Sendt via kontaktformular
Transportudvalget
Folketinget
Att. formand og udvalgssekretær
Flyhjælp ApS
Holmbladsgade 133
DK- 2300 København S
CVR-nr. 36 91 74 90
København, 21. august 2025
Anmodning om foretræde
Kære medlemmer af Transportudvalget
Flypassagerer i Danmark og resten af EU er i dag sikret rettigheder, der giver kompensation ved
aflysninger og forsinkelser. Disse regler har i mange år givet rejsende tryghed og sikret, at
flyselskaberne har haft et klart incitament til at få passagerer sikkert og rettidigt frem.
Nu er disse rettigheder truet. Ministerrådet i EU med den danske regering foreslår nu at hæve
grænsen for kompensation – fra de nuværende 3 timers forsinkelse til henholdsvis 4 og 6 timer.
Den danske regering støtter desværre forslaget og har en central rolle i de kommende EU-
forhandlinger.
Konsekvensen er tydelig: Ifølge en analyse vil 60% af de danske flypassagerer, der i dag kan få
kompensation, miste denne ret, hvis den danske regering og Rådets forslag vedtages. Det
svarer til, at mere end 100.000 danskere alene ud fra 2024-tal ville være blevet efterladt uden
kompensation for forsinkelser. Forbrugerrådet Tænk har tidligere udtalt, at danskerne ville miste
en
kvart milliard kroner
i kompensation, hvis vores rettigheder ifm. flyforsinkelse bliver forringet.
For Flyhjælp er det afgørende, at vi bevarer et højt niveau af forbrugerbeskyttelse på
luftfartsområdet. Vi anbefaler derfor:
•
At kompensationsgrænsen fortsat er 3 timer for alle flyvninger, uanset destination.
•
At kompensationsbeløbene reguleres i takt med inflationen, da værdien er faldet med
60% siden 2004.
•
At fristen for aflysninger og ombookinger udvides fra 2 til 8 uger, så passagerer ikke
tvinges til at købe meget dyre billetter i sidste øjeblik.
Vi anmoder derfor om foretræde for Transportudvalget for at redegøre for konsekvenserne af de
foreslåede ændringer og præsentere vores forslag til, hvordan danske og europæiske
flypassagerers rettigheder kan bevares og styrkes.
Venlig hilsen
Benedikte Bolvig Lund
CLO
1