Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 339
Offentligt
3073624_0001.png
Transportminister Thomas Danielsen
Folketingets transportordførere
Folketingets Transportudvalg
Dokumentnummer
2076622
Dato
19 september 2025
CVR nr: 29 89 65 69
EAN nr: 5798000016798
Bedre takster, både for unge og i landområderne
Kære transportminister og transportordførere
Vi ser i Movia frem til de planlagte forhandlinger om at styrke den kollektive transport. Mange borgere er i
dagligdagen afhængige af en god kollektiv transport. Ministerens ekspertudvalg har afleveret gennemarbej-
dede og brugbare anbefalinger. Nu skylder vi brugerne af den kollektive transport at gennemføre mærk-
bare forbedringer, og fra Movias side deltager vi meget gerne i de drøftelser.
Det er væsentligt, at ekspertudvalgets forslag om bedre og enklere økonomiske rammer og rammevilkår for
trafikselskabernes arbejde med nye mobilitetsformer gennemføres. Herudover er der to af ekspertudval-
gets takstforslag, som vi særligt vil bede jer være opmærksomme på.
Bedre takster til unge og studerende:
Vi kan lave langt bedre takster til unge og studerende, og vi bakker
helt op om ekspertudvalgets anbefalinger på dette område, så alle unge får 25 pct. rabat på rejsekortet. I
Movias bestyrelse vil vi gerne gøre opmærksom på, at der er behov for, at også lærlinge og studerende på
de videregående uddannelser får adgang til ungdomskort på samme vilkår som gymnasieeleverne.
Vi tror, at det vil understøtte den reform, som Folketinget har besluttet vedrørende ungdomsuddannelserne,
og at det vil være med til at højne opfattelsen af erhvervsskolerne og de faglige ungdomsuddannelser. Det
er ikke gratis. Vores analyser viser, at det koster ca. 28 mio. kr. mere om året. Men forslaget vil målrettet
være en hjælp for unge på erhvervsskolerne.
Vi synes også, at det er tid til at tænke lidt ud af boksen, så vi - når teknologien er udviklet til det
kan til-
byde alle uddannelsessøgende et mere fleksibelt ungdomskort med prisloft. Så i stedet for at købe ung-
domskort hver måned, kan de unge rejse på deres rejsekort med rabat, og rejser de ofte nok til og fra skole
til, at et ungdomskort bedre kunne betale sig, rejser de gratis resten af måneden.
Movia har bedt konsulenthuset EY beregne, hvad disse forbedringer vil koste, og resuméet er vedlagt.
Indtil for få år siden kunne de foreslåede forbedringer håndteres inden for den afsatte ramme på finanslo-
ven. Men med de gennemførte reduktioner på over 200 mio. kr. årligt, er det nødvendigt med en øget bevil-
ling.
Trafikselskabet Movia
Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby
DK
+45 36 13 14 00
[email protected]
moviatrafik.dk
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 339: Henvendelse af 29/9-25 fra Trafikselskabet Movia om bedre takster, både for unge og i landområderne
3073624_0002.png
Ensartede takster i landområderne:
Trafikselskaberne har længe ønsket at få mulighed for at kunne tilbyde
fleksible løsninger som samkørsel i landområder som en del af den kollektive transport. Men en af udfor-
dringerne er, at de fleksible løsninger i dag har andre
og ofte dyrere
takster end bus og tog. Det gør det
sværere for kunderne
og det kan opfattes som uretfærdigt at ens kollektive mobilitet fordyres, fordi kom-
munen eller regionen politisk vælger, at servicen skal tilbydes med flextrafik eller samkørsel fremfor en stor
rutebus, som der ikke er nok passagerer til. Det gør det også unødigt dyrt at bo i landområderne. Ekspert-
udvalget lægger op til, at der åbnes op for en bedre sammenhæng mellem taksterne i busserne og de flek-
sible løsninger, og at ungdomskort og pendlerkort kan bruges på tværs af alle transportformer. Movia har
igangsat en analyse af, hvordan en model kan udformes, og hvad den vil koste. De øvrige trafikselskaber
deltager i dette arbejde, og vi glæder os til at dele beregningerne med jer, når de er gennemført.
Venlig hilsen
Kirsten Jensen
Formand
Gert Jørgensen
Næstformand
Side 2 / 2
Trafikselskabet Movia
Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby
DK
+45 36 13 14 00
[email protected]
moviatrafik.dk