UFO, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Notat om rammerne for Folketingets formands varetagelse af øvrige hverv.

Udvalget for Forretningsordenen 2024-25
UFO Alm.del Bilag 42
Offentligt

Notat til Udvalget for Forretningsordenen

Om rammerne for Folketingets formands varetagelse af

øvrige hverv

Baggrund

Dette notat belyser rammerne for, at Folketingets formand kan varetage

hverv ud over posten som formand.

I notatet gennemgås også forholdene vedrørende den nuværende formands

forelæggelse af oplysninger om sine hverv for Udvalget for Forretningsorde-

nen.

9. maj 2025

Lovsekretariatet

J.nr.: 24-001002-15

Folketingsvalglovens regler

Reglernes ordlyd og forarbejder

Folketingsvalgloven (lov om valg til folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1380

af 5. december 2024) indeholder i kapitel 15 regler om vederlag og pension

m.v. for Folketingets formand. Kapitlet indeholder følgende bestemmelse i §

124:

»§ 124.

Besidder en formand for Folketinget ved sin tiltræden hverv i

offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller institutioners

tjeneste, vil disse være at fratræde. Såfremt varetagelsen af sådanne

hverv efter formandens skøn ikke kan berede vanskeligheder i udførel-

sen af pligterne som formand og formanden ønsker at bevare et eller

flere af disse, skal formanden straks skriftligt tilstille et af Folketinget

nedsat udvalg meddelelse herom. Udvalget kan inden forløbet af 14

dage efter meddelelsens modtagelse nægte formanden tilladelse til at

bevare sådanne hverv. Efter forløbet af dette tidsrum meddeler for-

manden Folketinget, hvilke hverv formanden har tilladelse til at vare-

tage.

Stk. 2.

Formanden må i sin formandstid ikke overtage noget nyt hverv

af den i stk. 1 nævnte art.«

Side 1 | 6

UFO, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Notat om rammerne for Folketingets formands varetagelse af øvrige hverv.

Bestemmelsen blev ved lov nr. 87 af 25. marts 1964 indsat som § 99 i den

daværende folketingsvalglov og senere videreført uændret ved den nuvæ-

rende folketingsvalglov fra 1987, blot med nyt paragrafnummer. Siden er be-

stemmelsen ændret for at erstatte kønsspecifikt sprog (»han«) med kønsneu-

trale udtryk.

Af de kortfattede bemærkninger til lovforslaget, hvorved bestemmelsen blev

indført i 1964, fremgår alene følgende om den nye § 99 (og den efterfølgende

§ 100 om konstitution i en tjenestemandsstilling, hvis en tjenestemand væl-

ges som Folketingets formand), jf. Folketingstidende 1963-64, tillæg A, sp.

1555 f.:

»Disse paragraffer svarer med de afvigelser, som formandens særlige

stilling medfører, til §§ 7 og 8 i lov om vederlag og pension m.v. til mini-

stre, idet disse spørgsmål (om besiddelse af hverv og om konstitution)

forudsættes behandlet efter ganske samme retningslinjer.«

Den omtalte bestemmelse i den daværende § 7 (nu § 8) i lov om vederlag og

pension m.v. for ministre svarer i det væsentlige til folketingvalglovens § 124

med den modifikation, at statsministeren foreløbig kan tillade en minister at

varetage et hverv, indtil udvalget har haft lejlighed til at tage stilling.

Bestemmelsen hidrører fra den oprindelige lov om vederlag og pension m.v.

for ministre, lov nr. 198 af 16. juli 1927, hvorved reglerne om ministres forhold

blev udskilt fra den almindelige tjenestemandslovgivning. I lovforslagets me-

get kortfattede bemærkninger er bestemmelsen ikke omtalt selvstændigt, og

Rigsdagens forhandlinger om lovforslaget – der fandt sted over tre korte mø-

der om aftenen den 15. juli 1927 i Folketinget og tre korte møder i Landstin-

get om eftermiddagen den 16. juli 1927 – indeholder heller ingen fortolk-

ningsbidrag til bestemmelsen.

Som konsekvens af den nye grundlov blev bestemmelsen ved lov nr. 281 af

24. oktober 1953 ændret, så kompetencen til evt. at nægte en minister tilla-

delse til at varetage et hverv blev henlagt til et af Folketinget nedsat udvalg.

Denne kompetence havde indtil da tilkommet et særligt fælles udvalg med

medlemmer fra Folketinget og Landstinget. Forarbejderne til ændringen inde-

holder ingen fortolkningsbidrag til bestemmelsen herudover.

Loven fra 1927 blev i 1959 erstattet af en ny hovedlov om vederlag og pen-

sion m.v. for ministre, lov nr. 194 af 5. juni 1959. Her blev den hidtidige § 7 vi-

dereført alene med en mindre ændring som konsekvens af ændrede regler

om Folketingets sammentræden. Heller ikke forarbejderne til denne lovæn-

dring indeholder nogen fortolkningsbidrag til bestemmelsen herudover.

Side 2 | 6

UFO, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Notat om rammerne for Folketingets formands varetagelse af øvrige hverv.

Bestemmelsen i folketingsvalgloven og den tilsvarende i lov om vederlag og

pension m.v. for ministre ses ikke udførligt behandlet i den juridiske litteratur.

Lovsekretariatets forståelse af reglerne

Som det fremgår, giver forarbejderne og tilblivelseshistorien for folketings-

valglovens § 124 ikke mange fortolkningsbidrag. På den baggrund og ud fra

en almindelig sproglig læsning forstår Lovsekretariatet bestemmelsen sådan,

at den opstiller følgende rammer for Folketingets formands varetagelse af an-

dre hverv:

Som hovedregel skal formanden fratræde alle hverv, som formanden besid-

der ved sin tiltræden, men som en undtagelse fra hovedreglen kan forman-

den – hvis formanden selv vurderer, at varetagelsen af et eller flere af sine

eksisterende hverv ikke kan give vanskeligheder i forhold til varetagelsen af

pligterne som formand – vælge at give skriftlig meddelelse til et udvalg ned-

sat af Folketinget om, at formanden ønsker at bevare hvervene. Det rele-

vante udvalg i denne forbindelse er Udvalget for Forretningsordenen, jf. for-

retningsordenens bestemmelser om udvalgenes sagsområder.

Der gælder ikke nogen præcis frist for, hvornår formanden skal fratræde sine

hverv eller sende den nævnte meddelelse til Udvalget for Forretningsorde-

nen. Ud fra en formålsbetragtning må det antages at skulle ske forholdsvis

snart efter formandens tiltræden, men der må formentlig indrømmes forman-

den en rimelig tid til at overveje, om formanden ønsker at bevare sine hverv,

og om de kan give vanskeligheder i forhold til varetagelsen af formandspo-

sten.

Efter modtagelse af formandens meddelelse kan udvalget inden for en frist

på 14 dage træffe beslutning om at nægte formanden tilladelse til fortsat at

varetage de pågældende hverv. Hvis udvalget ikke træffer nogen sådan be-

slutning, kan formanden bevare de pågældende hverv.

Efter Lovsekretariatets opfattelse ville fristen på 14 dage savne mening, hvis

Udvalget for Forretningsordenen med retligt bindende virkning også efterføl-

gende skulle kunne træffe beslutning om at nægte formanden tilladelse til at

bevare et eller flere hverv. Et indretningssynspunkt taler i samme retning.

Reglen må derfor efter Lovsekretariatets opfattelse forstås sådan, at Udval-

get for Forretningsordenen ikke retligt kan hindre, at formanden fortsat vare-

tager et hverv, som udvalget har fået meddelelse om, at formanden har øn-

sket at bevare, og som udvalget dermed har haft mulighed for at nægte for-

manden tilladelse til.

Side 3 | 6

UFO, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Notat om rammerne for Folketingets formands varetagelse af øvrige hverv.

Der kan efter Lovsekretariatets opfattelse næppe opstilles retlige rammer for,

hvilke kriterier Udvalget for Forretningsordenen kan eller skal inddrage ved

vurderingen af, om udvalget skal træffe beslutning om at nægte formanden

tilladelse til fortsat at varetage et hverv. Det må dermed efter Lovsekretaria-

tets opfattelse i høj grad bero på politiske vurderinger, om udvalgets medlem-

mer vil lægge vægt på habilitetslignende overvejelser, overvejelser om be-

skyttelse af formandspostens prominens og renommé, overvejelser om for-

mandens mulighed for at hellige sig arbejdet som formand eller noget helt

fjerde.

Lovgivningens almindelige regler om inhabilitet

Forvaltningslovens kapitel 2 indeholder regler om inhabilitet for personer, der

virker i den offentlige forvaltning. Den centrale bestemmelse er lovens § 3,

som har følgende ordlyd:

»§

Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i for-

hold til en bestemt sag, hvis

1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk inte-

resse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været re-

præsentant for nogen, der har en sådan interesse,

2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller

nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller an-

dre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sa-

gens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan inte-

resse,

3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknyt-

ning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der

har en særlig interesse i sagens udfald,

4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirk-

somhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidli-

gere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved

gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække

tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Stk. 2.

Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens

karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktio-

ner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare

for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende

hensyn.

Stk. 3.

Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse,

deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den

pågældende sag.«

Side 4 | 6

UFO, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Notat om rammerne for Folketingets formands varetagelse af øvrige hverv.

Denne og de øvrige bestemmelser om inhabilitet i forvaltningsloven gælder

ikke for folketingsmedlemmer, herunder Folketingets formand, da Folketinget

ikke er en del af den offentlige forvaltning.

Ved siden af forvaltningslovens regler, som omhandler såkaldt speciel inhabi-

litet, dvs. inhabilitet i relation til behandlingen af specifikke sager, gælder der

en forvaltningsretlig grundsætning om generel inhabilitet, dvs. om forhold, der

kan gøre, at en person ikke kan beklæde en bestemt post i den offentlige for-

valtning. Denne grundsætning er afledt af reglerne om speciel inhabilitet og

indebærer kort gengivet, at det er en almindelig forudsætning for at beklæde

poster i forvaltningen, at man ikke samtidig er eller kommer i en position,

hvorved man jævnligt vil være afskåret fra at udføre sin forvaltningsmæssige

funktion på grund af speciel inhabilitet. Også grundsætningen om generel in-

habilitet gælder specifikt for den offentlige forvaltning og dermed ikke for fol-

ketingsmedlemmer, herunder Folketingets formand.

Forløbet med hensyn til formand Søren Gades øvrige hverv

Efter folketingsvalget den 1. november 2022 blev Søren Gade blev valgt til

Folketingets formand i Tingets 2. møde den 16. november 2022.

Den 16. december 2022 sendte formanden Udvalget for Forretningsordenen

en erklæring om sine hverv, jf. UFO alm. del – bilag 16, folketingsåret 2022-

23, 2. samling. I erklæringen gengav formanden den ovenfor citerede be-

stemmelse i folketingsvalglovens § 124 og oplyste, hvilke af hans hidtidige

hverv han havde frasagt sig. Endvidere oplyste formanden, at han agtede at

bevare følgende hverv, idet han vurderede, at de ikke ville berede vanske-

ligheder i udførelsen af pligterne som formand for Folketinget:

Bestyrelsesformand for Esbjerg Havn (lønnet).

Bestyrelsesmedlem for Samfonden (lønnet).

Ambassadør for ngo’en Waste Free Oceans (ulønnet).

Formand for Mindeparken for Jyllandsslaget (ulønnet).

Medlem af det rådgivende museumsråd for Langelands Museum

(ulønnet).

Bestyrelsesmedlem af Fulton Fonden (ulønnet).

Ambassadør for Stafet For Livet for Kræftens Bekæmpelse (ulønnet).

Protektor for Tarmkræftforeningen (ulønnet)

På mødet i Udvalget for Forretningsordenen den 20. december 2022 blev der

under eventuelt rejst spørgsmål om formandens erklæring. Af resuméet af

mødet fremgår følgende herom:

Side 5 | 6

UFO, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Notat om rammerne for Folketingets formands varetagelse af øvrige hverv.

»Under eventuelt blev der rejst et spørgsmål om formandens erklæring

om sine hverv, jf. UFO alm. del – bilag 16, og udvalget drøftede de

spørgsmål, som sagen gav anledning til.«

Der blev ikke truffet nogen beslutning i udvalget om at nægte formanden tilla-

delse til, at han kunne bevare de nævnte hverv.

Den 30. juni 2023 sendte formanden Udvalget for Forretningsordenen en

supplerende erklæring om sine hverv, jf. UFO alm. del – bilag 86, folketings-

året 2022-23, 2. samling, hvor formanden orienterede udvalget om enkelte

ændringer i sine tidligere oplyste hverv. Samtidig oplyste formanden, at han

besad en ulønnet bestyrelsespost i Akademiet Bocuse d’Or Danmark, som

desværre ikke havde fremgået af den oprindelige oversigt. Endvidere oplyste

formanden, at han besad en ulønnet bestyrelsespost i foreningen Veteran

Coalition International (VCI). Formanden oplyste, at han havde påtaget sig

denne rolle, før han trådte til som formand, men da foreningen var under op-

rettelse, da han trådte til, fremgik den ikke i den oprindelige oversigt.

Formanden beklagede disse mangler i den tidligere fremsendte oversigt og

tilkendegav, at han naturligvis var indstillet på en drøftelse af bestyrelsespo-

sterne i Akademiet Bocuse d’Or Danmark og VCI, hvis der var ønske derom,

men at han – hvis han ikke hørte andet – ville gå ud fra, at der ikke var ind-

vendinger mod, at han fortsat varetog posterne.

Der fremkom ingen indvendinger imod formandens fortsatte varetagelse af

de to nævnte bestyrelsesposter eller ønsker om en drøftelse heraf i Udvalget

for Forretningsordenen.

Side 6 | 6