Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 102
Offentligt
3045447_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesin-
stitutioner
(Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer
fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannel-
ser i Danmark m.v.)
§1
I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes efter »professionsbacheloruddannelser«: »samt pro-
fessionsmasteruddannelser«.
2.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes efter »samt«: »forsknings- og«.
3.
Efter § 3 indsættes i
kapitel 1:
Ȥ 3 a.
Professionsmasteruddannelser skal øge de studerendes viden om og
forståelse af fagområdernes og professionernes praksis samt praksisrettet te-
ori og metode på et niveau, der kvalificerer til at tage ansvar for at analysere,
vurdere og løse problemstillinger og komplekse opgaver inden for centrale
velfærdsområder. Endvidere skal uddannelserne bidrage til videreudvikling
af professionen og udvikling af ny viden om faget.
Stk. 2.
Professionsmasteruddannelser er praksisnære overbygningsuddan-
nelser målrettet professionsbachelorer inden for velfærdsområdet.
Stk. 3.
Uddannelserne skal afspejle et videngrundlag, der er baseret på forsk-
ning, udvikling og praksistilknytning.
4.
Overskriften
til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Normering, struktur og sprog«.
5.
§ 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Erhvervsakademiuddannelser er normeret til 90-150 ECTS-point.«
Side
1
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0002.png
6.
§ 4, 3. pkt.,
affattes således:
»Praktikken skal udgøre mindst 15 ECTS-point.«
7.
§ 5, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Professionsbacheloruddannelser har en normering fra 180 ECTS-point
til almindeligvis 195 ECTS-point, men kan have en normering op til 240
ECTS-point.«
8.
§ 5, stk. 1, 3. pkt.,
affattes således:
»Praktikken skal udgøre mindst 30 ECTS-point.«
9.
I
§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »det sidste 1�½ år« til: »de sidste 90 ECTS-
point«.
10.
I
§ 5, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Der indgår mindst 3 måneders praktik« til:
»Praktikken udgør mindst 15 ECTS-point«.
11.
Efter
§ 5
indsættes:
Ȥ 5 a.
Professionsmasteruddannelserne er normeret til 75 ECTS-point.«
12.
§ 6, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Selvstændige overbygningsuddannelser er normeret til mindst 90
ECTS-point, hvoraf praktikken skal udgøre mindst 15 ECTS-point. Selv-
stændige overbygningsuddannelser skal sammen med den adgangsgivende
erhvervsakademiuddannelse have en samlet normering på 180-240 ECTS-
point.«
13.
I
§ 7, stk. 2,
ændres »det sidste 1�½ år« til: »de sidste 90 ECTS-point«.
14.
§ 7 c
ophæves.
15.
Efter § 10 a indsættes i
kapitel 3:
Ȥ
10 b.
»Institutionerne kan opkræve et depositum af visse udenlandske
ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på en uddannelse omfattet
af denne lov, hvis deres adgangsgivende gymnasiale eksamen eller er-
hvervsuddannelse ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de
ansøgere, som bliver optaget på uddannelsen.«
16.
Kapitel 5
ophæves.
Side
2
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0003.png
17.
I
§ 22, stk. 1,
indsættes efter nummer 11 som nyt nummer:
»12) Værkstedskurser på tekniske erhvervsakademiuddannelser for stude-
rende, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse.«
18.
Bilag 1
ophæves.
§2
I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 492
af 15. maj 2023, lov nr. xx af xx.xx.xxx og lov nr. xx af xx.xx.xxx foretages
følgende ændring:
1.
Efter
§ 18 a
indsættes:
Ȥ 18 b.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om en
særlig procedure for godkendelse af professionsmasteruddannelser, jf.§ 3 a
i lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser,
og kan i den forbindelse fravige denne lovs bestemmelser om prækvalifika-
tion og godkendelse, jf. lovens kapitel 4«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 14 og 18, træder i kraft den 1. juli 2027.
Stk. 3.
§ 18 b i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutio-
ner som affattet ved denne lovs § 2, ophæves den 31. december 2028.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
3.
3.1.
3.1.1.
Indledning
Baggrund
Politisk aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsaka-
demiuddannelserne i Danmark
Lovforslagets hovedpunkter
Nye praksisrettede professionsmasterudannelser
Gældende ret
Side
3
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0004.png
3.1.2.
3.2
3.2.1.
3.2.2.
3.3.
3.3.1.
3.3.2.
3.4.
3.4.1.
3.4.2.
3.5.
3.5.1.
3.5.2.
3.6.
3.6.1.
3.6.2.
3.7.
3.7.1.
3.7.2
3.8.
3.8.1.
3.8.2.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fo-
reslåede ordning
Ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser
Gældende ret
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fo-
reslåede ordning
Værkstedskurser på tekniske erhvervsakademiuddannelser
Gældende ret
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fo-
reslåede ordning
Nye uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbache-
lor- og erhvervsakademiuddannelser
Gældende ret
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fo-
reslåede ordning
Mulighed for at opkræve depositum for visse udenlandske stude-
rende ved behandling af ansøgning om optagelse på en uddan-
nelse
Gældende ret
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fo-
reslåede ordning
Nedlæggelse af Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Pro-
fessionsbacheloruddannelser
Gældende ret
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fo-
reslåede ordning
Normering i ECTS-point
Gældende ret
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fo-
reslåede ordning
Særlige procedurer for godkendelse af nye professionsmaster-
udannelser
Gældende ret
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fo-
reslåede ordning
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Side
4
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0005.png
11.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftale af 26. marts 2025 mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-
mokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Fol-
keparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om reform af pro-
fessionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark.
Formålet med aftalen af 26. marts 2025 er bl.a. at prioritere midler til at gøre
de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til mere attrak-
tive uddannelsesvalg med flere forskellige uddannelsesveje og udviklings-
muligheder gennem hele livet. Reformen skal bidrage til at skabe et uddan-
nelseslandskab, hvor der er bedre balance mellem forskellige slags uddan-
nelser, og hvor der er attraktive uddannelser i hele landet. Et mere fleksibelt
uddannelseslandskab med flere muligheder, og hvor alle uddannelser åbner
døre til at uddanne og udvikle sig gennem hele arbejdslivet. Partierne bag
aftalen er således enige om, at hovedformålet med reformen er at styrke
kvaliteten og det faglige niveau på professionsbachelor- og erhvervsakade-
miuddannelserne.
Dette lovforslag følger op på dele af aftalen og har bl.a. til formål at give
professionshøjskolerne mulighed for at udvikle og udbyde nye professions-
masteruddannelser på 75 ECTS-point som praksisnære overbygningsuddan-
nelser målrettet professionsbachelorer inden for velfærdsområdet.
Det foreslås endvidere som et led i en ny tilrettelæggelse af professionsba-
cheloruddannelserne, at professionsbacheloruddannelserne som udgangs-
punkt vil skulle tilrettelægges med en kortere varighed svarende til 15
ECTS-point.
Med henblik på at understøtte, at de studerende har de nødvendige praktiske
forudsætninger for at gennemføre en teknisk erhvervsakademiuddannelse,
Side
5
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0006.png
foreslås det desuden, at der etableres værkstedskurser for studerende, der
ikke har gennemført en erhvervsuddannelse.
En del virksomheder oplever i dag rekrutteringsudfordringer, særligt inden
for de tekniske og it-faglige områder. Det foreslås derfor at give mulighed
for at oprette nye uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbache-
lor- og erhvervsakademiuddannelser.
Herudover foreslås det at indføre mulighed for, at erhvervsakademier og
professionshøjskoler – på linje med universiteterne – kan opkræve et depo-
situm for visse udenlandske ansøgere i forbindelse med behandling af an-
søgning om optag på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannel-
serne.
Med henblik på en harmonisering af terminologien vedrørende uddannel-
sernes varighed og normering foreslås det at ændre lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser, så angivelsen af uddan-
nelsernes varighed i tid ændres til normering i ETCS-point, sådan at termi-
nologien flugter med det, der anvendes i de regler, som er udstedt i medfør
af loven og som i øvrigt anvendes i forhold til uddannelserne på Uddannel-
ses- og Forskningsministeriets område.
Det foreslås endvidere at ændre lov om akkreditering af videregående ud-
dannelsesinstitutioner med henblik på, at uddannelses- og forskningsmini-
steren kan fastlægge en særlig godkendelsesprocedure for de nye professi-
onsmasteruddannelser, der skal etableres i de kommende år som opfølgning
på aftalen.
Endelig foreslås det som led i en omprioritering af ressourcer fra statslig
administration til borgernær velfærd at nedlægge Rådet for Erhvervsakade-
miuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.
2. Baggrund
Side
6
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0007.png
2.1. Politisk aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsaka-
demiuddannelserne i Danmark
Professionsbacheloruddannelserne er i dag præget af en række udfordringer,
som har betydning for, hvor mange der tager en professionsbacheloruddan-
nelse, og hvor dygtige dimittenderne er, når de kommer ud på arbejdsmar-
kedet. Uddannelserne, blandt andet på velfærdsområdet, fremstår ikke at-
traktive nok, og søgningen til uddannelserne falder. Samtidig falder flere fra
i løbet af uddannelsen. Endelig peger de nyuddannede på, at uddannelserne
ikke ruster dem godt nok til deres efterfølgende arbejdsliv.
På erhvervsakademiuddannelserne oplever de studerende også, at de ikke
føler sig klædt godt nok på til arbejdsmarkedet. Desuden indebærer den op-
delte uddannelsesstruktur på området forskellige udfordringer i forhold til
den faglige sammenhæng i uddannelsesforløbene. Endelig kommer de stu-
derende med meget forskellige forudsætninger, hvilket stiller krav til ud-
dannelsernes tilrettelæggelse mv.
Blandt andet på baggrund af disse udfordringer blev der den 26. marts 2025
indgået en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mode-
raterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternati-
vet om en reform, der skal hæve kvaliteten af de professions- og erhvervs-
rettede videregående uddannelser.
Med reformen skal de studerende blandt andet have flere timer og mere vej-
ledning, og der skal skabes nye og bedre muligheder for at uddanne sig gen-
nem hele livet.
Ambitionen med reformen er også, at flere får lyst til at vælge de professi-
ons- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Der skal derfor være
bedre mulighed for at uddanne sig gennem hele livet gennem attraktive ud-
dannelsestilbud til studerende uanset baggrund, alder og livssituation.
Side
7
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0008.png
Herudover bliver der nye muligheder for efteruddannelse for erhvervsaka-
demi- og professionsbacheloruddannede, så de undervejs i livet gratis har
mulighed for at dygtiggøre sig eller foretage et sporskifte.
Der åbnes også for flere engelsksprogede uddannelsespladser inden for især
tekniske og it-faglige områder, som landets virksomheder efterspørger.
Reformen indebærer et særligt højt løft af en række velfærdsrettede profes-
sionsbacheloruddannelser, som blandt andet indebærer bedre simulations-
og værkstedsfaciliteter på sundhedsuddannelserne og flere midler til uddan-
nelse af praktikvejledere på socialrådgiver- og pædagoguddannelserne.
Herudover indebærer reformen, at der skal oprettes nye praksisrettede pro-
fessionsmasteruddannelser på velfærdsområdet, så eksempelvis lærere og
pædagoger får bedre muligheder for at videreuddanne sig inden for deres
fag.
Med dette lovforslag lægges der op til at følge op på dele af aftalens centrale
elementer, herunder fastlægge de overordnede retlige rammer for nye pro-
fessionsmasteruddannelser, ny tilrettelæggelse af professionsbachelorud-
dannelser, nye værkstedskurser for studerende på tekniske erhvervsakade-
miudddannelser og udbud af flere uddannelsespladser på engelsksprogede
professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser. Det er hensigten, at
der efterfølgende skal gennemføres yderligere lovgivning med henblik på at
gennemføre andre elementer i reformen.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser
3.1.1. Gældende ret
Uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser i et samordnet videregående
uddannelsessystem, hvor formålet er at sikre praksisnære uddannelser, der
på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejds-
kraft i den private og den offentlige sektor, og hvis videngrundlag er
Side
8
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0009.png
karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt forsknings- og ud-
viklingsbasering. Der henvises til § 1 i lov om erhvervsakademiudddannel-
ser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12.
april 2024.
Det følger af lovens § 3, stk. 1, at professionsbacheloruddannelser skal give
de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt te-
ori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analy-
sere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe
grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med
udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal kvalifi-
cere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsori-
enterede erhvervsfunktioner.
Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, ud-
vikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt
udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
Der henvises til lovens § 3, stk. 2.
Efter § 5, stk. 1, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser har professionsbacheloruddannelser en varighed fra 3 og til
almindeligvis 4 år som heltidsuddannelse, jf. dog § 6. Uddannelserne består
af teori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb.
Praktikken skal have en varighed af mindst 6 måneder.
3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det følger af aftalen af 26. marts 2025 om reform af professionsbachelor-
og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark, at partierne er enige om, at
der skal være bedre videreuddannelsesmuligheder for professionsbachelorer
inden for velfærdsfagene, der ønsker at tage en overbygningsuddannelse
målrettet arbejdet i den borgernære velfærdssektor.
Side
9
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0010.png
Med reformaftalen er partierne derfor enige om, at der skal oprettes nye
praksisrettede professionsmasteruddannelser målrettet professionsbachelo-
rer. Det følger af aftalen, at professionsmasteruddannelserne skal udbydes
af professionshøjskolerne og indplaceres på niveau 7 i henhold til den dan-
ske kvalifikationsramme for livslang læring med en praksisnær profil, som
afspejler arbejdsmarkedets behov på velfærdsområderne.
Det foreslås på den baggrund, at der i kapitel 1 i lov om erhvervsakademi-
udddannelser og professionsbacheloruddannelser indsætte en ny § 3 a, som
vil give mulighed for at etablere nye praksisrettede professionsmasterud-
dannelser.
Med det foreslåede § 3 a, stk. 1, skal professionsmasteruddannelserne øge
de studerendes viden om og forståelse af fagområdernes og professionernes
praksis, samt praksisrettet teori og metode på et niveau, der kvalificerer til
at tage ansvar for at analysere, vurdere og løse problemstillinger og kom-
plekse opgaver inden for centrale velfærdsområder. Endvidere skal uddan-
nelserne bidrage til videreudvikling af professionen og udvikling af ny viden
om faget.
Med forslaget får de nye professionsmasteruddannelser deres egen profil og
gradstypebeskrivelse, som er i tråd med aftalens ønske om at styrke de prak-
sisrettede videregående uddannelser.
Det er hensigten, at uddannelses- og gradstypebeskrivelser vil blive udviklet
med inddragelse af relevante interessenter, som vil kunne bidrage med viden
om de opgaver og funktioner, som dimittenderne skal være med til at løse
efter gennemført professionsmasteruddannelse.
Med det foreslåede § 3 a, stk. 2, bliver det fastslået, at professionsmasterud-
dannelser er praksisnære overbygningsuddannelser målrettet professionsba-
chelorer på velfærdsområdet. Forslaget indebærer, at de nye professionsma-
sterudannelser, der vil skulle udvikles og udbydes af professionshøjsko-
lerne, vil blive målrettet professionsbachelorer inden for de velfærdsrettede
Side
10
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0011.png
professionsbacheloruddannelser, herunder læreruddannelsen, pædagogud-
dannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen.
Det er herunder hensigten, at også ansøgere med en ældre uddannelse inden
for samme velfærdsområde, der er gennemført efter de da gældende regler i
lov om mellemlange videregående uddannelser, skal have adgang til de nye
professionsmasteruddannelser. Der kan desuden være andre faggrupper med
relevant beskæftigelse, som efter en konkret vurdering vil kunne blive opta-
get på en professionsmasteruddannelse.
Det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i
den eksisterende bemyndigelse i lovens § 22, stk. 1, nr. 5, vil fastsætte nær-
mere regler om adgang til uddannelserne.
Det foreslås herudover i § 3 a, stk. 3, at skal afspejle et videngrundlag, der
er baseret på forskning, udvikling og praksistilknytning.
De nye professionsmasteruddannelser indplaceres på niveau 7 i henhold til
den danske kvalifikationsramme for livslang læring og vil med forslaget
skulle have en praksisnær profil ved at fokusere på løsning af komplekse
opgaver inden for centrale velfærdsområder. Der udvikles en særskilt grads-
typebeskrivelse for professionsmastergraden, som bygger oven på gradsty-
pebeskrivelsen for professionsbachelorgraden i den danske kvalifikations-
ramme for videregående uddannelser.
De nye professionsmasteruddannelser vil dermed være en videreuddannel-
sesmulighed på et højere niveau end professionsbachelor- og diplomuddan-
nelserne, som begge er på niveau 6 i henhold til den danske kvalifikations-
ramme for livslang læring (bachelorniveau).
Der er hensigten, at professionsmasteruddannelsernes videngrundlag vil
skulle være forsknings- og udviklingsbaseret samt praksis- og professions-
rettet. Professionsmasteruddannelserne vil dermed adskille sig fra universi-
teternes kandidatuddannelser ved at have et krav om praksistilknytning i
Side
11
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0012.png
videngrundlaget. I forhold til praksistilknytning vil uddannelserne ikke in-
deholde praktik, men vil i stedet indeholde tilrettelæggelse af praksisrettede
elementer.
Professionsbachelorer, som ønsker at tage en kandidat- eller masteruddan-
nelse på niveau 7, har i dag kun mulighed for at videreuddanne sig på uni-
versitetet. Med forslaget vil der blive mulighed for, at lærere, pædagoger og
andre med uddannelser rettet mod velfærdsområderne kan tage en praksis-
rettet videreuddannelse på højere niveau målrettet arbejdet i den borgernære
velfærdssektor på en professionshøjskole. Det er ambitionen, at oprettelsen
af professionsmasteruddannelserne vil understøtte, at flere af de professi-
onsbachelorer, der videreuddanner sig, efterfølgende vælger at blive i faget
og bidrage til udvikling af professionen. Det er også ambitionen, at de nye
videreuddannelsesmuligheder kan være med til at understøtte, at professi-
onsbacheloruddannelserne på velfærdsområdet bliver mere attraktive – og i
forlængelse heraf, at flere unge vil søge disse uddannelser.
Det følger herudover af reformaftalen, at professionsmasteruddannelserne i
første omgang skal oprettes som ordinære uddannelser på heltid med mulig-
hed for at modtage SU og med en normering på 75 ECTS-point.
På den baggrund foreslås det med dette lovforslags § 1 nr. 11, at der indsæt-
tes en ny § 5 a, hvor det fremgår, at professionsmasteruddannelserne er nor-
meret til 75 ECTS-point.
ECTS-point (European Credit Transfer System) er en fælles europæisk stan-
dard for kvantitative opgørelser af studieforløb på videregående uddannelse,
hvor 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier.
I økonomien bag aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsaka-
demiuddannelserne er det lagt til grund, at professionsmasteruddannelsen
på 75 ECTS-point vil skulle tilrettelægges over to semestre efterfulgt af en
afsluttende opgave, der skrives henover sommeren.
Side
12
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0013.png
Endelig følger det af aftalen, at det på sigt er hensigten, at uddannelserne
også vil skulle udbydes på deltid målrettet personer i beskæftigelse på vel-
færdsområdet.
3.2. Ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser
3.2.1. Gældende ret
Efter § 3, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser skal professionsbacheloruddannelser give de uddannede
viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode
på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere
problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selv-
stændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbase-
ret viden og erhvervsfunktioner.
Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære,
komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne
skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selv-
stændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle in-
teresse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Der hen-
vises til lovens § 3, stk. 2.
Efter § 5, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser har professionsbacheloruddannelser en varighed fra 3 og
til almindeligvis 4 år som heltidsuddannelse, jf. dog § 6. Uddannelserne be-
står af teori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelses-
forløb. Praktikken skal have en varighed af mindst 6 måneder.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter § 22 i lov om er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser regler om
uddannelserne. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter herunder
efter § 22, stk. 1, nr. 6, regler om anvendelse af det fælleseuropæiske point-
system (ECTS), hvor 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier. Der er
med hjemmel lovens § 22 fastsat generelle tværgående regler i bekendtgø-
relse nr. 2672 af 28. december 2021 om erhvervsakademiuddannelser og
Side
13
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0014.png
professionsbacheloruddannelser samt i en række uddannelsesspecifikke be-
kendtgørelser.
Professionsbacheloruddannelserne har almindeligvis en varighed på 3�½ år
(210 ECTS-point). Dog har enkelte professionsbacheloruddannelser en va-
righed på 3 år (180 ECTS-point). Dette gælder f.eks. for uddannelsen til
professionsbachelor i tandpleje, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 172 af 19. fe-
bruar 2023 om uddannelsen til professionsbachelor i tandpleje. Tilsvarende
har enkelte professionsbacheloruddannelser en varighed på 4 år (240 ECTS-
point). Dette gælder f.eks. uddannelsen til professionsbachelor som lærer i
folkeskolen, jf. § 2 i bekendtgørelse af lov nr. 707 af 11. juni 2024 om ud-
dannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.
3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fo-
reslåede ordning
Som et led i aftalen af 26. marts 2025 om reform af professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelserne i Danmark er der aftalt en ny tilrettelæg-
gelse af professionsbacheloruddannelserne. Det følger herunder af aftalen,
at aftalepartierne ønsker, at professionsbacheloruddannelserne i højere grad
skal have fokus på professionsfagligheden og den praksis, uddannelserne
retter sig mod.
For at understøtte mere praksisrettede professionsbacheloruddannelser
fremgår det af aftalen, at det nuværende bachelorprojekt fremover skal have
karakter af en kortere, mere praksisrettet professionsfaglig bacheloreksa-
men, og at omfanget af eventuelle ikke-praksisorienterede teoretiske ele-
menter skal undersøges og reduceres, hvor det viser sig relevant og under
hensyn til at opretholde og styrke uddannelsernes kvalitet og niveau, herun-
der adgangen til videreuddannelse på kandidatniveau.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at professionsbacheloruddan-
nelserne som udgangspunkt vil skulle tilrettelægges med 15 færre ECTS-
point i forhold til i dag blandt andet som følge af en kortere, afsluttende
opgave og en enklere studieindretning.
Side
14
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0015.png
Dog fremgår det af aftalen, at den nye tilrettelæggelse af professionsbache-
loruddannelserne ikke vil skulle omfatte diplomingeniøruddannelserne og
professionsbacheloruddannelsen i bygningskonstruktion (bygningskon-
struktør) samt professionsbacheloruddannelser, der i dag er af tre års varig-
hed (180 ECTS-point).
Det fremgår desuden, at med reformen af læreruddannelsen fra 2022 er en
række af elementerne fra aftalen, herunder en kortere og mere praksisrettet
afsluttende opgave, allerede implementeret. Der lægges derfor op til, at der
tages stilling til spørgsmålet om tilrettelæggelsen af læreruddannelsen i
2028. Aftalepartierne har i aftalen noteret sig, at læreruddannelsen er om-
fattet af et særskilt forlig. Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i
folkeskolen vil dermed ikke være omfattet af den nye tilrettelæggelse.
Det foreslås at affatte § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser således, at det vil følge af bestem-
melsen, at professionsbacheloruddannelser har en normering fra 180 til al-
mindeligvis 195 ECTS-point, men kan have en normering op til 240 ECTS-
point.
De fleste professionsbacheloruddannelser er i dag tilrettelagt med en nor-
mering på 210 ECTS-point (3 �½ år). Med den aftalte reduktion på 15 ECTS-
point vil de fleste professionsbacheloruddannelser fremover skulle have en
normering på 195 ECTS-point.
Professionsbacheloruddannelser med en normering på 180 ECTS-point (3
år) vil med aftalen skulle udbydes uden reduktion i ECTS-point. Også di-
plomingeniøruddannelserne og professionsbacheloruddannelsen i byg-
ningskonstruktion vil med aftalen udbydes uden reduktion i ECTS-point.
Med den foreslåede affattelse af § 5, stk. 1, 1. pkt., vil professionsbachelor-
uddannelser fortsat kunne have en varighed på op til 240 ECTS-point.
Side
15
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0016.png
Der er i dag enkelte professionsbacheloruddannelser normeret til 240
ECTS-point, herunder f.eks. uddannelsen til professionsbachelor som lærer
i folkeskolen og professionsbacheloruddannelsen som skov- og landskabs-
ingeniør.
De professionsbacheloruddannelser, der i dag har en varighed op til 4 år
(240 ECTS-point), og som ikke er undtaget fra kravet om en reduktion på
15 ECTS-point, vil som de øvrige uddannelser skulle tilrettelægges med en
reduktion på 15 ECTS-point.
Det er hensigten, at den nye tilrettelæggelse af professionsbacheloruddan-
nelserne vil skulle træde i kraft, så den får virkning fra og med sommerop-
taget 2026 med undtagelse af pædagoguddannelsen og de sundhedsfaglige
professionsbacheloruddannelser.
Uddannelses- og forskningsministeren vil som hidtil på bekendtgørelsesni-
veau fastsætte regler om uddannelserne i medfør af bemyndigelsen i lovens
§ 22, stk. 1, herunder om hvornår den nye tilrettelæggelse vil skulle træde i
kraft for de enkelte uddannelser.
Endelig bemærkes, at det følger af aftalen, at reformen ikke omfatter uddan-
nelserne på det maritime område og Danmarks Medie- og Journalisthøj-
skole.
3.3. Værkstedskurser på tekniske erhvervsakademiuddannelser
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1689 af 13. august 2021
om adgangsregulering ved videregående uddannelser, at uddannelses- og
forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om adgangsregule-
ring ved institutioner med videregående uddannelser.
De nærmere regler om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professi-
onsbacheloruddannelser er fastsat i bekendtgørelse nr. af 21. januar 2025
om
adgang
til
erhvervsakademiuddannelser
og
Side
16
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0017.png
professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen). Adgangskra-
vene kan efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, 1. pkt., være en gymnasial ek-
samen eller en erhvervsuddannelse (generelt adgangskrav).
Det fremgår endvidere af adgangsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at adgang til
en uddannelse forudsætter, at ansøgeren opfylder de adgangskrav, der er
fastsat i bilag 1. Det fremgår herunder af bilag 1, hvilke specifikke adgangs-
krav ved de enkelte erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-
uddannelser som henholdsvis ansøgere med en gymnasial eksamen eller en
erhvervsuddannelse skal opfylde.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter § 22, stk. 1, i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser regler om
uddannelserne. Ministeren kan herunder fastsætte regler om adgang, jf. lo-
vens § 22, stk. 1, nr. 5.
3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fo-
reslåede ordning
Alle studerende skal have gode muligheder for at gennemføre en erhvervs-
akademiuddannelse – uanset hvilken ungdomsuddannelse de har gennem-
ført. Studerende med gymnasial baggrund har dog ikke samme erfaring
med og viden om relevante praktiske og tekniske forhold som ansøgere
med en gennemført erhvervsuddannelse, og det øger frafaldsrisikoen –
navnlig på de tekniske erhvervsakademiuddannelser. Ca. 28 pct. af de stu-
derende med en gymnasial ungdomsuddannelse falder fra de tekniske er-
hvervsakademiuddannelser inden for det første år, mens det for studerende
med en erhvervsuddannelse gælder for ca. 16 pct.
Med aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddan-
nelserne i Danmark er partierne enige om, at der fra og med sommeroptaget
2026 skal etableres praktiske værkstedskurser (praktikum) på de tekniske
erhvervsakademiuddannelser for studerende, der ikke har gennemført en er-
hvervsuddannelse. Værkstedskurserne skal understøtte, at de studerende
Side
17
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0018.png
klædes på med de nødvendige praktiske forudsætninger for at gennemføre
en teknisk erhvervsakademiuddannelse.
På den baggrund foreslås det, at der i § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser indsættes et nyt nummer
12, hvorefter ministeren fastsætter regler om værkstedskurser på tekniske
erhvervsakademiuddannelser for studerende, der ikke har gennemført en er-
hvervsuddannelse.
Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil
blive fastsat regler i en bekendtgørelse, herunder om målgruppe, formål og
tilrettelæggelse. Det er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat regler om,
at værkstedskurserne vil være obligatoriske for studerende, der er optaget
på en teknisk erhvervsakademiuddannelse på baggrund af en gymnasial ek-
samen, og som ikke har en gennemført erhvervsuddannelse eller på anden
vis har opnået praktiske kompetencer forud for optag på uddannelsen.
Der udbydes i dag en række forskellige tekniske erhvervsakademiuddannel-
ser, som i varierende grad forudsætter viden om relevante praktiske og tek-
niske forhold. Det vil således ikke nødvendigvis være alle tekniske er-
hvervsakademiuddannelser, hvor det vil være relevant at udvikle værksteds-
kurser til.
Det er forventningen, at der i første omgang vil kunne blive tale om at ud-
vikle værkstedskurser på erhvervsakademiuddannelserne til bl.a. automati-
onsteknolog, energiteknolog og produktionsteknolog.
Værkstedskurset vil eksempelvis kunne bestå af grundlæggende værksteds-
teknik og værkstedslære samt andre grundlæggende forudsætninger, der er
relevante i forhold til at kunne gennemføre en teknisk erhvervsakademiud-
dannelse.
Det er hensigten, at der vil blive informeret om værkstedskurserne i forbin-
delse
med
ansøgning
om
optag
på
de
udvalgte
tekniske
Side
18
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0019.png
erhvervsakademiuddannelser, og at det vil være institutionerne, som vurde-
rer, om den enkelte studerende, som får tilbudt en uddannelsesplads på en
teknisk erhvervsakademiuddannelse, vil skulle gennemføre kurset.
Med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse, er det
forudsat i aftalen, at udviklingen af forløbene vil ske i samarbejde med er-
hvervsakademier, professionshøjskoler og centrale interessenter på områ-
det. Det vil herunder skulle afklares, i hvilket omfang forløbet vil kunne
tilrettelægges henholdsvis inden og efter den ordinære studiestart.
Det er endvidere forudsat med forslaget, at der skal være mulighed for SU
inden for klippekortet under værkstedskurset. Til den enkelte videregående
uddannelse, der gives SU til inden for klippekortet, gives der som udgangs-
punkt et antal måneder med SU (klip), der svarer til den normerede uddan-
nelsestid. For de studerende, der samlet set får en længere normeret uddan-
nelsestid som følge af værkstedskurset, kan der inden for rammerne af de
gældende SU-regler fastsættes en individuel normeret studietid, således at
støttetiden tillægges ét klip.
3.4. Nye uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbachelor-
og erhvervsakademiuddannelser
3.4.1. Gældende ret
Ifølge § 7 c i lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbachelor-
uddannelser udbydes erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-
uddannelser omfattet af denne lov på dansk. Dog kan uddannelsesudbud,
der fremgår af lovens bilag 1, udbydes på engelsk. Uddannelses- og forsk-
ningsministeren kan endvidere i særlige tilfælde godkende, at et udbud af
en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der
ikke er omfattet af bilag 1, udbydes på et andet sprog end dansk.
Bestemmelsen om, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-
uddannelser som hovedregel skal udbydes på dansk, blev indsat ved lov nr.
2622 af 28. december 2021 om regulering af udbuds- og undervisningssprog
på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der trådte i kraft
Side
19
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0020.png
den 1. januar 2022. Loven fulgte op på ”Aftale om reduktion af engelsk-
sprogede videregående uddannelser” af 25. juni 2021 mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti og havde til formål at ned-
bringe SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere ved at reducere tilgangen
til engelsksprogede uddannelser.
Lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser
indeholdt forud for denne lovændring ikke bestemmelser, der regulerede ud-
dannelsernes udbudssprog, undervisningssprog eller lignende.
Bestemmelsen i lovens § 7 c, stk. 1, hvorefter erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser omfattet af denne lov udbydes på dansk,
omfatter erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser,
der er tilrettelagt på heltid, hvilket vil sige uddannelser på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område, der finansieres med fuldt statstilskud.
Uddannelsesinstitutionernes mulighed for at udbyde efter- og videreuddan-
nelse efter reglerne i lov om videregående uddannelse (videreuddannelses-
systemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, eller
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, er således ikke omfattet af bestem-
melserne om dansk som udbudssprog.
Efter lovens § 7 c, stk. 2, er det alene de uddannelsesudbud, der fremgår af
bilag 1, der kan udbydes på engelsk. Det fremgår af bilaget, hvilke uddan-
nelsesinstitutioner der kan udbyde konkrete engelsksprogede uddannelser.
Det fremgår herunder af bemærkningerne til lov nr. 2622 af 28. december
2021, at der ved angivelsen af de konkrete undtagelser er lagt vægt på, at de
engelsksprogede studerende på fagområdet har god beskæftigelse, uddan-
nelsen er unik, uddannelsen/fagområdet har en væsentlig betydning for ud-
budsstedet, uddannelsen/fagområdet har en særlig betydning for det regio-
nale arbejdsmarked, samt at uddannelsen/fagområdet vil være vanskelig at
Side
20
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0021.png
opretholde på dansk, f.eks. pga. sin geografiske placering. De undtagne ud-
dannelsesudbud svarer til ca. 650 studiepladser. Der henvises til Folketings-
tidende 2021, tillæg A, L 59 som fremsat, side 5.
Det fremgår endvidere af § 22, stk. 1, nr. 3, i lov om erhvervsakademiudd-
dannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren fastsætter regler om uddannelseselementer, der udbydes på
et undervisningssprog, der afviger fra det sprog, som den samlede uddan-
nelse udbydes på.
Bestemmelsen blev ligeledes indsat ved lov nr. 2622 af 28. december 2021
og indebærer, at der i uddannelsesbekendtgørelser kan fastsættes regler om,
at der i uddannelser, der er godkendt med dansk som udbudssprog, vil kunne
indgå elementer, der gennemføres på et andet undervisningssprog. Bestem-
melsen har primært til formål at gøre det muligt for uddannelsesinstitutio-
ner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, at
indgå i gensidigt forpligtende udvekslingsaftaler med uddannelsesinstituti-
oner i udlandet og dermed understøtte, at studerende på disse uddannelser
kan deltage i udveksling som en del af deres uddannelse, jf. lovens § 8.
Endelig fremgår det af § 25 i lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af loven.
3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
En del virksomheder oplever i dag rekrutteringsudfordringer. Særligt inden
for de tekniske og it-faglige områder er der blandt virksomhederne efter-
spørgsel på, at internationale studerende kan uddanne sig og arbejde i landet.
Aftalepartierne er derfor enige om at give uddannelsesinstitutionerne mu-
lighed for at oprette 800 nye uddannelsespladser fra sommeroptaget 2027
på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.
De ekstra pladser kan både være på nye og eksisterende uddannelser.
Side
21
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0022.png
Det følger endvidere af aftalen, at de nye uddannelsespladser vil skulle op-
rettes uden for København og Aarhus og inden for STEM-/IT-området, her-
under det maritime område på uddannelser, hvor beskæftigelsen er høj
blandt de nyuddannede og ledigheden lav. Samtidig skal det være uddannel-
ser, hvor der er en forventning om, at mange af de studerende vælger at blive
i Danmark og arbejde.
Endelig følger det af aftalen, at der skal udarbejdes en positivliste over ud-
dannelsesområder, som opfylder de nævnte kriterier, og som anvendes ved
fordelingen af de ekstra pladser. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil
skulle følge udmøntningen af de ekstra uddannelsespladser og indgå i dialog
med institutionerne herom, herunder med fokus på, at kriterierne efterleves.
Det forudsættes med aftalen, at aftalekredsen vil modtage en opfølgning på,
hvordan de nye studiepladser er udmøntet.
Det foreslås på den baggrund at ophæve § 7 c i lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser.
Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
vil dermed, som forud for vedtagelsen af lov nr. nr. 2622 af 28. december
2021 om regulering af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi-
og professionsbacheloruddannelser, ikke indeholde bestemmelser, der regu-
lerer, at uddannelser, som er omfattet af denne lov, udbydes på dansk. Det
vil heller ikke fremgå af loven, hvilke uddannelser der kan udbydes på en-
gelsk.
Dog vil uddannelses- og forskningsministeren med forslaget fortsat kunne
fastsætte regler i medfør af lovens § 22, stk. 1, nr. 3, om uddannelsesele-
menter, der udbydes på et undervisningssprog, der afviger fra det sprog, som
den samlede uddannelse udbydes på.
Det forudsættes, at der fortsat vil være en regulering af engelsksprogede stu-
diepladser på de videregående uddannelser, der både tager højde for den
Side
22
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0023.png
nuværende begrænsning på 650 uddannelsespladser på engelsksprogede ud-
dannelser, der følger af Aftale om reduktion af engelsksprogede videregå-
ende uddannelser fra 2021, og de 800 nye engelsksprogede uddannelses-
pladser i aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiud-
dannelserne i Danmark. Det forudsættes herunder, at de godkendte uddan-
nelsesudbud, som fremgår af bilag 1, fortsat vil kunne udbydes
.
Det er forventningen, at der forud for lovens ikrafttræden vil blive fastlagt
en model for styring af engelsksprogede uddannelsesudbud. Det forventes,
at styringen heraf kan varetages inden for rammerne af reglerne for dimen-
sionering af uddannelser i medfør af den gældende § 25 i lov om erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, hvorefter uddan-
nelses- og forskningsministen kan fastsætte antallet af studiepladser for ud-
dannelser omfattet af denne lov.
3.5. Mulighed for at opkræve depositum af visse udenlandske stude-
rende ved behandling af ansøgning om optagelse på en uddannelse
3.5.1. Gældende ret
Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
indeholder ikke bestemmelser, der giver institutioner omfattet af loven mu-
lighed for at opkræve depositum af udenlandske studerende ved behandling
af ansøgning om optagelse på en uddannelse.
På universitetsområdet fremgår det af universitetslovens § 26, stk. 7, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, at universitetet kan opkræve et de-
positum af visse udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om opta-
gelse på uddannelsen, hvis deres adgangsgivende eksamen ikke er dansk.
Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere, som bliver optaget på ud-
dannelsen.
3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Når studerende søger om optagelse på en uddannelse, skal den enkelte in-
stitution i videst mulig udstrækning sikre, at alle studerende reelt har de
Side
23
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0024.png
kvalifikationer og forudsætninger, der fremgår af deres ansøgning. Dette
kan f.eks. være faglige kundskaber og engelskkundskaber, hvis uddannelsen
eller væsentlige dele af uddannelsen udbydes på engelsk.
Det har i praksis vist sig meget ressourcekrævende for institutionerne at be-
handle ansøgninger fra udenlandske ansøgere, idet der pågår et stort arbejde
med at sikre, at de studerende har de kvalifikationer og forudsætninger, som
fremgår af deres dokumentation i form af eksempelvis eksamensbeviser.
Dette skyldes bl.a., at den fremsendte dokumentation kan være meget om-
fangsrig, at dokumentationen modtages på et fremmedsprog, der kan være
vanskeligt at oversætte, eller at dokumentationen er svær at få verificeret
ved de udstedende institutioner. I praksis er der en række af disse ansøgere,
som viser sig at være ukvalificerede.
Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne har derfor efterspurgt en
mulighed for at opkræve et depositum fra visse udenlandske ansøgere, da
institutionerne også i udstrakt grad behandler ansøgninger fra udenlandske
ansøgere fra tredjelande.
Derfor følger det af aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervs-
akademiuddannelserne i Danmark, at partierne er enige om at indføre mu-
lighed for, at erhvervsakademier og professionshøjskoler – på linje med uni-
versiteterne – kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere i
forbindelse med behandling af ansøgning om optagelse på erhvervsaka-
demi- og professionsbacheloruddannelserne.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 10 b i lov om er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der vil in-
debære, at institutionerne kan opkræve et depositum af visse udenlandske
ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på en uddannelse omfattet
af loven, hvis deres adgangsgivende gymnasiale eksamen eller erhvervsud-
dannelse ikke er dansk. Depositummet vil med forslaget kun blive betalt
tilbage til de ansøgere, som får tilbud om optagelse på den søgte uddannelse.
Side
24
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0025.png
Det er hensigten, at bestemmelsen kun vil omfatte visse udenlandske ansø-
gere. Det vil sige ansøgere fra tredjelande, der hverken efter EU-retten, her-
under EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået,
har krav på ligestilling med danske ansøgere.
Det vil med forslaget være frivilligt for den enkelte institution, om instituti-
onen vil anvende muligheden for at opkræve depositum. Det forudsættes, at
depositummet fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkost-
ninger, der er forbundet med sagsbehandlingen.
Det vil være forventningen, at institutionerne med forslaget vil modtage
færre åbenlyst grundløse ansøgninger, og at institutionernes administrative
arbejde vil blive lettet.
3.6. Nedlæggelse af Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Profes-
sionsbacheloruddannelser
3.6.1. Gældende ret
I kapitel 5 i lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbachelor-
uddannelser er der fastsat regler om Rådet for Erhvervsakademiuddannelser
og Professionsbacheloruddannelser (herefter rådet). De nærmere regler om
rådet er fastsat i lovens §§ 18-21.
Rådet består af en række centrale interessenter og organisationer på uddan-
nelsesområdet og har til opgave at rådgive uddannelses- og forskningsmini-
steren om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.
Det fremgår af lovens § 18, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren
nedsætter rådet, der består af indtil 21 medlemmer. Endvidere udpeger ud-
dannelses- og forskningsministeren formanden, der skal have særlig indsigt
i de uddannelsesområder, som rådgivningen omfatter. Der henvises til lo-
vens § 18, stk. 2.
De nærmere regler for måden, hvorpå uddannelses- og forskningsministeren
udpeger medlemmer, fremgår af lovens §§ 18, stk. 3-5. I lovens § 18, stk. 6
Side
25
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0026.png
er der nærmere regler om, hvordan rådets medlemmer kan beskikkes af ud-
dannelses- og forskningsministeren.
I lovens § 19 fremgår der nærmere regler om rådets arbejdsgiver- og ar-
bejdstagerorganisationers mulighed for at nedsætte uddannelsesudvalg samt
regler om sekretariatsbistand til uddannelsesudvalgene.
De nærmere regler om rådets rådgivningsfunktion over for uddannelses- og
forskningsministeren, herunder en oplistning af hvilke forhold, rådet rådgi-
ver om, fremgår af lovens § 20. Det følger af bestemmelsen, at rådet bl.a.
rådgiver uddannelses- og forskningsministeren om uddannelserne, herunder
om uddannelsernes udvikling, generelle spørgsmål om udbuddet af uddan-
nelser i forhold til dokumenterede behov på arbejdsmarkedet, generelle kon-
sekvenser for uddannelserne som følge af nye eller ændrede behov på ar-
bejdsmarkedet, formål og strukturelle rammer og adgangskrav m.v.
Af lovens § 21 fremgår der endvidere nærmere regler om, hvor og hvordan
rådet holder møder samt øvrige arbejdsgange i rådet, herunder fastsættelse
af forretningsorden og nedsættelse af underudvalg og Uddannelses- og
Forskningsministeriets rolle med varetagelsen af sekretariatsfunktionerne
for rådet.
3.6.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Regeringen besluttede i august 2024 at omprioritere ressourcer fra statslig
administration til borgernær velfærd, og det forudsætter, at statslige opgaver
må nedprioriteres eller helt bortfalde.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bidrager til omprioriteringen ved
blandt andet at reducere administrative opgaver, herunder med forslaget om
at nedlægge Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbache-
loruddannelser.
Side
26
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0027.png
Med henblik på at bidrage til en omprioritering af ressourcer fra statslig ad-
ministration til borgernær velfærd foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 16,
at kapitel 5 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-
uddannelser ophæves. Det foreslåede indebærer således, at Rådet for Er-
hvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser nedlægges,
og at lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannel-
ser fremover ikke vil indeholde bestemmelser om Rådet for Erhvervsakade-
miuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og dets opgaver.
Det er ministeriets vurdering, at rådets opgaver, herunder rådgivningsfunk-
tionen for uddannelses- og forskningsministeren, vil kunne håndteres gen-
nem den løbende dialog, som uddannelses- og forskningsministeren og mi-
nisteriet har med diverse relevante interessenter på området.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er forventningen, at der med refor-
men af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne vil blive åb-
net for smidigere rammer for dialog, idet reformen medfører et længereva-
rende implementeringsarbejde i samarbejde med aktørerne om uddannel-
serne. De relevante aktører inddrages generelt tæt i udviklingen af de enkelte
uddannelser, eksempelvis via de lokale uddannelsesudvalg og lignende.
3.7. Normering i ECTS-point
3.7.1. Gældende ret
Reglerne om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsernes va-
righed, struktur og sprog fremgår af kapitel 2 i lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser.
Det fremgår af §§ 4-7 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professi-
onsbacheloruddannelser, at uddannelsernes omfang er fastsat som varighed
i år og måneder.
Det fremgår herunder af lovens § 4, at erhvervsakademiuddannelser varer
fra 1�½ til 2�½ år som heltidsuddannelse. Uddannelserne består af teori og
Side
27
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0028.png
praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktik-
ken skal have en varighed af mindst 3 måneder.
Tilsvarende fremgår det af lovens § 5, stk. 1, at professionsbacheloruddan-
nelser har en varighed fra 3 og til almindeligvis 4 år som heltidsuddannelse,
jf. dog § 6. Uddannelserne består af teori og praktik og skal udgøre selv-
stændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktikken skal have en varighed af
mindst 6 måneder.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter i medfør af § 22, stk. 1, nr.
6, regler om uddannelserne, herunder om anvendelse af det fælleseuropæi-
ske pointsystem (ECTS).
ECTS (European Credit Transfer System) er en fælles europæisk standard
for kvantitative opgørelser af studieforløb på videregående uddannelse, hvor
60 ECTS-point udgør et års heltidsstudier.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om anvendelse af det fælleseuropæiske
pointsystem (ECTS) er udmøntet i tværgående bekendtgørelser samt i de
enkelte uddannelsesbekendtgørelser, hvor ECTS-point er angivet som norm
for omfanget af eksempelvis det enkelte fag, uddannelseselement eller se-
mester.
Det fremgår således eksempelvis af § 7 i bekendtgørelse nr. 2672 af 28.
december 2021 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-
dannelser, at et uddannelseselement er en uddannelsesdel med egne lærings-
mål. Et uddannelseselement skal omfatte mindst 5 point i European Credit
Transfer System (ECTS-point). 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstude-
rendes arbejde i et år.
3.7.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den for-
slåede ordning
Med henblik på en harmonisering af terminologien vedrørende uddannel-
sernes varighed og normering foreslås det at ændre lov om
Side
28
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0029.png
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, så angi-
velsen af uddannelsernes varighed i tid ændres til normering i ETCS-point,
hvor 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier, sådan at terminologien
flugter med det, der anvendes i de regler, som er udstedt i medfør af loven
og som i øvrigt anvendes i forhold til uddannelserne på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område.
Forslaget vil indebære, at det vil fremgå såvel af lovens bestemmelser som
bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, at uddannelsernes normering
fastsættes i ECTS-point.
Det bemærkes, at der med forslaget vil være tale om en teknisk ændring af
loven, og at forslaget ikke vil indebære en ændring i den kvantitative opgø-
relse af de enkelte uddannelsers forløb.
3.8. Særlige procedurer for godkendelse af nye professionsmasterudan-
nelser
3.8.1. Gældende ret
Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner gælder for
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses-
og Forskningsministeriet og for akkreditering af disse uddannelsesinstituti-
oners uddannelser. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12.
august 2021 som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj 2023 [senere æn-
dringer indsættes] (herefter akkrediteringsloven).
Det følger af akkrediteringslovens § 6, at uddannelsesinstitutioner på Ud-
dannelses- og Forskningsministeriets område gennemgår en institutionsak-
kreditering med fokus på uddannelsesinstitutionens løbende og systemati-
ske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.
En positiv institutionsakkreditering giver uddannelsesinstitutionen mulig-
hed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud inden for de
videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen
Side
29
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0030.png
udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt,
når disse uddannelser er prækvalificeret og godkendt, jf. lovens §§ 18 og 21,
og foretage justering af eksisterende uddannelser, jf. § 9, 1. pkt. i akkredite-
ringsloven.
Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannelser og uddannel-
sesudbud prækvalificeres af uddannelses- og forskningsministeren før op-
rettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye uddannelse el-
ler det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespoli-
tisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.
Efter lovens § 19, stk. 1, nedsætter uddannelses- og forskningsministeren et
rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser
(RUVU), som vurderer ansøgninger om prækvalifikation og rådgiver mini-
steren om principielle spørgsmål knyttet hertil.
Det følger af akkrediteringslovens § 21, stk. 1, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller
et nyt uddannelsesudbud på baggrund af prækvalifikationen.
Der er fastsat nærmere regler om akkreditering og prækvalifikation m.v. i
bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021 om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 1772 af 5. september 2021 og bekendtgørelse
nr. 1228 af 9. oktober 2023 (herefter akkrediteringsbekendtgørelsen). Præ-
kvalifikationskriterierne fremgår af bekendtgørelsens bilag 4.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 1, at de videregående uddannel-
sesinstitutioner ansøger Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om prækvali-
fikation af nye uddannelser, uddannelsesudbud og uddannelsesfilialer.
Der skal bl.a. søges om prækvalifikation, før en uddannelsesinstitution op-
retter en ny videregående uddannelse eller ændrer udbudssproget i en
Side
30
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0031.png
eksisterende uddannelse fra dansk til et fremmedsprog, jf. bekendtgørelsens
§ 15, stk. 1, nr. 1.
Ansøgning om prækvalifikation kan indgives 2 gange årligt. Ansøgningerne
offentliggøres efter ansøgningsfristens udløb, jf. bekendtgørelsens § 16, stk.
1.
Efter de gældende regler står det Rådgivende udvalg for vurdering af udbud
af videregående uddannelser (RUVU) for at foretage en vurdering af behov
og relevans samt sammenhæng i uddannelsessystemet ved en prækvalifika-
tion af uddannelsesinstitutionernes ansøgninger om nye uddannelser og ud-
dannelsesudbud.
Det følger af bekendtgørelsens § 18, at Uddannelses- og Forskningsstyrel-
sen offentliggør ansøgningerne og forelægger dem for RUVU senest 15
hverdage efter ansøgningsfristens udløb. Styrelsen kan som betingelse for
rettidig afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 4, fastsætte endelig frist for
indgivelse af supplerende oplysninger. RUVU vurderer ansøgningerne i for-
hold til de relevante kriterier i bekendtgørelsens bilag 4 og afgiver en be-
grundet vurdering til styrelsen senest 15 hverdage efter forelæggelsen.
Styrelsen udarbejder indstilling til uddannelses- og forskningsministeren på
baggrund af RUVU’s vurdering. Styrelsen kan tillige indhente supplerende
faglig rådgivning i medfør af § 18 i lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner. Efter bekendtgørelsens § 20, stk. 1, træffer mini-
steren på baggrund af gennemført prækvalifikation afgørelse om godken-
delse eller foreløbig godkendelse. Ministeren kan derudover meddele afslag
på godkendelse.
Med § 2, nr. 1, i [lov nr. xx 2025] blev der indsat en ny § 18 a i lov om
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1667 af 12. august 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15.
maj 2023 […]. Med ændringen fastslås det, at uddannelses- og forsknings-
ministeren kan fastsætte regler om en særlig procedure for godkendelse af
Side
31
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0032.png
nye bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens
§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og nye erhvervskandidatuddannelser, der udbydes
efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og kan i den forbindelse
fravige denne lovs bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse, jf.
kapitel 4.
Ændringen træder i kraft den 1. juli 2026 og ophæves igen den 31. december
2031.
3.8.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Som led i implementering af aftalen om reform af professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelserne i Danmark vil der skulle udvikles og god-
kendes fire til seks nye professionsmasteruddannelser. Det fremgår af den
politiske aftale, at der vil skulle etableres i alt 300 uddannelsespladser i 2026
stigende til 650 uddannelsespladser ved fuld indfasning i 2028 fordelt på
fire til seks professionsmasteruddannelser.
Aftalen vil dermed indebære, at professionshøjskolerne vil skulle udarbejde
en udviklingsplan for hver professionsmasteruddannelse, hvor det doku-
menteres, hvorledes videngrundlaget for de nye uddannelser på niveau 7
forventes løftes. Dette skal ske ved udfyldelse af en række specifikke krite-
rier for videngrundlag udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i
dialog med interessentkredsen som led i det særskilte udviklingsspor for
professionsmasteruddannelserne.
Det forventes, at det som led i den særlige godkendelsesproces vil blive fast-
sat, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skal foretage en sagsbehandling
af professionshøjskolernes ansøgninger om godkendelse og på den bag-
grund udarbejde en indstilling til ministeren med henblik på ministerens af-
gørelse.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 18 b i akkrediterings-
loven, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte
regler
om
en
særlig
procedure
for
godkendelse
Side
32
af
63
af
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0033.png
professionsmasteruddannelser, jf. § 3 a i lov om erhvervsakademiudddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser, og kan i den forbindelse fravige
denne lovs bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse, jf. lovens
kapitel 4.
Det bemærkes, at den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil omfatte
professionshøjskoler, der har opnået en positiv institutionsakkreditering.
Det indebærer, at der for den enkelte professionshøjskole er foretaget en
ekstern kvalitetsvurdering med fokus på professionshøjskolens løbende og
systematiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet
og relevans.
Hvis ministeren kan godkende den nye uddannelse på baggrund af indstil-
lingen, vil uddannelsesinstitutionerne kunne udbyde uddannelsen.
Den foreslåede lovændring vil være et midlertidigt initiativ som følge af, at
det med aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiud-
dannelserne i Danmark er aftalt, at der skal udvikles og udbydes nye profes-
sionsmasteruddannelser, der skal udbydes af professionshøjskolerne. Det er
forventningen, at de nye uddannelser vil skulle udvikles og udbydes løbende
i perioden fra 2026-2028.
Lovforslaget indeholder derfor en såkaldt solnedgangsklausul, jf. lovforsla-
gets § 3, stk. 3, der vil indebære, at den foreslåede nye bestemmelse i akkre-
diteringslovens § 18 b automatisk ophæves den 31. december 2028, med-
mindre Folketinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens gyldig-
hedsperiode.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget udmønter dele af aftale om reform af professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelser i Danmark.
Side
33
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0034.png
Af aftalen fremgår det bl.a., at der skal oprettes, udvikles og udbydes nye
praksisrettede professionsmasteruddannelser. Initiativet forventes at med-
føre statslige merudgifter på 4 mio. kr. (2025-pl) i 2026 stigende til 98 mio.
kr. (2025-pl) fra 2030 og frem.
Der fremgår også af aftalen, at man skal tilrettelægge professionsbachelor-
uddannelser med 15 ECTS-point færre end i dag med undtagelse af diplom-
ingeniøruddannelserne og professionsbacheloruddannelsen i bygningskon-
struktion samt professionsbacheloruddannelser, der i dag er af tre års varig-
hed (180 ECTS). Initiativet vedrørende den nye tilrettelæggelse af professi-
onsbacheloruddannelser forventes at medføre statslige mindreudgifter på 4
mio. kr. (2025-pl) i 2029 stigende til 293 mio. kr. (2025-pl), når reformen
er fuldt indfaset i 2032.
Det fremgår endvidere af aftalen, at der skal etablere værkstedskurser for
studerende på tekniske erhvervsakademiuddannelser, der ikke har gennem-
ført en erhvervsuddannelse. Initiativet om at etablere værkstedskurser for-
ventes at medføre statslige merudgifter på 1 mio. kr. (2025-pl) i 2026 sti-
gende til 4 mio. kr. (2025-pl) fra 2027 og frem.
Fra sommeroptaget 2027 gives der med aftalen ligeledes mulighed for at
oprette 800 nye uddannelsespladser på engelsksprogede erhvervsakademi-
og professionsbacheloruddannelser. Oprettelsen af nye engelsksprogede ud-
dannelsespladser forventes at medføre statslige merudgifter på 2 mio. kr.
(2025-pl) i 2027 stigende til 92 mio. kr. (2025-pl) fra 2031 og frem.
Med aftalen åbnes der også mulighed for, at institutionerne kan opkræve et
depositum for visse udenlandske studerende for behandling af ansøgninger
om optagelse på en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse.
Hidtil har institutionerne behandlet alle udenlandske ansøgninger om opta-
gelse på uddannelserne gratis. Initiativet kan i meget begrænset omfang
medføre statslige mindreudgifter.
Side
34
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0035.png
Udover lovforslagets formål med at udmønte dele af reformaftalen, indehol-
der lovforslaget også et forslag om, at nedlægge Rådet for Erhvervsakade-
miudddannelser og Professionsbacheloruddannelser. Dette initiativ forven-
tes at medføre statslige mindreudgifter på 0,7 mio. kr. årligt fra 2026 og
frem.
Lovforslaget kræver implementering i Uddannelses- og Forskningsministe-
riet samt på de videregående uddannelsesinstitutioner. Der er med aftalen
afsat 3 mio. kr. årligt i perioden 2025-2028 til implementering og admini-
stration af aftalen i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni til den 21. august 2025
(28 dage – fratrukket juli måned) været sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne, Akkredi-
teringsrådet, Ankestyrelsen, Arkitektskolen Aarhus, BUPL Copenhagen
Business School, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Dan-
marks Lærerforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks
Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,
Dansk Magisterforening, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiver-
forening,
Dansk
Sygepleje
Råd,
Danske
Bandagister,
Danske
Side
35
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0036.png
Bioanalytikere, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsakademier
Studenterorganisation, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisa-
tioner, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner,
Danske Revisorer, Danske Revisorer – FSR, Danske Studerendes Fællesråd,
Danske Tandplejere, Danske Universiteter, Datatilsynet, Designskolen Kol-
ding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design
og Konservering, DI, Djøf, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsakademi Kol-
ding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Zealand, Erhvervs-
akademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Copenha-
gen Business Academy
Erhvervsakademi Dania, EVA-Danmarks Evalueringsinstitut, Fagligt Fæl-
les Forbund – 3F, FH-Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Dan-
mark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Frederi-
cia Maskinmesterskole, HK/Stat, Ingeniørforeningen IDA, IT-Universitetet
i København, Jordemoderforeningen, Jordemoderstuderendes Landsorgani-
sation, KL, Kost og Ernæringsforbundet, Københavns Erhvervsakademi,
Københavns Maskinmesterskole, Københavns Professionshøjskole, Køben-
havns Universitet, Lærerstuderendes Landskreds, Landsforeningen af klini-
ske tandteknikere, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Optikerforenin-
gen, Organisation for Professionshøjskolestuderende, Professionshøjskolen
Absalon, Pædagogisk Psykologisk Forening, Pædagogstuderendes Lands-
sammenslutning, Radiografrådet, Radiografstuderende i Danmark, Rektor-
kollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for
de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet
for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Voksen og
Efteruddannelse, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende,
SIMAC, Skoleskibet Georg Stage, SMV Danmark, Socialpædagogernes
Landsforbund, Studenterforum UC, Studerendes Udvalg i Danske Bioana-
lytikere, Studievalg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universi-
tet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, TEKNIQ, Teknisk Lands-
forbund, University College Lillebælt, University College Nordjylland,
University College
Syddanmark, VIA University College,
VUC
Side
36
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0037.png
Bestyrelsesforeningen, Aalborg Universitet, Århus Maskinmesterskole og
Aarhus Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
»Ingen«)
Økonomiske kon- Initiativet om ny tilrettelæggelse af Lovforslaget vurderes at medføre
sekvenser for stat, professionsbacheloruddannelser for- statslige merudgifter i størrelsesorde-
kommuner og re- ventes at medføre statslige mindreud- nen 5 mio. kr. (2025-pl) i 2026 sti-
gioner
gifter på 5 mio. kr. (2025-pl) i 2029 gende til 194 mio. kr. (2025-pl) fra
stigende til 294 mio. kr. (2025-pl), når 2031 og frem.
reformen er fuldt indfaset i 2032
Implementerings- Ingen implementeringskonsekvenser Der er med aftalen afsat 3 mio. kr. til
konsekvenser for for kommuner og regioner.
stat, kommuner og
regioner
implementering og administration af
aftalen i Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet. Herudover kræver
aftalen implementering på uddannel-
sesinstitutionerne som forudsættes
afholdt inden for institutionernes til-
skud.
Økonomiske kon- Ingen
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
[Ingen
Ingen]
Ingen
Ingen
Ingen
Side
37
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0038.png
Miljø- og natur- Ingen
mæssige
kvenser
konse-
Ingen
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
retten
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering (der i
relevant
omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering)
(sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og profes-
sionsbacheloruddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren tilrette-
lægger erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i
et samordnet videregående uddannelsessystem.
Formålet med et samordnet videregående uddannelsessystem er at sikre
praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau imødekommer be-
hovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor, og
hvis videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering
samt udviklingsbasering, jf. lovens § 1, stk. 2.
Side
38
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0039.png
Det foreslås, at i
§ 1, stk. 1,
indsættes efter »professionsbacheloruddannel-
ser«: »samt professionsmasteruddannelser«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at uddannelses- og forskningsministe-
ren – på linje med erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-
dannelser – tilrettelægger professionsmasteruddannelser i et samordnet vi-
deregående uddannelsessystem.
Det foreslåede er en følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvori det foreslås, at
der indsættes en ny § 3 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og profes-
sionsbacheloruddannelser om professionsmasteruddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
samt bemærkningerne til § 1, nr. 3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og profes-
sionsbacheloruddannelser, at formålet med et samordnet videregående ud-
dannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt
niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og
den offentlige sektor, og hvis videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs-
og professionsbasering samt udviklingsbasering.
Det foreslås, at i
§ 1, stk. 2,
indsættes efter »samt«: »forsknings- og«.
Det foreslåede er en følge af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås
indsat en ny § 3 a om nye professionsmasteruddannelser, hvori det fremgår,
at uddannelserne vil skulle afspejle et videngrundlag, der er baseret på forsk-
ning, udvikling og praksistilknytning.
Med den foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 2, vil det fremgå, at viden-
grundlaget som følge af de nye professionsmasteruddannelser vil blive ud-
videt til at omfatte et forskningsbaseret videngrundlag.
Side
39
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0040.png
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
samt bemærkningerne til § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professi-
onsbacheloruddannelser, at professionsbacheloruddannelser skal give de
uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori
og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere
og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag
for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udvik-
lingsbaseret viden og erhvervsfunktioner.
Efter lovens § 3, stk. 2 skal uddannelserne kvalificere de uddannede til at
varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunkti-
oner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddan-
nelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe for-
nyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokra-
tisk samfund.
Det foreslås, at der efter § 3 i lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser indsættes en ny
§ 3 a
i kapitel 1, som giver
mulighed for at etablere nye praksisrettede professionsmasteruddannelser.
Med det foreslåede
§ 3 a, stk. 1,
skal professionsmasteruddannelserne øge
de studerendes viden om og forståelse af fagområdernes og professionernes
praksis, samt praksisrettet teori og metode på et niveau, der kvalificerer til
at tage ansvar for at analysere, vurdere og løse problemstillinger og kom-
plekse opgaver inden for centrale velfærdsområder. Endvidere skal uddan-
nelserne bidrage til videreudvikling af professionen og udvikling af ny viden
om faget.
Side
40
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0041.png
Med forslaget får de nye professionsmasteruddannelser deres egen profil og
gradstypebeskrivelse, som er i tråd med aftalens ønske om at styrke de prak-
sisrettede videregående uddannelser.
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 2,
at professionsmasteruddannelser er praksisnære
overbygningsuddannelser målrettet professionsbachelorer inden for vel-
færdsområdet.
Det foreslåede indebærer, at de nye professionsmasteruddannelserne som
praksisnære overbygningsuddannelser vil blive målrettet professionsbache-
lorer inden for de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser, herun-
der læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og
socialrådgiveruddannelsen.
Det er herunder hensigten, at også ansøgere med en ældre uddannelse inden
for samme velfærdsområde, der er gennemført efter de da gældende regler i
lov om mellemlange videregående uddannelser, skal have adgang til de nye
professionsbacheloruddannelser. Der kan desuden være andre faggrupper
med relevant beskæftigelse, som efter en konkret vurdering vil kunne blive
optaget på en professionsmasteruddannelse.
Det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i
den eksisterende bemyndigelse i lovens § 22, stk. 1, nr. 5, vil fastsætte nær-
mere regler om adgang til uddannelserne.
Det foreslås i
§ 3 a, stk. 3,
at uddannelserne skal afspejle et videngrundlag,
der er baseret på forskning, udvikling og praksistilknytning.
De nye professionsmasteruddannelser vil med forslaget blive indplaceret på
niveau 7 i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring
og vil skulle have en praksisnær profil ved at fokusere på løsning af kom-
plekse opgaver inden for centrale velfærdsområder. Der udvikles en særskilt
gradstypebeskrivelse for professionsmastergraden, som bygger oven på
Side
41
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0042.png
gradstypebeskrivelsen for professionsbachelorgraden i den danske kvalifi-
kationsramme for videregående uddannelser.
De nye professionsmasteruddannelser vil dermed være en videreuddannel-
sesmulighed på et højere niveau end professionsbachelor- og diplomuddan-
nelserne, som begge er på niveau 6 i henhold til den danske kvalifikations-
ramme for livslang læring (bachelorniveau).
Der er hensigten, at professionsmasteruddannelsernes videngrundlag vil
skulle være forsknings- og udviklingsbaseret samt praksis- og professions-
rettet.
Professionsmasteruddannelserne vil dermed adskille sig fra universiteternes
kandidatuddannelser ved at have et krav om praksistilknytning i viden-
grundlaget.
I forhold til praksistilknytning vil uddannelserne ikke indeholde praktik,
men vil i stedet indeholde tilrettelæggelse af praksisrettede elementer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Kapitel 2 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-
dannelser har overskriften »Varighed, struktur og sprog«.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, at
kapiteloverskriften
ændres til
»Normering, struktur og sprog«.
Forslaget har til formål at afspejle de foreslåede ændringer i fastsættelsen af
uddannelserne omfang fra en varighed i tid til en normering i ECTS-point.
Der henvises til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt be-
mærkningerne til § 1, nr. 5-10, samt nr. 12 og 13.
Side
42
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0043.png
.
Til nr. 5 og 6
Det fremgår af § 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, at erhvervsakademiuddannelser varer fra 1�½ til 2�½ år
som heltidsuddannelse. Uddannelserne består af teori og praktik og skal ud-
gøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktikken skal have en va-
righed af mindst 3 måneder.
Det foreslås, at ændre
§ 4, 1. pkt.,
så det vil fremgå, at erhvervsakademiud-
dannelser er normeret til 90-150 ECTS-point.
Det foreslås endvidere, at ændre
§ 4, 3. pkt.,
så det vil fremgå, at praktikken
skal udgøre mindst 15 ECTS-point.
Det foreslåede vil indebære, at den kvantitative opgørelse af erhvervsaka-
demiuddannelser – herunder uddannelsernes praktikdel – fremover vil blive
angivet som normering i ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års
heltidsstudier.
Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitative opgørelse af
de enkelte uddannelsers forløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsakademiuddannelser og professi-
onsbacheloruddannelser har professionsbacheloruddannelser en varighed
fra 3 og til almindeligvis 4 år som heltidsuddannelse, jf. dog § 6.
De fleste professionsbacheloruddannelser er i dag tilrettelagt med en varig-
hed på 3 1/2 år (210 ECTS-point), hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års hel-
tidsstudier.
Side
43
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0044.png
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt.
3.2.1.
Det følger af aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademi-
uddannelser i Danmark, at professionsbacheloruddannelserne som udgangs-
punkt fremover vil skulle tilrettelægges med 15 færre ECTS-point end i dag.
Med dette lovforslag foreslås det endvidere, at normeringen af professions-
bachelor- og erhvervsakademiuddannelser, vil skulle fastsættes i ECTS-po-
int. Det henvises til lovforslagets pkt. 3.7.
Det foreslås på den baggrund, at affatte lovens
§ 5, stk. 1, 1. pkt.,
hvorefter
det vil fremgå, at professionsbacheloruddannelser har en normering fra 180
ECTS-point til almindeligvis 195 ECTS-point, men kan have en normering
op til 240 ECTS-point.
Den foreslåede ændring vil indebære, at de fleste professionsbachelorud-
dannelser vil skulle tilrettelægges med en normering på 195 ECTS-point.
Det vil herunder sige, at også de professionsbacheloruddannelser, der i dag
har en varighed på 3 �½ år (210 ECTS-point), som udgangspunkt vil skulle
tilrettelægges med en normering på 195 ECTS-point.
Det er dog hensigten, at professionsbacheloruddannelser fortsat skal kunne
udbydes med et varierende antal ECTS-point. Det er således forudsat med
aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser,
at den nye tilrettelæggelse med 15 færre ECTS-point ikke vil skulle omfatte
diplomingeniøruddannelserne og professionsbacheloruddannelsen i byg-
ningskonstruktion (bygningskonstruktør) samt professionsbacheloruddan-
nelser, der i dag er af tre års varighed (180 ECTS-point).
Med den foreslåede affattelse af § 5, stk. 1, 1 pkt., vil professionsbachelor-
uddannelser fortsat kunne have en varighed på op til 240 ECTS-point, hvil-
ket
svarer
til
de
nuværende
tilrettelæggelser
over
4
år
som
Side
44
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0045.png
heltidsuddannelse. Forslaget vil dermed også give mulighed for, at der vil
kunne oprettes nye professionsbacheloruddannelse med en normering på
240 ECTS-point.
Der udbydes i dag enkelte professionsbacheloruddannelser med en varighed
på 4 år (240 ECTS-point), herunder f.eks. professionsbacheloruddannelsen
som skov- og landskabsingeniør. Professionsbacheloruddannelser med en
normering på 240 ECTS-point, som ikke er undtaget fra kravet om en re-
duktion på 15 ECTS-point, vil som de øvrige uddannelser skulle tilrettelæg-
ges med en reduktion på 15 ECTS-point.
Det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren i medfør af den
gældende bemyndigelse i lovens § 22, stk. 1, vil justere normeringen i
ECTS-point for professionsbacheloruddannelser, som vil skulle udbydes
med 15 færre ECTS-point i de respektive uddannelsesbekendtgørelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 og pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8, 9 og 10
Det fremgår af § 5, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, at praktikken skal have en varighed af
mindst 6 måneder.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 8, at ændre
§ 5, stk. 1, 3. pkt.,
så det
fremgår, at praktikken skal udgøre mindst 30 ECTS-point.
Det fremgår endvidere af lovens § 5, stk. 2, at uddannelserne kan tilrette-
lægges således, at mindst det sidste 1�½ år af uddannelsen kan anvendes som
overbygning på relevante erhvervsakademiuddannelser. Der indgår mindst
3 måneders praktik i den del af uddannelsen, der anvendes som overbyg-
ning.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 9, at i
§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »det
sidste 1�½ år« til »de sidste 90 ECTS-point«.
Side
45
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0046.png
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 10, at i
§ 5, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Der indgår mindst 3 måneders praktik« til »Praktikken udgør
mindst 15 ECTS-point«.
De foreslåede ændringer vil indebære, at den kvantitative opgørelse af pro-
fessionsbacheloruddannelser – herunder uddannelsernes praktikdel – frem-
over vil blive angivet som normering i ECTS-point, hvor 60 ECTS-point
svarer til 1 års heltidsstudier.
Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitative opgørelse af
de enkelte uddannelsers forløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det foreslås, at der efter § 5 indsættes en ny
§ 5 a,
hvor det fremgår, at
professionsmasteruddannelserne er normeret til 75 ECTS-point.
Forslaget betyder, at de nye oprettede professionsmasteruddannelser bliver
normeret til 75 ECTS-point.
Forslaget følger af dette lovforslags § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at der ind-
sættes en ny § 3 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser om professionsmasteruddannelser. Forslaget er samtidig
en følge af aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademi-
uddannelser, hvor det fremgår, at professionsmasteruddannelserne er nor-
meret til 75 ECTS-point.
Professionsmasteruddannelserne vil med forslaget i første omgang blive op-
rettet som ordinære uddannelser på heltid med mulighed for at modtage SU.
På sigt er det dog forventningen, at uddannelserne også vil skulle udbydes
på deltid målrettet personer i beskæftigelse på velfærdsområdet.
Side
46
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0047.png
Til nr. 12
Efter § 6, stk. 2, har selvstændige overbygningsuddannelser som heltidsud-
dannelse en varighed af mindst 1�½ år, inklusive mindst 3 måneders praktik,
og skal sammen med de adgangsgivende erhvervsakademiuddannelser have
en samlet varighed fra 3 til almindeligvis 4 år, jf. § 5, stk. 1.
Det foreslås at affatte
§ 6, stk. 2,
så det vil fremgå, at selvstændige overbyg-
ningsuddannelser er normeret til mindst 90 ECTS-point, hvoraf praktikken
skal udgøre mindst 15 ECTS-point. Selvstændige overbygningsuddannel-
ser skal sammen med den adgangsgivende erhvervsakademiuddannelse
have en samlet normering på 180-240 ECTS-point.
Forslaget vil indebære, at den kvantitative opgørelse af professionsbache-
loruddannelser – herunder uddannelsernes praktikdel – fremover vil blive
angivet som normering i ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års
heltidsstudier.
Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitative opgørelse af
de enkelte uddannelsers forløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Efter § 7, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser skal uddannelser, der tilrettelægges efter stk. 1, tillige
være tilrettelagt således, at det sidste 1�½ år eller mere kan anvendes som
overbygning til relevante erhvervsakademiuddannelser, jf. § 5, stk. 2.
Det foreslås, at i
§ 7, stk. 2,
ændres »det sidste 1�½ år« til »de sidste 90 ECTS-
point«.
Det foreslåede vil indebære, at den kvantitative opgørelse af erhvervsaka-
demiuddannelser – herunder uddannelsernes praktikdel – fremover vil blive
Side
47
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0048.png
angivet som normering i ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års
heltidsstudier.
Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitative opgørelse af
de enkelte uddannelsers forløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Det følger af § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, at uddannelser omfattet af denne lov udbydes på dansk,
jf. dog stk. 2 og 3.
De uddannelsesudbud, der fremgår af bilag 1, kan efter lovens § 7 c, stk. 2,
udbydes på engelsk. Uddannelses- og forskningsministeren kan i særlige til-
fælde godkende, at et udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller profes-
sionsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af stk. 2, kan udbydes på et
andet sprog end dansk, jf. § 7 c, stk. 3.
Det foreslås, at
§ 7 c
i lov om erhvervsakademiuddannelser og professions-
bacheloruddannelser ophæves.
Lovens § 7 c blev indsat ved lov nr. 2622 af 28. december 2021 om regule-
ring af udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og professions-
bacheloruddannelser, der trådte i kraft den 1. januar 2022.
Med forslaget om at ophæve § 7 c vil det fremover ikke fremgå, at uddan-
nelser omfattet af loven skal udbydes på dansk, og at det alene er uddannel-
ser, der fremgår af bilag 1, som kan udbydes på engelsk.
Med forslaget vil en regulering af engelsksprogede uddannelsesudbud
kunne ske med hjemmel i lovens § 25, hvorefter uddannelses- og
Side
48
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0049.png
forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser
omfattet af denne lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
indeholder ikke bestemmelser, der giver institutioner omfattet af loven mu-
lighed for at opkræve depositum af udenlandske studerende ved behandling
af ansøgning om optagelse på en uddannelse.
Det foreslås, at der efter § 10 a indsættes en ny
§ 10 b
i kapitel 3, hvorefter
institutionerne kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere for
at behandle ansøgning om optagelse på en uddannelse omfattet af denne lov,
hvis deres adgangsgivende gymnasiale eksamen eller erhvervsuddannelse
ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere, som bliver
optaget på uddannelsen.
Forslaget om, at institutionerne vil kunne opkræve et depositum af visse
udenlandske ansøgere, vil indebære, at der vil kunne opkræves et depositum
af udenlandske ansøgere fra tredjelande, der hverken efter EU-retten, her-
under EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark har indgået,
har krav på ligestilling med danske ansøgere for så vidt angår gratis ansøg-
ning om optagelse til en uddannelse.
Det vil med forslaget være frivilligt for den enkelte institution, om instituti-
onen vil anvende muligheden for at opkræve depositum. Det forudsættes, at
depositummet fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkost-
ninger, der er forbundet med sagsbehandlingen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Side
49
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0050.png
Kapitel 5 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-
dannelser har overskriften »Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Pro-
fessionsbacheloruddannelser«. Bestemmelserne om rådets opgaver, sam-
mensætning m.v. fremgår af §§ 18-21 i loven.
Det følger herunder af § 18, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren
nedsætter Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelor-
uddannelser, der består af indtil 21 medlemmer.
Det følger endvidere af lovens § 20, at rådet blandt andet rådgiver uddan-
nelses- og forskningsministeren om uddannelserne, herunder om uddannel-
sernes udvikling, generelle spørgsmål om udbuddet af uddannelser i forhold
til dokumenterede behov på arbejdsmarkedet, generelle konsekvenser for
uddannelserne som følge af nye eller ændrede behov på arbejdsmarkedet,
formål og strukturelle rammer og adgangskrav m.v.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt.
3.6.1.
Som led i, at regeringen i august 2024 besluttede at omprioritere ressourcer
fra statslig administration til borgernær velfærd, og at Uddannelses- og
Forskningsministeriet bidrager til omprioriteringen ved blandt andet at re-
ducere administrative opgaver, foreslås det, at
kapitel 5
ophæves.
Det foreslåede indebærer, at Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Pro-
fessionsbacheloruddannelser nedlægges, og at lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser fremover ikke vil indeholde
bestemmelser om Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professions-
bacheloruddannelser og dets opgaver.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Side
50
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0051.png
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om adgangsregulering ved videregående ud-
dannelser, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fast-
sætte regler om adgangsregulering ved institutioner med videregående ud-
dannelser.
De nærmere regler om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professi-
onsbacheloruddannelser er fastsat i bekendtgørelse om adgang til erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendt-
gørelsen). Det fremgår herunder af § bekendtgørelsens § 4, stk. 2, 1. pkt., at
adgangskravene kan være en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddan-
nelse.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter § 22, stk. 1, i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser regler om
uddannelserne, og herunder fastsætte regler om adgang, jf. lovens § 22, stk.
1, nr. 5.
Det foreslås, at der i
§ 22, stk. 1,
i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser indsættes nyt nummer 12, hvorefter mini-
steren vil kunne fastsætte regler om værkstedskurser på tekniske erhvervs-
akademiuddannelser for studerende, der ikke har gennemført en erhvervs-
uddannelse.
Det foreslåede vil indebære, at der vil kunne fastsættes regler i en bekendt-
gørelse om de nye værkstedskurser. Det er forventningen, at der med hjem-
mel i den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler, herunder om mål-
gruppe, formål og tilrettelæggelse. Det forventes desuden, at der vil blive
fastsat regler om, at værkstedskurserne vil være obligatoriske for stude-
rende, der er optaget på en teknisk erhvervsakademiuddannelse på baggrund
af en gymnasial eksamen, og som ikke har en gennemført erhvervsuddan-
nelse eller på anden vis har opnået praktiske kompetencer forud for optag
på uddannelsen.
Side
51
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0052.png
Værkstedskurset vil eksempelvis kunne bestå af grundlæggende værksteds-
teknik og værkstedslære samt andre grundlæggende forudsætninger, der er
relevant for deltagelsen på den tekniske uddannelse.
Der udbydes i dag en række forskellige tekniske erhvervsakademiuddannel-
ser, som i varierende grad forudsætter viden om relevante praktiske og tek-
niske forhold. Det vil således ikke nødvendigvis være alle tekniske er-
hvervsakademiuddannelser, hvor det vil være relevant at udvikle værksteds-
kurser til.
Det er forventningen, at der i første omgang vil kunne blive tale om at ud-
vikle værkstedskurser på erhvervsakademiuddannelserne til automations-
teknolog, energiteknolog og produktionsteknolog.
Det er hensigten, at der vil blive informeret om værkstedskurserne i forbin-
delse med ansøgning om optag på tekniske erhvervsakademiuddannelser,
og at det vil være institutionerne, som vurderer, om den enkelte studerende,
som får tilbudt en uddannelsesplads på en teknisk erhvervsakademiuddan-
nelse, vil skulle gennemføre kurset.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Det følger af § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, at uddannelser omfattet af loven skal udbydes på dansk.
Dog kan uddannelsesudbud, der fremgår af lovens bilag 1, udbydes på en-
gelsk. Det fremgår specifikt af bilag 1, hvilke uddannelsesinstitutioner og
udbudssteder der kan udbyde specifikke engelsksprogede uddannelsesud-
bud.
Det foreslås at ophæve
Bilag 1.
Side
52
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0053.png
Forslaget er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 14, hvori det foreslås,
at § 7 c ophæves.
Til § 2
Til nr. 1
Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannelser og uddannel-
sesudbud prækvalificeres af uddannelses- og forskningsministeren før op-
rettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye uddannelse el-
ler det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespoli-
tisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.
Efter lovens § 19, stk. 1, nedsætter uddannelses- og forskningsministeren et
rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser
(RUVU), som vurderer ansøgninger om prækvalifikation og rådgiver mini-
steren om principielle spørgsmål knyttet hertil.
Det følger af lovens § 21, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren
træffer afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannel-
sesudbud på baggrund af prækvalifikationen.
Det foreslås, at der efter § 18 a i lov om akkreditering af videregående ud-
dannelsesinstitutioner indsættes en ny
§ 18 b,
hvorefter uddannelses- og
forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om en særlig procedure for
prækvalifikation og godkendelse af professionsmasteruddannelser, der ud-
bydes efter § 3 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, jf. dette lovforslags § 2, nr. 1, og at ministeren i den for-
bindelse skal kunne fravige akkrediteringslovens bestemmelser om prækva-
lifikation og godkendelse i lovens kapitel 4.
Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil rette sig mod uddannel-
ser, der udvikles og oprettes som led i implementering af aftalen om reform
af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark. Øvrige
Side
53
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0054.png
nye professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser vil således som
hidtil være omfattet af de almindelige regler om prækvalifikation og god-
kendelse i akkrediteringslovens kapitel 4.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren kan fastsætte nær-
mere regler om den særlige godkendelsesprocedure. Det forventes, at det vil
blive fastsat i akkrediteringsbekendtgørelsen, at Uddannelses- og Forsk-
ningsstyrelsen skal behandle professionshøjskolernes ansøgninger om god-
kendelse og på den baggrund udarbejde en indstilling til ministeren med
henblik på ministerens afgørelse.
Det forventes i den forbindelse fastsat, at professionshøjskolerne vil skulle
indsende grundoplysninger til styrelsen om den enkelte professionsmaster-
uddannelser, herunder udbudssted, adgangskrav, fagbetegnelse, titel,
længde, sprog og censorkorps m.v. samt en kort beskrivelse af, hvordan af-
tagere og øvrige relevante interessenter har været inddraget i udformningen
af uddannelsen. Grundoplysningerne vil bl.a. blive brugt til en legalitetskon-
trol, takstfastsættelse samt registrering hos Danmarks Statistik, ligesom ved
den nuværende proces for prækvalifikation.
Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil omfatte professionshøj-
skoler, der har opnået en positiv institutionsakkreditering.
Hvis ministeren kan godkende den nye uddannelse på baggrund af indstil-
lingen, vil uddannelsesinstitutionerne kunne udbyde uddannelsen.
Den foreslåede lovændring vil være et midlertidigt initiativ som følge af, at
det med aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiud-
dannelserne i Danmark er aftalt, at det skal udvikles og udbydes nye profes-
sionsmasteruddannelser med en ny særskilt gradstype. Det er forventningen,
at de nye uddannelser vil skulle udvikles og udbydes løbende i perioden fra
2026-2028.
Side
54
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0055.png
Lovforslaget indeholder derfor en såkaldt solnedgangsklausul, der vil inde-
bære, at den foreslåede nye bestemmelse i akkrediteringslovens § 18 b au-
tomatisk ophæves den 31. december 2028, medmindre Folketinget forinden
beslutter at forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i stk.
1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 1, nr. 14 og 18 træder i kraft den 1. juli 2027.
Det foreslåede vil indebære, at det med virkning fra 1. juli 2027 ikke længere
vil fremgå, at uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser skal udbydes på dansk.
Forslaget vil endvidere indebære, at bilag 1 i lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser, som indeholder en udtøm-
mende oversigt over, hvilke uddannelser der kan udbydes på engelsk, op-
hæves.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 18 b i lov om akkreditering af videregående uddan-
nelsesinstitutioner, som affattet ved denne lovs § 2, ophæves den 31. decem-
ber 2028.
Forslaget vil indebære, at den foreslåede bestemmelse i akkrediteringslo-
vens § 18 b automatisk ophæves den 31. december 2028, medmindre Fol-
ketinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.
Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner gælder
ikke Færøerne og Grønland.
Side
55
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0056.png
De foreslåede ændringer vil derfor ikke gælde for Færøerne og Grønland og
kan heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne eller
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbachelorud-
dannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
396 af 12. april 2024, foretages føl-
gende ændringer:
§ 1.
Uddannelses- og forskningsmi-
nisteren tilrettelægger erhvervsaka-
demiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser i et samordnet
videregående uddannelsessystem.
Stk. 2.
---
§ 1. ---
Stk. 2.
Formålet med et samordnet
videregående uddannelsessystem
er at sikre praksisnære uddannelser,
der på et internationalt niveau imø-
dekommer behovet for kvalificeret
arbejdskraft i den private og den of-
fentlige sektor, og hvis videngrund-
lag er karakteriseret ved erhvervs-
og professionsbasering samt udvik-
lingsbasering.
1.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes efter »pro-
fessionsbacheloruddannelser«:
»samt professionsmasteruddannel-
ser«.
2.
I
1, stk. 2,
indsættes efter »samt«:
»forsknings- og«.
2.
Efter § 3 indsættes i
kapitel 1:
Ȥ 3 a.
Professionsmasteruddannel-
ser skal øge de studerendes viden
om og forståelse af fagområdernes
Side
56
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0057.png
Kapitel 2
Varighed, struktur og sprog
§ 4.
Erhvervsakademiuddannelser
varer fra 1�½ til 2�½ år som heltids-
uddannelse. Uddannelserne består
af teori og praktik og skal udgøre
selvstændigt afrundede uddannel-
sesforløb. Praktikken skal have en
varighed af mindst 3 måneder.
§ 5.
Professionsbacheloruddannel-
ser har en varighed fra 3 og til al-
mindeligvis 4 år som heltidsuddan-
nelse, jf. dog § 6. Uddannelserne
består af teori og praktik og skal ud-
gøre selvstændigt afrundede uddan-
nelsesforløb. Praktikken skal have
en varighed af mindst 6 måneder.
Stk. 2.
---
og professionernes praksis, samt
praksisrettet teori og metode på et
niveau, der kvalificerer til at tage
ansvar for kunne analysere, vurdere
og løse problemstillinger og kom-
plekse opgaver inden for centrale
velfærdsområder. Endvidere skal
uddannelserne bidrage til videreud-
vikling af professionen og udvik-
ling af ny viden om faget.
Stk. 2.
Professionsmasteruddannel-
ser er praksisnære overbygningsud-
dannelser målrettet professionsba-
chelorer inden for velfærdsområ-
det.
Stk. 3.
Uddannelserne skal afspejle
et videngrundlag, der er baseret på
forskning, udvikling og praksistil-
knytning.
4.
Overskriften
til kapitel 2 affattes
således:
»Kapitel 2
Normering, struktur og
sprog«.
5.
§ 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Erhvervsakademiuddannelser er
normeret til 90-150 ECTS-point.«
6.
§ 4, 3. pkt.,
affattes således:
»Praktikken skal udgøre mindst 15
ECTS-point.«
7.
§ 5, stk. 1, 1. pkt.,
affattes såle-
des:
»Professionsbacheloruddannelser
har en normering fra 180 ECTS-po-
int til almindeligvis 210 ECTS-po-
int, men kan have en normering op
til 240 ECTS-point.«
8.
§ 5, stk. 1, 3. pkt.,
affattes såle-
des:
»Praktikken skal udgøre mindst 30
ECTS-point.«
Side
57
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0058.png
§ 5. ---
Stk. 2.
Uddannelserne kan tilrette-
lægges således, at mindst det sidste
1�½ år af uddannelsen kan anvendes
som overbygning på relevante er-
hvervsakademiuddannelser.
Der
indgår mindst 3 måneders praktik i
den del af uddannelsen, der anven-
des som overbygning.
9.
I
§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »det
sidste 1�½ år« til: »de sidste 90
ECTS-point«.
10.
I
§ 5, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Der
indgår mindst 3 måneders praktik«
til: »Praktikken udgør mindst 15
ECTS-point«.
11.
Efter
§ 5
indsættes:
Ȥ 5 a.
Professionsmasteruddannel-
serne er normeret til 75 ECTS-po-
int.«
12.
§ 6, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Selvstændige overbyg-
ningsuddannelser er normeret til
mindst 90 ECTS-point, hvoraf
praktikken skal udgøre mindst 15
ECTS-point. Selvstændige over-
bygningsuddannelser skal sammen
med den adgangsgivende erhvervs-
akademiuddannelse have en samlet
normering på 180-195 ECTS-po-
int.«
§ 7. ---
13.
I
§ 7, stk. 2,
ændres »det sidste
Stk. 2.
Uddannelser, der tilrettelæg- 1�½ år« til: »de sidste 90 ECTS-po-
ges efter stk. 1, skal tillige være til- int« og »§ 5, stk. 2« ændres til: »§
rettelagt således, at det sidste 1�½ år 5, stk. 3«.
eller mere kan anvendes som over-
bygning til relevante erhvervsaka-
demiuddannelser, jf. § 5, stk. 2.
§ 7 c.
Erhvervsakademiuddannelser
14.
§ 7 c
ophæves.
og professionsbacheloruddannelser
omfattet af denne lov udbydes på
dansk, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Uddannelsesudbud, der
fremgår af bilag 1, kan udbydes på
engelsk.
Stk. 3.
Uddannelses- og forsknings-
ministeren kan i særlige tilfælde
godkende, at et udbud af en er-
hvervsakademiuddannelse
eller
professionsbacheloruddannelse,
Side
58
af
63
§ 6. ---
Stk. 2.
Selvstændige overbygnings-
uddannelser har som heltidsuddan-
nelse en varighed af mindst 1�½ år,
inklusive mindst 3 måneders prak-
tik, og skal sammen med de ad-
gangsgivende erhvervsakademiud-
dannelser have en samlet varighed
fra 3 til almindeligvis 4 år, jf. § 5,
stk. 1.
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0059.png
der ikke er omfattet af stk. 2, kan
udbydes på et andet sprog end
dansk.
15.
Efter
§ 10 a
i
kapitel 3
indsæt-
tes:
Ȥ
10 b.
»Institutionerne kan op-
kræve et depositum af visse uden-
landske ansøgere for at behandle
ansøgning om optagelse på en ud-
dannelse omfattet af denne lov, hvis
deres adgangsgivende gymnasiale
eksamen eller erhvervsuddannelse
ikke er dansk. Depositummet beta-
les kun tilbage til de ansøgere, som
bliver optaget på uddannelsen.«
16.
Kapitel 5
ophæves.
Kapitel 5
Rådet for Erhvervsakademiuddan-
nelser og Professionsbachelorud-
dannelser
§ 18.
Uddannelses- og forsknings-
ministeren nedsætter Rådet for Er-
hvervsakademiuddannelser og Pro-
fessionsbacheloruddannelser, der
består af indtil 21 medlemmer.
Stk. 2.
Uddannelses- og forsknings-
ministeren udpeger formanden, der
skal have særlig indsigt i de uddan-
nelsesområder, som rådgivningen
omfatter.
Stk. 3.
18 medlemmer udpeges af
uddannelses- og forskningsministe-
ren på følgende måde:
1) 2 medlemmer efter indstilling fra
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, HTS (Arbejdsgi-
ver- og Erhvervsorganisationen) og
Tekniq (installatørernes organisa-
tion) i forening.
2) 1 medlem efter indstilling fra Fi-
nanssektorens
Arbejdsgiverfor-
ening.
Side
59
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0060.png
3) 1 medlem efter indstilling fra Le-
dernes Hovedorganisation.
4) 2 medlemmer efter indstilling fra
Danske Regioner.
5) 2 medlemmer efter indstilling fra
KL (Kommunernes Landsfor-
ening).
6) 3 medlemmer efter indstilling fra
FTF (hovedorganisation for offent-
ligt og privat ansatte).
7) 2 medlemmer efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark
(LO).
8) 1 medlem efter indstilling fra In-
geniørforeningen i Danmark.
9) 2 medlemmer efter fælles indstil-
ling fra de studerendes organisatio-
ner.
10) 1 medlem efter indstilling fra
rektorer for professionshøjskolerne
i forening.
11) 1 medlem efter indstilling fra
rektorer for erhvervsakademierne i
forening.
Stk. 4.
Uddannelses- og forsknings-
ministeren kan supplere rådet med
indtil 2 personligt udpegede med-
lemmer.
Stk. 5.
Uddannelses- og forsknings-
ministeren kan udpege repræsen-
tanter for rådgivende organer og
faglige forsamlinger som tilforord-
nede til at deltage i rådets arbejde.
Udpegningen sker efter indstilling
fra det pågældende organ eller den
pågældende forsamling.
Stk. 6.
Rådets medlemmer samt
eventuelle tilforordnede, jf. stk. 5,
beskikkes af uddannelses- og forsk-
ningsministeren for 4 år. De tilfor-
ordnede og de i stk. 4 nævnte med-
lemmer kan dog beskikkes for en
kortere periode. Repræsentanterne
for de studerendes organisationer
Side
60
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0061.png
beskikkes for en toårig periode.
Medlemmer og tilforordnede kan
genbeskikkes.
§ 19.
Rådets arbejdsgiver- og ar-
bejdstagerorganisationer kan ned-
sætte et antal uddannelsesudvalg,
der bistår rådet i spørgsmål inden
for et eller flere uddannelsesområ-
der.
Stk. 2.
Sekretariatsbistand til ud-
dannelsesudvalgene tilvejebringes
af de organisationer, der er repræ-
senteret i det enkelte udvalg.
§ 20.
Rådet rådgiver uddannelses-
og forskningsministeren om uddan-
nelserne, herunder om følgende
forhold:
1) Uddannelsernes udvikling.
2) Generelle spørgsmål om udbud-
det af uddannelser i forhold til do-
kumenterede behov på arbejdsmar-
kedet.
3) Generelle konsekvenser for ud-
dannelserne som følge af nye eller
ændrede behov på arbejdsmarke-
det.
4) Formål og strukturelle rammer.
5) Adgangskrav.
6) Sammenhæng med øvrige ud-
dannelser og uddannelsesområder.
7) Rammer for forsøgsvirksomhed.
8) Efter- og videreuddannelse.
9) International uddannelse.
10) Kvalitetssikring og kvalitetsud-
vikling.
§ 21.
Rådet holder møde efter for-
mandens bestemmelse eller efter
anmodning fra mindst halvdelen af
rådets øvrige medlemmer. Rådet
holder møde mindst to gange årligt.
Stk. 2.
Rådet afgiver hvert år inden
den 1. marts en skriftlig beretning
til uddannelses- og forskningsmini-
steren om rådets virksomhed, der
Side
61
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0062.png
indeholder en samlet status samt
forslag til initiativer vedrørende de
uddannelser, der er omfattet af rå-
dets rådgivningsvirksomhed.
Stk. 3.
Rådet fastsætter forretnings-
ordenen og kan nedsætte underud-
valg.
Stk. 4.
Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet varetager sekreta-
riatsfunktionerne for rådet.
§ 22.
Uddannelses- og forsknings-
ministeren fastsætter regler om ud-
dannelserne, herunder om:
1-11) ---
Stk. 2-4 ---
17.
I
§ 22, stk. 1,
indsættes efter
nummer 11 som nyt nummer:
»12) Værkstedskurser på tekniske
erhvervsakademiuddannelser for
studerende, der ikke har gennem-
ført en erhvervsuddannelse.«
18.
Bilag 1
ophæves
§2
I lov om akkreditering af videregå-
ende uddannelsesinstitutioner, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12.
august 2021, som ændret ved § 9 i
lov nr. 492 af 15. maj 2023, og lov
nr. xx af xx.xx.xxx foretages føl-
gende ændring:
1.
Efter
§ 18 a
indsættes:
Ȥ 18 b.
Uddannelses- og forsk-
ningsministeren kan fastsætte reg-
ler om en særlig procedure for god-
kendelse af professionsmasterud-
dannelser, der udbydes efter § 3 a i
lov om erhvervsakademiudddan-
nelser og professionsbachelorud-
dannelser, og kan i den forbindelse
fravige denne lovs bestemmelser
om prækvalifikation og godken-
delse, jf. lovens kapitel 4«.
Side
62
af
63
 UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 102: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren
3045447_0063.png
Side
63
af
63