Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 340
Offentligt
3073645_0001.png
Styrket mobilitet
– STRATEGI FOR MOBILITET OG INFRASTRUKTUR
SEPTEMBER 2025
for et hovedstadsområde
i udvikling
•
•
•
•
•
S-togseksprestunnel København H – Hellerup
BRT på linje 150S, 200S og 400S
Udbygning af supercykelstinettet
Udbygning af rute 16 ml. Frederiksværk og Hillerød
Hastighedsnedsættelser på udvalgte bynære motorveje
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 340: Henvendelse af 30/9-25 fra KKR Hovedstaden og Regionen Hovedstaden om mobilitetsstrategi for hovedstadsområdet
3073645_0002.png
Hovedstadsområdet er hele Danmarks vækstmotor. På knap 6 pct. af
Danmarks areal bor næsten en tredjedel af befolkningen, og ca. 43 pct.
af værditilvæksten skabes i hovedstadsområdet. Trængslen og mobili-
tetsudfordringerne er allerede i dag store og vil fortsat vokse i fremti-
den. Det er derfor afgørende vigtigt, at udfordringerne håndteres med
rettidig omhu, så det i fremtiden fortsat er attraktivt at bosætte sig og
udvikle virksomheder i hovedstadsområdet.
Hovedstadens 29 kommuner og Region Hovedstaden står sammen om styrket
mobilitet og infrastruktur, der skal understøtte et sammenhængende hovedstads-
område, der er et godt sted at bo, leve og drive virksomhed. Sammen har de 29
kommuner og regionen fået udarbejdet en
tværgående mobilitetsanalyse for ho-
vedstadsområdet,
der udgør et kvalificeret og detaljeret vidensgrundlag for beslut-
ninger om nødvendige indsatser til at styrke mobiliteten i hovedstadsområdet.
Analysen viser, at frem mod 2035 forventes befolkningstallet i hovedstadsområdet
at stige, og det vil kunne ses i trafikken, hvor der hver dag vil være 800.000 flere
ture. Allerede i dag er både den kollektive transport, vejnet og cykelstier ved at
blive overbelastet. Analysen viser, at det bliver værre, hvis der ikke gøres noget for
at begrænse trængslen. Analysen peger på, at der er flere muligheder for at opnå
gode effekter på støj, forurening, sundhed og tilgængelighed ved at udbygge den
kollektive trafik og supercykelstinettet.
I KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden er der bred politisk enighed om, at det
er nødvendigt at forbedre mobiliteten og infrastrukturen i hovedstadsområdet, og
det står klart, at markante, statslige investeringer i styrket mobilitet i hovedstads-
området er en forudsætning for at lykkes.
Hovedstadens 29 kommuner og Region Hovedstaden har siden 2016 arbejdet for
realiseringen af en række fælles prioriterede infrastrukturprojekter i hovedstadsom-
rådet,
de 7+3 VIP infrastrukturprojekter.
Det er fortsat af højeste prioritet, at disse
projekter gennemføres.
2
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 340: Henvendelse af 30/9-25 fra KKR Hovedstaden og Regionen Hovedstaden om mobilitetsstrategi for hovedstadsområdet
3073645_0003.png
Mobiliteten og infrastrukturen i
hovedstadsområdet skal styrkes
De 29 kommuner i hovedstadsområdet er af meget forskellig karakter
og med forskellige mobilitetsbehov. København er, sammen med Fre-
deriksberg, omsluttet af ringkommunerne og et opland med fem fingre
ud i landet med det øvrige område imellem sig samt Bornholm. Der er
behov for forskellige løsninger i den tætte by i forhold til områder, hvor
der er længere mellem byerne og adgangen til den kollektive transport.
Hovedstaden hænger tæt sammen med resten af Danmark og Sydsverige i Greater
Copenhagen-metropolregionen, hvor der især er en vigtig kobling til Region Sjæl-
land. Samtidig er hovedstadsområdet et vigtigt internationalt forbindelsesled via
havne, Københavns Lufthavn og den kommende Femernforbindelse.
Kommunerne og regionen er optagede af, at hovedstadsområdet også i fremtiden
skal være vækstmotor for hele Danmark og derfor har gode betingelser for virksom-
heder og arbejdspladser, der samtidig er med til at skabe udvikling i resten af landet.
Det kræver gode mobilitetsmuligheder, der understøtter sammenhæng på tværs
og har en kvalitet og kapacitet, der kan imødekomme behov hos både indbyggere,
pendlere, erhvervstransport og virksomheder i hovedstadsområdet og fra resten af
landet samt for godstransport og turister.
VISION
Sikre bedre mobilitet og mindske trængsel og
støj
>
>
Så folk kan komme til og fra arbejde uden unødigt
tidsspild
For at sikre vækst og udvikling
PEJLEMÆRKER
Fælles og tværgående
relevans i hovedstadsområdet
Styrke en sammenhængende hovedstadsregion
og et integreret arbejdsmarked
>
>
Så der er gode kollektive transportmuligheder
For at sikre nem tilgængelighed til arbejdspladser,
en mobil arbejdsstyrke og friere bevægelighed
Styrke sammenhæng
og fremkommelighed
Nedbringe CO
2
-udledning fra
trafik og trafikinvesteringer
Sikre bæredygtige, klimavenlige løsninger
>
>
For at reducere udledning af CO
2
e
Løsninger der er cirkulære og reducerer brug af
råstoffer
Øge folkesundhed
Sikre, at hovedstaden fortsat er et godt sted at
bo, leve og drive virksomhed
>
>
Hvor trafikstøj, bl.a. langs de store veje, reduceres
Så der er gode muligheder for aktiv transport
- såsom cykling
$
$
Bidrage til en mere attraktiv
kollektiv transport
Økonomisk bæredygtighed
3
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 340: Henvendelse af 30/9-25 fra KKR Hovedstaden og Regionen Hovedstaden om mobilitetsstrategi for hovedstadsområdet
3073645_0004.png
Hovedstadsområdet er den region i Danmark, hvor problemer med trængsel er
størst. Størstedelen af landets borgere bor i regionen, og sammen med høj by-tæt-
hed bidrager det til kompleksitet i mobilitetsudfordringerne, der kendes fra hoved-
stadsområder andre steder i verden. Kompleksiteten kalder på, at der skal findes og
arbejdes med løsninger, der går på tværs af hovedstadskommunerne og som også
tænkes sammen med de tilgrænsende områder.
Det er vigtigt, at der nationalt løbende investeres i infrastrukturen, så mobilitets-
mulighederne vedligeholdes, opgraderes og klimasikres i takt med udviklingen, så
hovedstadsområdet ikke sander til i trængsel og støj og begrænser geografiens
udvikling. Samtidig er der behov for højere prioritering af kollektive og aktive trans-
portformer, der understøtter sundhed og mere bæredygtige løsninger.
Udfordringer med mobiliteten i 2035
Den tværgående mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet
viser, at fra 2025 til 2035
forventes det samlede antal daglige ture i hovedstadsområdet at stige med 8 pct.
jævnt fordelt på transportformer. Det betyder bl.a., at der forventes 290.000 flere
gangture, 110.000 flere cykelture, 80.000 flere ture med kollektiv transport og 310.000
flere bilture dagligt i 2035 sammenlignet med 2025.
Det forventes, at kørte kilometer i motorkøretøjer stiger med 10 pct. frem mod 2035,
og at 45 pct. af bilturene forventes at være under 5 km og 16 pct. under 2 km. Selv om
bilejerskabet og antallet af kørte kilometer med bil forventes at stige, forudser analy-
sen en reduktion i CO
2
-udslippet fra trafikken på 10 pct. i 2035, i høj grad som følge af
overgangen til elbiler.
Analysen viser også en forventet stigning i lastbiltrafikken og en samlet stigning i
trængslen på vejnettet samt kapacitetsudfordringer i den kollektive transport, selv
med nye planlagte tiltag som automatiske S-tog og nye metrolinjer. Særligt uden for de
centrale kommuner som København og Frederiksberg vil bilen få en mere dominerende
rolle, hvilket udfordrer både kollektiv transport og cykling i disse områder. Udviklingen
vil betyde, at der kommer 3 pct. flere støjbelastede boliger i hovedstadsområdet.
CO
2
4
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 340: Henvendelse af 30/9-25 fra KKR Hovedstaden og Regionen Hovedstaden om mobilitetsstrategi for hovedstadsområdet
3073645_0005.png
Fælles prioriterede mobilitets- og
infrastrukturprojekter
Kommunerne i KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden prioriterer og anbefaler en række
mobilitets- og infrastrukturprojekter, der kan imødegå nogle af de fremtidige udfordringer for
mobiliteten i hovedstadsområdet.
De nye mobilitets- og infrastrukturprojekter har som forudsætning, at de projekter, som var med
i kommunernes og regionens udspil fra 2016, de
7 + 3 VIP Infrastrukturprojekter,
gennemføres.
De 7+3 VIP infrastrukturprojekter udgjorde rygraden i hovedstadsregionens interessevaretagel-
se frem mod Infrastrukturplan 2035 fra 2021. I Infrastrukturplan 2035 er hovedparten af de 7+3
projekter afspejlet; enten med fuld finansiering eller med finansiering af yderligere undersøgel-
ser frem mod virkeliggørelse.
Kommunerne i KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden er fortsat enige om, at de 7+3 VIP
infrastrukturprojekter skal prioriteres, herunder at der arbejdes for en rettidig og fuld realisering
af de 7+3 VIP infrastrukturprojekter, der er finansieret i Infrastrukturplan 2035. Hertil kommer at
arbejde for at konkretisere de af projekterne, der aktuelt kun er medtaget som analyseprojekter
i Infrastrukturplan 2035.
Arbejdet med at følge fremdriften og varetage hovedstadsregionens interesser i forhold til 7+3
VIP infrastrukturprojekterne, fortsætter uændret, hovedstaden samtidig prioriterer nye fælles
mobilitets- og infrastrukturprojekter.
De 7 + 3 prioriterede infrastrukturprojekter
(2016)
Færdiggørelse af hhv. Hillerød- og Frederikssundsmotor-
vejene
Forbedringer af Kystbanen
Ring 5 Syd – motorvejsforbindelse fra Frederikssundsvej
til Køge
Automatisering af S-tog
Letbane fra Gladsaxe til Nørrebro
Østlig Ringvej – sænketunnelsløsning øst om Prøvestenen
til lufthavnen
Direkte togforbindelse fra Roskilde til Kastrup Lufthavn
Nye fælles mobilitets- og infrastrukturprojekter
(2025)
Opgradering af S-togsforbindelser
Prioriteret indsats: S-togseksprestunnel mellem Køben-
havn H og Hellerup
Styrket BRT-betjening på tværs
Prioriteret indsats: BRT på linje 150S, 200S og 400S
Styrket cykelinfrastruktur
Prioriteret indsats: Udbygning af supercykelstinettet
Styrket mobilitet i yderområder
+
Ombygning af Hillerød Station
Forlængelse af metroen fra Ny Ellebjerg til Hvidovre
Hospital og Rødovre Centrum, samt forlængelse fra Ny
Ellebjerg til Bispebjerg
Forlænge S-banen fra Farum til Hillerød
Udbygning af Rute 16 ml. Frederiksværk og Hillerød
Støjhåndtering
Prioriteret indsats: Hastighedsnedsættelser på udvalgte
bynære motorveje
Gode trafikale knudepunkter
5
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 340: Henvendelse af 30/9-25 fra KKR Hovedstaden og Regionen Hovedstaden om mobilitetsstrategi for hovedstadsområdet
3073645_0006.png
Opgradering af S-togsforbindelser
S-toget er rygraden i hovedstadsområdets kollektive transport. Der er behov for et nationalt
fokus på at løse kapacitetsudfordringer i den kollektive transport og udbygge, hvor presset er
størst. Det kræver udvidelse af forbindelser samt løbende styrkelse af kapacitet, frekvens og
kvalitet via opdateret togmateriel, signalsystemer, baneinfrastruktur mv. En løsning med en
ekstra tunnel gennem det centrale København vil kunne give forbedringer til hele S-togsnet-
tet og vil sammen med opgradering af Kystbanen og etablering af et vendespor ved Carlsberg
Station styrke rettidighed, høj frekvens og hastighed på det samlede net.
PRIORITERET INDSATS: S-TOGSEKSPRESTUNNEL KØBENHAVN H OG HELLERUP
Løse flaskehalsproblematikken på S-togsnettet med en
S-togseksprestunnel mellem Køben-
havn H – Hellerup.
Løsningen skal muliggøre en samlet højere frekvens i hele nettet, øge antal
afgange og reducere rejsetider og flaskehalsproblemerne i hele det nuværende system. En
konkret løsning af linjeføringen afventer resultaterne af den igangværende analyse af en hel-
hedsplan for jernbanen i hovedstadsområdet.
PEJLEMÆRKER:
Styrket BRT-betjening på tværs
Der er behov for nationalt fokus på at styrke højklasset kollektiv transport på ikke-banebetjen-
te korridorer og forbinde by- og erhvervsområder. Der er i stigende grad behov for at kunne
bevæge sig på tværs af fingrene og sikre sammenhæng via et attraktivt, kollektivt system.
BRT-betjening med separate busbaner på dele af det strategiske busnet vil forbedre regularite-
ten, sikre sammenhængen og øge passagerkomforten.
Skal en styrket BRT-betjening blive en realitet, forudsætter det, at der findes bedre modeller
end de hidtidigt foreslåede for kommunernes deltagelse i finansieringen. Udover de tre foreslå-
ede BRT-linjer fastholdes fokus på muligheder for flere BRT-linjer i hovedstadsområdet.
PRIORITERET INDSATS: BRT PÅ LINJE 150S, 200S OG 400S
•
BRT på linje 150S:
Der etableres en BRT-linje i korridoren betjent af linje 150S, der er en ik-
ke-banebetjent strækning, som forbinder Nordsjælland med det centrale København.
•
BRT på linje 200S:
Der etableres en BRT-linje i korridoren betjent af linje 200S, der er en
central korridor på tværs af flere S-togslinjer og som forbinder bl.a. bolig- og erhvervsområ-
der med fire S-togsstationer (Friheden St.- Buddinge St.).
•
BRT på linje 400S:
Der etableres en BRT-linje i korridoren betjent af linje 400S, der i Ring
4-korridoren betjener bl.a. store erhvervsområder og andre områder med et højt passager-
potentiale. BRT i Ring 4 vil forbinde fem S-togslinjer på tværs (Ishøj St. – Lyngby St.).
PEJLEMÆRKER:
6
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 340: Henvendelse af 30/9-25 fra KKR Hovedstaden og Regionen Hovedstaden om mobilitetsstrategi for hovedstadsområdet
3073645_0007.png
Styrket cykelinfrastruktur
I hovedstadsområdet er cykling en udbredt transportform med større potentiale, da pendlings-
afstandene mange steder er relativt korte. Cykling er både godt for sundheden, for klimaet og
for reduktion af trængsel og støj. Både på de lange stræk på f.eks. supercykelstier og på de
korte stræk til og fra trafikale knudepunkter. Der er behov for, at staten tager et større ansvar
for at understøtte cyklisme i hovedstadsområdet. Det kan indebære flere midler til cyklisme,
herunder større andel og mere strategisk statslig finansiering af projekter, der kan muliggøre
større tværgående cykelprojekter.
PRIORITERET INDSATS: UDBYGNING AF SUPERCYKELSTINETTET
Der bør etableres et fuldt udbygget supercykelstisystemet, så nettet består af i alt ca. 850 km.
Det vil forbinde store dele af hovedstadsområdet med cykelstier af høj kvalitet, kendetegnet
ved god tilgængelighed, god fremkommelighed, høj komfort samt sikkerhed for cyklisterne. Ud-
rulningen af supercykelstier bør understøttes af en samlet, tværgående koordinering. Erfaringen
fra de 16 allerede etablerede ruter er, at cykeltrafikken i gennemsnit er steget med 87 pct.
PEJLEMÆRKER:
$
$
Styrket mobilitet i yderområder
Sammenhæng på tværs i hovedstadsområdet bør prioriteres fra nationalt hold med løsninger,
der også sikrer gode mobilitetsmuligheder i yderområderne. Det handler bl.a. om at have et
kollektivt transportilbud i form af lokalbaner og busser med god sammenhæng til det øvrige
strategiske net, og et vejnet i yderområder, der er udbygget til at håndtere pendling i bil til ho-
vedstadsområdet.
Der er brug for at styrke togforbindelser i Nordsjælland ved at investere i hurtigere og hyppi-
gere lokaltog og gennem forundersøgelser at undersøge mulighederne for yderligere S-togfor-
bindelser, som kan forbinde købstæderne. Styrket mobilitet i yderområder kræver et generelt
fokus i den statslige planlægning samt finansiering og prioritering af indsatser, der tilgodeser
disse hensyn.
Der skal undersøges og fremmes indsatser med fokus på:
• Fleksible og behovsstyrede kollektive løsninger som fx mere Flexbus eller Nærbus
• Alternative mobilitetsformer som delemobilitet og samkørsel
• Styrkelse af lokalbaners kvalitet, hastighed og frekvens
•
Parkér og Rejs-anlæg
PRIORITERET INDSATS: UDBYGNING AF RUTE 16 ML. FREDERIKSVÆRK OG HILLERØD.
Ruten bør udbygges til motortrafikvej med supercykelsti for at forbedre fremkommeligheden for
borgerne i området til mange arbejdspladser i det øvrige hovedstadsområde.
PEJLEMÆRKER:
7
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 340: Henvendelse af 30/9-25 fra KKR Hovedstaden og Regionen Hovedstaden om mobilitetsstrategi for hovedstadsområdet
3073645_0008.png
Støjhåndtering
Gener og sundhedspåvirkninger fra trafikstøj fylder meget for borgerne i hovedstadsområdet, og
derfor er håndtering af støj en vigtig prioritet. Med stigende trafik, blandt andet fra flere lastbiler
fra den kommende Femern-forbindelse, vil støjudfordringerne blive forøget i de kommende år.
Mobilitet og vækst skal understøttes samtidig med, at de miljø- og sundhedsmæssige påvirk-
ninger af trafikstøj skal minimeres. Der er behov for en overordnet statslig opmærksomhed på
sundhedseffekterne af trafikstøj, der følges op med statslig finansiering af støjreduktion i hoved-
stadsområdet, så antallet af støjbelastede boligområder reduceres markant.
Desuden skal der undersøges og fremmes indsatser, der mindsker trafikstøj som
• Flere statslige puljemidler til støjreducerende tiltag på de kommunale veje
• Overdækning af bynære motorveje
• Overflytning af gods fra lastbiler til tog
PRIORITERET INDSATS: HASTIGHEDSNEDSÆTTELSER PÅ UDVALGTE BYNÆRE MOTORVEJE
For at reducere trafikstøj bør der indføres hastighedsnedsættelser til 90 km/t på de bynære
motorveje i Motorring 4 og motorvejene inden for Ring 4 samt udvalgte bynære motorveje i ho-
vedstadsområdet, hvor viden viser, at særligt mange borgere er støjbelastede. Hastighedsned-
sættelserne skal være en forsøgsordning og en løsning på støjudfordringerne, indtil der indføres
andre løsninger til håndtering af støjen fra de bynære motorveje fx støjskærme eller overdæk-
ninger.
PEJLEMÆRKER:
Gode trafikale knudepunkter
Borgernes muligheder for at få en sammenhængende rejse og for at bruge kollektiv og aktiv
transport styrkes gennem gode trafikale knudepunkter med velfungerende skiftemuligheder
mellem transportformer. Det gælder både regionale knudepunkter, der forbinder by og yder-
områder med fx Hillerød Station, og for knudepunkter mellem forbindelser i den tættere by, der
også giver gode muligheder for kombinationsrejser.
Der skal undersøges og fremmes indsatser, der etablerer og opgraderer flere trafikale knude-
punkter med fokus på:
• Skiftemuligheder mellem flere kollektive transportmidler fx S-tog, bus eller metro
• Højklasset cykelparkering og -adgang
• Attraktive, trygge og let tilgængelige skiftesteder med fx toiletter og ventemuligheder
•
Plads til alternative mobilitetsformer fx delecykler og nogle steder også delebiler
•
Parkér og Rejs-anlæg ved udvalgte knudepunkter.
PEJLEMÆRKER:
8