TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 335
Offentligt

SAMLENOTAT

25. september 2025

2025-3355

Europa-Kommissionens forslag til forordning

om oprettelse af Connecting Europe-facilite-

ten (CEF) for perioden 2028-2034, og om æn-

dring af forordning (EU) nr. 2024/1679 og

ophævelse af forordning (EU) nr. 2021/1153

KOM (2025) 547

Nyt notat.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har ved KOM(2025) 547 af 16. juli 2025

fremsat forslag til forordning om oprettelse af Connecting Europe-

faciliteten (herefter CEF) og om ændring af forordning (EU) nr.

2024/1679 og ophævelse af forordning (EU) nr. 2021/1153.

Forslaget fastsætter retsgrundlaget for CEF for perioden efter

2027 (2028-2034). Programmets overordnede målsætning er at

udvikle og modernisere de transeuropæiske net inden for transport

(herunder militær mobilitet) og energi, og at lette det grænseover-

skridende samarbejde inden for vedvarende energi, samtidig med

at der tages højde for de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser

og lægges vægt på synergivirkningerne mellem sektorerne.

I alt foreslår Kommissionen, at der afsættes ca. 81,4 mia. EUR i

2025-priser, svarende til ca. 607,4 mia. kr. Heraf afsættes ca. 51,5

mia. EUR (ca. 384,3 mia. kr.) til transportområdet, herunder mili-

tær mobilitet, og ca. 29,9 mia. EUR til energiområdet (ca. 223,1

mia. kr.).

Med forslaget defineres for perioden 2028-2034, hvilke projektty-

per inden for områderne transport og energi, der er støtteberetti-

gede; kriterierne for evaluering; støtteprocentsatserne og kriteri-

erne for den efterfølgende projektadministration for de projekter,

der bliver udvalgt til støtte.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 2/20

Regeringen ser positivt på, at der med forslaget lægges op til at

tildele støtte til infrastrukturprojekter med høj europæisk mer-

værdi inden for områderne transport og energi. Regeringen finder

det ligeledes væsentligt, at transportprojekter af fælles interesse

fortsat skal kunne søge om og få tildelt CEF-støtte, selvom projek-

terne måtte være fuldt finansieret på ansøgningstidspunktet. Der-

udover finder regeringen det væsentlig, at forordningen faciliterer

og fremmer investeringer i grænseoverskridende energiinfra-

struktur, der bidrager til et effektivt indre marked for energi og

fuldførelsen af energiunionen.

For så vidt angår principperne for tildeling af CEF-støtte, finder

regeringen det positivt, at CEF-finansieringsmekanismen fortsat

beror på excellence-princippet, hvor midlerne konkurrenceudsæt-

tes, og hvorved de kvalitativt bedste og mest relevante projekter

udvælges til at modtage støtte.

Regeringen finder det centralt, at drøftelser vedrørende CEF ikke

foregriber forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle

ramme for 2028-2034.

Der er oversendt grund- og nærhedsnotat den 25. september 2025.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM(2025) 547 af 16. juli 2025

fremsat forslag til forordning om oprettelse af Connecting Europe-

faciliteten og om ændring af forordning (EU) nr. 2024/1679 og op-

hævelse af forordning (EU) nr. 2021/1153. Forslaget er oversendt til

Rådet den 3. september 2025 i dansk sprogversion. Forslaget er

fremsat med hjemmel i TEUF artikel 172, første paragraf, og artikel

194(2).

Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 194. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Sektorretsakterne om oprettelse og udvikling af transeuropæiske

net på transport- og energiinfrastrukturområdet fastlægger Unio-

nens politiske retningslinjer på områderne, mens nærværende rets-

akt definerer rammen for, hvilke projekttyper inden for de to sekto-

rer, der kan opnå EU-støtte, og på hvilke betingelser.

CEF har tidligere haft en tredelt struktur bestående af transport,

energi og digitalisering. Nærværende forslag fokuserer alene på

transport og energi og er oprettet med henblik på at fremme inve-

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 3/20

steringer i transeuropæiske transport- og energinet og mobilisere fi-

nansiering fra både den offentlige og den private sektor. Digitalise-

ring adresseres i andre støtteordninger i Kommissionens forslag til

den flerårige finansielle ramme for Unionen.

3. Formål og indhold

Forslaget fastsætter retsgrundlaget for CEF for perioden 2028-

2034.

Forslaget

afløser

den

nuværende

CEF-forord-

ning (2021/1153) og ændrer TEN-T forordningen (EU) 2024/1679.

Det tilføjes i TEN-T forordningen, at dual-use krav til infrastruktu-

ren også kan fastsættes ved udstedelsen af gennemførelsesretsakter.

TEN-E forordningen (EU) 2022/869 berøres ikke.

Forslagets formål er at modernisere og færdiggøre de transeuropæ-

iske net inden for transport- og energisektoren med henblik på at

understøtte udviklingen af det indre marked og fremme samhørig-

heden. Formålet er videre at fremme militær mobilitet på det trans-

europæiske transportnet; at lette grænseoverskridende samarbejde

på området for vedvarende energi og at facilitere synergier mellem

transport- og energisektoren.

I transportsektoren bidrager CEF til EU's langsigtede mål om fær-

diggørelse af TEN-T-hovednettet senest i 2030, og, hvor det er rele-

vant, fremskridt hen imod færdiggørelsen af det samlede TEN-T-net

senest i 2050 gennem forberedende undersøgelser.

I energisektoren supplerer CEF rammerne for de transeuropæiske

energinet (TEN-E) og udvælgelsen af projekter af fælles interesse og

projekter af gensidig interesse. CEF supplerer også samarbejdsme-

kanismer, der er fastsat i Forvaltningsforordningen (EU 2018/1999)

og direktivet om fremme af vedvarende energi ((EU) 2018/2001)

fsva. grænseoverskridende VE-projekter og finansieringsmekanis-

men for vedvarende energi.

For transport- og energiinfrastruktur vil CEF fokusere på projekter

med en klar grænseoverskridende dimension, som supplerer inve-

steringer under de nationale og regionale partnerskabsplaner.

CEF-programmet foreslås implementeret ved at videreføre de kon-

kurrenceudsatte ansøgningsrunder, der siden 2014 har vist høj gen-

nemførelsesgrad og bidraget med væsentlig EU-merværdi.

Finansieringsstruktur

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 4/20

Forslaget indeholder et samlet budget på 81,4 mia. EUR i 2025-pri-

ser, svarende til 607,4 mia. kr. Heraf afsættes 51,5 mia. EUR (384.3

mia. kr.) til transportområdet, herunder militær mobilitet med en

post på 17,6 mia. EUR (131 mia. kr.), og 29,9 mia. EUR til energiom-

rådet (223.1 mia. kr.). CEF-budgettet forhandles i regi af forhand-

lingerne om Kommissionens forslag til den flerårige finansielle

ramme (MFF) for 2028-2034.

Forslaget indeholder forenklinger af omkostningsmodellerne, med-

finansieringssatserne, inddragelsen af interessenter, udformningen

af programmets målsætninger samt overvågningen og rapporterin-

gen. CEF omfattes således af Kommissionens forenklingsdagsorden

under den flerårige finansielle ramme for 2028-2038.

For transport- og energiinfrastruktur vil CEF fokusere på projekter

med en klar grænseoverskridende dimension, som supplerer inve-

steringer under de nationale og regionale partnerskabsplaner.

Til forskel fra den gældende CEF-forordning åbner Kommissionen

op for, at støtte til et projekt kan omdirigeres - uden en fornyet kon-

kurrenceudsættelse - til andre underprojekter inden for det samme

overordnede, "globale", projekt. Herigennem ønsker Kommissionen

at sikre en effektiv allokering af de tildelte midler.

Kommissionen foreslår, at CEF-programmet gennemføres i koordi-

nation med andre EU-programmer. Et projekt, der har modtaget

EU-støtte fra et andet program, vil også kunne modtage et bidrag

under CEF.

Endvidere foreslår Kommissionen, at projekter, der er fuldt ud fi-

nansieret af andre midler end gennem EU-støtte, ikke skal kunne

modtage CEF-støtte.

Endelig åbner Kommissions forslag mulighed for deltagelse af tred-

jelande gennem hel eller delvis associering i overensstemmelse med

målene i forslagets artikel 3 og i overensstemmelse med de relevante

internationale aftaler.

Transportinfrastruktur

I CEF-programmet prioriteres færdiggørelsen af TEN-T, herunder

særligt de Europæiske Transportkorridorer og de militære mobili-

tetskorridorer. Fokus for CEF-støtte vil være på etablering og udvik-

ling af grænseoverskridende forbindelser, fjernelse af flaskehalse,

fremme af interoperabilitet samt og digitale og grønne løsninger.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 5/20

Kommissionen foreslår, at man kan søge om støtte til transportpro-

jekter inden for følgende tre områder:

•

Projekter af fælles europæisk interesse med en grænseover-

skridende dimension til en anden medlemsstat. Forslaget er

bilagt en indikativ liste over grænseoverskridende projekter

af fælleseuropæisk interesse;

Projekter af fælleseuropæisk interesse, som medvirker til at

etablere et smart, modstandsdygtigt, dekarboniseret og bæ-

redygtigt transportnetværk;

Projekter af fælleseuropæisk interesse med en grænseover-

skridende dimension til et tredjeland (ikke-medlemsstat,

som fx Ukraine).

•

Militær mobilitet

En andel af transportmidlerne er øremærket til dual-use-infrastruk-

tur

langs EU’s fire

forhåndsudpegede militære mobilitetskorridorer,

herunder projekter der angår forstærkning af broer, tunneller,

havne og lufthavne, opgraderinger og modernisering af jernbaner til

tung transport samt digital informationsudveksling.

Energiinfrastruktur og grænseoverskridende vedva-

rende energi

Forslaget skal fungere som et vigtigt redskab til gennemførelse af

energiunionen og vil yde finansiering til to typer grænseoverskri-

dende energiprojekter:

•

Energiinfrastrukturprojekter inden for el-, brint-, smart

gas- og CO2-transport, som har en betydelig grænseover-

skridende virkning og har fået tildelt status som projekt af

fælleseuropæisk interesse (PCI) eller projekt af gensidig in-

teresse (PMI) i henhold til TEN-E-forordningen, der regule-

rer grænseoverskridende energiinfrastruktur.

Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende

energi og lagring, der er baseret på en samarbejdsaftale mel-

lem medlemsstaterne i henhold til direktivet om fremme af

vedvarende energi ((EU) 2018/2001).

•

Disse projekter er afgørende for:

1. at forbedre energiforsyningssikkerheden i EU og i nabo-

lande, der ikke er medlemmer af EU,

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 6/20

2. at dekarbonisere energisystemet,

3. at lette integrationen af vedvarende energikilder, både på

land og på havet,

4. at integrere energimarkederne bedre; og

5. at give husholdninger og virksomheder i Europa adgang til

energi til overkommelige priser.

Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

Kommissionen tillægges, i henhold til artikel 11, stk. 4, og artikel 13,

en tidsbegrænset bemyndigelse til: (i) senest 12 måneder efter for-

ordningens ikrafttræden ved delegeret retsakt at fastsætte nærmere

udvælgelses- og støttekriterier for grænseoverskridende vedva-

rende-energiprojekter og (ii) ved delegeret retsakt løbende at ajour-

føre de indikative lister over grænseoverskridende vedvarende-

energiprojekter og projekter af fælleseuropæisk interesse i bilaget.

Udkast til delegerede retsakter forelægges for en ekspertgruppe ud-

peget af medlemsstaterne. Europa-Parlamentet, og Rådet gives en

frist på to måneder til at gøre indsigelse efter fremsættelse. Parla-

mentet og Rådet kan tilbagekalde bemyndigelsen uden at det berø-

rer allerede gældende delegerede retsakter.

I nærværende forslag anvendes gennemførelsesretsakter til at fast-

lægge de arbejdsprogrammer, der regulerer udmøntningen af CEF-

midlerne, herunder ansøgningsrunder, prioriteringer og rammer

for støtteberettigede projekter. Endelig lægges der op til, at det

fremadrettet alene vil være Kommissionen, der tildeler støtte til en

given ansøgning. Det bemærkes desuden, at der i forslaget ikke

medtages en beskrivelse af tildelingskriterierne. Som noget nyt har

Kommissionen foreslået, at kriterier og procedure for udvælgelse af

grænseoverskridende projekter fastsættes i en delegeret retsakt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivnings-

procedure (TEUF artikel 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at de største flaskehalse og manglende

grænseforbindelser med fordel kan afhjælpes effektivt gennem et

centralt koordineret program for EU-medfinansiering, fordi om-

kostninger og gevinster ved grænseprojekter ellers risikerer at blive

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 7/20

fordelt ulige mellem medlemsstaterne, herunder henset til at om-

kostningerne forbundet med store grænseoverskridende forbindel-

ser vanskeligt vil kunne finansieres alene med nationale finansie-

ringskilder.

Det er derfor Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er

overholdt. Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder

også, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget er en forordning og vil derfor have direkte retsvirkning i

Danmark.

Forslaget kræver ikke ændringer i dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er en sektorretsakt fremsat under Kommissionens forslag

til den flerårige finansielle ramme, som fastlægger rammerne for

EU-budgettet for perioden 2028-34.

Udgiftsniveauet for CEF fast-

sættes således som led i de centrale forhandlinger om Unionens

flerårige finansielle ramme. Forslagets konsekvenser for det dan-

ske EU-bidrag er nærmere beskrevet i Finansministeriets notater

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for

2028-2034.

Forslaget har statsfinansielle konsekvenser, idet det samlede EU-

udgiftsniveau for 2028-2034 har direkte betydning for størrelsen

af EU’s årlige budgetter og dermed det danske EU-bidrag.

Der er

afsat en samlet ramme på 81,4 mia. EUR til CEF-T og CEF-E. Dan-

mark finansierer ca. 2 pct. af det samlede EU-budget, hvorfor den

danske andel udgør ca. 11,5 mia. DKK i perioden 2028-34.

Forslaget vurderes at indebære moderate administrative konse-

kvenser for medlemsstaterne, da udarbejdelsen af arbejdsprogram-

mer for støtteprogrammet indebærer løbende inddragelse og aktiv

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 8/20

stillingtagen til forslagenes prioriteter fra ministeriernes side. Der-

til kommer, at selve ansøgningsprocessen fortsat kræver involve-

ring af medlemsstaterne, der fortsat vil skulle agere som indgang

til Kommissionen og forvalte ansøgningsprocessen nationalt.

Omvendt er beslutningsprocessen for medlemsstaternes godken-

delse af Kommissionens anbefaling til de støtteberettigede projek-

ter ændret, så medlemsstaterne ikke længere mødes om dette.

Overordnet vurderes forslaget at kunne føre til en vis forøgelse af

den administrative byrde, da den øgede budgetmæssige fleksibili-

tet, som Kommissionen ønsker med forslaget, skal afspejles i en lø-

bende tilpasning og opdatering af de forskellige arbejdsprogram-

mer, som udstikker retningslinjerne for de prioriteter, som med-

lemsstaterne kan søge om støtte indenfor. Det bemærkes, at afledte

nationale udgifter som følger af EU-retsakter, afholdes inden for de

berørte ministeries eksisterende bevillinger, jf. budgetvejlednin-

gens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at fastslå de sam-

fundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.

Det forventes dog, at udbygning af mere sammenhængende TEN-T

og TEN-E vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er vanskeligt at fastslå de erhvervsøkonomiske konsekvenser af

forslaget. Under CEF I og CEF II har man fra dansk side haft et be-

tydeligt hjemtag på transportområdet til bl.a. Femern Bælt projek-

tet og Øresundsbroen samt Energiø Bornholm på energiområdet.

De negative erhvervsøkonomiske konsekvenser vil bestå i omkost-

ningerne forbundet med at søge CEF-midler. De omkostninger vil

skulle sammenholdes med hjemtaget fra dansk side.

Øvrige konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslagets danske sprogversion har været i høring i EU-specialud-

valget for transport og EU-specialudvalget for klima-, energi- og

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 9/20

forsyningspolitik fra den 3.

–

10. september 2025. Forud for hørin-

gen blev den engelske sprogversion sendt til EU-specialudvalget

for transport og EU-specialudvalget for klima-, energi- og forsy-

ningspolitik den 18. juli 2025.

Transportministeriet og Klima- Energi- og Forsyningsministeriet

har modtaget følgende høringssvar:

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv hilser Kommissionens forslag om etablering af

Connecting Europe Faciliteten (CEF) for perioden 2028-2034 vel-

kommen. Helt overordnet er vi meget tilfredse med, at der lægges

op til en markant forøgelse af midlerne under CEF.

Med den geopolitiske udvikling er energipolitik i stigende grad ble-

vet et sikkerhedspolitisk anliggende. Europas forsyningssikkerhed

og strategiske uafhængighed afhænger af, at vi hurtigt får etableret

en robust, integreret og fremtidssikret infrastruktur på tværs af

medlemslandene. CEF er et centralt redskab til at realisere denne

målsætning. En velfungerende, moderne og robust infrastruktur

danner ligeledes fundamentet for høj mobilitet og øget sammen-

hængskraft, hvilket er et afgørende rammevilkår for økonomisk

vækst og i sidste ende en styrket konkurrenceevne for Europa.

EU skal stå sammen om de store investeringer i energiinfrastruk-

tur. CEF bør målrettes projekter med høj europæisk merværdi,

især grænseoverskridende energiprojekter, der kan accelerere ud-

bygningen af vedvarende energi, elektrificeringen af energiforbru-

get og udviklingen af brintinfrastruktur. Disse projekter er afgø-

rende både for at reducere energiomkostningerne og for at mind-

ske afhængigheden af fossile brændsler.

Dansk Erhverv mener, at det er afgørende, at EU taler med én

stemme og investerer samlet i den infrastruktur, der binder det in-

dre marked for energi sammen. Investeringer gennem CEF bør un-

derstøtte etableringen af den fremtidige energiinfrastruktur, så ka-

paciteten er på plads, før flaskehalse opstår.

En forudsætning for fremdrift i etableringen af energiinfrastruktur

er, at der etableres mere transparente og retfærdige modeller for

omkostningsfordeling på tværs af landegrænser. Når et VE eller

energiinfrastrukturprojekt leverer værdi på tværs af landegrænser,

bør finansieringen også deles mellem de lande, der drager nytte af

det.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 10/20

Det betyder, at lande, der forbruger en given energiform, fx vedva-

rende energi på havet også bør bidrage til finansieringen af de nød-

vendige netforbindelser. Bedre mulighed for at lave grænseover-

skridende deling af udgifter til nettet vil skabe mere omkostnings-

ægte tariffer og mindske risikoen for, at værtslandet alene bærer

byrden. Hybridprojekter som energiøer vil ofte kræve finansiering

fra flere medlemslande, og derfor bør CEF indeholde klare ret-

ningslinjer for både finansiering og risikodeling.

Dansk Erhverv anbefaler, at:

• CEF’s budgetprioriteringer målrettes projekter, der styrker både

forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og klimamål.

• Der i forordningen indarbejdes

konkrete bestemmelser om fair

cost sharing for grænseoverskridende energiprojekter.

• CEF aktivt fremmer nye finansierings-

og risikodelingsmodeller,

der kan tiltrække privat kapital. For eksempel bør CEF’s støtteord-

ninger i højere grad tilpasses til den måde private infrastrukturpro-

jekter struktureres på. Det indebærer bl.a. at due diligence-krav,

dokumentation og adgangsbetingelser målrettes de special purpose

vehicles (SPV’er), som typisk anvendes til store energiprojekter.

Dette vil kunne fremme hurtigere udrulning og bredere aktørinvol-

vering.

• Reglerne for støtte til ’foregribende investeringer’ tydeliggøres, så

projekter kan igangsættes uden at vente på fuld udnyttelse af eksi-

sterende kapacitet, herunder særligt for teknologier og sektorer

som brint og

CO₂.

Med dette forslag har EU mulighed for at tage et afgørende skridt

mod et integreret energimarked, hvor fælles investeringer og ret-

færdig omkostningsfordeling styrker både Europas konkurrence-

evne og sikkerhed.

Transportnet

Den foreslåede prioritering af investeringer i højkvalitets, sammen-

hængende og klimavenlige transportnet under CEF er afgørende.

En effektiv transportinfrastruktur for såvel landtransport, luftfart

og den maritime sektor understøtter ikke alene det indre markeds

funktion ved at muliggøre hurtig, sikker og pålidelig transport af

varer og personer på tværs af grænser, men bidrager også til at re-

ducere sårbarheder i forsyningskæderne, øge modstandsdygtighe-

den over for kriser og styrke EU’s militære mobilitet. En målrettet

indsats for at fjerne flaskehalse, styrke multimodale løsninger og

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 11/20

sikre interoperabilitet på tværs af transportformer vil skabe mer-

værdi for hele Unionen

–

både i fredstid og under ekstraordinære

omstændigheder, hvor hurtig omstilling og mobilisering er nød-

vendig for sikkerheden. Derfor støtter vi også prioriteringen af mi-

litær mobilitet og dual-use-projekter, som der lægges op til i Kom-

missionens forslag.

Afslutningsvis ser vi gerne, at der under den kommende CEF-peri-

ode vil være en mere ligelig fordeling af CEF-midlerne mellem

transportformerne således at fx lufthavne og havne får den samme

adgang til CEF-støtte, som jernbaneprojekter historisk har haft.

Dansk Industri

DI er stærkt optaget af EU's arbejde med og regulering af Connec-

ting Europe Facility" (CEF) da det er helt centralt med massive in-

vesteringer i det transeuropæiske netværk for transport- og energi-

infrastruktur, herunder militær mobilitet. Det er centralt for at

have et konkurrencedygtigt marked i EU, men også for at kunne

gøre EU uafhængig af import af fossile brændsler, modstå klima-

forandringer og øge EU's modstandsdygtighed og militære bered-

skab.

Udmøntningen af CEF-midler er præget af komplekse og ressour-

cekrævende procedurer, lange sagsbehandlingstider og uigennem-

sigtige beslutningsgange. Det forsinker samfundskritiske infra-

strukturinvesteringer og afholder især mindre aktører

–

eller aktø-

rer uden tidligere erfaring

–

fra at søge. Kommissionen anerken-

der, at fx krav om nationale godkendelser og unødigt komplekse

processer skaber betydelige forsinkelser. Dertil kommer, at ansøg-

ningsrunder ikke offentliggøres med tilstrækkelig forudsigelighed,

og at ansøgere ofte kæmper med koordinering på tværs af lande for

de grænseoverskridende projekter. Forskellige kriterier og regler

på tværs af CEF’s delprogrammer (transport,

energi og digital)

øger kompleksiteten yderligere. Konsekvensen er, at samfundskri-

tiske infrastrukturinvesteringer forsinkes unødigt eller ikke realise-

res overhovedet.

DI mener generelt, at det er rettidig omhu, at der nu lægges op til

at forøge CEF-midlerne markant i perioden 2028-2034, hvor den

vejledende finansieringsramme for gennemførelsen af programmet

for perioden 2028-2034 er fastsat til 81 428 000 000 EUR i lø-

bende priser. Det er dog langt fra nok til at dække behovet for inve-

steringer i kritisk infrastruktur i samme periode.

Energi

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 12/20

DI kvitterer for, at Kommissionen lægger op til at forøge puljen til

CEF-E

væsentligt fra €5,84 mia. i perioden 2021-2027

til en pulje

på €29,9 mia. i perioden 2028-2034.

Men selv med det nye for-

øgede budget er der langt fra afsat nok midler til at dække investe-

ringsbehovet. Kommissionen estimerer et investeringsbehov på

€730 mia. til distribution og €477 mia. til udvikling af transmissi-

onsnettet inden 2040. DI anbefaler, at de nødvendige infrastruk-

turinvesteringer frem mod 2040 foretages så tidligt som muligt for

at medvirke til et styrket, uafhængigt og fossilfrit EU i tide.

Da CEF-E-midlerne ikke vil være i stand til at dække hele investe-

ringsunderskuddet til etablering af energiinfrastruktur, er det afgø-

rende, at CEF-E-midlerne målrettes mod at mindske risikoen for

investeringer til gavn for integrationen af det europæiske energisy-

stem. Fokus bør målrettes udlandsforbindelser og infrastruktur af

fælles europæisk interesse. I den forbindelse bør der være fokus på

koordinering mellem TEN-E og TEN-T for at sikre tilstrækkelig

energiinfrastruktur til elektrificering af transportsektoren med fo-

kus på TEN-T projekter.

DI bakker op om Kommissionens hensigt om at understøtte inter-

konnektorer mellem medlemsstater. Kommissionen bemærker på

side 6, at EU-finansiering er det rette middel til at tackle de finan-

sieringsudfordringer, som grænseoverskridende projekter typisk

står over for. Den ulige fordeling af projektfordele og projektom-

kostninger mellem de forskellige berørte medlemsstater gør det

vanskeligere at finansiere disse projekter alene med nationale fi-

nansieringskilder. DI er enige i denne analyse og støtter et øget fo-

kus på at hjælpe medlemsstaterne på vej til at træffe investerings-

beslutning om projekter af fælles europæisk interesse

–

også i situ-

ationer, hvor projektet ikke er lige gavnligt for alle involverede par-

ter.

For at udnytte det fulde potentiale af havvind er der behov for at nå

til enighed på regionalt plan om en retfærdig fordeling af omkost-

ningerne til infrastruktur til at understøtte havvindprojekterne i

forhold til, hvordan energiproduktionen kommer medlemsstaterne

til gode både direkte og indirekte.

Da projekternes socioøkonomiske virkninger ofte er indbyrdes for-

bundne, kunne en farbar vej frem være at blive enige om en porte-

følje af projekter med en strategisk regional interesse, der er til

gavn for alle involverede lande i en energiinfrastruktur. Ud over de

medlemsstater, der er direkte involveret i et energiinfrastruktur-

samarbejde, vil der også være en række medlemsstater, der indi-

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 13/20

rekte drager fordel af øget energiproduktion og -kapacitet i regio-

ner, hvor de ikke er beliggende, og hvor disse medlemsstater ikke

er en del af cost-benefit-aftalen. De omkostninger, der er forbundet

med de fordele, der skabes for de indirekte begunstigede medlems-

stater, bør dækkes af CEF-E til gavn for det overordnede europæi-

ske energisystem.

Transport

DI Transport støtter en forstærket udvikling af og øget investering i

det europæiske transportnetværk TEN-T, da disse forbindelser er

essentielle for et konkurrencedygtigt marked, social sammen-

hængskraft i EU, fremme af bæredygtig transport samt europæisk

forsvarsevne. DI støtter derfor øgede investeringer i at sikre bedre

grænseoverskridende infrastruktur samt bedre forbindelser mel-

lem det brede europæiske transportnet og knudepunkter som

havne, lufthavne og godsterminaler. Derfor bakkes der op om, at

puljen til transport øges fra €25,81 mia. i perioden 2021-2027

til

€51,5 mia. i perioden 2028-2034.

Det er vigtigt, at TEN-T netværket udbygges herunder i Østdan-

mark, hvor der er meget produktion og derfor behov for øgede in-

ternationale forbindelser. Bl.a. bør Billund Lufthavn opgraderes fra

”Core” til ”Comprehensive”. Med de forventede forsinkelser på

jernbanedelen af den faste forbindelse via Femern, er der også i

CEF´s næste gyldighedsperiode brug for et fortsat særligt fokus på

the Scandinavian - Mediterranean Corridor, som ikke indlednings-

vist i dokumentet nævnes blandt

oplagte fokusområder for ”infra-

structure projects with a strong cross-border

dimension”.

Ved udbygningen af infrastrukturen skal fokus rettes på det multi-

modale, så det i endnu højere grad bliver nemt og sikkert at skifte

fra den ene transportform til den anden, da de fleste forsyningskæ-

der medfører transport med flere transportformer, og investerin-

gerne i infrastruktur skal understøtte et nemt skifte mellem de for-

skellige transportformer.

Det er centralt, at infrastrukturen sikres og udbygges, så den også

understøtter den militære mobilitet med vægt på duel-use af infra-

strukturen. Specielt skal der fokuseres på den kritiske infrastruktur

samt den nødvendige sammenhæng mellem sektorer. Transport-

sektoren er tæt knyttet til andre sektorer og er afhængig af funktio-

naliteten af flere andre kritiske infrastrukturelementer for at kunne

fungere optimalt. For eksempel er elforsyning afgørende for elek-

triske transportsystemer som tog, metro, letbaner og fly, ligesom

flere busser, lastbiler og andre køretøjer også i stigende grad kører

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 14/20

på el. Det blev tydeligt under strømafbrydelse i Spanien og Portu-

gal i april 2025. Elektricitet er også nødvendigt for kommunikati-

onssystemerne, som koordinerer transportlogistik og sikrer infor-

mation til både de opererende enheder og deres kunder. Trans-

portsektoren leverer samtidigt kritiske ydelser til andre sektorer,

som er afgørende for opretholdelsen af samfundets funktionalitet.

Uden effektiv varetransport ville forsyningskæderne for fødevarer

og medicin falde sammen, hvilket kunne sætte livsvigtige funktio-

ner ud af kraft. Persontransport, eksempelvis med busser og tog,

sikrer, at medarbejdere med kritiske funktioner, såsom sundheds-

personale og redningsfolk, kan komme på arbejde. Evakueringer i

krisesituationer er ligeledes en vigtig funktion, som transportsekto-

ren bidrager med, herunder i forbindelse med naturkatastrofer,

pandemier og sikkerhedstrusler.

I forbindelse med grænsekrydsende transport er det endvidere vig-

tigt, at ikke kun de fysiske transportkorridorer er gode, men også

det er nemt at krydse grænser. Der er behov for at effektivisere det

indre marked for logistik og transport ved øget digitalisering af do-

kumenter, kontrol mv. samt understøtte produktivitet ved at øge

kapaciteten for vejgodstransport og banegodstransport i EU, samt

lempe visse restriktioner der begrænser grænseoverskridende

transport mellem medlemslande. Mere effektiv logistik og gods-

transport kan reducere udfordringer med mangel på arbejdskraft,

øget trængsel mv.

Slutteligt vil DI i forbindelse med de fortsatte vigtige investeringer i

europæisk infrastruktur opfordre til, at der i den forbindelse ved-

varende er fokus på at sikre, at de tilknyttede processer understøt-

ter EU´s øvrige ambitioner, herunder et nyt EU-klimamål på

mindst 90 pct. i 2040

–

som den danske regering støtter - samt be-

stræbelserne på at øge den europæiske uafhængighed og forsy-

ningssikkerhed på det digitale område og i energiforsyningen. Det

er derfor oplagt, at der i kriterierne for udmøntningen af midler fra

CEF også tages højde for det.

Dansk Havne

Danske Havne finder det afgørende, at der i CEF afsættes betyde-

lige midler til den europæiske havnesektor. En ESPO-undersøgelse

fra 2024 viser, at investeringsbehovene hos Europas havneforvalt-

ningsorganer beløber sig til 80 mia. EUR i perioden 2024-2034.

Havnesektoren er meget kapitalintensiv og har et stort investe-

ringsbehov. Derfor hilser Danske Havne det velkommen, at Kom-

missionen i forslaget til CEF III både forhøjer rammen og priorite-

rer transportsektoren.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 15/20

Havnenes investeringsbehov afspejler deres mange roller, hvor tra-

ditionelle opgaver kombineres med nye funktioner. Den grundlæg-

gende havneinfrastruktur er fortsat afgørende for havnenes udvik-

ling, men derudover kommer store investeringer i bæredygtighed

og energiomstilling. Grøn omstilling i havne kræver ofte omfat-

tende tilpasninger i infrastrukturen - fx klargøring af kajanlæg til

offshore vind eller transport af CO2 samt etablering af rørlednings-

infrastruktur. Hertil kommer investeringer med dobbelt anven-

delse, som er nødvendige for at styrke Europas militære beredskab.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange af disse investerin-

ger

–

særligt inden for grøn omstilling og modstandsdygtighed -

har en høj samfundsmæssig værdi, men ofte kun et lavt, langsomt

eller usikkert afkast. Derfor kan de sjældent gennemføres på et rent

forretningsmæssigt grundlag af havnemyndighederne. Robust og

tilstrækkelig finansiering, herunder via CEF, er derfor en forudsæt-

ning.

Samtidig er det væsentligt, at ansøgningsprocessen til CEF gøres

mere enkel og mindre administrativt tung. I dag opleves processen

som kompleks og ressourcekrævende, hvilket kan være en barriere.

En mere strømlinet og brugervenlig proces vil sikre, at flere havne

kan søge og gennemføre projekter, hvilket vil understøtte de over-

ordnede mål om grøn og sikker transport i Europa. På denne bag-

grund støtter Danske Havne Kommissionens forslag til CEF III og

ser positivt på den styrkede ramme for investeringer i havne og

transportinfrastruktur. Danske Havne opfordrer samtidig til, at

havnesektorens centrale rolle i Europas grønne og sikkerhedsmæs-

sige udvikling fortsat prioriteres højt i den endelige udmøntning af

CEF III.

International Transport Denmark (ITD)

Generelt kan ITD bakke op om, at man på fælles EU-plan arbejder

med løsninger og støtte til infrastrukturen. Infrastrukturen i et

medlemsland har betydning for den grænseoverskridende trans-

port af varer og er dermed afgørende ikke blot for transportbran-

chen, men også for import og eksport.

De seneste udfordringer med tidsplanen for Femern-forbindelsen

understreger, hvor vigtig koordinering på tværs af grænser er. Des-

værre er vejinfrastrukturen i flere medlemslande mangelfuld i for-

hold til den nødvendige kapacitet. Ligeledes ses det, at vigtig infra-

struktur, som f.eks. broer, ikke har gennemgået den nødvendige

renovering i tide, hvilket kan føre til køer og flaskehalse. Det er

derfor væsentligt, at vejgodstransportens behov og bidrag til græn-

seoverskridende mobilitet og den grønne omstilling tænkes ind i

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 16/20

udvælgelsen og prioriteringen af projekter. Det gælder hele ve-

jinfrastrukturen, herunder også rastepladser og ladestandere.

Femern-forbindelsen er blandt de projekter, der har stor relevans

for Danmark. Men også anden infrastruktur, der ikke direkte for-

binder sig til Danmark, er vigtig for transporten og dermed for im-

port og eksport. Her opleves i dag massive udfordringer med Bren-

ner-motorvejen (A12/A13), som er præget af kørselsforbud og hin-

dringer for godstransporten. ITD vil desuden gøre opmærksom på,

at øvrige infrastrukturprojekter også kan have betydning for Dan-

mark. Eksempelvis vil en færdiggørelse af A20 i Tyskland kunne

påvirke positivt. A20 ender i dag ved Bad Segeberg, men en videre-

førelse til A7 og derfra til A28 ville aflaste den eksisterende infra-

struktur og skabe bedre alternative ruter. I dag er infrastrukturen

omkring Hamborg, herunder Elbtunnelen, præget af meget trafik

og få alternativer. En færdiggørelse af A20 ville skabe bedre sam-

menhæng mod øst og vest samt aflaste Elbtunnelen og A7.

Rådet for Bæredygtig Trafik

Rådet for Bæredygtig Trafik, som er en del af 92-gruppen, er glade

for at få denne lejlighed til at give input til dette vigtige område.

Rådet har valgt at koncentrere sig om jernbanerne, som er den

mest klimavenlige og tilmed mest effektive transportform på land-

jorden, især over større afstande. Indsatsen for at flytte passagerer

og gods fra landeveje og luftfart over på skinner synes vi er strate-

gisk vigtig.

1. Det er fortsat nødvendigt at udbygge kapaciteten for de europæi-

ske jernbaner, og ganske mange kapacitetsproblemer findes ved

grænserne. Men ikke kun ved grænserne. Det er fx vigtigt for Dan-

mark, at kapaciteten for jernbanerne omkring og i de store central-

europæiske byer, fx rundt om Hamborg, styrkes. En mekanisme,

der kan tilvejebringe EU-støtte til visse nationale projekter af fæl-

les interesse, skal således styrkes.

2. Det har politisk været og er fortsat populært at nævne højhastig-

hedstog mellem hovedstæderne som en europæisk kerneydelse.

Det er også vigtigt, men det skal defineres bedre, hvad man mener

med dette. Taler vi om jernbaner, hvor togene kan køre 350 km/t

eller 300 km/t? Investeringer i sådanne baner kræver et meget

stort kundegrundlag, der ikke er til stede mange steder i Europa.

Tales der derimod om jernbaner, hvor togene kan køre 200, 230

eller 250 km/t, så bliver investeringerne mere realistiske, og net-

værket af hurtige tog kan nå ud til lande og regioner, der ikke har

den helt store befolkningsmæssige tyngde. Det gælder fx for de

nordiske lande og for Balkan.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 17/20

3. I de særligt trafikerede områder af Europa giver det rigtig god

mening at separere jernbanelinjer mellem lokal- og regional per-

sontrafik, langdistance persontrafik og godstrafik. Når der investe-

res europæiske penge i jernbanerne, skal det sikres, at alle segmen-

ter af trafikken tilgodeses proportionelt. Det er ikke tilfældet nu,

hvor der er støttet højhastighedslinjer, som ikke tillader trafik med

internationale persontog, der ikke kan køre med højeste hastighed,

og hvor linjerne rutinemæssigt er lukket om natten. Det diskrimi-

nerer fx nattog og godstog.

4. Det må med den nye periode af CEF sikres at ruter på tværs af

landegrænserne ikke alene etableres rent infrastrukturmæssigt,

men at de også trafikeres. Det ligger implicit i teksten nederst s. 3,

men det skal gøres meget tydeligere, hvad man mener med det.

Vanskelighederne ses i dag, hvor en masse persontrafik vanskelig-

gøres ved, at der ikke er god nok adgang til at lease eller leje jern-

banemateriel, der kan krydse grænserne. Standardiserings- og god-

kendelsesprocedurerne for jernbanemateriel på tværs af grænserne

er ikke blevet lettere i den igangværende periode af CEF, men sna-

rere sværere. Et eksempel er vogne til nattog, der kan køre på lange

distancer over grænserne, og bidrage til at reducere mellemdi-

stance flyvning og dermed dekarbonisere transportsektoren i Eu-

ropa. Nattog sættes ikke på skinnerne, hvis tidssvarende vogne til

international trafik ikke findes, eller er for dyre. Investeringer i rul-

lende materiel har lange tilbagebetalingsperioder, vogne til nattog

måske 30 år. Derfor bør CEF klart omfatte rullende materiel, som

er standardiseret og i princippet til rådighed for alle operatører nu

og i fremtiden. Nattog er ikke det eneste sted, hvor CEF-støtte til

rullende materiel er relevant, behovet findes også for vogne, der er

beregnet på at køre i dagtimerne og for godsvogne.

5. CEF bør også kunne støtte dele af driften af den grænseoverskri-

dende person jernbanetrafik, hvor markedsmekanismerne i visse

perioder og i visse regioner gør det svært at få driften til at hænge

sammen for operatørerne. EU-medfinansiering af driftsstøtte bør

kunne komme på tale, hvis nationale myndigheder i samarbejde vil

igangsætte og drive ruter med national støtte. Det skal være ruter,

hvor der er et passagerpotentiale, men hvor det er svært på privat-

økonomiske vilkår at komme i gang.

Dansk Standard

Dansk Standard støtter Kommissionens forslag til CEF 2028-2034

og fremhæver standardisering som et centralt værktøj til at reali-

sere målsætningerne for at fremme forbindelser på tværs af græn-

ser. Særligt ift. energi- og transportinfrastruktur kan standarder bi-

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 18/20

drage til intelligente transportsystemer, interoperabilitet, cybersik-

kerhed, integration og effektivitet. Dansk Standard opfordrer til at

standarder tages i betragtning som tværgående værktøj i imple-

menteringen.

Danske Rederier

Danske Rederier henviser til Danske Havnes høringssvar, der er

dækkende for de konkrete maritime behov og fokus i den næste

budgetperiode af Connecting Europe Faciliteten.

Danske Rederier anbefaler, at Connecting Europe Faciliteten

(2028-2034) kobles tæt sammen med de øvrige centrale EU-initia-

tiver, herunder Clean Industrial Deal, Sustainable Transport In-

vestment Plan, EU’s Maritime Industristrategi, EU’s Havnestrategi

og Net-Zero Industry Act.

Kun ved at skabe sammenhæng og synergi mellem disse initiativer

kan EU sikre det nødvendige momentum i de maritime investerin-

ger og projekter, der skal drive søfartens grønne omstilling fremad

i overensstemmelse med EU's strategi for at opnå klimaneutralitet

senest i 2050.

9. Generelle forventninger til andre landes holdnin-

ger

Der er konsensus blandt medlemsstaterne om betydningen af at

kunne modtage EU-støtte til færdiggørelsen og understøttelsen af

TEN-T og TEN-E, som udmøntes i en generel positiv støtte til fort-

sættelsen af CEF-programmet.

Flere medlemsstater har markeret vigtigheden af støtte til militær

mobilitet og har taget positivt imod forslaget. På nuværende tids-

punkt har flere medlemsstater foreløbig rejst bemærkninger til

principperne og procedurerne for tildelingen af støtte, herunder

ændringen i brugen af komitologi, som ikke længere anvendes som

beslutningsgrundlag ved uddelingen af CEF-støtte. Under CEF II

blev der truffet beslutning om tildeling af CEF-støtte ved gennem-

førelse af komitologi, mens forslaget lægger op til, at Kommissio-

nen træffer beslutning ved delegerede retsakter. Endelig har med-

lemsstater rejst spørgsmål til implikationerne og fortolkningen af

projekterne på den indikative liste over grænseoverskridende pro-

jekter.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 19/20

På energiområdet forventes, at der kan være divergerende holdnin-

ger fsva. Kommissionens beføjelser ift. udvælgelse af projekter

samt hvilke typer energiprojekter, der inkluderes i forslagets for-

mål.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på, at Kommissionens forslag til CEF III

har fokus på udvikling, sammenkobling og forbedring af grænse-

overskridende infrastruktur, hvor medfinansiering fra Unionen bi-

drager med væsentlig EU-merværdi. Regeringen finder det cen-

tralt, at forhandlingerne om forslaget ikke foregriber forhandlin-

gerne om EU’s kommende flerårige finansielle ramme for 2028-

2034.

På transportområdet finder regeringen det væsentligt, at CEF-

medfinansiering vil kunne bidrage til at færdiggøre det trans-euro-

pæiske transportnet (TEN-T), som udgør rygraden i Unionens in-

dre marked for transport. Regeringen finder det positivt, at fokus

endvidere er på medfinansiering af projekter, der bidrager til den

grønne omstilling, samt projekter med både civilt og militært for-

mål (dual-use) med henblik på at fremme militær mobilitet.

Regeringen finder det centralt, at transportprojekter af fælles inte-

resse fortsat skal kunne søge om og få tildelt CEF-støtte, selvom

projekterne måtte være fuldt finansieret på ansøgningstidspunktet.

Den tilgang er baseret på den danske beslutningsmodel, hvor ved-

tagelsen af anlægslove kræver fuld offentlig finansiering. Samtidig

vidner vedtagelsen af en anlægslov om, at et projekt er modent og

klar til at blive implementeret, hvilket er et krav for at kunne opnå

CEF-støtte. For regeringen er det vigtigt, at den umiddelbare mod-

strid mellem princippet om modenhed og krav vedr. støttetildeling

afklares.

På energiområdet finder regeringen, at der er behov for at sikre

stabile og lave energipriser, hvorfor man bør sikre en ambitiøs og

fremskyndet udbygning af grænseoverskridende infrastruktur, VE

og andre lavemissions energikilder. Tilstrækkelige mængder af

energi produceret i EU, der frit kan flyde på tværs af grænser i det

europæiske energisystem, vil komme den europæiske industri og

konkurrenceevne til gavn. Det vil samtidig kunne bidrage til en sta-

bil energiforsyning og frigørelse fra afhængigheder af tredjelande.

Derudover finder regeringen det væsentligt, at forordningen facili-

terer og fremmer investeringer i grænseoverskridende energiinfra-

struktur, der bidrager til et effektivt indre marked for energi og

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 335: Oversendes til orientering - Notater om CEF III, fra Transportministeren

Side 20/20

fuldførelsen af energiunionen. EU-støtte kan bidrage til, at energi-

projekter med stor europæisk merværdi kan realiseres

–

også i de

tilfælde, hvor et eller flere involverede værtslande ikke nødvendig-

vis har de største fordele selv. Samtidig finder regeringen det også

vigtigt, at CEF kan facilitere udviklingen af et stadigt tættere sam-

menkoblet og koordineret europæisk energisystem, herunder f.eks.

hybridprojekter og regionale projektklynger, samt bidrage til øget

resiliens og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Regeringen mener

desuden, at forordningen bør bibeholde et særskilt fokus på støtte

til grænseoverskridende energiproduktion, der er omkostningsef-

fektiv og har størst mulig samfundsøkonomisk merværdi for EU.

For så vidt angår principperne for tildeling af CEF-støtte, finder re-

geringen det positivt, at CEF-finansieringsmekanismen fortsat be-

ror på

excellence-princippet,

hvor midlerne konkurrenceudsættes,

og hvorved de kvalitativt bedste og mest relevante projekter udvæl-

ges til at modtage støtte.

Regeringen finder det vigtigt, at tildelingen af CEF-midler fortsat

sker på et så gennemsigtigt grundlag som muligt. Regeringen støt-

ter den generelle tilgang om at forenkle procedurerne i CEF-for-

ordningen, men vil arbejde for at sikre en balance mellem forenk-

ling, transparens, forudsigelighed og entydighed for ansøgere til

CEF-støtte. Regeringen vil arbejde for, at ansøgningsprocessen bli-

ver så enkel og åben som mulig.

Regeringen finder det centralt, at forhandlingerne om forslaget

ikke foregriber forhandlingerne om EU’s kommende flerårige fi-

nansielle ramme for 2028-2034.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Euro-

paudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg. Grund- og nærhedsnotat er oversendt den 25. september 2025.