Fra:
Sendt:
2. september 2025 13:56
Emne:
Vedrørende fremsendelse af henvendelse om kvalifikationsprøve for bus- og godschauffører
Til: Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vedrørende fremsendelse af henvendelse om kvalifikationsprøve for bus- og godschauffører
Kære medlemmer af Transportudvalget
På vegne af brancheorganisationen Danske Vognmænd, Trafikselskaberne i Danmark og landets
udbydere af bus- og godschaufføruddannelsen (AMU Danmark, AMU Juul, UC Plus, DEKRA og
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier) fremsendes hermed en kopi af vores henvendelse til
transportministeren vedrørende implementeringen af den kommende kvalifikationsprøve for bus-
og godschauffører, som pr. 1. oktober 2025 erstatter den nuværende kvalifikationsuddannelse.
Som det fremgår af henvendelsen, er det vores vurdering, at implementeringen af
kvalifikationsprøven indebærer væsentlige udfordringer for både uddannelsesinstitutioner,
branchen og kursister. Vi ser desuden en reel risiko for, at trafiksikkerheden svækkes.
Vi peger derfor på behovet for en udskydelse af ikrafttrædelsen, så der kan skabes et mere solidt
og velafprøvet grundlag. En udskydelse – eksempelvis til sommeren 2026 – vil sikre, at både
sikkerhed og kvalitet i chaufføruddannelserne kan fastholdes.
Vi skal derfor opfordre Transportudvalget til at følge sagen tæt og til at støtte en udskydelse af
ikrafttrædelsen.
OFFENTLIG