Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
UFO Alm.del Bilag 67
Offentligt
3065309_0001.png
Notat til Udvalget for Forretningsordenen
Om materiale om overvejelser om regulering af spørgsmål
om ydelse af økonomiske fordele i forbindelse med
nedlæggelse af et folketingsmandat
Indstilling:
Det
indstilles,
at Udvalget for Forretningsordenen drøfter de videre mulighe-
der med hensyn til at indføre en ny regulering af spørgsmålet om ydelse af
økonomiske fordele i forbindelse med nedlæggelse af et folketingsmandat.
Udvalgets sekretariat ser umiddelbart følgende muligheder for regulering:
En regulering i straffeloven i tilknytning til lovens almindelige regler
om aktiv og passiv bestikkelse.
En regulering i straffeloven i tilknytning til reglerne i § 117, nr. 4 og 5,
om aktiv og passiv bestikkelse for at påvirke nogen til at stemme på
en vis måde til valg eller til at undlade at stemme.
En regulering i folketingsvalgloven i tilknytning til reglerne i § 12 c og
§ 32 a om aktiv bestikkelse i forbindelse med opstilling til
folketingsvalg.
En form for kodeks om spørgsmålet, som f.eks. kan indgå i en
beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen.
9. september 2025
Lovsekretariatet
J.nr.: 24-001002-33
Der bør endvidere tages stilling til spørgsmålet om et eventuelt møde med
justitsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren om problemstillingen.
Sammenfatning:
I Udvalget for Forretningsordenens beretning nr. 6 af 2. juli 2025 om visse
spørgsmål om ydelse af økonomiske fordele i forbindelse med
nedlæggelse af et folketingsmandat besluttede udvalgets flertal at igangsætte
et arbejde, der skulle munde ud i klare regler om spørgsmålet.
Folketingets Administration har på den baggrund indhentet et bidrag fra
Justitsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet om gældende ret på
området og mulighederne for en regulering. Bidraget fra de to ministerier er
vedlagt.
Side 1 | 3
UFO, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale om overvejelser om regulering af spørgsmål om ydelse af økonomiske fordele i forbindelse med nedlæggelse af et folketingsmandat.
3065309_0002.png
Endvidere har administrationen iværksat en såkaldte ECPRD-forespørgsel
for at få belyst situationen i andre parlamenter i Europa. Resultatet af
forespørgslen fremgår af det særskilt omdelte notat (UFO alm. del
bilag
68), hvor de enkelte svar fra parlamenterne også er vedlagt.
Sagsfremstilling:
Af Udvalget for Forretningsordenens beretning af 2. juli 2025 fremgår bl.a.
følgende:
»Derfor har
flertallet
besluttet at igangsætte et arbejde, der skal munde
ud i klare regler. Målet er, at det bliver tydeliggjort, at det er forbudt at
love, tilbyde eller give økonomiske fordele for at få et medlem til at
opgive sit mandat
og at det også skal være forbudt at forsøge.
Folketingets Administration skal nu i gang med at udarbejde forslag til
modeller for, hvordan det kan gennemføres, og Justitsministeriet og
andre relevante myndigheder vil blive inddraget i arbejdet.«
På den baggrund anmodede Folketingets direktør ved brev af 3. juli 2025 til
ministeriernes departementschefer Justitsministeriet og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet om at redegøre for gældende ret inden for deres ressort
og, i det omfang det ikke allerede er i strid med gældende ret, komme med
forslag til mulige modeller for en regulering inden for deres ressortområder,
der sikrer, at det fremover ikke skal være tilladt at yde, love eller tilbyde en
økonomisk fordel til et folketingsmedlem for at nedlægge sit mandat, ligesom
det samme skal gælde for forsøg.
Departementscheferne for Justitsministeriet og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har besvaret denne henvendelse ved det vedlagte
fælles brev af 5. september 2025, hvor der bl.a. er henvist til
justitsministerens ligeledes vedlagte besvarelse af 20. august 2025 af UFO
alm. del
spørgsmål 13 (stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF)).
I svaret nævner departementscheferne som overordnede muligheder, at
spørgsmålet kan reguleres i straffeloven eller i valglovgivningen. De påpeger
i samme forbindelse forskellige nærmere spørgsmål, der vil skulle tages
politisk stilling til, herunder den personkreds og de nærmere typer af
økonomiske fordele, der vil skulle omfattes af et eventuelt forbud. De oplyser
endvidere, at justitsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren vil
invitere medlemmerne af Udvalget for Forretningsordenen til et møde om
problemstillingen.
Folketingets Administration har endvidere gennemført en forespørgsel
gennem det europæiske ECPRD-netværk for at få belyst situationen i andre
Side 2 | 3
UFO, Alm.del - 2024-25 - Bilag 67: Materiale om overvejelser om regulering af spørgsmål om ydelse af økonomiske fordele i forbindelse med nedlæggelse af et folketingsmandat.
3065309_0003.png
parlamenter i Europa. Besvarelserne og et notat med sammenfatning heraf
er særskilt omdelt som UFO alm. del
bilag 68.
Udvalgets sekretariat ser umiddelbart følgende muligheder for regulering:
En regulering i straffeloven i tilknytning til lovens almindelige regler
om aktiv og passiv bestikkelse.
En regulering i straffeloven i tilknytning til reglerne i § 117, nr. 4 og 5,
om aktiv og passiv bestikkelse for at påvirke nogen til at stemme på
en vis måde til valg eller til at undlade at stemme.
En regulering i folketingsvalgloven i tilknytning til reglerne i § 12 c og
§ 32 a om aktiv bestikkelse i forbindelse med opstilling til
folketingsvalg.
En form for kodeks om spørgsmålet, som f.eks. kan indgå i en
beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen.
Sekretariatet indstiller, at udvalget drøfter de videre muligheder på et møde.
Udvalgets næste møde ventes afholdt den 6. oktober 2025.
Side 3 | 3