UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Grund- og nærhedsnotat om biovidenskab

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 124
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Folketingets Europaudvalg

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Meddelelse fra Europa-Kommissionen vedrørende Vælg Europa til bioviden-

skab

–

En strategi for at positionere EU som verdens mest attraktive sted for

biovidenskab inden 2030

KOM (2025) 525

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen præsenterede den 2. juli 2025 en meddelelse om strategien

"Vælg Europa til biovidenskab

–

En strategi for at positionere EU som verdens mest

attraktive sted for biovidenskab inden 2030”. Strategien har som mål at gøre EU til

verdens mest attraktive sted for biovidenskab inden 2030. For at opnå dette er der

fokus på at bringe forskning tættere på markedet.

Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for Europa-Kommissionens ana-

lyse og intentioner bag EU-strategien for biovidenskab og støtter ambitionen. Den

europæiske strategi for biovidenskab vurderes i overvejende grad at være i over-

ensstemmelse med eksisterende dansk holdning til området, der følger af "Strategi

for life science frem mod 2030" samt anbefalinger fra Life Science Rådet til en eu-

ropæisk strategi på området.

For regeringen er det vigtigt, at der bygges bedre bro mellem forskningsmiljøer og

virksomheder, samt at hele værdikæden fra grundforskning til opskalering støttes

med henblik på at støtte EU's konkurrenceevne. For regeringen er det endvidere

vigtigt at gøre det lettere at starte og drive virksomhed og investere i Europa ved

at forenkle reguleringen og derigennem fjerne unødvendige administrative byrder,

herunder at sikre mere effektive og kortere godkendelsesprocedurer. Derudover

bydes tiltag omkring nemmere adgang til risikovillig kapital velkommen.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM (2025) 525 af 2. juli 2025 præsenteret deres

meddelelse "Vælg Europa til biovidenskab

–

En strategi for at positionere EU som

verdens mest attraktive sted for biovidenskab inden 2030". Meddelelsen er modta-

get i dansk sprogversion den 17. juli 2025.

EU-strategien for biovidenskab (life

sciences)

har ophæng i Europa-Kommissio-

nens politiske retningslinjer samt Konkurrenceevnekompasset, hvor biovidenskab

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Den 12. september 2025

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

587432

Side 1/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Grund- og nærhedsnotat om biovidenskab

identificeres som en drivkraft for innovation med et stort potentiale for at styrke

konkurrenceevnen.

3. Formål og indhold

Strategien har som overordnet ambition at gøre EU til verdens mest attraktive sted

for biovidenskab inden 2030. For at opnå dette er der fokus på at bringe forskning

tættere på markedet. Der skal samtidig skabes bedre rammer for investeringer,

kommercialisering af forskningsresultater og innovation samt være fokus på at

øge tillid fra borgerne og brug af innovation gennem offentlige indkøb og eksternt

samarbejde. Strategien har et bredt fokus og favner en række sektorer inden for

biovidenskaben, såsom sundhed, fødevarer og bioteknologi.

Flere allerede offentliggjorte eller kommende EU-strategier og retsakter vil skulle

bidrage til at nå målene i strategien. Af eksisterende initiativer henvises til strate-

gien for opstarts- og vækstvirksomheder, strategien for opsparings- og investe-

ringsunionen, og strategien for færdighedsunionen. Derudover vil den kommende

EU-retsakt om bioteknologi samt EU-strategierne for hhv. forsknings- og teknologi-

infrastruktur, medicinske modforanstaltninger, opbygning af lagre og bioøkono-

mistrategien have krydsreferencer til EU-strategien om biovidenskab.

EU-strategien for biovidenskab indeholder en handlingsplan for, hvordan visionen

realiseres. Handlingsplanen består af i alt 27 initiativer, hvoraf 11 af initiativerne er

udpeget som "flagskibsinitiativer". Over 10 mia. EUR fra EU's finansieringspro-

grammer (Horisont Europa, EU4Health, Det digitale Europa, LIFE, Innovationsfon-

den og Erasmus+) støtter årligt tiltag til gennemførelse af initiativerne under den

nuværende flerårige finansielle ramme. Der lægges i strategien ikke op til ny eller

yderligere finansiering udover det, der allerede er aftalt inden for de nævnte pro-

grammer.

Konkret indeholder strategien følgende kapitler: 1) optimering af forsknings- og in-

novationsøkosystemet, 2) hurtigere markedsadgang for innovative løsninger inden

for biovidenskab, 3) styrket udbredelse og anvendelse af innovation og 4) forvalt-

ning.

1) Optimering af forsknings- og innovationsøkosystemet

I kapitlet lægger strategien særligt vægt på behovet for at styrke forsknings- og in-

novationsmiljøet for biovidenskab i EU. Det indebærer investeringer i kritiske tek-

nologier som kunstig intelligens og biodata, opbygning af forsknings- og teknologi-

infrastruktur (f.eks. AI-fabrikker og AI-gigafabrikker, som skal udnytte europæiske

kapaciteter inden for kunstig intelligens og data), samt støtte til kliniske forsøg og

nye samarbejder såsom centre for avancerede terapier.

Derudover skal tværfaglig forskning fremmes gennem en "One

Health"-tilgang,

som integrerer sundhed, miljø og landbrug. Der lægges bl.a. op til at bygge videre

på arbejdet med antimikrobiel resistens (AMR) igennem denne tilgang. Der skal

også satses på europæiske bioteknologi-klynger og mikrobiomforskning for at

styrke sammenhæng og innovation på tværs af sektorer. Endelig peges der på, at

EU skal fastholde sit engagement inden for akademisk frihed og åbent internatio-

nalt forskningssamarbejde for at positionere Europa som et knudepunkt for global

Side 2/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Grund- og nærhedsnotat om biovidenskab

innovation. Af den grund er der fokus på udvikling af færdigheder, attraktive for-

skerkarrierer og tiltrækning af talenter fra tredjelande.

Europa-Kommissionen har identificeret følgende som foreslåede flagskibsinitiati-

ver:

Europa-Kommissionen vil foreslå en investeringsplan for klinisk forskning

for at lette finansiering af kliniske forsøg i flere lande (2026)

ii.

Europa-Kommissionen vil oprette et europæisk netværk af ekspertisecen-

tre for lægemidler til avanceret terapi (2026)

iii.

Europa-Kommissionen vil fremme "One

Health"-tilgangen

til forskning og

innovation (fra 2026)

iv.

Europa-Kommissionen vil støtte et "One

Health"-mikrobiominitiativ

ved at

mobilisere cirka 100 mio. EUR under Horisont Europas arbejdsprogram-

mer for 2026-2027 (2026)

Europa-Kommissionen vil gennemføre den nye strategiske forsknings- og

innovationsdagsorden for klimaændringer og sundhed (2026)

vi.

Europa-Kommissionen vil etablere en europæisk forsknings- og innovati-

onsdatasamling inden for biovidenskab (2026)

vii.

Europa-Kommissionen vil tage initiativ til at støtte karriereudvikling og til-

trække forskere fra tredjelande inden for biovidenskab gennem tiltaget

”Vælg

Europa” (fra 2025), der har til formål at fremme EU som en attraktiv

destination for forskere m.v.

2) Hurtigere markedsadgang for innovative løsninger inden for biovidenskab

Strategien fokuserer i dette kapitel på, at det skal være nemmere og hurtigere at

bringe innovation inden for biovidenskab ud til borgere og virksomheder i EU. Det

skal ske gennem forenkling og modernisering af regler, herunder øget anvendelse

af innovationsprincippet, som har til formål at fremme smart, fremtidssikret regule-

ring, der opfordrer til innovationsaktiviteter. Kommissionen understreger, at der

bør gøres en indsats for at øge effektiviteten og sikre kortere godkendelsesproce-

durer inden for sundhed, medicinsk udstyr og fødevarer for at gøre EU mere at-

traktivt i forhold til andre områder i verden. Derudover ønsker Europa-Kommissio-

nen at indføre digitale værktøjer, f.eks. et system baseret på kunstig intelligens,

som skal hjælpe virksomheder med at navigere i komplekse godkendelsesproces-

ser. Der skal iværksættes initiativer med henblik på at styrke beskyttelsen af im-

materielle rettigheder som f.eks. patenter og supplerende beskyttelsescertifikater

med henblik på, at innovation lettere kan omsættes til markedsklare produkter.

Der er behov for investeringer på området, hvis EU skal kunne realisere målsæt-

ningen og bringe flere innovative løsninger og produkter på markedet. På den

baggrund foreslås det, at der arbejdes for bedre og nemmere adgang til risikovillig

kapital, bl.a. igennem det Europæiske Innovationsråd.

I forhold til tilpasning af reguleringen for medicinsk udstyr og diagnostik vil Europa-

Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne og relevante interessenter

fortsætte med at sikre en passende gennemførelse af forordningen om kliniske

forsøg, navnlig med hensyn til kliniske forsøg i flere lande. Endelig vil Europa-

Kommissionen arbejde for at håndtere de udfordringer, der er konstateret med

hensyn til de lovgivningsmæssige rammer for medicinsk udstyr og medicinsk ud-

styr til in vitro-diagnostik.

Side 3/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Grund- og nærhedsnotat om biovidenskab

Endelig henviser strategien til kommende EU-initiativer vedrørende en EU-retsakt

for bioteknologi og en ny bioøkonomistrategi.

Europa-Kommissionen har identificeret følgende som foreslåede flagskibsinitiati-

ver:

Europa-Kommissionen vil foreslå en EU-retsakt om bioteknologi (senest

2026)

ii.

Europa-Kommissionen vil foreslå lovgivningsmæssig forenkling for medi-

cinsk udstyr og in vitro-diagnostik (fra 2025)

iii.

Europa-Kommissionen vil fremskynde udviklingen og støtte til opstartsvirk-

somheder ved at lancere strategisk

matchmaking

mellem investorer, indu-

strien og opstartsvirksomheder inden for biovidenskab (2026)

3) Styrket udbredelse og anvendelse af innovation

I kapitlet lægger strategien vægt på at fremme anvendelsen af innovation inden for

biovidenskab i samfundet og styrke tilliden til innovation. Det vil bl.a. ske gennem

målrettede offentlige indkøb, der skal skabe markedsadgang for innovative og tek-

nologiske løsninger. Samtidig ser Europa-Kommissionen et behov for, at borger-

nes bevidsthed øges, og at deres accept af innovation og ny teknologi fremmes.

Dette kan være inden for landbrugs- og fødevareområdet, men ligeledes sund-

hedsområdet.

4) Forvaltning

–

en koordinationsgruppe for biovidenskab

Europa-Kommissionen har identificeret et behov for at styrke koordineringen på

tværs af tjenestegrene og vil derfor oprette en "koordinationsgruppe for bioviden-

skab" i Europa-Kommissionen for at sikre innovationsvenlige, sammenhængende

politikker, finansiering og aktiviteter. Koordinationsgruppen vil blandt andet have til

opgave at afholde tematiske drøftelser mellem politiske beslutningstagere og inte-

ressenter, herunder industrien, patientorganisationer, den akademiske verden og

interesseorganisationer.

Europa-Kommissionen har identificeret følgende som foreslået flagskibsinitiativ:

Europa-Kommissionen vil etablere en koordinationsgruppe for bioviden-

skab (2025)

Europa-Kommissionen vil overvåge strategiens initiativer og vil senest i 2028 af-

lægge rapport om gennemførelsen af strategien.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse om strategien foreligger ikke.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Side 4/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Grund- og nærhedsnotat om biovidenskab

Strategien har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Strategien har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser. I det omfang strategien senere udmøntes i konkrete

initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Strategien har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Strategien har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning med frist

for bemærkninger fredag den 15. august 2025.

Der er modtaget høringssvar fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Dan-

marks Tekniske Universitet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Professions-

højskoler, Danske Universiteter, Københavns Universitet, Lægemiddelforeningen,

Novo Nordisk Fonden og Videnskabernes Selskab.

Aarhus Universitet:

”Det er positivt, at forslaget lægger op til ”regulatory ease”.

Men vi noterer os, at der står ikke beskrevet noget om, hvordan det skal gøres.

Det er intentioner og hensigtserklæringer. Det er derfor en bekymring, at imple-

menteringen kan medføre det præcis modsatte af ”regulatory ease”, når alle skal i

gang med at fortolke, hvordan regulativerne skal udformes.”

Aalborg Universitet:

”Aalborg

Universitet ser med stor

interesse på EU’s nye Life

Sciences-strategi, som rummer betydelige muligheder for at styrke Europas glo-

bale position og skabe bedre rammer for forskning, innovation og erhvervsudvik-

ling. Vi hilser særligt fokus på data, AI og European Health Data Space (EHDS)

velkommen og ser store perspektiver i harmonisering af regulatoriske rammer og

styrket tværnationalt samarbejde. Vi mener, at Danmark bør spille en aktiv rolle i

udviklingen af EHDS og Data Union Strategy, så vores erfaringer med sundheds-

data udnyttes fuldt ud, og danske forskere bevarer samme muligheder på EU-plan

som nationalt. COMBINE-programmet og lettere adgang til tværnationale kliniske

forsøg ser AAU særligt positivt på. Vi vurderer, at strategien kan forbedres gen-

nem en definition af life science, der inkluderer særligt digital health og velfærds-

teknologier under ”Health”, tydeligere adressering af kobling mellem

forskning og

innovation ift. finansieringen, større fokus på medical devices og velfærdsteknolo-

gier i strategien samt sikring af, at juridiske og etiske aspekter integreres fra star-

ten i udviklingen af nye teknologier.”

Danmarks Tekniske Universitet:

”DTU

finder strategien overordnet velfungerende,

men efterlyser et stærkere fokus på biosolutions som en nøgle til den grønne om-

stilling, herunder økonomisk bæredygtige biobaserede løsninger og nødvendig

forskning, innovation og infrastruktur.

Digitalisering, AI og kvantecomputing bør integreres systematisk i alle pro-

grammer og finansieringsinstrumenter.

Side 5/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Grund- og nærhedsnotat om biovidenskab

EU mangler fortsat stærk støtte på tværs af udviklingsstadier samt tilstrække-

lig follow-up funding.

Datagenerering skal styrkes gennem højkapacitets- og automatiserede syste-

mer samt avanceret data engineering.

Der er et behov for at etablere en europæisk genomics-infrastruktur.

Avancerede fermenteringsteknologier bør også omfatte hele værdikæden fra

mikrobiel- og enzymdesign til fuldskala, med fokus på både tekniske og kapi-

talmæssige udfordringer.”

Dansk Erhverv:

”Dansk

Erhverv hilser Europa-Kommissionens

strategi “Choose

Europe for

Life Sciences” velkommen som et vigtigt første skridt mod at styrke

EU’s konkurrenceevne på life sciences-området.

Strategien anerkender med rette

life sciences som strategisk nøglefaktor for vækst, sundhed, grøn omstilling og for-

syningssikkerhed. Dansk Erhverv understreger dog behovet for konkret opfølgning

i form af sektorspecifikke handlingsplaner med målrettet finansiering. Dansk Er-

hverv advarer mod, at strategien forbliver bred og ukonkret, og understreger vig-

tigheden af, at EU omsætter visionerne til konkret politik inden for de enkelte sek-

torer. Dansk Erhverv henviser i den sammenhæng til anbefalingerne fra Det Dan-

ske Life Science Råd, hvor Dansk Erhverv er medlem. Dansk Erhverv deltager li-

geledes gerne i det videre arbejde med at konkretisere strategien, herunder også i

den kommende Life Science Coordination Group.”

Dansk Industri:

”Den

europæiske life science industri er væsentlig for europæisk

velstand, robusthed og befolkningernes sundhed, men oplever stigende konkur-

rence fra især USA og Kina. På den baggrund finder DI det positivt, at EU Kom-

missionen har fremlagt en strategi for life sciences "Choose Europe for life sci-

ences". DI finder strategien ambitiøs og ser den samtidig som et udtryk for, at EU

Kommissionen reelt anerkender life science industrien som strategisk vigtig for

Europa, herunder at der er behov for handling her og nu, hvis industrien skal fast-

holdes som en europæisk styrkeposition. DI mener imidlertid, at initiativerne i stra-

tegien er helt utilstrækkelige for at sikre de ambitiøse mål. Der er behov for initiati-

ver af en helt anden kaliber, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at indfri målet

om at være verdens mest attraktive sted for life sciences senest i 2030. Der er

f.eks. behov for lovgivningsmæssig forenkling og hurtigere godkendelsesproces-

ser ligesom DI ønsker et europæisk life science råd, inspireret af den danske suc-

ces med Life Science Rådet.”

Danske Professionshøjskoler:

”Strategien

mangler konkrete mekanismer til at un-

derstøtte, at eksisterende viden

–

herunder professionsbaseret og praksisnær

forskning

–

omsættes aktivt og implementeres løbende i praksis Der bør i strate-

gien være fokus på, at etablere strukturer, der sikrer systematisk vidensmobilise-

ring og anvendelse. Danske Professionshøjskoler foreslår derfor, at der i strate-

gien etableres klare retningslinjer for kvalitetssikring, dataintegration og ansvarlig

anvendelse af AI i forskningspraksis, så man sikrer forskningens ægthed, relevans

og etiske forsvarlighed. Danske Professionshøjskoler opfordrer til, at strategien får

en strategisk tilgang til, hvordan ny viden kan implementeres bredt og effektivt i life

science branchen samt i praksisområderne hvor life science er del af kerneydel-

serne. Dette bør i strategien understøttes gennem fx strategiske partnerskaber,

Side 6/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Grund- og nærhedsnotat om biovidenskab

kompetenceudvikling og fælles implementeringsmodeller på tværs af brancher,

uddannelsesinstitutioner og aftagere.”

Københavns Universitet:

”Det

Natur- og Biovidenskabelige Fakultet tager godt

imod den nye Life Science-strategi. Vi har dog én hovedbekymring: I introduktio-

nen inkluderer definitionen af ’Life Science’ sundhed, fødevarer, landbrug, bio-ba-

seret og miljø. På trods af denne brede definition fokuserer strategien primært på

farmaceutiske produkter og farmateknologi. Vi opfordrer derfor til at sikre, at de

øvrige områder inden for life sciences bliver behandlet i den kommende bioøkono-

mistrategi og i bioteknologi retsakt.”

Lægemiddelindustri foreningen

–

Lif:

”Lif

hilser den nye europæiske life science-

strategi velkommen. Den er et velkomment skridt fremad for life science i Europa.

Hvis ambitionerne skal indfries, skal EU sætte ambitionsbarren højt og handle.

Strategien kan selvfølgelig ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med øv-

rige EU-tiltag,

herunder ’EU pharmaceutical legislation’, EU Biotech

Act og Critical

Medicins Act. Succes kræver et stærkt fokus på hele life science-økosystemet fra

forskning og produktion til innovation og hele vejen til at tage de nyeste og mest

innovative behandlinger i brug. Innovationskraften på sundhedsområdet skal styr-

kes ved, at Europa går forrest med de nye muligheder inden for bioteknologi, kli-

nisk forskning, medicinske innovationer, avancerede terapier, sundhedsdata og

AI. Vi kunne godt ønske, at strategien følges op af nogle klare prioriteter og initiati-

ver til at styrke de europæiske investeringer i life science, specifikt i forskning og

innovation inden for life science. Samtidig bør de gode ambitioner om ’uptake’ og

patienternes adgang til nye behandlinger følges op af tilhørende initiativer, der løf-

ter vilkår og samarbejdet til sikring af en hurtigere anvendelse af innovation på

tværs af Europa.”

Novo Nordisk Fonden:

”Novo

Nordisk Fonden byder EU-Kommissionens medde-

lelse om en strategi for life sciences velkommen. Life sciences er central for Euro-

pas fremtidige konkurrenceevne, sundhed og bæredygtighed, og med denne stra-

tegi sætter EU en ambitiøs kurs mod at blive verdens mest attraktive sted for life

sciences inden 2030. Novo Nordisk Fonden ser positivt på strategiens holistiske

tilgang, og de mange områder den adresserer har stor betydning for at skabe

bedre rammer for innovation og økonomisk vækst i Europa. Novo Nordisk Fonden

ser frem til at understøtte og samarbejde om strategiens implementering.

Novo Nordisk Fonden ser positivt på flere af de elementer, som strategien frem-

hæver, og fonden er særlig optaget af, at strategien er med til at sikre øgede inve-

steringer i banebrydende forskning, adgang til mere risikovillig kapital fra EU, ven-

turekapital til skalering, teknologioverførsel, styrket samarbejde på tværs af forsk-

ning, industri og investorer samt forenklet lovgivning, særligt til at sikre hurtigere

markedsgodkendelse af biosolutions og skalering heraf.

Af strategien fremgår det, at EU-Kommissionen er opmærksom på de investe-

ringsudfordringer, som investorer står overfor. Investeringsincitamenter har stor

betydning for at forskningsfund kan blive til løsninger, som kan komme samfundet

Side 7/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Grund- og nærhedsnotat om biovidenskab

til gavn. Mere attraktive rammevilkår og stærke økosystemer er væsentlige incita-

menter for investeringer i life sciences i Europa, og dette er noget som strategien

forsøger at addressere, hvilket er positivt.

Novo Nordisk Fonden håber, at life sciences strategien kan understøtte udarbej-

delsen af den kommende Biotech Act. Life sciences og bioteknologi er tæt for-

bundne, og derfor bør Biotech Act, ligesom life sciences strategien, have et bredt

perspektiv og en holistisk tilgang, der favner områder som sundhed, landbrug og

fødevarer.”

Videnskabernes Selskab:

”Life

Science er en meget væsentlig styrkeposition for

Europa med banebrydende forskning, fremragende offentlige forskningsinstitutio-

ner og en industri af afgørende betydning for Europa. Derfor er det på alle måder

velkomment, at EU har taget initiativ til en samlet strategi for netop life science i

Europa. Der er mange positive takter i forslaget, og fokus på bedre sammen-

hænge i overgange i de mange forskellige typer aktiviteter, der karakteriserer life

science området, er umådeligt velkomment.

For Videnskabernes Selskab er det dog vigtigt at understrege, at fødekæden for

en stærk life science sektor i såvel Danmark som i Europa er en meget stærk

base af grundvidenskab. Life Sciences er karakteriseret ved at være baseret på

forskningsbaseret viden. Megen forskning udføres med fokus på et specielt mål,

forventning om udvikling af ny medicin, forbedrede behandlinger osv. Det er vig-

tigt. Men er der ikke en stærk prioritering af grundvidenskaben, saver vi grenen

over, som vi sidder på. Med andre ord. Den europæiske life science-sektor, der i

fremtiden skal stå stærkt globalt, og som skal forbedre livskvaliteten for mange

mennesker er afhængig af grundvidenskabelig forskning på højt niveau, der bidra-

ger med helt nye erkendelser. Erkendelser som vi ikke var klar over kunne frem-

bringes. Prioritering af grundforskningen er den langsigtede investering af den eu-

ropæiske life science. Der hvor fremtidens succeser findes.

I Kommissionens udkast til strategi er der fokuseret forbavsende lidt på vigtighe-

den af grundforskningen for life science området og for grundforskningens cen-

trale rolle i et life science økosystem. Måske er det tilfældet, da ansvaret for

grundforskningen kan være opfattet som, at det er placeret andetsteds. Fra Sel-

skabets side opfordrer vi til, at grundforskningen og den nysgerrighedsdrevne

forskning indarbejdes som et helt centralt element af den europæisk life science-

strategi.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til strategien blandt medlemsstaterne, da den adresse-

rer problemstillinger og potentialer, der er relevante på tværs af medlemsstaterne i

EU. Det forventes, at medlemsstaterne vil have fokus på vigtigheden af støtte til

hele værdikæden fra grundforskning til opskalering, adgang til forsknings- og tek-

nologiinfrastruktur, tilstrækkelig med risikovillig kapital, enklere og mere innovati-

onsvenlige regler og tilstrækkelige færdigheder.

Side 8/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Grund- og nærhedsnotat om biovidenskab

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for Europa-Kommissionens

analyse og intentioner bag EU-strategien for biovidenskab og støtter ambitionen

om at gøre Europa til verdens mest attraktive sted for biovidenskab inden 2030.

Regeringen bakker således op om de identificerede områder for handling i strate-

gien, men er opmærksom på, at der kan være behov for yderligere tiltag for at op-

fylde den fastsatte ambition.

Regeringen er enig i, at der er et stort potentiale i EU inden for biovidenskab, som

kan realiseres ved et øget fælles strategisk fokus. I tillæg hertil finder regeringen,

at Danmark har et stærkt udgangspunkt for at bidrage aktivt til den europæiske

dagsorden, og biovidenskab er en vigtig prioritet for regeringen. Biovidenskabsin-

dustrien, herunder den del der omfatter lægemiddel- og medico-industrien, har

stor betydning for Danmark og de danske patienters adgang til nye og innovative

behandlinger. Industrien er samtidig drivkraft for væksten i Danmarks BNP samt

en af de vigtigste danske styrkepositioner. Regeringen finder endvidere, at potenti-

alet ved biovidenskaben også bidrager til omstilling af landbrug og fødevarepro-

duktionen i EU.

Regeringen står klar til at dele danske erfaringer på området, herunder fra den

danske "Strategi for life science frem mod 2030" samt anbefalinger fra Life Sci-

ence Rådet til en europæisk strategi på området herunder via dialog og involve-

ring af relevante interessenter. Regeringen har nedsat et vækstteam for fremti-

dens landbrug, fødevarer og biosolutions, der forventes at komme med anbefalin-

ger ultimo 2025, som vil kunne bidrage til det videre arbejde med strategien i EU.

Den europæiske strategi for biovidenskab vurderes i overvejende grad at være i

overensstemmelse med

"Strategi

for life science frem mod 2030" samt anbefalin-

ger fra Life Science Rådet til en europæisk strategi på området. Regeringen støt-

ter således, at der bygges bedre bro mellem forskningsmiljøer og virksomheder,

samt at hele værdikæden fra grundforskning til opskalering støttes med henblik på

at støtte EU's konkurrenceevne og til gavn for europæiske patienter på tværs af

EU’s medlemsstater.

Derudover byder regeringen strategiens fokus på at styrke

forskning, innovation, klinisk forskning og bedre rammebetingelser for den euro-

pæiske life science-industri velkommen. Det er centralt, at europæiske virksomhe-

der i endnu højere grad kan udvikle ny, innovativ medicin og nyt medicinsk udstyr

til gavn for europæiske patienter og samtidig understøtte en europæisk førerposi-

tion globalt.

Regeringen byder forslaget om en investeringsplan for kliniske forsøg velkommen.

Kliniske forsøg udgør for mange patienter den bedste adgang til den nyeste forsk-

ning og behandling. En større udbredelse af kliniske forsøg i EU, herunder særligt

via grænseoverskridende kliniske forsøg, vil samtidig betyde, at fordelene ved en

robust og innovativ sektor udbredes til flere medlemsstater, ligesom kliniske for-

søg og afprøvninger med til at tiltrække investeringer og skabe arbejdspladser og

vækst.

Side 9/10

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Grund- og nærhedsnotat om biovidenskab

Regeringen byder forslaget om etableringen af en koordinationsgruppe for biovi-

denskab i Europa-Kommissionen velkommen. I den forbindelse understreges be-

hovet for tæt involvering af alle relevante interessenter og med udgangspunkt i en

helhedstilgang.

For regeringen er det vigtigt at gøre det lettere at starte og drive virksomhed og in-

vestere i Europa ved at forenkle reguleringen og derigennem fjerne unødvendige

administrative byrder, herunder at sikre mere effektive og kortere godkendelses-

procedurer. Regeringen støtter behovet for at fremme adgangen til risikovillig kapi-

tal og understreger, at Europa-Kommissionen løbende bør evaluere tiltag omkring

nemmere adgang til risikovillig kapital.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 10/10