Udvalget for Forretningsordenen
Spørgsmål:
Hvis en folketingsgruppe optager et lån, kan gruppestøttemidler i så fald be-
nyttes til at afdrage lånet (og betale andre omkostninger ifm. lånet) over et
eller flere år, uanset hvad lånet bruges til?
Svar:
Gruppestøttereglerne forbyder ikke, at en folketingsgruppe kan have et lån,
eksempelvis i form af mellemregningskonti med et parti eller andre, operatio-
nelle leasingaftaler eller bankkonti med mulighed for kassekredit.
Gruppestøttemidler kan kun anvendes til at afdrage på de lånte midler, hvis
de udgifter, som dermed dækkes, er inden for gruppestøttereglernes for-
målsbestemmelser, både formålsbestemmelserne i § 1 og gruppestøttereg-
lernes øvrige krav, som bl.a. indebærer, at man i sine udgifter skal efterleve
principperne om god offentlig forvaltning og skyldige økonomiske hensyn.
Det er administrationens opfattelse, at det er uden for gruppestøttereglernes
formålsbestemmelser at anvende gruppestøttemidler til at betale et folke-
tingsmedlem for at nedlægge sit mandat.
De udgifter, som dermed i sidste ende betales og dækkes med gruppestøt-
temidler, indgår i de eksternt reviderede gruppestøtteregnskaber, som aflæg-
ges til Folketinget og herefter offentliggøres. I revisionen af regnskaberne
erklærer tilskudsmodtagers revisor sig derfor om, at tilskuddet er anvendt til
formålet og under hensyn til god offentlig forvaltning, således at aktiviteter er
gennemført med de mindst mulige omkostninger.
Side 1 | 1
OFFENTLIG