TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 316: Orientering om afrapportering fra Arbejdsgruppen om fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier i sager om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, fra transportministeren

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 316
Offentligt

Afrapportering fra Arbejdsgruppen om fastsættelse af sankti-

onsmæssige grænseværdier i sager om kørsel under påvirkning

af bevidsthedspåvirkende stoffer

August 2025

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 316: Orientering om afrapportering fra Arbejdsgruppen om fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier i sager om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, fra transportministeren TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 316: Orientering om afrapportering fra Arbejdsgruppen om fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier i sager om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, fra transportministeren

Indhold

Indledning ............................................................................................................................ 6

1.1.

1.2.

Arbejdsgruppens nedsættelse og kommissorium ..................................................... 6

Arbejdsgruppens sammensætning ............................................................................ 7

Sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger .................................... 9

2.1.

De gældende regler om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet ........... 9

2.2. Norsk lovgivning om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet .............. 11

2.3. Bevidsthedspåvirkende stoffer ................................................................................. 11

2.4. Bevidsthedspåvirkende stoffer i trafikken og ulykkesstatistikken ..........................13

2.5. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger ........................................................16

2.6. Overvejelser og anbefalinger i forhold til kørsel med lattergas i blodet .................19

2.7. Samlede konklusioner og anbefalinger ................................................................... 22

Gældende ret om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet ............................ 24

3.1.

Kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet med undtagelse af THC ........ 24

3.1.1. Kørsel omfattet af § 54, stk. 1, nr. 1 og 3 ...................................................... 24

3.1.2. Kørsel omfattet af føreevnekriteriet i § 54, stk. 2 ........................................ 26

3.1.3. Sanktioner for kørsel med andre bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet

end THC samt overtrædelse af føreevnekriteriet ........................................ 27

3.2. Kørsel med THC i blodet .......................................................................................... 30

3.2.1. Sanktionering ved kørsel med THC i blodet ............................................... 30

3.3. Spirituskørsel ........................................................................................................... 33

3.3.1. Sanktionering ............................................................................................... 34

Norsk lovgivning om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet ...................... 37

4.1.

Gældende ret i Norge ............................................................................................... 37

4.2.1. Fastsættelse af strafbarhedsgrænser ........................................................... 39

4.2.2. Fastsættelse af strafudmålingsgrænser ..........................................................41

4.3. Første revision af sanktionsmæssige grænseværdier ............................................. 43

4.4. Forslag til ny revision af sanktionsmæssige grænseværdier .................................. 46

4.2. Etableringen af faste grænser for påvirkning af andre stoffer end alkohol ........... 38

Bevidsthedspåvirkende stoffer ........................................................................................... 51

5.1.

Psykomotorisk virkning ........................................................................................... 53

5.1.1. De forskellige stoffers karakteristika ........................................................... 53

5.1.2. Risikofaktoren ved kørsel i påvirket tilstand .............................................. 54

5.1.3. Undersøgelser/studier af påvirkning af føreevnen ..................................... 55

5.1.3.1. Undersøgelse af relativ risiko (DRUID) ...................................................... 55

5.1.3.1.1.

5.1.3.1.2.

5.1.3.1.3.

Relativ risiko for kørsel under påvirkning af ulovlige

Relativ risiko for kørsel under påvirkning af lægemidler .................... 60

Relativ risiko for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende

bevidsthedspåvirkende stoffer ..................................................................... 57

stoffer i kombination med alkohol eller andre stoffer ................................ 62

5.1.3.1.4.

Sammenligning af risici for at komme alvorligt til skade eller blive

dræbt i et færdselsuheld ved kørsel i påvirket tilstand ............................... 63

5.1.3.2.Undersøgelse af odds-ratio (DRUID) .......................................................... 65

5.1.3.3.Udfordringer ved datagrundlaget i DRUID ................................................ 68

5.1.3.4.

.........................................................

Eksperimentelle kørestudier af

føreevnepåvirkning ...................................................................................... 69

5.2. Stofkoncentrationsgrænser...................................................................................... 72

5.2.1. Behandlings-/normalniveau ........................................................................ 73

5.2.2. Højt behandlingsniveau ............................................................................... 73

5.2.3. Forgiftningsniveau ....................................................................................... 74

Sagsfordeling ved anvendelse af forskellige sanktionsmæssige grænseværdier ............. 79

Bevidsthedspåvirkende stoffer i trafikken og ulykkesstatistikken .................................. 82

7.1.

Forekomst af kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer ............. 83

7.1.1. Forekomstundersøgelse af kørsel under påvirkning af narkotika og

medicin (DRUID) ......................................................................................... 83

7.1.1.1. Forekomst fordelt efter stof ......................................................................... 85

7.1.1.2. Forekomst fordelt efter stof, alder og køn ................................................... 87

7.1.2. Nyere forekomstundersøgelser .................................................................... 90

7.1.2.1. Sammenligning med forekomstudviklingen i andre lande .........................91

7.1.2.2.Sammenligning med udbredelsen af ulovlige stoffer i befolkningen ......... 92

7.2. Sigtelser og fældende afgørelser for kørsel under påvirkning af

bevidsthedspåvirkende stoffer ........................................................................ 94

7.2.1. Fældende afgørelser fordelt efter alder og køn ........................................... 96

7.3. Udviklingen i forekomsten ...................................................................................... 97

7.4. Bevidsthedspåvirkende stoffer i ulykkesstatistikken .............................................. 99

7.4.1. Ulykker med narkotika og medicinpåvirkede trafikanter .......................... 99

7.4.1.1. Ulykkestype og karakteristika ..................................................................... 101

7.4.2. Bevidsthedspåvirkende stoffer som ulykkesfaktorer ................................ 104

7.4.3. Den færdselssikkerhedsmæssige betydning af kørsel under påvirkning af

bevidsthedspåvirkende stoffer ................................................................... 108

Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger ............................................................... 110

8.1. Fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier på baggrund af

udregningsprincipper ..................................................................................... 110

8.2. Behovet for yderligere forskningsinitiativer .......................................................... 111

8.3. Alternativer til sanktionsmæssige grænseværdier på baggrund af

udregningsprincipper ..................................................................................... 112

Særligt i forhold til kørsel med lattergas i blodet ............................................................ 117

9.1.

Gældende ret om kørsel med lattergas i blodet ..................................................... 118

9.1.1. Sanktionering ved kørsel med lattergas i blodet ........................................ 118

9.1.2. Regulering af salg, markedsføring og besiddelse af lattergas .................... 119

9.2. Håndhævelsesmæssige udfordringer i forbindelse med kørsel under påvirkning af

lattergas ........................................................................................................... 121

9.3. Overvejelser og anbefalinger om tiltag til nedbringelse af antallet af kørsler med

lattergas .......................................................................................................... 124

Referencer ................................................................................................................................. 127

Indledning

1.1. Arbejdsgruppens nedsættelse og kommissorium

Aftale af 11. december 2020 om skærpet indsat mod vanvidskørsel

mellem den

tidligere regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye

Borgerlige noterer parterne sig, at

regeringen vil se nærmere på muligheden for

på sigt at indføre et gradueret sanktionssystem for narkokørsel og i forlængelse

heraf overveje, om grovere tilfælde af narkokørsel bør omfattes af definitionen

af vanvidskørsel.

Med afsæt heri er Arbejdsgruppen om fastsættelse af sanktionsmæssige grænse-

værdier i sager om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer

nedsat med følgende kommissorium af 12. oktober 2021:

”Arbejdsgruppe

om fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier i sa-

ger om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer

Mens sanktionsfastsættelsen for henholdsvis spirituskørsel og kørsel under påvirk-

ning af tetrahydrocannabinol (THC) afhænger af grænseværdier fastsat i færdselslo-

ven, er dette ikke tilfældet for kørsel under påvirkning af andre bevidsthedspåvir-

kende stoffer. Der sanktioneres derimod på baggrund af en bagatelgrænse. Det be-

grænser mulighederne for at graduere sanktioneringen i forhold til påvirkningsgra-

den.

Samtidig har antallet af sigtelser for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvir-

kende stoffer været stigende de seneste år. Det er imidlertid ikke tilstrækkelig belyst,

om en sådan tendens giver anledning til flere færdselsuheld, eller i hvilket omfang det

i øvrigt påvirker færdselssikkerheden negativt.

Arbejdsgruppens opgaver

Arbejdsgruppen skal gennemgå og beskrive færdselslovgivningens bestemmelser om

kørsel under påvirkning af andre bevidsthedspåvirkende stoffer end tetrahydrocan-

nabinol (THC) samt den nuværende sanktionsfastsættelse.

Arbejdsgruppen skal i forlængelse heraf redegøre for lovgivningen i Norge, som har

indført kvantitative grænseværdier for en række bevidsthedspåvirkende stoffer. Ar-

bejdsgruppen skal komme med sin vurdering af, hvorvidt der kan indføres tilsva-

rende kvantitative grænseværdier i den danske færdselslovgivning i relation til sank-

tionsfastsættelsen for påvirket kørsel, eller om der på anden måde kan fastsættes

kvantitative grænseværdier, som afspejler den gennemsnitlige påvirkningsgrad hos

føreren af et køretøj. Arbejdsgruppen skal i forlængelse heraf angive, hvad eventuelle

grænseværdier kunne være.

I forbindelse med ovenstående skal arbejdsgruppen beskrive de særlige håndhævel-

sesmæssige problematikker, der er knyttet til kørsel med lattergas i blodet, ligesom

arbejdsgruppen skal overveje, om der i den færdselsretlige lovgivning kan gennemfø-

res initiativer, der kan medvirke til at forhindre kørsel under påvirkning af lattergas.

Arbejdsgruppen skal desuden belyse omfanget af kørsel under påvirkning af be-

vidsthedspåvirkende stoffer, herunder THC. Arbejdsgruppen skal endvidere belyse, i

hvilket omfang kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer medfører

færdselsuheld, herunder hvilken type uheld sådan kørsel medfører. Arbejdsgruppen

skal

–

så vidt muligt

–

belyse påvirkningsgraden hos føreren i sådanne ulykker.

Sammensætning

Arbejdsgruppens medlemmer udpeges af transportministeren og har følgende sam-

mensætning:

1 medlem udpeget efter indstilling fra Transportministeriet (formand)

1 medlem udpeget efter indstilling fra Retsmedicinsk Institut ved Københavns

Universitet

1 medlem udpeget efter indstilling fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Uni-

versitet

1 medlem udpeget efter indstilling fra Danmarks Tekniske Universitet

1 medlem udpeget efter indstilling fra Justitsministeriet

1 medlem udpeget efter indstilling fra Rigsadvokaten

2 medlemmer udpeget efter indstilling fra Rigspolitiet

1 medlem udpeget efter indstilling fra Vejdirektoratet

Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af Transportministeriet.”

1.2. Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning:

Formand:

Afdelingschef Flemming Schiller, Transportministeriet

Øvrige medlemmer:

Professor, dr.med.

Kristian

Linnet, Retsmedicinsk Institut ved Københavns

Universitet

Seniorforsker, Ph.d. Jørgen Bo Hasselstrøm, Institut for Retsmedicin ved Aar-

hus Universitet

Seniorforsker, Ph.d. Mette Møller, Danmarks Tekniske Universitet

Fuldmægtig

Jakob Laudrup,

Justitsministeriet

Specialanklager Caspar Tim Stougaard, Rigsadvokaten

Konsulent Jørn Pakula Andresen, Rigspolitiet

Specialkonsulent Kathrine Engel Johansen, Rigspolitiet

Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet

Arbejdsgruppens sekretariat bestod af kontorchef Lisa Pontoppidan Chahil,

Transportministeriet, chefkonsulent Ulla Østergaard, Transportministeriet og

fuldmægtig Xenia Saxil Andersen, Transportministeriet.

København, august 2025

Sammenfatning af arbejdsgrup-

pens overvejelser og anbefalin-

ger

I de følgende afsnit sammenfattes arbejdsgruppens beskrivelse af de gældende

regler om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet (afsnit 2.1), norsk

lovgivning om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet (afsnit 2.2),

bevidsthedspåvirkende stoffer (afsnit 2.3), bevidsthedspåvirkende stoffer i tra-

fikken og ulykkesstatistikken (afsnit 2.4), arbejdsgruppens overvejelser og an-

befalinger (afsnit 2.5), arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger i forhold

til kørsel med lattergas i blodet (afsnit 2.6) og arbejdsgruppens samlede kon-

klusioner og anbefalinger (afsnit 2.7).

2.1. De gældende regler om kørsel med bevidstheds-

påvirkende stoffer i blodet

I dansk færdselslovgivning sondres der mellem kørsel under påvirkning af spi-

ritus, THC og andre bevidsthedspåvirkende stoffer.

Derudover findes der et generelt føreevnekriterium, hvor der stilles krav om, at

et motordrevet køretøj ikke må føres eller forsøges ført af nogen, som på grund

af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstem-

mende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan

tilstand, at personen er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende

måde. Bestemmelsen kriminaliserer kørsel i svækkelsestilstande, når tilstanden

konkret påvirker føreevnen. Det afgørende i forhold til bestemmelsen er den

potentielle fare, som kørsel i den pågældende tilstand medfører for færdselssik-

kerheden.

I forhold til kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer kan rets-

tilstanden i hovedtræk sammenfattes således:

Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod un-

der eller efter kørsel indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassifi-

ceret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til

lovlig recept, jf. færdselslovens § 54, stk. 1

Der er mere end 476 stoffer, som er klassificeret som farlige for færdselssikker-

heden. Heraf er der for 204 stoffer fastsat bagatelgrænser. Bagatelgrænserne er

fastsat således, at det med en vis sikkerhed kan siges, at en koncentration af

stoffet, der overstiger bagatelgrænsen, er udtryk for, at den pågældende person

gennem et vist tidsrum har haft det pågældende stof i blodet, og at stoffet har

haft en effekt som rusmiddel. Bagatelgrænserne er imidlertid ikke udtryk for,

hvornår føreevnen er påvirket i sådant omfang, at det har indvirkning på ulyk-

kesrisikoen. Der foreligger først en overtrædelse af færdselsloven, hvis en blod-

prøve viser et indhold af den aktive komponent, som overstiger den angivne ba-

gatelgrænse. For de øvrige ca. 272 stoffer er der ikke fastsat en bagatelgrænse.

Kørsel eller forsøg på kørsel kan således sanktioneres, hvis der kan påvises en

forekomst af stoffet i førerens blod.

Da hverken bagatelgrænsen eller en påvist forekomst af et stof er udtryk for,

hvornår føreevnen er påvirket i sådant omfang, at det har indvirkning på ulyk-

kesrisikoen, bygger det gældende sanktionssystem ikke på en vurdering af stof-

fernes færdselssikkerhedsmæssige risiko.

Har føreren befundet sig i en tilstand, hvor føreren har været ude af stand til at

føre køretøjet på fuld betryggende måde, kan der sanktioneres for overtrædelse

af føreevnekriteriet, jf. færdselslovens § 54, stk. 2. Føreevnekriteriet er relevant

i de tilfælde, hvor en fører har indtaget et stof, der ikke er klassificeret som far-

ligt for færdselssikkerheden, men hvor føreren har været ude af stand til at føre

køretøjet på fuldt betryggende måde. Bestemmelsen er desuden relevant i de

tilfælde, hvor føreren af et motordrevet køretøj har indtaget et stof, der er klas-

sificeret som farligt for færdselssikkerheden, men hvor blodprøven ikke oversti-

ger bagatelgrænsen for den aktive komponent.

Hvis et bevidsthedspåvirkende stof er indtaget i henhold til og i overensstem-

melse med en lovlig udstedt recept, sanktioneres kørsel med stoffet i blodet

ikke, selvom der som følge af medicinindtagelsen kan konstateres et indhold af

bevidsthedspåvirkende stoffer over bagatelgrænsen i blodet. Hvis føreren der-

imod har indtaget en større dosis end foreskrevet i recepten sanktioneres for-

holdet.

Konstatering af om en fører har ført et motordrevet køretøj med bevidstheds-

påvirkende stoffer i blodet sker ved brug af et såkaldt narkometer. Et narkome-

ter anvendes som screeningsværktøj af politiet på stedet til at måle tilstedevæ-

relsen af bevidsthedspåvirkende stoffer i spyt. Såfremt resultatet er positivt, vil

der efterfølgende blive udtaget en blodprøve for at fastlægge indholdet af be-

vidsthedspåvirkende stoffer i førerens blod.

Kørsel eller forsøg på kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer

straffes som udgangspunkt med bøde, som vil være indkomstbestemt. Straffen

kan dog stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder i en række gentagelsestilfælde,

eller hvis der er sket overtrædelse af føreevnekriteriet, under særdeles skær-

pende omstændigheder.

Føreren vil tillige blive frakendt sin førerret. Der vil som udgangspunkt være

tale om ubetinget frakendelse af førerretten for et tidsrum af mindst 3 år. Un-

der særligt formildende omstændigheder kan der ske betinget frakendelse i alle

tilfælde, hvor frakendelse ellers skulle ske ubetinget.

For førstegangserhverver

af førerretten træder et kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse.

2.2. Norsk lovgivning om kørsel med bevidsthedspå-

virkende stoffer i blodet

I norsk lovgivning opereres der med strafbarhedsgrænser og strafudmålings-

grænser.

Strafbarhedsgrænsen i norsk ret er udtryk for, hvornår et forhold er omfattet af

forbuddet mod kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Det kaldes i

dansk ret bagatelgrænsen.

De norske strafbarhedsgrænser er fastsat på baggrund af en skønnet rusdosis,

som anses at medføre en påvirkning, der svarer til en alkoholpromille på 1,0.

Strafbarhedsgrænserne er udregnet som 1/5 af den skønnede rusdosis, sva-

rende til den norske promillegrænse for spirituskørsel på 0,2.

Strafudmålingsgrænserne svarer til de norske alkoholpromiller på henholdsvis

0,5 og 1,2.

Strafbarhedsgrænser og strafudmålingsgrænser er kun defineret for visse stof-

fer. Der har været taget udgangspunkt i stoffer som ved indtagelse anses for at

kunne medføre trafikfare og som hyppigst forekommer i blodprøver udtaget fra

førere.

Både de norske strafbarhedsgrænser og strafudmålingsgrænser tager udgangs-

punkt i en skaleringsgrad mellem de enkelte stoffers ruseffekt, som svarer til

skaleringen ved alkohols ruseffekt. Grænserne er således ikke baseret på empiri

vedrørende de enkelte stoffernes specifikke påvirkning af føreevnen, men er i

overvejende grad baseret på et udregningsprincip.

2.3. Bevidsthedspåvirkende stoffer

Data fra de retskemiske afdelinger i København, Aarhus og Odense på blodprø-

ver indsamlet fra førere viser, at de hyppigst forekommende stoffer fraset THC

udgøres af otte stoffer. Det er stofferne amfetamin, kokain, MDMA (ecstasy),

clonazepam, alprazolam, diazepam, metadon og heroin/morfin. Tilsammen ud-

gør de otte stoffer 85 pct. af de stoffer, der forekommer hyppigst i trafikken,

fraset THC.

De resterende forekomster fordeler sig på mange forskellige typer af stoffer,

hvorfor arbejdsgruppen har fokuseret på de otte hyppigst forekommende stof-

fer, fraset THC.

De enkelte stoffer påvirker kroppen forskelligt, men der kan overordnet son-

dres mellem, om stofferne virker sløvende eller stimulerende.

Det er vanskeligt at sammenligne den psykomotoriske påvirkning fra be-

vidsthedspåvirkende stoffer med den psykomotoriske påvirkning fra alkohol,

herunder i forhold til det tidsmæssige forløb af en rus. Alkohols og stimule-

rende stoffers virkning har især ligheder i den tidlige fase af en alkoholrus, hvor

alkohol virker stimulerende, mens alkohol og sløvende stoffer har flere ligheds-

træk i den sene fase af en alkoholrus. Den psykomotoriske påvirkningsgrad fra

bevidsthedspåvirkende stoffer adskiller sig således fra den psykomotoriske på-

virkningsgrad set ved påvirkning af alkohol.

Der er begrænset videnskabelig empiri om, hvordan føreevnen påvirkes af for-

skellige stoffer, og den empiri, der er tilgængelig, giver ofte ikke et dækkende

billede af, hvordan føreevnen faktisk påvirkes afhængig af stofkoncentration.

Særligt i forhold til høje koncentrationer er der mangel på empiri. Det skyldes,

at det generelt vurderes ikke at være etisk forsvarligt at gennemføre forsøg med

høje koncentrationer på grund af de sundheds- og sikkerhedsmæssige risici,

som forsøgene vil indebære for testsubjekterne.

Ved en undersøgelsesmetode, hvor der indsamles data fra førere i færdsels-

uheld eller førere, hvor der er observeret risikofyldt og usikker kørsel, vil der

principielt kunne indsamles data om stofkoncentrationsmængder, der afspejler

de koncentrationer, som der reelt køres med. Det gælder i sagens natur også de

tilfælde, hvor der køres med høje koncentrationer, som man af etiske årsager

ikke kan foretage kontrollerede forsøg med.

Udfordringen i den forbindelse er imidlertid, at det på grund af den lave fore-

komst af narkokørsel er meget vanskeligt at indsamle tilstrækkelig data om fø-

reevnepåvirkning.

I det europæiske forskningssamarbejde DRUID (Driving under the influence of

Drugs, Alcohol and Medicines), hvor der i flere lande over en periode på fire år

(2006-2010) blev indsamlet data fra alvorligt kvæstede og dræbte førere,

kunne der således ikke indsamles tilstrækkelig data til med statistisk sikkerhed

at påvise en generel risikosammenhæng mellem kørsel i påvirket tilstand og

færdselsuheld.

De etiske og praktiske aspekter, der knytter sig til videnskabelige undersøgel-

ser, bevirker, at det efter arbejdsgruppens vurdering vil være vanskeligt på bag-

grund af forskningsinitiativer at få større viden om, i hvilken grad føreevnen

bliver påvirket ved høje koncentrationer. Arbejdsgruppen vurderer således, at

forskningsinitiativer næppe vil kunne bidrage væsentligt til en sådan viden.

Hvor der findes meget lidt evidens for bevidsthedspåvirkende stoffers konkrete

påvirkning af føreevnen, findes der imidlertid data, der kan sige noget om den

mere generelle påvirkningsgrad af bevidsthedspåvirkende stoffer.

For de fleste bevidsthedspåvirkende stoffer anvendes der stofkoncentrations-

grænser, hvor der gennem farmakokinetiske undersøgelser og kliniske og rets-

medicinske erfaringer er konstateret behandlingsmæssige eller almindeligt fo-

rekommende ruseffekter, forgiftningsmæssige eller komatøse/dødelige effek-

ter. Koncentrationsgrænserne er individuelle for hvert enkelt stof.

Der er ingen/meget lidt empiri, der beskriver, hvordan føreevnen konkret på-

virkes i tilknytning til enkelte koncentrationsværdier. Henset til den omfat-

tende evidens for de enkelte stoffers generelle påvirkningsgrad er det dog ar-

bejdsgruppens opfattelse, at det er en rimelig faglig antagelse, at føreevnen på-

virkes i et ikke uvæsentligt omfang ved stofkoncentrationer, hvor der kan kon-

stateres forgiftningsmæssige tilstande.

2.4. Bevidsthedspåvirkende stoffer i trafikken og ulyk-

kesstatistikken

Den seneste forekomstundersøgelse foretaget i Danmark af kørsel under på-

virkning af bevidsthedspåvirkende stoffer viste en forekomst af bevidsthedspå-

virkende stoffer blandt 2 pct. af førere i trafikken.

Forekomstundersøgelsen blev foretaget som led i det europæiske forsknings-

projekt DRUID (Driving under the influence of Drugs, Alcohol and Medicines) i

2008-2009. Resultaterne er derfor mere en 10 år gamle. Arbejdsgruppen har

derfor forholdt sig til, om resultaterne forsat er retvisende, eller om der bør fo-

retages en ny forekomstundersøgelse.

I forhold til tidshorisonten for arbejdsgruppens afrapportering har det ikke væ-

ret muligt at gennemføre en ny forekomstundersøgelse i regi af arbejdsgrup-

pen.

En ny forekomstundersøgelse vil kunne foretages af politiet. Da en forekomst-

undersøgelse vil være relativt indgribende for de bilister, der tilfældigt bliver

udvalgt til en stikprøvekontrol, og da en sådan undersøgelse er ressourcetung

for politiet at gennemføre, finder arbejdsgruppen dog, at der er særlig anled-

ning til at overveje, om der måtte være andet tilgængeligt materiale, som kunne

belyse udviklingen af bevidsthedspåvirkende stoffer i trafikken siden DRUID.

Arbejdsgruppen har i den forbindelse undersøgt, om der er andre lande fra

DRUID-projektet, som har foretaget en nyere forekomstundersøgelse af kørsel

under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer. Det har Norge, der ved en

nyere forekomstundersøgelse har kunnet konstatere, at forekomsten af be-

vidsthedspåvirkende stoffer blandt førere i trafikken ikke har ændret sig væ-

sentligt siden gennemførelsen af DRUID-undersøgelsen i Norge.

Samfundsmæssigt er Danmark og Norge sammenlignelige. Det generelle brug

af bevidsthedspåvirkende stoffer blandt befolkningen er endvidere sammenlig-

nelig, hvilket også viste sig ved, at forekomsten af kørsel under påvirkning af

bevidsthedspåvirkende stoffer i de to lande var meget lig hinanden i DRUID-

undersøgelsen.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at udviklingen i forekomsten af bevidstheds-

påvirkende stoffer i trafikken i Danmark med visse forbehold er sammenligne-

lig med forekomstudviklingen i Norge.

Arbejdsgruppen har ydermere haft undersøgt, om der er sket en ændring i det

generelle forbrug af bevidsthedspåvirkende stoffer, da forbruget af stoffer kan

sige noget om den generelle udbredelse af bevidsthedspåvirkende stoffer blandt

befolkningen. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om narkosituationen i Dan-

mark har det generelle forbrug af bevidsthedspåvirkende stoffer blandt befolk-

ningen været stabilt siden 2000, med et forbrug af bevidsthedspåvirkende stof-

fer (THC ikke inkluderet) blandt 1-2 pct. af befolkningen.

At der har været et stabilt forbrug af bevidsthedspåvirkende stoffer siden 2000,

kan indikere, at andelen af trafikanter, der foretager kørsel i påvirket tilstand,

også er stabil.

Ifølge politiets

statistikker over antallet af sigtede og domfældte

er der imidler-

tid sket en markant stigning gennem årene i antallet af sigtelser og domfældel-

ser for kørsel under påvirkning af narkotika. Siden 2011 har antallet af sigtelser

og domfældelser således været støt stigende.

Politiets

statistikker over antallet af sigtede og domfældte

siger ikke noget om

forekomsten. Den viser imidlertid udviklingen i antallet af sigtelser og domfæl-

delser i sager om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, og

kan på den baggrund særligt anvendes til at belyse politiets kontroltryk og sø-

gebillede.

I 2011 blev det moderne narkometer indført, hvilket har øget politiets mulighed

for at føre en væsentlig mere effektiv kontrol med narkotikapåvirkede trafikan-

ter.

Politikredsene har siden 2013 systematisk indkøbt narkometre, således at der i

dag på landsplan er ca. 180 narkometre fordelt ud på de enkelte politikredse.

Stigningen i antallet af sigtelser og domfældelser er således ikke nødvendigvis

udtryk for en stigning i antallet af narkokørsler, men skyldes givetvis også poli-

tiets anvendelse af mere effektive håndhævelsesredskaber. Samtidig har politiet

også siden indførelsen af narkometret fået mere erfaring med at opspore påvir-

kede trafikanter og målrette politiets søgebillede til lokationer og persongrup-

per, hvor det anses for sandsynligt, at der forekommer kørsel under påvirkning

af bevidsthedspåvirkende stoffer.

Arbejdsgruppen er derfor mest tilbøjelig til at antage, at stigningen i antallet af

sigtelser og domfældelser for narkokørsel ikke er udtryk for, at forekomsten af

bevidsthedspåvirkende stoffer blandt trafikanterne har ændret sig, men i stedet

er udtryk for politiets øgede brug af narkometre, øget kontroltryk og mere erfa-

ring i søgebillede. Der er således intet der tyder på, at der er en større andel af

de personer, der indtager bevidsthedspåvirkende stoffer, der er begyndt at køre

i påvirket tilstand.

Arbejdsgruppen har i sit arbejde ikke fundet forhold, der indikerer, at forekom-

sten af kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer i Danmark har

ændret sig væsentligt siden gennemførelsen af DRUID-undersøgelsen. Arbejds-

gruppen finder derfor ikke anledning til at anbefale, at der foretages en ny fore-

komstundersøgelse i Danmark.

Forekomsten af kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer viser

ikke noget om, hvorvidt kørsel i påvirket tilstand udgør et færdselssikkerheds-

mæssigt problem. Vejdirektoratets almindelige ulykkesstatistik og den udvi-

dede dødsulykkesstatistik kan imidlertid anvendes til at belyse ulykkesbilledet i

forhold til kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, og dermed

hvilken betydning kørsel i påvirket tilstand har for færdselssikkerheden.

Blandt person- og materielskadeulykker, der involverer en fører af et køretøj,

hvortil der kræves et kørekort (knallert45 eller større) har andelen af ulykker

med førere, der har været påvirket af narkotika eller medicin udgjort knap 4

pct., svarende til ca. 450 ulykker om året i perioden 2019-2023. Heraf har ca.

350 førere været påvirket af narkotika, ca. 50 førere har været påvirket af medi-

cin og ca. 50 førere har været påvirket af både narkotika og medicin.

I ca. hver fjerde af de 450 ulykker har føreren ligeledes været påvirket af alko-

hol med en alkoholpromille over det tilladte, det vil sige over 0,50 promille.

Der er til sammenligning omkring 1000 ulykker med spirituskørsel om året

med en fører påvirket af alkohol over den tilladte promillegrænse, svarende til

8 pct. af ulykkerne, der involverer en fører af et køretøj, hvortil der kræves et

kørekort (knallert45 eller større).

Næsten halvdelen (46 pct.) af ulykkerne med en narkotika- og medicinpåvirket

fører i perioden 2019-2023, var eneulykker. For spiritusulykker var dette 59

pct. af ulykkerne.

I forhold til dødsulykker, der involverer en fører af et køretøj, hvortil der kræ-

ves et kørekort (knallert45 eller større), var der i perioden 2013-2023 (2016

ikke inkluderet) 115 dødsulykker ud af 1618 dødsulykker, der involverede en fø-

rer påvirket af bevidsthedspåvirkende stoffer. Det svarer til ca. 7 pct. af det

samlede antal dødsulykker i perioden. I

af de 115 dødsulykker blev påvirk-

ningen vurderet som en ulykkesfaktor, svarende til 6

pct.

af ulykkerne. I 26 pct.

af de 115 dødsulykker var føreren ligeledes påvirket af alkohol. Sammenholdt

med spirituspåvirkning, var der i 190 dødsulykker involveret en fører påvirket

alene af alkohol, svarende til 12 pct. af alle dødsulykkerne.

Samlet set viser ulykkesstatistikken og den udvidede dødsulykkestatistik, at ud-

viklingen i andelen af ulykker med førere påvirket af bevidsthedspåvirkende

stoffer i overvejende grad har været stabil gennem de seneste år. Ulykkesdata

over kørsel under påvirkning af narkotika og medicin sammenholdt med ulyk-

kesdata over kørsel under påvirkning af alkohol viser, at kørsel under påvirk-

ning af alkohol indgår i en større andel af ulykker, end kørsel under påvirkning

af narkotika og medicin gør.

2.5. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger

Sanktionsmæssige grænseværdier kan fastsættes på baggrund af udregnings-

principper. Det er den model, der er anvendt i Norge, hvor der for visse stoffer

er fastsat sanktionsmæssige grænseværdier, som er udregnet som en faktor 2,5

og faktor 6 af strafbarhedsgrænsen for det

pågældende stof (i Danmark ”baga-

telgrænse”).

I den norske model er der foretaget en skalering mellem de enkelte stoffers

skønnede ruseffekt, som svarer til skaleringen ved alkohols ruseffekt. Græn-

serne er således ikke baseret på empiri vedrørende de enkelte stoffers speci-

fikke påvirkning af føreevnen, men er i overvejende grad baseret på et udreg-

ningsprincip.

Forudsætningen om, at der for alle typer stoffer er samme koncentrationsaf-

hængighed for påvirkning af føreevnen, som der er for alkohol, og at der der-

med er en én til én sammenhæng, kan efter arbejdsgruppens opfattelse imidler-

tid ikke underbygges empirisk.

Uanset valg af faktorer vil fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier på

baggrund af udregningsprincipper være forbundet med et betydeligt skøn, hvor

det vil være vanskeligt at vurdere den færdselssikkerhedsmæssige risiko og der-

med strafværdighed ved en given stofkoncentration.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at det er en rimelig faglig antagelse, at der er

en sammenhæng mellem stofkoncentration i blodet og påvirkningsgrad, og

dermed også mellem stofkoncentration og graden af påvirkning af føreevnen.

Imidlertid findes der meget lidt evidens med hensyn til påvisning af en given

stofkoncentrations konkrete påvirkning af føreevnen.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at indførelse af differentierede sanktioner

for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, herunder at visse kørsler

sanktioneres hårdere end andre, bør forudsætte, at det i tilstrækkelig grad kan

underbygges, hvilken grad af indvirkning de forskellige kørsler har på færdsels-

sikkerheden, og dermed hvorvidt forholdet er mindre eller mere strafværdigt.

Det er desuden arbejdsgruppens vurdering, at sanktionsmæssige grænsevær-

dier, der baserer sig på udregningsprincipper, indebærer en ikke ubetydelig ri-

siko for, at sanktioneringen får en tilfældighedspræget karakter, da strafinter-

vallerne generelt vil være så små, at det vil kunne komme til at bero på tilfæl-

digheder, om en fører bliver omfattet af det ene eller det andet strafinterval.

Henset til den manglende empiri vedrørende føreevnepåvirkning af forskellige

stoffer har arbejdsgruppen overvejet, hvorvidt der er alternative måder, hvorpå

sanktionsmæssige grænseværdier kan fastsættes. Arbejdsgruppen har i den for-

bindelse overvejet, om det er muligt at anvende de forgiftningsgrænser (kon-

centrationsgrænser for forgiftningstilstande), der anvendes inden for farmako-

logi, til at fastsætte sanktionsmæssige grænseværdier.

Arbejdsgruppen anser forgiftningsgrænser for at være klinisk og retsmedicinsk

velunderbyggede, idet data om forgiftningstilstande er udviklet og indsamlet

over mere end 30 år.

Der er imidlertid ingen empiri, der beskriver, hvordan føreevnen påvirkes i til-

knytning til forgiftningsgrænsen, hvorfor en sanktionsmæssig grænseværdi ba-

seret på forgiftningskoncentrationer vil hvile på et skøn på samme måde som

udregningsprincipper. Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at skønnet vil

være væsentligt mere underbygget, end det er tilfældet med grænseværdier ba-

seret på udregningsprincipper.

Det gældende sanktionssystem i færdselsloven for kørsel under påvirkning af

spiritus og THC baserer sig på tre strafintervaller. Arbejdsgruppen har derfor

overvejet, om det er muligt at anvende koncentrationsværdier svarende til et

højt behandlingsniveau/øvre rusdosis, med henblik på at fastsætte en grænse,

der ligger over bagatelgrænsen, men under den øvre forgiftningsgrænse.

Der er for flere af stofferne overlap mellem et højt behandlingsniveau/øvre rus-

dosis og forgiftningsniveauet, hvorfor det er en udfordring at fastsætte en mel-

lemgrænse baseret på en høj behandlingskoncentration/øvre rusdosis. Dette er

i særlig grad gældende for metadon og morfin.

Arbejdsgruppen finder endvidere, at det henset til nogle af stofferens korte hal-

veringstider vil være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis der fastsættes en

nedre sanktionsmæssig grænse.

Fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier vil, uanset hvilken metode de

fastsættes efter, kunne anvendes til både skærpelse og lempelse i forhold til det

gældende sanktionsniveau for narkokørsel. Sanktionerne vil således enten

kunne skærpes for tilfælde af kørsel med koncentrationer, der ligger over de

sanktionsmæssige grænseværdier, eller sanktionerne vil kunne lempes for til-

fælde af kørsel med koncentrationer, der ligger under de sanktionsmæssige

grænseværdier, og samtidig fastholde det gældende sanktionsniveau for de til-

fælde, der ligger over grænseværdierne.

Hvis der indføres skærpelser i forhold til det gældende sanktionsniveau for kør-

sel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, vil den øgede mængde af sager,

der erfaringsmæssigt indbringes for domstolene, medføre et øget ressourcefor-

brug til behandling af sagerne ved både politi, anklagemyndigheden og domsto-

lene, ligesom en eventuel indførelse af fængselsstraf vil få betydning for Krimi-

nalforsorgens belægningsprocent. Omvendt vil lempelser af sanktionsniveauet

for dele af sagerne potentielt kunne medføre et mindre ressourceforbrug.

I forhold til at skærpe sanktionerne for at få det højeste sanktionsniveau for

narkokørsel til at svare til højeste sanktionsniveau for spirituskørsel, hvor den

højeste strafudmålingsgrænse er 2,0 promille, skal arbejdsgruppen særligt be-

mærke, at ingen af grænserne i de højeste strafintervaller ved anvendelse af

sanktionsmæssige grænseværdier baseret på henholdsvis udregningsprincipper

og forgiftningsgrænser siger noget om, at føreevnen er påvirket i samme grad,

som ved en alkoholpromille på 2,0. Der er således ikke empiri, der underbyg-

ger, at stofkoncentrationerne i de højeste strafintervaller vil medføre føreevne-

påvirkning, der kan sammenlignes med påvirkningen af føreevnen ved en alko-

holpromille på 2,0. I hvilke tilfælde føreevnen hos en narkopåvirket fører er på-

virket i et omfang, der svarer til en alkoholpromille på 2,0, vil kun kunne påvi-

ses ved en klinisk undersøgelse af føreren.

Fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier for kørsel med bevidstheds-

påvirkende stoffer i blodet vil under alle omstændigheder være forbundet med

et betydeligt skøn, uanset hvilken model der anvendes.

Henset hertil vil det derfor i sidste ende være en politisk afgørelse, om man ved

lovgivning vil fastsætte sanktionsmæssige grænseværdier for kørsel med be-

vidsthedspåvirkende stoffer i blodet og i givet fald, hvor stort et skøn der ud fra

mere retspolitiske overvejelser vil kunne accepteres som baggrund for de fast-

satte grænseværdier.

Da sanktionsmæssige grænseværdier baseret på forgiftningsgrænser vil hvile

på et væsentligt mere velunderbygget skøn end grænseværdier, der er baseret

på udregningsprincipper, er det arbejdsgruppens anbefaling, at sanktionsmæs-

sige grænseværdier i givet fald fastsættes på baggrund af forgiftningsgrænser.

Det er i tilknytning hertil arbejdsgruppens anbefaling, at der ud over den gæl-

dende bagatelgrænse i givet fald alene bør opereres med en øvre sanktions-

mæssig grænseværdi (svarende til forgiftningsgrænsen for det enkelte stof). Det

er samtidig arbejdsgruppens anbefaling, at der i så fald alene fastsættes græn-

seværdier for de seks bevidsthedspåvirkende stoffer amfetamin, kokain,

MDMA (ecstasy), clonazepam, alprazolam og diazepam.

Sådanne grænseværdier kan i givet fald fastsættes som følgende:

Stof

Amfetamin

Kokain

MDMA

(ecstasy)

Clonazepam

Alprazolam

Diazepam

Bagatelgrænse

(mg/kg)

0,02

0,01

0,02

0,005

0,1

Strafudmålings-

grænse (mg/kg)

0,18

0,5

0,42

0,04

0,08

1,8

Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at de relevante myndigheder nærmere

undersøger, hvordan det sikres, at der sker systematisk testning for be-

vidsthedspåvirkende stoffer i de blodprøver, der i øvrigt udtages som led i det

politimæssige arbejde i forbindelse med færdselsuheld, og at prøvesvar ved test

for indhold af bevidsthedspåvirkende stoffer i alle tilfælde registreres og videre-

gives til Vejdirektoratet med henblik på Vejdirektoratets arbejde med ulykkes-

statistikker.

2.6. Overvejelser og anbefalinger i forhold til kørsel

med lattergas i blodet

Lattergas (N2O) er som udgangspunktet ikke et farligt produkt, hvis det anven-

des i overensstemmelse med produktets formål. Lattergas findes både som in-

dustriel lattergas og medicinsk lattergas. I det omfang lattergas anvendes som

rusmiddel, vil det typisk ske ved inhalering af lattergas fra gaspatroner.

Lattergaspatroner er produceret til industriel brug og bruges for eksempel til

flødeskumssiffoner. Industriel lattergas er forskellig fra medicinsk lattergas,

idet medicinsk lattergas anvendt som lægemiddel oftest er opblandet med ilt.

Lattergaspatroner, der er tiltænkt industrielle formål, indeholder derimod ren

gas, der ikke er opblandet med ilt. Lattergaspatroner og anden industriel latter-

gas er ikke produceret med henblik på menneskelig indtagelse som sådan, men

alene som et fødevaretilsætningsstof. Hvis man indtager lattergas fra gaspatro-

ner, der er produceret og tiltænkt industrielle formål, kan det derfor have al-

vorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Inhalering af lattergas kan resultere i svimmelhed, balanceproblemer, uop-

mærksomhed og en svækkelse af dømmekraft. Kontinuerlig inhalation af ren

lattergas kan ligeledes føre til bevidstløshed og iltmangel. Inhalering af latter-

gas i forbindelse med kørsel kan derfor medføre fare for færdselssikkerheden.

En fører vil i medfør af den gældende færdselslov kunne straffes for kørsel med

lattergas i blodet som en overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 2 (føreevne-

kriteriet), hvis der måtte være konkrete omstændigheder, der underbygger, at

føreren på kørselstidspunktet har været påvirket af lattergas i et sådant om-

fang, at vedkommende ikke har været i stand til at føre køretøjet på fuldt be-

tryggende måde.

Såfremt politiet griber ind ved mistanke om kørsel i lattergaspåvirket tilstand,

vil bilisten få foretaget en klinisk test og udtaget en blodprøve med henblik på

at kunne påvise en eventuel påvirkning på kørselstidspunktet.

Lattergas er et flygtigt stof, hvilket betyder, at måling af lattergas i blodet i høj

grad er afhængig af, hvor meget den pågældende har indtaget,

hvor hurtigt

blodprøven er udtaget efter indtag af lattergas og målemetodens følsomhed.

typisk rus efter inhalering af lattergas varer op til 1-2 minutter, men lattergas

kan spores i blodet i længere tid.

I de fleste tilfælde kan lattergas påvises 30-60

minutter fra kørselsstop til blodprøvetagning afhængigt af, hvornår føreren se-

nest har inhaleret lattergas.

Tiden

fra kørselsstop og frem til, at den kliniske test kan gennemføres, er imid-

lertid ofte af en sådan udstrækning, at føreren ikke længere vil være påvirket,

hvorfor det er vanskeligt at føre bevis for, i hvilket omfang den pågældende var

påvirket på kørselstidspunktet. Herudover er mængden af lattergas i blodet i de

tilfælde, hvor lattergas fortsat kan måles i blodet på tidspunktet for den kliniske

test, ofte så begrænset,

at stoffet alene kan betegnes som ”påvist”. At lattergas –

som i sig selv er lovligt

–

er påvist i blodet, er imidlertid ikke ensbetydende

med, at føreren under kørslen var påvirket i en sådan grad, at denne ikke kunne

føre køretøjet på fuldt betryggende

måde, idet ”påvist” ikke nærmere definerer

den egentlige påvirkningsgrad hos føreren.

Sager om lattergaskørsel er derfor forbundet med håndhævelsesmæssige udfor-

dringer i forhold til kørsel med andre bevidsthedspåvirkende stoffer, hvor en

påvist forekomst eller blodprøvesvar over en fastsat bagatelgrænse er tilstræk-

kelig til domfældelse.

I visse politikredse konstateres der i stigende grad tilstedeværelse af lattergas i

form af lattergaspatroner og -beholdere i køretøjer og langs vejsidekanter.

Det er dog begrænset, hvad der findes af videnskabelig empiri om lattergas, og

arbejdsgruppen har derfor fundet anledning til at overveje behovet for forsk-

ningsinitiativer på området. Der er foretaget få forsøg med lattergas, men der

mangler generelt viden om, hvor længe efter et indtag af lattergas, gassen kan

spores i kroppen, samt hvordan og hvor længe lattergas påvirker evnen til at

føre et køretøj. Sådanne forsøg vil være etisk mulige at gennemføre, da lattergas

er godkendt og anvendes som lægemiddel i Danmark.

Det er derfor arbejdsgruppens anbefaling, at der faciliteres økonomisk støtte til

forskningsinitiativer, der har betydning for viden om kørsel med lattergas i blo-

det, herunder hvornår føreevnen er påvirket i sådant omfang, at det har ind-

virkning på ulykkesrisikoen samt foranstaltninger, der letter håndhævelsen af

lattergaskørsel.

Det er også en mulighed helt at forbyde kørsel med lattergas i blodet ved at

klassificere lattergas som farlig for færdselssikkerheden.

Kørsel med lattergas i blodet ville i så fald i straf- og frakendelsesmæssig hen-

seende kunne sanktioneres efter det sanktionssystem, der i øvrigt gælder for

overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 1 og 3. Det vil sige, at en konsta-

teret tilstedeværelse af lattergas i føreres blod vil være tilstrækkeligt til, at føre-

ren kan sanktioneres uden hensyntagen til, om der konkret har været en på-

virkning af føreevnen.

Hvis lattergas klassificeres som farlig for færdselssikkerheden, er det arbejds-

gruppens vurdering, at der ikke kan angives en meningsfuld bagatelgrænse for

stoffet. Det skyldes lattergassens flygtighed, som betyder, at det niveau, der

måles på blodprøvetagningstidspunktet, ikke afspejler det niveau, der var un-

der kørslen, jævnfør at den biologiske halveringstid i kroppen er af minutters

varighed. Endvidere falder koncentrationen i blodprøven ved hver afpropning

af blodprøverøret, således at en kvantitativ måleværdi ikke kan reproduceres

nøjagtigt. Der afgives derfor kun ét kvalitativt svar svarende til en påvist/ikke

påvist forekomst af lattergas i blodet. Hvis lattergas kan påvises ved en blod-

prøveanalyse, må det imidlertid under henvisning til flygtigheden af stoffet

kunne lægges til grund, at gassen har været i blodet i en ikke uvæsentlig

mængde på kørselstidspunktet.

Arbejdsgruppen finder, at en klassificering af lattergas som farlig for færdsels-

sikkerheden vil lette dele af de håndhævelsesmæssige udfordringer, der er for-

bundet med kørsel med lattergas i blodet. Herved vil den præventive effekt af

forbuddet kunne forøges, idet opdagelsesrisikoen forventeligt vil opleves større.

En påvist forekomst af lattergas i en førers blod siger dog med den nuværende

viden intet om, i hvilket omfang førerens evne til at føre et køretøj var påvirket

under kørslen. Ved klassificering af lattergas som farlig for færdselssikkerhe-

den kan der således forekomme tilfælde, hvor førere sanktioneres, uden at de-

res føreevne har været påvirket.

Det vil derfor komme an på afvejninger af mere politiske karakter, om lattergas

bør klassificeres som farlig for færdselssikkerheden.

Hvis lattergas klassificeres som farlig for færdselssikkerheden, finder arbejds-

gruppen, at det i den forbindelse kan overvejes, hvorvidt der eventuelt skal fast-

sættes undtagelser for tilfælde, hvor lattergas er givet af sundhedsfagligt perso-

nale til behandlingsformål. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse henlede op-

mærksomheden på, at en sådan undtagelse vil udfordre politiets håndhævelse

og derfor vil skulle vejes op mod omfanget af personer, der efter indtagelse af

lattergas i behandlingsmæssige sammengænge uden en undtagelse vil risikere

at blive sanktioneret for kørsel med lattergas i blodet.

2.7. Samlede konklusioner og anbefalinger

På baggrund af arbejdsgruppens samlede arbejde kan arbejdsgruppen konklu-

dere og anbefale følgende:

•

Forekomsten af bevidsthedspåvirkende stoffer blandt førere og andelen

af ulykker med førere påvirket af bevidsthedspåvirkende stoffer har

gennem de seneste år ligget stabilt lavt med en forekomst på 2 pct. og

en ulykkesandel på 4 pct.

Rusen (påvirkning af psykomotoriske evner) fra bevidsthedspåvirkende

stoffer kan ikke sammenlignes med alkohol, og der er meget lidt empiri

og forskning, der siger noget om, hvordan forskellige stofkoncentratio-

ner konkret påvirker føreevnen.

Fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier for kørsel med be-

vidsthedspåvirkende stoffer i blodet vil være forbundet med et betyde-

ligt skøn.

Det vil derfor være en politisk afgørelse, om man ved lovgivning vil fast-

sætte sanktionsmæssige grænseværdier for kørsel med bevidsthedspå-

virkende stoffer i blodet og i givet fald, hvor stort et skøn der ud fra

mere retspolitiske overvejelser vil kunne accepteres som baggrund for

de fastsatte grænseværdier.

Hvis der fastsættes sanktionsmæssige grænseværdier, vil grænsevær-

dier baseret på forgiftningsgrænser hvile på et væsentlige mere velun-

derbygget skøn end grænseværdier, der er baseret på udregningsprin-

cipper, hvorfor det er arbejdsgruppens anbefaling, at sanktionsmæssige

grænseværdier i givet fald fastsættes på baggrund af forgiftningsgræn-

ser.

Det er i tilknytning hertil arbejdsgruppens anbefaling, at der ud over

den gældende bagatelgrænse i givet fald alene opereres med en øvre

sanktionsmæssig grænseværdi (svarende til forgiftningsgrænsen for det

enkelte stof).

•

Det er samtidig arbejdsgruppens anbefaling, at der i så fald alene fast-

sættes grænseværdier for de seks bevidsthedspåvirkende stoffer amfe-

tamin, kokain, MDMA (ecstasy), clonazepam, alprazolam og diazepam.

Forgiftningsgrænserne siger ikke noget specifikt om, hvordan føreev-

nen er påvirket, herunder heller ikke om føreren er lige så påvirket som

ved spirituskørsel med en promille over 2,0, hvilket i sanktionsmæssige

sammenhænge anses som vanvidskørsel. Dette kan kun fastlægges ved

en konkret lægelig undersøgelse.

Det anbefales, at de relevante myndigheder nærmere undersøger, hvor-

dan det sikres, at der sker systematisk testning for bevidsthedspåvir-

kende stoffer i de blodprøver, der i øvrigt udtages som led i det politi-

mæssige arbejde i forbindelse med færdselsuheld, og at prøvesvar ved

test for indhold af bevidsthedspåvirkende stoffer i alle tilfælde registre-

res og videregives til Vejdirektoratet med henblik på Vejdirektoratets

arbejde med ulykkesstatistikker.

Arbejdsgruppen peger på muligheden for at facilitere økonomisk støtte

til forskningsinitiativer, der har betydning for viden om kørsel med lat-

tergas i blodet, herunder hvornår føreevnen er påvirket i sådant om-

fang, at det har indvirkning på ulykkesrisikoen samt foranstaltninger,

der letter håndhævelsen af lattergaskørsel.

Arbejdsgruppen beskriver muligheden for at klassificere lattergas som

farlig for færdselssikkerheden, hvilket vil lette politiets håndhævelse og

forøge forbuddets præventive effekt.

Arbejdsgruppen bemærker samtidig, at da en påvist forekomst af latter-

gas i en førers blod intet siger om, i hvilket omfang førerens evne til at

føre et køretøj var påvirket under kørslen, vil klassificering af lattergas

som farlig for færdselssikkerheden kunne føre til, at førere sanktioneres

for lattergaskørsel, uden at deres føreevne har været påvirket. Det vil

derfor komme an på afvejninger af mere politisk karakter, om lattergas

bør klassificeres som farlig for færdselssikkerheden.

•

Gældende ret om kørsel med be-

vidsthedspåvirkende stoffer i

blodet

I det følgende er gældende ret om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvir-

kende stoffer nærmere beskrevet.

Derudover er der foretaget en gennemgang af gældende ret om kørsel under

påvirkning af spiritus og tetrahydrocannabinol (THC) for et sammenlignings-

grundlag af regulering i dansk færdselslov på andre lignende områder.

3.1. Kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet

med undtagelse af THC

3.1.1. Kørsel omfattet af § 54, stk. 1, nr. 1 og 3

Det følger af færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 1, at motordrevet køretøj ikke må

føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder

bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af transportministeren

er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i

henhold til lovlig recept.

I medfør af § 54, stk. 1, nr. 1, er det i bekendtgørelse nr. 655 af 19. juni 2007 om

klassificering af færdselssikkerhedsfarlige stoffer, som ændret ved bekendtgø-

relse nr. 901 af 12. august 2011 (bekendtgørelse om færdselssikkerhedsfarlige

stoffer), bestemt, hvilke stoffer der klassificeres som farlige for færdselssikker-

heden. Bekendtgørelsens § 1, stk. 1, henviser i den forbindelse til den generelle

bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 om euforiserende stoffer, som

senest ændret ved bekendtgørelse nr. 453 af 28. april 2023 (bekendtgørelse om

euforiserende stoffer), der blandt andet regulerer forbud mod at besidde be-

vidsthedspåvirkende stoffer.

Lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023 med senere ændringer

Som færdselssikkerhedsfarlige stoffer klassificeres euforiserende midler, der er

anført på liste A, B, D og E i bilaget til bekendtgørelsen om euforiserende stof-

fer . Der er mere end 476 bevidsthedspåvirkende stoffer på listerne. Ud af

disse 476 stoffer er der fastsat en bagatelgrænse for 204 af stofferne i bekendt-

gørelsen om færdselssikkerhedsfarlige stoffer. For de øvrige ca. 272 stoffer er

der ikke fastsat en bagatelgrænse, og der foreligger således en overtrædelse af

færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 1, hvis der kan påvises en forekomst af stoffet i

blodprøven udtaget fra føreren, som overstiger en ubetydelig restmængde.

Bagatelgrænserne er fastsat som en nedre grænse for, hvornår der normalt ses

en rusmiddeleffekt og således, at det med en vis sikkerhed kan siges, at en kon-

centration af stoffet, der overstiger bagatelgrænsen, er udtryk for, at den pågæl-

dende person, inden blodprøven er taget, gennem et vist tidsrum har haft det

pågældende stof i blodet. Bagatelgrænserne er imidlertid ikke udtryk for, hvor-

når føreevnen er påvirket i sådant omfang, at det har indvirkning på ulykkesri-

sikoen.

Der foreligger først en overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1 (bagatelgrænsen), hvis

en blodprøve viser et indhold af den aktive komponent, som overstiger den an-

givne bagatelgrænse.

Det følger endvidere af færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 3, at et motordrevet køre-

tøj ikke må føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen

indeholder stoffer, der er omfattet af nr. 1, og som den pågældende har indtaget

i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse

med recepten.

Der foreligger en overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1 og 3, hvis bagatelgrænsen er

overskredet, uanset om føreevnen konkret må anses for at have været påvirket i

negativ grad.

Hvis et bevidsthedspåvirkende stof er indtaget i henhold til og i overensstem-

melse med en lovlig udstedt recept, kan der derfor ikke straffes for overtræ-

delse af § 54, stk. 1, nr. 1 eller 3, selvom der som følge af medicinindtagelsen

kan konstateres et indhold af bevidsthedspåvirkende stoffer over bagatelgræn-

sen i blodet. Hvis føreren af et motordrevet køretøj derimod indtager en større

dosis end foreskrevet i recepten, vil forholdet være omfattet af lovens § 54, stk.

1, nr. 3.

Bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 med senere ændringer

Opgørelse foretaget den 25. maj 2023

3.1.2. Kørsel omfattet af føreevnekriteriet i § 54, stk. 2

Ved siden af færdselslovens § 54, stk. 1, findes et generelt føreevnekriterium.

Det følger af færdselslovens § 54, stk. 2, at et motordrevet køretøj ikke må føres

eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstren-

gelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller

af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af

stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Bestemmelsen kriminali-

serer således kørsel i svækkelsestilstande, når tilstanden konkret påvirker føre-

evnen.

Det afgørende i forhold til bestemmelsen er den potentielle fare, som kørsel i

den pågældende tilstand medfører for færdselssikkerheden. Det er efter be-

stemmelsens ordlyd ikke en betingelse for strafansvar, at tilstanden har resulte-

ret i kørselsfejl, men kørslens forløb vil dog i praksis ofte være grunden til, at en

overtrædelse af § 54, stk. 2, konstateres.

Om forholdet mellem § 54, stk. 1 og stk. 2, er det i forarbejderne til lov nr. 524

af 6. juni 2007 (L 180 af 14. marts 2007) forudsat, at overtrædelse af føreevne-

kriteriet i § 54, stk. 2, absorberer overtrædelse af bagatelgrænsen i § 54, stk. 1.

Kørsel under påvirkning af et bevidsthedspåvirkende stof, der både udgør en

overtrædelse af § 54, stk. 1 og 2, vil således alene blive straffet efter den sidst-

nævnte bestemmelse, det vil sige som en overtrædelse af føreevnekriteriet.

§ 54, stk. 2 (føreevnekriteriet) er endvidere relevant i de tilfælde, hvor en fører

har indtaget et stof, der ikke fremgår af liste A, B, D og/eller E i bekendtgørel-

sen om euforiserende stoffer , men hvor føreren har været ude af stand til at

føre køretøjet på fuldt betryggende måde, jf. nedenfor om kørsel under påvirk-

ning af lattergas.

Bestemmelsen er desuden relevant i de tilfælde, hvor føreren af et motordrevet

køretøj har indtaget et bevidsthedspåvirkende stof, der fremgår af liste A, B, D

og/eller E, men hvor blodprøven ikke overstiger bagatelgrænsen for den aktive

komponent. Føreren vil i dette tilfælde ikke kunne straffes for overtrædelse af §

54, stk. 1. Hvis føreren dog konkret er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt

betryggende måde på grund af indtagelsen af stoffet, kan der dog straffes for

overtrædelse af § 54, stk. 2, på trods af, at bagatelgrænsen i § 54, stk. 1, ikke er

overskredet.

bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 med senere ændringer

3.1.3. Sanktioner for kørsel med andre bevidsthedspåvirkende stof-

fer i blodet end THC samt overtrædelse af føreevnekriteriet

Konstatering af om en fører har ført et motordrevet køretøj med bevidstheds-

påvirkende stoffer i blodet sker ved brug af et såkaldt narkometer. Et narkome-

ter anvendes som screeningsværktøj af politiet på stedet til at måle tilstedevæ-

relsen af bevidsthedspåvirkende stoffer i spyttet. Såfremt resultatet er positivt,

vil der efterfølgende blive udtaget blodprøve, jf. færdselslovens § 55, stk. 2.

Hvis blodprøven viser et indhold af en aktiv komponent, som overstiger den

angivne bagatelgrænse i bilag 1 i bekendtgørelse om færdselssikkerhedsfarlige

stoffer, foreligger der en overtrædelse af bagatelgrænsen i § 54, stk. 1.

Overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1 og 3, straffes som udgangspunkt med bøde, jf.

§ 117, stk. 1, nr. 3. Straffen kan i medfør af § 117, stk. 2, nr. 2-8, stige til fængsel

indtil 1 år og 6 måneder i en række gentagelsestilfælde, eller hvis der er sket

overtrædelse af § 54, stk. 2 (føreevnekriteriet), under særdeles skærpende om-

stændigheder.

I Rigsadvokatens meddelelse, Kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvir-

kende stoffer og andre overtrædelser af færdselslovens § 54 under afsnittet:

”Straf og andre retsfølger”, er der på baggrund af anvisninger i lovforarbejder

om sanktionsudmåling samt domstandspraksis på området fastsat nærmere

retningslinjer for anklagemyndighedens sanktionspåstand i sager om kørsel

med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.

Med baggrund heri anvendes som udgangspunkt følgende strafniveau for kør-

sel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, der vedrører overtrædelser af §

54, stk. 1, nr. 1:

Tabel 3.1

Overtrædelse af §

54, stk. 1, nr. 1

1. gang

2. gang

Bøde (en måneds netto-

løn)

10 dages fængsel

Kørsel under skær-

pende omstændighe-

der

Bøde

20 dages fængsel

Kørsel i frakendel-

sestiden

Bøde

20 dages fængsel

Rigsadvokatens meddelelse af 25. november 2020

3. gang

4. gang

5. gang

6. gang

20 dages fængsel

30 dages fængsel

40 dages fængsel

50 dages fængsel

30 dages fængsel

40 dages fængsel

50 dages fængsel

60 dages fængsel

30 dages fængsel

40 dages fængsel

50 dages fængsel

60 dages fængsel

2. gangstilfælde gøres fængselsstraffen som udgangspunkt betinget med vilkår om sam-

fundstjeneste eller behandling mod narkotikamisbrug samt en tillægsbøde svarende til en

måneds nettoløn.

Ovenstående retningslinjer for strafniveau gælder også ved overtrædelse af §

54, stk. 2 (føreevnekriteriet), uden særdeles skærpende omstændigheder.

Overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 3 (receptkørsel), straffes på samme måde som

overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1, dog udmåles bøden i førstegangstilfælde kun

til �½ måneds nettoløn.

Overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1, medfører tillige frakendelse af førerretten.

Udgangspunktet for overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1, er ubetinget frakendelse

af førerretten, jf. § 126, stk. 1, nr. 2. Ubetinget frakendelse af førerretten som

følge af overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 1, sker for et tidsrum af mindst 3 år. Un-

der særligt formildende omstændigheder, kan der ske betinget frakendelse i

alle tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 1 ellers skulle ske ubetinget, jf. § 126,

stk. 2.

For førstegangserhverver af førerretten, det vil sige personer, der for før-

ste gang får udstedt kørekort til et motordrevet køretøj, bortset fra lille knallert,

udstedes der i stedet for en betinget frakendelse et kørselsforbud, jf. § 127, 1.

pkt.

Der er i Rigsadvokatens meddelelse om kørsel med bevidsthedspåvirkende

stoffer i blodet tillige fastsat nærmere retningslinjer for, hvad anklagemyndig-

heden skal nedlægge påstand om i forhold til frakendelse i sager om kørsel un-

der påvirkning af andre bevidsthedspåvirkende stoffer end THC i blodet.

Med baggrund heri anvendes følgende påstande om frakendelse for kørsel med

bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, der vedrører overtrædelse af § 54, stk. 1,

nr. 1:

Tabel 3.2

Rigsadvokatens meddelelse af 25. november 2020

Overtrædelse af § 54, stk. 1, nr.

1 (bagatelgrænsen)

–

andre be-

vidsthedspåvirkende stoffer

end THC

1. gang

2. gang

3. gang

4. gang eller senere tilfælde

Frakendelse (svarende til spiri-

tuskørsel med en promille på

1,21)

Ubetinget frakendelse i 3 år

Ubetinget frakendelse i 5 år

Ubetinget frakendelse i 10 år

Ved overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 3 (receptkørsel), frakendes førerretten be-

tinget i førstegangstilfælde, ubetinget i tre år anden gang, ubetinget i fem år

tredje gang og ubetinget i 10 år fjerde gang eller i senere tilfælde. Hvis der ved

overtrædelse af § 54, stk. 2 (føreevnekriteriet) foreligger særdeles skærpende

omstændigheder, frakendes førerretten som ved overtrædelse af § 54, stk. 1, nr.

1 (bagatelgrænsen).

Der er i Rigsadvokatens meddelelse om kørsel med bevidsthedspåvirkende

stoffer i blodet tillige fastsat nærmere retningslinjer for, hvad anklagemyndig-

heden skal nedlægge påstand om i forhold til frakendelse i sager om overtræ-

delse af § 54, stk. 2 (føreevnekriteriet).

Med baggrund heri anvendes følgende påstande om frakendelse for overtræ-

delse af § 54, stk. 2:

Tabel 3.3

Overtrædelse af § 54,

stk. 2 (føreevnekrite-

riet)

1. gang

2. gang

3. gang

4. gang eller senere tilfælde

Uden skærpende om-

stændigheder

Betinget frakendelse

Ubetinget frakendelse i 3 år

Ubetinget frakendelse i 5 år

Ubetinget frakendelse i 10

år

Med skærpende om-

stændigheder

Ubetinget frakendelse i 3 år

Ubetinget frakendelse i 5 år

Ubetinget frakendelse i 10

år

Ubetinget frakendelse i 10

år

Rigsadvokatens meddelelse af 25. november 2020

3.2. Kørsel med THC i blodet

Ved lov nr. 695 af 8. juni 2017 om ændring af færdselsloven (Ændring af sank-

tionerne for kørsel i THC-påvirket tilstand og af regler om alkolåse) er der med

virkning fra den 15. december 2017 indført sanktionsmæssige grænseværdier

for kørsel med tetrahydrocannabinol (THC) i blodet.

Det følger af færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 2, at et motordrevet køretøj ikke må

føres eller forsøges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder

tetrahydrocannabinol (THC) i et sådant omfang, at indholdet i blodet oversti-

ger 0,001 mg THC pr. kilogram blod, og som ikke er indtaget i henhold til en

lovlig recept. Kørsel med et indhold, der overstiger 0,001 mg THC pr. kg. i blo-

det, er således strafbart.

Hvis THC er indtaget i henhold til og i overensstemmelse med en lovlig udstedt

recept, kan der ikke straffes for overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 2, selvom der

som følge af medicinindtagelsen kan konstateres et indhold af THC over baga-

telgrænsen i blodet.

Det følger af § 54, stk. 1, nr. 4, at et motordrevet køretøj ikke må føres eller for-

søges ført af nogen, hvis blod under eller efter kørslen indeholder THC, som

den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig recept, hvis indtagelsen

ikke er sket i overensstemmelse med recepten.

Sanktionerne for kørsel under påvirkning af THC er opbygget efter en trappe-

stigemodel, hvor sanktionen stiger i takt med det målte THC-niveau. Der er tre

sanktionsmæssige grænseværdier for kørsel med THC i blodet. En grænse-

værdi, hvor niveauet af THC i blodet overstiger 0,001, men ikke overstiger

0,003 mg THC pr. kg. blod, en grænseværdi, hvor niveauet af THC i blodet

overstiger 0,003, men ikke overstiger 0,009 mg THC pr. kg. blod, og en græn-

seværdi, hvor niveauet af THC i blodet overstiger 0,009 mg THC pr. kg. blod.

3.2.1. Sanktionering ved kørsel med THC i blodet

Overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 2 og 4, straffes som udgangspunkt med bøde, jf.

§ 117, stk. 1, nr. 1 og 2. Straffen kan i medfør af § 117, stk. 2, nr. 2-8, stige til

fængsel indtil 1 år og 6 måneder, hvis føreren findes skyldig i en række genta-

gelsestilfælde.

I Rigsadvokatens meddelelse, Kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvir-

kende stoffer og andre overtrædelser af færdselslovens § 54 under afsnittet:

”Straf og andre retsfølger”, er der på baggrund af anvisninger i lovforarbejder

om sanktionsudmåling og domstolspraksis på området fastsat nærmere ret-

ningslinjer for anklagemyndighedens sanktionspåstand i sager om kørsel med

bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.

Med baggrund heri anvendes som udgangspunkt følgende strafniveau for kør-

sel med THC i blodet, der vedrører overtrædelser af § 54, stk. 1, nr. 2:

Tabel 3.4

Hashkørsel med

et lavt THC-ni-

veau, der overstiger

0,001, men ikke

overstiger 0,003 mg

THC pr. kg blod

1. gang

2. gang

3. gang

4. gang

5. gang

6. gang

Hashkørsel med

et mellem THC-ni-

veau, der overstiger

0,003, men ikke

overstiger 0,009 mg

THC pr. kg blod

Bøde

(1 måneds nettoløn)

10 dages fængsel

20 dages fængsel

30 dages fængsel

40 dages fængsel

50 dages fængsel

Hashkørsel med

et højt THC-ni-

veau, der overstiger

0,009 mg THC pr.

kg blod

Bøde

(1 måneds nettoløn)

10 dages fængsel

20 dages fængsel

30 dages fængsel

40 dages fængsel

50 dages fængsel

Bøde

(1/2 måneds nettoløn)

Bøde

(1/2 måneds nettoløn)

Bøde

(1/2 måneds nettoløn)

Bøde

(1/2 måneds nettoløn)

Bøde

(1/2 måneds nettoløn)

Bøde

(1/2 måneds nettoløn)

2. gangstilfælde, herunder for kørsel med mellem THC-niveau eller et højt THC-niveau,

gøres fængselsstraffen som udgangspunkt betinget med vilkår om samfundstjeneste eller

behandling mod narkotikamisbrug samt en tillægsbøde svarende

til en måneds nettoløn.

Overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 4 (receptkørsel), straffes på samme måde som

overtrædelse af § 54, stk. 1, nr. 2, dog udmåles bøden i alle førstegangstilfælde

kun til �½ måneds nettoløn.

Kørsel med THC i blodet kan tillige medfører en betinget eller ubetinget fra-

kendelse af førerretten. Såfremt føreren har indtaget THC i et sådant omfang,

at indholdet af THC i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,003 mg THC

Rigsadvokatens meddelelse af 25. november 2020

pr. kilogram blod, men ikke overstiger 0,009 mg THC pr. kilogram blod, er ud-

gangspunktet, at det vil medføre en betinget frakendelse i et førstegangstil-

fælde, jf. § 125, stk. 1, nr. 6. Har føreren derimod indtaget THC i et sådant om-

fang, at indholdet af THC i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,009 mg

THC pr. kilogram blod eller har føreren gjort sig skyldige i flere forhold, de hver

for sig er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-7, kan førerretten frakendes ubetinget,

jf. § 126, stk. 1, nr. 2 og 6. For førstegangserhverver af førerretten udstedes der i

stedet for en betinget frakendelse et kørselsforbud, jf. § 127, 1. pkt.

Det følger endvidere af § 125, stk. 2, nr. 6, at kørsel med et lavt THC-niveau i

blodet (over 0,001 mg, men under 0,003 mg THC pr. kg blod) skal udløse et

klip i kørekortet. Klippet indgår i klippekortsordningen på samme vilkår og be-

tingelser i relation til frakendelse som efter færdselslovens § 125, stk. 2, som

følge af andre overtrædelser af færdselsloven, der medfører klip.

Overtrædelser for kørsel med THC i blodet kan således både medføre klip, be-

tinget frakendelse og ubetinget frakendelse.

Der er i Rigsadvokatens meddelelse om kørsel med bevidsthedspåvirkende

stoffer i blodet fastsat nærmere retningslinjer for hvad anklagemyndigheden

skal nedlægge påstand om i forhold til frakendelse i sager om kørsel under på-

virkning af THC i blodet.

Med baggrund heri anvendes følgende påstande om frakendelse for kørsel med

THC i blodet, jf. § 54, stk. 1, nr. 2:

Tabel 3.5

Hashkørsel med

et lavt THC-ni-

veau, der overstiger

0,001, men ikke

overstiger 0,003 mg

THC pr. kg blod

Hashkørsel med

et mellem THC-ni-

veau, der overstiger

0,003, men ikke

overstiger 0,009 mg

THC pr. kg blod

Hashkørsel med

et højt THC-ni-

veau, der overstiger

0,009 mg THC pr. kg

blod

Rigsadvokatens meddelelse af 25. november 2020

1. gang

2. gang

3. gang

Klip i kørekortet

Klip i kørekortet og her-

med betinget fraken-

delse

Klip i kørekortet

Betinget frakendelse

3 år ubetinget fraken-

delse

5 år ubetinget fraken-

delse

10 år ubetinget fraken-

delse

3 år ubetinget fraken-

delse

5 år ubetinget fraken-

delse

10 år ubetinget fraken-

delse

10 år ubetinget fraken-

delse

4. gang

eller se-

nere

tilfælde

Hvis

forseelsen bliver begået inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af fører-

at ingen af de tidligere klip er forældet.

retten, indtræder et kørselsforbud ved klip nr. 2, jf. § 127.

Forudsat

I sager om førstegangsovertrædelse af § 54, stk. 1, nr. 4 (receptkørsel) skal fø-

rerretten frakendes betinget efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 6, med en

prøvetid på 3 år, jf. § 125, stk. 4, hvis der er tale om en receptoverskridelse ved

kørsel med mellem niveau eller højt niveau THC i blodet. Hvis der derimod er

tale om kørsel med et lavt THC-niveau i blodet, vil det udløse et klip i kørekor-

tet.

3.3. Spirituskørsel

Det følger af § 53, stk. 1, at man straffes for spirituskørsel, når den som fører el-

ler forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et så-

dant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen over-

stiger 0,50 promille, eller at alkoholkoncentrationen i udåndingsluften under

eller efter kørslen overstiger 0,25 mg pr. liter luft.

Spirituskørsel efter færdselslovens § 53, stk. 1, afgøres således efter et promille-

kriterium, og det er uden betydning, om det kan godtgøres, at førerens evne til

at føre køretøjet faktisk var påvirket under kørslen.

Efter § 53, stk. 2, foreligger der ligeledes spirituskørsel, hvis den, som fører el-

ler forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et så-

dant omfang, at den pågældende ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.

Bestemmelsen bygger således ikke på et promillekriterium, men på et føreevne-

kriterium, idet det afgørende for, om forholdet er omfattet af bestemmelsen, er,

at føreren ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.

Bestemmelsen anvendes i de tilfælde, hvor der er mistanke om spirituskørsel,

men hvor der ikke foreligger en brugbar blodprøve eller udåndingsprøve, og det

således kan være vanskeligt at bevise, at alkoholkoncentrationen har oversteget

0,50 promille eller 0,25 mg alkohol pr. liter luft. Kørsel i spirituspåvirket til-

stand, hvor alkoholkoncentrationen ikke er kendt, sidestilles med kørsel i inter-

vallet 0,51-1,20 promille eller 0,26-0,60 mg alkohol pr. liter luft. Bestemmelsen

er ligeledes relevant, hvor førerens promille beviseligt ikke overstiger 0,50 pro-

mille, men hvor føreren under den konkrete kørsel imidlertid ikke har været i

stand til at føre køretøjet på betryggende måde.

3.3.1. Sanktionering

Straffen for spirituskørsel afhænger af, om alkoholkoncentrationen i blodet er i

intervallet 0,51-2,00 promille/0,26-1,00 mg alkohol pr. liter luft eller over 2,00

promille/over 1,00 mg alkohol pr. liter luft. Straffen kan i medfør af § 117, stk.

2, nr. 1, stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, når alkoholkoncentrationen i

blodet under eller efter kørslen overstiger 2,00 promille eller i en række genta-

gelsestilfælde, jf. § 117, stk. 2, nr. 1 og 3-8.

I Rigsadvokatens meddelelse, Spirituskørsel (færdselslovens § 53) under af-

snittet om: ”Straf og andre retsfølger”, er der på baggrund af anvisninger i lov-

forarbejder om sanktionsudmåling og domstolspraksis på området fastsat nær-

mere retningslinjer for anklagemyndighedens sanktionspåstand i sager om spi-

rituskørsel.

Med baggrund heri anvendes følgende strafniveau for spirituskørsel i interval-

let 0,51-2,00 promille eller 0,26-1,00 mg alkohol pr. liter luft:

Tabel 3.6

Spirituskørsel i inter-

vallet 0,51-2,00 pro-

mille eller 0,26-1,00

mg alkohol pr. liter luft

1. gang

Bøde (1 måneds nettoløn x

størrelse af promillen eller

alkohol pr. liter luft)

10 dages fængsel

20 dages fængsel

30 dages fængsel

40 dages fængsel

Spirituskørsel un-

der skærpende

omstændigheder

Spirituskørsel i

frakendelsesti-

den

Bøde

2. gang

3. gang

4. gang

5. gang

20 dages fængsel

30 dages fængsel

40 dages fængsel

50 dages fængsel

20 dages fængsel

30 dages fængsel

40 dages fængsel

50 dages fængsel

Rigsadvokatens meddelelse af 11. maj 2020

6. gang

50 dages fængsel

60 dages fængsel

Spirituskørsel med over 2,00 promille eller over 1,00 mg alkohol pr. liter luft

anses i sanktionsmæssig sammenhæng som vanvidskørsel. Der anvendes som

udgangspunkt følgende strafniveau for spirituskørsel over 2,00 promille eller

over 1,00 mg alkohol pr. liter luft:

Tabel 3.7

Spirituskørsel over

2,00 promille eller

over 1,00 mg pr. liter

luft

gang

20 dages fængsel

30 dages fængsel

40 dages fængsel

50 dages fængsel

60 dages fængsel

70 dages fængsel

Spirituskørsel under

skærpende omstæn-

digheder

30 dages fængsel

40 dages fængsel

50 dages fængsel

60 dages fængsel

70 dages fængsel

80 dages fængsel

Spirituskørsel i fra-

kendelsestiden

30 dages fængsel

40 dages fængsel

50 dages fængsel

60 dages fængsel

70 dages fængsel

80 dages fængsel

Overtrædelse af § 53, stk. 1, medfører tillige frakendelse af førerretten. Over-

trædelse heraf kan både medføre betinget frakendelse og ubetinget frakendelse.

Såfremt føreren under eller efter kørslen har en promille, der ikke overstiger

1,20 eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften, der ikke overstiger 0,60

mg pr. liter luft, vil det medføre en betinget frakendelse i et førstegangstilfælde,

jf. § 125, stk. 1, nr. 6. Har føreren derimod en promille over 1,20 eller en alko-

holkoncentration i udåndingsluften på over 0,60 mg alkohol pr. liter luft, eller

har føreren gjort sig skyldige i flere forhold eller gentagelsestilfælde, frakendes

førerretten som udgangspunkt ubetinget, jf. § 126, stk. 1, nr. 1 og 6-9.

For førstegangserhverver af førerretten udstedes der i stedet for en betinget fra-

kendelse et kørselsforbud, jf. § 127, 1. pkt.

I Rigsadvokatens meddelelse, Spirituskørsel (færdselslovens § 53) under af-

snittet om ”Straf og andre retsfølger”,

er der fastsat nærmere retningslinjer for,

hvad anklagemyndigheden skal nedlægge påstand om i forhold til frakendelse

af førerretten i sager om spirituskørsel.

Med baggrund heri anvendes følgende påstande om frakendelse for spiritus-

kørsel:

Tabel 3.8

Alkoholkoncen-

tration på 0,51-

1,20 promille el-

ler 0,26-0,60

mg alkohol pr.

liter luft

Alkoholkoncen-

tration på 1,20-

2,00 promille el-

ler 0,60-1,00 mg

alkohol pr. liter

luft

Alkoholkon-

centration på

over 2,00 pro-

mille eller over

1,00 mg alko-

hol pr. liter

luft

1. gang

2. gang

3. gang

4. gang eller senere

tilfælde

Betinget

3 år

5 år

10 år

3 år

5 år

10 år

3 år

5 år

10 år

Ved spirituskørsel med over 2,00 promille eller over 1,00 mg alkohol pr. liter

luft, der i sanktionsmæssige sammenhænge betragtes som vanvidskørsel, skal

der endvidere ske konfiskation af det anvendte køretøj. Konfiskation skal ske

allerede i førstegangstilfælde, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2.

Konfiskation skal som udgangspunkt ske uanset ejerforhold. Det betyder, at

der skal ske konfiskation af det anvendte køretøj, selvom det ikke er ejeren af

køretøjet, som er fører af bilen i forbindelse med overtrædelsen, og uanset om

køretøjet er ejet i sameje, ejet af en ægtefælle eller samlever, og uanset om kø-

retøjet er lånt, lejet eller leaset m.v.

Klik e ller t ryk her for at skrive te kst.

Rigsadvokatens meddelelse af 11. maj 2020

Norsk lovgivning om kørsel med

bevidsthedspåvirkende stoffer i

blodet

4.1. Gældende ret i Norge

Det følger af § 22 i den norske lov nr. 4 af 18. juni 1965 om vegtrafikk med se-

nere ændringer,

at: ”Ingen må føre motorvogn når han er påvirket av alkohol

eller annet berusende eller bedøvende middel. Overstiger konsentrasjon i blo-

det av annet berusende eller bedøvende middel grenser fastsatt i forskrift gitt

med hjemmel i loven, eller en mengde slikt middel i kroppen som kan føre til så

stor konsentrasjon av slikt middel i blodet, regnes han i alle tilfeller for påvirket

i forhold til bestemmelsene i loven. Dette gjelder likevel ikke hvor overskridel-

sen skyldes legemiddel inntatt i henhold til gjeldende forskrivning fra lege eller

tannlege”.

I norsk lovgivning opereres der med strafbarhedsgrænser og strafudmålings-

grænser.

Strafbarhedsgrænserne og strafudmålingsgrænserne for en række bevidstheds-

påvirkende stoffer er fastsat i forskrift nr. 85 af 20. januar 2012 om faste gren-

ser for påvirkning av andre berusende eller bedøvende middel enn alkohol

m.m. som ændret ved forskrift nr. 19 af 12. januar 2016 og forskrift nr. 119 af

24. januar 2022. De fastsatte grænseværdier har afsæt i afrapporteringer fra en

faglig arbejdsgruppe fra henholdsvis 2010 om

Etablering av faste grenser for

påvirkning av andre stoff enn alkohol

og 2015 om

Revidering av «forskrift om

faste grenser for påvirkning av andre berusende eller bedøvende middel enn

alkohol m.m.».

Ydermere er der i 2021 afgivet en tredje afrapportering om

Re-

videring av «forskrift om faste grenser for påvirkning av andre berusende el-

ler bedøvende middel enn alkohol m.m.».

En oversigt over de norske strafbarhedsgrænserne og strafudmålingsgrænser

fremgår nedenfor i afsnit 4.4.

Strafbarhedsgrænsen i norsk ret er udtryk for, hvornår et forhold er omfattet af

forbuddet mod kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Det kaldes i

danske ret bagatelgrænser. Hvor de norske strafbarhedsgrænser imidlertid er

fastsat som 1/5 af en skønnet rusdosis, der herefter anses som svarende til den

norske promillegrænse for spirituskørsel på 0,2 , jf. nærmere herom afsnit

4.2.1, er de danske bagatelgrænser udtryk for, at føreren, inden blodprøve udta-

ges, gennem et vist tidsrum med en vis sikkerhed har været påvirket af det på-

gældende stof, og at stoffet har haft en effekt som rusmiddel Derfor er der også

forskel på størrelsen af værdierne for de fastsatte strafbarhedsgrænser i norsk

ret og bagatelgrænserne i dansk ret, selvom de begge definerer, hvornår der fo-

religger en overtrædelse.

Hverken de norske strafbarhedsgrænser eller de danske bagatelgrænser er ud-

tryk for, hvornår føreevnen er påvirket i sådant omfang, at det har indvirkning

på ulykkesrisikoen.

Strafudmålingsgrænserne i norsk ret er udtryk for sanktionsmæssige grænse-

værdier, hvor sanktionerne for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blo-

det gradueres i takt med stofkoncentrationen målt i førerens blod. Strafudmå-

lingsgrænser er i norsk ret udtryk for grænseværdier, hvor påvirkning (skønnet

rusdosis) sammenlignes med alkoholpåvirkning svarende til 0,5 og 1,2 pro-

mille , der foruden promillegrænsen om 0,2 svarer til de norske alkoholpro-

millegrænser.

4.2. Etableringen af faste grænser for påvirkning af

andre stoffer end alkohol

Arbejdet med at identificere og fastsætte strafbarhedsgrænser og strafudmå-

lingsgrænser for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet blev udført

af en faglig rådgivningsgruppe nedsat af Samferdselsdepartementet. Arbejds-

gruppen bestod af repræsentanter fra Folkehelseinstituttet, Norges teknisk-na-

turvidenskabelige universitet, Norsk forening for klinisk farmakologi (NFKF),

Helsedirektoratet og Statens Legemiddelverk.

Rådgivningsgruppen fik til opgave at undersøge, hvilke stoffer (lægemidler og

rusmidler), der kunne fastsættes faste strafbarhedsgrænser og eventuelt straf-

udmålingsgrænser for, og hvad niveauet for disse grænseværdier skulle være.

Rapport fra faglig rådgivningsgruppe (2010), s. 7

Rapport fra faglig rådgivningsgruppe (2010), s. 13

4.2.1. Fastsættelse af strafbarhedsgrænser

Rådgivningsgruppen tog udgangspunkt i den norske forskrift om narkotika

m.v. (”Narkotikalisten”) , idet stofferne på denne liste utvivlsomt har en beru-

sende eller bedøvende effekt ved indtagelse. Listen indeholder et stort antal be-

vidsthedspåvirkende stoffer, hvorfor gruppen vurderede, at fastsættelse af

strafbarhedsgrænser for samtlige af stofferne på listen var for omfattende. De

anvendte på den baggrund en statistik fra ”Nasjonalt folkehelseinstitutt”

(FHI),

hvoraf fremgik, hvilke bevidsthedspåvirkende stoffer der hyppigst blev påvist i

blodprøverne fra førere af motorkøretøjer .

De bevidsthedspåvirkende stoffer, der er defineret strafbarhedsgrænser for, er

de stoffer, der ved indtagelse anses for at kunne medføre trafikfare.

Ved fastsættelse af strafbarhedsgrænserne overvejede rådgivningsgruppen for-

skellige tilgangsmodeller. Der fremgår således følgende i rådgivningsgruppens

rapport i forhold til valg af model for fastsættelse af strafbarhedsgrænser:

”1. Analytisk baserte grenser som for eksempel påvisningsgrenser (Limit of detec-

tion; LOD) eller kvantifiseringsgrenser (limit of quantitation; LOQ) er mulig å be-

nytte, og har vært benyttet i noen land. Slike grenser vil være lave, og vil endre seg

med utviklingen av analyseteknikker over tid. Det er ikke et ønske at forbudsgren-

sene skal bli tiltakende lavere i takt med den teknologiske utviklingen, og dette

prinsippet anses derfor å være uhensiktsmessig for å definere forbudsgrenser. En

slik måte å sette grensene på ville heller ikke ivareta prinsippet om at det ved den

aktuelle konsentrasjonen skal foreligge en mulighet for påvirkning.

2. Et annet prinsipp er å ta utgangspunkt i vitenskapelige studier som rapporterer

signifikante utslag på diverse tester, og sammenlikne ulike promillenivåer for al-

kohol med konsentrasjonsnivåer for de aktuelle stoffene. Denne metoden har blitt

benyttet for sammenlikning av alkoholnivåer fra 0,4 promille og høyere for THC

(29). For alkoholpromille rundt 0,2 er det imidlertid få utslag (ca 10 % signifi-

kante utslag) på de psykomotoriske testene som har blitt gjennomført, og sam-

menlikning med andre stoffer blir dermed problematisk fordi positive funn ville

foreligge hos en minoritet. Dette prinsippet anses derfor å være uhensiktsmessig

for å definere grenser tilsvarende promillegrensen på 0,2 promille.

3. Et tredje prinsipp er å ta utgangspunkt i vanlige “rusdoser”, som ofte medfører

sentralnervøse effekter, inklusive psykomotorisk påvirkning, med tilhørende kon-

sentrasjoner i blod. For alkohol anses gjerne tydelig påvirkning/rus å foreligge

Forskrift nr. 8 af 30. juni 1978 om narkotika m.v. jf. legemiddelloven. Statens legemiddelverk fastset-

ter narkotikalisten og hvilke nye stoffer som skal inntas i listen. Grunnlaget og retningslinjer for listen er

basert på to internasjonale konvensjoner om narkotika: Den alminnelige narkotikakonvensjon av 1961

og Konvensjon om psykotrope stoffer av 1971. Rapport fra faglig rådgivningsgruppe (2010), s. 16

Rapport fra faglig rådgivningsgruppe (2010), s. 16

ved ca 1 promille, og den fastsatte 0,2 promillegrensen er 1/5 av ”påvirkningskon-

sentrasjonen”. Dersom en definerer “rusdoser”/påvirkningsdoser for andre stoffer

enn alkohol, med tilhørende maksimalkonsentrasjoner i blod, kan en benytte 1/5

av disse konsentrasjonene til å fastsette analoge forbudsgrenser.

Rådgivningsgruppen valgte å benytte prinsipp 3 for å fastsette forbudsgrensene.

På denne måten blir forbudsgrensene for andre stoffer enn alkohol definert på en

måte som kan sammenliknes med prinsippet som gjelder for alkohol. I den for-

bindelse er det viktig å være klar over at det for alkohol ikke foreligger entydig vi-

tenskapelig dokumentasjon knyttet til valg av grenseverdien på 0,2 promille. Ved

valg av ”tilsvarende grenseverdi”, vil lovgivningen for andre stoffer enn alkohol

likevel være i overensstemmelse med den som gjelder for alkohol, som er en poli-

tisk fastsatt grense.

Ved fastsetting av forbudsgrenser har samme prinsipp blitt benyttet for alle stof-

fene.”

Rådgivningsgruppen valgte at fastslå en

”påvirkningsdosis”, som

skønsmæssigt

anses at medføre påvirkning, der svarer til en alkoholpromille på 1,0. Herom

fremgår følgende af rådgivningsgruppens rapport:

”For

alkohol anses gjerne tydelig påvirkning/rus å foreligge ved ca 1 promille, og den

fastsatte 0,2 promillegrensen i vegtrafikkloven er 1/5 av ”påvirkningskonsentrasjo-

nen”. For andre stoffer enn alkohol er det foreslått grenser

som også er ca 1/5 av kon-

sentrasjonen som ses i blod etter inntak av en vanlig ”rusdose/påvirkningsdose”.

Denne grensen er kalt forbudsgrense og skal representere konsentrasjoner i blod hvor

påvirkningen vil være i samme størrelsesorden som blodalkoholkonsentrasjoner på

0,2 promille.”

Påvirkningsdoserne blev bestemt ud fra et enkelt indtag af de bevidsthedspåvir-

kende stoffer hos personer, som ikke indtager bevidsthedspåvirkende stoffer

regelmæssigt, men som indtager disse mere eller mindre sporadisk. Fastsættel-

sen af grænserne tager således ikke højde for misbrugere af bevidsthedspåvir-

kende stoffer, der som følge heraf har udviklet en tolerance over for stoffet eller

har en afvigende omdannelse af stoffet ved indtagelse.

Den faglige rådgivningsgruppe afgav

i december 2010 rapporten ”Etablering av

faste grenser for påvirkning av andre stoff enn alkohol

–

Forslag til forbuds-

grenser og strafudmålingsgrenser for påvirkning av andre stoff enn alkohol”.

Rapport fra faglig rådgivningsgruppe (2010), s. 17

Rapport fra faglig rådgivningsgruppe (2010), s. 7

Norge indførte den 1. februar 2012 strafbarhedsgrænser for 20 bevidsthedspå-

virkende stoffer, som var udregnet til 1/5 af en skønnet rusdosis (svarende til

den norske alkoholpromillegrænse på 0,2) .

De 20 bevidsthedspåvirkende stoffer, der blev indført strafbarhedsgrænser for,

var stoffer som hyppigt blev påvist i blodet hos førere af motorkøretøjer.

4.2.2. Fastsættelse af strafudmålingsgrænser

Rådgivningsgruppen fik både til opgave at undersøge, i hvilket omfang der var

fagligt grundlag for at fastsætte strafbarhedsgrænser, men også strafudmå-

lingsgrænser.

Rådgivningsgruppen angiver i sin rapport fra 2010, at den grundlæggende præ-

mis for at fastsætte strafudmålingsgrænser, svarende til alkoholpromiller på

henholdsvis 0,5 og 1,2 for et bevidsthedspåvirkende stof, er, at der foreligger

dokumentation af effekten for indtagelsen af en dosis, herunder dokumentation

for, at en øget koncentration af et stof øger påvirkningsgraden.

Der fremgår følgende af rådgivningsgruppens rapport i relation til anvendelse

af videnskabelige undersøgelser som baggrund for strafudmålingsgrænserne:

”I

epidemiologiske studier er det sjelden undersøkt om ulykkesrisiko øker ved økende

konsentrasjoner av de aktuelle stoffene bortsett fra for alkohol (68) og THC (69). Ut

fra epidemiologiske studier vil det derfor være nærmest umulig å fastsette straffeut-

målingsgrenser for andre stoffer enn alkohol for påvirkningsnivå svarende til de to

promillegrensene.

I eksperimentelle studier undersøkes gjerne stoffenes dose respons-effekter, noe som

gjør at straffeutmålingsgrenser i noen grad kan begrunnes ut fra denne type vitenska-

pelig dokumentasjon. Forslagene i det følgende bygger derfor i stor grad på eksperi-

mentelle studier.

[…]

Som redegjort for ovenfor, er eksperimentelle studier lagt til grunn for straffeutmå-

lingsgrensene. Det finnes flere mulige tilnærminger for valg av metode for å fastsette

straffeutmålingsgrenser ut fra disse studiene:

En fullstendig litteraturgjennomgang av alle eksperimentelle studier for alle de

aktuelle stoffene er en mulighet, men ville ikke være mulig å gjennomføre innen-

for den tiden rådgivningsgruppen har hatt til rådighet. (Det kan nevnes at en slik

litteraturgjennomgang av alle eksperimentelle studier gjøres i det europeiske

prosjektet DRUID (Driving under the influence of drugs, alcohol and medicines),

Forskrift nr. 85 af 20. januar 2012

Rapport fra faglig rådgivningsgruppe (2010), s. 16

Rapport fra faglig rådgivningsgruppe (2010), s. 20

men resultatene er ikke forventet å foreligge før i 2011. I dette arbeidet inklude-

res alle typer tester som er utført i ulike studier, også tester som anses ikke å

være direkte relevante for risiko for trafikkulykker.)

Bruk av samme prinsipp som forbudsgrensene kan benyttes, men en slik tilnær-

ming forutsetter for det første at de antatte rusdoser er likeverdig med alkohol-

konsentrasjoner på 1 promille, med hensyn til trafikkfarlig

påvirkning. Dette er imidlertid ikke alltid dokumentert. Videre må det kunne leg-

ges til grunn at konsentrasjon/effekt-relasjonene for de ulike stoffene er lineær i

det aktuelle konsentrasjonsområdet. En slik lineær sammenheng er sjelden vist,

og slike forutsetninger kan dermed ikke legges til grunn.

Bruk av data som inkluderer eksperimentelle vitenskapelige arbeider med tester

som oppfyller sentrale kriterier med hensyn til påvirkning, der virkningen av al-

kohol er studert i de samme tester med de samme personer. Gruppen la til grunn

at følgende kriterier måtte være oppfylt for å inkludere slike studier:

- trafikkrelaterte tester

- alkohol som referansestoff (positiv kontroll)

- farmakokinetiske målinger

- antall forsøkspersoner i undersøkelsen er større eller lik 8 personer

I fravær av slike studier tillot gruppen inklusjon av:

studier uten positiv kontroll, men kjørestudier som har målt ”vingling” i veg

banen på en standardisert måte (SDLP; Standard deviation of lateral posision-

ing)

- studier med annet stoff enn alkohol som referansestoff (positiv kontroll)

- studier uten farmakokinetiske målinger (hvor konsentrasjonsnivåene kan

anslås i ettertid)

Tilnærmingen i punkt 3 har blitt benyttet for å fastsette straffeutmålingsgrensene.

For å kunne fastsette grenseverdier mener rådgivningsgruppen at det må legges til

grunn studier med trafikkrelevante tester.

[…]

For enkelte stoffer foreligger det ikke dokumentasjon som oppfyller kriteriene over

fullt ut. I slike tilfeller er rådgivningsgruppens anbefalinger i større grad skjønnsba-

sert.

Konsentrasjonsgrensene som framkom ved dette arbeidet ble, der hvor det var rele-

vant, sammenliknet med klinisk bruk av de aktuelle stoffene, kunnskapsoppsumme-

ringer fra DRUID utarbeidet av blant annet Günter Berghaus (70) og Strand et al.

(71), nederlandske forslag til påvirkningsgrenser (72) og studier gjort ved FHI som

undersøker klinisk påvirkning ved ulike stoffkonsentrasjoner hos personer som er på-

grepet av politiet på grunn av mistanke om kjøring i påvirket tilstand (73-83).”

Undersøgelserne og litteraturen, som rådgivningsgruppen anvendte, fremgår af

side 39-45 i rådgivningsgruppens rapport.

Rapport fra faglig rådgivningsgruppe (2010), s. 20-21

Rapport fra faglig rådgivningsgruppe (2010)

Konklusionen på rådgivningsgruppens arbejde blev, at der ud af de 20 be-

vidsthedspåvirkende stoffer, der var fastsat strafbarhedsgrænser for, kunne

fastsættes strafudmålingsgrænser for 13 af stofferne. Strafudmålingsgræn-

serne blev baseret på en skønnet rusdosis svarende til de norske alkoholpromil-

legrænser på henholdsvis 0,5 og 1,2.

Både de norske strafbarhedsgrænser og strafudmålingsgrænser tager således

udgangspunkt i en skaleringsgrad mellem de enkelte stoffers skønnede rusef-

fekt, som svarer til skaleringen ved alkohols ruseffekt. Grænserne er således

ikke baseret på empiri vedrørende de enkelte stoffernes specifikke påvirkning

af føreevnen, men er i overvejende grad baseret på et udregningsprincip.

4.3. Første revision af sanktionsmæssige grænsevær-

dier

I januar 2015 afgav en opfølgningsgruppe under Samferdselsdepartementet

rapporten, ”Revidering

av forskrift om faste grenser for påvirkning av andre

berusende eller bedøvende middel enn alkohol m.m.”.

Opfølgningsgruppen

havde blandt andet til opgave at foretage en vurdering af de grænseværdier, der

blev fastsat af rådgivningsgruppen i 2010, med henblik på eventuel revision.

Opfølgningsgruppen bestod af deltagere med medicinsk og/eller farmakologisk

baggrund med erfaring inden for bevidsthedspåvirkende stoffer. Størstedelen

af deltagerne havde en baggrund fra ”Nasjonalt folkehelseinstitutt”

(FHI) eller

den ”Rettsmedisinske kommisjon” (DRK). En klinisk farmakolog, Trond Aamo,

fra St. Olavs Hospital HF blev tillige inkluderet i opfølgningsgruppen, henset til

at det ikke alene skulle være de samme medlemmer, som havde udarbejdet rap-

porten fra 2010, som herefter foretog en revision af denne. Opfølgningsgrup-

pen besluttede i tillæg hertil, at den foreløbige rapport skulle sendes til rele-

vante norske fagmiljøer i forhold til en tilbagemelding på rapportens faglige

indhold.

Opfølgningsgruppen foretog en opdateret litteratursøgning for perioden 2010

til 2014 af samtlige stoffer, der fremgik af den første rapport. Dernæst foretog

gruppen en litteratursøgning på andre bevidsthedspåvirkende stoffer end dem,

der fremgik af den første rapport, med henblik på at vurdere, om der kunne

Rapport fra faglig rådgivningsgruppe (2010), s. 26

Rapport fra referansegruppe (2015), s. 9

indføres nye strafbarheds- og strafudmålingsgrænser. Der fremgår således føl-

gende af opfølgningsgruppens rapport:

”Referansegruppen

har gjennomgått relevant vitenskapelig litteratur om alle stoff

som omtales i forskriften og i denne rapporten. Et oppdatert litteratursøk for perio-

den fra 2010 til mars 2014 ble gjort for samtlige stoffer. Det ble søkt i tre ulike data-

baser (Ovid MEDLINE, Embase og PsycINFO), og i tillegg til stoffnavn ble det brukt

følgende søkeord: Automobile driving, driving ability, motor skills, cognition, cogni-

tive processes, cognitive functioning, psychomotor effect, psychomotor impairment,

coordination, psychomotor performance, visual perception, attention, tracking, steer-

ing, vigilance, memory, error detection, reaction time, aggression, aggressive behav-

iour, impulsive behaviour, impulsivity, judgment, hypnotics and sedatives, sedatives,

sedation, en‐/decoding, blood sample, blood sampling, blood analysis, concentration,

ethanol, alcohol. Det er i tillegg utført litteratursøk for andre stoffer for å vurdere om

disse kunne inkluderes i forskriften. De samme søkekriteriene ble brukt, men uten

tidsbegrensing. Publikasjoner fra litteratursøket ble supplert med annen relevant lit-

teratur.”

Opfølgningsgruppen anvendte de samme kriterier for fastsættelse af strafbar-

heds- og strafudmålingsgrænser, som den oprindelige arbejdsgruppe.

Gruppen foreslog på baggrund af den opdateret litteratursøgning, at der skulle

indføres strafudmålingsgrænser for yderligere to stoffer, nemlig metadon og

buprenorfin. Der fremgår følgende af opfølgningsgruppens rapport i relation til

fastsættelse af strafudmålingsgrænse for metadon:

”På

grunn av mangel på studier som oppfylte de faglige kriteriene for fastsettelse av

straffeutmålingsgrenser, ble det i 2010 ikke foreslått straffeutmålingsgrenser for me-

tadon. Det foreligger ikke ny informasjon som kan legges til grunn for å foreslå straf-

feutmålingsgrenser. Referansegruppen mener imidlertid at ekvivalensprinsippet kan

legges til grunn for metadon.”

Strafbarhedsgrænsen for buprenorfin blev desuden foreslået lempet, mens

strafbarhedsgrænsen for ecstasy/MDMA (metyléndioksymetamfetamin) blevet

foreslået skærpet. Endeligt blev der foreslået indførsel af strafbarhedsgrænser

og strafudmålingsgrænser for oxycodon og seks nye benzodiazepiner (broma-

zepam, etizolam, klobazam, triazolam, lorazepan og desmetyldiazepam). Op-

følgningsgruppen foreslog ikke yderligere ændringer for de bevidsthedspåvir-

kende stoffer grundet manglende viden om virkninger og sammenhængen med

givne stofkoncentrationer i blodet. De øvrige eksisterende strafbarhedsgrænser

og strafudmålingsgrænser skulle fastholdes.

Rapport fra referansegruppe (2015), s. 11

Rapport fra referansegruppe (2015), s. 21-22

Rapport fra referansegruppe (2015)

Rapportens forslag blev gennemført i norsk lovgivning ved en ændring af for-

skriften om faste grenser for påvirkning av andre berusende eller bedøvende

middel end alkohol m.m. (forskrift om faste grenser), der trådte i kraft den 1.

februar 2016. Den gældende forskrift med oversigt over bagatelgrænser og

strafudmålingsgrænser for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende

stoffer i norsk ret fremgår nedenfor i tabel 4.1.

Tabel 4.1

Stof

Strafbarheds-

grænse svarende

til 0,2 promille

(mg/kg)

Strafudmålings-

grænse svarende

til 0,5 promille

(mg/kg)

Strafudmålings-

grænse svarende

til 1,2 promille

(mg/kg)

Benzodiazepi-

ner og lig-

nende stoffer

Alprazolam

Bromazepam

Desmetyldia-

zepam

Diazepam

Etizolam

Fenazepam

Flunitrazepam

Klobazam

Klonazepam

Lorazepam

Nitrazepam

Oksazepam

Triazolam

Zolpidem

Zopiklon

Cannabis

THC

0,0012

0,0030

0,0089

0,0029

0,030

0,10

0,054

0,013

0,0017

0,0015

0,17

0,0012

0,0091

0,016

0,16

0,00033

0,029

0,011

0,0059

0,075

0,26

0,13

0,033

0,0050

0,0030

0,43

0,0030

0,023

0,040

0,41

0,00081

0,073

0,022

0,015

0,18

0,62

0,32

0,078

0,0099

0,0074

1,0

0,0075

0,055

0,093

0,82

0,0020

0,17

0,055

Forskrift nr. 19 af 12. januar 2016

GHB

Hallucinogen

Ketamin

LSD

Opioider

Buprenorfin

Metadon

Morfin

Oksykodon

Centralstimu-

lerende stoffer

Amfetamin

Kokain

MDMA (ecstasy)

Metamfetamin

Metylfenidat

Grænseværdierne

9,9

120

0,052

0,00092

0,13

0,31

0,0021

0,14

0,054

0,090

0,00035

0,023

0,0081

0,015

0,00089

0,059

0,022

0,036

0,038

0,023

0,092

0,042

0,0033

i tabellen er omregnet fra µM (fuldblod) til mg/kg.

er ikke fastsat, fordi sammenhængen mellem stofkoncentration i

Straffeudmålingsgrænser

blodet og ulykkesrisiko/præstationsforringelse er svært variabel eller dårlig dokumenteret.

4.4. Forslag til ny revision af sanktionsmæssige græn-

seværdier

I maj 2021 afgav opfølgningsgruppen under Samferdselsdepartementet en ny

rapport om revision af grænseværdierne. Formålet med rapporten var at give et

fagligt grundlag for at vurdere, om der var behov for endnu en revision af de

eksisterende strafbarhedsgrænser og strafudmålingsgrænser, som blev revide-

ret i 2016.

Rapport fra referansegruppe (2021), s. 1

Gruppen fandt, at den gældende forskrift med grænseværdier og praksis gene-

relt var velfungerende. Der var imidlertid behov for enkelte ændringer.

Gruppen forslog på baggrund af en opdateret litteratursøgning at sænke straf-

barheds- og strafudmålingsgrænserne for buprenorfin og strafbarhedsgrænsen

for lysergsyredietylamid (LSD), mens strafbarheds- og strafudmålingsgræn-

serne for ketamin skulle hæves. Gruppen foreslog følgende grænseværdier:

Tabel 4.2

Stof

Strafbarheds-

grænse sva-

rende til 0,2

promille

(mg/kg)

0,00027

0,00031

0,09

Strafudmålings-

grænse svarende

til 0,5 promille

(mg/kg)

0,00066

Strafudmålings-

grænse svarende til

1,2 promille

(mg/kg)

0,0016

Buprenorfin

LSD

Ketamin

Grænseværdierne

0,23

0,54

i tabellen er omregnet fra µM (fuldblod) til mg/kg.

er ikke fastsat, fordi sammenhængen mellem stofkoncentration i

Straffeudmålingsgrænser

blodet og ulykkesrisiko/præstationsforringelse er svært variabel eller dårlig dokumenteret.

Opfølgningsgruppen blev desuden bedt specifikt om at se på muligheden for at

fastsætte strafudmålingsgrænser for amfetamin og metamfetamin, idet påvis-

ningen af disse stoffer i trafikken var stor. Samferdselsdepartementet fandt

det derfor formålstjenesteligt med strafudmålingsværdier for stofferne, herun-

der af praktiske hensyn. Gruppen blev bedt om at se på muligheden for at fast-

sætte strafudmålingsgrænser for stofferne, også selvom det måtte ske på et ud-

videt grundlag, der kunne afvige fra det hidtil anvendte rusdosis-grundlag, men

baserede sig på mere skønsmæssige afvejninger af medicinske, retspolitiske og

trafiksikkerhedspolitiske hensyn.

En samlet opfølgningsgruppe forslog strafudmålingsgrænser for amfetamin og

metamfetamin. Endvidere fremsatte et mindretal af gruppen forslag om at æn-

dre strafbarhedsgrænserne for amfetamin og metamfetamin til det dobbelte af

Rapport fra referansegruppe (2021), s. 5

Rapport fra referansegruppe (2021), s. 20-55

Rapport fra referansegruppe (2021), s. 49

Rapport fra referansegruppe (2021), s. 13

de gældende grænser. Flertallet af gruppen fandt dog, at de gældende straf-

barhedsgrænser skulle opretholdes.

Gruppens medlemmer var enige om, at de foreslåede strafudmålingsgrænser

for amfetamin og metamfetamin var mere skønsmæssigt fastsat end de øvrige

stoffer på listen, hvilket skyldes et sparsomt medicinsk grundlag, der dokumen-

terede sammenhængen mellem koncentrationen af amfetamin og metamfeta-

min i blodet og påvirkningsgraden af føreevnen. Fastsættelsen af de foreslåede

strafudmålingsgrænser tog i højere grad udgangspunkt i neurobiologisk kund-

skab og erfaringsbaseret kendskab end i eksperimentelle tests og forsøg.

Selvom grænseværdierne var skønsmæssigt baseret, var gruppen enige om, at

der kunne foreslås strafudmålingsgrænser for amfetamin og metamfetamin .

Gruppen foreslog følgende grænseværdier:

Tabel 4.3

Stof

Strafbarheds-

grænse svarende

til 0,2 promille

(mg/kg)

0,038

/0,077

0,042

/0,085

Strafudmålings-

grænse svarende

til 0,5 promille

(mg/kg)

0,19

0,21

Strafudmålings-

grænse svarende

til 1,2 promille

(mg/kg)

0,46

0,51

Amfetamin

Metamfetamin

Grænseværdierne

Flertallet

i tabellen er omregnet fra µM (fuldblod) til mg/kg.

af opfølgningsgruppen

Mindretallet

Rådgivningsgruppen bemærkede dog følgende i forlængelse af forslaget:

”Referansegruppen mener at det ikke

finnes et tilstrekkelig forskningsbasert

kunnskapsgrunnlag for å foreslå faste grenser for disse stoffene ved å bruke de

samme prinsippene som for øvrig er lagt til grunn i gruppens arbeid. En mer skjønns-

messig vurdering av tilgjengelig faglitteratur har etter omfattende diskusjoner og vur-

deringer ført til at referansegruppen likevel foreslår straffeutmålingsgrenser for am-

fetamin/metamfetamin. Hvorvidt disse skal innføres bør baseres på retts- og trafikk-

sikkerhetspolitiske vurderinger.”

Rapport fra referansegruppe (2021), s. 32-44

Rapport fra referansegruppe (2021), s. 35

Rapport fra referansegruppe (2021), s. 34

Rapport fra referansegruppe (2021), s. 7

Rådgivningsgruppens forslag fra rapporten blev gennemført i norsk lovgivning

i marts 2022 . De gældende norske strafbarhedsgrænser og strafudmålings-

grænser er angivet i tabel 4.4.

Tabel 4.4

Stof

Strafbarheds-

grænse svarende

til 0,2 promille

(mg/kg)

Strafudmålings-

grænse svarende

til 0,5 promille

(mg/kg)

Strafudmålings-

grænse svarende

til 1,2 promille

(mg/kg)

Benzodiaze-

piner og lig-

nende

Alprazolam

Bromazepam

Desmetyldia-

zepam

Diazepam

Etizolam

Fenazepam

Flunitrazepam

Klobazam

Klonazepam

Lorazepam

Nitrazepam

Oksazepam

Triazolam

Zolpidem

Zopiklon

Cannabis

THC

GHB

Hallucinogen

9,9

120

0,0012

0,0030

0,0089

0,0029

0,030

0,10

0,054

0,013

0,0017

0,0015

0,17

0,0012

0,0091

0,016

0,16

0,00033

0,029

0,011

0,0059

0,075

0,26

0,13

0,033

0,0050

0,0030

0,43

0,0030

0,023

0,040

0,41

0,00081

0,073

0,022

0,015

0,18

0,62

0,32

0,078

0,0099

0,0074

1,0

0,0075

0,055

0,093

0,82

0,0020

0,17

0,055

Forskrift nr. 119 af 24. januar 2022

Ketamin

LSD

Opioider

Buprenorfin

Metadon

Morfin

Oksykodon

Centralstimu-

lerende

Amfetamin

Kokain

MDMA

(ec-

stasy)

Metamfetamin

Metylfenidat

Grænseværdierne

0,400

0,00031

1,000

2,400

0,00027

0,023

0,0081

0,015

0,00066

0,059

0,022

0,036

0,0016

0,14

0,054

0,090

0,038

0,023

0,092

0,042

0,0033

0,19

0,46

0,21

0,51

i tabellen er omregnet fra µM (fuldblod) til mg/kg.

er ikke fastsat, fordi sammenhængen mellem stofkoncentration i

Straffeudmålingsgrænser

blodet og ulykkesrisiko/præstationsforringelse er svært variabel eller dårlig dokumenteret.

Bevidsthedspåvirkende stoffer

I modsætning til sager om spirituskørsel fordeler sager om narkokørsel sig på

en meget omfattende mængde af forskellige stoffer, der har forskellige be-

vidsthedspåvirkende karakteristika.

Der er således mere end 476 bevidsthedspåvirkende stoffer, der er klassificeret

som farlige for færdselssikkerheden i henhold til bekendtgørelse nr. 655 af 19.

juni 2007 om klassificering af færdselssikkerhedsfarlige stoffer, jf. bilag 1 i be-

kendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 om euforiserende stoffer. Heraf er

der fastsat bagatelgrænser for 204 stoffer. For de øvrige ca. 272 stoffer er der

ikke fastsat en bagatelgrænse. For disse stoffer afgøres det, om der foreligger

narkokørsel på baggrund af, om der kan påvises en forekomst af stoffet i den

blodprøve, der udtages fra føreren, som overstiger en ubetydelig restmængde.

Bagatelgrænsen for et stof er ikke udtryk for en nedre analysegrænse, men an-

giver det niveau, hvor det med en vis sikkerhed kan siges, at den pågældende

person gennem et vist tidsrum har haft det pågældende stof i blodet og har væ-

ret påvirket. Bagatelgrænserne er imidlertid ikke udtryk for, hvornår føreevnen

er påvirket i sådant omfang, at det har indvirkning på ulykkesrisikoen.

Tabel 5.1 er en oversigt over positive blodprøvesvar registeret over bagatel-

grænsen for de hyppigst forekommende stoffer i Danmark i perioden 2015 til

2019.

Blodprøverne blev indsamlet fra førere mistænkt for påvirkning og førere stop-

pet tilfældigt i forbindelse med politiets indsats mod spiritus- og narkokørsel i

perioden 1. januar 2015 til 31. december 2019. Førere mistænkt for påvirkning

blev typisk standset på grund af deres køreadfærd eller tidligere fortilfælde af

spiritus- eller narkokørsel. Blodprøverne blev efter anmodning fra politiet un-

dersøgt ved de retskemiske afdelinger i København, Aarhus og Odense.

Simonsen et al. (2022), s. 2

Tabel 5.1

Antal og hyppighed af fund over de fastsatte koncentrationsgrænser i 2015-2019 for de hyppigst

påviste stoffer i Danmark. Køn og medianalder er inkluderet.

Kilde: Simonsen et al. (2022),

tabel 2, s. 3.

I perioden 2015 til 2019 blev der fundet forekomst af bevidsthedspåvirkende

stoffer i 29.120 sager ud af i alt 37.818 sager, der i perioden blev testet for enten

THC alene, øvrige stoffer eller en kombination heraf. Da der i flere af sagerne

var positiv forekomst af flere forskellige stoffer, er der i alt registeret 39.022

positive blodprøvesvar/fund over bagatelgrænsen for et bevidsthedspåvirkende

stof. Over halvdelen (51 pct.) af de positive blodprøvesvar/fund var positive for

tetrahydrocannabinol (THC). Herefter er de hyppigst forekommende stofgrup-

per

stimulerende stoffer,

hvoraf amfetamin, kokain og MDMA (ecstasy) fore-

kommer hyppigst,

benzodiazepiner,

hvoraf clonazepam, alprazolam, diazepam

forekommer hyppigst, og

opioider,

hvoraf metadon og heroin/morfin forekom-

mer hyppigst. De otte stoffer udgør til sammen 41 pct. af det samlede antal po-

sitive blodprøvesvar/fund. De resterende forekomster (8 pct.) fordeler sig på

flere forskellige typer af stoffer.

Fraset THC udgør de otte stoffer 85 pct. af de stoffer, der forekommende hyp-

pigst stoffer i trafikken, hvorfor der i det følgende kun vil blive fokuseret på

disse otte stoffer, det vil sige amfetamin, kokain, MDMA (ecstasy), clonazepam,

alprazolam, diazepam, metadon og heroin/morfin.

5.1. Psykomotorisk virkning

5.1.1. De forskellige stoffers karakteristika

De enkelte stoffer påvirker kroppen forskelligt, men der kan overordnet son-

dres mellem, om stofferne virker sløvende eller stimulerende.

Sløvende stoffer har en beroligende, sløvende og afslappende effekt på bruge-

ren. Clonazepam, alprazolam, diazepam er benzodiazepiner, der hører til

blandt de sløvende stoffer. Benzodiazepiner virker beroligende, sløvende og

søvnfremkaldende, og anvendes som medicin mod blandt andet angst og søvn-

forstyrrelser. Ved kombineret brug kan benzodiazepiner forstærke virkningen

af alkohol og andre stoffer, der virker hæmmende på centralnervesystemet.

Opioider, herunder metadon og heroin/morfin, er også sløvende stoffer. Stof-

ferne har en stærk smertestillende virkning, men bedøver også centralnervesy-

stemet på andre måder. Store doser kan have en hæmmende virkning på vejr-

trækningscentret i hjernen.

Stimulerende stoffer har en opkvikkende effekt. Amfetamin, kokain og MDMA

(ecstasy) er alle stimulerende stoffer. Amfetamin og kokain har begge en stimu-

lerende effekt på kroppens centralnervesystem, der giver brugeren en følelse af

energi. Samtidig undertrykker stofferne kroppens naturlige signaler, så sult,

tørst og træthed forsvinder. MDMA (ecstasy) har ligeledes en opkvikkende

virkning, men også en let hallucinogen virkning. MDMA (ecstasy) fjerner lige-

som amfetamin og kokain brugerens træthedsfølelse.

For de sløvende stoffer er der generelt set en empirisk underbygget sammen-

hæng mellem stofkoncentrationen i blodet og den psykomotoriske påvirkning,

således at stigende koncentrationer giver stigende påvirkning.

Anderledes forholder det sig i forhold til de stimulerende stoffer, hvor det er

vanskeligt at konstatere en sammenhæng mellem stofkoncentrationen og på-

virkningsgraden. Desuden er rusen for et stof som kokain kortvarig, idet stoffet

er flygtigt og forsvinder hurtigt ud af kroppen.

Sundhedsstyrelsen (2016)

Det er vanskeligt at sammenligne den psykomotoriske påvirkning fra be-

vidsthedspåvirkende stoffer med den psykomotoriske påvirkning fra alkohol,

herunder i forhold til det tidsmæssige forløb af en rus. Alkohols og stimule-

rende stoffers virkning har især ligheder i den tidlige fase af en alkoholrus, hvor

alkohol virker stimulerende, mens alkohol og sløvende stoffer, som for eksem-

pel benzodiazepiner, har flere lighedstræk i den sene fase af en alkoholrus. Den

psykomotoriske påvirkningsgrad fra bevidsthedspåvirkende stoffer adskiller sig

således fra den psykomotoriske påvirkningsgrad set ved påvirkning af alkohol.

5.1.2. Risikofaktoren ved kørsel i påvirket tilstand

Risikoen for at komme til skade eller dø i et færdselsuheld ved kørsel under på-

virkning af bevidsthedspåvirkende stoffer kan sige noget om stoffernes påvirk-

ning af føreevnen.

Relativ risiko og odds ratio kan anvendes som mål for graden af sammenhæng

eller association mellem at køre påvirket og det at være udsat for en risikofak-

tor, for eksempel i forhold til at blive kvæstet eller dø i et færdselsuheld.

Relativ risiko udtrykker risikoen for, at en hændelse indtræffer i en gruppe af

eksponerede personer i forhold til risikoen for at tilsvarende hændelse indtræf-

fer blandt personer, der ikke er eksponeret.

I forhold til kørsel i påvirket til-

stand vil den relative risiko være udtryk for risikoen for at komme alvorligt til

skade eller dø i et færdselsuheld blandt påvirkede førere set i forhold til risi-

koen for at komme alvorligt til skade eller dø i et færdselsuheld blandt førere,

der ikke kører påvirket.

Odds ratio udtrykker odds for at være udsat for en risikofaktor blandt ekspone-

rede personer i forhold til odds for at være udsat for en risikofaktor blandt per-

soner, der ikke er eksponeret.

I forhold til kørsel i påvirket tilstand vil det sige

forholdet mellem oddsene for at blive kvæstet eller dø i et færdselsuheld, blandt

førere, der har testet positivt for et givent stof i forhold til oddsene for at være

udsat for samme risikofaktor blandt førere, der har testet negativt for be-

vidsthedspåvirkende stoffer.

Ved beregning af relativ risiko og odds ratio anses 1 for at være den neutrale

værdi. En relativ risiko og odds ratio på 1 betyder således, at der ikke er forskel

blandt de eksponerede og de ikke-eksponerede personer. Er tallet derimod

Juhl & Lindahl (2005), s. 1

Juhl & Lindahl (2005), s. 2

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1

større end 1, betyder det en risikoforøgelse blandt de eksponerede personer,

mens hvis tallet er mindre end 1, betyder det, at der er en mindre risiko blandt

de eksponerede personer. Det vil sige, at jo længere væk fra 1 det beregnede tal

ligger, jo stærkere er risikosammenhængen.

Odds ratio vil altid ligge længere væk fra 1. Odds ratio er således udtryk for et

overestimat af den relative risiko. Ved anvendelse af odds ratio er det imidlertid

muligt at justere i forhold til variabler så som alder, køn og land. Således er

det muligt at holde variablerne konstante for et bedre sammenligningsgrund-

lag. Når man for eksempel justerer for alder, kan stofpåvirkningens indvirkning

på sandsynligheden for alvorlig eller fatal førerskade isoleres fra alderens effekt

på sandsandsynligheden. Det giver sammenlignelige risikovurdering for de for-

skellige stoffer.

5.1.3. Undersøgelser/studier af påvirkning af føreevnen

Der findes generelt meget lidt evidens med hensyn til bevidsthedspåvirkende

stoffers konkrete påvirkning af føreevnen. Et givent stofs påvirkning af føreev-

nen kan dog belyses ved at undersøge den direkte forekomst af bevidsthedspå-

virkende stoffer blandt kvæstede og dræbte i færdselsuheld, for derved at be-

regne sammenhængen (relativ risiko eller odds ratio) mellem at køre påvirket

og at komme til skade eller dø i et færdselsuheld. Derudover kan påvirkning af

føreevnen ved indtagelse af bevidsthedspåvirkende stoffer belyses ved eksperi-

mentelle kørerstudier, hvor bestemte stofkoncentrationer administreres til en

testgruppe, hvorefter påvirkning af testgruppens føreevner undersøges.

5.1.3.1.

Undersøgelse af relativ risiko (DRUID)

I europæisk sammenhæng er data fra alvorligt kvæstede og dræbte i færdsels-

uheld tidligere anvendt til at undersøge risikoen ved at køre under påvirkning

af alkohol og andre bevidsthedspåvirkende stoffer. Som en del af det europæi-

ske forskningsprojekt DRUID (Driving under the influence of Drugs, Alcohol

and Medicines) blev der foretaget en undersøgelse af forekomsten af alkohol og

andre bevidsthedspåvirkende stoffer blandt alvorligt tilskadekomne og dræbte i

færdselsuheld.

Juhl & Lindahl (2005), s. 3

Hels et al. (2013), s. 352

Hels et al. (2013), s. 350-351

Hels et al. (2012)

DRUID Deliverable 2.3.5,

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 9

Forekomsten af alkohol og bevidsthedspåvirkende stoffer blandt alvorligt kvæ-

stede og dræbte førere blev opgjort i ni lande baseret på prøver indsamlet fra

hospitaler i seks lande fra alvorligt kvæstede førere og prøver indsamlet i fire

lande fra dræbte førere.

Danmark, Finland, Litauen, Italien, Belgien og Holland bidrog til indsamling af

prøver fra alvorligt kvæstede førere mellem 2007 og 2010. Prøver fra ca. 2.490

alvorligt kvæstede førere blev inkluderet i undersøgelsen.

Prøveindsamlingen fra dræbte førere blev udført i perioden 2006 til 2009 i Fin-

land, Norge, Sverige og Portugal. Ca. 1.112 prøver fra dræbte førere blev inklu-

deret i undersøgelsen.

Prøver blev betragtet som positive, hvis koncentrationen var på eller over de

analytiske cut-off-værdier fastsat af DRUID-projektets toksikologiske part-

nere. En cuf-off-værdi er et udtryk for, hvor stor en mængde af det stof der te-

stes for, som skal kunne spores i prøven. Det kræver således en større mængde

end cut-off-værdien af et stof for, at en prøve vil give udslag i et positivt resul-

tat.

Forekomsten af alkohol og andre bevidsthedspåvirkende stoffer blandt alvorligt

kvæstede og dræbte førere blev anvendt i DRUID til at undersøge den relative

risiko for at komme alvorligt til skade eller dø i et færdselsuheld ved kørsel un-

der påvirkning af alkohol og andre bevidsthedspåvirkende stoffer.

Den relative risiko blev tilnærmet ved odds ratioen mellem oddsene for at fø-

rere, der var testet positive for et givent stof (eksponerede bilister), ville komme

alvorligt til skade eller dø i et færdselsuheld og oddsene for, at førere, der var

testet negativt (ikke-eksponeret billister), ville komme alvorligt til skade eller

dø i en færdselsulykke.

Odds ratio blev beregnet på baggrund af data fra case-populationen bestående

af alvorligt tilskadekomne og dræbte førere. 2.490 prøver fra alvorligt tilskade-

komne og 1.112 prøver fra dræbte blev anvendt i undersøgelsen. Som kontrol-

Hels et al. (2012)

DRUID Deliverable 2.3.5,

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 9

Hels et al. (2012)

DRUID Deliverable 2.3.5,

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 9

Hels et al. (2012)

DRUID Deliverable 2.3.5,

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 9

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 9

UNIMENCO

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 17-18

population blev der anvendt data fra vejsideundersøgelser af forekomsten af al-

kohol og andre bevidsthedspåvirkende stoffer blandt førere udført i de samme

lande som dataet i case-populationen var indsamlet fra. Data fra 15.832 førere

indgik i kontrol-populationen for alvorligt tilskadekomne førere og data fra

21.917 førere indgik i kontrol-populationen for dræbte førere.

Figur 5.1 til 5.8 viser den relative risiko for at komme alvorligt til skade eller dø

i et færdselsuheld ved kørsel i påvirket tilstand.

Der er i hver figur angivet et konfidensinterval beregnet på baggrund af data fra

de enkelte lande. Konfidensintervallet angiver det interval, som risikoen med

overvejende sandsynlighed ligger inden for. De angivne intervaller er udregnet

med 95 pct. konfidensintervaller, det vil sige med en 95 pct. chance for at inter-

vallet indeholder den sande værdi for risikosammenhængen. Data er justeret i

forhold til alder og køn, dog med undtagelse af de steder, som er markeret med

en stjerne (*). Stjernen angiver, at der har været for få data til at beregne en ri-

siko justeret i forhold til alder og køn.

Et stort datagrundlag bestående af mange prøver foretrækkes ved beregning af

konfidensintervaller, da det giver et mindre konfidensinterval. Desto mindre

ens konfidensinterval er, desto tættere kommer man på den sande middelværdi

for risikosammenhængen for den samlede population. Omvendt vil et småt da-

tagrundlag resultere i et bredt konfidensinterval, hvilket gør det sværere at fast-

slå den sande middelværdi for risikosammenhængen.

5.1.3.1.1.

Relativ risiko for kørsel under påvirkning af ulovlige bevidsthedspå-

virkende stoffer

Figur 5.1 til 5.4 viser den relative risiko for at komme alvorligt til skade eller

blive dræbt ved kørsel under påvirkning af amfetamin, kokain, cannabis (THC)

eller ulovlige opiater. Et for lavt antal positive prøver har betydet, at der ikke er

udregnet en relativ risiko for alle lande.

Figur 5.1

Relativ risiko for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt i en færdselsulykke

ved kørsel under påvirkning af amfetamin.

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 17-18

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 17-18

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 20-22

Kilde: Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, figure 24, s. 21.

Den relative risiko beregnet på baggrund af det samlede data indikerer, at der

er en risiko for at komme alvorligt til skade ved kørsel mens påvirket af amfeta-

min på 8,35 (konfidensinterval: 3,91-17,83) og en risiko på 24,09 (konfidensin-

terval: 9,72-59,71) for at blive dræbt.

Få positive prøver med en forekomst af amfetamin alene, har betydet, at der for

enkelte lande ikke har været beregne en relative risiko. Det samlede data indi-

kerer imidlertid en forøget risiko for at blive alvorlig kvæstet eller dræbt i færd-

selsuheld ved kørsel under påvirkning af amfetamin i forhold til førere, der kø-

rer i ikke-påvirket tilstand.

Estimaterne for risikosammenhængen kan i lyset af det begrænsede datagrund-

lag imidlertid være mindre pålidelige.

Figur 5.2

Relativ risiko for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt i en færdselsulykke

ved kørsel under påvirkning af kokain.

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 22

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 22

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 22

Kilde: Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, figur 25, s. 21.

En positiv koncentration af kokain alene, blev kun fundet i få prøver. Beregnin-

gen af den relative risiko på baggrund af dataet fra de enkelte lande indikerer,

at der ved kørsel under påvirkning af kokain er en risiko for at blive alvorligt

kvæstet i et færdselsuheld på 3,30 (konfidensinterval: 1,40-7,76) og en risiko

for at blive dræbt på 22,34 (konfidensinterval: 3,66-136,53). Risikoestimatet

for at blive dræbt er baseret på data, som ikke er justeret i forhold til alder og

køn.

I figur 5.2 ses der ligeledes at være høj variation i risikoestimaterne for de en-

kelte lande.

Figur 5.3

Relativ risiko for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt i en færdselsulykke

ved kørsel under påvirkning af cannabis (THC).

Kilde: Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, figure 26, s. 21.

Den relative risiko ved kørsel under påvirkning af cannabis (THC) ses i figur

5.3 at være signifikant forøget i nogle af landene, men varierer væsentligt mel-

lem de enkelte lande. En relativ risiko baseret på det samlede data fra landene

indikerer imidlertid ikke en risikoforøgelse for at komme alvorligt til skade el-

ler blive dræbt i et færdselsuheld mens positiv for cannabis (THC). Risikoen for

at komme alvorligt til skade er 1,38 (konfidensinterval: 0,88-2,17) og 1,33 (kon-

fidensinterval: 0,48-3,67) for at blive dræbt. Den relative risiko er således ikke

signifikant forskellig fra 1. Dette resultat er dog nødvendigvis ikke retvisende

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 22

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s.22

for de enkelte lande, idet der er stor variation i risikoestimaterne landene imel-

lem.

Figur 5.4

Relativ risiko for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt i en færdselsulykke

ved kørsel under påvirkning af ulovlige opiater.

Kilde: Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, figur 27, s. 22.

Et begrænset antal positive prøver blev fundet for ulovlige opiater. Risikoesti-

materne for kørsel under påvirkning af ulovlige opiater kan derfor være mindre

pålidelige.

Den relative risiko baseret på det samlede data fra landene indikerer en signifi-

kant forøget risiko på 10,04 (konfidensinterval: 2,04-49,32) for at blive dræbt i

et færdselsuheld ved kørsel under påvirkning af ulovlige opiater. Risikobereg-

ningen er baseret på data, der ikke er justeret i forhold til alder og køn. For al-

vorligt tilskadekomne er risikoen 2,47 (konfidensinterval: 0,50-12,10).

Variationerne i risikoestimaterne afspejler det sparsomme data med positive

koncentrationer af ulovlige opiater.

5.1.3.1.2.

Relativ risiko for kørsel under påvirkning af lægemidler

Figur 5.5 og 5.6 viser den relative risiko for at komme alvorligt til skade eller dø

ved kørsel under påvirkning af benzodiazepiner, z-stoffer eller medicinske

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 22

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 22

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s 22

opioider. Z-stoffer dækker over stoffer så som zopiclon, eszopiclon, zaleplon og

zolpidem.

Figur 5.5

Relativ risiko for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt i et færdselsuheld ved

kørsel under påvirkning af benzodiazepiner og/eller z-stoffer.

Kilde: Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, figur 28, s. 23

Figur 5.6

Relativ risiko for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt i et færdselsuheld ved

kørsel under påvirkning af medicinske opioider.

Kilde: Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, figur 29, s. 23

Den relative risiko baseret på det samlede data i figur 5.5 og 5.6 viser, at der er

en risiko på 1,99 (konfidensinterval: 1,36-2,91) for at komme alvorligt til skade

og en risiko på 5,40 (konfidensinterval: 3,90-7,46) for at blive dræbt ved kørsel

under påvirkning af benzodiazepiner og z-stoffer. For medicinske opioider er

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 22

risikoen 9,06 (konfidensinterval: 6,40-12,83) for at komme alvorligt til skade

og 4,82 (konfidensinterval: 2,60-8,93) for at blive dræbt.

Samlet set ligger estimaterne for den relative risiko signifikant over 1. Der er

således en forøget risiko for at blive alvorligt kvæstet eller dræbt i et færdsels-

uheld for førere, der kører under påvirkning af benzodiazepiner og z-stoffer el-

ler medicinske opioider i forhold til førere, der kører i ikke-påvirket tilstand.

For enkelte af landene er der i figur 5.5 og 5.6 angivet et meget bredt konfiden-

sinterval. Konfidensintervallet er det interval, risikoen med overvejende sand-

synlighed ligger inden for. Et bredt konfidensinterval gør det sværere at fastslå

den sande middelværdi (gennemsnittet) for risikosammenhængen.

5.1.3.1.3.

Relativ risiko for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende

stoffer i kombination med alkohol eller andre stoffer

Figur 5.7 og 5.8 viser den relative risiko ved at komme alvorligt til skade eller

dø i et færdselsuheld ved kombineret brug af alkohol og bevidsthedspåvirkende

stoffer og bevidsthedspåvirkende stoffer i kombination med hinanden.

Figur 5.7

Relativ risiko for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt i et færdselsuheld ved

kørsel under påvirkning af en kombination af alkohol og bevidsthedspåvirkende

stoffer.

Kilde: Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, figur 30, s. 24.

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 23

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 23

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 23

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 23

Figur 5.8

Relativ risiko for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt i et færdselsuheld ved

kørsel under påvirkning af en kombination af flere bevidsthedspåvirkende stoffer.

Kilde: Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, figur 31, s. 24.

Den relative risiko beregnet på baggrund af det samlede data fra landene indi-

kerer, at der er en risiko på 28,82 (konfidensinterval: 18,41-45,11) for at komme

alvorligt til skade i et færdselsuheld ved kørsel under påvirkning af be-

vidsthedspåvirkende stoffer i kombination med alkohol og en risiko på 31,52

(konfidensinterval: 16,83-59,05) for at blive dræbt. For kørsel under påvirk-

ning af forskellige bevidsthedspåvirkende stoffer er risikoen 8,01 (konfidensin-

terval: 5,34-12,01) for at blive alvorligt kvæstet i et færdselsuheld og 18,51 (kon-

fidensinterval: 10,84-31,63) for at blive dræbt. Den relative risiko er signifi-

kant over 1 og viser således en betydelig forøget risiko for at blive alvorligt kvæ-

stet eller dræbt ved kørsel mens positivt for bevidsthedspåvirkende stoffer i en

kombination med alkohol eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer i forhold til

førere, der køre ikke-påvirket.

5.1.3.1.4.

Sammenligning af risici for at komme alvorligt til skade eller blive

dræbt i et færdselsuheld ved kørsel i påvirket tilstand

Tabel 5.2 er en oversigt over niveauet af risici som kørsel under påvirkning ud-

gør. Risici ved kørsel med forskellige alkoholpromiller er sammenholdt med ri-

siciene ved kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer og kørsel

under påvirkning af en kombination af alkohol og stoffer eller flere stoffer i

kombination med hinanden. De angivede risici er baseret på risikoestimater for

de enkelte lande og risikoestimater baseret på det samlede data i DRUID for

den relative risiko for at komme alvorligt til skade eller for at blive dræbt i et

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 24

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 24

færdselsuheld. Konfidensintervallerne for de beregnede risici har været taget i

betragtning ved den samlede vurdering af den relative risiko. I tabel 5.2 er de

enkelte stofkategorier inddelt efter, om kørsel med en positiv koncentration ud-

gør en mindre, middel, høj eller ekstrem forøget risiko.

Tabel 5.2

Niveau af relativ risiko for at blive alvorligt kvæstet eller dræbt for forskellige stof-

kategorier.

Kilde: Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, tabel 3, s. 25.

Der ses at være størst risiko forbundet med kørsel med høje alkoholpromiller

over 1,2 og alkohol kombineret med bevidsthedspåvirkende stoffer. Derudover

er kørsel med alkoholpromiller over 0,8, amfetamin eller en kombination af

flere forskellige bevidsthedspåvirkende stoffer angivet at udgøre en høj risiko

for, at førere kommer alvorligt til skade eller dræbes i færdselsuheld.

For førere, der foretager kørsel mens påvirket af en alkoholpromille mellem 0,5

og 0,8, kokain, ulovlige opiater, benzodiazepiner, z-stoffer eller medicinske

opioider er der angivet at være en middel forøget risiko.

Risikoen for kørsel under påvirkning af cannabis (THC) er angivet som sva-

rende til risikoen for at køre med lave alkoholpromiller under 0,5.

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 24

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 25

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 25

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 25

Den forøgede risiko skal ses i forhold til den risiko, der er for førere, som kører

i ikke-påvirket tilstand. For de fleste af stofkategorierne ses der at være en mere

eller mindre forøget risiko ved at køre i påvirket tilstand i forhold til at køre i

ikke-påvirket tilstand. I forhold til kørsel under påvirkning af cannabis (THC)

og alkoholpromiller under 0,5 er der mindst forskel mellem påvirkede førere og

ikke-påvirket førere.

Risikovurdering for de ulovlige bevidsthedspåvirkende stoffer er baseret på et

begrænset datagrundlag, hvorfor resultaterne kan være mindre pålidelige.

5.1.3.2.

Undersøgelse af odds-ratio (DRUID)

Hels et al. (2013) har i et studie samlet data fra DRUID-projektet for alvorligt

tilskadekomne førere i færdselsuheld.

Tabel 5.3 og figur 5.9 viser således odds ratioen for at blive alvorligt kvæstet i et

færdselsuheld ved kørsel i påvirket tilstand. Data anvendt i tabellerne tager ud-

gangspunkt i case-populationen af 2.490 alvorligt kvæstede førere fra Belgien,

Danmark, Finland, Italien, Litauen og Holland, mens kontrolpopulationen ud-

gøres af data fra 15.832 førere, indsamlet ved vejsideundersøgelser i forbin-

delse med DRUID-projekt.

I tabel 5.3 og figur 5.9 er angivet et konfidensinterval (CI), som angiver det in-

terval odds ratioen for de enkelte stoffer med overvejende sandsynlighed ligger

inden for. De angivende konfidensintervaller er udregnet med 95 pct. konfiden-

sintervaller, det vil sige med en 95 pct. sandsynlighed for, at intervallet inde-

holder den sande værdi af odds ratioen.

Tabel 5.3

Odds ratio for alvorlig kvæstelse ved kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvir-

kende stoffer.

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1, s. 25

Hels et al. (2013), s. 346

Bernhoft (2011)

DRUID Deliverable 2.4.1,

Kilde: Hels,

T.,

et al. (2013),

tabel 8, s. 352

Odds ratio angivet i parenteser i tabel 5.3 adskiller sig ikke signifikant fra 1

(P<0,05). Det vil sige, at det ikke har været muligt at påvise en signifikant for-

skel mellem førere, der har kørt påvirket og førere, der har kørt i ikke-påvirket

tilstand.

Hels et al. (2013), s. 352

Figur 5.9

Odds ratios (OR) med 95 pct. konfidensinterval (CI) for alvorlig kvæstelse ved kørsel

med bevidsthedspåvirkende stoffer.

Odds

ratio er justeret for alder, køn og land.

Kilde: Hels et al. (2013),

figur 1, s. 352

Tabel 5.3 og figur 5.9 viser en markant forøget risiko ved kørsel under påvirk-

ning af høje alkoholkoncentrationer (promille på eller over 0,8). Den justerede

odds ratio for kørsel med en alkoholpromille mellem 0,8 og 1,2 ligger på over

16, mens den for kørsel med en alkoholpromille over 1,2 ligger på over 77. Der

er således tale om en forøget risiko med henholdsvis 1.500 pct. og 7.600 pct. for

at komme alvorligt til skade i et færdselsuheld ved kørsel under påvirkning af

de høje alkoholkoncentrationer i forhold til at køre i ikke-påvirket tilstand.

Hels et al. (2013) finder ikke nogen konkret forklaring på de høje risikoestima-

ter for kørsel med høje alkoholkoncentrationer set i forhold til risikoestima-

terne for kørsel under påvirkning af andre bevidsthedspåvirkende stoffer (ille-

gale stoffer og lægemidler). Hels et al. peger dog på, at forskellene kan skyldes,

at alkohol påvirker føreevnen mere end bevidsthedspåvirkende stoffer, at de

bevidsthedspåvirkende stoffer er indtaget i andre koncentrationsmængder, og

at lægemidler kan have været indtaget for at afhjælpe en sygdomstilstand, der i

sig selv har kunne påvirke føreevne, således at indtagelse af lægemidlet har re-

sulteret i en mindre påvirkning af føreevne. Hvis det er tilfældet, vil alkohol og

bevidsthedspåvirkende indtaget til beruselsesmæssige formål, det vil sige amfe-

tamin, cannabis (THC), kokain og ulovlige opiater, være forbundet med en hø-

jere risiko for alvorlig kvæstelse, end lægemidler vil. Som angivet i tabel 5.3 er

dette tilfælde for alkohol og amfetamin, hvor der er en forøget risiko ved kørsel

i påvirket tilstand, men det er ikke tilfældet for de øvrige illegale stoffer og me-

dicinske opiater.

Hels et al. (2013) peger på, at der er behov for kontrollerede eksperimenter for

at vurdere reaktionerne ved indtagelse af forskellige bevidsthedspåvirkende

stoffer og graden af påvirkning på føreevnen.

5.1.3.3.

Udfordringer ved datagrundlaget i DRUID

I case-kontrol-undersøgelser som DRUID er et stort antal af både case-prøver

og kontrol-prøver en forudsætning for at opnå statistisk pålidelige risikovurde-

ringer. I forhold til kørsel under påvirkning af alkohol og bevidsthedspåvir-

kende stoffer er et højt antal af prøver endnu mere afgørende, idet forekomsten

af især bevidsthedspåvirkende stoffer blandt den kørende population er relativ

lav.

DRUID-undersøgelsen viser, at der er en væsentlig udfordring i at indsamle til-

strækkeligt med data i forhold til at kunne foretage en statistisk pålidelig risiko-

vurdering af kørsel i påvirket tilstand. Dette til trods for, at undersøgelsen for-

løb over en fireårig periode (2006 og 2010) og blev udført i et europæisk sam-

arbejde i 9 lande.

En af de udfordringer, der er med DRUID og andre studier, hvor DRUID-data

er anvendt, er således, at den påviste risikosammenhæng mellem at køre påvir-

ket og det at være udsat for en risikofaktor for at blive alvorlig kvæstet eller

dræbt i et færdselsuheld er baseret på et begrænset antal af positive prøver i så-

vel case-populationen og kontrol-populationen. Særligt i forhold til illegale

stoffer er der indsamlet få prøver. Det giver en stor statistisk usikkerhed i for-

hold til den påviste risikosammenhæng for kørsel under påvirkning af illegale

stoffer.

Blodprøver indsamlet fra førere kan belyse de koncentrationer af bevidstheds-

påvirkende stoffer, der køres med i trafikken. Men et studie som DRUID kan

ikke anvendes til at belyse, om det er forekomsten af stoffer, der har været

skyld i færdselsulykken. Det forhold kan kun undersøges ved eksperimentelle

kørestudier.

Hels et al. (2013), s. 352-353

Hels et al. (2013), s. 353

Hels et al. (2012)

DRUID Deliverable 2.3.5, s. 43

Samlet set betyder den store statistiske usikkerhed, der er knyttet til DRUID-

dataet i forhold til kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer, at DRUID ikke

kan anvendes til at sige noget konkret om, hvordan føreevnen påvirkes af be-

vidsthedspåvirkende stoffer.

5.1.3.4.

Eksperimentelle kørestudier af føreevnepåvirkning

I en færdselsmæssig sammenhæng er der blevet foretaget nogle videnskabelige,

eksperimentelle kørestudier, som har søgt at belyse, hvilken effekt de enkelte

stoffer har på føreevnen.

Høiseth et al. (2017) har således sammenlignet påvirkning af føreevnen set ved

forskellige stofkoncentrationer i eksperimentelle undersøgelser med påvirkning

af føreevnen set ved tilsvarende stofkoncentrationer hos førere pågrebet for

spiritus- og narkokørsel.

I undersøgelsen er resultater fra tidligere udførte metaanalyser i eksperimen-

telle undersøgelser af påvirkning af føreevne som følge af indtag af alkohol,

THC og benzodiazepiner sammenlignet med påvirkning af føreevnen vurderet

ud fra en klinisk test af funktionsnedsættelsen hos bilister pågrebet for spiritus-

og narkokørsel. Resultaterne fra de eksperimentelle undersøgelser og kliniske

test inddelte Høiseth et al. (2017) i fire grupper i henhold til stofkoncentrati-

onsniveauer. Den procentvise andel for påvirkning set ved eksperimentelle un-

dersøgelser er herefter sammenlignet med den procentvise andel for påvirk-

ning hos pågrebet førere inden for den samme stofkoncentrationsgruppe.

Figur 5.10 viser førere, hvor der er konstateret en påvirkning fra benzodazepi-

ner af føreevnen i eksperimentelle studier (Bzd Exp.) og blandt førere pågrebet

i trafikken (Bzd imp. drivers). Påvirkning af føreevnen er målt i mikromol pr.

liter blod

ved koncentrationer i blodet over 0,2 μM, 0,2-0,5 μM, 0,5-1,2 μM og

over 1,2 μM.

Høiseth et al. (2017)

Figur 5.10

Kilde:

Høiseth et al. (2017), figure 1c. Percentage impaired by benzodiazepines from experimental stud-

ies (Berghaus and Grellner,

http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/15389588.2016.1201205,

2010; DRUID) and Norwegian real-life drivers judged by CTI related to blood benzodiazepine concen-

tration (μM =

μmol/L).

For benzodiazepiner steg procentdelen af føreevnepåvirkning i en case-popula-

tion af 245 førere fra 46 pct. til 76 pct., sammenlignet med henholdsvis 16 pct.

og 60 pct. for eksperimentelle undersøgelser.

Høiseth et al. (2017) fandt, at den øgede odds ratio for påvirkning mellem den

lave og høje koncentrationsgruppe var sammenlignelige for eksperimentelle

undersøgelser og påvirkede førere pågrebet for spiritus- og narkokørsel. For

begge undersøgelsesmetoder blev der påvist en stigende procentandel af påvir-

kede ved stigende blodkoncentration.

I et eksperimentelt kørestudie undersøgte Strand et al. (2019) effekten af to do-

sisniveauer af metadon og buprenorfin (opioider) på henholdsvis føreevnen og

hjernens neurokognitive funktion, som har betydning for en personens hukom-

melse, opfattelse og problemløsningsevner. Metadon (5 og 10 mg) og buprenor-

fin (0,2 og 0,4 mg) blev administreret til 22 frivillige, raske testpersoner ved

sublingual administrering (oralt indtag). Testpersonerne blev herefter sat til at

Høiseth et al. (2017)

udføre køreprøver på vej med henblik på måling af stofkoncentrationernes på-

virkning af føreevnen. En gruppe af testpersoner fik administreret placebo-stof-

fer, og anvendt som kontrolgruppe.

Påvirkningsgraden af føreevnen blev vurderet på baggrund af standardafvigelse

af lateral position (SDLP), et mål for vejsporingskontrol, hvor det undersøges,

hvor meget føreren slingrer ved kørsel på vej. Figur 5.11 viser, at der er størst

standardafvigelse af lateral position (SDLP), det vil sige slingren, ved kørsel,

hvor føreren er under påvirkning af stoffer.

Figur 5.11

Kilde:

Strand et al. (2019)

Strand et al. (2019) anvendte laboratorietests til at måle kognitiv funktion (for

eksempel reaktionstid og opmærksomhed), og spørgeskemaer til at vurdere

subjektive mål for humør og påvirkning.

For de anførte doser for metadon og buprenorfin blev der kun påvist en effekt

på føreevnen af det høje dosisniveau for buprenorfin.

Drummer et al. (2020) opgjorde i en case-kontrol-undersøgelse odds-ratioer

for culpa (skyld i ulykke overfor ikke-skyld) for blandt andet to koncentrations-

niveauer af metamfetamin. Undersøgelsen omfattede 5.000 bilister, der i en

periode over 5 år var blevet kvæstet som følge af en kollisionsulykke og bragt til

Strand et al. (2019)

et hospital i staten Victoria i Australien. I undersøgelsen fandt Drummer et al.

(2020) størst effekt af det høje koncentrationsniveau af metamfetamin.

Desuden har Bosker et al. (2012) i et eksperimentelt kørestudie undersøgt tre

dosisniveauer (25, 50 og 100 mg) af MDMA (ecstasy) kombineret med effekten

af søvndeprivation. Studiet undersøgte effekterne af MDMA (ecstasy) i forhold

til vejsporing og evnen til at følge efter biler ved køreprøver på vej i normal tra-

fik. Undersøgelsen blev udført på seksten MDMA (ecstasy)-brugere, der ved se-

parate lejligheder fik enkelte doser af henholdsvis 0, 25, 50 og 100 mg MDMA

(ecstasy). Doserne blev givet om aftenen. Køreprøver blev gennemført om afte-

nen, hvor MDMA (ecstasy) stofkoncentrationerne var på sit højeste og om mor-

gen efter en nat med søvntab. Bosker et al. (2012) fandt ingen selvstændig ef-

fekt af MDMA (ecstasy) på føreevnen ved de anvendte doser, hverken med eller

uden søvndeprivation. Derimod blev der fundet en selvstændig effekt af søvn-

deprivation svarende til en alkoholpromille på 0,5-0,8.

Udfordringen med de gennemførte kørestudier er, at studierne er udført på

mindre grupper af frivillige forsøgspersoner, hvorfor det er svært at anvende

studierne til at sige noget generelt om påvirkning af føreevnen. Derudover er

det i studierne ofte ikke muligt at få den reelle effekt af de bevisthedspåvir-

kende stoffer frem, da der anvendes for lave doser på en kontrolleret måde.

Studierne giver således ikke et dækkende billede af stoffernes trafikfarlighed.

For at belyse den reelle effekt er det nødvendigt at gennemføre kørestudier,

hvor der blandt andet anvendes større doser. Det vurderes generelt ikke at være

etisk forsvarligt at gennemføre forsøg med høje koncentrationer på grund af

den sundheds- og sikkerhedsmæssige risiko, som forsøgene vil indebære for

testsubjekterne.

5.2. Stofkoncentrationsgrænser

Hvor der findes meget lidt evidens for bevidsthedspåvirkende stoffers konkrete

påvirkning af føreevnen, findes der imidlertid data, der kan sige noget om den

mere generelle påvirkningsgrad af bevidsthedspåvirkende stoffer.

For lægemidler er der blevet foretaget videnskabelige undersøgelser med hen-

blik på blandt andet at kortlægge, om lægemidlet har en stigende effekt, som

Drummer et al. (2020)

Bosker et al. (2012)

for eksempel større reduktion af angst eller smerter, ved stigende koncentratio-

ner.

For de fleste stoffer er der et koncentrationsinterval i blodet, hvor den ønskede

effekt af stoffet ses. Ved koncentrationer, som ligger over det interval, hvor den

ønskede effekt ses, observeres der generelt en højere forekomst af bivirkninger,

som for eksempel psykomotorisk påvirkning. Der kan dog være overlap, således

at der også kan ses bivirkninger i intervallet, hvor lægemidler udviser den øn-

skede effekt.

De samme videnskabelige undersøgelser er ofte ikke blevet foretaget i relation

til illegale stoffer. Dog arbejdes der i behandlingssammenhæng også for disse

stoffer med koncentrationsintervaller, der bygger på et typisk doseringsregime.

For såvel lægemidler som ulovlige stoffer anvendes der koncentrationsgrænser,

hvor der gennem blandt andet farmakokinetiske undersøgelser og kliniske og

retsmedicinske erfaringer er konstateret behandlingsmæssige (terapeutiske) ef-

fekter og almindeligt forekommende ruseffekter, forgiftningsmæssige og koma-

tøse/dødelige effekter.

5.2.1. Behandlings-/normalniveau

Behandlingsniveauet for et givent stof udgøres af stofkoncentrationer, hvor

stoffets bivirkninger ikke overstiger de behandlingsmæssige fordele af stoffet.

I forhold til stoffer, der ikke anvendes til behandlingsmæssige formål, såsom

kokain og MDMA (ecstasy), er der tale om et koncentrationsniveau, der ses ved

en almindelig forekommende ruspåvirkning, uden at der er tale om en egentlig

forgiftningstilstand.

Behandling-/normalniveauet afgrænses af en forgiftningsgrænse.

5.2.2. Højt behandlingsniveau

Inden for behandlings-/normalniveauet anvendes begrebet

”høj

i behandling”.

Niveauet betegner den øvre del af et stofs behandlings-/normalniveau. Det vil

sige den del af behandlingsniveauet, der grænser op til forgiftningsgrænsen.

For de stoffer, der ikke anvendes til medicinsk behandling, så som kokain og

MDMA (ecstasy), vil der være tale om en øvre grænse for almindelig rusdosis.

Schulz et al. (2020),

Critical care

Begrebet anvendes til at angive stofkoncentrationer i den høje ende af behand-

lings-/normalniveauet.

For enkelte stoffer kan der være et sammenfald mellem grænsen for et højt be-

handlingsniveau/øvre rusdosis og forgiftningsgrænsen.

5.2.3. Forgiftningsniveau

Et givent stofs behandlings-/normalniveau afgrænses af et forgiftningsniveau.

Forgiftningsgrænsen er ikke udtryk for en dødelig forgiftning/dosis eller noget

af lignende alvorlighed, men er udtryk for en afgrænsning mellem det behand-

lingsmæssige (terapeutiske) niveau og det forgiftningsmæssige niveau, hvor

stoffets bivirkninger overstiger stoffets behandlingsmæssige fordele.

Stofkoncentrationer svarende til forgiftningsgrænsen vil være svarende til en

let forgiftning, mens højere stofkoncentrationer kan medføre svær forgiftning,

der kan have en komatøs/dødelig effekt.

Der eksisterer omfattende blodkoncentrationsdata for de enkelte stoffers be-

handlings- og forgiftningsniveau.

I Schulz et al. (2020) Critical Care artikel er der for mere end 1100 lægemidler,

misbrugsstoffer og andre xenobiotika angivet terapeutiske, forgiftnings- og ko-

matøse/dødelige koncentrationsgrænser.

Data er ekstraheret fra anmeldelser, lærebøger, opsamlingsværker, originale

publikationer, farmakokinetiske undersøgelser, case-rapporter og over 30 års

kliniske og retsmedicinske toksikologiske erfaringer. Artiklen angiver koncen-

trationsgrænser for stoffer udvalgt efter kliniske og toksikologiske aspekter, ef-

ter, hyppighed af ordination eller brug og andre forhold inden for intensivme-

dicin samt klinisk og retsmedicinsk toksikologi.

Tabel 5.4 til 5.11 viser de terapeutiske, forgiftnings- og komatøse-dødelige kon-

centrationsdosis samt halveringstider for de hyppigst forekommende stoffer i

færdselssager. De anførte koncentrationer i tabellerne er angivet i milligram

pr. liter blodplasma (mg/L).

Tabel 5.4 - Amfetamin

Schulz et al. (2020),

Critical care

Schulz et al. (2020),

Critical care

Kilde:

Schulz et al. (2020)

Tabel 5.5

–

Kokain

Kilde:

Schulz et al. (2020)

Tabel 5.6

–

MDMA (ecstasy)

Kilde:

Schulz et al. (2020)

Tabel 5.7

–

Clonazepam

Kilde:

Schulz et al. (2020)

Tabel 5.8

–

Alprazolam

Kilde:

Schulz et al. (2020)

Tabel 5.9

–

Diazepam

Kilde:

Schulz et al. (2020)

Tabel 5.10

–

Morfin

Kilde:

Schulz et al. (2020)

Tabel 5.11

–

Metadon

Kilde:

Schulz et al. (2020)

Som angivet i tabel 5.4 til 5.6 har

amfetamin

behandlingsinterval mellem 0,02-

0,1 mg/L og en forgiftningskoncentration på 0,2 mg/L,

kokain

har en normal-

koncentration mellem 0,05-0,3 mg/L og en forgiftningskoncentration mellem

0,5-1 mg/L, mens

MDMA (ecstasy)

har en normalkoncentration mellem 0,1-

0,35 mg/L og en forgiftningskoncentration mellem 0,35-0,5 mg/L.

Som angivet i tabel 5.7 til 5.9, har

clonazepam

en behandlingskoncentration

mellem 0,002-0,07 mg/L og en forgiftningskoncentration mellem 0,08, 0,1

mg/L,

alprazolam

har en behandlingskoncentration mellem 0,005-0,05 mg/L

og en forgiftningskoncentration mellem 0,1-0,4 mg/L og

diazepam

har en be-

handlingskoncentration mellem 0,1-2 mg/L og en forgiftningskoncentration

mellem 3-5 mg/L.

Som angivet i tabel 5.10 og 5.11 har

morfin

en behandlingskoncentration på

0,01-0,1 mg/L og en forgiftningskoncentration på 0,1 mg/L, mens

metadon

har

en behandlingskoncentration mellem 0,1-0,6 mg/L og en forgiftningskoncen-

tration mellem 0,3-0,6 mg/L.

I forhold til metadon kan der konstateres et overlap mellem forgiftningskon-

centrationen og de høje behandlingskoncentrationer. Ligeledes er der for mor-

fin et sammenfald mellem den øvre del af behandlingsniveauet og forgiftnings-

grænsen. Det skyldes blandt andet, at der er stor forskel på, hvor store stofkon-

centrationer den enkelte kan tåle at have i blodet i forhold til om en person er

tilvænnet eller ej, hvorfor det er svært af afgrænse de enkelte niveauer.

Koncentrationsværdierne anført i tabel 5.4-5.11 er angivet i milligram pr. liter

blodplasma (mg/L). I Danmark anvendes der ved de retskemiske afdelinger

imidlertid oftest koncentrationer målt i milligram pr. kilogram fuldblod

(mg/kg). I tabel 5.12 er det illustreret, hvordan grænseværdierne for høj be-

handling/øvre rusdosis og forgiftningsgrænserne fordeler sig for de enkelte be-

vidsthedspåvirkende stoffer ved koncentrationer målt i fuldblod. Grænseværdi-

erne er baseret på Schulz et al. Critical Care artikel, men er som anført angivet i

koncentrationer målt i fuldblod, hvorfor grænseværdier varierer fra koncentra-

tionerne i tabel 5.4-5.11.

Tabel 5.12

Stof

Antal af posi-

tive blodprø-

Bagatel-

grænse

(mg/kg)

Høj behand-

lingsgrænse

(mg/kg)

Forgift-

ningsgrænse

(mg/kg)

vesvar regi-

steret over ba-

gatelgrænsen

Amfetamin

Cocain

MDMA (ec-

stasy)

Clonazepam

Alprazolam

Diazepam

Metadon

Morfin

5359

5449

746

1831

602

453

914

742

0,02

0,01

0,02

0,005

0,1

0,05

0,01

0,09

0,3

0,42

0,04

1,2

0,1

0,04

0,18

0,5

0,42

0,04

0,08

1,8

0,24

0,1

Som det ses i tabel 5.12 er intervallerne mellem de enkelte grænser meget

korte. Derudover er der også sammenfald mellem den høje behandlingsgrænse

og forgiftningsgrænsen for nogle af stofferne. Dette er blandt andet tilfældet for

stofferne MDMA (ecstasy) og clonazepam.

I forhold til halveringstiderne for de enkelte stoffer ses der i tabel 5.4 til 5.11 li-

geledes at være stor variation. Halveringstid er den tid, der går, før mængden af

100

et stof i blodet, er reduceret til det halve. De fleste lægemidler har et ekspo-

nentielt henfald, som betyder, at uanset koncentrationsniveauet er tiden for

halvering den samme. I modsætning hertil er alkohol, der falder med en kon-

stant promillestørrelse pr. tidsenhed (gennemsnitlig 0,15 promille pr. time).

I tabel 5.4 til 5.11 er der angivet halveringstider for en række stoffer.

Amfeta-

min

har en halveringstid, der i gennemsnit er 8 timer og som generelt er mel-

lem

4-34 timer. For

kokain

er halveringstiden 0,5-1 time, for

MDMA (ecstasy)

er halveringstiden typisk 7-8 timer, men halveringstiden kan være ned til 4 ti-

mer og op til 10 timer, for

clonazepam

er halveringstiden 20-60 timer, for

al-

prazolam

er halveringstiden typisk 12-15 timer, men halveringstiden kan være

ned til 6 timer og op til 20 timer, for

diazepam

er halveringstiden 24-48 timer,

for

morfin

er halveringstiden 1-4 timer, og

metadon

har en halveringstid på 24-

48 timer.

100

Den store danske

Kokain er det stof, der har den korteste halveringstid. Koncentrationen af ko-

kain i blodet vil være halveret en halv til en hel time efter indtag. Morfin

(opioid) har også en kort halveringstid, der er på 1-4 timer. Jo kortere halve-

ringstiden er for et stof, jo kortere varighed har rusen og dermed den psykomo-

toriske påvirkning.

Sagsfordeling ved anvendelse af

forskellige sanktionsmæssige

grænseværdier

Som led i overvejelserne om, hvorvidt der skal fastsættes sanktionsmæssige

grænseværdier for udvalgte bevidsthedspåvirkende stoffer og i givet fald, hvil-

ken metode det skal ske efter, er det relevant at se på, hvorledes sager om kør-

sel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet vil fordele sig efter de forskellige

sanktionsmæssige grænseværdier.

Data fra de retskemiske afdelinger om blodprøver i sager om narkokørsel i pe-

101

rioden 2015-2019 viser, at der var 29.120 sager med en positiv forekomst af

mindst et bevidsthedspåvirkende stof, herunder THC. Det giver et gennemsnit

på ca. 5.824 sager pr. år. Tager man de otte mest forekommende stoffer i trafik-

ken næstefter THC (amfetamin, kokain, MDMA (ecstasy), clonazepam, alpra-

zolam, diazepin, morfin og metadon), udgør disse ca. 3.165 sager pr. år.

Baseret på gennemsnittet af positive blodprøver i årene 2015-2019 vil det årlige

antal sager ved fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier baseret på ud-

regningsprincipper, hvor der henholdsvis anvendes faktor 2,4 og 4 (baseret på

en skaleringsgrad svarende til de danske alkoholpromillegrænser), faktor 3 og

9 (som anvendt i den danske færdselslov i forhold til THC) og sanktionsmæs-

sige grænseværdier baseret på de forgiftningsgrænser, der er redegjort for i af-

snit 5.2.4, skønsmæssigt kunne forventes at fordele sig som anført nedenfor i

tabel 6.1, 6.2 og 6.3.

101

Simonsen et al. (2022), s. 3

Tabel 6.1

Grænseværdier baseret på faktor 2,4 og 4 (svarende til skaleringsgraden an-

vendt i dansk lovgivning for alkoholpromillegrænser) *

Antal sa-

1. strafinter- 2. strafinter-

ger

val

Amfetamin

Kokain

MDMA (ec-

stasy)

Clonazepam

Alprazolam

Diazepam

Morfin

Metadon

Sager i alt

1.049

1.084

147

356

118

144

178

3.165

16 pct. = 165

21 pct. = 227

21 pct. = 31

26 pct. = 92

34 pct. = 40

47 pct. = 42

39 pct. = 56

38 pct. = 68

23 pct. = 721

11 pct. = 116

17 pct. = 181

15 pct. = 22

21 pct. = 74

21 pct. = 25

23 pct. = 20

23 pct. = 33

29 pct. = 51

16 pct. = 522

3. strafinterval

73 pct. = 768

62 pct. = 676

64 pct. = 94

53 pct. = 190

45 pct. = 53

30 pct. = 27

38 pct. = 55

33 pct. = 59

61 pct. = 1.922

*Der tages udgangspunkt i de gældende bagatelgrænser

Tabel 6.2

Grænseværdier baseret på faktor 3 og 9 (som anvendt i den danske færdselslov

i forhold til THC)*

Antal sa-

ger

Amfetamin

Kokain

MDMA (ec-

stasy)

Clonazepam

Alprazolam

Diazepam

Morfin

Metadon

Sager i alt

1.049

1.084

147

356

118

144

178

3.165

1. strafinter-

val

21 pct. = 217

28 pct. = 301

27 pct. = 40

36 pct. = 128

43 pct. = 51

55 pct. = 49

50 pct. = 72

52 pct. = 93

30 pct. = 951

2. strafinter-

val

33 pct. = 348

40 pct. = 438

36 pct. = 53

42 pct. = 150

37 pct. = 44

42 pct. = 37

35 pct. = 51

45 pct. = 80

38 pct = 1.201

3. strafinterval

46 pct. = 484

32 pct. = 345

37 pct. = 54

22 pct. = 78

20 pct. = 23

4 pct. =3

15 pct. = 21

3 pct. = 5

32 pct.= 1.013

*Der tages udgangspunkt i de gældende bagatelgrænser

Tabel 6.3

Grænseværdier baseret på forgiftningsgrænser*

Antal sa-

1. strafinterval

ger

Amfetamin

Kokain

MDMA (ecstasy)

Clonazepam

Alprazolam

Diazepam

Morfin

Metadon

Sager i alt

1.049

1.084

147

356

118

144

178

3.165

54 pct. = 565

99 pct. = 1.077

90 pct. = 132

74 pct. = 264

94 pct. = 111

99 pct. = 88

86 pct. = 124

76 pct. = 136

79 pct. = 2.497

2. strafinterval

46 pct. = 484

1 pct. = 7

10 pct. = 15

26 pct. = 92

6 pct. = 7

1 pct. = 1

14 pct. = 20

24 pct. = 42

21 pct. = 668

*Schulz et al., 2020 er anvendt som videnskabelig reference til fastsættelse af forgiftningsniveauet. Der

er anvendt koncentrationer målt i mg pr. kg. fuldblod.

Det ses, at der ved fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier baseret på

de to udregningsmodeller, hvor der henholdsvis anvendes faktor 2,4 og 4 (sva-

rende til skaleringsgraden anvendt i dansk lovgivning for alkoholpromillegræn-

ser) eller faktor 3 og 9 (som anvendt i den danske færdselslov i forhold til

THC), vil placere sig væsentligt flere sager i det højeste strafinterval i forhold

til, hvis der anvendes grænseværdier baseret på forgiftningsgrænser.

Det gør sig i særdeleshed gældende ved anvendelse af en udregningsmodel ba-

seret på en faktor 2,4 og 4 (svarende til skaleringsgraden anvendt i dansk lov-

givning for alkoholpromillegrænser). Her fordeler der sig 1.922 sager i det høje-

ste strafinterval. Ved anvendelse af en udregningsmodel lig den, der er anvendt

i den danske færdselslov for THC (faktor 3 og 9), fordeler 1.013 sager sig i det

højeste strafinterval, mens der ved anvendelse af grænseværdier baseret på for-

giftningsgrænser fordeler sig 668 sager i det højeste strafinterval.

Bevidsthedspåvirkende stoffer i

trafikken og ulykkesstatistikken

En nærmere klarlæggelse af omfanget af kørsel under påvirkning af be-

vidsthedspåvirkende stoffer skal ses i forhold til den samlede mængde trafik.

Det vil sige, hvor stor en andel af alle trafikanter, der kører påvirkede. Det kan

kun belyses ved en repræsentativ forekomstundersøgelse.

Ved en forekomstundersøgelse udføres der stikprøvekontrol på en repræsenta-

tiv andel af den kørende population. Stikprøvekontrollen skal udføres, så alle

tidspunkter, ugedag, årstider, vejtyper og geografisk fordeling af bilister er re-

præsenteret på samme måde, som de er det i trafikken. Stikprøvekontrollen

skal være tilfældig og uafhængig af, om der er mistanke om, at føreren er påvir-

ket af bevidsthedspåvirkende stoffer. Forekomstundersøgelser vil ofte kræve et

betydeligt datagrundlagt, for at forekomsten med statistisk sikkerhed kan do-

kumenteres.

Politiets

statistikker over antallet af sigtede og domfældte

siger ikke noget om

forekomsten. Den viser imidlertid udviklingen i antallet af sigtelser og domfæl-

delser

i sager

om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, og

kan på den baggrund særligt anvendes til at belyse politiets kontroltryk og sø-

gebillede.

Ulykkesbilledet siger noget om, hvor ofte trafikanter under påvirkning af be-

vidsthedspåvirkende stoffer er involverede i færdselsuheld. Vejdirektoratets al-

mindelige ulykkesstatistik og den udvidede dødsulykkesstatistik kan anvendes

som redskaber til at belyse ulykkesbilledet i forhold til kørsel under påvirkning

af bevidsthedspåvirkende stoffer, og dermed hvilken betydning kørsel i påvir-

ket tilstand har for færdselssikkerheden.

Der er forskel på politiets mulighed for at screene for henholdsvis spiritus og

narkotika/medicin, hvilket kan betyde, at narkotika- og medicinpåvirkede fø-

rere dog ikke bliver registreret/undersøgt i lige så høj grad som spirituspåvir-

kede førere.

102

Vejdirektoratet (2023), s. 28

I det følgende belyses forekomsten af kørsel under påvirkning af bevidstheds-

påvirkende stoffer, udviklingen i antallet af sigtelser og fældende afgørelser og

ulykkesbilledet for kørsel i påvirket tilstand.

7.1. Forekomst af kørsel under påvirkning af be-

vidsthedspåvirkende stoffer

7.1.1. Forekomstundersøgelse af kørsel under påvirkning af narko-

tika og medicin (DRUID)

I Danmark er der i 2008-2009 foretaget en undersøgelse af forekomsten af

kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer.

Forekomstundersøgelsen blev foretaget i forbindelse med det europæiske

forskningsprojekt DRUID (Driving under the influence of Drugs, Alcohol and

Medicines), der havde til formål at afdække forekomsten af ulovlige stoffer, al-

kohol og bevidsthedspåvirkende medicin hos bilisterne i trafikken ved brug af

103

vejsideundersøgelser. Foruden Danmark deltog 12 øvrige europæiske lande i

projektet, herunder Norge og Sverige.

I Danmark blev forekomstundersøgelsen udført i et samarbejde mellem DTU,

Nordjylland Politi, Sydøstjylland Politi og Midt- og Vestsjælland Politi. I august

2007 blev der gennemført en pilotdataindsamling, mens selve hovedundersø-

gelsen blev udført i perioden fra 1. marts 2008 til 31. maj 2009. Forekomstun-

dersøgelsen blev gennemført ved, at politiet bragte person- og varebiler til

standsning, hvorefter personale ansat ved DTU stod for udfyldning af førerop-

lysninger og udtagning af prøver. Førerens deltagelse i undersøgelsen var frivil-

104

lig. Forekomstundersøgelsen blev udført repræsentativt for trafikken i Dan-

mark.

De endelige resultater i DRUID-projektet er for Danmarks vedkommende base-

105

ret på prøver fra i alt 3.002 bilister.

Til at anslå om en prøve er negativ eller positiv er der anvendt en cut-off-værdi

106

for hvert stof . En cuf-off-værdi er et udtryk for, hvor stor en mængde af det

103

104

105

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3,

s. 1

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3,

s. 36

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3,

s. 41

De fælles cut-off-værdier i DRUID-projektet er angivet i tabel 1.2 i Houwing, et al. (2011)

DRUID De-

liverable 2.2.3,

s. 4

106

stof, der testes for, som skal kunne spores i prøven. Det kræver således en

større mængde end cut-off-værdien af et stof, for at en prøve vil give udslag i et

positivt resultat.

107

Cut-off-værdierne anvendt i DRUID-projektet skal ikke anses som indikator

for, at en positiv koncentration af det pågældende stof har forringet kørslen.

Cut-off-værdierne afspejler blot, at der er forekommet kørsel med en stofkon-

centration på eller over de analytiske cut-off-værdier, som har været fastsat af

108

DRUID-projektets toksikologiske partnere.

Prøverne er på baggrund af en toksikologiske analyse inddelt i 11 forskellige ka-

tegorier.

Antallet af prøver, der testede negativt, er angivet i kategorien

Negative.

Antal-

let af prøver, der kun testede positivt for alkohol, er angivet i kategorien

Alco-

hol.

Antallet af prøver, der kun testede positivt for enten amfetamin, metamfe-

tamin, MDA, MDEA eller MDMA (esctasy) er angivet i kategorien

Ampheta-

mine.

Antallet af prøver, der kun testede positivt for kokain, herunder kokain-

metabolitten benzoylecgonine (BZE), er angivet i kategorien

Cocaine (incl.

BZE).

Antallet af prøver, der kun testede positivt for tetrahydrocannabinol

(THC), herunder carboxy tetrahydrocannabinol (THC COOH) er angivet i kate-

gorien

THC.

Antallet af prøver, der testede positivt for ulovlige opiater, herun-

der morfin og 6-acetylmorfin, er angivet i kategorien

Illicit opiates.

Antallet af

prøver, der kun testede positivt for benzodiazepiner, herunder alprazolam,

clonazepam, diazepam, flunitrazepam, lorazepam, nordiazepam og oxazepam,

er angivet i kategorien

Benzodiazepines.

Antallet af prøver, der kun testede po-

sitivt for zopiclone, eszopiclone, zaleplon eller zolpidem er angivet i kategorien

Z-drugs.

Antallet af prøver, der kun testede positivt for medicinske opioider,

herunder morfin, kodein, metadon og tramadol, er angivet i kategorien

Medici-

nal opioids.

Prøver, der testede positiv for både alkohol og et bevidsthedspåvirkende stof, er

angivet i kategorien

Alcohol

–

drugs.

Prøver, der testede positiv for flere for-

skellige bevidsthedspåvirkende stoffer er angivet i kategorien

Multiple drugs.

Antallet af prøver fordelt efter de pågældende kategorier (substance category)

er angivet i nedenstående tabel 7.1.

107

108

UNIMENCO

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3,

s. 43

Tabel 7.1

Number of positive drivers by core substance categories, N=3002

Kilde: Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3, Table 4.9, s. 42.

Kategorierne

Amphetamine, Cocaine (incl. BZE), THC

Illicit opiates

er der i

de følgende afsnit refereret til som

amfetamin, kokain, THC

ulovlige opia-

ter.

Kategorierne betegnes samlet som

narkotika.

Kategorierne

Benzodiazepi-

nes, Z-drugs

Medicinal opioids

er der refereret til som

benzodiazepiner, z-

stoffer

medicinske opiater.

Kategorierne betegnes samlet som

medicin.

Kategorien

Alcohol-drugs

er der refereret til som

alkohol i kombination med et

bevidsthedspåvirkende stof.

Kategorien

Multiple drugs

er der refereret til som

flere bevidsthedspåvirkende stoffer i kombination med hinanden.

Som angivet i tabel 7.1, er der ud af i alt 3.002 prøver: 2.858 prøver, der er te-

stet negative. 81 prøver, der kun er testet positive for alkohol. 8 prøver, der kun

er testet positivt for et

narkotikum,

herunder amfetamin og THC. 48 prøver,

der er testet positivt for et

lægemiddel (medicin),

herunder benzodiazepiner, z-

stoffer og medicinske opiater. Fem prøver, der er testet positive for alkohol i

kombination med et bevidsthedspåvirkende stof og 2 prøver, der er testet posi-

tive for flere bevidsthedspåvirkende stoffer i kombination med hinanden.

7.1.1.1. Forekomst fordelt efter stof

Den generelle forekomst af et stof udgøres af, hvor stor den procentvise andel

af positive prøver for det pågældende stof er i forhold til det samlede antal prø-

ver.

I DRUID-projektet er der indsamlet prøver i otte forskellige tidsintervaller.

Trafikmængden i de otte tidsintervaller har varieret, hvorfor andelen af prøver

109

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3, s.

indsamlet i de pågældende tidsintervaller efterfølgende er blevet justeret i for-

110

hold til andel af trafik i tidsintervallet.

I tabel 7.2 er den generelle forekomst (prevalence) i procent angivet for hver

kategori af stof, som trafikanterne, der er indsamlet prøver fra i DRUID-projek-

tet, har testet positivt for. Til hver kategori er der ligeledes angivet et konfiden-

sinterval

(confidence interval),

som er det interval forekomsten med overve-

jende sandsynlighed ligger inden for.

Den generelle forekomst skal anses som et punktestimat for den samlede fore-

komst i Danmark. Mens konfidensintervalet er det interval punktestimatet med

stor sandsynlighed vil ligge inden for, hvis der foretages en ny stikprøvekontrol

111

efter sammen metode som i DRUID-projektet.

Forekomsten angivet i tabel 7.2 er repræsentativ for den samlede kørende po-

pulation i Danmark.

Tabel 7.2

Adjusted general distribution of core substance categories, N=3002

Kilde:

DRUID Deliverable 2.2.3 (2011): Prevalence of alcohol and other psychoactive substances in

drivers in general traffic Part II: Country reports. Table 4.10. Side 42.

For kørsel under påvirkning af et

narkotikum

er det angivet, at forekomsten for

amfetamin er 0,02 pct. Forekomsten for THC er 0,20 pct. Ingen af de anvendte

prøver testede positiv for kokain og ulovlige opiater alene. Kokain og ulovlige

opiater blev således kun fundet i en kombination med enten alkohol eller et an-

det stof og fremgår derfor af de to kategorier. I forhold til kørsel under påvirk-

ning af narkotika kan det udledes, at forekomsten af kørsel under påvirkning af

110

111

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3, s.

Matematikcenter

THC er størst. Samlet set udgør forekomsten af kørsel under påvirkning af et

112

narkotikum

blandt den kørende population 0,22 pct.

For kørsel under påvirkning af

medicin

er det angivet, at forekomsten for ben-

zodiazepiner er 0,47 pct. Forekomsten for z-stoffer er 0,32 pct. For medicinske

opiater er forekomsten 0,79 pct. I forhold til kørsel under påvirkning af medi-

cin er forekomsten af kørsel under påvirkning af medicinske opiater størst.

Samlet set udgør forekomsten af kørsel under påvirkning af et

lægemiddel (me-

113

dicin)

blandt den kørende population 1,58 pct.

I forhold til kørsel under påvirkning af

alkohol i kombination med et be-

vidsthedspåvirkende stof

er der fundet en forekomst på 0,10 pct. Resultatet

bygger på data fra fem prøver, hvor én testede positiv for kokain, én testede po-

sitiv for THC, to testede positiv for benzodiazepiner og en testede positiv for

114

medicinske opiater alle i en kombination med alkohol. I forhold til kørsel un-

der påvirkning af

flere bevidsthedspåvirkende stoffer i kombination med hin-

anden

er der fundet en forekomst på 0,06 pct. Resultatet bygger på data fra to

prøve, hvor én testede positiv for amfetamin og THC og én anden testede posi-

115

tiv for kokain og THC. Samlet set udgør forekomsten af kørsel under påvirk-

ning af

alkohol i kombination med et bevidsthedspåvirkende stof og flere be-

vidsthedspåvirkende stoffer i kombination med hinanden

blandt den kørende

116

population 0,16 pct.

7.1.1.2.

Forekomst fordelt efter stof, alder og køn

Forekomsten af kørsel under påvirkning af et bevidsthedspåvirkende stof for-

delt efter alder og køn er angivet i nedenstående tabel 7.3. For de i alt 3.002

prøver har både alder og køn været kendt for 2.989 af prøverne. Heraf har

1.975 af prøverne været indsamlet fra mænd, mens 1.014 af prøverne har været

indsamlet fra kvinder. Nedenstående tabel tager udelukkende udgangspunkt i

det antal af prøver fra bilister, for hvem alder og køn var kendt.

117

112

113

114

115

116

117

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3,

s. 47

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3,

s. 47

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3,

s. 42

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3,

s. 42

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3,

s. 47

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3,

s. 44

Tabel 7.3

Adjusted distribution of core substance categories by gender and age

Kilde: Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3, Tabel 4.14, s. 44.

For mænd i aldersgruppen 18-24 år er der fundet en forekomst af THC på 1,13

pct., en forekomst af benzodiazepiner på 0,69 pct. samt en forekomst af for-

skellige stoffer i kombination med hinanden på 0,94 pct. For kvinder i samme

aldersgrupper er der hverken fundet en forekomst af narkotika eller medicin.

Forekomsten for kørsel under påvirkning af narkotika eller medicin er for

mænd i aldersgruppen 18-24 år 2,76 pct., mens den for kvinder er 0 pct.

118

For mænd i aldersgruppen 25-34 år er der fundet en forekomst af amfetamin

på 0,16 pct., en forekomst af THC på 0,96 pct., en forekomst af benzodiazepi-

ner på 0,10 pct. samt en forekomst af alkohol i kombination med stoffer på

0,53 pct. For kvinder i samme aldersgruppe er der fundet en forekomst af me-

dicinske opiater på 2,50. Forekomsten for kørsel under påvirkning af narkotika

eller medicin er for mænd i aldersgruppen 35-34 år 1,75 pct., mens den for

kvinder er 2,50 pct.

119

For mænd i aldersgruppen 35-49 år er der fundet en forekomst af THC på 0,20

pct., en forekomst af benzodiazepiner på 0,62 pct., en forekomst af z-stoffer på

0,15 pct., en forekomst af medicinske opiater på 0,05 pct., en forekomst af alko-

hol i kombination med stoffer på 0,10 pct. samt en forekomst af forskellige

stoffer på 0,07 pct. For kvinder i samme aldersgruppe er der fundet en fore-

komst af benzodiazepiner på 0,37 pct., en forekomst af z-stoffer på 0,33 pct., en

forekomst af medicinske opiater på 1,41 pct., samt en forekomst af alkohol i

kombination med stoffer på 0,19 pct. Forekomsten for kørsel under påvirkning

af narkotika eller medicin er for mænd i aldersgruppen 35-49 år 1,19 pct., mens

den for kvinder er 2,3 pct.

120

For mænd i aldersgruppen 50+ år er der fundet en forekomst af benzodiazepi-

ner på 0,75 pct., en forekomst af z-stoffer på 0,60 pct. samt en forekomst af

medicinske opiater på 1,00 pct. For kvinder i samme aldersgruppe er der fun-

det en forekomst af benzodiazepiner på 0,21 pct., en forekomst af z-stoffer på

0,58 pct. samt en forekomst af medicinske opiater på 0,34 pct. Forekomsten for

kørsel under påvirkning af narkotika eller medicin er for mænd i aldersgruppen

50+ 2,35 pct., mens den for kvinder er 2,13 pct.

121

Samlet set er forekomsten af kørsel under påvirkning af narkotika højst blandt

mandlige bilister under 35 år. I forhold til kørsel under påvirkning af medicin

er denne højst blandt kvindelige bilister under 35 år.

122

118

119

120

121

122

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3,

s. 44

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3,

s. 44

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3,

s. 44

Houwing, et al. (2011)

DRUID Deliverable 2.2.3,

s. 44

7.1.2. Nyere forekomstundersøgelser

Resultaterne fra DRUID-projektet er mere en 10 år gamle, hvorfor arbejds-

gruppen har forholdt sig til, om resultaterne forsat er retvisende for forekom-

sten af kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, eller om der

bør foretages en ny forekomstundersøgelse.

En ny repræsentativ forekomstundersøgelse vil være en tidskrævende og res-

sourcetung opgave for politiet. Ved test for påvirkning af bevidsthedspåvir-

kende stoffer vil politiet skulle udføre en narkometertest, hvor der indhentes en

spytprøve fra bilisten. Spytprøven sættes herefter i et narkometer og analyse-

res. Testen tager ca. 15-20 minutter pr. bilist. Narkometret vil afsløre, om der

er spor af et bevidsthedspåvirkende stof i spytprøven. For videre test vil der li-

123

geledes skulle udtages en blodprøve fra bilisten. Det koster i omegnen af

5.000 kr. at teste en blodprøve for bevidsthedspåvirkende stoffer.

For at forekomstundersøgelsen er repræsentativ for den samlede kørende po-

pulation vil undersøgelsen skulle udføres tilfældig og uafhængig af, om der er

mistanke om, at føreren er påvirket af bevidsthedspåvirkende stoffer. Der vil

endvidere skulle indhentes et betydeligt antal prøver for at sikre et tilstrække-

ligt datagrundlag. Til sammenligning har Rigspolitiet i 2018-2019 foretaget en

forekomstundersøgelse på spiritusområdet, hvor der gennem en periode på et

år blev indsamlet ca. 120.000 prøver.

En ny forekomstundersøgelse af kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvir-

kende stoffer anslås at kunne gennemføres ved et lavere antal prøver. Ved

DRUID-projektet blev der således alene indsamlet lidt over 3.000 prøver fra bi-

lister.

I forhold til tidshorisonten for arbejdsgruppens afrapportering er det ikke mu-

ligt at gennemføre en ny forekomstundersøgelse i regi af arbejdsgruppen.

En ny forekomstundersøgelse vil dog kunne foretages af politiet. Da en fore-

komstundersøgelse vil være relativt indgribende for de bilister, der tilfældigt

bliver udvalgt til en stikprøvekontrol, og da en sådan undersøgelse er ressour-

cetung for politiet at gennemføre, finder arbejdsgruppen, at der er særlig anled-

ning til at overveje, om der måtte være andet tilgængeligt materiale, som kunne

belyse udviklingen siden DRUID-projektet.

123

Rådet for Sikker Trafik

7.1.2.1.

Sammenligning med forekomstudviklingen i andre lande

Arbejdsgruppen har undersøgt, om der er andre lande fra DRUID-projektet,

som har foretaget en ny forekomstundersøgelse af kørsel under påvirkning af

bevidsthedspåvirkende stoffer. Af de deltagende lande er det alene Norge, der

har foretaget en nyere forekomstundersøgelse.

Norge har i 2016-2017 foretaget en forekomstundersøgelse af brugen af alkohol

og stoffer blandt bilister som et opfølgningsstudie af den forekomstundersø-

gelse, der i 2008-2009 blev foretaget i forbindelse med DRUID-projektet.

124

Samfundsmæssigt er Danmark og Norge sammenlignelige. Den generelle brug

af bevidsthedspåvirkende stoffer blandt befolkningen er endvidere sammenlig-

nelig, hvilket også viste sig ved, at forekomsten af kørsel under påvirkning af

bevidsthedspåvirkende stoffer i de to lande var meget lig hinanden i DRUID-

projektet fra 2008-2009.

Arbejdsgruppen finder derfor, at der med interesse kan ses nærmere på fore-

komstudviklingen i Norge.

I forbindelse med DRUID-projektet i 2008-2009 indsamlede nordmændene

prøver i seks regioner (1: Hedmark og Romerike, 2: Buskerud og Asker-Bærum,

3: Hordaland, 4: Haugaland, 5: Trøndelag og 6: Troms), mens der i undersøgel-

sen fra 2016-2017 kun blev indsamlet prøver i to regioner (1: Hedmark og Ro-

merike og 2: Buskerud og Asker-Bærum). Ved sammenligningen af de to stu-

dier er der anvendt lavere cut-off-værdier end i DRUID-projektet. Datamateria-

125

let er derudover vægtet efter tidsinterval såvel som geografisk område. Der er

i DRUID-projeket kun foretaget en vægtning af prøverne i forhold til det

tidsinterval prøverne blev indsamlet i.

Arbejdesgruppen har fået foretaget en ny beregning af det norske

126

datamarteriale , hvor de officielle og fælles cut-off-værdier fra DRUID-

projeket er anvendt, og hvor datamaterialet kun er vægtet i forhold til

tidsintervallet prøverne har været indsamlet i. Datamaterialet er herefter i

forhold til forekomst direkte sammenlignelig.

124

125

126

Furuhaugen et al. (2018)

Furuhaugen et al. (2018),

tabel 5, s. 559

Beregningen er foretaget af seniorforsker Hallvard Gjerde, Seksjon for rusmiddelforskning, Avdeling

for rettsmedisinske fag, Oslo Universitetssykehus. Medforfatter af Furuhaugen et al. (2018)

I tabel 7.4 er den omregnede norske forekomsten af kørsel under påvirkning af

alkohol, narkotika

medicin

angivet i procent.

Tabel 7.4

Prevalens (%) av alkohol, illegale stoffer og legemidler i veikantundersøkelsene

i Sør-Øst Norge i 2008-9 og 2016-17 vektet kun for trafikk i de 8 tidsperiodene

2008-9

2016-17

Alkohol

Amfetaminer

Kokain

THC

Illegale opioider

Benzodiazepiner

Z-legemidler

Medisinske opioider

Alkohol+drugs

Multidrug

Drugs totalt

fag, Oslo Universitetssykehus.

0,2

0,5

0,6

1,6

0,0

1,5

1,6

0,5

0,1

0,5

3,9

5392

0,3

0,2

1,3

0,0

0,6

1,6

0,5

0,0

0,5

4,0

5034

Kilde:

Seniorforsker Hallvard Gjerde, Seksjon for rusmiddelforskning, Avdeling for rettsmedisinske

Sammenligning af datamateriale fra 2008-2009 og 2016-2017 viser en maginal

ændring i den norske forekomsten af kørsel i påvirket tilstand. Den eneste

statistiske signifikante forskel i datamaterialet er en reduktionen i brugen af

benzodiazepiner. Reduktionen skyldes formentligt, at der i Norge er sket en

stramning af reglerne vedrørende brug af benzodiazepiner ved erhvervelse af

kørekort.

7.1.2.2. Sammenligning med udbredelsen af ulovlige stoffer i befolk-

ningen

Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport fra 2022

om udbredelsen af illegale stoffer i befolkningen og blandt unge undersøgt, om

der er sket en ændring i brugen af bevidsthedspåvirkende stoffer siden 2008-

2009.

Tabel 7.5 og 7.6 viser udbredelsen af THC og andre bevidsthedspåvirkende stof-

fer blandt personer under 45 år i Danmark. Datamaterialet er baseret på selv-

rapporteret forbrug.

Tabel 7.5

Den procentvise andel af de 16-44-årige, der seneste måned, senest år og nogen-

sinde har brugt hash i pågældende år*

Kilde: Sundhedsstyrelsen (2022),

s. 3

Som angivet i tabel 7.5 har brugen af THC fra 2000 og frem til 2010 ligget no-

genlunde stabilt på omkring 4 pct. Fra 2010 til 2013 er der sket en lille, men

statistisk signifikant stigning, hvor brugen af THC er steget fra omkring 4 pct.

til omkring 5 pct. I perioden 2013 til 2017 er andelen stort set uændret, mens

der fra 2017 til 2021 er sket et fald i brugen af THC fra omkring 5 pct. til om-

kring 4 pct. Samlet set er andelen af 16-44-årige, der angiver, at de har brugt

THC inden for den seneste måned nogenlunde konstant i perioden 2000 til

2021.

127

Sundhedsstyrelsen (2022), s. 3

Tabel 7.6

Den procentvise andel af de 16-44-årige, der seneste måned, senest år og nogen-

sinde har brugt ét eller flere af illegale stoffer end hash i pågældende år*

Kilde: Sundhedsstyrelsen (2022),

s. 3

Som angivet i tabellen har udbredelsen af andre bevidsthedspåvirkende stoffer

end THC blandt de 16-44-årige fra 2000 til 2013 ligget på et nogenlunde stabilt

niveau omkring de 1 pct. Fra 2013-2017 er der ligeledes sket en lille, men signi-

fikant stigning, hvor brugen af andre bevidsthedspåvirkende stoffer end THC er

stedet fra omkring 1 pct. til omkring 2. pct. Fra 2017 til 2021 er der tale om et

mindre fald fra omkring 2 pct. til omkring 1. pct.

128

Overordnet set har udviklingen i brugen af THC og andre bevidsthedspåvir-

kende stoffer været stabil i Danmark siden 2000.

129

7.2. Sigtelser og fældende afgørelser for kørsel under

påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer

Politiets opgørelser af sigtelser og domfældelser for kørsel under påvirkning af

bevidsthedspåvirkende stoffer siger ikke i sig selv noget om den generelle ud-

bredelse af kørsel i påvirket tilstand. Den viser i stedet, hvordan antallet af sig-

telser og domfældelser har udviklet sig og kan derfor særligt anvendes til at be-

lyse politiets kontroltryk og søgebillede.

Tabel 7.7 viser udviklingen i antallet af sigtelser og fældende afgørelser for kør-

sel under påvirkning af

narkotika

medicin

i Danmark i perioden 2007 til

128

129

Sundhedsstyrelsen (2022), s. 3

Sundhedsstyrelsen (2022), s. 2

2023. Sigtelser og fældende afgørelser, der er rejst og afsagt på baggrund af

færdselsuheld indgår ikke i datagrundlaget for tabel 7.7. Fældende afgørelser

dækker over alle afgørelser, der har karakter af en straf, herunder blandt andet

indenretlige/udenretlige vedtagelser af førerretsfrakendelse, bøde og

friheds-

straffe

m.v. Fældende afgørelser for kørsel i påvirket tilstand er tilbageført, så-

ledes at afgørelsen er registreret under samme år som sigtelsen. Antallet af sig-

telser i et pågældende år er således direkte sammenlignelig med det anførte an-

tal af fældende afgørelser.

Tabel 7.7

Antal sigtelser og fældende afgørelser for narko- og medicinkørsel

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Sigtelser, medicin og narkotika

Fældende afgørelser, medicin og narkotika

Kilde POLSAS/QlikView: Kriminalitet trukket den 09.10.2024. Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på tal fra

politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et

journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er

baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer

afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregi-

streringer.

Som angivet i tabel 7.7 er der i perioden fra 2007 til 2023 sket en stigning i an-

tallet af sigtelser og fældende afgørelser for narko- og medicinkørsel.

Der er generelt relativ stor forskel på antallet af sigtelser og antallet af fældende

afgørelser.

Det skyldes, at man bliver sigtet på baggrund af en test med narkometer, som

er et screeningsværktøj, der ikke udgør en præcis måling af en eventuel stof-

koncentration. Dette fastlægges først efterfølgende på baggrund af en udtaget

blodprøve, der måler det præcise indhold af stoffet i blodet. Der forekommer

derfor flere tilfælde, hvor den endelige blodprøve viser, at der på trods af sigtel-

sen ikke har været tale om narkokørsel.

Derudover kan der også være sager, hvor det efter udfærdigelse af sigtelsen vi-

ser sig, at føreren havde en lovlig recept, og at stoffet var indtaget i henhold til

og i overensstemmelse med recepten.

Antallet af fældende afgørelser har siden 2018 været faldende. Det er imidlertid

næppe et udtryk for, at antallet af domfældte i praksis er faldende, men skyldes,

at sager om narkokørsel fra de seneste år ikke nødvendigvis er endelig afgjort.

Det gør, at antallet af fældende afgørelser for de seneste år ikke er fuldt ud ret-

visende, men skal anses som foreløbige tal. Erfaringsmæssigt fører en sigtelse

dog til en fældende afgørelse i ca. 75 pct. af sagerne om kørsel under påvirkning

130

af narko.

7.2.1. Fældende afgørelser fordelt efter alder og køn

Kendetegn for trafikanter, der foretager kørsel i påvirket tilstand, kan tilnær-

mes ved at klarlægge køns- og aldersfordeling for antallet af fældende afgørel-

ser. Køns- og aldersfordelingen i forhold til trafikanter, der har fået en fæl-

dende afgørelse, er ligeledes udtryk for dels, hvem der færdes på vejene og dels

politiets kontroltryk og søgebillede. Køns- og aldersfordelingen blandt trafikan-

ter, der har fået en fældende afgørelse, kan derfor ikke tages som et endeligt

udtryk for, hvilket køn og hvilken aldersgruppe der foretager kørsel under på-

virkning af bevidsthedspåvirkende stoffer.

Tabel 7.8 viser antallet af fældende afgørelser for kørsel under påvirkning af

narkotika

medicin

i Danmark i perioden 2018 til 2023 fordelt efter alder.

Datagrundlaget i tabel 7.8 inkluderer ikke fældende afgørelser, der er afsagt på

baggrund af færdselsuheld. Tabellen tager udgangspunkt i 34.480 sager i alt.

Alderen angivet i tabel 7.8 angiver alderen på sigtelsestidspunktet.

130

Rigspolitiet

Tabel 7.8

Antal fældende afgørelser for narkokørsel i perioden 2018-2023 fordelt efter

alder.

Kilde POLSAS/QlikView: Kriminalitet trukket den 09.10.2024. Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på tal fra

politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et

journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er

baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer

afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregi-

streringer.

Aldersgruppen 15-24 år og 25-34 år udgør samlet set 76 pct. af samtlige trafi-

kanter, der har fået en fældende afgørelse i perioden fra 2018 til 2023. Af tabel

7.8 kan det således udledes, at det overvejende er trafikanter under 35 år, der

har fået en fældende afgørelse for kørsel under påvirkning af narkotika i perio-

den.

I forhold til kønsfordelingen er 93 pct. af de fældende afgørelser givet til mænd,

mens 7 pct. er givet til kvinder.

7.3. Udviklingen i forekomsten

Det generelle forbrug af bevidsthedspåvirkende stoffer siger noget om den ge-

nerelle udbredelse af stoffer blandt befolkningen. Ifølge Sundhedsstyrelsens

rapport om narkosituationen i Danmark har det generelle forbrug af be-

vidsthedspåvirkende stoffer blandt befolkningen været stabilt siden 2000, med

et forbrug af THC blandt 4-5 pct. af befolkningen og et forbrug af andre be-

vidsthedspåvirkende stoffer blandt 1-2 pct. af befolkningen.

Der er ifølge politiets

statistikker over antallet af sigtede og domfældte

imidler-

tid sket en markant stigning gennem årene i antallet af sigtelser og domfældel-

ser for kørsel under påvirkning af narkotika. Siden 2011 har antallet af sigtelser

og domfældelser således været støt stigende.

I 2011 blev det moderne narkometer indført, hvilket har øget politiets mulighed

for at føre en væsentlig mere effektiv kontrol med narkotikapåvirkede trafikan-

ter.

Politikredsene har siden 2013 systematisk indkøbt narkometre, således at der i

131

dag på landsplan er ca. 180 narkometre fordelt ud på de enkelte politikredse.

Stigningen i antallet af sigtelser og domfældelser er således ikke nødvendigvis

udtryk for en stigning i antallet af narkokørsler, men skyldes givetvis også poli-

tiets anvendelse af mere effektive håndhævelsesredskaber. Samtidig har politiet

også siden indførelsen af narkometret fået mere erfaring med at opspore påvir-

kede trafikanter og målrette politiets søgebillede til lokationer og persongrup-

per, hvor det anses for sandsynligt, at der forekommer kørsel under påvirkning

af bevidsthedspåvirkende stoffer.

Arbejdsgruppen er derfor mest tilbøjelig til at antage, at stigningen i antallet af

sigtelser og domfældelser for narkokørsel ikke er udtryk for, at forekomsten af

bevidsthedspåvirkende stoffer blandt trafikanterne har ændret sig, men i stedet

er udtryk for politiets øgede brug af narkometre, øget kontroltryk og erfaring i

søgebillede. Der er således intet, der tyder på, at der er en større andel af de

personer, der indtager bevidsthedspåvirkende stoffer, der er begyndt at køre

påvirket.

At der har været et stabilt forbrug af bevidsthedspåvirkende stoffer i befolknin-

gen siden 2000, kan således indikere, at andelen af trafikanter, der foretager

kørsel i påvirket tilstand, også er stabil.

Den seneste forekomstundersøgelse i Danmark af kørsel under påvirkning af

bevidsthedspåvirkende stoffer er foretaget for mere end 10 år siden, hvor man

fandt en forekomst af bevidsthedspåvirkende stoffer blandt 2 pct. af førere i

trafikken. Der er i Danmark ikke foretaget en nyere forekomstundersøgelse af

kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Det er der til gengæld i

Norge, hvor det ved en nyere forekomstundersøgelse er konstateret, at fore-

komsten af bevidsthedspåvirkende stoffer blandt førere i trafikken har været

stabil siden gennemførelsen af DRUID-undersøgelsen i Norge.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at udviklingen i forekomsten af bevidstheds-

påvirkende stoffer i trafikken i Danmark med visse forbehold er sammenligne-

lig med forekomstudviklingen i Norge.

131

Rigspolitiet

Arbejdsgruppen har ikke fundet forhold, der indikerer, at forekomsten af kørsel

under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer i Danmark har ændret sig

væsentligt siden gennemførelsen af DRUID-undersøgelsen. Forekomsten af

kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer i Danmark anses så-

ledes for at være stabil.

Arbejdsgruppens finder derfor ikke anledning til at anbefale, at der foretages

en ny forekomstundersøgelse i Danmark.

7.4. Bevidsthedspåvirkende stoffer i ulykkesstatistik-

ken

Forekomsten af kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer viser

ikke noget om, hvorvidt kørsel i påvirket tilstand udgør et færdselssikkerheds-

mæssigt problem. Vejdirektoratets ulykkesstatistik og den udvidede dødulyk-

kesstatistik kan anvendes til at belyse ulykkesbilledet i forhold til kørsel under

påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, og dermed hvilken betydning kør-

sel i påvirket tilstand har for færdselssikkerheden.

7.4.1. Ulykker med narkotika og medicinpåvirkede trafikanter

I 2023 blev der registreret 13.459 trafikulykker fordelt på 2.217 personskade-

ulykker og 11.242 materielskadeulykker. Personskadeulykker er ulykker, hvor

en eller flere personer bliver dræbt eller kommer til skade, mens materielska-

deulykker er ulykker, hvor der alene er materielle skader. Personskader opdeles

132

i forhold til trafikdræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne.

Antallet af ulykker og personskader i perioden 2014 til 2024 er angivet i tabel

7.9.

132

Vejdirektoratet (2025), s. 2

Tabel 7.9

Antal ulykker og personskader i 2024 sammenlignet med de foregående 10 år.

Kilde:

Vejdirektoratet (2025), tabel 1, s. 412.

Ulykkesstatistikken omfatter alene politiregistrerede trafikulykker, der er sket

på offentligt tilgængelige færdselsarealer, hvor mindst ét køretøj har været in-

volveret. En del af de ulykker, der sker på vejnettet, kommer ikke til politiets

kendskab og indgår derfor ikke i ulykkesstatistikken.

133

Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i antallet af person- og materielskade-

ulykker i 2020-2024, hvor der er registreret mindst én fører af et køretøj, som

kræver gyldigt kørekort, for eksempel person- og varebiler, lastbiler, busser,

motorcykler og store knallerter (knallert 45). Ulykkesstatikken skelner kun

mellem narkotikapåvirkede trafikanter og medicinpåvirkede trafikanter, og

ikke mellem de respektive stoffer som trafikanterne er påvirkede af.

134

I perioden fra 2020 til 2024 har andelen af person- og materielskadeulykker

med førere, der har været påvirket af narkotika eller medicin været knap 4 pct.,

svarende i runde tal til 450 ulykker om året. Heraf har ca. 350 førere været på-

virket af

narkotika,

ca. 50 førere har været påvirket af

medicin

og ca. 50 førere

har været påvirket af både

narkotika

medicin.

Desuden har ca. hver fjerde

narkotika- og/eller medicinpåvirket fører haft en alkoholpromille på over 0,5

133

134

Vejdirektoratet (2025), s. 2

Vejdirektoratet

100

eller er uden tvivl vurderet alkoholpåvirket, selvom der ikke er taget en

prøve.

135

Fordelingen af ulykker, der involverer en påvirket fører set i forhold til andelen

af ulykker uden påvirkede førere, er angivet i figur 7.1.

Figur

7.1

figuren er angivet ulykker, der involverer en fører af et køretøj, der kræver kørekort, det vil sige knal-

lert45 eller større køretøjer i 2020-2024.

Kilde:

Vejdirektoratet

7.4.1.1.

Ulykkestype og karakteristika

Eneulykker er markant overrepræsenterede blandt ulykker med narkotika- og

medicinpåvirkede førere. Dette ses angivet i figur 7.2, der viser andel af ulykker

i procent fordelt efter ulykkestypen. Andelen af ulykker med en påvirket fører

er angivet med blåt, mens øvrige ulykker er angivet med gråt.

135

Vejdirektoratet

101

Figur 7.2

figuren er angivet ulykker, der involverer en fører af et køretøj, der kræver kørekort, det vil sige knal-

lert45 eller større køretøjer (2020-2024).

Kilde:

Vejdirektoratet

46 pct. af ulykker med narkotika- og medicinpåvirkede førere har været ene-

ulykker.

En eneulykke er en trafikulykke, hvor der kun er ét køretøj involveret.

Der kan i en eneulykke godt være flere tilskadekomne, for eksempel passagerer.

Andelen af eneulykker i det øvrige ulykkesbillede udgør kun 18 pct. af ulyk-

kerne. Ulykker ved svingning og tværkollisioner er til gengæld markant under-

repræsenteret for ulykker med en narkotika- og/eller medicinpåvirket fører,

hvor kun 13 pct. af ulykkerne sker ved svingning eller er en tværkollision. For

det øvrige ulykkesbillede sker 42 pct. af ulykkerne ved svingning eller som en

tværkollision. Derudover er der en anelse større andel af ulykker med en påvir-

ket fører, som er frontalkollisioner, 8 pct. af ulykkerne, i forhold til det øvrige

ulykkesbillede, hvor frontalkollisioner udgør 6 pct. af ulykkerne.

136

Ulykker med narkotika- og medicinpåvirkede er overrepræsenterede i weeken-

den (fredag-søndag) og er markant overrepræsenterede i aften- og natteti-

merne. En stor del (42 pct.) af ulykker med påvirkede forekommer i tidsrum-

met kl. 20.00 til kl. 06.00. For øvrige ulykker ligger andelen af ulykker, der

sker i sammen tidsrum, på 19 pct. I nattetimerne er det op mod hver tiende

136

Vejdirektoratet

102

ulykke, der har involveret en påvirket fører, mens det i dagtimerne er mindre

end 3 pct. af ulykkerne, der har involveret en påvirket fører.

137

I forhold til ulykkeslokaliteter er der mindre forskel på, hvor ulykkerne fore-

kommer. 42 pct. af ulykkerne med en fører påvirket af bevidsthedspåvirkende

stoffer sker uden for by, mens dette gælder 35 pct. for øvrige ulykker.

138

I perioden 2020-2024 udgjorde aldersgruppen 18-34 årige 68 pct. af de påvir-

kede førere af køretøjer, der kræver gyldigt kørekort, i forbindelse med person-

og materielskadeulykker. Heraf udgjorde de 18-24-årige 32 pct., mens de 25-

34-årige udgjorde 36 pct. 14 pct. var 45 år eller ældre. Samlet for alle førere af

køretøjer, hvortil der kræves gyldigt kørekort, i person- og materielskadeulyk-

ker i perioden 2020-2024 udgjorde aldersgruppen 18-34 årige 38 pct., heraf

udgjorde de 18-24 årige 18 pct., mens de 25-34 årige udgjorde 20 pct. 45 pct.

var 45 år eller ældre.

Blandt de yngre påvirkede trafikanter dominerer tilstedeværelsen af narkotiske

stoffer, mens trafikfarlig medicin dominerer blandt de 65-årige og ældre.

139

I forhold til kønsfordelingen er mænd overrepræsenterede blandt narkotika- og

medicinpåvirkede førere, 89 % var således mænd. 3 pct. af de ulykkesinvolve-

rede mandlige førere var påvirket af narkotika og/eller medicin, mens det var 1

pct. af de ulykkesinvolverede kvindelige førere.

140

Påvirkede trafikanter involveret i ulykker kører oftest i personbil eller på knal-

lert på ulykkestidspunktet, også når der medtages ulykker, hvor der ikke indgår

førere af køretøjer, hvortil der kræves gyldigt kørekort. Blandt narkotika- og

medicinpåvirkede i perioden 2020-2024 udgjorde bilister 79 pct. og knallertfø-

rere (knallert 30 og knallert 45) 7 pct. Narkotika- og medicinpåvirkning fore-

kommer sjældent blandt lastbil- og buschauffører i ulykker. Fordelingen af

påvirkede trafikanter i ulykker efter transportform er angivet i figur 7.3.

141

Figur 7.3

137

138

139

140

141

Vejdirektoratet

103

figuren er angivet fordeling af alle narkotika- og medicinpåvirkede førere og fodgængere involveret i

en person- eller materielskadeulykke (2020-2024).

Kilde:

Vejdirektoratet

7.4.2. Bevidsthedspåvirkende stoffer som ulykkesfaktorer

I 2023 er der registret 42 dødsulykker, hvor en trafikant har været påvirket af

enten alkohol, narkotika, medicin eller en kombination heraf. Det svarer til 27

pct. af dødsulykkerne i 2023, hvilket er nogenlunde på niveau med gennem-

snittet for de sidste 10 år, der er på 25 pct. Antallet af dødsulykker, hvor en

eller flere parter har været påvirkede er angivet i tabel 7.10.

142

Vejdirektoratet (20243), tabel 6, s. 20

104

Tabel 7.10

Antal dødsulykker, hvor en eller flere parter har været påvirket af spiritus og/eller narkotika/medicin.

*I 2016 er der ikke lavet en udvidet dødsulykkestatistik. Data fra 2016 indgår derfor kun med de para-

metre, som normalt findes i Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

Kilde:

Vejdirektoratet (2024), s. 20

143

Det er i ti tilfælde, svarende til 7 pct. af det samlede antal dødsulykker, registe-

144

ret påvirkning af kun narkotika/medicin. I de resterende tilfælde (32 døds-

ulykker) er der registeret påvirkning af alkohol eller en kombination af alkohol

og narkotika/medicin. Alkohol indgår således i en væsentlig større andel af

ulykkerne end narkotika- og medicinpåvirkning. Blandt narkotika- og medicin-

påvirkede trafikanter i dødsulykker i perioden 2013-2023 (2016 ikke inklude-

ret) udgjorde bilister i personbil godt halvdelen. Fordelingen af påvirkede trafi-

kanter i dødsulykker efter transportform er angivet i figur 7.4

143

144

Vejdirektoratet (2024), s. 5

Vejdirektoratet (2024), s. 20

105

Figur

7.4

figuren er angivet fordelingen af alle narkotika- og medicinpåvirkede førere og fodgængere involveret i

en dødsulykke (2013-2023, uden 2016).

Kilde:

Vejdirektoratet

Som en del af den udvidede dødsulykkesstatistik forholder Vejdirektoratet sig

til, hvilke faktorer som i en given ulykke med stor sandsynlighed har haft be-

tydning for ulykkens opståen (ulykkesfaktor) eller skadernes omfang og alvor-

lighed (skadefaktor).

145

I 2023 er der tilknyttet en eller flere ulykkesfaktorer til 151 af 153 dødsulykker i

perioden.

146

Der er i alt registeret 342 ulykkesfaktorer. En overvejende del af faktorerne

knytter sig til trafikanterne.

7.11.

147

Ulykkesfaktorerne for 2023 er angivet i tabel

145

146

147

Vejdirektoratet (2024), s. 5

Vejdirektoratet (2024), s. 13

Vejdirektoratet

106

Tabel 7.11

*Antal ulykkesfaktorer knytte til

Trafikant, Veje

Omgivelser

Køretøj

i dødsulykkerne fra 2023. En

ulykke kan have flere faktorer.

Kilde:

Vejdirektoratet (2024), tabel 2, s. 13

107

Som angivet i tabel 7.12 er ulykkesfaktorer for trafikanterne især relateret til

manglende eller utilstrækkelig opmærksomhed/orientering (e+f), for høj ha-

stighed (a+b), chancebetonet kørsel (h), og kørsel i påvirket tilstand (i). , Kør-

sel i påvirket tilstand dækker over kørsel under påvirkning af alkohol, narko-

tika, medicin eller en kombination heraf.

I perioden fra 2013 til 2023 (2016 ikke inkluderet) har narkotika- og medicin-

påvirkede førere af køretøjer, der kræver et gyldigt kørekort (knallert45 eller

større), været involveret i 115 ud af 1618 dødsulykker, svarende til 7 pct. af

dødsulykkerne i perioden. I 2016 er der ikke lavet en udvidet dødsulykkesstati-

stik, hvorfor data fra 2016 ikke indgår i beregningerne.

149

148

I 94 af dødsulykkerne med narkotika- og medicinpåvirkede førere af køretøjer,

der kræver et gyldigt kørekort (knallert45 eller større), svarende til 82 pct., vur-

deres det, at føreres påvirkning af narkotika og/eller medicin har udgjort en

ulykkesfaktor. I perioden fra 2013 til 2023 (2016 ikke inkluderet) har narko-

tika- og medicinpåvirkning været en ulykkesfaktor i 6 pct. af det samlede antal

dødsulykker. I 26 pct. af de 115 dødsulykker var føreren ligeledes påvirket af al-

kohol.

150

7.4.3. Den færdselssikkerhedsmæssige betydning af kørsel under på-

virkning af bevidsthedspåvirkende stoffer

Der har i 2020-2024 i gennemsnit været ca. 450 ulykker om året, hvor førere af

køretøjer, hvortil der kræves et gyldigt kørekort, har kørt under påvirkning af

bevidsthedspåvirkende stoffer. Det svarer til knap 4 pct. af samtlige ulykker om

året i perioden. I ca. 50 af ulykkerne er der alene tale om påvirkning af medicin.

I ca. hver fjerde af de ca. 450 ulykker er føreren ligeledes påvirket af alkohol

med en promille over det tilladte, det vil sige over 0,5 promille.

I perioden 2013-2023 (2016 ikke inkluderet) er der konstateret 1618 dødsulyk-

ker i trafikken. Heraf er der 115 dødsulykker, hvor en fører påvirket af be-

vidsthedspåvirkende stoffer var involveret. Det svarer til ca. 7 pct. af det sam-

lede antal dødsulykker i perioden. I 94 af de 115 dødsulykker blev påvirkningen

148

149

150

Vejdirektoratet (2024), s. 13

Vejdirektoratet (2024), s. 5

Vejdirektoratet

108

vurderet som en ulykkesfaktor, svarende til 6 pct. af det samlede antal døds-

ulykker. I 26 pct. af de 115 dødsulykker var føreren ligeledes påvirket af alko-

hol.

Sammenholdt med spirituskørsel er der omkring 1.000 ulykker om året med en

fører af et køretøj, hvortil der kræves et gyldigt kørekort, påvirket af alkohol

over den tilladte promillegrænse, svarende til 8 pct. af ulykkerne. Der var i pe-

rioden 2013 til 2023 (2016 ikke inkluderet) 190 dødsulykker, hvor en eller flere

førere var påvirket alene af alkohol. Det svarer til ca. 12 pct. af dødsulykkerne.

Næsten halvdelen (46 pct.) af ulykkerne med en narkotika- og medicinpåvirket

151

fører, var eneulykker. For spiritusulykker var dette 59 pct. af ulykkerne.

Samlet set viser ulykkesstatistikken og den udvidede dødsulykkestatistik, at ud-

viklingen i andelen af ulykker med førere påvirket af bevidsthedspåvirkende

stoffer i overvejende grad har været stabil gennem de seneste år. Ulykkesdata

over kørsel under påvirkning af narkotika og medicin sammenholdt med ulyk-

kesdata over kørsel under påvirkning af alkohol viser, at kørsel under påvirk-

ning af alkohol indgår i en større andel af ulykkerne, end narkotika og medicin

gør. I dødsulykker indgår alkoholpåvirkning i en større andel af ulykkerne end

narkotika og medicin.

151

Person- og materielskadeulykker i perioden 2018-2022 med førere af køretøjer, der kræver gyldigt

kørekort (knallert45 eller større).

109

Arbejdsgruppens overvejelser og

anbefalinger

8.1. Fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier

på baggrund af udregningsprincipper

I Norge er der for visse stoffer fastsat strafudmålingsgrænser (sanktionsmæs-

sige grænseværdier). De norske strafudmålingsgrænser baserer sig overvejende

på et udregningsprincip, hvor der som hovedregel anvendes en faktor 2,5 og

faktor 6 af strafbarhedsgrænsen for det pågældende stof svarende til de norske

alkoholpromillegrænser på 0,2, 0,5 og 1,2 promille.

Det vil sige, at strafudmålingsgrænserne er defineret som 2,5 og 6 gange det på-

gældende stofs strafbarhedsgrænse (i Danmark bagatelgrænse).

Den norske model bygger på, at der foretages en skalering mellem de enkelte

stoffers skønnede ruseffekt, så det svarer til ruseffekten ved alkoholpåvirkning.

Den norske ordning korrelerer således rusen af bevidsthedspåvirkende stoffer

med rusen af alkohol. Grænserne er således kun i meget begrænset omfang ba-

seret på empiri vedrørende de enkelte stoffers specifikke påvirkning af føreev-

nen, men derimod overvejende baseret på et udregningsprincip.

Skal den norske model omsættes til dansk kontekst, vil den skaleringsgrad, der

anvendes i danske lovgivning for alkoholpromillegrænserne svare til en faktor

2,4 og faktor 4.

Forudsætningen om, at der for alle typer stoffer er samme koncentrationsaf-

hængighed for påvirkning af føreevnen, som der er for alkohol, og at der der-

med er en én til én sammenhæng mellem bevidsthedspåvirkende stoffer og al-

kohol kan imidlertid efter arbejdsgruppens opfattelse ikke underbygges empi-

risk.

Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvis man skulle fastsætte sanktionsmæssige

grænseværdier, der udregnes som en faktor 3 og faktor 9 af bagatelgrænsen for

det pågældende stof, hvilket er de gældende faktorer for de sanktionsmæssige

grænseværdier for THC i den danske færdselslov. Forudsætningen om, at der

for alle typer stoffer er samme koncentrationsafhængighed for påvirkning af fø-

reevnen, som der er for THC, og at der dermed er en én til én sammenhæng,

kan efter arbejdsgruppens opfattelse heller ikke underbygges empirisk.

Uanset valg af faktorer vil fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier på

baggrund af udregningsprincipper være forbundet med et betydeligt skøn, hvor

det vil være vanskeligt at vurdere den færdselssikkerhedsmæssige risiko og der-

med strafværdighed ved en given stofkoncentration.

110

Det er dog arbejdsgruppens vurdering, at det er en rimelig faglig antagelse, at

der er en sammenhæng mellem stofkoncentration i blodet og påvirkningsgrad,

og dermed også mellem stofkoncentration og graden af påvirkning af føreev-

nen. Imidlertid findes der meget lidt evidens med hensyn til påvisning af en gi-

ven stofkoncentrations konkrete påvirkning af føreevnen.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at indførelse af differentierede sanktioner

for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, herunder at visse kørsler

sanktioneres hårdere end andre, bør forudsætte, at det i tilstrækkelig grad kan

underbygges, hvilken grad af indvirkning de forskellige kørsler har på færdsels-

sikkerheden, og dermed hvorvidt forholdene er mindre eller mere strafværdige.

Det er desuden arbejdsgruppens vurdering, at sanktionsmæssige grænsevær-

dier, der baserer sig på udregningsprincipper, indebærer en ikke ubetydelig ri-

siko for, at sanktioneringen får en tilfældighedspræget karakter, da strafinter-

vallerne generelt vil være så små, at det vil kunne komme til at bero på tilfæl-

digheder, om en fører bliver omfattet af det ene eller det andet strafinterval.

8.2. Behovet for yderligere forskningsinitiativer

Der er begrænset videnskabelig empiri om, hvordan føreevnen påvirkes af for-

skellige stoffer, og den empiri, der er tilgængelig, giver ofte ikke et dækkende

billede af, hvordan føreevnen faktisk påvirkes afhængig af stofkoncentration.

Særligt i forhold til høje koncentrationer er der mangel på empiri. Det skyldes,

at det generelt vurderes ikke at være etisk forsvarligt at gennemføre forsøg med

høje koncentrationer på grund af de sundheds- og sikkerhedsmæssige risici,

som forsøgene vil indebære for testsubjekterne.

Ved en undersøgelsesmetode, hvor der indsamles data fra førere i færdsels-

uheld eller førere, hvor der er observeret risikofyldt og usikker kørsel, vil der

principielt kunne indsamles data om stofkoncentrationsmængder, der afspejler

de koncentrationer, som der reelt køres med. Det gælder i sagens natur også de

tilfælde, hvor der køres med høje koncentrationer, som man af etiske årsager

ikke kan foretage kontrollerede forsøg med.

Udfordringen i den forbindelse er imidlertid, at det på grund af den lave fore-

komst af narkokørsel er meget vanskeligt at indsamle tilstrækkeligt data om fø-

reevnepåvirkning for det enkelte stof.

I det europæiske forskningssamarbejde DRUID, hvor der i flere lande over en

periode på fire år blev indsamlet data fra alvorligt kvæstede og dræbte førere,

kunne der således ikke indsamles tilstrækkeligt med data til med statistisk sik-

kerhed at påvise en generel risikosammenhæng mellem kørsel i påvirket til-

stand og færdselsuheld.

111

De etiske og praktiske aspekter, der knytter sig til videnskabelige undersøgel-

ser, bevirker, at det efter arbejdsgruppens vurdering vil være vanskeligt på bag-

grund af forskningsinitiativer at få større viden om, i hvilken grad føreevnen

bliver påvirket ved høje koncentrationer. Arbejdsgruppen vurderer således, at

forskningsinitiativer næppe vil kunne bidrage væsentligt til en sådan viden.

Arbejdsgruppen finder imidlertid, at en mere konsekvent testning for be-

vidsthedspåvirkende stoffer blandt førere i færdselsuheld, hvor der i øvrigt som

led i det politimæssige arbejde udtages blodprøver, vil kunne bidrage til en

større viden om sammenhængen mellem færdselsuheld og kørsel under påvirk-

ning af bevidsthedspåvirkende stoffer.

Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at de relevante myndigheder nærmere under-

søger, om og i givet fald hvordan det sikres, at der sker systematisk testning for

bevidsthedspåvirkende stoffer i de blodprøver, der i øvrigt udtages som led i

det politimæssige arbejde i forbindelse med færdselsuheld, og at prøvesvar ved

test for indhold af bevidsthedspåvirkende stoffer i alle tilfælde registreres og vi-

deregives til Vejdirektoratet med henblik på Vejdirektoratets arbejde med ulyk-

kesstatistikker.

8.3. Alternativer til sanktionsmæssige grænseværdier

på baggrund af udregningsprincipper

Henset til den manglende empiri vedrørende føreevnepåvirkning af forskellige

stoffer har arbejdsgruppen overvejet, hvorvidt der er alternative måder, hvorpå

sanktionsmæssige grænseværdier kan fastsættes. I den forbindelse har arbejds-

gruppen overvejet, om det er muligt at anvende de forgiftningsgrænser, der er

redegjort for i afsnit 5.2 med henblik på at fastsætte en strafudmålingsgrænse.

Forgiftningsgrænsen afspejler koncentrationer, som typisk udløser en lettere

forgiftningstilstand. En forgiftningstilstand kan beskrives som koncentrationer,

der medfører forgiftning eller klinisk relevante bivirkninger, det vil sige uøn-

skede psykiske eller fysiske virkninger af indtaget.

Forgiftningsgrænsen er individuel for hvert enkelt stof og beror ikke på en fak-

tor. Som følge heraf vil der være tale om en konkret vurdering af hvert enkelt

stofs forgiftningsgrænse.

Arbejdsgruppen anser forgiftningsgrænser for at være klinisk og retsmedicinsk

velunderbyggede, idet data om forgiftningstilstande er udviklet og indsamlet

over mere end 30 år. De bevidsthedspåvirkende stoffers generelle påvirknings-

grad er således veldokumenteret. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det er

en rimelig faglig antagelse, at føreevnen også er påvirket ved forgiftningsgræn-

sen i et ikke uvæsentligt omfang.

112

Der er imidlertid ingen empiri, der beskriver, hvordan føreevnen konkret påvir-

kes i tilknytning til forgiftningsgrænser, hvorfor sanktionsmæssige grænsevær-

dier baseret på forgiftningskoncentrationer vil hvile på et skøn. Under henvis-

ning til den omfattende evidens for de enkelte stoffers forgiftningsgrænser er

det dog arbejdsgruppens opfattelse, at skønnet vil være væsentligt mere under-

bygget, end det er tilfældet med grænseværdier baseret på udregningsprincip-

per.

For nogle stoffer er grænserne mellem høje behandlingskoncentrationer, for-

giftningskoncentrationer og komatøse/dødelige koncentrationer meget fly-

dende og overlapper. Det er tilfældet for opioiderne morfin og metadon, hvor

det er vanskeligt at afgrænse området mellem behandlingsniveauet og forgift-

ningsniveauet. Arbejdsgruppen finder således, at der ikke bør fastsættes sankti-

onsmæssige grænseværdier, som baserer sig på en forgiftningsgrænse, for mor-

fin og metadon. Arbejdsgruppen skal hertil bemærke, at morfin og metadon i

perioden 2015-2019 kun indgik i ca. 5 pct. af de samlede forekomster af be-

vidsthedspåvirkende stoffer i sager om narkokørsel.

Det gældende sanktionssystem i færdselsloven for kørsel under påvirkning af

alkohol og THC baserer sig på tre strafintervaller. Arbejdsgruppen har derfor

overvejet, om der ud over en øvre grænse bestående af forgiftningsgrænsen for

de enkelte stoffer, kan fastsættes en mellemgrænse, der ligger over bagatel-

grænsen, men under den øvre forgiftningsgrænse.

Arbejdsgruppen har i den forbindelse overvejet, om det er muligt at anvende de

koncentrationsværdier, der er redegjort for i afsnit 5.2., der svarer til et højt be-

handlingsniveau/øvre rusdosis, med henblik på at fastsætte en nedre grænse

for skærpede sanktioner.

Koncentrationer, der afspejler et højt behandlingsniveau/øvre rusdosis, er vel-

underbyggede empirisk, men vil tilsvarende forgiftningsgrænsen ikke kunne

sige noget om, hvordan føreevnen konkret påvirkes. En sanktionsmæssig græn-

seværdi, der baseres på et højt behandlingsniveau/øvre rusdosis, vil således

også hvile på et skøn. Tilsvarende for forgiftningsgrænsen er det dog arbejds-

gruppens opfattelse, at dette skøn vil være væsentligt mere underbygget, end

det er tilfældet med grænseværdier baseret på udregningsprincipper.

Anvendes der sanktionsmæssige grænseværdier med en øvre og nedre sankti-

onsmæssig grænse, som baserer sig på koncentrationer svarende til en forgift-

ningsgrænse og en høj behandlingskoncentration/øvre rusdosis, vil det med-

føre, at strafintervallerne mellem grænserne i det høje interval bliver meget

små, jf. tabel 5.12 i kapitel 5.

Halveringstiden for de pågældende stoffer er for nogle af stoffers vedkom-

mende relativ kort. Et stof som kokain har en halveringstid på �½-1 time. Det

betyder, at den tidsmæssige faktor i forhold til prøveudtagning bliver meget af-

gørende for, hvilket interval den målte stofkoncentration vil falde ind under.

113

Det gør sig i særdeleshed gældende i forhold til et sanktionssystem, hvor inter-

vallerne mellem de sanktionsmæssige grænseværdier er små.

Samtidig er der

for flere af stofferne et overlap mellem et højt behandlingsniveau/øvre rusdosis

og forgiftningsniveauet, hvilket gør, at fastsættelse af en mellemgrænse baseret

på en høj behandlingskoncentration/øvre rusdosis for disse stoffer vil være for-

bundet med usikkerhed.

Anvendelse af mellemgrænser, herunder mellemgrænser baseret på en høj be-

handlingskoncentration/øvre rusdosis, vurderes at indebære en betydelig risiko

for, at sanktioneringen får en tilfældighedspræget karakter.

Det gør sig særligt gældende i forhold til de stimulerende stoffer, der har kor-

test halveringstider.

De stimulerende stoffer (amfetamin, kokain og MDMA

(ecstasy)) udgør over 70 pct. af forekomsterne af de otte hyppigst forekom-

mende stoffer i trafikken næstefter THC (amfetamin, kokain, MDMA (ecstasy),

clonazepam, alprazolam, diazepam, metadon og heroin/morfin), som er de

stoffer arbejdsgruppen har fokuseret på.

Arbejdsgruppen finder, at det henset til stoffernes korte halveringstid vil være

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis der fastsættes en nedre sanktions-

mæssig grænse.

Hvis der derimod alene anvendes en øvre grænseværdi baseret på forgiftnings-

grænser, bliver forskellen mellem de nu kun to intervaller tilstrækkelig stor til,

at tilfældighedselementet mindskes.

Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at der ikke anvendes en nedre

sanktionsmæssige grænseværdi (mellemgrænse), men alene en øvre sanktions-

mæssig grænseværdi (svarende til forgiftningsgrænsen for det enkelte stof) ved

fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier, og at der i givet fald alene

fastsættes sanktionsmæssige grænseværdier for seks ud af de otte hyppigst fo-

rekommende stoffer næstefter THC, det vil sige amfetamin, kokain, MDMA

(ecstasy), clonazepam, alprazolam og diazepam.

Sådanne grænseværdier kan i givet fald fastsættes som angivet i tabel 8.1.

Tabel 8.1

Stof

Amfetamin

Kokain

MDMA

(ecstasy)

Clonazepam

Alprazolam

Bagatelgrænse

(mg/kg)

0,02

0,01

0,02

0,005

Strafudmålings-

grænse (mg/kg)

0,18

0,5

0,42

0,04

0,08

114

Diazepam

Morfin

Metadon

Bagatelgrænse

0,1

0,01

0,05

er baseret på, at de gældende danske bagatelgrænser forbliver uændret.

1,8

Strafudmålingsgrænse,

svarende til forgiftningsgrænsen (afledt fra Schulz et al. Revisited: Therapeutic

and toxic blood concentrations of more than 1100 drugs and other xenobiotics. Critical Care 2020).

Grænseværdierne er omregnet fra milligram pr. liter blodplasma (mg/L) til milligram pr. kilogram fuld-

blod (mg/kg), som er den hyppigst anvendte enhed ved de danske retskemiske afdelinger, som analyse-

rer de blodprøver, der udtages ved retslægelige undersøgelser ved tilfælde af spiritus- og narkokørsel.

Fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier vil, uanset hvilken metode de

fastsættes efter, kunne anvendes til både skærpelse og lempelse i forhold til det

gældende sanktionsniveau for narkokørsel. Sanktionerne vil således enten

kunne skærpes for tilfælde af kørsel med koncentrationer, der ligger over de

sanktionsmæssige grænseværdier, eller sanktionerne vil kunne lempes for til-

fælde af kørsel med koncentrationer, der ligger under de sanktionsmæssige

grænseværdier, og samtidig fastholde det gældende sanktionsniveau for de til-

fælde, der ligger over grænseværdierne.

Sanktionsniveauet for et givent område har generelt betydning for ressourcean-

vendelsen i den samlede straffesagskæde (politi, anklagemyndighed, domstole

og Kriminalforsorgen). Generelt viser erfaringerne, at hårde sanktioner medfø-

rer, at flere sager bliver indbragt til behandling ved domstolene, frem for afslut-

ning ved udenretlig bødevedtagelse og vedtagelse af førerretsfrakendelse.

Fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier vil derfor have indflydelse på

ressourceforbruget i den samlede straffesagskæde afhængig af, om sådanne

grænseværdier anvendes til lempelser eller skærpelser.

Hvis der indføres skærpelser i forhold til det gældende sanktionsniveau for kør-

sel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet, vil den øgede mængde af sager,

der erfaringsmæssigt indbringes for domstolene, medføre et øget ressourcefor-

brug til behandling af sagerne ved både politi, anklagemyndigheden og domsto-

lene, ligesom indførelse af fængselsstraf vil få betydning for Kriminalforsorgens

belægningsprocent. Omvendt vil lempelser af sanktionsniveauet for dele af sa-

gerne potentielt kunne medføre et mindre ressourceforbrug.

I forhold til at skærpe sanktionerne for at få det højeste sanktionsniveau for

narkokørsel til at svare til højeste sanktionsniveau for spirituskørsel, hvor den

højeste strafudmålingsgrænse er 2,0 promille, skal arbejdsgruppen særligt be-

mærke, at ingen af grænserne i de højeste strafintervaller for henholdsvis de to

udregningsmodeller og forgiftningsgrænserne siger noget om, at føreevnen er

påvirket i samme grad som ved en alkoholpromille på 2,0. Der er således ikke

empiri, der underbygger, at stofkoncentrationerne i de højeste strafintervaller i

de tre modeller vil medføre føreevnepåvirkning, der er lige så alvorlig som på-

115

virkningen af føreevnen ved en alkoholpromille på 2,0. I hvilke tilfælde føreev-

nen hos en narkopåvirket fører er påvirket i et omfang, der svarer til en alko-

holpromille på 2,0, vil kun kunne påvises ved en klinisk undersøgelse af føre-

ren.

Fastsættelse af sanktionsmæssige grænseværdier for kørsel med bevidstheds-

påvirkende stoffer i blodet vil under alle omstændigheder være forbundet med

et betydeligt skøn, uanset hvilken model der anvendes.

Henset hertil vil det derfor i sidste ende være en politisk afgørelse, om man ved

lovgivning vil fastsætte sanktionsmæssige grænseværdier for kørsel med be-

vidsthedspåvirkende stoffer i blodet og i givet fald, hvor stort et skøn der ud fra

mere retspolitiske overvejelser vil kunne accepteres som baggrund for de fast-

satte grænseværdier.

Da sanktionsmæssige grænseværdier baseret på forgiftningsgrænser vil hvile

på et væsentligt mere velunderbygget skøn end grænseværdier, der er baseret

på udregningsprincipper (faktor 2,5 og 6 som anvendt i norsk lovgivning eller

faktor 3 og 9 som anvendt i den danske færdselslov i forhold til THC), er det ar-

bejdsgruppens anbefaling, at sanktionsmæssige grænseværdier i givet fald fast-

sættes på baggrund af forgiftningsgrænser.

Det er i tilknytning hertil arbejdsgruppens anbefaling, at der ud over den gæl-

dende bagatelgrænse i givet fald alene bør opereres med en øvre sanktions-

mæssig grænseværdi (svarende til forgiftningsgrænsen for det enkelte stof). Det

er samtidig arbejdsgruppens anbefaling, at der i så fald alene fastsættes græn-

seværdier for de seks bevidsthedspåvirkende stoffer amfetamin, kokain,

MDMA (ecstasy), clonazepam, alprazolam og diazepam.

116

Særligt i forhold til kørsel med

lattergas i blodet

Lattergas, N

O, også kendt som dinitrogenoxid eller kvælstofforilte, findes både

som industriel lattergas og medicinsk lattergas. I det omfang lattergas anven-

des som rusmiddel, vil det typisk ske ved inhalering af lattergas fra gaspatro-

152

ner.

Lattergaspatroner er produceret til industriel brug og bruges for eksempel til

flødeskumssiffoner. Industriel lattergas er forskellig fra medicinsk lattergas,

idet medicinsk lattergas anvendt som lægemiddel oftest vil være opblandet med

ilt. Lattergaspatroner, der er tiltænkt industrielle formål, indeholder derimod

ren lattergas, der ikke er opblandet med ilt. Lattergaspatroner og anden indu-

striel lattergas er ikke produceret med henblik på menneskelig indtagelse som

sådan, men alene som et fødevaretilsætningsstof. Inhalering af gas direkte fra

gaspatroner kan derfor have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Lattergas er som udgangspunktet ikke et farligt produkt, hvis det anvendes i

overensstemmelse med produktets formål. Hvis man indtager lattergas fra gas-

patroner, der er produceret og tiltænkt industrielle formål, kan det imidlertid

have alvorlige konsekvenser for helbredet.

Gassen i lattergaspatroner er ren gas, som ved inhalering kan resultere i en eu-

foriserende virkning. Lattergas kan herved anvendes som rusmiddel, der kan

minde om at være påvirket af alkohol. Rusen sætter ind nogle sekunder efter

inhalering og varer op til nogle få minutter, 1-2 minutter, for så at forsvinde

igen.

I et forsøg med 4 inhalationer af 40-80 pct. lattergas toppede testsubjektets rus

efter 0,5 til 1 minut efter afsluttet inhalation og rusen var forsvundet inden for

5 minutter efter ophør af inhalation (bolus-inhalation). Der var en tendens i

retning af nedsat psykomotorisk funktion målt ved ”Digit Symbol Substitution”

testen (DSST) og en signifikant nedsat korttidshukommelsesfunktion ved 80

153

pct. Inhalering af 100 pct. lattergas, som typisk anvendes ved misbrug, blev

ikke undersøgt på grund af risikoen for iltmangel.

152

153

Sundhedsstyrelsen (2019)

Zacny (1994)

117

Den oplevede rus ved inhalering af lattergas kan være forskellig, men bliver

ofte beskrevet som en form for sus, hvor den som indtager gassen bliver op-

154

stemt, griner, får en anden virkelighedsopfattelse og en øget bevidsthed . Gas-

sen kan have uønskede virkninger, som gør, at den pågældende ved inhalering

af lattergas mister kontrollen over sin krop. Inhalering af lattergas kan derfor

resultere i svimmelhed, balanceproblemer, uopmærksomhed og en svækkelse

155

af dømmekraft . Kontinuerlig inhalation af ren lattergas kan føre til bevidst-

løshed og iltmangel. Inhalationer af lattergas i forbindelse med kørsel kan der-

for være farlig for færdselssikkerheden.

9.1. Gældende ret om kørsel med lattergas i blodet

9.1.1. Sanktionering ved kørsel med lattergas i blodet

Lattergas er ikke omfattet af liste A, B, D eller E i bekendtgørelse om euforise-

156

rende stoffer og er derfor heller ikke klassificeret som et trafikfarligt stof.

Kørsel med lattergas i blodet kan således ikke straffes som en overtrædelse af

færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 1 eller 3.

Kørsel med lattergas i blodet kan dog straffes som en overtrædelse af føreevne-

kriteriet i § 54, stk. 2, hvis indtagelsen af lattergas konkret medfører, at føreren

ikke er i stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.

Overtrædelse af § 54, stk. 2 (føreevnekriteriet), straffes som udgangspunkt med

bøde. Straffen kan i medfør af § 117, stk. 2, nr. 2-8, stige til fængsel indtil 1 år og

6 måneder i en række gentagelsestilfælde, eller hvis der er sket overtrædelse af

§ 54, stk. 2 (føreevnekriteriet), under særdeles skærpende omstændigheder.

Overtrædelse af § 54, stk. 2, medfører tillige frakendelse af førerretten. Ud-

gangspunkt for overtrædelse af føreevnekriteriet uden skærpende omstændig-

heder er betinget frakendelse af førerretten.

Hvis der ved overtrædelse af § 54,

stk. 2 (føreevnekriteriet) foreligger særdeles skærpende omstændigheder fra-

kendes førerretten dog ubetinget.

Hvis kørsel under påvirkning af lattergas i øvrigt medfører kørselsforløb, hvor

én eller flere af færdselslovens øvrige bestemmelser overtrædes, vil føreren

kunne straffes for overtrædelse af disse.

154

155

156

Sundhedsstyrelsen (2019)

Bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 med senere ændringer

118

Hvis lattergassen desuden medfører, at føreren ved sin kørsel har været uop-

mærksom på en måde, så føreren ikke har optrådt hensynsfuldt og udvist agt-

pågivenhed, kan føreren straffes for overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1.

Det følger af færdselslovens § 3, stk. 1, at trafikanter skal optræde hensynsfuldt

og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller

ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres.

Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.

§ 3, stk. 1, er en grundnorm, der gælder for alle trafikanter. Kravet om, at trafi-

kanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, medfører, at den

enkelte trafikant, afhængig af den konkrete færdselssituation, skal have sin op-

mærksomhed rettet mod vejen, den øvrige trafik, personer i vejens nærhed og

efter omstændighederne er parat til at reagere med henblik på at undgå en kri-

tisk færdselssituation.

Selvom ordlyden tilsiger, at bestemmelsen skal forstås som et konkret farede-

likt (det vil sige, at der konkret skal være opstået fare, skade eller ulempe for

andre) viser retspraksis, at der findes mange sager, hvor der er dømt for over-

trædelse af § 3, stk. 1, selvom en sådan konkret fare m.v. ikke er opstået, men

hvor situationen kun kan siges at have udgjort en abstrakt fare. Der kan således

straffes for overtrædelse af bestemmelsen, hvis den konkrete uopmærksom-

hedssituation alene har medført abstrakt fare m.v.

Overtrædelse af § 3, stk. 1, straffes som udgangspunkt med en bøde på 1.000

kr., jf. § 118, stk. 1, nr. 1.

Hvis den pågældende kørsel har medført en tilstrækkelig faresituation, kan fø-

rerretten tillige frakendes betinget i medfør af § 125, stk. 1, nr. 1, om tilsidesæt-

telse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, der har voldt skade på per-

son eller ting eller fremkaldt fare herfor.

Har føreren foretaget særlig hensynsløs kørsel, kan straffen stige til fængsel

indtil 1 år og 6 måneder, jf. § 118, stk. 10. I sådanne tilfælde vil førerretten også

skulle frakendes ubetinget, jf. § 126, stk. 1, nr. 4.

9.1.2. Regulering af salg, markedsføring og besiddelse af lattergas

Ved lov nr. 800 af 9. juni 2020 om salg og markedsføring af lattergas til forbru-

gere, herefter benævnt lattergasloven, er der foretaget regulering af salg og

markedsføring af lattergas.

119

Lattergasloven blev vedtaget på baggrund af en aftale om indgreb mod misbrug

157

af lattergas indgået af den tidligere regering (Socialdemokratiet), Venstre,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti og Alternativet den 21. januar 2020.

Lattergasloven regulerer lattergas, som ved lovens § 2, stk. 1, nr. 1, er defineret

som en beholder, der i overvejende grad indeholder N

O, og hvis indhold ikke

er beregnet til medicinske formål. Det er uden betydning for lovens anvendel-

sesområde, om lattergassen indeholdes i en patron eller i anden form for behol-

der

158

I medfør af lattergaslovens § 3, stk. 1 og 2, er det forbudt at sælge mere end 17

gram lattergas til hver enkelt forbruger pr. dag, og lattergas må ikke sælges el-

ler markedsføres til forbrugere under 18 år. Ifølge lattergaslovens § 4, stk. 1 og

2, må forbrugere derudover ikke indføre mere end 17 gram lattergas til Dan-

mark pr. dag, og forbrugere under 18 år må ikke indføre lattergas til Danmark,

uanset mængde. Det følger endvidere af lattergaslovens § 5, at det er forbudt at

sælge lattergas til forbrugere fra udsalgssteder, hvor der sælges alkohol, tobaks-

varer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller elektroniske cigaret-

ter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Overtrædelse af lattergaslovens §§ 3-5 straffes efter lovens § 12 med bøde, med-

mindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Efter bestemmelsens

stk. 2, nr. 1-5, kan straffen under skærpende omstændigheder stige til fængsel

indtil 2 år. Det er i loven angivet, at det anses som skærpende omstændigheder,

når overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed eller sundhed, overtrædel-

sen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, der er

tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere har begået en lig-

nende overtrædelse, overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtræ-

delse af reglerne med økonomisk vinding for øje eller den erhvervsdrivende har

forsøgt at omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedens kontrol.

Der er ved lov nr. 732 af 13. juni 2023 om ændring af lov om salg og markedsfø-

ring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring foretaget en skærpelse

159

af regler om markedsføring af lattergas. I henhold til loven må lattergas ikke

157

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om indgreb mod misbrug af

lattergas af 21. januar 2020.

158

159

Lattergasloven, lovforslag som fremsat, bemærkninger til § 4

Lovændringen er foretaget på baggrund af aftale af 20. januar 2022 om nye tiltag mod misbrug af lat-

tergas

120

besiddes på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber,

fritidsordninger og lignende, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse

eller har et andet anerkendelsesværdigt formål.

Forbuddet mod besiddelse af lattergas er et forbud mod besiddelse af behol-

dere, der i overvejende omfang indeholder N

O. Besiddelse af tomme lattergas-

beholdere reguleres således ikke af det vedtaget lovforslag.

Det er angivet i forarbejderne til loven , at besiddelse af lattergas på offentligt

tilgængelige steder m.v. skal forstås sådan, at dette ikke alene omfatter at bære

lattergas fysisk, men at besiddelsen også kan omfatte besiddelse i et køretøj el-

ler lignende, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted.

I lovens forarbejder er der angivet vejledende bødestørrelser, hvorefter ulovlig

besiddelse af lattergas i små mængder på op til 1.349 gram i udgangspunktet

straffes med en bøde på 3.000 kr., mens bødestørrelsen ved besiddelse af en

middelstor mængde fra 1.350 til 2.699 gram som udgangspunktet er på 5.000

161

kr.

160

9.2. Håndhævelsesmæssige udfordringer i forbindelse

med kørsel under påvirkning af lattergas

Lattergas er et flygtigt stof, som hurtigt forsvinder ud af blodet og kroppen,

hvilket gør det vanskeligt at kontrollere for stoffet. Den omstændighed, at lat-

tergas er flygtigt, betyder imidlertid ikke, at man ikke kan påvise lattergas efter

kørsel.

Lattergas kan måles specifikt ved gaskromatografi-massespektrometri (GC-

MS) ned til meget lave koncentrationer. Gaskromatografi er en analytisk tek-

nik, der brugs til at adskille de kemiske komponenter, normalt organiske mole-

kyler eller gasser, i en prøve for derefter at fastslå komponenternes tilstedevæ-

relse eller fravær. Massespektrometri er en analytisk teknik, der føjes til en gas-

162

kromatograf og anvendes som en detektor. Lattergas kan måles i blandt an-

det blod, udåndingsluft, spyt og urin. Måling i urin skal imidlertid undgås, da

160

161

162

LSF nr. 89 af 29. marts 2023

EUROLAB

121

mikrobiel vækst i visse tilfælde kan give positivt udslag. Hos afdøde kan latter-

gas også måles i væv som lunger og hjerne.

Der foreligger ikke videnskabelige undersøgelser af, hvor lang tid efter indtag af

en gennemsnitlig rusdosis, at der kan påvises et indtag af lattergas. Flygtighe-

den af lattergas betyder, at måling af lattergas i høj grad er afhængig af, hvor

meget den pågældende har indtaget,

hvor lang tid der er gået mellem indtag og

prøvetagning, samt målemetodens følsomhed.

I nogle tilfælde er en forekomst af lattergas påvist helt op til 2 timer efter kør-

selsstop. I de fleste tilfælde vil lattergas kunne påvises 30-60 minutter fra kør-

selstop til blodprøvetagning afhængigt af, hvornår føreren senest har inhaleret

lattergas.

Politiet har ikke systematiske data, som kan belyse udbredelsen af kørsel under

påvirkning af lattergas. Flygtigheden af lattergas gør det ligeledes vanskeligt at

kontrollere for stoffet i forbindelse med færdselsuheld. Påvirkning af lattergas

er derfor ikke anført i Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

I nogle politikredse konstateres der i stigende grad en tilstedeværelse af latter-

gasbeholdere i køretøjer. Brugen af lattergas i trafikken kommer endvidere til

udtryk ved, at trafikanter henkaster store mængder af lattergasbeholdere i mid-

terrabat og vejsider, herunder på motorveje og afkørsler m.v. I en periode på få

måneder fra november 2021 til januar 2022 indsamlede Københavns Vestegns

Politi i forbindelse med daglig patruljering over 1.000 større lattergasbeholdere

fra vejsider på trafiknettet i politikredsen. Det vurderes, at ca. 30-40 pct. af be-

holderne var smidt ud af bilen fra førersiden, idet de blev fundet i midterrabat-

terne eller venstre side af tilkørselsramperne til motorveje. Politiet har ligeledes

gjort fund af lattergasbeholdere i forbindelse med ransagninger for narkotika.

163

Ydermere har der kunne konstateres en udvikling i størrelsen på lattergasbe-

holderene. Politiet har ved vejsidekanter gjort fund af lattergasbeholder inde-

164

holdende 2000 gram lattergas.

Såfremt politiet griber ind ved mistanke om kørsel i lattergaspåvirket tilstand,

vil bilisten få foretaget en klinisk test og udtaget en blodprøve med henblik på

163

164

Rigspolitiet

122

at kunne påvise en eventuel påvirkning på kørselstidspunktet.

I en dansk un-

dersøgelse fra 2020-2022 blev der påvist en forekomst af lattergas i 52 ud af 62

165

blodprøver fra førere pågrebet af politiet.

En fører kan i medfør af færdselslovens § 54, stk. 2, straffes, hvis vedkom-

mende på grund af blandt andet påvirkning er ude af stand til at føre køretøjet

på fuldt betryggende måde. Udfordringerne i disse sager viser sig dog ved, at ti-

den fra kørselstidspunktet og frem til, at den kliniske test kan gennemføres,

ofte vil være af en sådan udstrækning, at føreren ikke længere vil være påvirket,

hvorfor det er vanskeligt at føre bevis for, at den pågældende var påvirket på

166

kørselstidspunktet.

Herudover er mængden af lattergas i blodet i de tilfælde, hvor lattergas fortsat

kan måles i blodet på tidspunktet for den kliniske test, ofte så lille, at stoffet

alene kan betegnes som ”påvist”.

At lattergas

–

som i sig selv er lovligt

–

er på-

vist i blodet, er imidlertid ikke ensbetydende med, at bilisten under kørslen var

påvirket i en sådan grad, at denne ikke kunne føre køretøjet på fuldt betryg-

gende måde, idet ”påvist” ikke nærmere definerer den egentlige påvirknings-

167

grad hos føreren.

Der forekommer i praksis dog sager, hvor førere bliver dømt for kørsel med lat-

tergas i blodet som en overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 2 (føreevnekri-

teriet), hvis der måtte være konkrete omstændigheder, der underbygger, at fø-

reren på kørselstidspunktet har været påvirket af lattergas i et sådant omfang,

at vedkommende ikke har været i stand til at føre køretøjet på fuldt betryg-

gende måde. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis føreren er observeret i at ind-

tage lattergas under kørslen eller i umiddelbare tilknytning hertil, eller hvis der

f.eks. er fundet gasbeholdere i køretøjet eventuelt sammenholdt med et afvi-

gende kørselsforløb.

Det er således allerede efter den gældende færdselslov strafbart at køre under

påvirkning af lattergas, hvis det konkret har påvirket føreevnen. Det kræver

dog, at det kan underbygges af konkrete omstændigheder i tilknytning til kørs-

len. Sagerne er derfor forbundet med håndhævelsesmæssige udfordringer i for-

165

166

167

Lindholm, et al. (2024)

Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1396 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

123

hold til kørsel med andre bevidsthedspåvirkende stoffer, hvor en påvist fore-

komst eller blodprøvesvar over en fastsat bagatelgrænse er tilstrækkeligt til

domfældelse.

9.3. Overvejelser og anbefalinger om tiltag til nedbrin-

gelse af antallet af kørsler med lattergas

At lattergas er flygtigt, betyder som tidligere nævnt ikke, at lattergas ikke kan

påvises i blodet efter kørsel. En påvist forekomst af lattergas i en førers blod

kan imidlertid ikke med den nuværende viden belyse, i hvilket omfang førerens

evne til at føre et køretøj har været påvirket under kørslen.

Det er begrænset, hvad der findes af videnskabelig empiri om lattergas. Der er

foretaget få forsøg med lattergas, men der mangler generelt viden om, hvor

længe efter et indtag af lattergas, gassen kan spores i kroppen, samt hvordan og

hvor længe lattergas påvirker evnen til at føre et køretøj.

Lattergas bliver i stigende grad anvendt som rusmiddel, og der er i de senere år

forekommet en kraftig stigning i kørsel under lattergaspåvirkning i visse politi-

kredse.

I lyset af, at det er begrænset, hvad der er af viden om lattergas, finder arbejds-

gruppen anledning til at overveje behovet for forskningsinitiativer på området.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der er et behov for, at vidensniveauet om

lattergas i trafikken generelt øges. Eksempelvis ved, at der udføres forskning

med henblik på at undersøge, hvor længe et indtag af lattergas kan spores i

kroppen, samt hvordan og hvor længe lattergas påvirker evnen til at føre et kø-

retøj.

Arbejdsgruppen vurderer, at sådanne forsøg vil være etisk mulige at gennem-

føre, da lattergas er godkendt og anvendes som lægemiddel i Danmark.

Det er derfor arbejdsgruppens anbefaling, at der faciliteres forskning om latter-

gas, herunder økonomisk støtte til relevante forskningsinitiativer.

Det er også en mulighed helt at forbyde kørsel med lattergas i blodet ved at

klassificere lattergas som farlig for færdselssikkerheden.

Kørsel med lattergas i blodet vil i så fald i straf- og frakendelsesmæssig hen-

seende kunne sanktioneres efter det sanktionssystem, der i øvrigt gælder for

overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 1 og 3. Det vil sige, at en konsta-

teret tilstedeværelse af lattergas i føreres blod vil være tilstrækkelig til, at føre-

ren kan sanktioneres uden hensyntagen til, om der konkret har været en på-

virkning af føreevnen.

124

Lattergas kan klassificeres som farlig for færdselssikkerheden ved, at lattergas

O) tilføjes til bilag 1 i bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 om eu-

foriserende stoffer.

For visse stoffer, der er klassificerede som farlige for færdselssikkerheden, er

der i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 655 af 19. juni 2007 om klassificering af

færdselssikkerhedsfarlige stoffer angivet aktive komponenter og bagatelgræn-

ser. Bagatelgrænser er udtryk for, at det med en vis sikkerhed kan siges, at den

pågældende person gennem et vist tidsrum har været under påvirkning af det

pågældende stof. Bagatelgrænserne er imidlertid ikke udtryk for, hvornår føre-

evnen er påvirket i sådant omfang, at det har indvirkning på ulykkesrisikoen.

Lattergas har en meget kort halveringstid (ca. 5 minutter), og perioden mellem

indtag og blødprøvetagning bliver derfor meget afgørende for niveauet af latter-

gas, der kan måles i en udtaget blodprøve.

Endvidere har forhold omkring afpropning af prøveglasset betydning for stof-

koncentrationsniveauet, hvorved man ikke vil kunne reproducere et kvantita-

tivt resultat nøjagtigt ved en gentagen måling. Tilbageregning (ifølge bi-ekspo-

nentielt henfald) til et niveau under kørslen vil være forbundet med stor usik-

kerhed og vil næppe være rimeligt/muligt. Der vil derfor kun kunne gives ét

kvalitativt svar svarende til en påvist/ikke påvist forekomst af lattergas i blodet.

Forskellen mellem en bagatelgrænse og en påvist forekomst af stoffer i blodet

er, at bagatelgrænser er udtryk for en påvirkning, hvor en påvist forekomst er

udtryk for, at der er en tilstedeværelse af stoffet uden hensyntagen til, om føre-

ren må antages at have været påvirket.

Hvis lattergas klassificeres som farlig for færdselssikkerheden, er det arbejds-

gruppens vurdering, at der ikke kan angives en bagatelgrænse for stoffet. Ar-

bejdsgruppen finder imidlertid, at hvis lattergas kan påvises ved en blodprøve-

analyse, må det under henvisning til flygtigheden af stoffet kunne lægges til

grund, at gassen har været i blodet i en ikke uvæsentlig mængde på kørselstids-

punktet, hvorfor fastlæggelse af en egentlig bagatelgrænse ikke vurderes at

være nødvendig.

I praksis skal der dog skulle anvendes en såkaldt påvisningsgrænse på 0,1

mL/L (mL N

O pr. liter blod). Denne påvisningsgrænse er højere, end hvad der

kan måles i alle personer på grund af det atmosfæriske indhold af N

O, men

også højere end niveauet hos personer, der har opholdt sig i lokaler, hvor der

anvendes lattergas, f.eks. i forbindelse med medicinsk behandling.

Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der stadig vil være håndhævelsesmæs-

sige udfordringer forbundet med kørsel med lattergas i blodet, idet en klassifi-

cering af lattergas som farlig for færdselssikkerheden ikke ændrer på, at der

fortsat vil skulle udtages blodprøve fra føreren inden for et meget kort tidsrum,

hvilket i flere situationer på grund af praktiske forhold fortsat vil kunne give

125

udfordringer. En klassificering af lattergas som farlig for færdselssikkerheden

vil lette dele af de håndhævelsesmæssige udfordringer, der er forbundet med

kørsel med lattergas i blodet. Herved vil den præventive effekt af forbuddet

kunne forøges, idet opdagelsesrisikoen forventeligt vil opleves større.

En påvist forekomst af lattergas i en førers blod siger som tidligere nævnt imid-

lertid intet om, i hvilket omfang førerens evne til at føre et køretøj var påvirket

under kørslen. Ved klassificering af lattergas som farlig for færdselssikkerhe-

den kan der således forekomme tilfælde, hvor førere sanktioneres, uden at de-

res føreevne har været påvirket.

Det vil derfor komme an på afvejninger af mere politisk karakter, om lattergas

bør klassificeres som farlig for færdselssikkerheden.

Opmærksomheden skal i den forbindelse henledes på, at lattergas anvendes i

lovlige sammenhænge. Blandt andet anvendes lattergas af tandlæger til nar-

kose. Tandlæger anbefaler, at man først kører bil efter 15 minutter. Dog vil lat-

tergas kunne påvises i længere tid i blodet, ca. 1 time efter, i lav koncentration.

Hvis lattergas klassificeres som farlig for færdselssikkerheden, vil det indebære

en risiko for, at personer, der har været til tandlæge, vil overtræde færdselslo-

vens regler om narkokørsel, selvom de ikke er påvirkede.

Det kan derfor overvejes, om der ved en eventuel klassificering af lattergas som

færdselssikkerhedsmæssigt farlig bør fastsættes undtagelsesmuligheder i de til-

fælde, hvor lattergas er givet af sundhedsfagligt personale til behandlingsfor-

mål, på samme måde som der i dag gælder undtagelser i forhold til be-

vidsthedspåvirkende stoffer, der er indtaget i henhold til en lovlig recept. En så-

dan undtagelse vil udfordre politiets håndhævelse og vil derfor skulle vejes op

mod omfanget af personer, der efter indtagelse af lattergas i behandlingsmæs-

sige sammenhænge uden en undtagelse vil risikere at blive sanktioneret for

kørsel med lattergas i blodet.

Risikoen for at blive sanktioneret for kørsel med lattergas i blodet kan elimine-

res ved, at man venter med at køre bil i et vist tidsrum efter, at man har indta-

get lattergas ved tandlægen eller i lignede sammenhænge. At skulle afholde sig

fra bilkørsel efter behandling er også kendt fra forskellige andre behandlings-

former og indgreb, hvor der anvendes bevidsthedspåvirkende stoffer.

Arbejdsgruppen har overvejet, om der i regi af færdselsloven kan indføres for-

bud mod besiddelse af beholdere til lattergas i køretøjer. Arbejdsgruppen har

på baggrund af de ændringer, der er foretaget af lattergasloven ved lov nr. 732

af 13. juni 2023, der ulovliggør besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige

steder m.v., herunder i køretøjer, ikke fundet anledning til at anbefale yderli-

gere regulering i forhold til besiddelse af lattergaspatroner i køretøjer.

126

Referencer

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Ra-

dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folke-

parti og Alternativet om indgreb mod misbrug af lattergas af 21. januar 2020.

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Ra-

dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folke-

parti og Alternativet om nye tiltag mod misbrug af lattergas af 20. januar 2022.

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Ra-

dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folke-

parti og Nye Borgerlige om skærpet indsats mod vanvidskørsel, 11. december

2020

Bernhoft, I. M. (2011) Results from epidemiological research - prevalence, risk

and characteristics of impaired drivers,

DRUID Deliverable 2.4.1

Bosker, W. M., Kuypers, K. P. C., Conen, S., Kauert, G. F., Toennes S. W.,

Skopp, G. & Ramaekers, J. G. (2012) MDMA (ecstasy) effects on actual driving

performance before and after sleep deprivation, as function of dose and con-

centration in blood and oral fluid,

Psychopharmacology,

222,s. 367–376, DOI:

10.1007/s00213-011-2497-8

Den store danske, leksikon, URL:

https://denstoredanske.lex.dk/halverings-

tid_-_biologisk https://denstoredanske.lex.dk/halveringstid_-_biologisk

Drummer, O. H., Gerostamoulosa, D., Di Ragoa, M., Woodforda, N. W., Mor-

risb, C., Frederiksenb, T., Jachnoc, K. & Wolfe R. (2020) Odds of culpability as-

sociated with use of impairing drugs in injured drivers in Victoria, Australia,

Accident Analysis and Prevention,

135, 105389

EUROLAB, URL:

https://www.laboratuar.com/da/testler/kimyasal-test-

ler/gaz-kromatografisi-kutle-spektrometresi-(gc-ms-ms)-test-laboratuvari/

Folketinget, Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1396 (alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg, DOI:

https://www.ft.dk/samling/20201/alm-

del/reu/spm/1396/svar/1806290/2441107.pdf

Furuhaugen, H., Jamt, R. E. G., Nilsson, G., Vindenes, V. &

Gjerde, H. (2018) Roadside survey of alcohol and drug use among Norwegian

drivers in 2016–2017: A follow-up of the 2008–2009 survey,

Traffic Injury

Prevention,

19, 6, s. 555-562, DOI:

https://doi.org/10.1080/15389588.2018.1478087

127

Hels, T., Bernhoft, I. M. & Lyckegaard, A. (2012) Risk of injury by driving with

alcohol and other drugs,

DRUID Deliverable 2.3.5

Hels, T., Lyckegaard, A.,

Wiese

Simonsen, K., Anni Steentoft, A. & Bernhoft, I.

M. (2013) Risk of severe driver injury by driving with psychoactive substances,

Accident Analysis and Prevention,

59, s. 346-356

Houwing, S., Hagenzieker, M. & Mathijssen, R. (2011) Prevalence of alcohol

and other psychoactive substances in drivers in traffic in general in 13 coun-

tries,

DRUID Deliverable 2.2.3 Part II

Høiseth, G., Berg-Hansen, G. O., Øiestad, A. M. L., Bachs, L. & Mørland, J.

(2017) Impairment due to alcohol, tetrahydrocannabinol, and benzodiazepines

in impaired drivers compared to experimental studies,

Traffic Injury Preven-

tion,

vol 18, s.244-50

Juhl, C. B., Lindahl, M. (2005) Epidemiologi

–

mål for association.

Forskning i

Fysioterapi,

2. udgave revideret 28. juni 2005, s. 1-9, DOI:

htpp://www.ffy.dk/sw4735.asp

Lindholm, A. Ø., Nielsen, M. K. K., Kristensen, M. & Rasmussen, B. S. (2024)

Driving under the influence of nitrous oxide

–

A retrospective study of HS-GC-

MS analysis in whole blood.

Forensic Science International,

354, 111904, DOI:

2024 Lindholm.pdf

Lovdata, forskrift nr. 19 af 12. januar 2016 om endring i forskrift om faste gren-

ser for påvirkning av andre berusende eller bedøvende middel enn alkohol

m.m. (forskrift om faste grenser), DOI:

https://lovdata.no/dokument/LTI/for-

skrift/2016-01-12-19

Lovdata, forskrift nr. 85 af 20. januar 2012 om faste grenser for påvirkning av

andre berusende eller bedøvende middel enn alkohol m.m., DOI:

https://lov-

data.no/dokument/SF/forskrift/2012-01-20-85

Lovdata, forskrift nr. 119 af 24. januar 2022 om endring i forskrift om faste

grenser for påvirkning av andre berusende eller bedøvende middel enn alkohol

m.m. (forskrift om faste grenser), DOI:

https://lovdata.no/dokument/LTI/for-

skrift/2022-01-24-119

Lovdata, forskrift nr. 199 af 14. februar 2013 om narkotika (narkotikaforskrif-

ten), DOI:

https://lovdata.no/dokument/SF/forskrift/2013-02-14-199

Lovdata, lov nr. 4 af 18. juni 1965 om vegtrafikk (vegtrafikkloven), DOI:

https://lovdata.no/dokument/NL/lov/1965-06-18-4

Matematikcenter, URL:

https://www.webmatematik.dk/lektioner/matematik-

a/statistik/konfidensintervaller-og-frihedsgrader/konfidensintervaller

128

Rapport fra faglig rådgivningsgruppe (2010) Etablering av faste grenser for på-

virkning av andre stoff enn alkohol, Forslag til forbudsgrenser og straffeutmå-

lingsgrenser for påvirkning av andre stoff enn alkohol, december 2010

Rapport fra referansegruppe (2015) Revidering av «forskrift om faste grenser

for påvirkning av andre berusende eller bedøvende middel enn alkohol m.m.»,

Vurdering av eksisterende faste grenser og forslag til faste grenser for flere stof-

fer, januar 2015

Rapport fra referansegruppe (2021) Revidering av «forskrift om faste grenser

for påvirkning av andre berusende eller bedøvende middel enn alkohol m.m.»,

Vurdering av eksisterende faste grenser og forslag til faste grenser for flere stof-

fer, maj 2021

Retsinformation, bekendtgørelse nr. 453 af 28. april 2023 om ændring af be-

kendtgørelse om euforiserende stoffer, DOI:

https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2023/453

Retsinformation, bekendtgørelse nr. 655 af 19. juni 2007 om klassificering af

færdselssikkerhedsfarlige stoffer, DOI:

https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2007/655

Retsinformation, bekendtgørelse nr. 901 af 12. august 2011 om ændring af be-

kendtgørelse om klassificering af færdselssikkerhedsfarlige stoffer, DOI:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2011/901

Retsinformation, bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021 om euforise-

rende stoffer, DOI:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2446

Retsinformation, lovbekendtgørelse nr. 164 af 14. januar 2023 om færdsel

(færdselsloven), DOI:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/168

Retsinformation, lovforslag nr. 89 om ændring af lov om slag og markedsføring

af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring, fremsat 29. marts 2023,

DOI:

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202222L00089

Retsinformation, lov nr. 695 af 8. juni 2017 om ændring af færdselsloven, DOI:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/695

Retsinformation, lov nr. 732 af 13. juni 2023 om ændring af lov om salg og

markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring, DOI

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/732

Retsinformation, lov nr. 800 af 9. juni 2020 om salg og markedsføring af lat-

tergas til forbrugere, DOI

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/800

129

Rigsadvokatens meddelelse af 11. maj 2020 om færdsel - Spirituskørsel (færd-

selslovens § 53)

Rigsadvokatens meddelelse af 25. november 2020 om færdsel - Kørsel under

påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer og andre overtrædelser af færd-

selslovens § 54

Rådet for Sikker Trafik, URL:

https://sikkertrafik.dk/rad-og-viden/bil/medi-

cin-og-stoffer/sadan-tester-politiet/

Schulz, M., Schmoldt, A., Andresen-Streichert, H. & Iwersen-Bergmann, S.

(2020)

Additional file 1 to Revisited: Therapeutic and toxic blood concentra-

tions of more than 1,100 drugs and other xenobiotics,

Critical Care,

24, 195

Schulz, M., Schmoldt, A., Andresen-Streichert, H. & Iwersen-Bergmann, S.

(2020) Revisited: Therapeutic and toxic blood concentrations of more than

1100 drugs and other xenobiotics,

Critical Care,

24, 195, DOI:

https://doi.org/10.1186/s13054-020-02915-5

Simonsen, K. W., Hasselstrøm, J.B., Hermansen, S.K., Rasmussen, B.S., Andre-

asen, M.F., Christoffersen, D.J. & Linnet, K. (2022) The incidence of psychoac-

tive substances and alcohol among impaired drivers in Denmark in 2015–2019,

Forensic Science International,

333, 111207

Strand, M. C., Vindenes, V., Gjerde, H., Mørland, J. G. & Ramaekers, J. G.

(2019) A clinical trial on the acute effects of methadone and buprenorphine on

actual driving and cognitive function of healthy volunteers,

Br J Clin Pharma-

col,

Feb 85(2), 442-453, DOI: 10.1111/bcp.13818.Epub 2018 Dec 18.

Sundhedsstyrelsen (2019) FAQ om lattergas som rusmiddel, DOI:

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Lattergas/FAQ-om-lattergas-

som-rusmid-

del.ashx?sc_lang=da&hash=23747705AD062C2A62D516CC56F2F86F

Sundhedsstyrelsen (2016) Stoffer

–

hvordan virker de, og hvordan ser de ud,

DOI:

https://www.sst.dk/-/media/Viden/Stoffer/Oversigt-over-stof-

fer/Sl%C3%B8vende-stoffer/Stoffer_-Hvordan-virker-de-og-hvordan-ser-de-

ud.ashx?sc_lang=da&hash=C659AE1C4A9F682537A8EBFDA6DB1748

Sundhedsstyrelsen (2022) Udbredelsen af illegal stoffer i befolkningen og

blandt de unge, Narkotika situationen i Danmark

–

Delrapport 1

UNIMENCO, URL:

https://unimenco.dk/graensevaerdier-cut-off-vaerdi

Vejdirektoratet (2024) Dødsulykker 2022, DOI: https://www.vejdirektora-

tet.dk/udgivelse/doedsulykker-2023

130

Vejdirektoratet (2025) Trafikulykker for året 2024, DOI: https://www.vejdirek-

toratet.dk/udgivelse/trafikulykker-aaret-2024

Zacny, J. P. (1994) Time course of effects of brief inhalations of nitrous oxide in

normal volunteers,

Addiction / Society for the Study of Addiction to Alcohol

and other Drugs,

89, 7, s. 831-839

131

Transportministeriet

Frederiksholms Kanal 27F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

[email protected]