Fra:
Sendt:
22. august 2025 09:57
Til:
Emne:
BORGERFORSLAG fremsat 22.08.2025 til Minister og Transportudvalg
Kære Minister – Kære Udvalg,
Parkeringssituationen er med udgangspunkt i København – stukket helt af.
Vi hører at også andre kommunen lader sig inspirere af Hovedstaden til at gøre det til en kæmpe
forretning at drive parkering i by-midterne.
I tidernes morgen var det ganske gratis at parkere – nu er det blevet en sand pengemaskine som
ikke ser ud til at have en ende. København indsamler i alt over 700 mio. kr. årligt på den konto.
Det gælder både timetakster, Beboerlicenser, Bødestørrelser (især de private aktører) og det er
en form for ekstra skat som giver ulighed da folk i villakvarterer tæt på deres bolig ikke betaler
noget som helst.
Når nu København har nedlagt mere end 20.000 P-pladser de seneste 20 år og barsler jævnfør et
valgprogram fra en af spidskandidaterne til at nedlægge yderligere op imod 20.000pladser –
forudser vi dels et yderligere kaos ift. Det vi oplever allerede i dag – men også en yderlige
problemstilling med søgetrafik og CO2 belastning, øgede priser på de færre pladser og ulige
meget mere besvær for bla. børnefamilierne og de ældre borgere samt erhvervslivet helt
generelt.
Vil ikke undlade at nævne at de nye prioriteter i København er blevet særligt reserverede pladser
til El og Delebiler. De pladser står tomme og dermed reserverede – og er fjernet fra volumen i
den totale parkering for ”almindelige” benzin og hybridbiler. Vi er pressede.
Bilparken i Danmark er stigende -urbaniseringen gør at flere flytter til de større byer og bilen er
et nødvendigt redskab til at få hverdagen til at hænge sammen for mange.
Vi har analyser på disse ting omkring borgere der føler sig kraftigt ramt af isæt de nye regler i
København og tro mig det vil blive et valgtema som ingen vil glemme ved KV2025.
Danske bymidter lider i den grad med tomgang i lejemål – tomme butikker står tomme meget
længe og manglede tilgængelighed til bymidterne, parkering og diverse kriser betyder at vi ser
ind i mange flere lukninger og døde bymidter uden liv.
Jeg er i dialog med landets 98 borgmestre om bymidterne – og min klare fornemmelse er at ca.
40& af borgmestrene har fokus på erhvervslivet, handelslivet og butikkerne i deres byer. I den
situation kunne man jo tænke sig at P-afgifter og mindre antal P-Pladser kunne være et værktøj
de vil tage i anvendelse.
OFFENTLIG