Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
UFO Alm.del Bilag 54
Offentligt
3046565_0001.png
Notat til Udvalget for Forretningsordenen
Om visse spørgsmål om mandatnedlæggelse i Folketinget
1.
Gruppeformændene for DD, SF, LA, EL og DF, den politiske ordfører for
KF, den politiske leder for RV og forpersonen for ALT har ved brev af 19. juni
2025 på baggrund af omtale i pressen rettet henvendelse til Folketingets for-
mand om Moderaternes formands ageren i forhold til medlem af Folketinget
Mike Villa Fonseca.
Brevet er omdelt som offentligt bilag i udvalget, jf. UFO alm. del
bilag 52.
Til brug for en drøftelse i udvalget har Folketingets Administration udarbejdet
dette notat til belysning af nogle af de spørgsmål, som henvendelsen rejser.
Administrationen har den 23. juni 2025 endvidere sendt det nævnte brev til
Moderaterne for at give Moderaterne mulighed for at fremkomme med skrift-
lige bemærkninger. Moderaterne har ikke ønsket at kommentere på henven-
delsen.
2.
Grundlovens § 56 har følgende ordlyd:
»Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og
ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.«
Om bestemmelsen fremgår af Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen
og Michael Hansen-Jensen: »Grundloven med kommentarer«, 2. udgave
(2025), s. 405 f., følgende:
»Bestemmelsen i grundlovens § 56 fastslår det enkelte folketingsmed-
lems uafhængighed og kan betragtes som en grundlæggende be-
standdel af ideologien bag det repræsentative demokrati, hvorefter fol-
ketingsmedlemmernes rolle er at tilgodese det almene vel og ikke de
særinteresser, der har medvirket til det enkelte medlems valg, jf. Zahle
2001 1 s. 185. At dette kun dårligt svarer til de politiske realiteter i et
25. juni 2025
Lovsekretariatet
J.nr.: 24-001002-23
Side 1 | 4
UFO, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Materiale om visse spørgsmål om mandatnedlæggelse.
3046565_0002.png
system domineret af politiske partier, er en kendsgerning, jf. Damgaard
2003 s. 34 f., men ændrer ikke ved bestemmelsens juridiske indhold.
Grundlovens § 56 betyder for det første, at et folketingsmandat ikke
kan tilbagekaldes af vælgerne, og at en sådan ordning ikke kan indfø-
res ved lov. Endvidere kan det heller ikke ved lov bestemmes, at et fol-
ketingsmandat tilhører det parti, som et folketingsmedlem er valgt for,
og at det pågældende medlem derfor skal forlade Folketinget, såfremt
medlemmet selv forlader eller bliver ekskluderet af partiet. Det er heller
ikke muligt med bindende virkning at indgå aftale mellem et politisk
parti og et valgt folketingsmedlem, om f.eks. at folketingsmedlemmet
skal følge partiets politik, og at han vil udtræde af Folketinget, hvis han
forlader partiet. På den anden side kan aftaler have virkning i det ind-
byrdes forhold mellem partiet og medlemmet, idet manglende overhol-
delse af en aftale kan føre til eksklusion af partiet, at partiet undlader at
opstille den pågældende til et følgende valg, eller at medlemmet frata-
ges udvalgsposter og ordførerskaber. Grundlovens § 56 omfatter ikke
dette indbyrdes forhold, men garanterer alene, at folketingsmedlemmet
kan forblive medlem af Folketinget valgperioden ud.
Det spørgsmål, der oftest er blevet rejst i forbindelse med grundlovens
§ 56, er, om det er i modstrid med bestemmelsen, at folketingsmed-
lemmerne normalt underkaster sig partidisciplin ved afstemninger i Fol-
ketinget. Der er almindelig enighed i den statsretlige litteratur om, at
dette ikke er tilfældet, jf. Poul Andersen 1954 s. 223 (forudsætnings-
vis), Alf Ross 1980 s. 356, Max Sørensen 1973 s. 102, Peter Germer
2012 s. 76, Zahle 2001 s. 185 (forudsætningsvis) og Jørgen Albæk
Jensen 2009 s. 509 f. Tværtimod er det klart foreneligt med bestem-
melsen, såfremt det enkelte folketingsmedlem efter overvejelse når
frem til, at overholdelse af partidisciplinen bedst sikrer gennemførelse
af det generelle politiske program, vedkommende står for, jf. Jørgen
Albæk Jensen 2009 s. 509. I relation til spørgsmålet om partidisciplin
er betydningen af grundlovens § 56 således alene, at partidisciplinen
ikke over for et folketingsmedlem, der ikke ønsker at følge den, kan
håndhæves med den virkning, at vedkommende er forpligtet til at
stemme på en bestemt måde.«
Grundlovens § 56 indebærer således, at det ikke med retligt bindende virk-
ning for et folketingsmedlem, f.eks. i forbindelse med dennes opstilling som
kandidat for et parti, kan aftales eller på anden måde bestemmes, at med-
lemmet under bestemte omstændigheder skal nedlægge sit mandat og der-
med udtræde af Folketinget. Ligeledes kan en aftale ikke føre til, at et folke-
tingsmedlems stemmeafgivninger eller andre handlinger som medlem under
bestemte omstændigheder er ugyldige, f.eks. hvis de strider mod partiets po-
litiske linje eller interne beslutninger.
Side 2 | 4
UFO, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Materiale om visse spørgsmål om mandatnedlæggelse.
3046565_0003.png
Det afgørende ved bestemmelsen er efter Folketingets Administrations opfat-
telse, at den medfører ugyldighed for aftaler, partiinterne bestemmelser m.v.
af et indhold som nævnt. Bestemmelsen fører således til, at et medlem ikke
kan tvinges til at nedlægge sit mandat under bestemte omstændigheder,
uanset om medlemmet f.eks. måtte have aftalt dette med sit parti i forbin-
delse med sin opstilling.
Efter Folketingets Administrations opfattelse er grundlovsbestemmelsen der-
imod ikke til hinder for, at en leder af eller anden repræsentant for et politisk
parti forsøger at overbevise et folketingsmedlem om at nedlægge sit mandat,
f.eks. som led i en gensidig aftale. Bestemmelsen er efter administrationens
opfattelse heller ikke til hinder for, at den pågældende partileder m.v. stiller
vedkommende folketingsmedlem en fordel, herunder en økonomisk gevinst, i
udsigt, hvis medlemmet vælger at følge opfordringen om at nedlægge sit
mandat. Vælger medlemmet at tage imod et sådant tilbud, vil det fortsat ikke
kunne gennemtvinges, at vedkommende faktisk skal nedlægge mandatet.
Det er dermed Folketingets Administrations vurdering, at den konkrete sag,
som den er oplyst, ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 56.
3.
Folketingets Administration kan ud fra omtale i medierne konstatere, at der
er indgivet politianmeldelse mod Moderaternes partiformand i anledning af de
forhold, der har ført til henvendelsen til Folketingets formand. Administratio-
nen finder det derfor rigtigst at undlade at gå ind i en konkret vurdering af for-
holdet til straffeloven eller andre strafbelagte lovregler.
4.
Med hensyn til det rejste spørgsmål om brug af gruppestøttemidler kan
Folketingets Administration oplyse, at følgende fremgår Folketingets gruppe-
støttereglers § 1, stk. 1 og 2:
»§ 1.Tilskud
efter nedenstående regler ydes med det formål at under-
støtte folketingsgruppernes parlamentariske arbejde og de enkelte fol-
ketingsmedlemmers parlamentariske arbejde.
Stk. 2.
Ved parlamentarisk arbejde forstås aktiviteter igangsat af folke-
tingsgruppen, der tager sigte på at fremme folketingsgruppens eller de
enkelte folketingsmedlemmers arbejde og deltagelse i den politiske de-
bat, men som ikke har sigte på at fremme valg af kandidater eller be-
stemte resultater af folkeafstemninger.«
Gruppestøttereglernes formålsbestemmelser i bl.a. § 1 afgrænser brugen af
midlerne til det formål at understøtte folketingsgruppernes parlamentariske
arbejde og de enkelte folketingsmedlemmers parlamentariske arbejde.
Side 3 | 4
UFO, Alm.del - 2024-25 - Bilag 54: Materiale om visse spørgsmål om mandatnedlæggelse.
3046565_0004.png
Gruppestøttemidlerne kan ikke anvendes til formål, som ikke understøtter
gruppens eller det enkelte medlems parlamentariske arbejde. Det understøt-
ter efter administrationens opfattelse ikke det parlamentariske arbejde, at et
medlem nedlægger sit mandat.
Det er administrationens opfattelse, at det er uden for gruppestøttereglernes
formålsbestemmelser at anvende gruppestøttemidler til at betale for ydelser
til et folketingsmedlem i forlængelse af medlemmets nedlæggelse af sit
mandat.
Det bemærkes, at administrationen ikke har forholdt sig til, om det kan
lægges til grund, at der har været en hensigt om at anvende
gruppestøttemidler i det tilfælde, som har ført til henvendelsen til Folketingets
formand.
Det bemærkes i øvrigt, at gruppestøtttemodtagere aflægger et årligt
regnskab, der revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, som
gruppen har valgt. Revisor erklærer i forbindelse med sin revision bl.a., at
gruppens udgifter er afholdt i overensstemmelse med gruppestøttereglerne,
love og andre forskrifter. Folketingets Administration og Folketingets revisor
gennemgår alle modtagne regnskaber og erklæringer for at se, om
revisorerne har bemærkninger.
5.
Folketingets Administration har anmodet Indenrigs- og
Sundhedsministeriet om et bidrag til belysning af det rejste spørgsmål om
brug af partistøttemidler, jf. partistøttelovens regler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets bidrag er vedlagt dette notat.
Det bemærkes, at Folketingets Administration ikke har forholdt sig til, om det
kan lægges til grund, at der har været en hensigt om at anvende
partistøttemidler i det tilfælde, som har ført til henvendelsen til Folketingets
formand.
Side 4 | 4