Departementschef Svend Særkjær
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
3. juli 2025
Kære Svend Særkjær
På sit møde den 26. juni 2025 drøftede Udvalget for Forretningsordenen bl.a.
de principielle problemstillinger, der kan knytte sig til den situation, at et folke-
tingsmedlem tilbydes eller modtager en økonomisk fordel af andre, herunder
personer knyttet til medlemmets parti, på betingelse af, at medlemmet ned-
lægger sit mandat.
Til brug for drøftelserne havde Folketingets Administration udarbejdet ved-
lagte notat, hvor administrationen havde vurderet, at grundlovens § 56, hvor-
efter folketingsmedlemmerne ene er bundet ved deres overbevisning og ikke
ved nogen forskrift af deres vælgere, ikke er til hinder for, at andre forsøger
at overbevise et folketingsmedlem om at nedlægge sit mandat, eller for, at
der stilles det pågældende medlem en økonomisk fordel i udsigt, hvis med-
lemmet vælger at følge opfordringen. Bestemmelsen indebærer dog, at det
uanset en eventuel aftale ikke kan gennemtvinges over for medlemmet, at
vedkommende faktisk skal nedlægge sit mandat.
Det fremgik desuden af notatet, at gruppestøttemidler fra Folketinget ikke kan
anvendes til at betale en økonomisk ydelse til et folketingsmedlem mod, at
medlemmet nedlægger sit mandat.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde endvidere til brug for drøftelserne
udarbejdet notat af 25. juni 2025 om visse spørgsmål vedrørende partistøtte,
hvor ministeriet på tilsvarende vis oplyser, at partistøttemidler i henhold til
partistøtteloven ikke kan anvendes til at betale en økonomisk ydelse til et fol-
ketingsmedlem mod, at medlemmet nedlægger sit mandat.
J.nr.: 24-001002-29
Folketinget
Christiansborg
1218 København K
3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 2