Aktstykke nr.
299
Folketinget 2024-25
299
Transportministeriet.
København, den 19. august 2025.
a.
Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Bygningsstyrelsen køber ejen-
dommen beliggende på Olof Palmes Allé 18G-N, 8200 Aarhus N fra PFA Ejendomme A/S for 138,0
mio. kr. ekskl. handelsomkostninger samt gennemfører en genopretning for estimeret 0,7 mio. kr.
(2025-priser).
Udgifterne finansieres af Bygningsstyrelsen på § 28.72.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende kontor-
bygninger mv. via låntagning gennem den statslige likviditetsordning mod efterfølgende huslejeop-
krævning.
b.
Ejendommen har siden sin opførelse i 2018 været domicil for Fødevarestyrelsen (FVST) og Styrel-
sen for Patientklager (STPK). Ejendommen har efter en delopsigelse et tomgangsareal på 659 m
2
,
som den nuværende ejer ønsker at udbyde til leje på det private marked. En privat lejer vil medføre
udfordringer for de to styrelser i form af investeringer i fælles indgang, fællesarealer, brand mv.,
som vil medføre uhensigtsmæssige forhold angående sikkerhed og diskretion særligt for STPK. Byg-
ningsstyrelsen har derfor afsøgt muligheden for køb, som er endt i et bud på ejendommen. Såfremt
ejendommen ikke erhverves nu, bortfalder domicilmuligheden.
Ejendommen er opført med energimærke A2010. Ejendommens 6.271 m
2
har en moderne indretning
med høj fleksibilitet, hvilket gør ejendommen velegnet til aktivitetsbaseret indretning. Ejendommens
indretning og placering tæt på offentlig transport gør den velegnet som et "mini knudepunkt", da
ejendommen oprindeligt blev opført som flerbrugerhus og kan principielt opdeles i op til 11 mindre
lejemål. Der er tilknyttet 120 parkeringspladser til ejendommen.
FVST og STPK har ingen aktuelle flytteplaner og ser positivt på en overgang til statsligt ejerskab. In-
gen af brugerne har ønske om arealudvidelse på nuværende tidspunkt, så ejendommen erhverves
med tomgang på 659 m
2
, som Bygningsstyrelsen efterfølgende søger at finde en statslig lejer
til. Der er mange statslige institutioner placeret i Aarhus, og derfor vurderer Bygningsstyrelsen, at et
tomgangsareal af denne størrelse vil bidrage til at imødekomme fremtidige lokalebehov.
Totaløkonomi
DG001173
2025-1649