UFO, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsmedlemmers vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om vederlæggelse af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse«)

Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
UFO Alm.del Bilag 64
Offentligt

UDKAST

Udvalget for Forretningsordenen 2024-25

UFO Alm.del - Bilag 64

Offentligt

UDKAST pr. 4. september 2025

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

(Ændring af folketingsmedlemmers vederlæggelse som opfølgning på

»Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres

vederlæggelse«)

§1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1380 af 5. december

2024, som ændret ved § 18 i lov nr. 1703 af 30. december 2024 og § 8 i lov

nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

Overskriften

til kapitel 14 affattes således:

»Kapitel 14

Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der inden førstkom-

mende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er indtrådt som med-

lemmer af Folketinget eller udnævnt som ministre«.

§ 108, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »638.351 kr. årligt (31. marts 2017-niveau)«

til: »801.037 kr. årligt (31. marts 2026-niveau)«.

§ 108, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »jf.«: »§ 1, stk. 2, i«.

§ 109, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Vederlaget udbetales månedsvis forud.«

§ 109, stk. 3, nr. 2,

ændres »hjemmestyre« til: »Selvstyre«.

§ 109, stk. 3, nr. 5,

indsættes efter »efter«: »§§ 4 og 5 i«.

§ 109, stk. 3, nr. 6,

ændres »Kommissionen« til: »Europa-Kommissio-

nen«.

§ 109, stk. 3, nr. 8,

ændres »§§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag«

til: »arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5«.

OFFENTLIG

UFO, Alm.del - 2024-25 - Bilag 64: Høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af folketingsmedlemmers vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om vederlæggelse af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse«)

UDKAST

§ 109, stk. 3, nr. 11,

ændres »afsnit I i pensionsbeskatningsloven« til:

»pensionsbeskatningslovens afsnit I«.

10.

§ 109, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »135.930 kr. årligt (31. marts 2017-ni-

veau)« til: »170.572 kr. årligt (31. marts 2026-niveau)«.

11.

§ 109, stk. 5,

ændres »vederlag og eftervederlag« til »vederlag, jf. § 1,

stk. 1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 3,«, og »henhold til« udgår.

12.

§ 109, stk. 10,

ændres »Færøernes Lagting eller Grønlands Landsting«

til: »Lagtinget eller Inatsisartut«, og »henholdsvis Landstingets« ændres til:

»eller Inatsisartuts«.

13.

§ 109, stk. 12,

ændres »ham« til: »vedkommende«.

14.

§ 109, stk. 12,

indsættes som

2. pkt.:

»Vederlaget udbetales månedsvis bagud.«

15.

§ 109 a, stk. 13, 2. pkt.,

ændres »i henhold til« til: », jf. § 7, stk. 1 og

2, i«.

16.

Efter kapitel 14 indsættes:

»Kapitel 14 a

Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer, der tidligst ved først-

kommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er

indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato har

været udnævnt som ministre

Vederlag

§ 119 a.

Folketingets medlemmer modtager et vederlag, der udgør

1.100.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2026-niveau). Ethvert folke-

tingsmedlem er forpligtet til at modtage vederlaget efter 1. pkt.

Stk. 2.

Vederlaget efter stk. 1 reguleres en gang årligt pr. 1. april med samme

reguleringsprocent som ministres vederlag, jf. § 6 a, stk. 2, i lov om vederlag

og pension m.v. for ministre.

§ 119 b.

Et ordinært medlem modtager vederlag, jf. § 119 a, fra den dag,

medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet er indtrådt i anledning af et an-

det medlems død eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter, at

OFFENTLIG

UDKAST

det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Folketinget, og

indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem ophører med at

være medlem af Folketinget.

Stk. 2.

Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems

orlov, modtager vederlag, jf. § 119 a, fra den dag, Folketinget har besluttet

at indkalde vedkommende, dog tidligst fra den dag, den nævnte orlov be-

gynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige medlemskab ophører.

Stk. 3.

Et ordinært medlem, der på grund af sygdom, pleje af alvorligt syge

børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, midlertidig udsendelse

i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller

Grønland begærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i orlovsperio-

den.

Stk. 4.

Et ordinært medlem, der begærer og får bevilget orlov på grund af

graviditet og fødsel eller adoption, modtager vederlag i orlovsperioden.

Stk. 5.

Et ordinært medlem, der tillige er medlem af Lagtinget eller

Inatsisartut, og som på grund af midlertidigt fravær som følge af deltagelse

i Lagtingets eller Inatsisartuts møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslut-

ning dertil begærer og får bevilget orlov, modtager vederlag i orlovsperio-

den.

Stk. 6.

Et ordinært medlem, der af andre grunde end de i stk. 3-5 nævnte

begærer og får bevilget orlov, modtager ikke vederlag i orlovsperioden.

Stk. 7.

Et midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget orlov, modtager

ikke vederlag i orlovsperioden.

Stk. 8.

Vederlag efter stk. 1-5 udbetales månedsvis bagud.

Bolig m.v., befordringsgodtgørelse og efteruddannelse

§ 119 c.

§§ 109 a og 109 b og § 109 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-8, finder

tilsvarende anvendelse. § 109 c, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse

for et medlem, der af andre grunde end de i § 119 b, stk. 3-5, nævnte får

bevilget orlov.

Særligt tillæg til folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne

§ 119 d.

Folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne modtager

samtidig med vederlag, jf. § 119 b, stk. 1-5, et særligt tillæg, der udgør

53.000 kr. årligt. Tillægget udbetales månedsvis bagud. Ethvert folketings-

medlem valgt i Grønland og på Færøerne er forpligtet til at modtage det

særlige tillæg efter 1. pkt.

Stk. 2.

Beløbet i stk. 1, 1. pkt., er angivet i 31. marts 2026-niveau og regule-

res efter reglen i § 119 a, stk. 2.

OFFENTLIG

UDKAST

Eftervederlag

§ 119 e.

Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketings-

valg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, modtager efter-

vederlag. Eftervederlaget svarer til vederlag efter § 119 a.

Stk. 2.

Et midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et medlems orlov,

og hvis medlemskab ophører i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller

medlemmets tilbagevenden, modtager eftervederlag, jf. stk. 1, 2. pkt., når

orlovsperioden er sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.

Stk. 3.

Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage eftervederlaget

efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Ved tiltræden af hvervet som folketingsmedlem optjenes 3 måneders

eftervederlag, jf. dog stk. 2. Der optjenes herefter 3 måneders eftervederlag

for hvert sammenhængende hele medlemsår. Der kan maksimalt optjenes

12 måneders eftervederlag.

Stk. 5.

I medlemmets sammenhængende medlemstid efter stk. 4 indgår ikke

orlov bevilget af andre grunde end de i § 119 b, stk. 3-5, nævnte for den del

af orlovsperioden, der udgør mere end 60 dage.

Stk. 6.

I medlemmets sammenhængende medlemstid efter stk. 4 indgår en

medlemsperiode i Europa-Parlamentet, der ligger umiddelbart forud for fol-

ketingsperioden.

Stk. 7.

I eftervederlaget efter stk. 1 og 2 modregnes for medlemmer for føl-

gende indtægter, jf. dog stk. 8:

1) Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tjenestemand.

2) Løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for sta-

ten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunes

skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands Selvstyre, i en kommune, et

koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed.

3) Løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning va-

retager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget

som ansat i staten eller folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af

aktierne.

4) Vederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor, borgmester, regi-

onsrådsformand eller rådmand.

5) Løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af Europa-

Parlamentet og Europa-Kommissionen samt fra hverv i internationale orga-

nisationer, hvortil udpegning sker efter indstilling af den danske stat.

6) Løn for personligt arbejde i ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af

nr. 1-3 eller 5.

OFFENTLIG

UDKAST

7) Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrund-

laget efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.

8) Vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for

ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksom-

hed, samt vederlag for udnyttelse af immaterielle rettigheder.

9) Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende

ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller

erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af nr.

1 eller 5.

10) Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og rate-

pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I samt ud-

betalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse har

sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold og hvervene som folke-

tingsmedlem, Folketingets formand og minister. Dette gælder dog ikke pen-

sioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra c-e,

samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 8.

Stk. 7 gælder ikke, i det omfang der udbetales vederlag, jf. § 6 a, stk.

1 og 2, eller eftervederlag, jf. § 6 c, i lov om vederlag og pension m.v. for

ministre.

Stk. 9.

Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærmere regler om su-

spendering af eftervederlagsperioden, jf. stk. 4, for et tidligere folketings-

medlem, der genindtræder som midlertidigt medlem af Folketinget, og reg-

ler om modregning efter stk. 7.

Pension

§ 119 f.

For ordinære og midlertidige folketingsmedlemmer indbetales et

pensionsbidrag af det vederlag, som folketingsmedlemmet modtager, jf. §

119 b, stk. 1-5. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage pensi-

onsbidraget efter 1. pkt.

Stk. 2.

Pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., beregnes af vederlaget, jf. §

119 a, med den til enhver tid gældende pensionsbidragssats i overenskom-

sten for akademikere i staten.

Stk. 3.

Pensionsbidraget efter stk. 1, 1. pkt., indbetales til en pensionsord-

ning, som folketingsmedlemmet anviser. Hvis folketingsmedlemmet ikke

anviser en pensionsordning, indbetales pensionsbidraget efter stk. 1, 1.

pkt., til den pensionsordning, som Folketingets formand har indgået aftale

med et pensionsinstitut om, jf. § 119 g, stk. 1.

Stk. 4.

Pensionsordningen efter stk. 3 skal klausuleres mod tilbagekøb såle-

des, at den ikke kan tilbagekøbes i videre omfang end de til enhver tid gæl-

dende regler om tilbagekøb i »Aftale om generelle krav til indhold af

OFFENTLIG

UDKAST

bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning,

tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte)«.

Stk. 5.

Pensionsordningen efter stk. 3 kan overflyttes til en anden pensions-

ordning, der opfylder de i stk. 4 fastsatte bestemmelser om tilbagekøb.

Stk. 6.

Hvis den pensionsordning, hvortil overflytning ønskes foretaget, in-

deholder regler om tilbagekøb, der ikke opfylder betingelserne i stk. 4, kan

pensionsordningen dog overføres, hvis den klausuleres således, at den del,

der er opsparet som medlem af Folketinget, fortsat respekterer bestemmel-

sen om tilbagekøb i stk. 4.

§ 119 g.

Folketingets formand indgår efter forhandling med næstformæn-

dene aftale med et pensionsinstitut om en pensionsordning med garanteret

optag af folketingsmedlemmer, der ikke selv anviser en pensionsordning.

Stk. 2.

Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte nærmere regler om

folketingsmedlemmers anvisning af pensionsordning, jf. § 119 f, stk. 3.«

17.

Overskriften

til kapitel 15 affattes således:

»Kapitel 15

Vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der inden førstkom-

mende folketingsvalg efter den 31. december 2025 er indtrådt som medlem

af Folketinget eller udnævnt som minister«.

18.

§ 120, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »jf.«: »§ 1, stk. 1, 1. pkt., i«.

19.

§ 120, stk. 2,

ophæves.

20.

§ 121, stk. 1,

indsættes efter »efter«: »§ 3 i«.

21.

§ 121, stk. 2,

ophæves.

22.

§ 122, stk. 1,

indsættes efter »ministre«: », jf. §§ 4 og 5 i lov om ve-

derlag og pension m.v. for ministre«.

23.

§ 123, stk. 1,

indsættes efter »ministers efterlevende ægtefælle«: », jf.

§ 4, stk. 3 og 4, og § 5, stk. 1-3, i lov om vederlag og pension m.v. for

ministre«.

24.

Kapitel 15 a

ophæves, og i stedet indsættes i

afsnit II:

»Kapitel 15 a

OFFENTLIG

UDKAST

Vederlag og pension m.v. for Folketingets formand, der tidligst ved først-

kommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er

indtrådt som medlem af Folketinget og ikke forud for denne dato har været

udnævnt som minister

§ 125 a.

Folketingets formand modtager vederlag efter samme regler som

for hvervet som statsminister, jf. § 6 a i lov om vederlag og pension m.v. for

ministre.

§ 125 b.

Folketingets formand modtager eftervederlag efter samme regler

som for hvervet som statsminister i § 6 c i lov om vederlag og pension m.v.

for ministre.

§ 125 c.

Folketingets formand har ret til pensionsbidrag efter samme regler

som for hvervet som statsminister i § 6 d, stk. 1, 2 og 4-6, i lov om vederlag

og pension m.v. for ministre.

§ 125 d.

§ 119 b, stk. 3-7, § 119 c, § 119 f, stk. 3, §§ 124 og 125 finder

tilsvarende anvendelse. § 119 d finder tilsvarende anvendelse, når Folketin-

gets formand er valgt som folketingsmedlem i Grønland eller på Færøerne.

Kapitel 15 b

Administration

§ 125 e.

Udbetaling Danmark beregner og anviser ydelser efter §§ 110-116,

118, 119, 122 og 123 og træffer i forbindelse hermed afgørelse om tilbage-

betaling og forældelse af ydelser og om andre forhold af formueretlig ka-

rakter.

Stk. 2.

Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan påklages til Folke-

tingets formand. Folketingets formand træffer afgørelse efter forhandling

med næstformændene.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

OFFENTLIG

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.3.

2.4.

Indledning

Baggrund

Vederlagskommissionen

Vederlagskommissionens anbefalinger

Vederlag til folketingsmedlemmer

Eftervederlag til folketingsmedlemmer

Pension til folketingsmedlemmer

Stemmeaftalen om fuldtidspolitikeres vederlæggelse

Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers

og ministres vederlæggelse

Lovforslagets hovedpunkter

Grundvederlag og omkostningstillæg til folketingsmed-

lemmer

Gældende ret

Den foreslåede ordning

Eftervederlag til folketingsmedlemmer

Gældende ret

Den foreslåede ordning

Pension til folketingsmedlemmer

Gældende ret

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

3.3.

3.3.1.

OFFENTLIG

UDKAST

3.3.2.

3.4.

Den foreslåede ordning

Grundvederlag og omkostningstillæg til Folketingets for-

mand

Gældende ret

Den foreslåede ordning

Eftervederlag til Folketingets formand

Gældende ret

Den foreslåede ordning

Pension til Folketingets formand

Gældende ret

Den foreslåede ordning

Målgruppe

Gældende ret

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser for fremtidige medlemmer af

Folketinget

Forholdet til grundlovens § 58

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

3.4.1.

3.4.2.

3.5.

3.5.1.

3.5.2.

3.6.

3.6.1.

3.6.2.

3.7.

3.7.1.

3.7.2.

OFFENTLIG

UDKAST

10.

11.

12.

13.

14.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Den 27. maj 2025 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale

Venstre og Alternativet en aftale om en reform af fremtidige folketingsmed-

lemmers og ministres vederlæggelse. Aftalen tog afsæt i Vederlagskommis-

sionens anbefalinger fra 2016. Flere af Vederlagskommissionens anbefalin-

ger blev dog fraveget til fordel for en samlet set mere enkel og mindre gun-

stig ordning. For en nærmere beskrivelse af aftalens indhold henvises til pkt.

2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der angår fremtidige folketings-

medlemmer, det vil sige personer, der efter det førstkommende folketings-

valg efter lovens ikrafttræden for første gang vælges som medlemmer af

Folketinget uden tidligere at have været ministre.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af finansministeren samtidigt

fremsatte lovforslag om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for

ministre, der udmønter den del af aftalen, der angår fremtidige ministre.

Det foreslås, at vederlaget til fremtidige folketingsmedlemmer hæves til

gennemsnitslønnen for chefer i lønramme 38 i staten (afdelingschefer m.v.).

Samtidig foreslås det skattefrie omkostningstillæg til fremtidige folketings-

medlemmer afskaffet. For fremtidige folketingsmedlemmer valgt i Grøn-

land og på Færøerne foreslås en mindre del af omkostningstillægget dog

omdannet til et særligt tillæg, der er skattepligtigt.

Det foreslås også, at eftervederlag til fremtidige folketingsmedlemmer mak-

simalt kan ydes i 12 måneder i stedet for som i dag 24 måneder. Det foreslås

også at forkorte mindsteperioden for eftervederlag til fremtidige folketings-

medlemmer fra 6 måneder til 3 måneder. Den fulde ret til eftervederlag op-

tjenes efter 3 års sammenhængende medlemstid. Der foretages modregning

OFFENTLIG

UDKAST

i hele eftervederlaget for fremtidige folketingsmedlemmer på samme måde,

som allerede gælder for ministre.

Det foreslås desuden, at pensionsordningen til fremtidige folketingsmed-

lemmer ændres fra en tjenestemandspension til en bidragsdefineret arbejds-

markedspension. Fremtidige folketingsmedlemmer vil modtage et pensions-

bidrag beregnet af vederlaget med den til enhver tid gældende pensionsbi-

dragssats for overenskomstansatte akademikere i staten, der aktuelt er på

18,07 pct. Pensionsbidraget indbetales til den pågældendes pensionskasse.

Endelig foreslås det, at det for fremtidige folketingsmedlemmer vil være

pligtmæssigt at modtage de ydelser i form af vederlag, særligt tillæg, efter-

vederlag og pensionsbidrag, der tilkommer den pågældende.

Det foreslås, at vederlag, eftervederlag og pension til et fremtidigt folke-

tingsmedlem, der vælges som formand for Folketinget, ydes på samme

måde som til statsministeren efter de regler, der samtidig foreslås for frem-

tidige ministre ved en ændring af lov om vederlag og pension m.v. for mi-

nistre som led i udmøntningen af den politiske aftale af 27. maj 2025. End-

videre ydes det særlige tillæg, hvis vedkommende er valgt som folketings-

medlem i Grønland eller på Færøerne.

2. Baggrund

2.1. Vederlagskommissionen

I marts 2014 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale

Venstre) en politisk aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-

servative Folkeparti om en mere tidssvarende vederlæggelse af politikere.

Med aftalen forpligtede aftaleparterne sig til at fremsætte forslag til folke-

tingsbeslutning om nedsættelse af en kommission, der på baggrund af det

kommissorium, der indgik som bilag til aftalen, skulle have til opgave at

udarbejde et forslag til, hvordan den samlede vederlæggelse af borgmestre,

regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre fremadrettet skulle

være.

Med folketingsbeslutning af 20. maj 2014 om udmøntning af politisk aftale

om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af politikere op-

fordrede Folketinget regeringen til at nedsætte en kommission vedrørende

den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketings-

medlemmer og ministre. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folke-

tingstidende 2013-14, tillæg C, beslutningsforslag nr. B 96 som vedtaget.

OFFENTLIG

UDKAST

Vederlagskommissionen blev nedsat i sommeren 2014 og afgav sin rapport

den 18. januar 2016.

2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger

Vederlagskommissionens rapport baserede sig på principper om afspejling

af ligheder med andre ansvarsfulde poster i respekt for de politiske hvervs

særlige karakter, fastholdelse af kendte rationaler for vederlæggelsen, til-

pasning i forhold til udviklingen på det offentlige arbejdsmarked, en gen-

nemsigtig og tidssvarende vederlæggelse, nutidsvederlæggelse frem for

fremtidshonorering samt en tilbageholdenhed med anbefalinger, hvor der

ligger andre hensyn bag reglerne.

Rapporten indeholder en række anbefalinger om den fremtidige vederlæg-

gelse af politikere i form af vederlag, ny regulering af vederlag, efterveder-

lag og pension. Anbefalingerne finder både anvendelse for nuværende og

fremtidige politikere.

2.2.1. Vederlag til folketingsmedlemmer

Vederlagskommissionen foreslår, at folketingsmedlemmer bringes på ni-

veau med gennemsnitslønnen i lønramme 38 i staten inklusive tillæg og va-

riable ydelser, eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag. Kom-

missionen anbefaler, at det præcise vederlagsniveau beregnes på baggrund

af den på tidspunktet for forhøjelsen værende gennemsnitsløn i lønramme

38 inklusive tillæg og variable ydelser, eksklusive ferierelaterede ydelser og

pensionsbidrag.

Folketingsmedlemmernes vederlag består i dag af et grundbeløb. Hertil

kommer et skattefrit omkostningstillæg. Det er kommissionens opfattelse,

at begrundelsen for omkostningstillægget i dag er faldet bort, idet de om-

kostninger, som tillægget tidligere sigtede at dække, i dag i det væsentligste

afholdes af Folketinget. Kommissionen finder derfor, at tillægget har karak-

ter af vederlag.

Kommissionen foreslår på den baggrund, at der ikke længere ydes omkost-

ningstillæg, men at der ydes et samlet vederlag svarende til gennemsnitsløn-

nen for offentlige chefer i lønramme 38 inklusive tillæg og variable ydelser,

eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag. Kommissionen anbe-

faler, at der fortsat skal ydes et ensartet vederlag til samtlige medlemmer

med undtagelse af hvervet som Folketingets formand, der vederlægges på

samme måde som statsministeren.

OFFENTLIG

UDKAST

Kommissionens forslag indebærer, at folketingsmedlemmernes vederlag

ikke længere vil tage afsæt i tjenestemandssystemet, men at vederlaget an-

gives som ét ensartet beløb, der løbende reguleres.

Kommissionen foreslår endvidere ud fra et hensyn til et ensartet og gennem-

sigtigt vederlag, at der ikke fremover ydes efterindtægt til et afdød folke-

tingsmedlems ægtefælle eller børn under 21 år.

Det er kommissionens opfattelse, at vederlaget til folketingsmedlemmer på

denne baggrund bliver mere gennemsigtig og umiddelbar sammenligneligt

med anden lønindkomst. Det sker særligt ved, at der med forslaget vil blive

ydet ét samlet fuldt ud skattepligtigt vederlag. Kommissionen finder, at det

foreslåede niveau er tidssvarende i forhold til folketingsmedlemmernes an-

svar og arbejdsvilkår. Kommissionen bemærker samtidigt, at vederlaget til

folketingsmedlemmer stadig ligger på et niveau, der ikke adskiller sig væ-

sentligt fra vederlaget for borgmestre i de kommuner, som folketingsmed-

lemmerne traditionelt har foretaget en vis spejling i.

Kommissionen foreslår, at modtagelsen af vederlaget fremover gøres pligt-

mæssigt. Kommissionen finder, at frasigelser af enkelte dele af vederlæg-

gelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse folketings-

medlemmer om at frasige sig vederlag, som tilkommer de pågældende efter

lovgivningen.

2.2.2. Eftervederlag til folketingsmedlemmer

Vederlagskommissionen bemærker i relation til spørgsmålet om efterveder-

lag, at for kontraktansatte chefer i staten gælder et opsigelsesvarsel på op til

6 måneder samt ret til en fratrædelsesgodtgørelse på op til et års løn i tilfælde

af uansøgt afsked, der ikke skyldes chefens væsentlige misligholdelse. Vil-

kårene for fratræden af de politiske hverv lader sig vanskelig sammenligne

direkte hermed, idet der ikke på samme måde kan tales om varsel for opsi-

gelse af varetagelse af de politiske hverv, og idet eftervederlaget generelt set

primært udbetales som månedlige ydelser. Uanset denne principielle forskel

kan det anføres, at et opsigelsesvarsel og en eftervederlagsperiode tjener

samme formål nemlig, at den pågældende kan indstille sig på at fratræde og

søge ny form for beskæftigelse. Hvor denne omstilling sker i opsigelsespe-

rioden og dermed inden selve afskedigelsen for almindeligt ansatte, sker

omstillingen for politikere efter fratræden af det politiske hverv.

Vederlagskommissionen finder bl.a. på baggrund heraf det passende, at der

som minimum ydes 6 måneders eftervederlag ved fratræden som folketings-

medlem. Perioden svarer dermed til det længste opsigelsesvarsel for

OFFENTLIG

UDKAST

funktionærer og kontraktansatte offentlige chefer. Kommissionen foreslår

endvidere, at Folketingets formand modtager eftervederlag på samme måde

som statsministeren.

Kommissionen finder det endvidere passende, at der i lighed med, hvad gæl-

der for borgmestre og regionsrådsformænd, maksimalt skal kunne ydes ef-

tervederlag svarende til 1 års vederlag til folketingsmedlemmer.

Kommissionen anbefaler, at retten til eftervederlag optjenes forholdsmæs-

sigt afhængigt af funktionstidens varighed i lighed med, hvad gælder efter

de nuværende eftervederlagsordninger. Dermed tages der hensyn til, at der

for folketingsmedlemmer med en længere funktionstid kan være særlige ud-

fordringer i forhold til at vende tilbage til tidligere beskæftigelse. Der kan

således over tid være opstået et behov for efteruddannelse inden for et givent

fagområde, og det enkelte folketingsmedlem vil måske have oplevet en

gradvist løsere tilknytning til relevante faglige miljøer og netværk m.v.

Kommissionen foreslår, at optjeningen sker pr. påbegyndte år funktionsti-

den varer. Det vil sige, at der for folketingsmedlemmer optjenes 3 måneders

eftervederlag pr. påbegyndte år, dog minimum 6 måneder. Fuld optjening

sker således ved en sammenhængende funktionstid ud over 3 år svarende til

ved det 4. påbegyndte år, og dermed inden for en hel valgperiode på 4 år.

Eftervederlag ydes på baggrund af den sammenhængende funktionstid, ind-

til det pågældende politiske hverv fratrædes. Et folketingsmedlem, der f.eks.

i en valgperiode ikke er blevet valgt, men efterfølgende vælges på ny, vil

alene optjene ret til eftervederlag på grundlag af den seneste funktionsperi-

ode. Funktionstiden for den tidligere funktionsperiode vil således ikke indgå

i beregningen, da der ikke er tale om sammenhængende funktionstid.

Kommissionen betragter eftervederlagsordningen som en midlertidig sik-

ring af folketingsmedlemmers indtægtsniveau, når hvervet fratrædes. Ker-

nen i denne sikring er rettet mod de folketingsmedlemmer, der fratræder,

uden at dette sker frivilligt, herunder når vedkommende ikke genvælges el-

ler må fratræde i løbet af valgperioden f.eks. på grund af sygdom eller tab

af valgbarhed. Kommissionen ser derimod ikke samme beskyttelseshensyn

i de tilfælde, hvor et folketingsmedlem frivilligt fratræder i løbet af valgpe-

rioden, da den pågældende i disse tilfælde typisk vil have bedre mulighed

for at planlægge fratrædelsen, herunder på forhånd søge ny beskæftigelse,

end et folketingsmedlem, der ufrivilligt fratræder uden eller med kort varsel.

OFFENTLIG

UDKAST

Kommissionen foreslår derfor i lighed med, hvad gælder for folketingsmed-

lemmer i dag, at der ydes eftervederlag til folketingsmedlemmer, der fratræ-

der i løbet af valgperioden, uden at dette kan tilskrives et frivilligt ønske.

Dette indebærer, at der ydes eftervederlag, når fratræden skyldes sygdom

eller tab af valgbarhed.

Kommissionens forslag indebærer dermed, at retten til eftervederlag som

det klare udgangspunkt bortfalder ved frivillig fratræden. Dette udgangs-

punkt fraviges imidlertid i to situationer.

For det første bortfalder retten til eftervederlag ikke, når folketingsmedlem-

met fratræder frivilligt ved valgperiodens udløb. I praksis ved beslutning om

ikke at genopstille. En sådan regel gælder på nuværende tidspunkt for fol-

ketingsmedlemmer. Kommissionen finder det uheldigt, hvis der uden mu-

lighed for eftervederlag i denne situation blev skabt et økonomisk incita-

ment for at lade sig genopstille uden reelt ønske om at blive valgt.

For det andet bortfalder retten til eftervederlag ikke ved frivillig fratræden,

når folketingsmedlemmet fortsætter med at varetage et andet politisk fuld-

tidshverv. Kommissionen finder det fremmende for mobiliteten mellem de

politiske hverv, at eftervederlagsreglerne i en begrænset periode sikrer po-

litikeren sit hidtidige indtægtsniveau, hvis denne overgår til at varetage et

politisk hverv med et lavere vederlag end vederlaget som folketingsmedlem.

Ordningen skal ses i sammenhæng med, at eftervederlaget, som beskrevet

nedenfor, nedsættes med vederlaget for det hidtidige eller nye hverv, således

at det alene er differencen mellem de to vederlag, der udbetales. Politikerne

får således i eftervederlagsperioden maksimalt det højeste vederlag, enten

for det hverv, der fratrædes, eller for det hverv som herefter varetages.

Kommissionen anbefaler, at eftervederlaget svarer til det vederlag, som den

pågældende ville have oppebåret ved fortsat varetagelse af hvervet som fol-

ketingsmedlemmer i lighed med, hvad der i dag gælder for folketingsmed-

lemmer. Kommissionen foreslår, at modtagelsen af eftervederlaget frem-

over gøres pligtmæssigt. Kommissionen finder, i lighed med begrundelsen

for at det almindelige vederlag bør være pligtmæssigt, at frasigelser af en-

kelte dele af vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et

pres på visse folketingsmedlemmer om at frasige sig eftervederlag, som til-

kommer de pågældende efter lovgivningen.

Kommissionen foreslår, at der skabes enkle og ensartede regler om nedsæt-

telse af eftervederlag baseret på et hensyn om, at det ikke bør være muligt

at modtage fuldt vederlag og eftervederlag på samme tid. Kommissionen

OFFENTLIG

UDKAST

foreslår nærmere, at eftervederlaget nedsættes med vederlaget for et nyt po-

litisk fuldtidshverv, således at det alene er differencen mellem de to veder-

lag, der udbetales. Politikerne får således maksimalt, hvad der svarer til det

højeste vederlag for de hverv, der skiftes mellem. Overgår et folketingsmed-

lem til et bedre vederlagt hverv, bortfalder eftervederlaget således helt.

Kommissionen foreslår, at der skal ske nedsættelse af eftervederlag med ve-

derlag for alle andre politiske fuldtidshverv. Det vil sige for hvervet som

borgmester, herunder magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kom-

mune med delt administrativ ledelse, regionsrådsformand, lagtingsmedlem,

landstingsmedlem, medlem af det grønlandske landsstyre, medlem af det

færøske landsstyre, minister, medlem af Europa-Parlamentet og medlem af

Europa-Kommissionen. Derimod finder kommissionen, at reglen ikke bør

omfatte hverv i internationale organisationer, hvortil udpegningen sker efter

indstilling af den danske stat, idet sådanne hverv efter kommissionens op-

fattelse ikke i lige så høj grad er af udelukkende politisk karakter og derfor

nærmere bør sidestilles med almindelig lønindkomst.

Det er kommissionens opfattelse, at hensynet til at opnå en enkel efterve-

derlagsordning, der er nem at administrere i praksis taler mod en modreg-

ningsordning, når der henses til de vilkår for eftervederlag, der i øvrigt an-

befales.

Det bemærkes således, at der for det første med kommissionens forslag er

lagt op til en væsentlig begrænsning af den periode, hvor der kan ydes ef-

tervederlag til folketingsmedlemmer.

For det andet står det klart for kommissionen, at de gældende regler om

nedsættelse for folketingsmedlemmer har vist sig yderst komplicerede at

forstå og vanskelige at administrere i praksis. Reglerne beror således på, at

folketingsmedlemmet selv indberetter relevant indkomst, som eftervederla-

get skal nedsættes med. Kommissionen bemærker i den forbindelse, at hen-

synet til gennemsigtighed og transparens også bør gælde i forhold til folke-

tingsmedlemmerne selv, og at de derfor ikke bør være undergivet regler om

oplysningspligt, der er så vanskelige at forstå, at det ofte er nødvendigt med

vejledning fra bl.a. de administrerende myndigheder.

For det tredje er der med kommissionens forslag lagt op til at begrænse ret-

ten til eftervederlag ved frivillig fratræden i løbet af valgperioden. Det vil

sige, at et folketingsmedlem, der fratræder, uden at det sker i forbindelse

med et valg, for at overgå til en anden lønnet stilling ikke har ret til efterve-

derlag.

OFFENTLIG

UDKAST

Det er på baggrund af ordningens udformning og efter en afvejning mellem

hensynet til enkle og gennemsigtige regler over for hensyn om at undgå

dobbelt indtægt betalt af det offentlige kommissionens anbefaling, at der

ikke bør ske nedsættelse i eftervederlaget af andet end vederlag for andet

politisk hverv.

2.2.3. Pension til folketingsmedlemmer

Vederlagskommissionen foreslår, at folketingsmedlemmer overgår til en bi-

dragsdefineret arbejdsmarkedspension med samme overordnede rammer

som offentligt ansatte i øvrigt.

Kommissionen anbefaler et pensionsbidrag for folketingsmedlemmer på

17,42 pct. af vederlaget. Pensionsbidraget for folketingsmedlemmer er sam-

mensat som et uvægtet gennemsnit af pensionsbidraget for akademikere i

henholdsvis staten og kommunerne. Kommissionen anbefaler, at en gen-

nemførelse af kommissionens anbefalinger tager udgangspunkt i de på tids-

punktet for gennemførelsen aktuelle niveauer. Det aktuelle niveau pr. 1.

april 2025 er på 19,54 pct.

Kommissionen foreslår, at pensionsbidraget for Folketingets formand er det

samme som til statsministeren.

For så vidt angår beregningsgrundlaget foreslår Kommissionen, at der op-

tjenes pension af selve vederlaget for det politiske hverv.

For så vidt angår folketingsmedlemmer, der samtidig er ministre, bemærker

kommissionen, at det følger af de gældende regler, at der ikke ydes selv-

stændigt vederlag for folketingshvervet. Kommissionen anbefaler på bag-

grund heraf, at der tilsvarende ikke ydes pension af vederlaget for folke-

tingshvervet. Kommissionen bemærker i den sammenhæng, at mens der for

borgmestre og regionsrådsformænd kan ske en nedsættelse af vederlaget

uden, at dette modsvares af andet vederlag, der er pensionsgivende, bortfal-

der vederlaget for folketingsmedlemmer på grund af ministervederlaget, der

omvendt er pensionsgivende. Kommissionen finder således, at der for et fol-

ketingsmedlem, der samtidig er minister, sker en passende optjening af pen-

sionsydelser gennem vederlaget for ministerhvervet. Kommissionen be-

mærker i den sammenhæng, som nævnt ovenfor, at der efter de gældende

regler findes regler om samordning mellem pensionen for folketingshvervet

og ministerhvervet, der begrænser udbetaling af pension for begge hverv.

Der ydes således heller ikke i dag i fuldt omfang pension fra begge hverv.

OFFENTLIG

UDKAST

Kommissionen foreslår, at modtagelsen af pensionsbidrag fremover gøres

pligtmæssigt. Kommissionen finder, i lighed med begrundelsen for at det

almindelige vederlag bør være pligtmæssigt, at frasigelser af enkelte dele af

vederlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse

folketingsmedlemmer om at frasige sig pensionsbidrag, som tilkommer de

pågældende efter lovgivningen.

Kommissionens forslag indebærer, at det enkelte folketingsmedlem selv

skal etablere sin pensionsordning og dermed anvise det pensionsinstitut

m.v., som pensionsbidraget skal indbetales til. Medlemmet vælger således

selv pensionsinstitut og indgår i dialog med det valgte pensionsinstitut om

den ønskede ydelsessammensætning. Kommissionens forslag indebærer på

dette punkt en øget fleksibilitet for det enkelte folketingsmedlem i forhold

til at tilrettelægge sin pension, herunder i forhold til at samle pensionsbidra-

get med pensionsrettigheder for anden beskæftigelse m.v.

En arbejdsmarkedspensionsordning er karakteriseret ved, at der optjenes

pensionsrettigheder i alle de erhvervsaktive år. For et folketingsmedlem, der

under forudgående beskæftigelse har været medlem af en kollektiv pensi-

onsordning, vil det være nærliggende at undersøge, om den pågældende vil

kunne indbetale pensionsbidrag beregnet af vederlaget til denne kollektive

pensionsordning. På linje hermed vil et folketingsmedlem, der uddannelses-

mæssigt opfylder betingelsen for at blive optaget i en tværgående pensions-

kasse, kunne bede pensionskassen vurdere, om pågældende kan optages i

den kollektive ordning med indbetaling af pensionsbidrag af vederlaget eller

en del heraf.

Livsvarige pensionsydelser kan kun tegnes i livsforsikringsselskaber, tvær-

gående pensionskasser m.v., mens opsparingsordninger også kan etableres i

et pengeinstitut. Af den grund vil et folketingsmedlem typisk skulle hen-

vende sig til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, når en pensi-

onsordning skal sammensættes.

Bortset fra de løbende indbetalinger af pensionsbidrag vil administrationen

af ordningen ligge i det pensionsinstitut, hvor ordningen etableres. Kommis-

sionens forslag vil således på dette punkt indebære en administrativ forenk-

ling for de myndigheder, der i dag administrerer folketingsmedlemmers ve-

derlæggelse.

Kommissionen anbefaler, at indholdet af pensionsdækningen alene bør re-

guleres af pensionsbeskatningslovgivningen, dog kombineret med en tilba-

gekøbsklausul. Kommissionen har herved lagt vægt på at skabe størst mulig

OFFENTLIG

UDKAST

fleksibilitet i forhold til valg af ydelsessammensætning m.v. Der stilles så-

ledes ikke nærmere krav til sammensætningen af ydelser for så vidt angår

ægtefælle-, børne- og invalidepension. Pensionsbeskatningsloven sætter

alene lofter for bidrag til opsparingsordninger, herunder ratepensioner. Bi-

drag udover disse lofter skal gå til livsvarige pensionsydelser.

Kommissionen anbefaler videre, at pensionsordningerne klausuleres, så de

ikke kan tilbagekøbes »i utide«, hvormed pensionsordningerne også kredi-

torbeskyttes. Et folketingsmedlem har således kun mulighed for at hæve sin

pensionsordning til udbetaling ved opnåelse af den pensionsudbetalingsal-

der, der gælder for den almindelige befolkning, eller hvis det skulle blive

aktuelt med udbetaling af invalidepension.

Kommissionens forslag i forhold til ydelsessammensætning indebærer, at

der ikke længere automatisk ydes ægtefællepension til en efterladt ægtefælle

og tilsvarende børnepension eller børnepensionstillæg til efterladte børn un-

der 21 år. Kommissionen bemærker om disse, set i forhold til almindelige

pensionsvilkår, gunstige ordninger, der gælder i dag, at det enkelte folke-

tingsmedlem fremover vil kunne vælge en ydelsessammensætning af sin

pension, der indeholder lignende begunstigelser af nærmeste pårørende.

Den pågældende vil på linje med andre medlemmer af en almindelig ar-

bejdsmarkedspensionsordning i så fald selv skulle finansiere denne begun-

stigelse inden for rammerne af pensionsordningens samlede værdi.

Der henvises til Vederlagskommissionens rapport fra januar 2016, der er

offentliggjort på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

2.3. Stemmeaftalen om fuldtidspolitikeres vedlæggelse

Den daværende regering (Venstre) indgik den 9. maj 2016 en stemmeaftale

med Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konser-

vative Folkeparti om ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse som op-

følgning på Vederlagskommissionens anbefalinger.

Stemmeaftalen lagde op til en række ændringer i fuldtidspolitikeres veder-

lag, eftervederlag og pension. For folketingsmedlemmer indebar aftalen, at

vederlaget årligt skulle reguleres på baggrund af den faktiske lønudvikling

i den offentlige sektor. Aftalen indebar nærmere, at vederlaget hvert år

skulle reguleres med et uvægtet gennemsnit af den statslige og den kommu-

nale og regionale lønudvikling. Det fremgik videre af stemmeaftalen, at fol-

ketingsmedlemmer skulle have afkortet deres mindsteperiode for efterve-

derlag fra 12 til 6 måneder. Aftalen indebar endelig, at

OFFENTLIG

UDKAST

folketingsmedlemmers pensionsalder skulle hæves fra efterlønsalderen til

folkepensionsalderen.

Stemmeaftalen blev efterfølgende revideret i form af en stemmeaftale af 3.

oktober 2016 mellem de samme partier. Den nye stemmeaftale havde over-

vejende samme indhold som den tidligere stemmeaftale, dog var der taget

stilling til ikrafttrædelses- og overgangsspørgsmål i større detaljeringsgrad

og medtaget en bestemmelse om, at der i forbindelse med forhøjelsen af

fuldtidspolitikeres pensionsalder skulle være mulighed for førtidspensione-

ring mod livslang reduktion i pensionen.

For folketingsmedlemmers vedkommende blev ændringerne gennemført

ved lov nr. 493 af 22. maj 2017 om ændring af lov om valg til Folketinget

(Ændring af folketingsmedlemmernes vederlæggelse og pensionsforhold

som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.). Der hen-

vises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A,

lovforslag nr. L 106 som fremsat.

2.4. Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og mini-

stres vederlæggelse

Der er den 27. maj 2025 indgået en aftale mellem Socialdemokratiet, Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konserva-

tive Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om en reform af fremtidige

folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse. Aftalepartierne har

valgt at tage udgangspunkt i de principper, som Vederlagskommissionen

lagde til grund for en reform af politikernes vederlæggelse, men har valgt at

fravige nogle af kommissionens anbefalinger til fordel for en samlet set

mere enkel og mindre gunstig ordning.

Grundtanken i den nye ordning er som foreslået af Vederlagskommissionen,

at politikerne primært skal vederlægges, mens de varetager deres hverv frem

for senere i form af eftervederlags- og pensionsydelser. Desuden skal veder-

læggelsen så vidt muligt svare til de vilkår, som gælder for overenskomst-

ansatte på arbejdsmarkedet.

Aftalen finder anvendelse på fremtidige folketingsmedlemmer og ministre,

hvorimod nuværende og forhenværende folketingsmedlemmer og ministre

vedbliver med at være omfattet af de hidtil gældende regler. Aftalen inde-

bærer dermed, at der i en længere årrække vil være to separate ordninger for

vederlæggelsen af folketingsmedlemmer og ministre.

OFFENTLIG

UDKAST

Aftalen om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres ve-

derlæggelse forventes at medføre en samlet besparelse på 30 mio. kr. om

året, når reformen er fuldt indfaset omkring år 2090, heraf ca. 25 mio. kr.

vedrørende folketingsmedlemmer og 5 mio. kr. vedrørende ministre. Det

svarer til en samlet besparelse på ca. 20 pct. i den samlede vederlæggelse af

folketingsmedlemmer og ministre i forhold til den nuværende ordning. Heri

er medregnet udgifter til vederlag, omkostningstillæg, eftervederlag og pen-

sion for både folketingsmedlemmer og ministre.

På kort og mellemlang sigt vil der være tale om merudgifter på op til ca. 35

mio. kr. om året som følge af indfasning af den nye ordning. Det skyldes

navnlig en fremrykning af udgifter til pension på den nye ordning, idet ud-

gifterne afholdes, mens hvervet varetages og ikke først i pensionsalderen,

som det er tilfældet under den nuværende ordning. Merudgifterne på kort og

mellemlang sigt skyldes således primært en teknisk ændring af tidspunktet

for de offentlige udgifter til pension.

For størstedelen af fremtidige folketingsmedlemmer og næsten alle fremti-

dige ministre forventes reformen over et livsforløb at indebære en lavere

indkomst sammenholdt med den nuværende ordning. Den nye ordning er

således samlet set en mindre gunstig ordning end den nuværende ordning.

Konsekvenserne vil dog variere betydeligt afhængig af en række individu-

elle forhold.

For en nærmere beskrivelse af lovforslagets hovedpunkter henvises til pkt.

3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. For en nærmere beskrivelse af

de økonomiske konsekvenser for fremtidige folketingsmedlemmer henvises

til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Grundvederlag og omkostningstillæg til folketingsmedlemmer

3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 108, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets

medlemmer modtager et grundvederlag og et omkostningstillæg til dækning

af omkostningerne i forbindelse med hvervet som folketingsmedlem. Et-

hvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage grundvederlaget og om-

kostningstillægget.

Efter § 108, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, udgør grundvederlaget

638.351 kr. årligt (31. marts 2017-niveau). Pr. 31. marts 2026 udgør grund-

vederlaget 801.037 kr. årligt, hvilket svarer til det aktuelt gældende vederlag

pr. 1. april 2025.

OFFENTLIG

UDKAST

Grundvederlaget reguleres en gang årligt pr. 1. april med samme regule-

ringsprocent som ministres grundvederlag, jf. lov om vederlag og pension

m.v. for ministre. Reguleringen foretages på baggrund af lønudviklingen på

det offentlige arbejdsmarked baseret på et uvægtet gennemsnit af lønudvik-

lingen i Danmarks Statistiks implicitte lønindeks på henholdsvis det stats-

lige (ILON22 »Erhverv i alt«) samt det kommunale og regionale arbejds-

marked (ILON32 »Erhverv i alt«).

Efter § 108, stk. 3, i lov om valg til Folketinget, udgør omkostningstillægget

60.984 kr. årligt for medlemmer valgt i Danmark og 81.312 kr. årligt for

medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.

Efter § 108, stk. 5, er

belø-

bene angivet i oktober 2015-niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk.

12, 3.-5. pkt., i lov om valg til Folketinget. Pr. 31. marts 2026 udgør om-

kostningstillægget 72.791 kr. årligt for medlemmer valgt i Danmark og

97.055 kr. årligt for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne, hvilket er

svarende til det aktuelt gældende niveau pr. 1. april 2025. Omkostningstil-

lægget medregnes ikke i den skattepligtige indkomst, jf. § 108, stk. 4, i lov

om valg til Folketinget.

Efter § 109, stk. 1, i lov om vederlag til Folketinget, oppebærer et ordinært

medlem vederlag fra den dag, medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet

er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af

Folketinget, fra dagen efter, at det hidtidige medlem er afgået ved døden

eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det or-

dinære medlem ophører at være medlem af Folketinget.

Efter § 109, stk. 12, i lov om vederlag til Folketinget, oppebærer et midler-

tidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems orlov, vederlag, jf.

§ 108, stk. 1-3, og opnår pensionsanciennitet fra den dag, Folketinget har

besluttet at indkalde vedkommende, dog tidligst fra den dag, da den nævnte

orlov begynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige medlemskab op-

hører.

Der findes regler om ret til vederlag for folketingsmedlemmer på orlov i §

109, stk. 8-11 og 13, i lov om valg til Folketinget.

Efter § 115 i lov om valg til Folketinget finder bestemmelserne i kapitel 6 i

lov om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse med hensyn til efter-

indtægt, dog således at det i § 108, stk. 2, nævnte grundvederlag træder i

stedet for den i tjenestemandspensionslovens kapitel 6 omtalte lønning og

lønningsindtægt.

OFFENTLIG

UDKAST

Under hvervet er folketingsmedlemmer omfattet af en gruppelivsordning,

der giver samme dækninger, som gælder for tjenestemænd og en række

overenskomstgrupper i staten. Gruppelivsordningen er en forsikringsord-

ning, der yder en engangssum til de nærmeste pårørende ved medlemmets

død under hvervet. Gruppelivsordningen giver også medlemmer ret til en

engangssum ved visse kritiske sygdomme som f.eks. kræft, der diagnostice-

res under hvervet.

3.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at vederlaget for fremtidige folketingsmedlemmer ændres, så-

dan at det vil svare til niveauet for gennemsnitslønnen inklusive tillæg og

variable tillæg, eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag for che-

fer i staten i lønramme 38, som bl.a. omfatter visse afdelingschefer, vicedi-

rektører og dommere m.v.

Den foreslåede ordning vil medføre, at vederlaget forhøjes fra 801.037 kr.

til 1.100.000 kr. årligt (31. marts 2026-niveau). Forhøjelsen af vederlaget

skal ses i lyset af de forringelser, der samtidig gennemføres i omkostnings-

tillæg, eftervederlag og pension.

Det foreslås endvidere, at det skattefrie omkostningstillæg, der ydes til fol-

ketingsmedlemmer valgt i Danmark på 72.791 kr. (31. marts 2026-niveau),

afskaffes. Forslaget følger anbefalingen fra Vederlagskommissionen, der i

sin rapport argumenterer for, at tillægget har fået karakter af vederlag. Om-

regnet til skattepligtig indkomst har det nuværende omkostningstillæg en

værdi på 164.740 kr. før skat (31. marts 2026-niveau) for folketingsmed-

lemmer valgt i Danmark.

Omkostningstillægget skal derfor reelt tillægges de nuværende vederlagsni-

veauer. Med den foreslåede ændring i grundvederlag og omkostningstillæg

vil det samlede vederlag for folketingsmedlemmer valgt i Danmark derfor

reelt blive forhøjet fra 966.000 kr. til 1.100.000 kr. årligt (31. marts 2026-

niveau).

Endelig foreslås det, at det forhøjede skattefrie omkostningstillæg for folke-

tingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne på 97.055 kr. (31. marts

2026-niveau) afskaffes. Tillægget svarer til en omregnet skattepligtig ind-

komst på 220.651 kr. om året (31. marts 2026-niveau). En mindre del af

omkostningstillægget foreslås omdannet til et nyt særligt skattepligtigt til-

læg til medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne på 53.000 kr. årligt før

skat (31. marts 2026-niveau). Tillægget vil svare til den særlige forhøjelse

af det nuværende omkostningstillæg, som tildeles medlemmer valgt i

OFFENTLIG

UDKAST

Grønland og på Færøerne, og har til formål at kompensere for forskelle i

leveomkostninger mellem medlemmer valgt i Danmark og medlemmer

valgt i Grønland og på Færøerne. Det foreslås, at tillægget ikke vil være

pensionsgivende.

Den løbende regulering af vederlaget for folketingsmedlemmer på den nu-

værende og nye ordning vil blive foretaget på samme måde på baggrund af

den faktiske lønudvikling på det offentlige arbejdsmarked. Dette indebærer,

for så vidt angår den nye ordning, at vederlaget ikke nødvendigvis vil følge

den eksakte lønudvikling for lønramme 38 i staten. Reguleringen vil følge

samme princip som den nuværende reguleringsordning for fuldtidspoliti-

kere, men vil aktuelt blive baseret på Danmarks Statistiks standardbereg-

nede lønindeks for det samlede offentlige arbejdsmarked (SBLON1 »Of-

fentlig forvaltning og service«) i 4. kvartal året før reguleringsåret, der giver

en mere korrekt vægtning af de offentlige delsektorer. Det særlige skatte-

pligtige tillæg til folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne vil

blive reguleret på samme måde som vederlaget. Første regulering af veder-

lag og det særlige tillæg vil ske den 1. april 2026.

I overensstemmelse med gældende ret foreslås det, at ethvert folketingsmed-

lem vil være forpligtet til at modtage vederlaget, og at folketingsmedlemmer

valgt på i Grønland og på Færøerne tillige vil være forpligtede til at modtage

det særlige tillæg.

Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at retten til efterindtægt efter §

115 ikke vil blive videreført for Folketingets medlemmer, der tidligst ved

førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang

er indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato har

været udnævnt som ministre.

Fremtidige folketingsmedlemmer kan være omfattet forsikringsdækninger i

den pensionskasse, hvortil deres pensionsbidrag af vederlaget indbetales, jf.

pkt. 3.3.2 og 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Sådanne dæk-

ninger kan f.eks. være engangsudbetalinger ved død (dødsfaldssum) til med-

lemmets nærmeste pårørende eller udbetaling af en sum til medlemmet ved

en række nærmere angivne kritiske sygdomme. Fremtidige folketingsmed-

lemmer vil derfor ikke være omfattet af gruppelivsordningen, jf. pkt. 3.1.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

For nærmere om fremtidige folketingsmedlemmers vederlag og det særlige

tillæg henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

OFFENTLIG

UDKAST

3.2. Eftervederlag til folketingsmedlemmer

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 109, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at et ordinært

medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund

af sygdom udtræder af Folketinget, oppebærer eftervederlag, der svarer til

grundvederlag efter § 108, stk. 2, i det antal måneder, der svarer til det halve

af det hele antal måneder, den pågældende senest i en sammenhængende

periode har været medlem af Folketinget eller medlem af Europa-Parlamen-

tet. Eftervederlaget ydes i mindst 6 måneder og højest i 24 måneder. Et mid-

lertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et medlems orlov, oppebærer

efter sin udtræden i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller det ordi-

nære medlems tilbagevenden eftervederlag i det halve af orlovsperiodens

hele antal måneder, såfremt orlovsperioden er sammenhængende og udgør

mindst 6 måneder.

Efter § 109, stk. 3, i lov om valg til Folketinget modregnes medlemmer af

Folketinget i eftervederlaget for en række indtægter i eftervederlagsperio-

den. Det indebærer, at eftervederlaget reduceres med disse indtægter. I de

første 12 måneder af et medlems eftervederlagsperiode sker der dog ikke

modregning for indtægter op til 135.930 kr. (31. marts 2017-niveau), jf. lo-

vens § 109, stk. 4. Dette svarer til 170.572 kr. pr. 31. marts 2026.

Der findes regler om bortfald af ret til eftervederlag for folketingsmedlem-

mer på orlov i § 109, stk. 11 og 13, i lov om valg til Folketinget.

3.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den periode, hvori der kan ydes eftervederlag, forkortes i et

videre omfang end foreslået af Vederlagskommissionen. For fremtidige fol-

ketingsmedlemmer vil der være ret til eftervederlag i maksimalt 12 måneder

i stedet for som i dag 24 måneder. For fremtidige folketingsmedlemmer fo-

reslås mindsteperioden for eftervederlag reduceret fra 6 til 3 måneder.

Den foreslåede ordning vil medføre, at fremtidige ordinære folketingsmed-

lemmer, når de tiltræder hvervet, automatisk opnår ret til 3 måneders efter-

vederlag. Efter at have varetaget hvervet i 1 helt år opnås ret til eftervederlag

i 6 måneder, efter 2 hele år opnås ret til eftervederlag i 9 måneder og efter 3

hele år opnås ret til eftervederlag i 12 måneder. Der optjenes efter dette tids-

punkt ikke yderligere ret til eftervederlag. Fuld ret til eftervederlag opnås

således efter 3 år i hvervet som folketingsmedlem.

Det foreslås desuden, at fremtidige midlertidige folketingsmedlemmer op-

pebærer eftervederlag svarende til de gældende regler i § 109, stk. 2, 5. pkt.,

OFFENTLIG

UDKAST

i lov om valg til Folketinget, dog med den ændring at eftervederlag optjenes

efter samme regler som foreslås for ordinære medlemmer og derfor maksi-

malt kan ydes i 12 måneder. Der opnås fortsat ret til eftervederlag som mid-

lertidigt medlem efter 6 måneder.

Endvidere foreslås den ændring, at fremtidige midlertidige folketingsmed-

lemmer også i den situation, hvor vedkommende er indkaldt som stedfor-

træder for et andet midlertidigt medlem, optjener eftervederlag.

Det foreslås, at folketingsmedlemmer optjener ret til eftervederlag under or-

lov svarende til de gældende regler, bortset fra hvad der gælder ved med-

lemmers længerevarende orlov uden vederlag, jf. § 109, stk. 11 og 13. Ved

et medlems orlov uden vederlag foreslås, at der ikke optjenes ret til efterve-

derlag for den del af orlovsperioden, der overstiger 60 dage.

Afkortningen af eftervederlagsperioden fra maksimalt 24 måneder til 12

måneder vil indebære, at perioden for anvendelse af folketingsmedlemmer-

nes efteruddannelsesmidler ligeledes vil blive afkortet til 12 måneder efter,

at medlemmet er udtrådt af Folketinget. Det skyldes, at det følger af reglerne

for folketingsmedlemmernes efteruddannelse, at opsparede uddannelses-

midler kan anvendes i den periode, hvor et folketingsmedlem er medlem af

Folketinget og i eftervederlagsperioden, jf. § 109 c, stk. 2, i lov om valg til

Folketinget.

Reglerne om modregning af indtægter foreslås videreført med de ændringer,

at bundgrænsen for modregning af indtægter op til 170.572 kr. (31. marts

2026-niveau), der gælder for folketingsmedlemmer det første år af efterve-

derlagsperioden, foreslås afskaffet, sådan at der for fremtidige folketings-

medlemmer vil skulle ske modregning i hele eftervederlaget, og at folke-

tingsmedlemmer vil blive modregnet i eftervederlaget i udbetalinger fra

pensionsordninger, når disse har sammenhæng med hvervene som folke-

tingsmedlem, Folketingets formand og minister.

Det foreslås som noget nyt, at ethvert folketingsmedlem vil være forpligtet

til at modtage eftervederlaget. Dette er i overensstemmelse med Vederlags-

kommissionens forslag om, at modtagelsen af eftervederlaget fremover gø-

res pligtmæssigt. Kommissionen finder, at frasigelser af enkelte dele af ve-

derlæggelsen ikke bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse

folketingsmedlemmer om at frasige sig eftervederlag, som tilkommer de på-

gældende efter lovgivningen.

OFFENTLIG

UDKAST

Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at den gældende bestemmelse

i § 109, stk. 6, hvorefter Folketingets formand efter forhandling med næst-

formændene ved beslutning i ganske særlige tilfælde, hvor det pågældende

folketingsmedlems helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold taler

derfor, kan bevilge eftervederlag i yderligere indtil 12 måneder, ikke vil

blive videreført for Folketingets medlemmer, der tidligst ved førstkom-

mende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang er ind-

trådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato har været

udnævnt som ministre.

For nærmere om fremtidige folketingsmedlemmers eftervederlag henvises

til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

3.3. Pension til folketingsmedlemmer

3.3.1. Gældende ret

Reglerne om pension til folketingsmedlemmer og deres ægtefæller og børn

findes i §§ 110-114, 116, 118 og 119 i lov om valg til Folketinget.

Det fremgår af § 110, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, at et

folketingsmedlem er berettiget til egenpension, når medlemmet i én eller

flere perioder har været medlem af Folketinget i mindst 1 år. Der findes

regler om ret til pension for folketingsmedlemmer på orlov i § 109, stk. 8-

13. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der er udbetalt

grundvederlag, såfremt den pågældende på dette tidspunkt har nået folke-

pensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og ellers fra den dag, da

medlemmet opnår denne alder.

Efter § 110, stk. 2, i lov om valg til Folketinget

opnås d

en højeste egenpen-

sion ved 20 års medlemstid og udgør 57 pct. af den til enhver tid gældende

løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd) før fradrag af arbejds-

markedsbidraget på tidspunktet for pensioneringen. De enkelte medlemsal-

derår indgår i beregningsprocenten således, at 1.-9. medlemsår indgår med

hver 3,25 procentpoint, at 10.-17. medlemsår indgår med hver 2,80 procent-

point, at 18.-19. medlemsår indgår med hver 1,80 procentpoint, og at det 20.

medlemsår indgår med 1,75 procentpoint. De for tjenestemænd gældende

regler om beregning af fratrædelsesgodtgørelse finder tilsvarende anven-

delse.

Det følger af § 110, stk. 3, i lov om valg til Folketinget, at et tidligere folke-

tingsmedlem kan vælge at få egenpensionen efter lovens § 110, stk. 1 og 2,

udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra vedkommendes pensions-

udbetalingsalder, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a. Der ydes i så fald,

OFFENTLIG

UDKAST

indtil den pågældende når folkepensionsalderen, et tillæg, der for hvert med-

lemsår udgør en tyvendedel af det i tjenestemandspensionslovens § 6, stk.

3, til enhver tid gældende tillæg. Ved udbetaling mindre end 2 år efter pen-

sionsudbetalingsalderen udgør tillægget dog kun det halve heraf. Endvidere

fratrækkes varigt et førtidspensionsfradrag, jf. lovens § 110, stk. 4.

Det følger af § 111, stk. 1 og 2, i lov om valg til Folketinget, at ægtefællen

efter et folketingsmedlem, der afgår ved døden efter i én eller flere perioder

at have været medlem af Folketinget i mindst 1 år, har, uanset om folke-

tingsmedlemmet ved sin død var pensionsberettiget, og uanset om den på-

gældende på dette tidspunkt var ophørt at være medlem af Folketinget, ret

til ægtefællepension, såfremt ægteskabet blev indgået før det afdøde folke-

tingsmedlem var fyldt 65 år, og før afdødes medlemskab var ophørt. Endvi-

dere skal ægteskabet være indgået mindst 3 måneder før dødsfaldet, med-

mindre dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom

indtruffet efter ægteskabets indgåelse.

Efter § 111, stk. 3, i lov om valg til Folketinget udgør ægtefællepension 71

pct. af egenpensionen beregnet efter § 110, stk. 2.

Efter § 111, stk. 7, i lov om valg til Folketinget berøres retten til ægtefælle-

pension ikke af, at separation har fundet sted. Med hensyn til bevarelse af

retten til ægtefællepension i tilfælde af skilsmisse finder de for statens tje-

nestemænd gældende regler tilsvarende anvendelse.

Efter § 111, stk. 8, i lov om valg til Folketinget sker der kun udbetaling af

den ægtefællepension, der er størst, såfremt et folketingsmedlems efterle-

vende ægtefælle efter foranstående regler er berettiget til mere end én ægte-

fællepension fra Folketinget.

Efter § 113 i lov om valg til Folketinget finder bestemmelserne i kapitel 4 i

lov om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse med hensyn til børne-

pensionstillæg og børnepension. Børnepensionstillæg eller børnepensioner

ydes dog ikke efter lov om valg til Folketinget i det omfang, sådanne pensi-

onsbeløb kommer til udbetaling på grundlag af et folketingsmedlems ansæt-

telse i statstjenestemandsstilling eller anden stilling af den i § 118, stk. 3, i

lov om valg til Folketinget nævnte art.

Efter § 114 i lov om valg til Folketinget sidestilles medlemsperioder i Eu-

ropa-Parlamentet med medlemsperioder i Folketinget ved beregningen af de

i §§ 110-113 omhandlede pensioner m.v., dog således at perioder, hvori den

pågældende samtidig har været medlem af Folketinget og af Europa-

OFFENTLIG

UDKAST

Parlamentet, kun medregnes én gang. Pensionen beregnes og udbetales af

Folketinget, såfremt den pågældendes medlemstid i Folketinget er længere

end medlemstiden i Europa-Parlamentet, og ellers af Finansministeriet, jf.

lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Par-

lamentet.

Efter § 116 i lov om valg til Folketinget finder bestemmelserne om regule-

ring af pensioner i § 27, stk. 1, 1. pkt., og § 27 a i lov om tjenestemandspen-

sion tilsvarende anvendelse ved regulering af pensioner i henhold til lov om

valg til Folketinget.

Efter § 118, stk. 1, i lov om valg til Folketinget er de i lovgivningen eller i

særlige vedtægter indeholdte bestemmelser om, at en tjenestemand ikke kan

indtage anden med pensionsret forbunden stilling, ikke til hinder for, at en

tjenestemand med bevarelse af sin tjenestemandsstilling opnår pensionsret

som folketingsmedlem.

3.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en bidragsfinansieret arbejdsmarkedspensions-

ordning for fremtidige folketingsmedlemmer i stedet for den nuværende

ordning baseret på reglerne om tjenestemandspension.

Den foreslåede ordning vil medføre, at ordinære og midlertidige folketings-

medlemmer vil få indbetalt et pensionsbidrag af det faktisk ydede vederlag,

som medlemmet vil modtage. Der vil ikke blive indbetalt pensionsbidrag af

eftervederlaget. Det vil svare til de gældende regler, hvor der ikke optjenes

ret til pension i eftervederlagsperioden.

Pensionsbidragssatsen vil ved lovens ikrafttræden udgøre en procentsats på

18,07 pct. af det faktisk ydede vederlag for hvervet som folketingsmedlem.

Pensionsbidragssatsen vil være på niveau med pensionsbidraget for over-

enskomstansatte akademikere i staten. Pensionsbidraget for folketingsmed-

lemmer vil blive reguleret i takt med ændringer i pensionsbidragssatsen for

akademikere i staten.

Pensionsbidraget vil skulle indbetales til det pensionsinstitut, som folke-

tingsmedlemmet vælger. Vælger folketingsmedlemmet ikke et pensionsin-

stitut, indbetales pensionsbidraget på den pensionsordning, som Folketin-

gets formand har indgået aftale med et pensionsinstitut om. Det foreslås, at

Udvalget for Forretningsordenen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om folketingsmedlemmers anvisning af pensionsordning.

OFFENTLIG

UDKAST

For at skabe størst mulig fleksibilitet for den enkelte vil indholdet af pensi-

onsdækningen alene skulle reguleres af pensionsbeskatningslovgivningen

og derudover indeholde en tilbagekøbsklausul, sådan at pensionen som ud-

gangspunkt ikke kan tilbagekøbes i utide og samtidig beskyttes mod kredi-

torforfølgning. Den pågældende vil kunne tilvælge etablering af ægtefælle-

eller samleverpension og børnepension, hvis pensionsinstituttet tilbyder

disse pensionsprodukter. Pensionsinstitutterne vil ikke være forpligtet til at

optage folketingsmedlemmer, og der foreslås derfor indsat en bemyndigelse

for Folketingets formand til at indgå en aftale med et pensionsinstitut om

garanteret optag af folketingsmedlemmer, der måtte ønske det eller som ikke

anviser et pensionsinstitut.

Det foreslås, at ethvert folketingsmedlem vil være forpligtet til at modtage

pensionsbidraget og derfor ikke vil kunne frasige sig indbetaling af pensi-

onsbidraget. Dette er i overensstemmelse med Vederlagskommissionens

forslag om, at modtagelsen af pensionsbidrag fremover gøres pligtmæssigt.

Kommissionen finder, at frasigelser af enkelte dele af vederlæggelsen ikke

bør kunne anvendes politisk og skabe et pres på visse folketingsmedlemmer

om at frasige sig pensionsbidrag, som tilkommer de pågældende efter lov-

givningen.

For nærmere om fremtidige folketingsmedlemmers pension henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

3.4. Grundvederlag og omkostningstillæg til Folketingets formand

3.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 120, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at der tilkommer

Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af grundveder-

laget til ministre, jf. lov om vederlag og pension m.v. for ministre, hvilket

svarer til vederlaget for statsministeren. Til Folketingets formand ydes end-

videre omkostningstillæg efter reglerne i § 108, stk. 3.

Det fremgår af § 120, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets

formand ikke kan oppebære vederlag efter stk. 1 samtidig med eftervederlag

eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

3.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Folketingets formand vil modtage vederlag efter samme reg-

ler som for hvervet som statsminister. Der vil være tale om de regler for

vederlag, der vil finde anvendelse for en statsminister, der tidligst ved først-

kommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang ud-

nævnes som minister uden tidligere at være indtrådt som medlem af

OFFENTLIG

UDKAST

Folketinget, jf. det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af

lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det foreslås endvidere, at det skattefrie omkostningstillæg, der ydes til Fol-

ketingets formand, afskaffes. Er Folketingets formand valgt i Grønland eller

på Færøerne, foreslås det, at vedkommende modtager det særlige tillæg, jf.

den foreslåede § 119 d. Der henvises til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det foreslås endelig, at der fremover ydes vederlag til Folketingets formand

på den nuværende og nye ordning, uanset om formanden samtidig har ret til

eftervederlag eller pension efter lov om vederlag og pension m.v. for mini-

stre, idet det følger af denne og det af finansministeren fremsatte lovforslag

om ændring af loven, at eftervederlag og pension for ministre på den nuvæ-

rende ordning og eftervederlag på den nye ordning for ministre nedsættes,

hvis den pågældende modtager vederlag som Folketingets formand. At pen-

sion for ministre på den nye ordning ikke tilsvarende nedsættes som følge

af vederlag som Folketingets formand svarer til, at vederlaget til fremtidige

folketingsmedlemmer og ministre tilsvarende ikke nedsættes som følge af

pensionsudbetalinger på de nye ordninger.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18, 19 og 24, og bemærkningerne her-

til.

3.5. Eftervederlag til Folketingets formand

3.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 121, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets

formand har ret til eftervederlag efter samme regler, som gælder for stats-

ministeren efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det fremgår af § 121, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets

formand ikke kan oppebære eftervederlag samtidig med vederlag, efterve-

derlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for mini-

stre.

3.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Folketingets formand vil modtage eftervederlag efter samme

regler som for hvervet som statsminister. Der vil være tale om de regler for

eftervederlag, der vil finde anvendelse for en statsminister, der tidligst ved

førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang

udnævnes som minister uden tidligere at være indtrådt som medlem af

OFFENTLIG

UDKAST

Folketinget, jf. det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af

lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det foreslås endvidere, at der fremover ydes eftervederlag til Folketingets

formand på den nuværende og nye ordning, uanset om formanden samtidig

har ret til vederlag, eftervederlag eller pension efter lov om vederlag og pen-

sion m.v. for ministre, idet det følger af denne og det af finansministeren

fremsatte lovforslag om ændring af loven, at vederlag, eftervederlag og pen-

sion for ministre på den nuværende ordning samt vederlag og eftervederlag

på den nye ordning for ministre nedsættes, hvis den pågældende modtager

eftervederlag som Folketingets formand. Modtager vedkommende minister-

pension på ny ordning vil eftervederlaget for hvervet som Folketingets for-

mand blive nedsat i henhold til det af finansministeren fremsatte lovforslag

om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, 21 og 24, og bemærkningerne her-

til.

3.6. Pension til Folketingets formand

3.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 122, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at Folketingets

formand har ret til pension efter samme regler, som gælder for ministre.

Det fremgår af § 122, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at formandspen-

sionen bortfalder, såfremt en pensionsnydende formand udnævnes til mini-

ster.

Det fremgår af § 122, stk. 3, i lov om valg til Folketinget, at for den, der

både har været formand og minister, fastsættes der en pension, og pensions-

alderen er de sammenlagte funktionstider.

Det fremgår af § 123, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at den efterlevende

ægtefælle efter en formand for Folketinget har ret til pension efter samme

regler, som gælder for en ministers efterlevende ægtefælle.

Det fremgår af § 123, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, at bestemmelsen

i § 122, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Det fremgår af § 123, stk. 3, i lov om valg til Folketinget, at ægtefællepen-

sion efter stk. 1 og 2 i forbindelse med ægtefællepension, der hidrører fra

tjenestemandsstilling, ikke kan overstige den højeste ægtefællepension, der

kan opnås i henhold til loven om tjenestemandspension.

OFFENTLIG

UDKAST

3.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Folketingets formand vil have ret til pensionsbidrag efter

samme regler som for hvervet som statsminister. Der vil være tale om de

regler for pensionsbidrag, der vil finde anvendelse for en statsminister, der

tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025 for

første gang udnævnes som minister uden tidligere at være indtrådt som med-

lem af Folketinget, jf. det af finansministeren fremsatte lovforslag om æn-

dring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det foreslås, at reglerne for folketingsmedlemmers anvisning af pensions-

bidrag tilsvarende finder anvendelse for Folketingets formand, jf. pkt. 3.3.2

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil.

3.7. Målgruppe

3.7.1. Gældende ret

Det følger af afsnit II om vederlag og pension m.v. i lov om valg til Folke-

tinget, at reglerne om vederlag og pension m.v. gælder for Folketingets med-

lemmer. Herved forstås personer, der er opstillet som kandidater ved et fol-

ketingsvalg, og som enten vælges ved valget eller som senere i egenskab af

stedfortrædere indtræder som midlertidige eller nye ordinære medlemmer.

Når Folketinget har afgjort gyldigheden af et valg, er den pågældende valgt

til Folketinget og har adgang til ydelserne i afsnit II. Det har ingen betydning

for modtagelsen af ydelserne, hvornår den enkelte er valgt til Folketinget.

3.7.2. Den foreslåede ordning

Det følger af aftalen om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og

ministres vederlæggelse, at den foreslåede ordning vil gælde for fremtidige

folketingsmedlemmer og ikke for tidligere og nuværende folketingsmed-

lemmer eller ministre.

Den foreslåede ordning vil derfor alene gælde for folketingsmedlemmer, der

for første gang vælges til Folketinget uden tidligere at have været udnævnt

som minister. Ordningen vil omfatte de folketingsmedlemmer, der vælges

for første gang ved det førstkommende folketingsvalg eller senere folke-

tingsvalg efter den 31. december 2025, og som ikke forud for denne dato

har været udnævnt som ministre.

Den foreslåede ordning vil tillige omfatte personer, der har været opstillet

som kandidater ved et folketingsvalg inden det førstkommende folketings-

valg efter den 31. december 2025 uden at være indtrådt i Folketinget som

OFFENTLIG

UDKAST

ordinære eller midlertidige medlemmer i løbet af den pågældende valgperi-

ode.

De nuværende regler for den samlede vederlæggelse vil fortsat gælde for

tidligere og nuværende folketingsmedlemmer og ministre, der har varetaget

et af de to eller begge hverv inden det førstkommende folketingsvalg efter

den 31. december 2025. Ved folketingsmedlemmer forstås både ordinære

medlemmer og midlertidige medlemmer, der som stedfortrædere er indtrådt

i Folketinget under medlemmers orlov uanset orlovsperiodens længde. Det

følger heraf, at et tidligere folketingsmedlem der ved et folketingsvalg efter

den 31. december 2025 genindtræder i Folketinget, vil være omfattet af de

nugældende regler. Tilsvarende vil en tidligere eller nuværende minister,

der ved et folketingsvalg efter den 31. december 2025 for første gang vælges

som medlem af Folketinget, være omfattet af de nuværende regler.

Et folketingsmedlem, der vælges som formand for Folketinget, vil uanset

tidspunktet for dette valg, være omfattet af det regelsæt, som vedkommende

er omfattet af som medlem af Folketinget. Et tidligere folketingsmedlem,

der ved et folketingsvalg efter den 31. december 2025 genvælges til Folke-

tinget og for første gang vælges som formand for Folketinget, vil derfor

være omfattet af de nuværende regler.

Aftalen indebærer, at et folketingsmedlem ikke kan være omfattet af begge

regelsæt. Tidligere eller nuværende folketingsmedlemmer vil ikke kunne

vælge at skifte over til de foreslåede regler, ligesom fremtidige folketings-

medlemmer ikke vil kunne vælge at være omfattet af de nuværende regler.

4. Økonomiske konsekvenser for fremtidige medlemmer af Folketinget

Lovforslaget forventes at medføre offentlige besparelser på 25 mio. kr., når

reformen er fuldt indfaset omkring år 2090. Besparelserne afspejler, at langt

de fleste fremtidige folketingsmedlemmer vil opleve en nedgang i livsind-

komst på den nye ordning sammenlignet med den nuværende ordning.

De økonomiske konsekvenser forbundet med lovforslaget vil for det enkelte

fremtidige folketingsmedlem variere betragteligt afhængig af en række in-

dividuelle forhold, herunder f.eks. hvornår vedkommende indtræder i det

politiske hverv, hvor længe hvervet varetages, hvornår vedkommende går

på pension, og hvor længe vedkommende modtager pension.

For et omtrent gennemsnitligt folketingsmedlem valgt i Danmark, der væl-

ges første gang som 40-årig, og som varetager hvervet i 9 år, vil lovforslaget

indebære en nedgang i disponibel livsindkomst efter skat på 89.000 kr. pr.

OFFENTLIG

UDKAST

år personen sidder i Folketinget, når værdien af vederlag, omkostningstil-

læg, eftervederlag og pension indregnes.

Den samlede nedgang i livsindkomsten afspejler en forhøjelse af vederlaget,

afskaffelse af det skattefrie omkostningstillæg, en reduktion i efterveder-

lagsperioden og en reduktion i den disponible indkomst under pensionstil-

værelsen.

For størstedelen af fremtidige folketingsmedlemmer forventes lovforslaget

over et livsforløb at indebære en lavere indkomst sammenholdt med den

nuværende ordning. For en lille andel af fremtidige folketingsmedlemmer

valgt relativt sent i livet og med lang medlemstid vil ordningen være neutral

eller indebære en højere livsindkomst sammenlignet med den nuværende

ordning.

De fleste fremtidige folketingsmedlemmer vil opleve en nedgang i deres di-

sponible livsindkomst ved den nye ordning sammenlignet med den nuvæ-

rende ordning. Eksempelvis vil en person, der i 2026 indtræder i Folketinget

som 30-årig og er medlem i 12 år, opleve en nedgang i sin disponible livs-

indkomst svarende til 56.000 kr. pr. år i Folketinget.

Omvendt kan den nye ordning samlet set give højere livsindkomst, hvis per-

sonen er medlem af Folketinget i over 20 år eller fortsætter som folketings-

medlem efter folkepensionsalderen. Eksempelvis stiger den disponible livs-

indkomst med 34.000 kr. pr. år i Folketinget for en person, som vælges som

18-årig og er medlem af Folketinget i 24 år.

De beskrevne økonomiske konsekvenser adskiller sig ikke væsentligt for

fremtidige folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.

Generelt er nedgangen i disponibel livsindkomst ved lovforslaget mindre,

jo tidligere man vælges som folketingsmedlem, og jo længere tid man vare-

tager hvervet. Det skyldes hovedsageligt, at der med den nye pensionsord-

ning løbende sker indbetaling til en arbejdsmarkedspension. Jo flere år hver-

vet varetages, desto større bliver den samlede indbetaling, og jo tidligere

indbetalingerne sker, desto længere tid kan pensionsformuen generere af-

kast fra investeringer og forrentes.

Dertil kommer, at der ikke er noget øvre loft for den samlede sum af pensi-

onsindbetalinger, da der, uanset hvor længe vedkommende er folketings-

medlem, indbetales et pensionsbidrag for hver måned, hvervet varetages.

Dette adskiller sig fra den nuværende ordning, hvor pensionsydelsen ligele-

des forøges ved flere år i Folketinget, men kun indtil det maksimale niveau

OFFENTLIG

UDKAST

opnås for folketingsmedlemmer efter 20 år, og hvor pensionsydelsens stør-

relse er uafhængig af, hvornår i livet den enkelte har varetaget hvervet.

5. Forholdet til grundlovens § 58

Det følger af grundlovens § 58, at Folketingets medlemmer oppebærer et

vederlag, hvis størrelse fastsættes i valgloven (lov om valg til Folketinget).

Bestemmelsen er et delegationsforbud, der betyder, at vederlagets størrelse

ikke kan fastsættes ved bekendtgørelse eller i Folketingets forretningsorden.

Bestemmelsen indeholder ikke et krav om, at vederlagets størrelse skal an-

gives i loven som et beløb i kroner og øre.

I lov nr. 171 af 31. marts 1953 om valg til Folketinget blev vederlagets stør-

relse angivet som et kronebeløb, hvis størrelse afhang af afstanden mellem

folketingsmedlemmets bopæl og Københavns Hovedbanegård, jf. § 83, stk.

1. Der henvises til e-Folketingstidende på www.folketingstidende.dk, Rigs-

dagstidende 1952-53 (1. samling), Folketingets forhandlinger, spalte 2062,

2426, 2470, 2964 og 3097, tillæg A, spalte 3917, tillæg B, spalte 437 og

447, Landstingets forhandlinger, spalte 642, 1064 og 1066, tillæg B, spalte

1305 og tillæg C, spalte 225 og 1557.

Ved lov nr. 331 af 26. juni 1975 om ændring af lov om valg til Folketinget

(Om folketingsvederlagets størrelse m.v.) blev bestemmelsen ændret, sådan

at vederlagets størrelse blev angivet som det samme beløb som den til en-

hver tid gældende samlede løn for en tjenestemand på skalatrin 40, jf. § 83,

stk. 1, 2. pkt. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende

1974-75 (2. samling), forhandlingerne, spalte 5425, 5929, 6225 og 6411,

tillæg A, spalte 5061 og tillæg C, spalte 601.

Ved lov nr. 311 af 4. juni 1986 om ændring af lov om valg til Folketinget

(Om folketingsvederlaget, pension m.v.) blev henvisningen ændret til løn

for en statstjenestemand på skalatrin 49, inkl. generelt tillæg, jf. § 83, stk. 1,

2. pkt. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 1985-

86, forhandlingerne, spalte 10394, 10588, 11585 og 11970, tillæg A, spalte

5873, tillæg B, spalte 1809 og tillæg C, spalte 901.

Ved lov nr. 1101 af 29. december 1999 om ændring af lov om valg til Fol-

ketinget (Ændring af folketingsvederlaget m.v.) blev henvisningen ændret

til den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjene-

stemænd), jf. § 108, stk. 2. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Fol-

ketingstidende 1999-2000, forhandlingerne, side 2313, 2566 og 2794, tillæg

A, side 3548, tillæg B, side 275 og tillæg C side 326.

OFFENTLIG

UDKAST

Lov nr. 493 af 22. maj 2017 om ændring af lov om valg til Folketinget (Æn-

dring af folketingsmedlemmernes vederlæggelse og pensionsforhold som

opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.), der trådte i

kraft den 24. maj 2017, indførte en ny reguleringsordning for folketings-

medlemmers grundvederlag. Vederlagets størrelse er i § 108, stk. 2, 1. pkt.,

angivet som 638.351 kr. årligt pr. 31. marts 2017-niveau. Efter § 108, stk.

2, 2. pkt., reguleres grundvederlaget en gang årligt pr. 1. april med samme

reguleringsprocent som ministres grundvederlag, jf. § 1, stk. 3, i lov om ve-

derlag og pension m.v. for ministre. Der henvises til www.folketingsti-

dende.dk, Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 106 som

fremsat.

Med den foreslåede § 119 a videreføres måden, hvorpå vederlagets størrelse

angives i lov om valg til Folketinget. Vederlagets størrelse er angivet som

et årligt beløb pr. 31. marts 2026-niveau, og vederlaget reguleres en gang

årligt pr. 1. april med samme reguleringsprocent som ministres vederlag, jf.

det foreslåede § 6 a, stk. 2, i det af finansministeren fremsatte lovforslag om

ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

6. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven. Databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven gælder for behandling af personoplysninger, der

helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databe-

handling, og for anden ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der

er eller vil blive indeholdt i et register, jf. databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 2, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 1, stk. 2.

Det følger af grundlovens § 58, at Folketingets medlemmer oppebærer et

vederlag, hvis størrelse fastsættes i valgloven (lov om valg til Folketinget).

Det følger desuden af afsnit II om vederlag og pension m.v. i lov om valg

til Folketinget, at folketingsmedlemmer modtager forskellige ydelser under

varetagelsen af hvervet, og når hvervet er fratrådt.

Folketingets Administration forestår administrationen af folketingsmedlem-

mers vederlæggelse i henhold til grundlovens § 58 og afsnit II i lov om valg

til Folketinget og behandler til dette formål personoplysninger, sådan at fol-

ketingsmedlemmerne kan modtage de ydelser, som efter loven tilkommer

dem. I den forbindelse behandler Folketingets Administration almindelige

personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, følsomme

personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, og oplysnin-

ger om personnumre, jf. databeskyttelseslovens § 11.

OFFENTLIG

UDKAST

Folketingets Administration behandler almindelige personoplysninger om

folketingsmedlemmer i form af f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer,

boligforhold, alder, køn, medlemsperioder og -anciennitet, nummerplade-

oplysninger, oplysninger om brobizz, frikort til offentlig transport, pasinfor-

mationer, pensions- og indtægtsforhold, tjenesterejser, herunder bonuspo-

int, og civilstand (ægtefælle eller partner) og børn. Derudover behandler

Folketingets Administration oplysninger om folketingsmedlemmers person-

numre.

Folketingets Administration behandler følsomme personoplysninger i form

af folketingsmedlemmers politiske tilhørsforhold til et bestemt politisk

parti. Der kan også blive behandlet følsomme personoplysninger i form af

helbredsoplysninger om folketingsmedlemmer til brug for behandling af ek-

sempelvis sager om pension og tilskadekomst.

Det er vurderingen, at Folketingets Administrations behandling af alminde-

lige personoplysninger kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter behandlingen af almindelige personoplys-

ninger er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den

dataansvarlige.

Det er desuden vurderingen, at Folketingets Administrations behandling af

følsomme personoplysninger kan ske i medfør af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 9, stk. 2, litra e, hvorefter behandlingen vedrører personoplys-

ninger, som tydeligvis er offentliggjort af den registrerede, og artikel 9, stk.

2, litra f, hvorefter behandlingen bl.a. er nødvendig, for at retskrav kan fast-

lægges, gøres gældende eller forsvares. Begrebet »retskrav« ses i den for-

bindelse af svare til begrebet »retlig forpligtelse«, jf. artikel 6, stk. 1, litra c.

Endelig er det vurderingen, at Folketingets Administrations behandling af

personnumre kan ske i medfør af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes at medføre en besparelse på 25 mio. kr. om året sva-

rende til 20 pct. af de samlede udgifter, når reformen er fuldt indfaset om-

kring 2090.

På kort og mellemlang sigt vil der være tale om merudgifter på op til ca. 30

mio. kr. om året som følge af indfasning af den nye ordning. Det skyldes

navnlig en fremrykning af udgifter til pension på den nye ordning, idet ud-

gifterne afholdes, mens hvervet varetages og ikke først i pensionsalderen,

OFFENTLIG

UDKAST

som det er tilfældet under den nuværende ordning. Merudgifterne på kort og

mellemlang sigt skyldes således primært en teknisk ændring af tidspunktet

for de offentlige udgifter til pension. De økonomiske konsekvenser afhæn-

ger bl.a. af sammensætningen af Folketinget i fremtiden og er behæftet med

usikkerhed.

Beregning af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget følger Finansmi-

nisteriets sædvanlige praksis. De økonomiske konsekvenser omfatter såvel

de direkte offentlige udgifter til bl.a. vederlag, eftervederlag og pension

samt de afledte skattemæssige konsekvenser af ændringerne.

Efter det førstkommende folketingsvalg må der forventes årlige merudgifter

på 10-15 mio. kr. for det offentlige, når såvel udgifter til vederlag, efterve-

derlag og pension som skattemæssige virkninger indregnes. Reformen for-

ventes at medføre besparelser fra omkring 2075.

Samlet set over hele perioden skønnes besparelserne på lang sigt at opveje

de øgede udgifter på kort og mellemlang sigt. Det afspejles i en skønnet

varig virkning på ca. 10 mio. kr. (2025-niveau), der er udtryk for den faste

årlige besparelse med samme nutidsværdi, som de skønnede saldovirknin-

ger over hele perioden.

Den nye ordning vil samlet set være mere enkel og lettere at administrere

end den nuværende ordning. Det gælder særligt, når reformen er fuldt ind-

faset omkring 2090. Der vil i perioden frem mod 2090 være to ordninger for

vederlæggelse til folketingsmedlemmer

–

henholdsvis den nuværende og

den nye ordning

–

som skal administreres.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings-

konsekvenser for kommuner og regioner.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

OFFENTLIG

UDKAST

12. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september til den 2. oktober

2025 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Datatilsynet, Finansministeriet, Folketingets Ombudsmand, Forsikring &

Pension, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Medarbejder- og Kompeten-

cestyrelsen, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Statens Administration,

Statsrevisorerne, Udbetaling Danmark og Økonomistyrelsen.

14. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslaget forventes at medføre På kort og mellemlang sigt vil der

konsekvenser for en besparelse på 25 mio. kr. om året være tale om merudgifter på op til

stat, kommuner svarende til 20 pct. af de samlede ud- ca. 30 mio. kr. om året som følge af

og regioner

gifter, når reformen er fuldt indfaset indfasning af den nye ordning.

omkring 2090.

Implemente-

Den nye ordning vil samlet set

ringskonsekven- være mere enkel og lettere at admini-

ser for stat, kom- strere end den nuværende ordning.

muner og regio- Det gælder særligt, når reformen er

ner

fuldt indfaset omkring 2090.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Ingen

Der vil i perioden frem mod 2090

være to ordninger for vederlæggelse

til folketingsmedlemmer

–

hen-

holdsvis den nuværende og den nye

ordning

–

som skal administreres.

Ingen

OFFENTLIG

UDKAST

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

OFFENTLIG

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af overskriften til kapitel 14 i lov om valg til Folketinget, at

kapitlet omfatter regler om vederlag og pension m.v. til Folketingets med-

lemmer.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 14 nyaffattes, sådan at det fremgår, at

kapitlet omfatter regler om vederlag og pension m.v. for Folketingets med-

lemmer, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december

2025 er indtrådt som medlemmer af Folketinget eller udnævnt som ministre.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre en tydelig afgrænsning af

kapitlets anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 108, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, at grund-

vederlaget udgør 638.351 kr. årligt (31. marts 2017-niveau).

Det foreslås, at det i

§ 108, stk. 1, 2. pkt.,

angivne beløb ændres til »801.037

kr. årligt (31. marts 2026-niveau)«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at niveauet for grundvederlaget

efter § 108, stk. 1, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget ændres til 31. marts

2026-niveau svarende til det aktuelle niveau. Grundvederlaget angives der-

med i samme niveau som vederlag, jf. det foreslåede § 119 a, stk. 1, 1. pkt.,

for fremtidige folketingsmedlemmer. Det vil gøre det nemmere at sammen-

ligne vederlagene på nuværende og ny ordning og samtidig forenkle admi-

nistrationen af vederlæggelsen af folketingsmedlemmer på den nuværende

ordning. Omlægning til nyt grundbeløb vil være udgiftsneutral.

Til nr. 3

Det fremgår af § 108, stk. 2, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget, at grund-

vederlaget reguleres en gang årligt pr. 1. april med samme reguleringspro-

cent som ministres grundvederlag, jf. lov om vederlag og pension m.v. for

ministre.

OFFENTLIG

UDKAST

Det foreslås, at der i

§ 108, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes en henvisning til den

relevante bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om vederlag og pension m.v. for

ministre.

Ændringen, der er af lovteknisk karakter, er begrundet i det forhold, at der

med det af finansministeren fremsatte lovforslag om ændring af lov om ve-

derlag og pension m.v. for ministre foreslås to særskilte regelsæt for mini-

stre, der inden førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025

er udnævnt som ministre eller indtrådt som medlemmer af Folketinget, og

for ministre, der tidligst ved førstkommende folketingsvalg efter den 31. de-

cember 2025 for første gang er udnævnt som ministre og ikke forud for

denne dato er indtrådt som medlemmer af Folketinget. For at modvirke den

tvivl, der som følge heraf vil kunne opstå, om hvilken del af lov om vederlag

og pension m.v. for ministre, der henvises til i § 108, stk. 2, 2. pkt., foreslås

der indsat en udtrykkelig henvisning til § 1, stk. 2, i lov om vederlag og

pension m.v. for ministre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

om den fremadrettede regulering af vederlag efter § 108, stk. 2, 1. pkt., i lov

om valg til Folketinget.

Til nr. 4

Det fremgår af § 109, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, at

t ordinært

medlem oppebærer vederlag fra den dag, medlemmet er valgt, eller, hvis

medlemmet er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige

udtræden af Folketinget, fra dagen efter, at det hidtidige medlem er afgået

ved døden eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den måned,

hvori det ordinære medlem ophører at være medlem af Tinget.

Det foreslås i

§ 109, stk. 1,

at indsætte et nyt

2. pkt.,

hvorefter vederlaget

udbetales månedsvis forud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Folketingets Administrations

praksis med at udbetale vederlag i form af grundvederlag og omkostnings-

tillæg månedsvis forud til ordinære medlemmer af Folketinget omfattet af

kapitel 14 skrives ind i loven.

At vederlag til ordinære folketingsmedlemmer omfattet af lovens kapitel 14

udbetales månedsvis forud svarer til, at udbetalingen af løn til tjenestemænd

i staten udbetales månedsvis forud, jf. § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 943 af

OFFENTLIG

UDKAST

4. juli 2017 om bestemmelser efter den tidligere statstjenestemandslovgiv-

ning, der forbliver i kraft.

Til nr. 5

Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 2, i lov om valg til Folketinget, at medlem-

mer af Folketinget modregnes i eftervederlaget for løn fra ansættelse på an-

dre vilkår end tjenestemandsvilkår under bl.a. Grønlands hjemmestyre.

Det foreslås, at »hjemmestyre« i

§ 109, stk. 3, nr. 2,

ændres til »Selvstyre«,

da Grønlands Selvstyre er betegnelsen for den lovgivende og udøvende

magt i Grønland inden for overtagne sagsområder, jf. § 1, 1. pkt., i lov om

Grønlands Selvstyre.

Den foreslåede sproglige ændring vil medføre, at betegnelsen »Grønlands

Selvstyre« vil svare til den tilsvarende bestemmelse i det foreslåede § 119

e, stk. 7, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 6

Det fremgår af § 109, stk. 3, nr. 5, i lov om valg til Folketinget, at der i

folketingsmedlemmers eftervederlag efter stk. 2 modregnes for indtægter

fra pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Det foreslås, at der i

§ 109, stk. 3, nr. 5,

indsættes en henvisning til de rele-

vante bestemmelser i §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension m.v. for mini-