Stop forringelsen af
flypassagerers rettigheder
Flypassagerers rettigheder i dag
Som flypassagerer i Europa har vi i dag rettigheder, der
beskytter vores ret til kompensation, hvis der sker aflysninger
og forsinkelser. Disse rettigheder har i mange år beskyttet
rejsende mod at ende i et rejsemareridt, der koster dem dyrt.
Traditionen for forbrugerbeskyttelse af flypassagererne har
gjort, at flyselskaberne gør alt for at få rejsende sikkert og
behageligt frem til destinationen. Samtidig føler passagerne
sig godt beskyttet, hvis ulykken er ude.
Vi skal finde os i længere forsinkelser
og mindre kompensation
I dag er passagerer berettiget til kompensation, hvis flyet
er forsinket med mere end 3 timer. I det nuværende forslag
fra Ministerrådet, støttet af den danske regering, skal
flyet være forsinket med mere end 4 timer, før passagerer
er berettiget til kompensation. Hvis rejsen er over 3.500
kilometer, skal der hele 6 timers forsinkelse til.
Markante forringelser i sigte
Ministerrådet i EU vil fjerne og forringe flere af de rejsendes
rettigheder. Og den danske regering bakker i øjeblikket op
om forringelserne. Konkret vil Ministerrådet hæve grænsen
for, hvor lang tid et fly skal være forsinket, før vi har ret til
kompensation.
Det skal understreges, at der i dag er undtagelser for
reglerne om kompensation. I tilfælde af ekstraordinære
omstændigheder skal flyselskabet ikke betale kompen-
sation for forsinkelse.