innovation til pro-
dukter og services. Europa-Kommissionen opfordres til
i tæt samarbejde med
medlemsstater
at imødegå fragmenteringen af lovgivning og strategier for at
skabe et innovations- og brugervenligt miljø for alle forsknings- og innovationsak-
tører. Derudover anerkendes behovet for mobilisering af private og offentlige mid-
ler til området, og Europa-Kommissionen opfordres til fortsat at støtte hele værdi-
kæden fra grundforskning til opskalering. Dette kombineret med aktiviteter rettet
mod forenkling og reduktion af administrative barrierer. Endelig understreges det,
at EU har brug for forskning og udvikling inden for avancerede terapier, hvor Eu-
ropa-Kommissionens initiativ om at oprette et europæisk netværk af ekspertise-
centre for lægemidler til avanceret terapi bydes velkommen.
Under titlen "Skabe europæisk lederskab inden for kliniske forsøg" påpeges EU's
nedadgående andel og reducerede effekt på kliniske forsøg. Kliniske forsøg i flere
lande fremhæves som en af de bedste tilgange til at sikre rettidig og robust klinisk
evidens og lige adgang til innovative terapier for patienter. Europa-Kommissionens
forslag om en investeringsplan for kliniske forsøg bydes velkommen samtidig med,
at Europa-Kommissionen opfordres til at levere en plan med milepæle
gerne in-
den udgangen af 2025. Planen skal blive til i tæt samarbejde med medlemsstater
og interessenter. Slutteligt i dette afsnit anerkendes det, at anvendelse af sund-
hedsdata til brug for forskning og innovation er udfordret, men at det anses som
vigtigt, at barrierer såsom GDPR-relaterede spørgsmål overkommes for at sikre
forebyggelse af sygdomme og adgang til den bedst mulige sundhedspleje.
Tredje afsnit omhandler sikring af færdigheder, så mulighederne inden for biovi-
denskab kan gribes. Dette kræver fremtidssikrede, multidisciplinære og tværsekto-
rielle færdigheder. Derudover bydes Europa-Kommissionens initiativ om "Vælg
Europa" velkommen med henblik på at tiltrække og fastholde talenter fra tredje-
lande.
I afsnittet om attraktive innovations- og produktionsmiljøer understreges vigtighe-
den af velfungerende europæiske, nationale og regionale forsknings- og innovati-
onsøkosystemer. Herunder i forhold til at fremme anvendelse af innovationsprin-
cipper, anvendelse af regulatoriske sandkasser og støtte til innovative små- og
Side 9/14
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning) den 30. september 2025 fra uddannelses- og forskningsministeren
3069222_0010.png
mellemstore virksomheder. I forlængelse heraf kaldes der på hurtig implemente-
ring af EU-strategien for opstarts- og vækstvirksomheder fra den 28. maj 2025.
Europa-Kommissionens forslag til en mere proaktiv anvendelse af offentlige ind-
køb inden for biovidenskab for at støtte innovative og teknologiske løsninger støt-
tes. Slutteligt understreges biovidenskabens vitale rolle, der fremmes igennem
"One
Health"-tilgang,
som integrerer sundhed, miljø og landbrug. Europa-Kommis-
sionen opfordres til at realisere de store muligheder, som bioteknologi giver.
I sidste afsnit af rådskonklusionerne inviteres medlemsstater og Europa-Kommis-
sionen til at indgå i en strategisk dialog og koordination i forhold til etablering, fast-
holdelse og optimering af forsknings- og teknologiinfrastrukturer, innovationshubs,
forskerparker og centre for excellence med relevans for biovidenskab. Dette for at
styrke fælles indsatser og garantere EU's autonomi og teknologiske lederrolle. For
at styrke koordination på tværs af Europa-Kommissionens tjenestegrene bydes
forslaget om oprettelse af en "koordinationsgruppe for biovidenskab" internt i Eu-
ropa-Kommissionen velkommen. Rådskonklusionerne påpeger, at koordinations-
gruppen regelmæssigt skal reportere og engagere medlemsstater og interessenter
for at diskutere fremdrift og nødvendige aktiviteter for at nå meddelelsens 2030-
målsætning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er
tale om stillingtagen til konkrete forslag.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af rådskonklusioner har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser. Indholdet i konklusionerne kan dog senere blive udmøntet i
konkrete retsakter, der kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil blive fore-
taget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.
8. Høring
Rådskonklusionerne har ikke været sendt i høring. Grund- og nærhedsnotat for
meddelelsen "Vælg Europa til biovidenskab
En strategi for at positionere EU
som verdens mest attraktive sted for biovidenskab inden 2030" (KOM (2025) 525
af 2. juli 2025) har været i høring i specialudvalg for forskning.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne, da råds-
konklusionerne adresserer problemstillinger og potentialer, der er relevante på
tværs af medlemsstaterne i EU. Det forventes, at medlemsstaterne har fokus på
vigtigheden af støtte til hele værdikæden fra grundforskning til opskalering, ad-
gang til forsknings- og teknologiinfrastruktur, tilstrækkelig med risikovillig kapital,
enklere og mere innovationsvenlige regler og tilstrækkelige færdigheder.
Side 10/14
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning) den 30. september 2025 fra uddannelses- og forskningsministeren
3069222_0011.png
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, som understreger EU's
store potentiale inden for biovidenskab, som kan realiseres ved et øget fælles
strategisk fokus. Regeringen anser helhedstilgangen til området som fornuftig.
Regeringen finder, at det er vigtigt, at hele værdikæden fra grundforskning til op-
skalering støttes med henblik på at realisere de store iboende potentialer i områ-
det. Regeringen anser det som centralt, at behovet for at forenkle regulering og
derigennem fjerne unødvendige administrative byrder fremgår af rådskonklusio-
nerne. Dette inkluderer blandt andet at sikre mere effektive og kortere godkendel-
sesprocedurer. Endelig bydes tiltag omkring nemmere adgang til risikovillig kapital
velkommen af regeringen.
Regeringen forholder sig positivt til, at Europa-Kommissionens forslag om etable-
ringen af en koordinationsgruppe for biovidenskab i Europa-Kommissionen indgår
i rådskonklusionerne. Samtidig understreger regeringen, at der er behov for tæt in-
volvering af alle relevante interessenter.
Regeringen finder det centralt, at rådskonklusionerne ikke foregriber forhandlin-
gerne om EU’s kommende flerårige finansielle ramme for 2028-2034.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat for meddelelsen "Vælg Europa til biovidenskab
En stra-
tegi for at positionere EU som verdens mest attraktive sted for biovidenskab inden
2030" (KOM (2025) 525 af 2. juli 2025) blev oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 15. september 2025.
Side 11/14
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning) den 30. september 2025 fra uddannelses- og forskningsministeren
3069222_0012.png
Politisk drøftelse om forskning og innovation til dobbelt anvendelse
og forsvarsmæssig anvendelse i Horisont Europa
Politisk drøftelse
Nyt notat
KOM-dok. foreligger ikke.
1. Resumé
Det danske formandskab lægger på rådsmødet (forskning) den 30. september
2025 op til en politisk drøftelse om mulig forskning og innovation med dobbelt an-
vendelse og forsvarsmæssig anvendelse i Horisont Europa.
I Europa-Kommissionens forslag til det næste Horisont Europa foreslås mulighe-
den for dobbelt anvendelse udvidet til hele rammeprogrammet. Desuden gentager
Europa-Kommissionen forslaget om forskning og innovation til forsvarsmæssig an-
vendelse i Acceleratoren under det Europæiske Innovationsråd. Hensigten er at
styrke EU's muligheder for at understøtte medlemsstaternes forsvarskapabiliteter
og økonomiske sikkerhed i et Europa, som tager større ansvar for egen sikkerhed
med henblik på, at Europa skal kunne forsvare sig selv senest i 2030.
Regeringen byder den politiske drøftelse velkommen og ser, at EU skal være klar
til at handle på og tilpasse EU's instrumenter til udviklinger og ændrede strategi-
ske prioriteter.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen fremsatte
den 16. juli 2025 forslag til EU’s næste flerårige
finansielle ramme (MFF) for perioden 2028-2034. Som led i forslaget til den næste
MFF offentliggjorde Europa-Kommissionen forslaget til rammeprogrammet for
forskning og innovation, Horisont Europa. Rammeprogrammet Horisont Europa vil
være det tiende i rækken af europæiske rammeprogrammer for forskning og inno-
vation og afløser det nuværende rammeprogram, også kaldet Horisont Europa,
der løber fra perioden 2021-2027.
I Europa-Kommissionens forslag til det næste Horisont Europa foreslås mulighe-
den for dobbelt anvendelse udvidet til at kunne gælde i aktiviteter under hele ram-
meprogrammet. Desuden gentager Europa-Kommissionen forslaget om forskning
og innovation til forsvarsmæssig anvendelse i Acceleratoren under det Europæi-
ske Innovationsråd, jf. forslaget til Forordning om tilskyndelse til forsvarsrelaterede
investeringer i EU-budgettet.
3. Formål og indhold
Åbningen for dobbelt anvendelse i rammeprogrammet reflekterer det forandrede
sikkerhedsbillede i EU. Forskning og innovation med dobbelt anvendelse og for-
svarsmæssig anvendelse ses af Europa-Kommissionen som en mulighed for yder-
ligere styrkelse og forbedring af EU's konkurrenceevne og modstandsdygtighed.
Diskussionsoplægget noterer Europa-Kommissionens forslag til muligheder for
forskning med dobbelt anvendelse og forsvarsmæssig anvendelse i det kom-
mende rammeprogram for perioden 2028-2034.
Side 12/14
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning) den 30. september 2025 fra uddannelses- og forskningsministeren
3069222_0013.png
Desuden refererer diskussionsoplægget til anbefalingerne for den videre udvikling
af rammeprogrammet fra den af Europa-Kommissionen nedsatte højniveau-
gruppe, som den tidligere portugisiske forskningsminister, Manuel Heitor, stod i
spidsen for. Højniveaugruppen offentliggjorde i september 2024 en rapport med
anbefalinger
til EU’s rammeprogram for forskning og innovation – ”Align,
Act, Ac-
celerate”,
der havde fokus på forskning, teknologi og innovation til at fremme den
europæiske konkurrenceevne.
Den sidste anbefaling i højniveaugruppens rapport opfordrede til at åbne det kom-
mende rammeprogram for forskning og innovation med dobbelt anvendelse. Et af
hovedargumenterne for denne opfordring var, at mange teknologier pr. definition
ville have dobbelt anvendelsesformål.
Det danske formandskab ønsker en første politisk drøftelse af muligheder og be-
kymringer i forhold til Europa-Kommissionens forslag om at åbne rammeprogram-
met for mere end forskning til civil anvendelse som hidtil.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en politisk
drøftelse.
6. Gældende dansk ret
Den politiske drøftelse medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Den politiske drøftelse medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Grund- og
nærhedsnotat for Europa-Kommissionens forslag til Horisont Europa 2028-2034
KOM (2025) 543 vil indeholde en vurdering af konsekvenser.
8. Høring
Den politiske drøftelse har ikke været sendt i høring. Grund- og nærhedsnotat for
Europa-Kommissionens forslag til Horisont Europa 2028-2034 (KOM (2025) 543
af den 16. juli 2025) vil indeholde høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning blandt landene til drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen byder den politiske drøftelse velkommen og ser, at EU skal være klar
til at handle på og tilpasse EU's instrumenter i tråd med EU's strategiske priorite-
ter. Hensigten er at styrke EU's muligheder for at understøtte medlemsstaternes
forsvarskapabiliteter og økonomiske sikkerhed i et Europa, som tager større an-
svar for egen sikkerhed med henblik på, at Europa skal kunne forsvare sig selv
senest i 2030.
Side 13/14
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Orientering om møde i EU's konkurrenceevneråd (forskning) den 30. september 2025 fra uddannelses- og forskningsministeren
3069222_0014.png
For at styrke den europæiske forsvarsindustri, europæisk sikkerhed og mod-
standsdygtighed forholder regeringen sig positivt til mulighederne for at udvide
muligheder for projekter med dobbelt anvendelse i
EU’s forskningsrammepro-
gram, Horisont Europa, samt projekter med forsvarsmæssig anvendelse i begræn-
set omfang i Acceleratoren under det Europæiske Innovationsråd.
Regeringen finder dog samtidig, at en række uklarheder såsom involvering af for-
skellige aktører, håndtering af følsomme data, samarbejde med tredjelande og sik-
kerhedsaspekter skal afklares i forbindelse med de kommende forhandlinger af
Horisont Europa.
Regeringen finder det centralt, at de politiske drøftelser ikke foregriber forhandlin-
gerne om EU’s kommende flerårige finansielle ramme for 2028-2034.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 14/14