Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 299
Offentligt
3058459_0001.png
Danmarks Frie AutoCampere
DFAC
.DK
CVR: 37157430
www.dfac.dk
[email protected]
Danmarks Frie AutoCampere
er en landsdækkende forening for autocamperejere og -interesserede, der frivilligt arbejder for at fremme dansk
autocamperturisme ved at støtte op om de frie valgmuligheder, som denne ferieform giver mulighed for.
Dato:
25. august 2025
Til: Transportminister Thomas Danielsen,
[email protected]
CC: Folketingets transportudvalg (uploadet via udvalgets hjemmeside)
CC. Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister Morten Dahlin,
[email protected]
Parkeringsmuligheder for store personbiler og håndværkerbiler
Kære Thomas Danielsen
Vi vender nu tilbage til dig om det brev, vi sendte til dig d. 3. april 2023 og som du besvarede d. 19. januar
2024 (nr. 2023-1841)
I dit svar henviste du til, at By-, Land- og Kirkeministeriet havde nedsat en arbejdsgruppe, forankret i Plan-
og Landdistriktsstyrelsen, som skulle se nærmere på og eventuelt opdatere og uddybe det eksisterende
Vejledningsnotat fra 2021 om autocamperes færdsel, parkering og campering.
Dette notat blev udgivet d. 17. juni 2024. Det fastslog at autocampere skal overholde færdselsloven samt
hvis autocamperen
”er hensat i overensstemmelse med disse regler og evt. lokalt fastsatte
parkeringsrestriktioner, er der intet i færdselsloven, som begrænser køretøjets adgang til at forblive hensat
(parkeret).”
Men Vejledningen indeholdt ikke noget om parkeringsmuligheder for store personbiler og håndværkerbiler.
I november 2024 nedsatte By-, Land- og Kirkeministeriet endnu arbejdsgruppe, der også er forankret i Plan-
og Landdistriktsstyrelsen. Gruppen skulle se nærmere på
”reglerne
på campingområdet og muligheden for
at planlægge for campingpladsdrevne stellpladser”.
Men det er kun når autocamperbrugerne ønsker at campere, at dette emne er relevant i forhold til
autocampere. For det er kun 3-10% af autocamperbilister, der ønsker at opholde sig i væsentlig grad på
campingpladser, de øvrige godt 90% ønsker primært køre og parkere under Færdselslovens og Vejlovenes
bestemmelser.
Så vi er ikke kommet målet nærmere siden vi skrev til dig d. 3. april 2023, og vi derfor vender tilbage til
problematikken, der er eskaleret markant siden vores henvendelse i 2023:
Trafikkaos på grund af manglende P-muligheder i Danmark
I områder af Danmark er kommunerne især i højsæsonen blevet overraskede over antallet af kør selv-
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 299: Henvendelse af 25/8-25 vedrørende parkeringsmuligheder for store personbiler og håndværkerbiler, fra Danmarks Frie Autocampere
3058459_0002.png
turister. Der skal store elbiler til for at kunne trække en campingvogn og mange autocampere er længere
og/eller bredere end små personbiler.
Hele året rundt kører biler med trailer, og håndværkere i store biler
evt. også med trailer - skal parkere
under udførelsen af deres arbejde, når de skal hente frokost samt evt. hente / aflevere børn og nå at
handle på vejen til / fra arbejde. Alle autocamperejere bruger i det daglige deres store personbil som
familiens eneste bil eller som bil nr. 2.
Flere af vores store byer har indført miljøzoner, hvor en del biler ikke må køre. De skal i stedet parkere
udenfor zonen hvorfra bilist og evt. passagerer skal cykle / tage offentlig transport til deres
bestemmelsessted.
De fleste af disse større biler eller vogntog kan ikke parkere i almindelige parkeringsbåse, og deres eneste
muligheder er vejsideparkering eller parkering på en u-opmærket parkeringsplads. Begge løsninger har
meget begrænset mulighed / udbredelse i byområder.
Kan borgere ikke parkere lovligt i byerne, handler de der ikke. Mange anvender e-handel i stedet for at
handle lokalt.
Kan turister ikke parkere lovligt i byerne, får butikker, restauranter mv. i bycentrene ikke glæde af turismen.
Autocamperturister på tur, handler ikke via internettet, men handler lokalt, hvor de kan parkere.
Planloven tilsiger, at byudviklingen skal ske indefra og ud, grundpriserne stiger og mange centralt
beliggende parkeringsområder bliver solgt til byggeri af lejligheder.
Der er bestemt stadig brug for både alternativ- og nytænkning.
Fleksibel anvendelse af parkeringspladser - Bekendtgørelse af Vejafmærkning § 60 T 33
Parkeringsbåse i dobbelt længde fungerer godt til hhv. én eller to biler afh. af bilens /vogntogets længde.
Men hvis båsene ikke er bredere end sædvanligt, har de brede biler stadig problemer med at åbne dørene,
uden at nabobilisten får ”Bilkabuler”.
1) Vi vil foreslå, at sådanne lange, og lidt bredere båse afspejles i Vejdirektoratets eksempelsamlinger
1a) samt at disse generelt bedre afspejler muligheden for etablering af båse til store biler.
Side
2
af
4
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 299: Henvendelse af 25/8-25 vedrørende parkeringsmuligheder for store personbiler og håndværkerbiler, fra Danmarks Frie Autocampere
3058459_0003.png
Smalle, ubrudte kantlinjer om båsen og andre markeringer må ikke overskrides.
2) Vi vil foreslå indført, at punkterede linjer kan bruges som angivelse (af dele) af båsen og at disse må
overskrides, hvis køretøjet er for stort til båsen og kan parkeres uden gene for trafikken.
For parkering på private parkeringspladser har Parkeringsklagenævnets afgørelser gyldighed.
Én af dem
fra
6. juni 2024 handler om, at bagatelagtige overskridelser af båsen ikke berettiger til en afgift.
Vi vil foreslå at:
3) Dette tilsvarende skal være gældende for parkering på offentlige vejarealer.
3a) sammen med en angivelse af, hvor stor en ”bagatelagtige overskridelse” maksimalt kan være.
Side
3
af
4
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 299: Henvendelse af 25/8-25 vedrørende parkeringsmuligheder for store personbiler og håndværkerbiler, fra Danmarks Frie Autocampere
4) Kommuner og andre grundejere med samtykke fra politiet kan opsætte en tavle med symboler eller
tekst, der ophæver afstribningens gyldighed – samt en undertavle, der angiver hvornår og hvor
denne tavles lempelse gælder.
Muligheden for at anvende fleksibel skiltning og punkterede afmærkninger vil give kommuner, butikker
med egen P-plads og private mulighed for at spare grundarealer, ved at relevante parkeringsområder, der
ellers står tomme i perioder, kan udnyttes til andre formål end deres oprindelige og dermed bruges i en
større del af døgnet /året.
Det vil f.eks. gøre det muligt for kommunerne i turismens højsæson at henvise de store biler, herunder
autocampere, til parkeringsområder der er ledige i højsæsonen, f.eks. ved skoler, sportscentre og
universiteter, hvor der ofte er etableret gode offentlige forbindelser.
Venlig hilsen
Peter Enger, formand
Jytte Jakobsen, jura og pladser
Side
4
af
4