UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2024-25
UER Alm.del Bilag 23
Offentligt

Omgangen med

aske fra afdøde

Indhold

Det Etiske Råd

Forord

Det Etiske Råds anbefalinger

Hvad er sagen?

Hvilke er de etiske hensyn?

Hvad er den aktuelle retstilstand?

Hvordan er reguleringen i andre lande?

Hvilke etiske hensyn er i spil og hvordan er de aktuelt vægtet?

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Forord

aske fra kremerede afdøde.

By-, Land- og Kirkeminister Morten Dahlin har forespurgt, om Det Etiske Råd

vil udtale sig om to borgerforslag, som begge handler om omgangen med

Det ene forslag er af 25. august 2022 med titlen ”Giv forældre retten til at kunne

sige farvel i eget tempo og træffe velovervejede beslutninger omkring deres barns

urne”.

Forslaget handler om opbevaring af askeurner i private hjem i op til et år.

Det andet forslag er af 23. januar 2025 med titlen ”Mindesmykker af aske”.

Forslaget handler om brugen af asken fra afdøde i smykker.

Det Etiske Råd takker for forespørgslen, og præsenterer med denne udtalelse

sine synspunkter.

Udtalelsen er blevet til med sekretariatsbistand fra sektionsleder Frank Beck

Lassen. Udtalelsen er færdigbehandlet på Det Etiske Råds møde den

22. maj 2025.

Christine Nellemann

Formand for Det Etiske Råd

Christa Lundgaard Kjøller

Direktør for Nationalt Center for Etik

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Det Etiske Råds

anbefalinger

By-, Land- og Kirkeminister Morten Dahlin har forespurgt, om Det Etiske Råd vil

udtale sig om to borgerforslag. Borgerforslagene ønsker på forskellig vis en mere

lempelig omgang med asken fra afdøde. Spørgsmålene, som begge borgerforslag

på forskellig vis stiller, handler om nye steder og nye genstande: På hvilke øvrige

måder, ud over de i dag tilladte, kan man på etisk forsvarlig vis forestille sig at pleje

omgang med asken fra afdøde? Kan asken tage varigt ophold andre steder end

ved nedsættelse i gravsted, placering i kolumbarium og spredning over åbent hav?

Kan asken anvendes i forbindelse med andre sorgbearbejdende eller erindrende

steder eller genstande end gravstedet og kolumbariet?

Det Etiske Råd har fulgt med i den offentlige debat om emnet. Ved siden af de to

borgerforslag, som kirkeministeren har bedt Det Etiske Råd udtale sig om, kredser

den offentlige debat om lempeligere regler for askedeling og spredning af aske an-

dre steder end på åbent hav. Dette giver fire områder, hvor mulige ændringer lader

sig forestille. Andre ændringer af lovgivning og myndigheders praksis kan selvsagt

komme på tale, men det er disse fire, som Det Etiske Råd har valgt at fokusere på:

Spredning andre steder end på åbent hav

Deling af asken fra afdøde

Placering af urner i eget hjem

Smykker indeholdende aske fra afdøde

I det følgende gengives rådsmedlemmernes stillingtagen til de fire forslag. For

hvert af forslagene angives de enkelte rådsmedlemmers anbefalinger sammen

med de overvejelser og argumenter, som især har spillet en rolle for deres stilling-

tagen. Uanset hvad de er endt med at anbefale, har følgende hensyn spillet en

central rolle i alle rådsmedlemmernes overvejelser: hensynet til den afdøde, til de

pårørende og til samfundet. Alle rådsmedlemmerne mener altså, at der bør tages

hensyn til alle de involverede parter. Når de alligevel er kommet frem til forskel-

lige anbefalinger, skyldes det, at de ikke altid har tillagt hensynene den samme

vægt. Og selv i de tilfælde, hvor rådsmedlemmerne er kommet frem til den samme

anbefaling, er det ikke nødvendigvis sådan, at hvert enkelt medlem har lagt lige stor

vægt på alle de overvejelser, som nævnes i forbindelse med en bestemt anbefaling.

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Anbefaling 1

9 rådsmedlemmer (Berit Andersen, Svend Brinkmann, Birgitte

Arent Eiriksson, Christian Gamborg, Anette Hygum, Knud Kri-

stensen, Lise Müller, Ayo Wahlberg, Mikkel Wold) anbefaler, at

deling af asken fra afdøde, spredning andre steder end på åbent

hav, placering af urner i eget hjem samt smykker indeholdende

aske fra afdøde alle tillades.

Rådsmedlemmerne har lagt vægt på en eller flere af følgende

betragtninger:

Alle fire forslag må som udgangspunkt kræve et samtykke fra

den afdøde.

Der er forskel på omgangen med lig og omgangen med aske, og

dette bør have konsekvenser for graden af selvbestemmelse, der

bør udstrækkes til afdøde og til pårørende og for forståelsen af den

sømmelighed, der bør kendetegne omgangen med aske fra afdøde.

Hvad angår graden af selvbestemmelse bemærkes det, at nogle

personers præferencer for omgangen med aske kan være van-

skelige at forstå, men respekten for andres ønsker i forbindelse

med asken fra afdøde kan have en positiv effekt i forhold til på-

rørendes sorg- og mindearbejde. Dette kan kræve en åbenhed

for forskellige livsværdier og en forståelse for, at ønsker om at

opbevare urnen med asken fra en afdød i eget hjem eller f.eks.

at få lavet et smykke indeholdende aske fra en afdød, kan være

meningsfuldt for nogen, selv om det kan forekomme mærkværdigt

eller usmageligt for andre.

Hvad angår sømmeligheden der bør kendetegne omgangen med

aske fra afdøde, så vurderer rådsmedlemmerne i anbefaling 1

denne forskelligt. Nogle rådsmedlemmer finder, at asken fra

afdøde er så forskellig fra et lig, at det ikke kan gøre krav på

en særlig respekt og værdighed.

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Andre rådsmedlemmer peger på, at asken fra den afdøde fortsat

har et særegent krav på respekt og værdighed, men at formen og

karakteren af respekten må ændre karakter, når der er tale om

aske fra afdøde. For disse medlemmer er der fortsat en række

praktiske spørgsmål at besvare i forbindelse med hvor grænserne

for en sømmelig omgang med urner og smykker med aske fra

afdøde bør gå. Disse medlemmer betoner, at smykker med aske

bør være til personlig og ærbødig brug og tilråder derfor ikke, at det

bliver muligt at sælge eller videregive smykker med aske

fra afdøde.

De fire forslag tilgodeser pårørendes behov for at leve med sine

afdøde på egne præmisser. I et foranderligt samfund er der behov

for også at kunne tilrettelægge egne ritualer, hvor mindet om den

afdøde i højere grad kan vedblive at følge pårørende gennem

følelsesmæssige bånd i form af sorg- og mindeprocesser, f.eks.

ved at de knyttes til genstande såsom et smykke. Medlemmerne

finder, at man kan have tillid til, at alle pårørende i hovedsagen

vil nære stor respekt for og drage omsorg for afdødes legemlige

rester, det være sig som del af en omhyggelig spredning, en urne

placeret i hjemmet eller et smykke indeholdende aske fra afdøde.

Det er væsentligt at gennemtænke, hvorledes disse lempelser

gennemføres. Gøres dette med omhyggelighed, burde det være

muligt at etablere de nødvendige forholdsregler, der sikrer, at

ingen personer oplever en stødende eller usømmelig omgang

med aske fra afdøde.

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Anbefaling 2

6 rådsmedlemmer (Grete Christensen, Ida Donkin, Stefan

Hermann, Christine Nellemann, Merete Nordentoft, Mie

Oehlenschläger) anbefaler, at både deling af asken fra afdøde

og spredning andre steder end på åbent hav tillades. Rådsmed-

lemmerne anbefaler således ikke, at urner kan placeres i eget

hjem eller at der kan laves smykker med asken fra afdøde.

Rådsmedlemmerne har lagt vægt på en eller flere af følgende

betragtninger:

De to forslag må som udgangspunkt kræve et samtykke

fra den afdøde.

Imødekommelsen af disse to ændringsmuligheder er en vel-

kommen udvidelse af selvbestemmelsen og tilgodeser samtidig

pårørendes behov for at gennemføre begravelseshandlingen efter

egne behov. Samfundet har dog en legitim interesse i at sikre, at

håndteringen af aske fra afdøde foregår med respekt og værdig-

hed og i overensstemmelse med en række sømmelighedsbetragt-

ninger, som er et udtryk for balancer etableret over mange år og

som derfor kan være svære at opretholde, hvis for stor en grad af

valgfrihed introduceres.

Deling af asken fra afdøde med henblik på nedsættelse og spred-

ning andre steder end på åbent hav udgør begge udvidelser af en

eksisterende praksis. Med muligheden for at nedsætte asken på

en anden kirkegård i landet vil der være tale om en velkendt pro-

cedure for nedsættelse, der nu skal foretages to steder i stedet for

ét. Spredning af asken fra afdøde andre steder end på åbent hav

skønnes muligt at gennemføre på en sådan måde, at det ikke for-

styrrer de levende eller medvirker til etableringen af gravpladser.

En tilstrækkelig afsides og grundig spredning burde være mulig,

således at de nødvendige forholdsregler kan tages for at sikre sig,

at ingen personer oplever en stødende eller usømmelig omgang

med asken.

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Placeringen af urner i eget hjem og den kreative anvendelse af

asken fra afdøde bryder med den norm, som adskillelsen af de

levende og de døde tilstræber at opretholde. Fælles for forslagene

om placering af urner i eget hjem og smykker indeholdende aske

fra afdøde er, at andre personer risikerer at træffe asken fra af-

døde på uventede steder og under usømmelige forhold.

Der er en betydelig risiko for, at en urne eller et smykke med tiden

får en behandling, der ikke er respektfuld. Hvis asken fra en afdød

ikke finder et endeligt hvilested, skal nogen holde mindet vedlige

og sikre respekten om de legemlige rester og opretholde deres

fysiske integritet. Da det ofte vil være andre end de nærmeste

pårørende, som på langt sigt ender med at opbevare en urne med

asken fra afdøde, risikerer disse urner dermed at få en stedmoderlig

behandling over tid.

Det anerkendes, at genstande såsom smykker kan være en hjælp til

pårørendes sorg- og mindeprocesser, men dette hensyn opvejer ikke

de faldgruber, der er forbundet med tilladelsen af kreative anven-

delser af aske fra afdøde. Som udvalget af kreative løsninger fra fx

Storbritannien indikerer, vil det være vanskeligt at afgrænse brugen

af mindesmykker fra anden kreativ brug af aske. Når først der åbnes

for en kreativ brug af asken fra afdøde, vil der være en betydelig

risiko for, at der opstår nye og potentielt stødende anvendelser.

Man kan, hvis smykker med aske fra afdøde bliver en mulighed,

forvente at finde legemlige rester i omløb, og med årene kan man

forvente flere. Det bliver måske ikke et særsyn at støde på aske-

smykker og dermed legemlige rester, og dette risikerer at under-

minere den almindelige opfattelse af den værdighed og respekt,

som legemlige rester afkræver os. Pårørende, der afgiver bestilling

på et smykke, vil have særlige følelser knyttet til genstanden, men

udenforstående har ikke mulighed for at erkende, hvad det er, man

har i hænderne. Som følge heraf kan man også være bekymret for,

at der over tid etableres handel med genstande indeholdende aske

fra afdøde.

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Anbefaling 3

1 rådsmedlem (Rasmus Willig) anbefaler, at spredning af asken

fra afdøde andre steder end på åbent hav tillades.

Dette rådsmedlem tilslutter sig begrundelserne i anbefaling 2 for at

udvise tilbageholdenhed i forhold til forslagene om at opbevare urner

i private hjem og den kreative anvendelse af aske fra afdøde, men

anbefaler ikke, at deling af asken fra afdøde tillades.

Rådsmedlemmet har lagt vægt på følgende betragtninger:

Forslaget må som udgangspunkt kræve et samtykke fra den afdøde.

For dette rådsmedlem er det afgørende, at asken fra afdøde enten

forbliver samlet og nedsættes i et gravsted eller kolumbarium eller

spredes på et passende, sømmeligt sted. Rådsmedlemmet aner-

kender, at aske fra afdøde i sammensætning og udtryk er noget

andet end lig eller ligdele, men dette gør ikke, at den samlede aske

ikke har afdødes krav på integritet og værdighed og en sikring af

gravfreden. Dette sikres bedst af den nuværende regulering, som

ud over nedsættelse på godkendte gravpladser kun tillader spred-

ning over åbent hav. Rådsmedlemmet finder dog, at spredning af

asken fra afdøde godt kan finde sted andre steder end på åbent

hav, uden at det forstyrrer de levende eller medvirker til etablerin-

gen af gravpladser. En tilstrækkelig afsides og grundig spredning

burde være mulig, således at de nødvendige forholdsregler kan

tages for at sikre sig, at ingen personer oplever en stødende eller

usømmelig omgang med asken.

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Hvad er sagen?

eller skal den kremeres i et krematorium?

”Lig skal enten begraves eller brændes”. Sådan lyder § 1 i begravelsesloven.

Lig kan ikke forblive som sådan, men må finde et hvilested. Som den, der anmoder

om begravelse, skal man derfor vælge: skal den afdøde krop begraves i jorden,

”

I centrum for denne udtalelse står kremering som begravelsesteknik. Kremering,

eller ’ligbrænding’ som det kaldes i dansk ret, finder sted i dertil indrettede krema-

torier, godkendt af kirkeministeren. Umiddelbart efter brændingen samles al asken

i urner, som forsynes med krematoriets segl og afdødes navn. Skal asken hensæt-

tes i kolumbarium (betegnelsen for en urnehal), skal urnen være af et holdbart

materiale (ler, sten, bronze). Skal asken nedsættes i jorden, kan urnen bestå af

andet materiale (jern, træ, pap). Får man urnen udleveret, skal det opgives til

krematoriet, hvor urnen skal anbringes. Alternativt kan asken spredes over åbent

hav, hvis det er afdødes ønske.

Gennem årene er et stigende antal afdøde blevet kremeret. I dag (2024) er det

87,9% af alle døde, der kremeres. I 2000 var der tale om 71,8%. I 2024 udgjorde

antallet af askespredninger 11% af alle kremerede, en fordobling siden 2015.

Der er forskel på, hvilke overvejelser begravelse og kremering giver anledning til.

En jordfæstelse kan give anledning til en række overvejelser over måden, hvorpå

begravelseshandlingen skal finde sted, og på hvilken måde gravstedet efterfølgen-

de skal forvaltes. Hovedsagen er, at graven på en kirkegård tilbyder en ufravigelig

lokation, hvor mindet om den afdøde kan knytte sig til de fysiske rester.

Til forskel herfra giver kremeringen af liget et restprodukt i form af en urne med

asken fra den afdøde. I slægt med respekten for det jordfæstede legeme kalder

asken på en agtelse, men den tilbyder også andre muligheder for at praktisere et

sorg- og erindringsarbejde. Hovedsagen er, at asken fra kremerede afdøde på en

anden måde end det jordfæstede legeme, er mobilt. Stederne og måderne hvorpå

mindet om den afdøde kan knytte sig til de fysiske rester, er mangfoldige, og det

kan synes som om, kun fantasien sætter grænser.

Asken er, som et resultat af eller en rest ved kremering, et ’senere stadie’ af perso-

nens forsvinden. Mens liget har den genkendelighed, der gør, at det uden videre

lader sig forbinde med en person, bærer asken ikke nogen mindelser om en per-

son. Man skal vide, at netop denne aske er et produkt af forbrændingen af netop

denne afdøde person. Da asken ikke bærer nogen træk, der tillader en genkendel-

Gennem årene er

et stigende antal

afdøde blevet

kremeret. I dag

(2024) er det 87,9%

af alle døde, der

kremeres. I 2000 var

der tale om 71,8%.

I 2024 udgjorde

antallet af aske-

spredninger 11%

af alle kremerede,

en fordobling

siden 2015

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

se af personen, vedlægges der da også en identificeringsmarkør ved urnen med

den afdødes aske.

Levende individer gør krav på respekt for personen. Og dette krav om respekt

ophører ikke uden videre med personens død. Den afdødes krop har en fysisk

integritet, som kalder på beskyttelse. Det er derfor vanskeligt at betragte den nyligt

afdøde alene som et lig forstået som organisk materiale under nedbrydning, idet

der er stor lighed med den afdøde og den menneskelige form som sådan. Spørgs-

målet er, hvorledes det forholder sig med asken fra en afdød, placeret i en urne

eller i en anden genstand. På den ene side ligner det ikke den afdøde eller den

menneskelige form som sådan. Men på den anden side er en urne på en skænk

ikke kun en genstand, men rummer også et element af en person, ligesom et

smykke med asken fra en afdød ikke kun er et smykke, men også rummer legems-

rester fra en person.

”

Borgerforslagene ønsker på forskellig vis en mere lempelig omgang med asken

fra afdøde. Spørgsmålene, som begge borgerforslag på forskellig vis stiller, kan

siges at handle om

nye steder og nye genstande:

på hvilke nye måder kan man

på etisk forsvarlig vis forestille sig at pleje omgang med asken fra afdøde? Kan

asken fx tage varigt ophold andre steder end ved nedsættelse i gravsted, place-

ring i kolumbarium og spredning over åbent hav? Kan asken eventuelt anvendes

i andre sorgbearbejdende eller erindrende steder eller genstande, end gravstedet

og kolumbariet?

Det Etiske Råd har fulgt med i den offentlige debat om emnet. Ved siden af de

to borgerforslag, som kirkeministeren har bedt Det Etiske Råd udtale sig om,

kredser den offentlige debat om lempeligere regler for askedeling og spredning

af aske andre steder end på åbent hav. Dette giver fire områder, hvor mulige

ændringer lader sig forestille. Andre ændringer af lovgivning og myndigheders

praksis lader sig selvsagt forestille, men det er disse fire, som Det Etiske Råd

anser for de væsentligste:

Deling af asken fra afdøde

Spredning andre steder end på åbent hav

Placering af urner i eget hjem

Smykker indeholdende aske fra afdøde

Borgerforslagene

ønsker på forskellig

vis en mere lempelig

omgang med asken

fra afdøde

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Deling af asken fra afdøde

I den offentlige debat har det været diskuteret, om askedeling med

henblik på at nedsætte asken på to kirkegårde burde tillades. Kollegiet

af biskopper har foreslået at udvide muligheden for askedeling såle-

des, at det bliver muligt at nedsætte asken på to kirkegårde.

Begrun-

delsen lyder, at folk ofte har tilknytning til forskellige steder. I dag skal

man som udgangspunkt stedes til hvile i det sogn, man er død i, men

man kan anmode om plads i et andet sogn. Og asken kan kun deles,

hvis den ene halvdel skal til udlandet eller spredes over havet. Med

denne ændring vil det blive muligt at dele asken på flere lokationer af

betydning for den afdøde eller de pårørende.

Spredning andre steder end på åbent hav

I den offentlige debat har det været diskuteret om spredning af aske

andre steder end på åbent hav burde tillades. Danske Bedemænd

har foreslået, at det bliver muligt at sprede asken fra afdøde på land-

jorden, på steder hvor det kan foregå på en sømmelig måde, der ikke

generer andre.

Placering af urner i eget hjem

Borgerforslaget ”Giv forældre retten til at kunne sige farvel i eget tem-

po og træffe velovervejede beslutninger omkring deres barns urne”

ønsker at gøre det lovligt at opbevare urneasken fra afdøde i eget

hjem. Mere præcist ønsker forslaget at gøre det lovligt for forældre,

der har mistet et barn, at opbevare urnen hjemme i et år efter døds-

faldet. Begrundelsen lyder, at der kan være et andet, forlænget behov

for afsked med et barn afgået ved døden. I en periode på op til et år

skal det derfor være muligt for forældre at tage afsked med barnet og

at træffe en velovervejet beslutning om endeligt hvilested.

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Det Etiske Råd forholder sig i denne udtalelse generelt til spørgsmålet

om placering af urner i eget hjem, og forholder sig altså ikke til eventu-

elle begrænsede forslag, enten i form af tidsafgrænsninger eller i form

af en reduceret målgruppe i form af mindreårige.

Smykker indeholdende aske fra afdøde

Borgerforslaget ”Mindesmykker af aske” ønsker en lovliggørelse af

brugen af aske fra afdøde i smykker. Borgerforslaget gør sig nogle

observationer og stiller nogle spørgsmål: Hvorfor er det ikke lovligt

i Danmark, når nu det er en mulighed i visse andre lande? Hvad er

forskellen på at sprede aske til havs og så indlejre en del af asken i et

smykke? Hvis pårørende er uenige om brugen af asken, kunne man

så ikke forestille sig en registrering af den afdødes ønsker?

Der er tradition for, at smykker anvendes til erindring om afdøde. Dels

det smykke, der arves fra en afdød, som selv har båret det, og som

derfor etablerer en relation til den afdøde. Dels det smykke, der rum-

mer et lille billede af den afdøde.

Den afgørende forskel er selvfølgelig, at de to ovenfor forholder sig

alene til personen som erindret eller afbildet, mens et smykke med

aske angår den afdødes fysiske integritet. Og muligvis er smykker

særligt velegnede til at indgå i sorg- og mindeprocesser. De er bær-

bare, håndterbare, kan holdes og er stedse nærværende. Et smykke

kan være en måde at opleve nærhed på, da det kan opbevares helt

tæt på huden.

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Hvilke er de

etiske hensyn?

og myndighedernes praksis en balancering af forskellige hensyn.

Begravelsesloven begrænser den omgang, man kan pleje med asken fra afdøde,

af hensyn til en række parter. Hensynet synes at være beskyttelsen af den afdøde,

af de pårørende og af samfundet. Som sådan udgør den aktuelle begravelseslov

Det skal bemærkes, at en række hensyn, særligt de der angår samfundets inte-

resser, også lader sig beskrive som en forskel i interesser, alt efter om man er

levende eller død. Her kan de levende have fælles interesser i, at der finder en

brug af afdødes kroppe sted, som man finder nyttig eller anerkendelsesværdig.

Det kan være samfundet, der har en kollektiv interesse i brugen af afdøde kroppe

til lægevidenskabelige studier eller til organtransplantation, men det kan også være

pårørende, der ønsker at gøre brug af asken fra afdøde til deres egne individuelle

sorg- og mindeprocesser.

”

Afdøde

Begravelsesloven beskytter i første omgang den afdødes integritet og værdig-

hed. Spørgsmålet om hvordan man skal behandle afdøde kroppe eller den aske,

der bliver tilbage efter kremering, er et udslag af den værdighed, som vi tilkender

ethvert levende individ. Respekt for den afdødes ønsker, krop og rester spejler en

respekt for den unikke person, som ikke længere er til. En konsekvens er, at de

ønsker, personen forud for sin død har udtrykt om egen begravelse eller kremering,

respekteres. Indbygget i hensynet til den afdøde ligger en diskussion om, hvor

længe et sådant hensyn gør sig gældende. Hvor længe efter døden vedbliver det

afdøde individ og evt. rester fra det afdøde individ med at være beskyttelsesvær-

digt? Grundlæggende rettigheder, såsom retten til respekt for privatliv og respekt

for selvbestemmelse, udstrækkes til afdøde personer, men beskyttelsen aftager,

’som tiden går’, så at sige, og modsatrettede interesser begynder at veje tungere.

Tidens gang kan siges løbende at minimere afdødes lidt mere svævende karakter

af person med en integritet at respektere.

Pårørende

Beskyttelsen af den afdødes integritet og værdighed, og den noget flydende for-

pligtelse til ikke at objektivere eller tingsliggøre den afdøde krop eller asken derfra,

er også en måde at tilgodese de pårørendes interesser. Gennem respekten for den

afdøde respekteres de pårørendes følelsesmæssige tilknytning til en nu afdød per-

Hvor længe efter

døden vedbliver det

afdøde individ og

evt. rester fra det

afdøde individ med

at være beskyttelses-

værdigt?

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

son. Det er en fælles anerkendelse af, at den afdøde krop for pårørende fortsætter

med at legemliggøre den person, der var engang. Også når der er tale om asken

efter en kremering. Det kan være svært at afgøre, om de enkelte regler er sat i

verden af hensyn til den afdøde selv eller af hensyn til de efterladte. De to parters

interesse kan være svære at adskille. En konsekvens er, at de pårørendes ønsker

kan optræde stedfortrædende, hvis den afdødes ønsker ikke er kendte.

Pårørende har dog også egne interesser i form af et behov for et passende sor-

garbejde og muligheder for at mindes den afdøde, og de flugter ikke uden videre

med afdødes ønsker. Pårørendes behov står netop i centrum for diskussioner om

urners placering i hjemmet, askedeling, spredning andre steder end over åbent

hav og fremstillingen af smykker med aske fra afdøde.

Samfundet

Samfundets - eller de øvrige levendes, som ikke er pårørende - interesse, angår

i høj grad risikoen for at møde eller at støde ind i uønskede oplevelser med aske

fra afdøde. En konsekvens er, at kun nogle af de ønsker, personen forud for sin

død har udtrykt om egen begravelse eller kremering, bør respekteres, og at det

etiske rationale bag, handler om

risikoen

for at træffe aske på steder, der opleves

som upassende. Samfundsinteressens karakter af ordensopretholdelse mellem

de levende og de døde gør den konkrete sammenhæng for omgangen med aske

fra afdøde vigtig. Den etiske bedømmelse kommer derfor til at handle om hvad

det skal

betyde,

hvis man møder aske i form af urner, smykker eller som spredt på

landjord, og hvad

sandsynligheden

for at støde ind i aske under forskellige forhold:

i en urne i hjemmet, spredt i fx en skov, nedsat på egen grund eller inkorporeret

i et smykke.

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Hvad er den aktuelle

retstilstand?

fra de almene bestemmelser er værd at fremhæve

Omgangen med afdøde – og dermed også asken fra kremerede – reguleres af

’Lov om begravelse og ligbrænding (Begravelsesloven)’. Loven er fra 1975, men er

løbende blevet revideret, senest i 2023. Udvalgte dele af de første tre paragraffer

§ 1.

Lig skal enten begraves eller brændes.

§ 2.

Begravelse skal ske på folkekirkens kirkegårde eller andre af

kirkeministeren godkendte gravpladser. […]

§ 3.

Ligbrænding skal ske i krematorier, der er godkendt af

kirkeministeren.

Stk. 2.

Asken skal nedsættes på en af de begravelsespladser, der er

nævnt i § 2, stk. 1, eller anbringes på et andet sted, der er godkendt af

kirkeministeren.

Stk. 3.

Asken kan spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har

ønsket dette. Kravet om skriftlighed kan fraviges, når det er utvivlsomt,

at det var afdødes ønske, at asken skulle spredes over åbent hav.

Begravelsesmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt kravet om

skriftlighed kan fraviges. […]

Stk. 4.

Biskoppen kan tillade, at der forholdes med asken på anden

sømmelig måde end nævnt i stk. 2 og 3, når der foreligger et bestemt

udtalt ønske herom fra afdøde.

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

De praktiske konsekvenser af begravelsesloven for omgangen med aske

fra afdøde er, at:

Urner skal nedsættes på en kirkegård, anbringes i et kolumbarium

(urnehal) eller nedsættes på andre begravelsespladser, som Kirke-

ministeriet har godkendt.

Nedsættelse af en urne på privat grund kræver tilladelse fra

biskoppen. Ønskes asken nedsat på privat grund, kan det kun ske

med tilladelse fra biskoppen i det stift, hvor grunden er beliggen-

de, som kan være det samme stift, som afdøde boede i. Flere be-

tingelser skal være opfyldt, f.eks. skal grunden være på mere end

5.000 kvadratmeter, og der skal ske tinglysning. Endvidere må der

på det sted, hvor urnen nedsættes, ikke anbringes sten, mindes-

mærke eller andet, der kendetegner stedet som begravelsesplads.

I Kirkeministeriets vejledning til stiftsøvrighederne forklares det, at

ministeriet som fast praksis meddeler afslag på ansøgninger om

tilladelse til spredning af asken over landjorden.

Asken kan spredes over åbent hav. Ønskes asken spredt over

åbent hav, træffes afgørelsen af begravelsesmyndigheden, som er

det lokale sogn, hvor afdøde boede. Afdødes skriftlige samtykke

skal følge anmodningen om kremering. Spredning skal ske på en

sømmelig måde, uden at det vækker opsigt. Det skal bemærkes,

at rådet i sit arbejde med dette emne er blevet gjort opmærksom

på, at der ingen kontrol finder sted, med om den udleverede aske

spredes, som der er givet tilladelse til.

Der kan gives tilladelse til askedeling, men kun hvis ønsket

er begrundet i afdødes tilknytning til et andet land, fx hvis det

ønskes, at en del af asken nedsættes i Danmark, mens resten

føres til en kirkegård i udlandet, hvor den afdøde er opvokset.

Der kan også gives tilladelse til askedeling, hvis en del af asken

nedsættes på en kirkegård, mens den resterende del af asken

spredes over åbent hav. Der gives ikke tilladelse til nedsættelse

af aske på to kirkegårde.

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Det er ikke tilladt at anbringe en urne i hjemmet. I Kirkeministeriets

vejledning til stiftsøvrighederne forklares det, at ministeriet altid

har meddelt afslag på ansøgninger om tilladelse til anbringelse

af askeurner i hjemmet. Begrundelsen lyder, at en sådan anbrin-

gelse vil kunne indebære en tilsidesættelse af de etiske hensyn,

der ligger til grund for begravelseslovens bestemmelser.

Dansk lovgivning forholder sig ikke til kreativ anvendelse af aske

fra afdøde. I tilfældet med smykker indeholdende aske fra afdøde

ville det kræve en tilladelse fra biskoppen, som både anså den

afdødes ønske for at være udtalt, anvendelsen sømmelig, og en

accepteret form for askedeling. Intet i den eksisterende praksis

tyder på, at en sådan tilladelse vil blive givet.

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Hvordan er

reguleringen i

andre lande?

Ser man på, hvorledes der i andre lande plejes omgang med asken fra afdøde,

viser der sig betydelige forskelle. I USA og Storbritannien er man forholdsvis

lempelige, mens Tyskland, Norge og delvist Sverige pålægger klare begrænsnin-

ger. Formålet med denne korte oversigt er ikke at give et detaljeret kendskab til

lovgivning i de udvalgte lande, men at give et indtryk af forskelligheden i normer og

lovgivning, når det gælder omgangen med aske fra afdøde.

USA

I USA findes der ingen føderal lovgivning, der forbyder privat opbevaring af kreme-

ret aske, spredning af aske på land eller alternativ brug af aske fra afdøde. Øn-

skes asken spredt over vand gælder den føderale Clean Water Act, der kræver, at

kremerede rester spredes mindst tre sømil fra land, og at miljømyndigheder (EPA)

orienteres inden for 30 dage. Aske kan også nedlægges i en urnegrav på en offent-

lig kirkegård eller i et kolumbarium. I en række delstater er det, med grundejerens

samtykke, også tilladt at begrave en urne på privat grund.

Enkelte stater stiller krav til transporten af asken (fx at en autoriseret bedemand

skal stå for fragten), men derudover er der typisk intet til hinder for at have urnen

i hjemmet. Generelt må aske spredes i naturen med grundejerens tilladelse, men

det kan igen afhænge af delstatens regler. Der er intet specifikt forbud i amerikansk

lov mod kreativ brug af asken fra afdøde. Når først asken er udleveret til familien,

kan der frit disponeres.

Storbritannien

I England og Wales findes der ingen lovgivning, der forbyder privat opbevaring af

kremeret aske, spredning over land eller vand eller kreativ brug af aske fra afdø-

de. Praksis bygges i stedet op via forskrifter og lokal forvaltning. Ifølge Cremation

Regulations (2008) skal krematoriet udlevere asken til ansøgeren eller en person,

vedkommende har udpeget.

I Skotland gælder tilsvarende regler i Burial and

Cremation Act (2016).

Miljø- og sundhedsmyndigheder har udstedt vejledninger

for askespredning, særligt i følsomme områder, mens kirkegårde og kommuner

regulerer fx urnenedlæggelser. Ønsker man at sprede asken, skal man altid søge

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

grundejerens eller myndigheders tilladelse, og det anbefales, at man kontakter mil-

jømyndigheder før spredning i vand eller natur, da visse områder har miljømæssige

retningslinjer. I praksis betyder det, at man frit kan sprede asken over privat eller

offentligt område, såfremt de relevante tilladelser er indhentet. Udleverede urner

kan også begraves på kirkegårde, i kirkegrave, i et kolumbarium eller på privat

grund, så længe grundejeren giver tilladelse.

Det er værd at lægge mærke til, at friheden til at gøre kreativt brug af asken fra

afdøde i både USA og England har ført til et væld af praksisser. Således tilbyder

den engelske kæde af bedemandsforretninger Dignity en guide til de, der ønsker

at gøre kreativt brug af asken fra afdøde.

Her peges på en række muligheder, og

der anvises også mulige kommercielle operatører. Hvor mange der benytter sig af

disse muligheder, vides ikke. Der peges bl.a. på, at man kan:

Tage asken på en rejse og sprede den i lande af betydning for afdøde

Inkorporere en del af asken i et smykke til minde om afdøde

Sprede asken ved hjælp af fyrværkeri

Nedsætte asken i egen have

Få en tatovering hvor asken fra afdøde er blevet inkorporeret

Sprede asken i rummet ved hjælp af vejrballoner

’Plante’ asken som et træ ved hjælp af særligt nedbrydelige urner

Sprede asken ved hjælp af duer

Få trykt en vinyl-LP hvor asken fra afdøde er blevet inkorporeret

Opbevare en del af asken i en legetøjsbamse

Indføje asken i en skulptur

Tyskland

I Tyskland har man en ’Friedhofspflicht’, dvs. pligt til at begrave afdøde på kirkegår-

de. De enkelte delstaters ’Bestattungsgesetze’ foreskriver også, at urneaske skal

nedlægges på kirkegårde eller et andet godkendt gravsted, fx i en urnegrav (jord-

grav eller kolumbarium). Privat opbevaring af urner anses som en overtrædelse af

pligten. Som hovedregel er spredning af aske forbudt i Tyskland. Enkelte delstater

har indført særlige parceller på kirkegårde (’Streuflächen’ eller ’Streuäcker’), hvor

spredning er tilladt. Undtagelsesvis (fx i delstaten Bremen) kan myndighederne

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

udstede dispensation til askespredning på privat grund, hvis afdøde har begæret

det skriftligt.

Der findes ingen lovgivning, der specifikt adresserer kreativ brug af

asken fra afdøde. ’Friedhofspflicht’ indebærer, at asken bør forblive samlet med

henblik på nedsættelse.

Sverige

Svensk lov forbyder privat opbevaring. Urner skal opbevares på krematoriet eller

hos begravelsesmyndigheden, indtil den skal nedsættes eller spredes. Det er så-

ledes lovpligtigt, at urnen først kan hentes ud til den konkrete begravelseshandling

eller spredning. Asken skal normalt nedsættes på en kirkegård eller i et kolumbari-

um. Dette skal ske inden for ét år efter kremeringen, med mulighed for dispensati-

on hvis særlige grunde foreligger. Det vil sige, at pårørende har op til et års be-

tænkningstid med henblik på at beslutte endelig nedsættelse eller spredning – men

asken kan ikke opbevares i eget hjem. Askespredning uden for kirkegårdsområder

kræver tilladelse fra Länsstyrelsen. Ifølge retningslinjer bør asken spredes mindst

300 meter fra nærmeste bebyggelse og 300 meter fra kystlinjen. Enhver ansøgning

skal begrundes med henvisning til afdødes testamente eller ønske. Lovgivningen

nævner ikke kreativ brug af asken fra afdøde. Håndteringen er bundet op på enten

nedsættelse eller spredning ved særlige lejligheder. Da deling og spredning kræver

tilladelse, er privat videre forarbejdning ikke reguleret.

Norge

Ifølge norsk lov (’gravplassloven’)

er opbevaringen af urner i hjemmet ikke tilladt.

Urnen skal sikres og opbevares hos krematoriet eller ved kirkegårdsmyndighe-

den indtil begravelsen. Asken skal som udgangspunkt nedsættes på en offentlig

kirkegård, det kan være i en anonym mindelund, en navnegrav eller en familiegrav

på kirkegården. Nye naturområder for urner (fx skovområder) kan anlægges af

kommunen, men er stadig kirkegårdsjord juridisk set. Der kan gives tilladelse til

spredning af aske for vinden hvis der søges herom. Anmodningen kan foretages

af afdøde eller af pårørende, men dispensation gives kun hvis det kan sandsynlig-

gøres at det var afdødes ønske. Loven præciserer, at asken normalt skal ned-

sættes i jord, og at det fx ikke er tilladt at dele asken mellem spredning og begra-

velse.

Der er intet konkret forbud mod kreativ brug af asken fra afdøde, men da

opdeling af asken ved spredning er udtrykkeligt forbudt, forhindrer dette antageligt,

at asken opdeles til flere formål.

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Hvilke etiske hensyn

er i spil og hvordan er

de aktuelt vægtet?

Der er tre primære etiske begreber i spil i begravelsesloven: ønsker, sømmelig-

hed og den offentlige orden. Selvbestemmelse er udgangspunktet for begravel-

sesloven. I første omgang den afdødes ønsker til egen videre færd, men da den

afdødes ønsker i mange tilfælde ikke er nedfældet eller kendte, videregår selv-

bestemmelsesretten til de nærmeste pårørende og deres ønsker til den videre

færd. Selvbestemmelsen er dog indskrænket af hensynet til sømmelighed og den

offentlige orden.

”

Indenfor de rammer, der er beskrevet i begravelsesloven, råder personer selv over

hvilke måder, der skal disponeres over deres egen døde krop. Dette er beskrevet

i begravelseslovens § 8, som udpeger den afdødes fremsatte ønsker som det

primære beslutningsgrundlag. Her er der særligt tale om to grundlæggende valg,

der historisk set har været omstridte, nemlig valget mellem en kirkelig eller bor-

gerlig bisættelse og valget mellem jordfæstelse eller kremering. Begravelsesloven

understreger i begge tilfælde, at den afdødes ønsker skal efterkommes. Og hvis

den afdødes ønsker ikke kendes, så bygger loven på den antagelse, at afdødes

nærmeste pårørende vil betragte det både som en ret og en pligt at drage omsorg

for, at afdødes formodede ønske efterleves. Er der forskellige opfattelser af, hvad

afdødes ønsker bestod i, er det nærmeste pårørende, der afgør sagen

Det skal bemærkes, at fastlæggelse af rammerne for, hvordan der skal forholdes

med ens krop efter døden, og hermed også bestemme, hvor man ønsker at blive

begravet og hvordan begravelseshandlingen skal forløbe, anerkendes som en del

af retten til respekt for privatliv, jf Den Europæiske Menneskeretskonventions

artikel 8. Dette blev fastslået af den europæiske menneskeretskommisson i en sag,

hvor en tysk borger havde fået afslag af tyske myndigheder på at måtte sprede sin

aske over landjorden på sin ejendom efter sin død.

Dette udgjorde dog ikke en krænkelse af borgerens ret til respekt for privatliv, lød

afgørelsen. Begrundelsen var, at en række nationale begrænsninger, såsom forbud

mod spredning af aske på landjord, havde til hensigt at varetage den offentlige

orden. Det kunne være at sikre (1) et fredeligt hvilested for jordiske rester, (2) en

Selvbestemmelse er

udgangspunktet for

begravelsesloven

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

passende behandling af lig og krematorieaske, (3) beskyttelsen af den offentlige

sundhed og den offentlige orden og desuden (4) planlægningsmuligheder for by- og

vejudvikling. Alle lande, lød det, har retlige indskrænkninger af selvbestemmelsen

og i den sammenhæng er ’ordre public’-hensyn både nødvendige og legitime.

I begravelsesloven udgør ordens- og sømmelighedshensyn netop sådanne ’ordre

public’-hensyn og dermed etiske begrundelser for indskrænkninger i afdøde og

pårørendes selvbestemmelse.

Foreningen Liv & Død har i 2022 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt

1004 respondenter med henblik på at beskrive danskernes forhold til døden.

Her dukker enkelte spørgsmål og besvarelser op, som er interessante for denne

udtalelse og diskussionen om befolkningens ønsker.

På spørgsmålet ”Hvilke

ritualer synes du har betydning for at mindes

den afdøde også længe efter afholdelse af begravelsen/bisættelsen?”

svarer de følgende andele, at det har ”stor/meget stor betydning”:

At besøge kirkegården eller begravelsespladsen, hvor afdøde

er bisat/begravet

59%

At have egne, personlige ritualer for at mindes afdøde

53%

At besøge et sted af særlig betydning for den afdøde

49%

At have en dag, hvor man mindes de døde i fællesskab (f.eks.

Allehelgensaften)

26%

At kunne tage urnen med hjem

19%

På spørgsmålet ”Oplevede

du, at du eller den afdøde havde ønsker eller

forventninger til bisættelsen/begravelsen, som ikke kunne imødekom-

mes?”

fremgår det af svarene, at ca. hver femte (18%) havde oplevelser

med ønsker – enten egne eller afdødes – der ikke kunne imødekommes

ved begravelsen/bisættelsen. Resultaterne fordelte sig således:

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

At man ikke kunne få lov til at synge/spille salmer eller sange i

kirken, som man havde ønsket

32%

At man ikke kunne få lov til at sprede asken over land

20%

At man ikke kunne få lov til at opbevare urnen med afdødes aske

i eget hjem

10%

På spørgsmålet ”Hvilke

af følgende forhold kunne du ønske dig var

mulige?”

(Her var der angivet en række fastlagte svarkategorier med

mulighed for at svare ’ja’, ’nej’ eller ’ved

ikke’

ud for hver af dem)

fordelte svarene sig således:

At få min egen eller mine afdødes aske spredt over land

32%

At opbevare afdødes urne med asken i eget hjem

17%

At blive begravet på min egen ejendom

12%

At blive begravet sammen med et kæledyr

14%

At blive vandkremeret

11%

”

Til sammenligning var der blot én enkelt respondent, der ønskede at få sin aske

presset til en diamant, mens én anden ønskede at få sin aske skudt af med en raket.

Allerede kravet om bisættelse udgør en begrænsning af selvbestemmelsesretten.

Der er krav om at jordfæstelse eller ligbrænding finder sted inden 8 dage efter

dødsfaldet. Der kan dog søges dispensation om at forlænge fristen til 14 dage.

En sådan tidsmæssig ramme har oplagte sundhedsmæssige hensyn, men der er

i Begravelsesloven også anført et hensyn til sømmelighed og orden. Det vil være

usømmeligt at træffe lig på steder, hvor de normalt ikke lader sig finde og i en

’form’ de normalt ikke har (begravet eller brændt).

Allerede kravet

om bisættelse udgør

en begrænsning af

selvbestemmelses-

retten

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er usømmeligt. Ordet i sig selv forkla-

rer ikke så meget, det betegner blot det, som på stødende vis strider mod bestem-

te sociale, moralske eller etiske normer. Men da det her netop er de selvsamme

normer der er til debat, er ordet ikke særligt vejledende. I stedet kan man under-

søge, hvordan omgangen med ordens- og sømmelighedsargumenter går for sig på

områder beslægtet med omgangen med aske fra afdøde.

En første indkredsning handler om myndighedernes praksis. Som nævnt giver

begravelseslovens § 3, stk. 3 mulighed for, at stiftsøvrigheden kan tillade, at der

forholdes med aske på ’anden sømmelig måde’. Janne Rothmar Herrmann har i en

gennemgang af sager afgjort af Kirkeministeriet fra 2001-2009 indkredset, hvordan

’anden sømmelig måde’ i denne periode er blevet fortolket.

”

Herrmann konkluderer, at praksis viser, at sømmelighedsbegrebet frem for alt

angår hensynet til at udsondre de døde til særlige områder for afdøde, og at andre

måder at afhænde på må have en facon, der ikke vækker opsigt eller kommer

til at markere en begravelsesplads. ”Det bærende hensyn”, konkluderer hun, ”er

således ordensprincippet og hensynet til de levende”.

Som konsekvens heraf gav

man i den undersøgte periode som fast praksis tilladelse til spredning af aske på

havet (på de samme vilkår som i 2008 blev tilladt ved lov), mens man som hoved-

regel ikke gav tilladelse til spredning af aske på landjorden, jf. Kirkeministeriets

vejledning til stiftsøvrighederne.

At ordens- og sømmelighedshensynet er møntet

på de levende kan muligvis være med til at forklare tilbageholdenheden med at

tillade spredning af aske på landjorden og i søer og vandløb, mens det er tilladt på

åbent hav. Til søs er risikoen for at nogen oplever afhændelsen af aske på uvente-

de steder minimal, samtidig med at asken absorberes i det store alt, sammenlignet

med at blive afhændet et mere lokaliserbart sted.

En anden måde at indkredse, hvad sømmelighed i omgangen med aske kunne

handle om, er ved at opholde sig ved lig eller legemlige rester anvendt eller op-

bevaret på måder, der afviger fra sømmelighedens normale krav.

Ifølge Sundhedsloven er det muligt at testamentere sit legeme til forsknings- eller

undervisningsmæssig brug. En sådan videnskabelig brug af lig etablerer således et

særligt rum, hvor de normale standarder for usømmelighed (opskæring, partering)

suppleres af en betragtning om, hvorvidt brugen i netop denne sammenhæng,

er anerkendelsesværdig. Kombinationen af samtykke og anerkendelsesværdigt

formål opløser usømmeligheden. Lignende lader sig iagttage i forbindelse med

organtransplantation og med udtagelsen af kønsceller fra afdøde med henblik på

assisteret reproduktion – begge en behandlingsorienteret brug af ligdele. Begge er

Til søs er risikoen

for at nogen oplever

afhændelsen af aske

på uventede steder

minimal, samtidig

med at asken

absorberes i det

store alt, sammen-

lignet med at blive

afhændet et mere

lokaliserbart sted

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

omdiskuterede i bioetikken, men samtykke fra afdøde og et behandlingsmæssigt

sigte gør, at der i hvert fald ikke længere er tale om usømmelig behandling af lig.

En tredje indkredsning handler om fortidsminder. Afgørende for definitionen af for-

tidsminder er også, om der skønnes at være et anerkendelsesværdigt formål med

en opgravning og evt. udstilling. Fortidsminder udgør et eksempel på, at afdødes

interesser aftager over tid, men også på, at arkæologiske undersøgelser som

udbygger den eksisterende viden om historien, sådan som fx Grauballemanden

eller Egtvedpigen, vurderes at have et anerkendelsesværdigt formål, som opløser

usømmeligheden i behandlingen af de legemlige rester.

Som disse indkredsninger antyder, kunne sømmeligheden i en anden brug af asken

fra afdøde muligvis bedømmes ud fra en lignende målestok: lader et anerkendel-

sesværdigt formål sig beskrive? Det er dog et åbent spørgsmål, om et anerkendel-

sesværdigt formål kun kan relatere til et fælles samfundsmæssigt gode, sådan som

brugen af lig til forsknings- og undervisningsmæssig brug, eller om mere afgrænse-

de og private formål også bør kunne regnes for anerkendelsesværdige.

I den offentlige debat om omgangen med aske fra afdøde refereres der ofte til ven-

dingen ’usømmelig omgang med lig’. Vendingen genfindes så nogenlunde i straf-

felovens § 139, stk. 1: ”Den, som krænker gravfreden eller gør sig skyldig i usøm-

melig behandling af lig, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder”. Ganske

sigende er paragraffen en del af 15. kapitel, der omhandler forbrydelser mod den

offentlige orden og fred. Spørgsmålet er, om termen ’usømmelig omgang med lig’

kan tilbyde nogen vejledning i spørgsmålet om omgangen med aske fra afdøde?

Usømmelig omgang med lig dækker over en række forhold, herunder samleje med

lig, lemlæstelse af lig, bortskaffelse af lig, transport og opbevaring af lig, plyndring

af lig samt ikke anerkendelsesværdig udstilling af lig. Usømmelig behandling af

lig dækker dermed hovedsageligt handlinger, som også ville være uacceptable i

forhold til levende, fordi de krænker personens værdighed og integritet.

Et eksempel på en sag om usømmelig transport og opbevaring af lig, som måske

kan give et vink om, hvad ordens- og sømmelighedshensynet også går ud på, er

en afgørelse fra 1998. Den tiltalte iførte sin afdøde far lædertøj, støvler, styrthjelm

og rygsæk og fjernede derefter liget fra sygehuset, bandt det til bagsædet på sin

motorcykel og transporterede liget rundt på Sjælland. På turen fotograferede han

liget med cigar, avis og en halvfyldt øl i lommen. Efter fire timer kørte han selv på

politistationen med liget. Baggrunden for turen – og som også blev lagt til grund for

dommen – lød, at personen havde kørt turen som en afsked med sin far, som han

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

følte sig stærkt knyttet til. Turen gik til steder, som faderen holdt af, og som de ofte

havde besøgt sammen. Sønnen sikrede sig, at liget ikke kom til skade under turen.

Domstolen fandt ikke desto mindre, at transportformen ikke var sømmelig eller

passende for en afdød, og idømte en ret så lav straf på 10 dagbøder

á 200 kroner.

Hvad viser dommen? Dommen fremhæver, at motorcykelturen ikke var passende

for en afdød,

men dermed også, at det ikke nødvendigvis var en køretur på mo-

torcykel, der i sig selv udgjorde det usømmelige, men at der blev gjort noget, der

ikke var passende for en afdød. I dette tilfælde blev den afdøde på en meget synlig

måde bragt ud i samfundet og brød derved med det ordensprincip, der kan siges at

råde i Begravelsesloven.

”

Professor i bioret, Janne Rothmar Herrmann, kalder i en analyse af sagen trans-

porten af den døde far for et brud med ’grundnormen’ for ordens- og usømmelig-

hedsbegrebet, nemlig adskillelsen mellem det levende og det døde. Afdøde skal

adskilles fra de levende og placeres på et særligt sted for afdøde. Handlinger, som

er legitime eller trivielle, når det drejer sig om levende, kan altså blive illegitime, når

det drejer sig om afdøde.

Usømmeligheden peger dermed i to retninger. Dels i retning af den afdøde, men

også i retning af de levende, der kunne føle et ubehag ved at støde på et lig på et

uventet sted. Ordens- og sømmelighedsbetragtningerne handler om, at det ikke er

passende for lig at optræde uden for vanlig tid og sted, men det er også upassen-

de for en levende at kunne støde på lig steder, hvor de ikke hører til.

Spørgsmålet er nu, hvordan dette ’ordens- og sømmelighedsprincip’ stiller sig til

omgangen med aske fra afdøde? Er det med aske fra afdøde, som det er med lig?

Her springer det i øjnene, at aske er en

legemlig rest

og ikke selve liget. En grund-

læggende overvejelse kunne være, om ikke ’den

etiske dynamik’

i omgangen med

aske lader sig sammenligne godt med omgangen med lig (hvor og på hvilke vilkår,

kan man træffe på lig eller ligrester), mens

intensiteten

i oplevelsen (oplevelsen af

et lig på forkerte eller uvante sted over for oplevelsen af aske forkerte eller uvante

steder) er ret så forskellig?

Handlinger, som er

legitime eller trivielle,

når det drejer sig om

levende, kan altså

blive illegitime,

når det drejer sig

om afdøde

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Noter

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

Mindesmykker af aske.

“Kremeringer og spredninger 2000-2024”, Danske Krematoriers Landsforening. Statistik

Snart kan du måske blive begravet to steder - TV 2

Begravelsesloven

Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom m.v.\n(Til stiftsøvrighederne)

Giv forældre retten til at kunne sige farvel i eget tempo og træffe velovervejede beslutninger

omkring deres barns urne.

The Cremation (England and Wales) Regulations 2008: guidance for cremation authorities and

crematorium managers - GOV.UK

Burial and Cremation (Scotland) Act 2016

What to Do With Ashes After Cremation | 20 Unique Ideas | Dignity

Gesetz über das Friedhofs- und Bestattungswesen in der Freien Hansestadt Bremen vom 16.

Oktober 1990 - Transparenzportal Bremen

Begravningslag (1990:1144) | Sveriges riksdag

Lov om gravplasser, kremasjon og gravferd (gravplassloven) - Lovdata

Om askespredning - regjeringen.no

Herrmann, Janne Rothmar: Retten om de døde. Jurist- og økonomforbundets forlag, 2016, s. 89.

”Danskerne og Døden”. Foreningen Liv&Død, 2022. Undersoegelse-LivDoed-2022.pdf

Herrmann, Janne Rothmar: Retten om de døde. Jurist- og økonomforbundets forlag, 2016, s. 93.

Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom m.v.\n(Til stiftsøvrighederne)

Herrmann, Janne Rothmar: Retten om de døde. Jurist- og økonomforbundets forlag, 2016, s. 126.

Herrmann, Janne Rothmar: Retten om de døde. Jurist- og økonomforbundets forlag, 2016, s. 78.

Det Etiske Råd

Omgangen med aske fra afdøde

UER, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Udtalelse fra Det Etiske Råd: ’Omgangen med aske fra afdøde’

Ørestads Boulevard 5

2300 København S

[email protected]

nationaltcenterforetik.dk