Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 284
Offentligt
3053890_0001.png
www.veterantog.dk
-
[email protected]
- Tlf. 2015 1553
(Jørn Knudsen)
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K.
Tildeling af midler til veteranbanernes infrastrukturarbejder
Faaborg den 14.
juli 2025
Tildeling af midler til veteranbanernes infrastrukturarbejder
Repræsentanter fra Danske Veterantogs Fællesrepræsentation (DVF) havde d. 22. oktober 2024 foretræde
for Transportudvalget. Formålet med mødet var at anmode om genoptagelse af støttemuligheder for
veteranbaner, der ikke benytter det offentlige jernbanenet. Veteranbaner med egen infrastruktur har
ansvaret for bl.a. sporvedligeholdelse, der er særdeles omkostningstungt.
De fremmødte repræsentanter fik det indtryk, at der blandt Transportudvalgets medlemmer var forståelse
for veteranbanernes vanskelige situation og anerkendelse af banernes kulturhistoriske og turistmæssige
værdi for de respektive områder.
Efter mødet har Transportudvalget den 24. oktober 2024 forespurgt transportministeren (spørgsmål 36)
med anmodning om at kommentere det modtagne materiale fra DVF. Udvalget forespurgte om hvorvidt
ministeren agter at genindføre en veterantogspulje, der tilgodeser veterantogsforeninger med egne baner.
Desuden blev ministeren anmodet om at redegøre for, hvor meget af den med Infrastrukturplan 2035
afsatte pulje, der endnu ikke er udmøntet. Iflg. Folketingets hjemmeside er forespørgslen til ministeren
endnu ikke besvaret.
I forbindelse med indgåelse af aftale om ny Storstrømsbro, Holstebromotorvej m.v. i marts 2013 blev der
afsat en pulje til kompensation af jernbanegodsoperatører for en del af udgiften til udrustning af
godstogslokomotiver med ETCS-udstyr i forbindelse med overgangen til nyt signalsystem på det statslige
jernbanenet. Iflg. ”Bekendtgørelse om tilskud til ETCS-udrustning af godslokomotiver” (Bek. nr. 636 af
31.05.2023) udløber ansøgningsfristen om tilskud d. 31. august 2025. Puljen er på 57,3 mio. kr.
Jernbanegodsoperatørernes interesse for at søge fra puljen har indtil nu været beskeden, hvorfor det må
forventes at størstedelen af puljen ved ansøgningsfristens udløb fortsat vil være uudnyttet.
Med henvisning til redegørelsen på mødet i oktober sidste år omkring veteranbanernes anstrengte
situation foreslår vi, at det overvejes at stille en del af de ikke anvendte midler fra puljen vedr. ETCS-
udrustning af godslokomotiver efter ansøgningsfristens udløb til rådighed for veteranbanernes
infrastrukturarbejder.
Det er vort håb, at Transportudvalget og transportministeren vil tage forslaget under overvejelse, således at
en vigtig del af transporthistorien og dermed vor fælles kulturarv sikres overlevelse.
Venlig hilsen
Jørn Knudsen
Bestyrelsesmedlem
Danske Veterantogs Fællesrepræsentation
www.veterantog.dk
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Henvendelse af 14/7-25 vedrørende tildeling af midler til veteranbaners infrastrukturarbejder, fra Danske Veterantog Fællesrepræsentation
3053890_0002.png
Om DVF
Danske Veterantogs fællesrepræsentation
Sammenslutningen Danske Veterantogs Fællesrepræsentation (DVF) er et frivilligt og forpligtende
fællesskab for en række foreninger som har tilladelse fra Trafikstyrelsen til drift af veterantog/veteranbane.
DVF repræsenterer alle veterantog der befarer det offentlige jernbanenet og alle veteranbanerne.
DVF’s primære formål
er at være talerør overfor myndigheder med henblik på at skabe en effektiv kontakt,
samt at hjælpe veterantogsforeningerne med at opfylde de krav, der stilles til udførelse af en forsvarlig
kørsel med veterantog. DVF har et godt og frugtbart samarbejde med Trafikstyrelsen, primært om regler
for jernbanesikkerhed ved veterantogsdrift.
DVF´s udfordringer
Nyt signalsystem ved kørsel på det åbne
jernbanenet. En rapport har afdækket at
veterantog teknisk set kan tilpasses til det
nye signalprogram, hvis der findes de
nødvendige økonomiske midler.
Vedligehold af infrastruktur på egne baner
Øgede offentlige, tekniske og administrative
krav
DVF´s muligheder
Betydende turistattraktioner
Historisk kulturformidling
Stort socialt arbejde.