Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 278
Offentligt
UDKAST
Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del - Bilag 278
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige love på transportministeriets område (Styr-
ket beredskab på transportområdet m.v.)
§1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024 som
ændret senest ved lov nr. 753 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1.
Efter kapitel 19 a indsættes:
»Kapitel
19 b
Fravigelse af lovens regler af hensyn til væsentlige forsvars- og bered-
skabsformål
§ 134 f.
Transportministeren kan inden for ministerens ressortområde ef-
ter forhandling med forsvarsministeren henholdsvis ministeren for sam-
fundssikkerhed og beredskab fastsætte regler, der fraviger denne lovs regler,
hvis forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab vurderer, at lovens regler vil skade et væsentligt nationalt for-
svarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål.«
§2
I lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024,
som ændret ved § 3 i lov nr. 499 af 20. maj 2025, § 7 i lov nr. 560 af 27. maj
2025 og § 2 i lov nr. 753 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 129 indsættes:
»Fravigelse
af lovens regler af hensyn til væsentlige forsvars- og bered-
skabsformål m.v.
§ 129 a.
Transportministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren
henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætte reg-
ler, der fraviger denne lovs regler, hvis forsvarsministeren henholdsvis mi-
nisteren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at lovens regler vil
skade et væsentligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt bered-
skabsformål.
Stk. 2.
Transportministeren kan efter forhandling med vedkommende
minister bemyndige en anden statslig myndighed til at udøve beføjelser, der
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
er tillagt transportministeren, Vejdirektoratet eller vejmyndigheden i denne
lov, hvis forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed
og beredskab vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til et væsentligt nati-
onalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål.«
§3
I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 17. september
2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 753 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 97 indsættes:
»
Fravigelse af lovens regler af hensyn til væsentlige forsvars- og bered-
skabsformål m.v.
§ 97 a.
Transportministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren
henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætte reg-
ler, der fraviger denne lovs regler, hvis forsvarsministeren henholdsvis mi-
nisteren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at lovens regler vil
skade et væsentligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt bered-
skabsformål.
Stk. 2.
Transportministeren kan efter forhandling med vedkommende mi-
nister bemyndige en anden statslig myndighed til at udøve beføjelser, der er
tillagt transportministeren eller kommunalbestyrelsen i denne lov, hvis for-
svarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og bered-
skab vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til et væsentligt nationalt for-
svarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål.«
§4
I havneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 116 af 24. januar 2024, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 6
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Transportministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren
henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætte regler
om, at transportministeren, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på mar-
kedsvilkår, mod fuldstændig erstatning kan give påbud til havne om at pri-
oritere specifikke havnearealer anvendt til et væsentligt nationalt forsvars-
formål eller et væsentligt civilt beredskabsformål, og i den forbindelse
2
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
blandt andet fastsætte nærmere regler for arealernes anvendelse, herunder
for afvigelse fra havnens ordensreglement, jf. § 15, stk. 1 og 2.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§5
I postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 8. februar 2024, foretages føl-
gende ændringer:
1.
I
§ 3,
indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:
»Stk.
5.
Virksomheder med tilladelse til postbefordring skal udføre den
nødvendige planlægning, som gør dem i stand til i en ekstraordinær situation
med kort varsel at udbringe fysisk post for myndigheder.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
2.
I
§ 8, stk. 1,
efter »fællesvej« indsættes », jf. dog stk. 2«
3.
I
§ 8,
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Ejendomme beliggende i landzone kan undlade at placere brev-
kassen ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej, hvis ejeren af
ejendommen ikke ejer jorden ved indkørslen fra offentlig vej eller privat
fællesvej. Brevkassen kan i disse tilfælde placeres tættest muligt på indkørs-
len fra offentlig vej eller privat fællesvej eller ved indgangen til ejendom-
mens parcel.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
4.
I §
14,
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk.
5.
Transportministeren kan uddele midler, f.eks. puljemidler, til at
understøtte varetagelsen af den i stk. 1, nr. 4, nævnte opgave.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
5.
§ 17,
affattes således:
»§ 17.
Transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage
udbringning af fysisk post under ekstraordinære omstændigheder, f.eks. ved
utilgængelighed af offentlige digitale løsninger.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om sikring af udbringning
af fysisk post under ekstraordinære omstændigheder, f.eks. ved utilgænge-
lighed af offentlige digitale løsninger, herunder om udpegning af en eller
flere virksomheder med posttilladelse til at varetage udbringningen.«
§6
3
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 19. maj 2025, foretages
følgende ændringer:
1.
Overskriften
før § 126 a affattes således:
»Definitioner«.
2.
I
§ 126 a
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Ved en ikke-samarbejdsvillig drone forstås en drone, der opereres
af en droneoperatør, som:
1) opererer dronen ulovligt eller har et ulovligt formål, og
2) ikke kan identificeres eller ikke følger anvisninger fra politiet, for-
svaret, andre offentlige myndigheder eller infrastrukturforvaltere i
forbindelse med neutralisering af en drone, jf. § 126 i.«
3.
Overskriften
før § 126 c affattes således:
»Ansvarsforsikring
og erstatningsansvar«.
4.
I
§ 126 c
indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om ansvarsfordeling og er-
statningsansvar som følge af neutralisering af ikke-samarbejdsvillige dro-
ner, jf. § 126 i, herunder regler om regreskrav.
Stk. 4.
Ikke-samarbejdsvillige droner neutraliseret efter § 126 i, og som er i
offentlige myndigheders eller infrastrukturforvalteres varetægt, overdrages
til politiet med henblik på efterforskning og retsforfølgelse af eventuelle
strafbare forhold.«
5.
Efter § 126 g indsættes:
»Anmeldelse
af flyveplaner for droneoperationer
§ 126 h.
Transportministeren kan fastsætte regler om anmeldelse af flyve-
planer og kontaktoplysninger for droneoperationer, herunder krav til flyve-
planen, tidspunkt for anmeldelse af en flyveplan og kontaktoplysninger for
en droneoperation. Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om
afmeldelse af flyveplaner og betingelser herfor.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for privatpersoner, der flyver med en
drone
, s
om opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
4
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj, og droner, der
vejer under 250 g, og som ikke er udstyret med en sensor.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om tilgængeliggørelse og
videregivelse af flyveplan og kontaktoplysninger, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at regler udstedt i med-
før af stk. 1, ikke finder anvendelse for forsvaret, politiet og andre offentlige
myndigheder, der som led i deres opgavevaretagelse opererer droner efter
§§ 126 f, 154 og 155, herunder fastsætte regler om betingelser for statsluft-
fart.
Stk. 5.
Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om, at certifice-
rede droner og droner, der opereres i luftrum tilknyttet en modelflyveklub,
kan undtages fra regler fastsat efter stk. 1 og 3.
Neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner
§ 126 i.
Transportministeren kan indgå aftale med visse offentlige myndig-
heder og infrastrukturforvaltere om, at de kan neutralisere ikke-samarbejds-
villige droner. Transportministeren kan fastsætte regler om vilkår for at fo-
restå neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner.
Stk. 2.
Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold og lov om radio-
frekvenser finder ikke anvendelse på aktiviteter omfattet af stk. 1, 1. pkt.,
og aktiviteter, der fastsættes regler om efter stk. 3.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om neutralisering af ikke-
samarbejdsvillige droner, herunder regler om i hvilke områder og med
hvilke metoder neutralisering af en ikke-samarbejdsvillig drone kan ske.
Transportministeren kan fastsætte regler om orientering af relevante aktører
i forbindelse med neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner ved brug
af elektromagnetiske modforanstaltninger, herunder om undtagelse fra kra-
vet.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte regler om indberetning af en of-
fentlig myndigheds eller infrastrukturforvalters forsøg på eller neutralise-
ring af en drone efter stk. 1, 1. pkt., og efter regler fastsat efter stk. 3. Trans-
portministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om orientering af
politiet.
§ 126 j.
Transportministeren kan fastsætte regler om krav til offentlige myn-
digheders og infrastrukturforvalteres forevisning af legitimation i forbin-
delse med neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner.«
§7
5
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2026
Stk. 2.
§ 134 f i færdselsloven, som affattet ved denne lovs § 1, § 129 a i
lov om offentlige veje, som affattes ved denne lovs § 2 og § 97 a i lov om
private fællesveje, som affattet ved denne lovs § 3 ophæves den 31. decem-
ber 2028.
§8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 6 kan ved kon-
gelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
6
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0007.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
Fravigelse af færdselslovens regler af hensyn til væsent-
lige forsvarsformål og civile beredskabsformål
Gældende ret
Transportministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Fravigelse af regler i lov om offentlige veje m.v. af hen-
syn til væsentlige forsvarsformål og civile beredskabs-
formål
Gældende ret
Transportministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Fravigelse af regler i lov om private fællesveje af hen-
syn til væsentlige forsvarsformål og civile beredskabs-
formål
Gældende ret
Transportministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Hjemmel til at inddrage ikke-statslige havne og havne-
arealer
Gældende ret
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.3.3.
2.4.
2.4.1.
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0008.png
UDKAST
2.4.2.
2.4.3.
2.5.
2.5.1.
2.5.2.
Transportministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Styrket beredskab på postområdet
Gældende ret
Transportministeriets overvejelser og den forslåede ord-
ning
Den foreslåede ordning
Postbetjening af ø-samfund
Gældende ret
Transportministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Brevkasser i landzonen
Gældende ret
Transportministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Definition af ikke-samarbejdsvillig drone i lov om luft-
fart
Gældende ret
Transportministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Krav om anmeldelse af flyveplan for droneoperationer
og kontaktoplysninger
Gældende ret
Transportministeriets overvejelser
8
2.5.3.
2.6.
2.6.1.
2.6.2.
2.6.3.
2.7.
2.7.1.
2.7.2.
2.7.3.
2.8.
2.8.1.
2.8.2.
2.8.3.
2.9.
2.9.1.
2.9.2.
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0009.png
UDKAST
2.9.3.
2.10.
Den foreslåede ordning
Neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner i lov om
luftfart
Gældende ret
2.10.1.
2.10.1.1. EU-retten og luftfartsloven
2.10.1.2. Retsplejeloven
2.10.1.3. Forsvarsloven
2.10.1.4. Straffeloven
2.10.1.5. Radioudstyrsloven og frekvensloven
2.10.2.
2.10.3.
2.11.
Transportministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Ansvarsforsikring og erstatningsansvar vedrørende dro-
ner ved neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner
Gældende ret
Transportministeriets overvejelser
Den foreslåede ordning
Konsekvenser for rigsfællesskabet
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
2.11.1.
2.11.2.
2.11.3.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0010.png
UDKAST
9.
10
11.
12.
Forholdet til EU-retten
Databeskyttelse
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Danmark står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i årtier.
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer i
Opdateret vurdering af trus-
len fra Rusland mod Rigsfællesskabet
fra februar 2025, at Rusland ser sig
selv i konflikt med Vesten og Forbereder sig på en krig mod NATO. Det
betyder dog ikke, at der er truffet beslutning om at starte en sådan krig, men
Rusland opruster og opbygger kapaciteten til at kunne træffe en sådan be-
slutning.
Det fremgår af EU-Kommissionens beredskabsstrategi af 26. marts 2025,
som har til formål at styrke Europas evne til at forebygge og reagere på nye
trusler, at Europa står over for en ny virkelighed præget af stigende risici og
dyb usikkerhed med stadig mere komplekse kriser og udfordringer. Det
fremgår i den forbindelse eksempelvis, at Europa skal være forberedt på
større, tværsektorielle hændelser og kriser, herunder en væbnet konflikt, der
påvirker en eller flere medlemsstater.
Fremtidens trusselsbillede rummer således ikke kun traditionelle militære
trusler, men også bredere sikkerhedspolitiske udfordringer.
Myndighedernes beredskab på tværs af det danske samfund har en central
rolle i at styrke samfundssikkerheden og støtte Forsvaret, politiet civile bor-
gere og andre civile myndigheder. I krisesituationer såsom COVID-19 pan-
demien arbejdede både de civile myndigheder for at beskytte den danske
civilbefolkning.
I lyset af den nuværende sikkerhedspolitiske situation og med de udfordrin-
ger fremtiden kan byde på, er der behov for at styrke de civile myndigheders
beredskab og sikre tilvejebringelsen af de nødvendige hjemler til at fravige
visse regler med henblik på hurtigt at kunne igangsætte nødvendige
10
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
foranstaltninger og driftsaktiviteter, der tjener væsentlige nationale forsvars-
formål eller væsentlige civile beredskabsformål.
Transportministeriet ønsker med dette lovforslag at udvise rettidig omhu og
på Transportministeriets område sikre, at der op til og under krisesituationer
kan træffes de nødvendige foranstaltninger og kan gennemføres tiltag af
hensyn til væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile bered-
skabsformål, og i nogle tilfælde hurtigere end under normale omstændighe-
der.
Lovforslaget fremsættes i erkendelse af, at den gældende lovgivning ikke i
tilstrækkeligt omfang tager højde for det trusselbillede Danmark står over
for i dag og i de kommende år. Blandt anden den teknologiske udvikling og
klimaforandringerne betyder, at truslerne stiger i kompleksitet og kan antage
stadig flere former.
Der kan eksempelvis med kort varsel opstå behov for hurtigt at kunne etab-
lere, ændre eller udvide transportministerens kompetencer med henblik på
at Transportministeriets civile myndigheder kan understøtte beskyttelsen af
den civile befolkning, og, hvis påkrævet, gøre brug af den nødvendige in-
frastruktur samt understøtte Forsvaret og allierede styrker i forbindelse med
menneskeskabte såvel som naturlige hændelser.
Lovforslagets anvendelsesområde dækker flere områder af transportsekto-
ren, herunder området for droner, havne, vejtransport og post og er ikke be-
grænset til traditionelle krigssituationer, hvor Danmark på dansk jord står
over et angreb fra en fremmed magt, men også situationer forud for en
egentlig krigssituation, hvor der kan være behov for at prioritere militære
transporter eller alvorlige beredskabshændelser som terrorangreb, cyber- og
hybride angreb, sabotage eller nedbrud af kritisk infrastruktur, spionage, af-
ledte effekter fra klimaforandringerne herunder naturkatastrofer, pandemier
m.m.
Endvidere har lovforslaget også et forebyggende øjemed, da det også om-
fatter foranstaltninger, hvor der i ekstraordinære tilfælde er en overvejende
sandsynlighed for, at manglende handling kan medføre væsentlige fysiske
og materielle skader på den civile befolkning.
Konkret vil forslaget skabe det nødvendige lovgrundlag for at transportmi-
nisteren vil kunne fastsætte nærmere regler med det formål at beskytte den
civile befolkning, understøtte effektiv militær mobilitet eller til at prioritere
11
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
kritisk infrastruktur på Transportministeriets område til militære formål og
civile beredskabsformål.
Det foreslås, at dele af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser ophæves
den 31. december 2028.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Fravigelse af færdselslovens regler af hensyn til væsentlige
forsvarsformål og civile beredskabsformål
2.1.1. Gældende ret
Færdselsloven indeholder de adfærdsmæssige regler, som gælder ved færd-
sel på lovens område. Det er blandt andet almindelige færdselsregler, som
for eksempel regler om vigepligt, placering på vej, lygteføring, hastigheds-
grænser samt standsning og parkering, regler om spiritus- og narkokørsel og
aldersgrænser for erhvervelse af kørekort.
Loven indeholder endvidere regler om erstatning og forsikring.
Derudover indeholder færdselsloven en række bemyndigelsesbestemmel-
ser, hvorefter der kan fastsættes regler om blandt andet udrykningskørsel,
køreuddannelsen, køretøjers tekniske indretning og udstyr, køretøjers vægt
og dimensioner samt anvendelse og kontrol med overholdelsen af forord-
ninger, direktiver, internationale aftaler, overenskomster eller liggende om
køre- og hviletid inden for vejtransport.
For visse af lovens bemyndigelsesbestemmelser gælder et forhandlingskrav,
hvorefter transportministeren efter forhandling med andre ministre kan fast-
sætte de nærmere regler på et område. I de fleste tilfælde skal forhandlingen
ske med justitsministeren, som for eksempel i lovens § 44, stk. 4, 2., pkt.,
hvorefter transportministeren efter forhandling med justitsministeren kan
fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig assistance, der efter
politiets skøn er påkrævet ved gennemførelse af kørsel på motorvej med
motordrevne køretøjer, der ikke kan og må fremføres med en hastighed af
mindst 50 km i timen, og § 118 c, stk. 9, hvorefter transportministeren efter
forhandling med justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behand-
lingen af sager om hastighedsovertrædelser konstateret ved automatisk tra-
fikkontrol (ATK), der er omfattet af reglerne om betinget objektivt ejeran-
svar, herunder regler om brug af digitale kommunikationsmidler.
Færdselsloven indeholder tillige en række bemyndigelsesbestemmelser,
hvor kompetencen til at udstede regler er tillagt justitsministeren, da det
12
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
område, som bemyndigelsesbestemmelserne giver adgang til at regulere ad-
ministrativt, hører under justitsministerens ressortområde. Det er for eksem-
pel tilfældet i § 55, stk. 4, hvorefter justitsministeren fastsætter regler om
udåndings-, spyt-, sved, blod- og urinprøver samt øjenbesigtigelse og regler
om politiets fratagelse af kørekortet for at afværge risikoen for spiritus- og
narkokørsel, og om politiets adgang til at betinge tilbagelevering af køre-
kortet af, at indehaveren afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader
sine øjne besigtige. Ligeledes fastsætter justitsministeren efter forhandling
med Advokatrådet takster for forsvareres vederlag i de sager om overtræ-
delse af færdselsloven, hvor der er mulighed for udenretslig afgørelse, jf. §
119 b, 2. pkt.
Færdselsloven indeholder endvidere regler om straf for overtrædelse af lo-
vens regler, førerretsfrakendelse og konfiskation af køretøjer.
Efter bekendtgørelse nr. 588 af 31. maj 2024 om udrykningskørsel m.v., der
er udstedt i medfør af færdselslovens § 7, stk. 1, er førere af udrykningskø-
retøjer, undtaget fra at følge en række af færdselslovens centrale regler, her-
under hastighedsgrænserne, hvis det er nødvendigt for formålet med udryk-
ningskørslen, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Det følger af færdselslovens § 39, at færdselsreglerne gælder for Forsvarets
og redningsberedskabets køretøjer i den udstrækning, de kan anvendes.
Hvor reglerne fraviges, skal der træffes foranstaltninger til at undgå fare el-
ler unødig ulempe for andre trafikanter.
Det fremgår endvidere af færdselslovens § 30, 2. pkt., at lovens §§ 28 og 29
om standsning og parkering ikke gælder for redningsberedskabets eller red-
ningskorps køretøjer, ligesom lovens § 55 a, stk. 1, om forbud mod brug af
håndholdt teleudstyr og andre kommunikationsapparater ikke gælder for
Forsvarets brug af fastmonteret og mandbåret teleudstyr, og for politiets,
redningsberedskabets, redningskorps' eller ambulanceføreres brug af hånd-
holdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater, hvis brugen
er nødvendig for operative indsatser eller taktisk og operativ uddannelses-
og øvelsesvirksomhed, jf. § 55 a, stk. 4 og 5, 1. pkt.
Færdselsloven indeholder ikke hjemmel til i videre udstrækning at fravige
lovens regler af hensyn til forsvarsformål eller civile beredskabsformål.
2.1.2. Transportministeriets overvejelser
13
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Færdselslovens regler tager generelt hensyn til, at politi, forsvar og red-
ningsberedskab skal kunne udføre deres opgaver, og at de i den forbindelse
ikke behøver at efterleve færdselslovens regler, hvis det er nødvendigt for
udførelsen af disse opgaver.
Muligheden for fravigelse af færdselslovens regler for politi, forsvar og red-
ningsberedskab er som udgangspunkt begrænset til akutsituationer og øvel-
ser af sådanne situationer. Endvidere indeholder loven ikke mulighed for, at
lovens regler kan fraviges i forhold til andre trafikanter, hvis forsvarsformål
eller civile beredskabsformål tilsiger det.
Det er Transportministeriets vurdering, at der kan opstå behov for at fravige
færdselslovens regler for ved aktuelle eller mulige kriser at kunne under-
støtte opgaver, der har til formål at beskytte den civile befolkning, under-
støtte effektiv militær mobilitet eller til at prioritere kritisk infrastruktur på
Transportministeriets område til militære formål og civile beredskabsfor-
mål.
Det vil for eksempel kunne være tilfældet, hvis der på grund af den sikker-
hedspolitiske situation opstår behov for at kunne fravige de almindelige reg-
ler for erhvervelse og udstedelse af kørekort. Tilsvarende vil de generelle
hastighedsgrænser kunne ændres, hvis den forsyningsmæssige situation
måtte nødvendiggøre det.
Vurderingen af, om der foreligger de ovennævnte væsentlige nationale for-
svarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål og dermed vurderin-
gen af rigets sikkerhedspolitiske, forsvarspolitiske og beredskabsmæssige
interesser, er udtryk for et sikkerhedsfagligt og -politisk skøn.
Derfor bør færdselslovens regler alene kunne fraviges, hvis forsvarsministe-
ren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer,
at færdselslovens regler vil skade et nationalt forsvarsformål eller et civilt
beredskabsformål.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i færdselsloven indsættes en ny bestemmelse som § 134
f, hvorefter transportministeren inden for ministerens ressortområde efter
forhandling med forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfunds-
sikkerhed og beredskab kan fastsætte regler, der fraviger denne lovs regler,
hvis forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og
14
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
beredskab vurderer, at reglerne vil skade et væsentligt nationalt forsvarsfor-
mål eller et væsentligt civilt beredskabsformål.
Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse, når forsvarsmini-
steren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurde-
rer, at der foreligger sådanne væsentlige nationale forsvarsformål eller civile
beredskabsformål, at anvendelse af færdselslovens regler vil skade disse for-
mål. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil derfor have et meget
snævert anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at transportministeren kan fast-
sætte regler i bekendtgørelsesform, der helt eller delvist fraviger regler i
færdselsloven.
Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for at fravige alle færdsels-
lovens regler inden for transportministerens ressortområde, herunder både
lovens materielle regler og lovens formelle kompetenceregler i forhold til
beslutninger om for eksempel vejenes udnyttelse og indretning.
Den foreslåede bestemmelse giver dog ikke transportministeren mulighed
for at fravige de af færdselslovens regler, hvor kompetencen er tildelt en
anden minister og dermed ligger uden for transportministerens ressortom-
råde.
Adgangen til at fravige færdselslovens regler vil endvidere være begrænset
af den til enhver tid gældende EU-retlige lovgivning, konventioner og andre
internationale aftaler.
Med henblik på at sikre parlamentarisk kontrol med udnyttelsen af de fore-
slåede bemyndigelsesbestemmelser, forudsættes det, at transportministeren
forud for udstedelsen af regler i medfør af den foreslåede bestemmelse ori-
enterer Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
og Transportudvalg. Det vil ikke være en forudsætning for anvendelsen af
kompetencen, at den eller de orienterede udvalg foretager en egentlig af-
stemning om den pågældende aktivitets gennemførelse. Formålet med ori-
enteringen er at sikre parlamentarisk kontrol, og udvalgene vil således have
mulighed for at stille spørgsmål til ministeren, ligesom udvalgene vil have
mulighed for at anmode ministeren om redegørelser m.v. i relation til fravi-
gelsen, som vil skulle gennemføres på baggrund af bekendtgørelsen. Udval-
gene vil for eksempel i den forbindelse kunne høre ministeren om begrun-
delsen for, hvorfor det vurderes nødvendigt at fravige færdselslovens regler.
15
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
2.2.
Fravigelse af regler i lov om offentlige veje m.v. af hensyn til
væsentlige forsvarsformål og civile beredskabsformål
2.2.1. Gældende ret
Lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024
(herefter vejloven) har i § 1 en formålsparagraf. Det følger af § 1, nr. 3, at
loven skal medvirke til at sikre mobiliteten på vejene til forsvarsformål og
civile beredskabsformål.
Tilføjelsen af forsvarsformål og civile beredskabsformål blev indsat i loven
ved lov nr. 753 af 20. juni 2025, som trådte i kraft den 1. juli 2025.
I forarbejderne, jf. lovforslag nr. 209 fremsat d. 23. april 2025 af transport-
ministeren, står der herom blandt andet, at hensynet til at sikre mobiliteten
på vejene til forsvarsformål og civile beredskabsformål vil skulle indgå ved
vejmyndighedernes administration efter vejloven. Hensynet til forsvarsfor-
mål og civile beredskabsformål vil for eksempel skulle varetages i forbin-
delse med statslige vejprojekter m.v.
Ved samme lovændring blev der også indsat en § 2 a i vejloven, hvor det
fremgår, at vejlovens kapitel 2 a ikke finder anvendelse på Vejdirektoratets
projekter eller dele af projekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål
eller alene tjener et civilt beredskabsformål, når forsvarsministeren hen-
holdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at anven-
delsen vil skade disse formål.
Vejlovens kapitel 2 a indeholder regler for miljøkonsekvensvurdering af
statslige vejanlæg, og er en implementering af VVM-direktiv.
Om baggrunden for § 2 a står der i forarbejderne, at det ikke kan udelukkes
særligt henset til den sikkerhedspolitiske situation
at der kan opstå et
behov for at etablere, ændre eller udvide statslige vej- og jernbaneanlæg til
varetagelse af nationale forsvarsformål eller civile beredskabsformål, og det
vurderes, at det kan blive nødvendigt, at dette skal ske hurtigt og uden ind-
dragelse af offentligheden, da formålet med sådanne projekter ellers vil
kunne forspildes.
I vejloven er en vejmyndighed defineret som den myndighed, som admini-
strerer en offentlig vej, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.
16
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Vejloven indeholder en række kompetencer tillagt vejmyndighederne, lige-
ledes indeholder loven en række bestemmelser, hvormed vejmyndigheden
skal give sin tilladelse før vejarealet kan benyttes. Nedenfor vil en række af
disse blive gennemgået, men der er ikke tale om en udtømmende beskrivelse
af vejlovens indhold.
Det følger af vejlovens § 9, stk. 1, at to eller flere vejmyndigheder kan indgå
aftale om fælles trafikstyring, herunder styring af signaler, omkørselsruter
og trafikalt beredskab, på hele eller dele af vejmyndighedernes vejnet.
Af vejlovens § 12, stk. 2, fremgår det, at transportministeren kan træffe be-
stemmelse om etablering af mindre anlæg og sideudvidelser til eksisterende
statsveje, når dette kan gennemføres uden yderligere arealerhvervelse, og
om optagelse, nedklassificering og nedlæggelse af statsveje med henblik på
optimering og tilpasning af statsvejnettet.
Det følger af vejlovens § 73, stk. 1, at der skal søges om vejmyndighedens
tilladelse, inden der foretages forandringer, herunder opgravning m.v., på en
offentlig vejs areal. Uopsættelige reparationsarbejder på ledninger kan dog
udføres uden tilladelse, når der snarest herefter sker anmeldelse til vejmyn-
digheden.
Det følger af vejlovens § 80, stk. 1, at det offentlige vejareal med vejmyn-
dighedens tilladelse kan anvendes til 1) varig eller midlertidig anbringelse
af affald, containere, materiel, materialer, løsøregenstande, skure, skur-
vogne, boder, automater, skilte, reklamer, hegn el.lign., 2) anbringelse af
køretøjer med henblik på salg eller udlejning, jf. dog §§ 80 a og 80 b, eller
3) anbringelse af køretøjer i forbindelse med reparation, påfyldning af driv-
midler, rengøring el.lign., når dette sker som led i erhvervsmæssig virksom-
hed.
2.2.2. Transportministeriets overvejelser
I den nuværende sikkerhedspolitiske situation og med de udfordringer frem-
tiden kan byde på, er der behov for at styrke de militære og civile myndig-
heders beredskab og sikre, at der findes de nødvendige hjemler til at fravige
visse regler, der står i vejen for hurtigt at igangsætte nødvendige foranstalt-
ninger og driftsaktiviteter, der tjener væsentlige nationale forsvarsformål el-
ler væsentlige civile beredskabsformål.
Det er Transportministeriets vurdering, at der kan opstå behov for at fravige
vejlovens regler for ved aktuelle eller mulige kriser at kunne understøtte
17
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
opgaver, der har til formål at beskytte den civile befolkning, understøtte ef-
fektiv militær mobilitet eller til at prioritere kritisk infrastruktur til militære
formål og civile beredskabsformål.
Ligeledes vurderer Transportministeriet, at der også kan opstå situationer,
hvor det vil være nødvendigt, at en beføjelse tillagt transportministeren, Vej-
direktoratet eller vejmyndigheden, kan bemyndiges til en anden statslig
myndighed for at igangsætte nødvendige foranstaltninger og driftsaktivite-
ter, der tjener både væsentlige nationale forsvarsformål og væsentlige civile
beredskabsformål.
Forslaget skal være med til at sikre, at man på en hurtig måde kan fravige
lovens regler i det omfang, at det måtte være nødvendigt.
Vurderingen af, om der foreligger de ovennævnte væsentlige nationale for-
svarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål og dermed vurderin-
gen af rigets sikkerhedspolitiske, forsvarspolitiske og beredskabsmæssige
interesser, er udtryk for et sikkerhedsfagligt og -politisk skøn.
Derfor skal vejlovens regler alene kunne fraviges, hvis forsvarsministeren
henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab efter forhand-
ling med transportministeren vurderer, at vejlovens regler vil skade et nati-
onalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en hjemmel i vejloven, hvor transportministe-
ren efter forhandling med forsvarsministeren henholdsvis ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler, der fraviger vejlovens
regler, hvis forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikker-
hed og beredskab vurderer, at reglerne vil skade et væsentligt nationalt for-
svarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål.
Ligeledes foreslås det, at transportministeren efter forhandling med ved-
kommende minister kan bemyndige en anden statslig myndighed til at ud-
øve beføjelser, der er tillagt transportministeren, Vejdirektoratet eller
vejmyndigheden i vejloven, hvis forsvarsministeren henholdsvis ministeren
for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at det er nødvendigt af hen-
syn til et væsentligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt bered-
skabsformål.
18
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse, når forsvarsmini-
steren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurde-
rer, at der foreligger sådanne væsentlige nationale forsvarsformål eller civile
beredskabsformål, at anvendelse af vejlovens regler vil skade disse formål.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil derfor have et meget snævert
anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at transportministeren kan fast-
sætte regler i bekendtgørelsesform, der helt eller delvist fraviger regler i vej-
loven. Ligeledes kan transportministeren efter forhandling med vedkom-
mende minister bemyndige kompetencer til en anden statslig myndighed.
Med henblik på at sikre parlamentarisk kontrol med udnyttelsen af de fore-
slåede bemyndigelsesbestemmelser, forudsættes det, at transportministeren
forud for udstedelsen af regler i medfør af den foreslåede bestemmelse ori-
enterer Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
og Transportudvalg. Det vil ikke være en forudsætning for anvendelsen af
kompetencen, at den eller de orienterede udvalg foretager en egentlig af-
stemning om den pågældende aktivitets gennemførelse. Formålet med ori-
enteringen er at sikre parlamentarisk kontrol, og udvalgene vil således have
mulighed for at stille spørgsmål til ministeren, ligesom udvalgene vil have
mulighed for at anmode ministeren om redegørelser m.v. i relation til fravi-
gelsen, som vil skulle gennemføres på baggrund af bekendtgørelsen. Udval-
gene vil for eksempel i den forbindelse kunne høre ministeren om begrun-
delsen for, hvorfor det vurderes nødvendigt at fravige vejlovens regler.
2.3.
Fravigelse af regler i lov om private fællesveje af hensyn til
væsentlige forsvarsformål og civile beredskabsformål
2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1050 af 17. september 2024 (herefter privatvejsloven), at de offentlige
hensyn varetages af kommunalbestyrelsen, der er forvaltningsmyndighed
(vejmyndighed) for private fællesveje og private fællesstier.
Privatvejsloven finder anvendelse på private fællesveje, udlagte private fæl-
lesveje i det omfang det fremgår af lovens regler, og private veje i det om-
fang, at det fremgår af lovens §§ 6-9.
En privat fællesvej er defineret som en vej, gade, bro eller plads, der ikke er
en offentlig vej og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end
19
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har
samme ejer.
Loven er delt op i regler for private fællesveje på landet i lovens afsnit II og
private fællesveje i byer og bymæssige områder i lovens afsnit III.
I forhold til private fællesveje på landet er administrationen i høj grad et
privatretligt anliggende, og det er derfor også begrænset, hvilke beføjelser
kommunalbestyrelsen har. Dog kræver det kommunalbestyrelsens godken-
delse at nedlægge en privat fællesvej på landet, jf. § 12. Ligeledes kan kom-
munalbestyrelsen tage stilling til spørgsmål om vejens vedligeholdelses-
stand, jf. § 14, og i den forbindelse også pålægge de vedligeholdelsesfor-
pligtede grundejere konkrete vedligeholdelsesarbejder i forhold til deres
brug af vejen, jf. § 16. Herudover kan vejmyndigheden bestemme, at en pri-
vat fællesvej skal ryddes for sne, at der skal træffes foranstaltninger mod
glat føre på vejen og at vejen skal renholdes, jf. § 23. Kommunalbestyrelsen
kan om nødvendigt bestemme, at kommunen helt eller delvis sørger for at
udføre de pligter om vintervedligehold og renholdelse, der er pålagt grund-
ejere, for grundejernes regning, jf. § 24. Endelig er der hjemmel til, at kom-
munalbestyrelsen under nærmere omstændigheder kan tillade placering af
kabler og tilbehør i et areal, der er taget i brug for en privat fællesvej eller
privat fællessti, jf. § 24 a.
For private fællesveje i byer og bymæssige områder er kommunalbestyrel-
sen tillagt langt flere kompetencer. Nedenfor vil en række af disse blive gen-
nemgået, men der er ikke tale om en udtømmende beskrivelse af privatvejs-
lovens indhold.
Hvis en vejberettiget gør gældende, at en privat fællesvej ikke er i god og
forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, skal kommunalbesty-
relsen tage stilling til spørgsmålet. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid
tage stilling til spørgsmålet af egen drift. Det følger af § 45.
Kommunalbestyrelsen kan påbyde de vedligeholdelsesforpligtede at vedli-
geholde den del af vejen, der ligger nærmest ved den pågældendes ejendom,
og bestemme, hvornår arbejdet skal være afsluttet, jf. § 47.
Det følger af § 57, stk. 1, at grundejerne ikke må foretage ændringer ved en
privat fællesvejs indretning eller anlæg, afspærre vejen eller etablere eller
ændre foranstaltninger med henblik på regulering af færdslen, jf. færdsels-
lovens §§ 92, 92 a og 100, uden kommunalbestyrelsens og politiets
20
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
godkendelse. Politiets godkendelse indhentes af kommunalbestyrelsen. Af
stk. 2 fremgår det, at kommunalbestyrelsen med politiets samtykke kan be-
stemme, at der på en privat fællesvej skal foretages ændringer og foranstalt-
ninger som nævnt i stk. 1. Kommunen afholder udgifterne hertil.
Af § 59, stk. 1, fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at pri-
vate fællesveje skal holdes belyst, når dette er nødvendigt af hensyn til
færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene offentlige hensyn.
Det følger af § 61, stk. 2, at når det er nødvendigt af hensyn til vejens istand-
sættelse eller til færdslen, kan kommunalbestyrelsen kræve træer og anden
beplantning på, i eller over en privat fællesvej fjernet, nedskåret, opstammet
eller studset.
Det følger af § 66, stk. 1, at på arealer, der er privat fællesvej, kræver det
kommunalbestyrelsens godkendelse 1) varigt eller midlertidigt at anbringe
affald, materiel, materialer, løsøregenstande, ikkeindregistrerede køretøjer,
skure, skurvogne, containere, boder, automater, skilte, hegn el.lign.,
2) at anbringe køretøjer med henblik på salg eller udlejning og 3) som led i
erhvervsvirksomhed at anbringe køretøjer i forbindelse med reparation, på-
fyldning af drivmidler, rengøring el.lign.
Det følger af § 67, stk. 1, at vejlovens § 73 tilsvarende finder anvendelse
ved byggeri, udgravning og opfyldning på og ved private fællesveje.
2.3.2. Transportministeriets overvejelser
I den nuværende sikkerhedspolitiske situation og med de udfordringer frem-
tiden kan byde på, er der behov for at styrke de civile myndigheders bered-
skab og sikre, at der findes de nødvendige hjemler til at fravige visse regler,
der står i vejen for hurtigt at igangsætte nødvendige foranstaltninger og
driftsaktiviteter, der tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller væsent-
lige civile beredskabsformål.
Det er Transportministeriets vurdering, at der kan opstå behov for at fravige
privatvejslovens regler for ved aktuelle eller mulige kriser at kunne under-
støtte opgaver, der har til formål at beskytte den civile befolkning, under-
støtte effektiv militær mobilitet eller til at prioritere kritisk infrastruktur til
militære formål og civile beredskabsformål. Ligeledes vurderer Transport-
ministeriet, at der også kan opstå situationer, hvor det vil være nødvendigt,
at en beføjelse tillagt transportministeren eller vejmyndigheden, kan bemyn-
diges til en anden statslig myndighed for at igangsætte nødvendige
21
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
foranstaltninger og driftsaktiviteter, der tjener væsentlige nationale forsvars-
formål eller væsentlige civile beredskabsformål.
Forslaget skal være med til at sikre, at man på en hurtig måde kan fravige
lovens regler i det omfang, at det måtte være nødvendigt.
Vurderingen af, om der foreligger de ovennævnte væsentlige nationale for-
svarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål og dermed vurderin-
gen af rigets sikkerhedspolitiske, forsvarspolitiske og beredskabsmæssige
interesser, er udtryk for et sikkerhedsfagligt og -politisk skøn.
Derfor skal privatvejslovens regler alene kunne fraviges, hvis forsvarsmini-
steren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab efter
forhandling med transportministeren vurderer, at privatvejslovens regler vil
skade et nationalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en hjemmel i privatvejsloven, hvor transport-
ministeren efter forhandling med forsvarsministeren henholdsvis ministeren
for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler, der fraviger pri-
vatvejslovens regler, hvis forsvarsministeren henholdsvis ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at reglerne vil skade et væsent-
ligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål.
Ligeledes foreslås det, at transportministeren efter forhandling med ved-
kommende minister kan bemyndige en anden statslig myndighed til at ud-
øve beføjelser, der er tillagt transportministeren, Vejdirektoratet eller kom-
munalbestyrelsen i privatvejsloven, hvis forsvarsministeren henholdsvis mi-
nisteren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at det er nødvendigt
af hensyn til et væsentligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt
beredskabsformål.
Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse, når forsvarsmini-
steren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurde-
rer, at der foreligger sådanne væsentlige nationale forsvarsformål eller civile
beredskabsformål, at anvendelse af privatvejslovens regler vil skade disse
formål. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil derfor have et meget
snævert anvendelsesområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at transportministeren kan fast-
sætte regler i bekendtgørelsesform, der helt eller delvist fraviger regler i
22
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
privatvejsloven. Ligeledes kan transportministeren efter forhandling med
vedkommende minister bemyndige kompetencer til en anden statslig myn-
dighed.
Med henblik på at sikre parlamentarisk kontrol med udnyttelsen af de fore-
slåede bemyndigelsesbestemmelser, forudsættes det, at transportministeren
forud for udstedelsen af regler i medfør af den foreslåede bestemmelse ori-
enterer Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
og Transportudvalg. Det vil ikke være en forudsætning for anvendelsen af
kompetencen, at den eller de orienterede udvalg foretager en egentlig af-
stemning om den pågældende aktivitets gennemførelse. Formålet med ori-
enteringen er at sikre parlamentarisk kontrol, og udvalgene vil således have
mulighed for at stille spørgsmål til ministeren, ligesom udvalgene vil have
mulighed for at anmode ministeren om redegørelser m.v. i relation til fravi-
gelsen, som vil skulle gennemføres på baggrund af bekendtgørelsen. Udval-
gene vil for eksempel i den forbindelse kunne høre ministeren om begrun-
delsen for, hvorfor det vurderes nødvendigt at fravige privatvejslovens reg-
ler.
2.4.
Hjemmel til at inddrage ikke-statslige havne havnearealer
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af lov om havne § 1, stk. 1, at loven, med visse undtagelser,
gælder for havne, der anvendes til erhvervsmæssig ekspedition af gods, kø-
retøjer, personer og landinger af fisk (herefter havne).
Det fremgår videre af havnelovens § 5, at havne har modtagepligt for skibe,
i det omfang pladsforholdene og sikringshensyn tillader det, medmindre an-
det er bestemt af transportministeren i tilladelser meddelt i henhold til tidli-
gere lovgivning.
Erhvervshavne kan i medfør af havnelovens § 6, stk. 1 være organiseret som
enten statshavne, kommunale havne, kommunale selvstyrehavne, helt eller
delvist kommunalt ejede aktieselskabshavne eller privatretligt organiserede
havne. Det bemærkes i den forbindelse, at der i dag er ca. 120 erhvervshavne
og færgelejer i Danmark, der er omfattet af denne lov, hvorunder to havne
(Bøjden og Fynshav), er organiseret som statshavne, mens de øvrige danske
havne enten er organiseret som kommunale havne, kommunale selvstyre-
havne, helt eller delvist kommunalt ejede aktieselskabshavne eller privatret-
ligt organiserede havne.
23
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Det følger endvidere af havnelovens § 6, stk. 2, som blev indført ved lov nr.
285 af 22. marts 2012, at havnearealer skal prioriteres anvendt til erhvervs-
mæssige aktiviteter, der understøtter søtransport, eller til andre aktiviteter,
der forudsætter havnenær beliggenhed, inden for rammerne af den valgte
organisationsform. Såfremt arealerne ikke kan udlejes til disse aktiviteter,
kan havnen udleje arealerne til andre formål.
Det fremgår blandt andet af forarbejderne til § 6, stk. 2, at en havns ledelse
skal prioritere havnearealer anvendt til erhvervsmæssige aktiviteter, der un-
derstøtter søtransport af gods, fisk, passagerer m.v. eller andre aktiviteter,
der forudsætter havnenær beliggenhed. Det forudsættes således, at havne-
arealerne prioriteres anvendt til erhvervsmæssige formål med relation til
havnedrift. I prioriteringen bør havnen så vidt muligt finde lejere, der på
markedsvilkår kan anvende havnearealerne til de beskrevne formål, eller
selv anvende arealerne til de driftsområder, som den enkelte havn er bemyn-
diget til at varetage i henhold til havnens valg af organisationsform.
Havneloven indeholder imidlertid ikke hjemmel til at fravige lovens regler,
hvorved staten af hensyn til forsvarsformål eller civile beredskabsformål
kan disponere over ikke-statslige havne og dertilhørende havnearealer eller
prioritere visse skibe.
2.4.2. Transportministeriets overvejelser
I den nuværende sikkerhedspolitiske situation og med de udfordringer frem-
tiden kan byde på, er der behov for at styrke de civile myndigheders bered-
skab og sikre, at der findes de nødvendige hjemler til at fravige visse regler,
der står i vejen for hurtigt at igangsætte nødvendige foranstaltninger og
driftsaktiviteter, der tjener væsentlige nationale forsvarsformål eller væsent-
lige civile beredskabsformål.
Det er Transportministeriets vurdering, at der kan opstå behov for at staten
kan disponere over ikke-statslige havne og dertilhørende havnearealer i si-
tuationer, hvor det er nødvendigt at sikre, at danske erhvervshavne op til og
under krisesituationer kan tages i brug med det formål at beskytte den civile
befolkning, understøtte effektiv militær mobilitet eller til at prioritere kritisk
infrastruktur til militære formål eller civile beredskabsformål og igangsætte
nødvendige foranstaltninger og driftsaktiviteter, der tjener disse formål.
Dette kan eksempelvis omfatte situationer, hvor der i fredstid identificeres
et akut behov for at understøtte allierede eller styrke det danske forsvar, hvor
en militær tilstedeværelse på danske havne er proportional i forbindelse med
afværgelse af en militær trussel eller forberedelse på militært forsvar af
24
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
danske interesser eller ved alvorlige menneskeskabte såvel som naturlige
beredskabshændelser, hvor det er nødvendigt at gøre brug af den nødven-
dige infrastruktur for at træffe foranstaltninger, der skal beskytte den civile
befolkning eller prioritere kritisk infrastruktur til militære formål og civile
beredskabsformål.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget gives transportministeren hjemmel til efter forhandling med
forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og bered-
skab at fastsætte regler om, at transportministeren, hvis der ikke kan opnås
en aftale herom på markedsvilkår, mod fuldstændig erstatning kan give på-
bud til havne om at prioritere specifikke havnearealer anvendt til et væsent-
ligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål, og i
den forbindelse blandt andet fastsætte nærmere regler for arealernes anven-
delse, herunder for afvigelse fra havnens ordensreglement, jf. § 15, stk. 1 og
2.. Transportministeren får således mulighed for at disponere over konkrete
havnearealer.
Transportministeren, udpeger efter forhandling med forsvarsministeren
henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab de konkrete
havne, hvorefter den konkrete disponering over konkrete havne eller havne-
arealer varetages af transportministeren eller den, transportministeren be-
myndiger dertil. Forslaget skal i den forbindelse gøre det muligt for trans-
portministeren at bemyndige en anden statslig myndighed til at udøve befø-
jelser, som ellers er tillagt transportministeren.
Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en militær- eller
beredskabssituation, hvor anvendelsen af reglerne er proportionale med den
aktuelle situation. Endvidere er det ikke forudsat, at en trussel retter sig di-
rekte mod Danmark, da hjemlen også vil omfatte tilfælde, hvor truslen retter
sig mod allierede lande eller mod danske udenrigspolitiske interesser.
De regler, der fastsættes i medfør af hjemlen skal angive præcis, hvilke hav-
nearealer (herunder arealer på søområdet), som transportministeren ønsker
at disponere over, og beskrive den påtænkte anvendelse af arealerne og evt.
fastsatte regler for anvendelsen. Situationen kan dog forudsætte, at havne-
myndigheden kun orienteres overfladisk om den påtænkte anvendelse og
evt. fastsatte regler for overtagelsen. Det kan således være nødvendigt at
ændre ordensbestemmelserne for arealernes anvendelse, herunder for at fra-
tage havnemyndigheden kompetence til at påse ordensbestemmelsernes og
andre reglers overholdelse.
25
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Det er blandt andet hensigten, at der fastsættes regler om, at der mod fuld-
stændig erstatning kan meddeles påbud til havne om at prioritere specifikke
havnearealer til et væsentligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt ci-
vilt beredskabsformål, og i den forbindelse fastsættes blandt andet nærmere
regler for arealernes anvendelse, herunder for afvigelse fra havnens ordens-
reglement, jf. § 15, stk. 1 og 2. I tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed
om erstatning mellem transportministeren og den eller de berørte virksom-
heder (herunder havnen), behandles sager herom efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bestemmelse skal sikre mulig-
hed for, at private aktørers prioritet i udførslen af havneaktiviteter kan fra-
viges for så vidt angår varetagelsen af væsentlige nationale forsvarsformål.
Forsvaret vil have mulighed for at udøve værtsnationsstøtte, således at alli-
ancepartnere kan understøttes under ophold i Danmark.
Med henblik på at sikre parlamentarisk kontrol med udnyttelsen af de fore-
slåede bemyndigelsesbestemmelser, forudsættes det, at transportministeren
forud for udstedelsen af regler i medfør af den foreslåede bestemmelse ori-
enterer Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
og Transportudvalg. Det vil ikke være en forudsætning for anvendelsen af
kompetencen, at den eller de orienterede udvalg foretager en egentlig af-
stemning om den pågældende aktivitets gennemførelse. Formålet med ori-
enteringen er at sikre parlamentarisk kontrol, og udvalgene vil således have
mulighed for at stille spørgsmål til ministeren, ligesom udvalgene vil have
mulighed for at anmode ministeren om redegørelser m.v. i relation til fravi-
gelsen, som vil skulle gennemføres på baggrund af bekendtgørelsen. Udval-
gene vil for eksempel i den forbindelse kunne høre ministeren om begrun-
delsen for, hvorfor det vurderes nødvendigt at fravige havnelovens regler.
Den foreslåede hjemmel har karakter af en nødregulering, idet det er den
generelle vurdering, at havnene har en interesse i at have så meget havneak-
tivitet som muligt på deres arealer, og hjemlen er således rettet mod tilfælde,
hvor havnene mod forventning ikke prioriterer den fornødne plads.
2.5.
Styrket beredskab på postområdet
2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 14, stk. 3 og stk. 4, i postloven, at transportministeren kan
udpege en eller flere virksomheder til at varetage en eller flere af de i stk. 1.
26
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
nævnte opgaver. Det fremgår endvidere af § 23, stk. 2, at transportministe-
ren fører tilsyn med udviklingen på postmarkedet, herunder at markedet sik-
rer indsamling og omdeling af breve og pakker til ensartede priser for stan-
dardprodukter. Som følge heraf kan transportministeren i tilfælde af mar-
kedssvigt via bemyndigelserne i § 14, stk. 3 og stk. 4, gribe ind ved at ud-
pege en virksomhed til mod kompensation at varetage en bestemt posttjene-
ste.
Der er ikke i postloven i dag hjemmel til at udpege en eller flere virksom-
heder i beredskabsøjemed til at varetage fysisk postlevering i ekstraordinære
tilfælde for eksempel ved utilgængelighed af offentlige digitale løsninger
såsom Digital Post, MitID eller NemLog-in.
Det følger af postlovens § 3, at virksomheder, der udøver erhvervsmæssig
postbefordring, skal have tilladelse hertil af transportministeren. Der kan gi-
ves tilladelse til enten lokal eller landsdækkende postbefordring. Det følger
af § 3, stk. 4, at virksomheder med tilladelse til landsdækkende postbefor-
dring skal udbyde et standardprodukt til ensartede priser til hele landet inden
for de tjenester, som de udbyder. Postloven indeholder ikke en bestemmelse
om, at postvirksomheder skal udføre den nødvendige planlægning, som gør
dem i stand til at udbringe en større mængde fysiske forsendelser fra myn-
digheder med kort varsel.
2.5.2. Transportministeriets overvejelser
Danmark er blandt de mest digitaliserede samfund i verden. Et stærkt digi-
taliseret samfund som Danmark er derfor også afhængigt af digitale offent-
lige løsninger som kommunikationsform mellem myndighederne og bor-
gere og mellem myndigheder og virksomheder. Digitaliseringsstyrelsens
opgørelse pr. fjerde kvartal 2024 viser, at 4.785.673 borgere med bopæl i
Danmark svarende til knap 95 pct. af alle personer over 15 år er tilmeldt
digital post. Dermed er samfundet også sårbart, hvis en eller flere af disse
offentlige digitale løsninger i en periode ikke kan tilgås.
Som følge af den nuværende sikkerheds situation i Danmark, hvor det for
eksempel fremgår af Center for Cybersikkerheds (i dag Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed) trusselsvurdering fra 2024, at niveauet for cyberkriminali-
tet er MEGET HØJT, og at truslen for cyberaktivisme er HØJ, er det Trans-
portministeriets og Digitaliseringsministeriets vurdering, at det er hensigts-
mæssigt at sikre en alternativ kommunikationsvej for kommunikation fra
myndigheder.
27
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Transportministeriet ser i lyset af den nuværende sikkerhedssituation behov
for at skabe hjemmel til, at transportministeren i ekstraordinære situationer
for eksempel i en periode med utilgængelighed af offentlige digitale løsnin-
ger kan udpege en postvirksomhed eller flere postvirksomheder til mod
kompensation at udbringe fysisk post fra myndigheder. Formålet vil være at
sikre, at myndigheder kan få vigtig information ud til borgere og virksom-
heder i en krisesituation om eksempelvis
men ikke afgrænset til - bered-
skabs-, miljø- og sundhedsforhold.
Myndigheder kan i dag indgå aftaler med postvirksomheder om eksempel-
vis udbringning af fysisk post til ikke-digitale borgere, men det er Trans-
portministeriets vurdering, at der i en ekstraordinær situation kan være be-
hov for at stille særlige krav til virksomhederne, som der bør kompenseres
for. Dette kan for eksempel være i tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilgå
post via offentlige digitale løsninger for eksempel, hvis Digital Post, MitID
eller NemLog-in er ude af drift i en kortere eller længere periode.
Transportministeriet vurderer, at der er behov for, at alle virksomheder med
tilladelse til postbefordring foretager den nødvendige planlægning, som gør,
at de i praksis vil kunne udbringe en større mængde fysiske forsendelser fra
myndigheder på kort sigt. Dette indebærer, at virksomhederne gør sig over-
vejelser om, hvordan de organisatorisk og i driften kan håndtere en større
mængde forsendelser med kort varsel. Det kunne være
men er ikke af-
grænset til
hvordan man sikrer tilstrækkeligt personale til omdeling af for-
sendelserne eller hvordan forsendelserne kan sorteres.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i postloven indføres en hjemmel, hvorefter transportmi-
nisteren, på anmodning fra relevant myndighed eller flere relevante myn-
digheder, får mulighed for at udpege en eller flere virksomheder med post-
tilladelse til at udbringe fysisk post fra myndigheder, som normalt vil være
tilgået borgere og virksomheder via offentlige digitale løsninger mod kom-
pensation inden for deres dækningsområde. Der lægges op til at udpege en
virksomhed frem for eksempelvis udbud, da det sikrer, at det er muligt at få
posten ud med kort varsel. Ved udpegningen vil der som udgangspunkt blive
indgået frivillig aftale med virksomheden, men i sidste ende vil postvirk-
somheden være forpligtet til at udbringe posten (mod kompensation), så-
fremt transportministeren udpeger dem.
Hjemlen forventes i overvejende grad aktiveret eksempelvis i tilfælde, hvor
det ikke er muligt at tilgå post via offentlige digitale løsninger for eksempel,
28
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
hvis Digital Post, MitID eller NemLog-in er ude af drift i en kortere eller
længere periode. Med den foreslåede hjemmel lægges der endvidere op til
at stille krav om, at postvirksomheder med posttilladelse skal udføre den
nødvendige planlægning, som gør dem i stand til at udbringe fysisk post fra
myndigheder med kort varsel.
Den foreslåede ordning vil medføre, at transportministeren i en ekstraordi-
nær situation for eksempel ved utilgængelighed af offentlige tilgængelige
digitale tjenester kan udpege en eller flere postvirksomheder til at udbringe
fysisk post indenfor deres dækningsområde for myndigheder mod kompen-
sation. Dette afhænger af myndighedens vurdering af samt karakteren af den
information, som skal ud til borgere eller virksomheder.
Ordningen vil eksempelvis indebære, at der kan stilles krav om, at postvirk-
somheder skal prioritere post fra myndigheder over andre typer af forsen-
delser, samt at de skal uddele forsendelserne med en bestemt frekvens, for
eksempel fra dag til dag. Der lægges med ordningen op til, at den afsendende
myndighed som udgangspunkt betaler kompensationen. Der vil skulle ind-
gås en nærmere aftale om betingelser for kompensationen, dog således, at
kompensationen ikke overstiger de direkte omkostninger forbundet hermed
samt en rimelig avance.
Der lægges med ordningen også op til, at virksomhederne efter anmodning
fra Trafikstyrelsen skal kunne fremvise en plan for, hvordan de vil håndtere
omdeling af fysiske forsendelser under ekstraordinære omstændigheder.
Ved gentagende overtrædelser har Trafikstyrelsen jf. postlovens § 5, stk. 1,
nr. 1, mulighed for at tilbagekalde virksomhedens posttilladelse.
Det foreslås endvidere, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om udbringning af fysisk post under ekstraordinære om-
stændigheder som for eksempel utilgængelighed af offentlige digitale løs-
ninger, herunder om udpegning af en eller flere virksomheder med posttil-
ladelse til at varetage udbringningen.
2.6.
Postbetjening af ø-samfund
2.6.1. Gældende ret
Det følger af postlovens § 3, stk. 4, at der kan meddeles tilladelse til lokal
eller landsdækkende postbefordring. Ifølge bemærkningerne jf. Folketings-
tidende 2023-24 tillæg A, L22 som fremsat side 9 skal postvirksomheder
med en landsdækkende posttilladelse udbyde et standardprodukt til ensar-
tede priser til hele landet, inden for de tjenester, de udbyder. Med
29
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
landsdækkende postbetjening menes omdeling til alle adresser i Danmark.
Det fremgår, at postbetjening af mindre ø-samfund kan ske inden for ram-
merne af den ordning, som foreslås etableret vedrørende dette område. Det
skal forstås sådan, at der kan etableres særlige ordninger for småøerne som
supplement, men alle postvirksomheder med en landsdækkende posttilla-
delse vil uanset dette skulle levere post til småøerne.
Det følger af postlovens § 14, at transportministeren sikrer postbefordring
af de i § 14, stk. 1, nævnte opgaver. Det fremgår af § 14, stk. 1, nr. 4) at det
blandt andet vedrører adresserede forsendelser til og fra ø-samfund, herun-
der ved etablering af faciliter, som postvirksomhederne kan benytte. Af §
14, stk. 2, fremgår det, at transportministeren kan udbyde og indgå kontrakt
med en eller flere postvirksomheder om varetagelse af en eller flere af de i
stk. 1 nævnte opgaver, herunder postbetjening af mindre ø-samfund. Af §
14, stk. 3, fremgår det, at transportministeren kan udpege en eller flere post-
virksomheder til blandt andet at varetage postbetjening af ø-samfund. Ifølge
bemærkningerne skal det forudsatte udbud sikre, at der etableres en fælles
infrastruktur for distribution til de mindre ø-samfund jf. Folketingstidende
2023-24 tillæg A, L22 som fremsat side 8. Det fremgår ikke i postloven, at
transportministeren kan bruge andre værktøjer end udbud og udpegning til
postbetjening af ø-samfund
2.6.2. Transportministeriets overvejelser
I den politiske aftale om den fremtidige indretning af postsektoren fra 2023
var der forudsat, at der skulle ske et udbud af postbetjening af ø-samfund,
hvilket også er afspejlet i postlovens bestemmelser om, at postbetjening af
ø-samfund kan ske ved udpegning eller via et udbud. En høring af virksom-
hederne og interessenter har dog vist, at alle parter ser udfordringer med det
foreslåede udbud. Den politiske aftalekreds har på den baggrund besluttet at
etablere en årlig pulje til styrket postbetjening af småøerne, hvor der hvert
år kan gives midler til initiativer, der som supplement til den eksisterende
postservice har til formål at styrke postbetjeningen på de små øer. Trans-
portministeriet vurderer, at der er behov for at tilpasse postlovens bestem-
melser, så det fremgår, at yderligere styrkelse af postbetjening af ø-samfund
også kan ske på andre måder end udpegning og udbud.
PostNord Danmark har indtil nu været udpeget til at varetage postbetjening
af ø-samfund ud fra en række principper, der betyder, at ø-samfund ikke får
helt den samme betjening, som resten af landet får. I ydelsesspecifikatio-
nerne for udpegningen af virksomhederne har det historisk været udgangs-
punktet, at offentlig færgeadgang er en forudsætning for indsamling og
30
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
omdeling på øen. Det er Transportministeriets vurdering, at det er hensigts-
mæssigt, at denne standard videreføres, Øer uden offentlig færgeadgang vil
kunne få midler til anlæg på fastlandssiden.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i postloven indføres en hjemmel til at anvende andre
værktøjer end udbud og udpegning i relation til postbetjening af mindre ø-
samfund.
Den forslåede ordning vil indebære, at det skrives ind, at transportministe-
rens forpligtelse til at sikre postbetjening af ø-samfund kan ske på andre
måder for eksempel ved at transportministeren som supplement uddeler
midler til postbetjening af ø-samfund. Disse midler kan gives til småøerne
gennem deres hjemkommune eller Forsvarsministeriet for så vidt angår
Christiansø og Frederiksø til både infrastruktur og til indsamling og omde-
ling af forsendelser.
2.7.
Brevkasser i landzonen
2.7.1. Gældende ret
Det følger af postlovens § 8, stk. 1, at ejeren af en ejendom skal opstille
brevkasse ved indgangen til den enkelte parcel ved bygninger, villaer og
rækkehuse med en eller flere husstande eller erhverv mv. Ejendomme be-
liggende i landzone skal have brevkasse placeret ved indkørsel fra offentlig
vej eller privat fællesvej. Det fremgår af postlovens § 7, stk. 3, at postvirk-
somheder vil kunne undlade at omdele post til borgere, som ikke har fået
opsat brevkasse i overensstemmelse med reglerne.
Det er efter gældende lov ikke muligt at fravige reglerne i de tilfælde, hvor
en borger ikke har mulighed for at opsætte en brevkasse i landzone i over-
ensstemmelse med reglerne.
2.7.2. Transportministeriets overvejelser
Der har vist sig at være en række tilfælde, hvor det ikke er muligt at over-
holde reglen vedrørende placeringen af brevkasser i landzonen, fordi borge-
ren ikke ejer jorden fra deres ejendom og op til indkørsel fra offentlig vej
eller privat fællesvej. Transportministeriet vurderer på den baggrund, at det
bør være muligt at fravige reglen i disse tilfælde.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i postloven indføres en regel i postloven, hvorefter det
bliver muligt at fravige kravet om placering af brevkasse i landzone, således
31
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
at borgerne, som ikke ejer jorden mellem deres parcel og frem til indkørslen
fra offentlig vej eller privat fællesvej, kan placere brevkassen tættest muligt
på indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej eller ved indgangen til
ejendommens parcel.
Den forslåede ordning vil indebære, at ejendomme beliggende i landzone
kan undlade at placere brevkassen ved indkørslen fra offentlig vej eller pri-
vat fællesvej, hvis ejeren af ejendommen ikke ejer jorden ved indkørslen fra
offentlig vej eller privat fællesvej. Brevkassen kan i disse tilfælde placeres
tættest muligt på indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej eller ved
indgangen til ejendommens parcel.
2.8.
Definition af ikke-samarbejdsvillig drone i lov om luftfart
2.8.1. Gældende ret
Lov om luftfart (herefter luftfartsloven) indeholder i § 126 a en definition af
begrebet en drone.
Ved en drone forstås ethvert ubemandet luftfartøj, der opereres eller er be-
regnet til at operere autonomt eller blive fjernstyret uden en pilot ombord.
Luftfartsloven indeholder ikke en definition af begrebet ikke-samarbejdsvil-
lig drone.
2.8.2. Transportministeriets overvejelser
Gennem de seneste år har der været en øget droneaktivitet i Danmark over
områder med kritisk infrastruktur som for eksempel ved lufthavne, havne
og boreplatforme. Sådanne droneflyvninger har eksempelvis i en kortere pe-
riode lukket Københavns Lufthavn (CPH) og Aalborg Lufthavn (AAL) med
en række konsekvenser til følge, herunder betydelige økonomiske konse-
kvenser, forlængede rejsetider for passagerer og ulemper for berørte luft-
fartsaktører.
Droner er i dag typisk udstyret med kameraer eller sensorer, der kan levere
foto og video i høj kvalitet eller registrere termisk aktivitet m.v., mens større
droner også kan transportere fragt.
Droneoperationer, der gennemføres over og i nærheden af blandt andet kri-
tisk infrastruktur kan udgøre en trussel, såfremt droneoperatøren har til hen-
sigt at anvende dronen til kriminelle aktiviteter såsom forstyrrelser, rekog-
noscering, sabotage, ulovlig aktivisme, indsamling af billeder til propa-
ganda, smugling eller andre former for ulovlige formål. Herudover kan
32
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
dronerne med deres blotte tilstedeværelse forstyrre den generelle luftfart el-
ler autoriserede droneoperationer, der udføres ved eller i nærheden af kritisk
infrastruktur.
I lyset af den sikkerhedspolitiske situation og den øgede droneaktivitet i om-
råder med kritisk infrastruktur vurderer Transportministeriet, at der er behov
for at indføre en ny definition i luftfartsloven om ikke-samarbejdsvillige
droner.
Begrebet »ikke-samarbejdsvillig drone« anvendes inden for anti-drone-om-
rådet (»counter drone-området«) til at beskrive en drone, der bevidst eller
ubevidst bruges til ulovlige aktiviteter.
2.8.3. Den foreslåede ordning
Transportministeriet vurderer, at begrebet ikke-samarbejdsvillig drone vil få
en central betydning særligt i forhold til regler om offentlige myndigheders
og infrastrukturforvalteres mulighed for at neutralisere ikke-samarbejdsvil-
lige droner. For at tydeliggøre, hvad der vil skulle forstås ved en ikke-sam-
arbejdsvillig drone, vurderer Transportministeriet, at luftfartsloven bør in-
deholde en definition af en ikke-samarbejdsvillig drone. Det foreslås derfor,
at der indsættes et nyt
stk. 2
i luftfartslovens
§ 126 a,
jf. lovforslagets § 6,
nr. 6.
Det foreslås, at der ved en ikke-samarbejdsvillig drone forstås en drone, der
opereres af en droneoperatør, som:
1) opererer en drone ulovligt eller har et ulovligt formål, og
2) ikke kan identificeres eller ikke følger anvisninger fra politiet, for-
svaret, andre offentlige myndigheder eller infrastrukturforvaltere i
forbindelse med neutralisering af en drone, jf. § 126 i.
Den foreslåede definition består overordnet set af to betingelser, der skal
være opfyldt. En drone vil blive betragtet som en ikke-samarbejdsvillig
drone, når droneoperatøren både opfylder betingelsen om, at operatøren
opererer dronen ulovligt eller har et ulovligt formål, og at droneoperatøren
enten ikke kan identificeres eller ikke følger anvisninger fra politiet, For-
svaret, andre offentlige myndigheder eller infrastrukturforvaltere i forbin-
delse med en eventuel neutralisering af en drone.
Det forhold, at en drone opereres ulovligt vil kunne indebære, at en drone-
operatør gennemfører en droneoperation i strid med gældende særlovgiv-
ning, herunder luftfartsloven. En ulovlig droneoperation vil blandt andet
33
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
kunne være en droneoperation, der gennemføres i en geografisk dronezone
uden tilladelse eller en droneoperation, der gennemføres i strid med en til-
ladelse meddelt efter bekendtgørelse nr. 1649 af 12. december 2023 om sup-
plerende bestemmelser til gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 om
regler og procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer, som ændret
ved bekendtgørelse nr. 527 af 20. maj 2025, (herefter dronebekendtgørel-
sen),ved for eksempel at fravige den tilladte flyvehøjde, jf. dronebekendt-
gørelsens §§ 9 og 9 a. En ulovlig droneoperation vil endvidere kunne være
en droneoperation, der gennemføres uden forudgående anmeldelse af flyve-
plan og kontaktoplysninger, når der stilles krav om, at en sådan skal indsen-
des, jf. lovforslagets § 6, nr. 6, hvorved § 126 h foreslås indsat.
Det forhold, at en drone opereres af en droneoperatør, som har et ulovligt
formål vil kunne indebære, at en droneoperation gennemføres som led i
strafbare forhold og typisk i strid med straffeloven. Eksempler herpå vil
kunne være, at en droneoperatør anvender dronen med det formål at krænke
privatlivets fred, udføre spionage mod en virksomhed eller ved at anvende
dronen som våben ved fragt af sprængstof.
Det forhold, at en droneoperatør ikke er identificerbar, indebærer f.eks., at
operatøren ikke umiddelbart kan ses i nærheden af den drone, der opereres.
Det kan for eksempel være i det tilfælde, hvor en drone skal flyves inden for
synsvidde (inden for »v
isual line of sight« (
VLOS)), men hvor droneope-
ratøren opholder sig på en sådan måde, at vedkommende ikke er synlig.
Det, at en droneoperatør ikke besvare et telefonisk opkald fra en infrastruk-
turforvalter i forbindelse med gennemførelse af en droneoperation i en geo-
grafisk dronezone vil også kunne indebære, at droneoperatøren ikke er iden-
tificerbar.
Det forhold, at en droneoperatør ikke følger anvisninger fra politiet, Forsva-
ret, andre offentlige myndigheder eller infrastrukturforvaltere vil for eksem-
pel kunne indebære, at droneoperatøren ikke reagerer på en offentlig myn-
digheds eller en infrastrukturforvalters instruktion om at ændre flyveretning
eller helt at indstille droneoperationen. Anvisninger fra offentlige myndig-
heder eller infrastrukturforvaltere kan ske på enhver måde for eksempel via
telefon eller personlig henvendelse.
2.9.
Krav om anmeldelse af flyveplan for droneoperationer og
kontaktoplysninger
2.9.1. Gældende ret
34
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. sep-
tember 2012 om fælles regler for luftrummet og operationelle bestemmelser
vedrørende luftafartstjenester og -procedurer (herefter SERA-forordnin-
gen), Bilag Lufttrafikregler, Kapitel 4, Afdeling 4, SERA. 4001, stilles der
krav om indgivelse af flyveplan for bemandet luftfart. Forordningen fast-
sætter imidlertid ikke tilsvarende regler for ubemandet luftfart, herunder i
forbindelse med droneoperationer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018
om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions
Luftfartssikkerhedsagentur (herefter grundforordningen) fastsætter i kapitel
III, afdeling VII (artikel 55-58) samt i bilag IX en række krav til droner og
droneoperationer. Disse krav er udmøntet i Kommissionens gennemførel-
sesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for
operation af ubemandede luftfartøjer (herefter droneforordningen) samt i
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/945 af 12. marts 2019 om
ubemandede luftfartøjssystemer og om tredjelandsoperatører af ubeman-
dede luftfartøjssystemer.
Droneforordningen harmoniserer som udgangspunkt de regler, der gælder
for droneoperationer, herunder særligt for droneoperationer i den åbne ka-
tegori. I denne kategori kan privatpersoner og virksomheder gennemføre
lavrisiko droneoperationer med droner, som vejer op til 25 kg. Har en dro-
neoperatør behov for at gennemføre avancerede eller risikable droneopera-
tioner, for eksempel flyve en drone uden for synsvidde eller operere en
drone, der vejer over 25 kg, skal droneoperationen gennemføres i den spe-
cifikke kategori eller i den certificerede kategori.
Det følger af artikel 56, stk. 8, i grundforordningen, at medlemsstaterne kan
fastsætte nationale regler for at underkaste operation af ubemandede luftfar-
tøjer bestemte betingelser af grunde, der ikke henhører under grundforord-
ningens anvendelsesområde, herunder offentlig sikkerhed (»public secu-
rity«) eller beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger i overens-
stemmelse med EU-retten. Kommissionen har imidlertid i vid udstrækning
udmøntet artikel 56, stk. 8, i artikel 15 i droneforordningen. Medlemssta-
terne kan i medfør af artikel 15 udpege geografiske dronezoner af hensyn til
sikkerheden for fly og mennesker (»safety og security«), miljøet og privat-
livets fred. De geografiske dronezoner er således dele af luftrummet, hvor
retten til at gennemføre droneoperationer enten er fremmet, begrænset, ude-
lukket eller omfattet af særlige betingelser med det formål at minimere risici
forbundet med droneoperationer i de geografiske dronezoner.
35
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Droneforordningens artikel 15 er udmøntet i kapitel 3 i dronebekendtgørel-
sen og er anvendt til at fastsætte betingelser for droneoperationer i de geo-
grafiske dronezoner. Der skal for eksempel gives tilladelse til at gennemføre
en droneoperation i visse geografiske dronezoner. Endvidere stilles der sær-
lige krav til droneoperatøren eller fjernpiloten, herunder krav om A2-certi-
fikat (et kompetencecertifikat) for, at fjernpiloten kan operere en drone i en
del af dronezonerne.
I Danmark har den kompetente luftfartsmyndighed (Trafikstyrelsen) udpe-
get geografiske dronezoner som flyvesikringskritiske og sikringskritiske
dronezoner samt dronezoner af miljøhensyn og af hensyn til privatlivets
fred. Trafikstyrelsen kan bestemme, hvor stor en geografisk dronezone skal
være, herunder bestemme, at der kan være forskellige størrelser på området
alt efter, hvad der skal beskyttes. Udpegningen af dronezonerne sker på bag-
grund af en vurdering af en ansøgers begrundelse for, at dronezonen bør
etableres. En ansøger vil typisk være en offentlig myndighed eller en juri-
disk person. De geografiske dronezoner gøres offentligt tilgængelige på
www.dronezoner.dk.
En flyvesikringskritisk dronezone er et område, hvor der er særlig stor risiko
for sammenstød med andre luftfartøjer, som vil kunne resultere i havari, el-
ler områder med lavt hængende genstande, for eksempel strømførende kab-
ler eller lignende, som kan medføre dronehavari. De flyvesikringskritiske
dronezoner er for eksempel områder omkring offentlig godkendte flyve-
pladser og militære flyvestationer samt lægehelikopterflyvepladser og baser
(HEMS).
En sikringskritisk dronezone er et område, hvor hensynet til at undgå terror-
handleringer, smugling, ulovlig aflytning m.v. tilsiger, at der ikke skal være
fri adgang til at overflyve området. De sikringskritiske områder er for ek-
sempel militære områder, politistationer, indsatssteder, kolonne 3-virksom-
heder, andre virksomheder, der skal beskyttes, domstole, jernbaner og am-
bassader.
For så vidt angår kolonne 3-virksomheder og andre virksomheder, som be-
skyttes, opbevarer disse virksomheder typisk kemikalier eller andre kemiske
stoffer, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis en drone måtte ramme en
tank eller andet, som de farlige stoffer opbevares i. Derudover er der fastsat
geografiske dronezoner af hensyn til miljøet, herunder visse Natura 2000-
36
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
områder, og af hensyn til privatlivets fred ved beboelsesejendomme eller
huse, hvor der bor personer.
Transportministeren kan i dag efter § 153 b i luftfartsloven fastsætte regler
om obligatorisk brug af digitale løsninger på tværs af luftfartsområdet. Efter
§ 153 b, stk. 1, kan transportministeren fastsætte regler om, at ansøgninger,
klager og andre henvendelser vedrørende luftfartsområdet, herunder EU-
forordninger på luftfartsområdet, skal sendes til Trafikstyrelsen ved anven-
delse af en digital løsning, som Trafikstyrelsen stiller til rådighed. Ministe-
ren kan herunder fastsætte regler om, at ansøgninger, klager og andre hen-
vendelser, der ikke sendes ved anvendelse af en digital løsning, som Trafik-
styrelsen stiller til rådighed, kan afvises af Trafikstyrelsen, jf. dog § 153 b,
stk. 3.
Luftfartlovens § 153 b, stk. 1, er udmøntet i dronebekendtgørelsen. I be-
kendtgørelsens § 31, stk. 1, er der fastsat regler om, at en række ansøgninger
om tilladelser i geografiske dronezoner skal indsendes via blanketter, som
Trafikstyrelsen stiller til rådighed for ansøgere på www.virk.dk og Trafik-
styrelsens hjemmeside.
Efter luftfartslovens § 153 b, stk. 2, kan transportministeren fastsætte regler
om, hvordan en borger eller en virksomhed, der ikke kan anvende en digital
løsning, kan sende en ansøgning, klage eller henvendelse.
Luftfartslovens § 153 b, stk. 2, er udmøntet i dronebekendtgørelsens § 31,
stk. 2, hvoraf det følger, at Trafikstyrelsen kan godkende, at borgere eller
udenlandske virksomheder uden et elektronisk ID kan ansøge enten skrift-
ligt på en anden måde end via de elektroniske blanketter.
2.9.2. Transportministeriets overvejelser
Efter gældende ret er der ikke hjemmel til at fastsætte regler om anmeldelse
af flyveplan og kontaktoplysninger.
På baggrund af den sikkerhedspolitiske situation og en øget droneaktivitet i
Danmark ser Transportministeriet imidlertid et behov for at kunne etablere
en ordning, der vil kunne bidrage til at give relevante offentlige myndighe-
der og infrastrukturforvaltere mulighed for at kunne identificere en drone-
operatør bag en droneoperation, der er gennemført i en bestemt tidsperiode
og i et område, som disse offentlige myndigheder eller infrastrukturforval-
tere er ansvarlige for.
37
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Anmeldelse af flyveplaner vil også kunne give droneoperatører mulighed
for at bruge en flyveplan som en del af et bevis for lovligheden af en gen-
nemført droneoperation i en eventuel erstatningssag. En sådan erstatnings-
sag vil for eksempel kunne blive rejst i tilfælde af, at en droneoperatør lov-
ligt har opereret en drone i et område, men hvor dronen uretmæssigt er ble-
vet neutraliseret af en offentlig myndighed eller infrastrukturforvalter. For
en nærmere beskrivelse af den foreslåede ordning for neutralisering af ikke-
samarbejdsvillige droner henvises til lovforslagets § 6, nr. 5, og dertilhø-
rende bemærkninger. For en nærmere beskrivelse af den forslåede ordning
om ansvarsfordeling og erstatningsansvar henvises til lovforslagets § 6 nr.
4, og dertilhørende bemærkninger.
Transportministeriet foreslår derfor en ordning, hvorefter der ville kunne
blive stillet krav om, at droneoperatører vil skulle anmelde flyveplan og
kontaktoplysninger før en droneoperation påbegyndes.
Transportministeriet vurderer, at der kan være behov for en anmeldelsesord-
ning i områder, hvor der er særlig sikkerhedsrisiko forbundet med ulovlige
droneoperationer eller særlig risiko for, at droneoperatører med et ulovlig
formål vil kunne have interesse i at anvende droner til at spionere, sabotere
eller på anden vis skade et område, herunder f.eks. i et område med kritisk
infrastruktur.
Transportministeriet vurderer, at det f.eks. vil kunne være erhvervshavne,
lufthavne, boreplatforme og landfaste broer, som udgør områder med kritisk
infrastruktur i Danmark. Der kunne også være tale om en række andre om-
råder, herunder områder med energi-, vand- og varmeforsyningsinfrastruk-
tur og områder med radar- og navigationsudstyr.
Imidlertid vurderer Transportministeriet, at der kan være behov for at kunne
fastsætte regler, hvorefter droneoperatører, der opererer visse type af droner,
kan undtages fra kravet om anmeldelse af flyveplaner og kontaktoplysnin-
ger.
Med henblik på at sikre, at et eventuelt krav om anmeldelse af flyveplaner
og kontaktoplysninger overholdes, vurderer Transportministeriet, at der bør
kunne fastsættes regler om straf ved manglende efterlevelse af et sådant an-
meldelseskrav. Det følger af luftfartslovens § 149, stk. 10, 1. pkt., at det i de
forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan bestemmes, at overtrædelser
af forskrifterne medfører straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
38
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
2.9.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslagets § 6, nr. 5, foreslås det, at transportministeren kan fast-
sætte regler om anmeldelse af flyveplan og kontaktoplysninger.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at der vil kunne stilles krav
om anmeldelse af flyveplaner og kontaktoplysninger forud for droneopera-
tioner, overalt i Danmark. Transportministeriet forventer dog, at ordningen
alene vil skulle gælde i områder, hvor der er særlig sikkerhedsrisiko forbun-
det med ulovlige droneoperationer eller særlig risiko for, at droneoperatører
med et ulovlig formål vil kunne have interesse i at anvende droner til at
spionere, sabotere eller på anden vis skade et område, herunder for eksempel
et område med kritisk infrastruktur.
Transportministeriet forventer ikke på nuværende tidspunkt, at der vil blive
fastsat krav om anmeldelse af flyveplaner og kontaktoplysninger. Trans-
portministeriet vil løbende vurdere behovet for udmøntningen af bemyndi-
gelsesbestemmelsen henset til blandt andet den sikkerhedspolitiske situa-
tion.
Den foreslåede anmeldelsesordning har ikke betydning for en droneopera-
tørs adgang til at gennemføre en droneoperation i en geografisk dronezone.
Anmeldelseskravet vil således være uafhængigt af gældende krav om an-
søgning om tilladelse til at gennemføre en droneoperation. Det betyder, at
kravet om anmeldelse af flyveplan og kontaktoplysninger også vil kunne
komme til at gælde for droneoperatører, som har fået en tilladelse til at gen-
nemføre en droneoperation. Anmeldelseskravet vil endvidere kunne gælde
for droneoperationer, der gennemføres efter en undtagelse til kravet om til-
ladelse.
Såfremt transportministerens bemyndigelse til at fastsætte krav om anmel-
delse af flyveplaner og kontaktoplysninger udmøntes vil Transportministe-
riet på sigt vurdere, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at etablere et sy-
stem, der kan systematisere anmeldte flyveplaner og kontaktoplysninger, og
som endvidere kan strukturere data på en sådan måde, at oplysningerne nemt
kan fremsøges. Et sådant system vil kunne understøtte, at oplysninger om
flyveplaner og kontaktoplysninger ikke alene vil kunne anvendes til identi-
fikation af gennemførte droneoperationer, men også vil kunne anvendes
proaktivt til at give relevante offentlige myndigheder og infrastrukturforval-
tere mulighed for at identificere, hvilke droneoperationer der vil kunne for-
ventes gennemført i en geografisk dronezone i en bestemt periode.
39
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Med den foreslåede ordning vil der kunne fastsættes nærmere krav til flyve-
plan, tidspunkt for anmeldelse af flyveplan og karakteren af de kontaktop-
lysninger, som en droneoperatør vil skulle indsende. Det forventes, at trans-
portministerens kompetence til at fastsætte reglerne om anmeldelsesordnin-
gen vil blive deleregeret til Trafikstyrelsen.
Transportministeren kan efter luftfartslovens § 153 b, stk. 1, stille digitale
løsninger til rådighed for brugerne og bestemme, at brugerne skal anvende
disse. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 153 b, stk. 1, vil kunne blive anvendt
til at fastsætte regler om, at droneoperatører vil skulle bruge en blanketløs-
ning til anmeldelsen.
Efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, jf. det foreslåede § 6, nr.
6, vil der kunne fastsættes regler om, at der ved anmeldelse af flyveplan og
kontaktoplysninger vil skulle indsendes oplysninger om den pågældende
droneoperation og droneoperatør, herunder oplysning om området, som dro-
neoperationen gennemføres i, fjernpiloten, som skal udføre droneoperatio-
nen, samt dato og tidspunkt herfor. Efter den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse vil der videre kunne blive stillet krav om at indsende yderligere
oplysninger om den pågældende drone som for eksempel navn og serienum-
mer på dronen samt krav om, at droneoperatøren vil skulle indsende CVR-
nummer og almindelige personoplysninger såsom navn, e-mailadresse, te-
lefonnummer og evt. CPR-nummer.
Herudover vil der kunne fastsættes regler om, at anmeldelse af flyveplan og
kontaktoplysninger vil skulle indsendes i passende tid forud for, at den på-
gældende droneoperation påbegyndes. Der vil i den forbindelse kunne fast-
sættes differentierede frister for anmeldelse. Grunden til, at der bør kunne
fastsættes differentierede frister er, at privatpersoner ikke altid vil vide, at
de vil foretage en droneoperation flere dage i forvejen. Det forventes derfor,
at de vil få mulighed for at anmelde en droneoperation samme dag, som den
ønskes gennemført. Derimod vil virksomheder ofte have planlagt en drone-
operation længe før, de vil gennemføre den. Det forventes derfor, at de vil
få mulighed for at anmelde droneoperationen i god tid forud for gennemfø-
relsen af den.
Den foreslåede ordning forventes at ville indebære, at det som udgangs-
punkt vil være Trafikstyrelsen, der vil få adgang til oplysningerne i de an-
meldte flyveplaner og kontaktoplysninger. Det forventes dog, at der vil blive
fastsat nærmere regler om tilgængeliggørelse og videregivelse af oplysnin-
gerne. Der vil i den forbindelse blive foretaget en nærmere vurdering af,
40
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
hvilke myndigheder der skal kunne videregives oplysninger til, herunder
hvilke nærmere oplysninger, og hvordan disse vil kunne gøres tilgængelige.
Dette skal sikre, at relevante myndigheder vil kunne få adgang til relevante
oplysninger om droneoperationer i områder, som den pågældende myndig-
hed eller infrastrukturforvalter har ansvaret for. Endvidere vil den foreslåede
bestemmelse kunne give mulighed for fastsættelse af regler om, at der kan
videregives oplysninger til, eller at oplysninger kan gøres tilgængelige for
eksempelvis infrastrukturforvaltere og private virksomheder såsom forsik-
ringsselskaber. Det vil kunne være relevant at videregive oplysninger til
brug for en erstatningssag i forbindelse med, at en offentlig myndighed eller
infrastrukturforvalter har neutraliseret en drone.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse giver endvidere mulighed for at
fastsætte regler om afmelding af en anmeldt flyveplan.
Endvidere giver den foreslåede bestemmelse transportministeren mulighed
for at fastsætte regler om at undtage droneoperatører, der opererer visse dro-
ner, fra kravet om anmeldelse af flyveplan. Transportministeriet vurderer,
at Forsvaret, politiet og andre offentlige myndigheder, der som led i deres
opgavevaretagelse foretager statsluftfart med droner, bør kunne undtages fra
kravet om anmeldelse af flyveplan og kontaktoplysninger. Det beror på, at
en del af de droneoperationer, som myndighederne foretager med et stats-
luftfartøj (såsom en drone) kan være hemmelige operationer. Det vil også
kunne være operationer, hvor det af hensyn til akut opståede situationer ikke
vil være muligt at anmelde en flyveplan forud for, at droneoperationen på-
begyndes. Det vil for eksempel kunne være i tilfælde af, at en drone anven-
des ved slukning af en brand eller ved eftersøgning af forsvundne personer.
Med den foreslåede ordning vil der kunne blive fastsat nærmere regler om
undtagelse af statsluftfartsoperationer fra anmeldelseskravet, herunder be-
tingelser for en sådan undtagelse. De fastsatte betingelser vil for eksempel
kunne omfatte regler om, hvordan offentlige myndigheder vil kunne kon-
takte politiet eller andre offentlige myndigheder for at sikre, at den myndig-
hed, som gennemfører en droneoperation med et statsluftfartøj undgår neu-
tralisering af dronen som følge af, at en anden myndighed ikke har kendskab
til droneoperationen.
Det foreslås endvidere, at kravet om anmeldelse af flyveplan og kontaktop-
lysninger ikke bør gælde for privatpersoner, der flyver med en drone, der
opfylder kravene i direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til legetøj, eller
med en drone, en såkaldt legetøjsdrone, eller en drone, som vejer under 250
41
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
g, og som ikke er udstyret med en sensor. En sensor kan for eksempel være
et kamera, et termisk kamera eller LIDAR-opmåler. Droner, som vejer un-
der 250 g, vil omfatte både C0-mærkede droner, privatbyggede droner og
droner, som er kommet på markedet inden den 1. januar 2024 (såkaldte »le-
gacydroner«, hvilket er droner, der ikke er C-mærket).
Forslaget om at undtage legetøjsdroner vil blandt andet sikre, at personer,
der flyver med en legetøjsdrone, ikke vil skulle anmelde en flyveplan for
eksempel i forbindelse med, at den flyves i en have eller på en legeplads.
Disse droner har ofte ikke en lang kontrolafstand og kan ikke bære en stor
vægt, før dronen bliver ustabil med risiko for nedstyrtning. De udgør således
ikke en betydelig fare blandt andet for lufttrafikken, for virksomheder eller
andre sikringskritiske områder. Det samme gør sig gældende for mikrodro-
ner under 250 g, som ikke er udstyret med en sensor og derfor ikke kan
anvendes til for eksempel spionage. Flyves disse droner i overensstemmelse
med gældende droneregler, kan de kun flyves i en afstand på ca. 80 m fra
fjernpiloten, før denne ikke længere flyves inden for fjernpilotens synsvidde
(VLOS). Dronen vil derfor som udgangspunkt ikke kunne være til gene for
bemandet luftfart.
Transportministeriet foreslår desuden, at certificerede droner og droner, der
opereres i luftrum tilknyttet en modelflyveklub, vil kunne undtages fra an-
meldelseskravet.
For så vidt angår certificerede droner, er der tale om droner, som typisk skal
certificeres efter regler, der svarer til reglerne for bemandet luftfart, dvs.
dronen skal have et luftdygtighedscertifikat. Certificerede droner vil typisk
blive fløjet i den certificerede kategori, men kan også flyves i den specifikke
kategori, hvis der er en høj risiko ved droneoperationen og operationen der-
for ikke kan gennemføres uden en certificering. Disse droner vil blandt an-
det kunne anvendes til persontransport eller til transport af farligt gods. Det
forventes, at der fortsat vil blive udarbejdet regler for disse droner. Ifølge
Transportministeriets oplysninger forventer International Civil Aviation Or-
ganisation (herefter ICAO) og Den Europæiske Unions Luftfartssikkerheds-
agentur (EASA), at reglerne for disse droner vil komme til at have et ind-
hold, der vil svare til de regler, der gælder for bemandede luftfartøjer. Der
vil derfor i en periode, indtil reglerne på området for certificerede droner er
sat i kraft i Danmark, kunne være et behov for at undtage dem fra kravet om
anmeldelse af flyveplan, da droneoperatøren kan være forpligtet til at an-
melde flyveplan efter de regler, der gælder for bemandet luftfart.
42
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
For så vidt angår droneoperationer, der gennemføres i luftrum tilknyttet mo-
delflyveklubber, der foretages på et bestemt sted eller på afgrænsede områ-
der for eksempel på en modelflyplads, vil der efter den foreslåede bemyn-
digelsesbestemmelse kunne undtages fra anmeldelseskravet. Disse områder
kendes allerede, og der vil derfor som udgangspunkt ikke være behov for at
anmelde en flyveplan for en sådan droneoperation. Det kan dog i visse situ-
ationer være nødvendigt at anmelde flyveplan, hvis en modelflyplads ligger
tæt på en offentlig godkendt flyveplads eller militær flyvestation eller andre
steder, hvor en droneoperation er forbundet med en sikkerhedsrisiko. Det
forventes derfor, at transportministeren vil fastsætte regler, hvorefter drone-
operationer i luftrum i tilknytning til modelflyveklubber som udgangspunkt
undtages fra anmeldelseskravet.
Det forventes, at der i medfør af den foreslåede ordning om anmeldelse af
flyveplan og kontaktoplysninger vil blive fastsat regler om straf af bøde ved
manglende anmeldelse efter den nævnte bestemmelse.
For så vidt angår bødeniveauet for overtrædelse af reglerne i luftfartsloven
eller regler udstedt i medfør heraf, har Transportministeriet kendskab til, at
bødestørrelsen for overtrædelser ligger på mellem 3.000-10.000 kr., alt efter
antallet af overtrådte regler og karakteren af overtrædelsen. Bødeniveauet er
dog ved at blive fastlagt gennem prøvesager på droneområdet, da det er et
forholdsvis nyt område. Det er Transportministeriets opfattelse, at bødeni-
veauet ved overtrædelse af reglerne kan være det samme for fysiske og ju-
ridiske personer.
Det er Transportministeriets opfattelse, at det vejledende bødeniveau bør
fastlægges således, at det ikke kan betale sig at overtræde dronereglerne, og
at bødeniveauet dermed har en præventiv effekt. Der er samtidig tale om et
område, hvor ulovlige droneoperationer kan have væsentlig betydning for
eksempelvis sikkerheden i geografiske dronezoner, herunder i områder med
kritisk infrastruktur. Bødestraf bør derfor efter Transportministeriets opfat-
telse afspejle alvorligheden af at overtræde regler af betydning for sam-
fundssikkerheden.
Transportministeriet skal bemærke, at fastsættelsen af straffen fortsat bør
bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende
eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
43
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
2.10.
Neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner
2.10.1. Gældende ret
Luftfartsloven og dronebekendtgørelsen indeholder ikke hjemmel til neutra-
lisering af ikke-samarbejdsvillige droner.
Politiet har efter retsplejeloven og straffeloven under visse omstændigheder
hjemmel til at neutralisere droner, der udgør en trussel. Forsvaret har ligele-
des efter forsvarsloven under visse omstændigheder hjemmel til at neutrali-
sere droner.
Forsvaret kan blandt andet efter forsvarslovens § 15 a, stk. 1, neutralisere
droner, der ulovligt befinder sig i en flyveforbudszone ved henholdsvis mi-
litære områder, midlertidige militære områder, flådefartøjer, militære luft-
fartøjer og afmærkede militærkolonner samt ved civillisteslotte under For-
svarets bevogtning. Efter § 15 a, stk. 2, kan Forsvaret endvidere i øvelses-
øjemed efter samtykke fra en droneejer eller en fjernpilot neutralisere dro-
ner, der befinder sig i de zoner, der er nævnt i stk. 1.
2.10.1.1. EU-retten og luftfartsloven
Det følger af droneforordningens artikel 18, at den kompetente myndighed
(Trafikstyrelsen) er ansvarlig for at håndhæve forordningen. Droneforord-
ningen indeholder imidlertid ikke regler for, hvorledes forordningen skal
håndhæves. Ligeledes indeholder forordningen ikke regler om neutralise-
ring af droner, herunder for eksempel ikke-samarbejdsvillige droner. Der er
derfor i luftfartslovens § 149 fastsat regler om håndhævelse af droneforord-
ningens regler.
Der er mulighed for at straffe en droneoperatør med bøde eller fængsel, hvis
denne i forbindelse med en droneoperation har overtrådt luftfartsreglerne.
Der er for eksempel fastsat regler om straf ved gennemførelse af en drone-
operation, hvor fjernpiloten er påvirket af spiritus eller i øvrigt ikke kan føre
dronen på en betryggende måde. Ligeledes er der bødestraf eller fængsels-
straf ved gennemførelse af droneoperationer i geografiske dronezoner uden
en nødvendige tilladelse. Efter dronebekendtgørelsens § 33, stk. 1, kan en
droneoperatør endvidere straffes medbøde for at gennemføre en ulovlig dro-
neoperation i for eksempel flyvesikringskritiske eller sikringskritiske dro-
nezoner.
Luftfartsloven indeholder ikke hjemmel til at neutralisere droner, herunder
for eksempel ikke-samarbejdsvillige droner.
44
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
2.10.1.2. Retsplejeloven
Politiet har efter retsplejelovens § 791 c, stk. 1, under visse betingelser hjem-
mel til at forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation i et område.
Dette er under forudsætning af, at der er afgørende grunde til det med hen-
blik på at forebygge, at der i det pågældende område vil blive begået en
lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover,
eller en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som
kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige sam-
fundsværdier.
Efter retsplejelovens § 791 c, stk. 3, sker indgreb efter stk. 1 efter rettens
kendelse. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, dersom retskendelse
skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage indgrebet, jf.
retsplejelovens § 791 c, stk. 4, 1. pkt. Retsplejelovens § 791 c, stk. 1, tager
navnlig sigte på at forhindre terrorhandlinger. Anvendelse af elektroniske
modforanstaltninger til at forstyrre signalet til en drone vil være omfattet af
bestemmelsen for politiet, for eksempel hvis en drone måtte blive anvendt
som led i et terrorangreb eller anden alvorlig kriminalitet. Eftersom over-
trædelse af reglerne i dronebekendtgørelsen alene straffes med bøde, vil
dette dog ikke i sig selv opfylde kriterierne for anvendelse af retsplejelovens
§ 791 c, stk. 1. Hjemlen vil således alene kunne bringes i anvendelse i til-
fælde, hvor en drone anvendes på en sådan måde, at de i bestemmelsens
fastsatte krav til strafferammer og farevurdering er opfyldt.
2.10.1.3. Forsvarsloven
Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (forsvarsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 582 af 24. maj 2017, regulerer Forsvarets formål, op-
gaver og organisation.
Efter forsvarslovens § 4 skal Forsvaret kunne konstatere og afvise krænkel-
ser af dansk suverænitet og varetage myndighedsopgaver. Med hjemmel i
denne bestemmelse kan Forsvaret som led i afvisningsberedskabet og hånd-
hævelsen af dansk suverænitet blandt andet neutralisere droner, der måtte
blive benyttet til at krænke dansk suverænitet, herunder ved at krænke dansk
territorial højhed.
Derudover følger det af forsvarslovens § 15 a, stk. 1, at Forsvaret kan neu-
tralisere droner, der ulovligt befinder sig i en flyveforbudszone, ved hen-
holdsvis militære områder, midlertidige militære områder, flådefartøjer, mi-
litære luftfartøjer og afmærkede militærkolonner samt ved civilistslotte
45
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
under Forsvarets bevogtning. Efter § 15 a, stk. 2, kan Forsvaret endvidere i
øvelsesøjemed efter samtykke fra en droneejer eller en fjernpilot neutrali-
sere droner, der befinder sig i de zoner, der er nævnt i stk. 1.
Endeligt følger det af forsvarslovens § 17, stk. 1, nr. 3, at forsvarsministeren
under krig eller andre ekstraordinære forhold kan regulere og kontrollere
lufttrafik inden for dansk luftrum og uden for dette udøve kontrol med dan-
ske flys lufttrafik. Lufttrafik omfatter også droneoperationer, som derfor vil
være omfattet af bestemmelsen, der dog som nævnt kun finder anvendelse
under krig eller andre ekstraordinære forhold.
2.10.1.4. Straffeloven
Neutralisering af droner i en geografisk dronezone eller ved militære områ-
der m.v. vil efter omstændighederne kunne omfattes af straffelovens § 13
om nødværge. Det følger af straffelovens § 13, stk. 1, at handlinger fore-
tagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at mod-
stå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og
ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed,
angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. Det
vil være domstolene, som i sidste ende vil skulle foretage vurderingen af,
om en handling, såsom neutraliseringen af en drone, var en straffri nødvær-
gehandling i den pågældende situation.
Det følger endvidere af straffelovens § 75, stk. 2, at genstande kan konfi-
skeres, hvis det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovover-
trædelser eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.
Straffelovens § 75, stk. 2, er flere gange de senere år anvendt til at konfiskere
en drone, hvis en droneoperatør flere gange har gennemført en ulovlig dro-
neoperation, eller hvis overtrædelsen har været af en sådan karakter, at dro-
nen burde konfiskeres for at forhindre nye overtrædelser. Konfiskation er
eksempelvis anvendt, hvor en droneoperatør har fløjet en drone uden for
synsvidde, over en personforsamling eller uden den nødvendige tilladelse.
2.10.1.5. Radioudstyrsloven og frekvensloven
Det udstyr, som politiet, Forsvaret, andre myndigheder og infrastrukturfor-
valtere vil skulle anvende til brug for elektroniske modforanstaltninger mod
droner, vil som udgangspunkt være omfattet af lov om radioudstyr og elek-
tromagnetiske forhold (herefter radioudstyrsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 958 af 22. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 1555 af 12. december
2023.
46
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Radioudstyrsloven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes
love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af
direktiv 1999/5/EF (herefter radioudstyrsdirektivet) og direktiv 2014/30/EU
af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om elektro-
magnetisk kompatibilitet (herefter EMC-direktivet).
Efter radioudstyrsdirektivets artikel 1, stk. 3, finder direktivet imidlertid
ikke anvendelse på radioudstyr, der udelukkende anvendes i forbindelse
med aktiviteter vedrørende den offentlige sikkerhed, forsvar, statens sikker-
hed, herunder statens økonomiske stabilitet, hvis der er tale om aktiviteter,
der vedrører statslige sikkerhedsanliggender, eller med statens aktiviteter på
det strafferetlige område.
Radioudstyrsloven indeholder regler om apparater og radioudstyr, som brin-
ges i omsætning og gøres tilgængelige på markedet, og apparater, radioud-
styr og faste anlæg, som tilsluttes og anvendes.
For så vidt angår politiet følger det af radioudstyrslovens § 1, stk. 3, at loven
ikke finder anvendelse på politiets anvendelse af apparater, faste anlæg og
radioudstyr med henblik på at forstyrre eller afbryde elektroniske kommu-
nikationstjenester, der sker som led i indgreb foretaget efter retsplejelovens
§ 791 c. For nærmere om retsplejelovens § 791 c henvises til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.10.1.2.
Det følger af § 1, stk. 7, i radioudstyrsloven, at Digitaliseringsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om, at loven ikke finder anvendelse på radioudstyr,
der udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende den of-
fentlige sikkerhed, statens sikkerhed eller statens aktiviteter inden for straf-
feretsplejen. Endvidere følger det af lovens § 1, stk. 8, at Digitaliseringssty-
relsen efter forhandling mellem digitaliseringsministeren og vedkommende
anden minister kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af henholdsvis
apparater, faste anlæg eller radioudstyr i forbindelse med aktiviteter som
nævnt i § 6, stk. 7.
Det følger af radioudstyrslovens § 3 og § 17, stk. 1, nr. 2, at et apparat eller
radioudstyr skal være konstrueret således, at apparatet eller radioudstyret
ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at andre ap-
parater, faste anlæg eller radioudstyr kan fungere efter hensigten.
47
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Det udstyr, som offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere vil kunne
anvende til brug for elektroniske modforanstaltninger mod droner omfatter
blandt andet apparater og radioudstyr, herunder f.eks. jamming-udstyr, som
i udgangspunktet ikke er lovligt at anvende i henhold til radioudstyrsloven.
Ved brug af elektroniske modforanstaltninger som f.eks. jamming anvendes
udstyr, der udsender elektromagnetisk støj eller udstyr, tilsigtet udsender ra-
diofrekvenser med henblik på at forstyrre andre produkters signal, herunder
en drone. Anvendelse af radiofrekvenser er reguleret i lov om radiofrekven-
ser (herefter frekvensloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar
2021.
Frekvensloven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks
for elektronisk kommunikation (omarbejdning).
Ifølge direktivets artikel 1, stk. 3, litra c, berører direktivet imidlertid ikke
tiltag, der gennemføres af medlemsstaterne ud fra hensynet til den offentlige
orden og den offentlige sikkerhed og til forsvaret. Det følger af frekvenslo-
vens § 6, stk. 1, at anvendelse af radiofrekvenser alene kan ske på grundlag
af tilladelse udstedt af Digitaliseringsstyrelsen, jf. dog frekvenslovens § 6,
stk. 2-6.
Det følger af frekvenslovens § 6, stk. 2, at Digitaliseringsstyrelsen fastsætter
regler om, at visse radiofrekvenser kan anvendes uden tilladelse, og fastsæt-
ter regler for denne anvendelse.
Frekvenslovens § 6, stk. 2, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 939 af 18. juni
2025 om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørra-
dioprøver og kaldesignaler m.v. Bekendtgørelsen fastsætter blandt andet de
nærmere rammer for tilladelsesfri anvendelse af frekvenser.
Det følger endvidere af frekvenslovens § 6, stk. 6, at politiet kan anvende
radiofrekvenser uden tilladelse med henblik på at forstyrre eller afbryde ra-
dio- og telekommunikation m.v. som led i indgreb foretaget efter § 791 c i
retsplejeloven.
2.10.2. Transportministeriets overvejelser
Efter Transportministeriets opfattelse er der i gældende ret ikke tilstrækkelig
hjemmel til, at relevante offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere
kan neutralisere ikke-samarbejdsvillige droner. Der er derfor behov for, at
48
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
transportministeren fremadrettet får mulighed for at kunne fastsætte regler
om neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner i geografiske dronezo-
ner. Dette skal ses i lyset af den sikkerhedspolitiske situation i Danmark og
den stigende trussel som droner generelt udgør, herunder i områder med kri-
tisk infrastruktur.
Transportministeriet vurderer, at der for eksempel vil være behov for at
kunne neutralisere ikke-samarbejdsvillige droner, der opereres ulovligt eller
anvendes med
et ulovligt formål, herunder til forstyrrelser, sabotage, akti-
visme eller smugling.
På landjorden kan eksempelvis infrastrukturforvaltere og ejere af kolonne
3-virksomheder opsætte hegn eller andre fysiske barriere, der forhindrer ad-
gang for uvedkommende, mens noget lignende ikke findes i forhold til dro-
ner. I dag kan en infrastrukturforvalter således ikke altid reagere på en trus-
sel fra en drone, herunder en ikke-samarbejdsvillige drone.
Endvidere vil politiet og Forsvaret ikke altid kunne nå at reagere, inden en
drone, der udgør trussel, bliver et reelt problem. Det kan for eksempel være,
hvis en drone anvendes til at tage foto eller forvolder fysisk skade på kritisk
infrastruktur. Indgår en drone i spionage mod en boreplatform i Nordsøen,
kan politiet således ikke nødvendigvis nå at reagere på truslen, inden drone-
operatøren har opnået sit formål, og dronen ikke længere befinder sig ved
infrastrukturen.
Der kan desuden være tilfælde, hvor politiet og Forsvaret ikke har tilstræk-
kelige ressourcer til at reagere på en trussel fra en ikke-samarbejdsvillig
drone i for eksempel et område med kritisk infrastruktur. Dette kunne være
i situationer, hvor politiets eller Forsvarets anti-drone kapaciteter allerede er
indsat andre steder i Danmark. Der kan ligeledes være tale om egentlige
krisesituationer, der ikke muliggør bidrag fra politiet og Forsvaret til hånd-
tering af en ikke-samarbejdsvillige drone for eksempel i et område med kri-
tisk infrastruktur.
Det vil derfor være et væsentligt element i beskyttelsen af den offentlige
sikkerhed, at visse offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere vil få
mulighed for at reagere hurtigt og effektivt på ikke-samarbejdsvillige dro-
ner, der udgør
en trussel blandt andet i områder med kritisk infrastruktur.
2.10.3. Den foreslåede ordning
49
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås, at transportministeren vil kunne indgå aftaler med visse offent-
lige myndigheder og infrastrukturforvaltere om, at de vil kunne neutralisere
ikke-samarbejdsvillige droner. Ministeren vil endvidere efter den foreslåede
ordning kunne fastsætte regler om vilkår for at forestå neutralisering af ikke-
samarbejdsvillige droner.
Det forventes, at der vil kunne indgås aftaler om neutraliseringen af ikke-
samarbejdsvillige droner mellem transportministeren og offentlige myndig-
heder, der varetager opgaver i tilknytning til og ved områder med kritisk
infrastruktur. Det vil f.eks. kunne være kommuner og regioner og styrelser
under eksempelvis Transportministeriet. Endvidere vil transportministeren
kunne indgå aftale med forvaltere af kritisk infrastruktur hos blandt andet
selskaber under Transportministeriet såsom infrastrukturforvaltere hos luft-
havne, metro, ved faste forbindelser og erhvervshavne. Der vil også kunne
være tale om private infrastrukturforvaltere for eksempel forvaltere af ko-
lonne 3-virksomheder.
Den foreslåede ordning vil således forudsætte, at transportministeren indgår
aftale med den pågældende offentlige myndighed eller infrastrukturforval-
ter. Der vil som udgangspunkt være tale om en frivillig aftale, hvor det vil
være op til den pågældende offentlige myndighed og infrastrukturforvalter
at kontakte Transportministeriet såfremt, der måtte være et ønske om at
indgå en aftale om neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner. Trans-
portministeren vil imidlertid kunne beslutte, at styrelser eller selskaber un-
der Transportministeriet vil skulle indgå en aftale med transportministeren
om neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner i de områder som den
pågældende myndighed eller selskab er ansvarlig for.
I forlængelse heraf forventes det, at der vil blive fastsat regler for, at en of-
fentlig myndighed eller infrastrukturforvalter kan indgå aftale om neutrali-
sering af ikke-samarbejdsvillige droner og opnå mulighed herfor. Ligeledes
forventes det, at der vil blive fastsat regler for inddragelse af adgangen til
neutraliseringen. Det forventes, at et vilkår i relation dertil vil være krav om
dokumentation for tilstrækkelige kompetencer til, at en offentlig myndighed
eller infrastrukturforvalter vil kunne forestå neutraliseringen. Det forventes,
at det vil være Trafikstyrelsen, evt. i samarbejde med politiet, der vil skulle
tage stilling til, hvorvidt den fornødne dokumentation for de nødvendige
kompetencer foreligger.
50
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Ved opfyldelse af kompetencekrav forventes det, at den offentlige myndig-
hed eller infrastrukturforvalter vil blive opført på en liste hos Trafikstyrelsen
over berettigede til at neutralisere ikke-samarbejdsvillige droner.
Transportministeren vil endvidere med den foreslåede ordning kunne fast-
sætte regler om, i hvilke områder i Danmark neutraliseringen af ikke-sam-
arbejdsvillige droner vil kunne finde sted.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er formuleret bredt for at sikre,
at områder, der er relevante at beskytte af hensyn til blandt andet offentlig-
hedens sikkerhed, vil kunne beskyttes. Det forventes imidlertid, at bemyn-
digelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at ikke-
samarbejdsvillige droner alene vil kunne neutraliseres i områder i Danmark,
der er udpeget som geografiske dronezoner. Det forventes således ikke, at
neutraliseringen vil kunne foretages i alle områder i Danmark.
Med den foreslåede ordning peges der ikke på én bestemt metode til neutra-
lisering henset til den hastige teknologiske udvikling på droneområdet.
Transportministeren vil med den foreslåede ordning få metodefrihed i for-
hold til, hvilke midler der kan fastsættes regler om, at offentlige myndighe-
der og infrastrukturforvaltere vil kunne anvende til neutralisering af en ikke-
samarbejdsvillig drone.
Den foreslåede ordning indebærer videre, at der vil kunne fastsættes regler
om anvendelse af forskellige midler til neutralisering af ikke-samarbejdsvil-
lige droner afhængigt af, hvilken offentlig myndighed eller infrastrukturfor-
valter, der vil skulle forestå neutraliseringen. Ved udmøntningen af de fore-
slåede bemyndigelsesbestemmelser forventes, Forsvaret og andre offentlige
myndigheder og infrastrukturforvaltere at ville få fleksibilitet i forhold til
flere typer af neutraliseringsmetoder mod ikke-samarbejdsvillige droner.
I dag vil neutraliseringen kunne ske ved kinetiske modforanstaltninger, så-
som fysisk nedskydning eller indfangning, eller ved elektroniske modforan-
staltninger, såsom »cyber-takeover« (overtagelse af styringssignaler til dro-
nen, hvorved dronen omdirigeres eller tvinges til at flyve til en forudbestemt
landingszone), »jamming« (udsendelse af elektromagnetiske bølger, som
forstyrrer styringssignalet mellem dronen og droneoperatøren eller positi-
onsinformation til dronen) eller »spoofing« (udsendelse af manipuleret po-
sitionsinformation til dronen, der forårsager fejlagtig navigation af dronen).
51
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Det er Transportministeriets vurdering, at det på nuværende tidspunkt som
udgangspunkt ikke er muligt for offentlige myndigheder og infrastruktur-
forvaltere at anskaffe f.eks. udstyr til jamming. Der gælder dog visse undta-
gelser for politiet og Forsvaret.
Idet anskaffelse af og adgang til anvendelse af udstyr til elektroniske mod-
foranstaltninger kan blive mere udbredt, vurderer Transportministeriet, at
det vil være hensigtsmæssigt, at ministeriet kan give relevante offentlige
myndigheder og infrastrukturforvaltere mulighed for at kunne anvende så-
dant udstyr.
I det omfang de apparater eller radioudstyr (såsom jamming-udstyr), som
vil kunne anvendes til brug for elektroniske modforanstaltninger mod dro-
ner, er omfattet af radioudstyrsloven, vil det dog i dag være ulovligt for of-
fentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere at anvende dem. Det er der-
for Transportministeriets vurdering, at radioudstyrsloven bør fraviges i for-
bindelse med neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner, der udgør en
trussel i geografiske dronezoner, herunder i områder med kritisk infrastruk-
tur.
Frekvensloven er som udgangspunkt også til hinder for offentlige myndig-
heders og infrastrukturforvalteres brug af elektroniske modforanstaltninger
mod droner. Det er derfor Transportministeriets opfattelse, at frekvensloven
bør fraviges for at muliggøre neutralisering af ikke-samarbejdsvillige dro-
ner, der udgør en trussel i geografiske dronezoner, herunder i områder med
kritisk infrastruktur.
Det forudsættes, at neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner vil blive
tilrettelagt på en måde, hvor der alene vil være en lav risiko for, at udenfor-
stående bliver påvirket af neutraliseringen. Det betyder, at offentlige myn-
digheder og infrastrukturforvaltere for eksempel i tæt bebyggede områder
alene vil kunne anvende eksempelvis elektroniske modforanstaltninger, her-
under jamming, på en måde, hvor der vil være en lav risiko for forstyrrelser
i telenet og -tjenester.
Det kan imidlertid ikke helt udelukkes, at neutralisering af ikke-samarbejds-
villige droner ved brug af eksempelvis jamming vil kunne forårsage forstyr-
relser i eksempelvis telenet og -tjenester af kortere varighed. Det foreslås
derfor, at transportministeren vil kunne fastsætte regler om, at offentlige
myndigheder og infrastrukturforvaltere i relevant omfang vil skulle orien-
tere relevante aktører, herunder repræsentanter for telebranchen, såfremt det
52
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
vurderes, at brugen af eksempelvis jamming må antages at have forårsaget
forstyrrelser i telenet og -tjenester. Formålet hermed er, at eventuelle for-
styrrelser i telenettene kan identificeres som forårsaget af autoriseret og lov-
lig brug af elektromagnetiske modforanstaltninger. Det sikres dermed, at
blandt andet teleselskaber ikke skal bruge unødige ressourcer og tid på at
identificere kilden til forstyrrelser i nettene.
Det forudsættes desuden, at den offentlige myndighed eller infrastrukturfor-
valter, der skal forestå neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner koor-
dinerer med øvrige relevante myndigheder, herunder navnlig politiet, for at
sikre, at øvrige myndigheders droner kan identificeres, således at disse ikke
forveksles med ikke-samarbejdsvillige droner, der befinder sig i en geogra-
fisk dronezone, herunder i et område med kritisk infrastruktur.
Det forudsættes endvidere, at neutralisering af ikke-samarbejdsvillige dro-
ner, uanset om neutraliseringen foretages af Forsvaret, andre offentlige
myndigheder eller infrastrukturforvaltere, gennemføres i overensstemmelse
med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip og at der dermed anven-
des den mindst indgribende foranstaltning m.v. blandt dem, der er egnede,
og at foranstaltningen m.v. skal stå i rimeligt forhold til det mål, der forføl-
ges. Det betyder også, at for eksempel fysisk nedskydning, der indebærer,
at en drone bliver ødelagt, alene vil skulle anvendes som sidste udvej. Det
betyder således, at en fysisk nedskydning af en drone kun kan gennemføres
i situationer, hvor nedskydningen kan være til fare for personer i området,
hvis Forsvaret, andre offentlige myndigheder eller infrastrukturforvaltere
vurderer, at nedskydningen vil være proportionel, selv om menneskeliv kan
gå tabt i forhold til det, der kan ske, hvis dronen ikke skydes ned.
Endeligt har Transportministeriet overvejet, om der som led i den foreslåede
hjemmel bør etableres en ordning, hvor der skal indhentes en retskendelse,
forinden en ikke-samarbejdsvillig drone neutraliseres. Det vil imidlertid
sjældent være praktisk muligt at indhente en retskendelse forud for neutra-
lisering af en drone, idet der så godt som altid vil være tale om en akut op-
stået situation, hvor øjemedet ville forspildes, hvis for eksempel politiet eller
en anden offentlig myndighed skulle afvente rettens kendelse.
For at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af reglerne om neutralisering af
ikke-samarbejdsvillige droner foreslås det med lovforslagets § 6, nr. 5, at
transportministeren vil kunne fastsætte regler om indberetning af hændelser
om en offentlig myndigheds eller infrastrukturforvalters forsøg på eller neu-
tralisering af en ikke-samarbejdsvillig drone.
53
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Den foreslåede bemyndigelse forventes at ville blive anvendt til at fastsætte
regler om, at hændelser, hvor en ikke-samarbejdsvillig drone er forsøgt eller
er blevet neutraliseret vil skulle indberettes til Trafikstyrelsen, så styrelsen
vil kunne føre tilsyn med, hvordan reglerne anvendes og hvor mange ikke-
samarbejdsvillige droner, der neutraliseres. Indberetningerne vil videre
kunne anvendes til at holde øje med, om der bliver neutraliseret droner uret-
mæssigt, og styrelsen vil kunne anvende hændelserne i arbejdet med at sikre
lufttrafikken og at offentlige myndigheders og infrastrukturforvalteres frem-
tidige neutraliseringen af ikke-samarbejdsvillige droner sker på et oplyst
grundlag.
Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, at Trafikstyrelsen orienterer
politiet om forsøg på eller neutralisering af en ikke-samarbejdsvillige drone.
Dette er med henblik på, at sikre den nødvendige koordination i situationer,
hvor politiet har en igangværende efterforskning af kriminalitet, eksempel-
vis vedrørende spionage, hvori en drone måtte indgå.
Videre vil der kunne være behov for koordination i forbindelse med en ef-
terfølgende efterforskning af en hændelse, når en myndighed eller infra-
strukturforvalter har neutraliseret en drone.
2.11.
Ansvarsforsikring og erstatningsansvar ved neutralisering af
ikke-samarbejdsvillige droner
2.11.1. Gældende ret
Efter artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
785/2004 af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luft-
fartøjsoperatører (herefter forordning om forsikringskrav til luftfartsselska-
ber m.v.) skal luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører være forsikret for
deres luftfartsspecifikke erstatningsansvar over for passagerer, bagage, samt
gods og tredjepart i overensstemmelse med forordningen. De forsikrede ri-
sici omfatter krigshandlinger, terrorisme, flykapring, sabotage, ulovlig be-
slaglæggelse af luftfartøj og civile uroligheder.
Det følger af forordningens artikel 4, stk. 3, at forordningen ikke gælder for
erstatningsansvar, som følger af medlemsstaternes nationale lovgivning.
Efter luftfartslovens § 126 c, stk. 1, skal en droneoperatør have tegnet en
ansvarsforsikring for den drone, som droneoperatøren opererer i henhold til
lovens § 130. Efter luftfartslovens § 127 er en drone, som et luftfartøj, om-
fattet af et objektivt ansvar. Det følger således af § 127 stk. 1, at ejeren af et
luftfartøj er forpligtet til at erstatte skader, såfremt der som følge af et luft-
fartøjs benyttelse til luftfart sker skade på personer eller ting uden for
54
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
fartøjet. En droneoperatør vil derfor være ansvarlig for at erstatte eventuelle
person- og/eller tingskader, som en drone måtte forårsage i forbindelse med
gennemførelse af en droneoperation.
Efter luftfartslovens § 127, stk. 2, følger det, at erstatningspligten bortfalder,
hvis det oplyses, at den skadelidte selv ved forsæt eller grov uagtsomhed har
hidført skaden. Dette kan for eksempel være, hvis skadelidte opererer en
drone uden tilladelse og påfører egne ting eller andre en skade.
Luftfartslovens § 128 fastsætter, at § 127, stk. 1, ikke finder anvendelse, når
personen eller tingen, som skades, befinder sig inden for området af en god-
kendt flyveplads. Efter § 128, stk. 2 og 3, følger regler om fordeling af an-
svar og solidarisk hæftelse for skader.
Det følger af cirkulære nr. 9783 af 9. december 2005 om selvforsikring i
staten m.v., at staten er selvforsikrer. Det følger af cirkulærets § 1, at det, at
staten er selvforsikrer, indebærer, at institutioner, der er omfattet af cirku-
læret, ikke må tegne forsikring uden tilladelse efter § 9, jf. dog §§ 4-8. Cir-
kulæret omfatter blandt andet staten og statsinstitutioner, hvis indtægter og
udgifter bestemmes på finansloven, og institutioner, hvis driftsunderskud
fuldt ud dækkes af statskassen.
Bygninger m.v. som institutioner, der er omfattet af cirkulæret, ejer i fælles-
skab med andre, omfattes af selvforsikringsprincippet for så vidt angår den
andel, der ejes af den pågældende institution.
På det kommunale område findes der ingen skreven lovgivning om adgan-
gen for kommunerne til at tegne ansvarsforsikring og kommunernes erstat-
ningsansvar.
Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis om kommunalfuldmagts-
reglerne (de uskrevne grundsætninger om kommunernes ulovbestemte op-
gaver) kan en kommune under visse betingelser udbetale erstatning. Desu-
den er der en vis mulighed for, at kommuner med hjemmel i kommunalfuld-
magtsregler kan tegne forsikringer.
Kommunalfuldmagtsregler viger imidlertid for udtømmende, skreven lov-
givning. Såfremt der ikke eksisterer skreven lovgivning på et område, er
kommunalfuldmagtsreglerne ikke til hinder for, at dette bliver reguleret i ny
lovgivning.
55
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
På det regionale område fremgår det af § 5 i regionsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 70 af 23. januar 2024, som ændret ved lov nr. 719 af 20. juni 2025,
at regionsrådet ikke kan varetage andre opgaver end de opgaver, der følger
af lovgivningen. Det følger af forarbejderne til § 5, jf. Folketingstidende
2004-5, L 65 som fremsat, at dette indebærer, at kommunalfuldmagtsregler
ikke finder anvendelse for regionernes virksomhed. Det følger endvidere af
bestemmelsens forarbejder, at det forhold, at regionerne er offentlige myn-
digheder, der modtager offentlige bevillinger, og som varetager opgaver i
henhold til lovgivningen, indebærer, at regionerne vil have mulighed for i
overensstemmelse med lovgivningen i øvrigt at foretage de dispositioner,
der er nødvendige for at varetage de pågældende opgaver (regionernes myn-
dighedsfuldmagt). Det følger desuden af bestemmelsens forarbejder, at re-
gionerne som offentlige myndigheder ved disponeringen vil skulle udvise
de nødvendige økonomiske hensyn og udvise økonomisk forsvarlighed. En
grundsætning herom fastlægger ikke præcise grænser for, hvornår en region
handler økonomisk forsvarligt, men vil have betydning ved vurderingen af
lovligheden af alle regionernes økonomiske dispositioner.
En region er som udgangspunkt kun berettiget til at udbetale erstatning i det
omfang den er erstatningsansvarlig for et tab. Udbetaling af erstatningsbeløb
forudsætter imidlertid, at det må forventes med en vis sandsynlighed, at re-
gionen ved en retssag vil blive dømt erstatningsansvarlig.
En forsikring, der dækker regionens erstatningsansvar, må anses for egnet
til gennem en forsikringsydelse at få afløftet regionens udgifter til erstat-
ning, som regionen må anses for forpligtet til at betale, herunder udgifter i
forbindelse med en retssag om regionens erstatningsansvar. Der vil således
kunne være en lovlig interesse for regionen i at få afløftet det juridiske an-
svar gennem forsikringsordninger. Derimod vil der som udgangspunkt ikke
være en lovlig interesse for regionen i at tegne forsikringer til dækning af
skader, som regionen ikke er forpligtet til at betale.
2.11.2. Transportministeriets overvejelser
Transportministeriet vurderer, at den foreslåede ordning for neutralisering
af ikke-samarbejdsvillige droner indebærer en vis risiko for, at offentlige
myndigheder eller infrastrukturforvaltere uretmæssigt kan neutralisere en
drone, der umiddelbart vurderes at udgøre en trussel i en geografisk drone-
zone, men som viser sig at være en drone, der opereres lovligt.
Som udgangspunkt skal droneoperatører erstatte alle person- og/eller tings-
skader, som en drone måtte forårsage i forbindelse med en droneoperation.
56
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Idet den foreslåede ordning for neutralisering af ikke-samarbejdsvillige dro-
ner er national lovgivning vil forordningen om forsikringskrav til luftfarts-
selskaber m.v. som udgangspunkt ikke gælde. Der vil dermed ikke noget
krav om, at en droneoperatørs forsikring skal dække en neutralisering af en
ikke-samarbejdsvillig drone.
Transportministeriet har derfor overvejet, i hvilket omfang droneoperatører
skal være forsikrede, og om hvorvidt et eventuelt erstatningsansvar i forbin-
delse med en neutralisering af en ikke-samarbejdsvillig drone skal kunne
fordeles.
2.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslagets § 6, nr. 4, at der i luftfartslovens § 126 c, stk.
3 indsættes et nyt stykke, hvorefter transportministeren vil kunne fastsætte
regler om ansvarsfordeling og erstatningsansvar, herunder regler om regre-
skrav, i forbindelse med neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner. Det
foreslås, at regler, der fastsættes om ansvarsfordeling og erstatningsansvar
skal kunne gælde for både lovlige og ulovlige droneoperationer.
En droneoperation er lovlig, når operationen gennemføres i overensstem-
melse med gældende regler, herunder luftfartslovens regler for droneopera-
tioner og straffelovens regler. Det indebærer for eksempel, at droneoperatø-
ren har fået eventuelle nødvendige tilladelser, anmeldt flyveplan og kontakt-
oplysninger og opererer dronen i overensstemmelse med den kategori, der
gælder for dronen.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive ud-
møntet således, at det ved neutralisering af en ikke-samarbejdsvillig drone,
vil være droneoperatøren, der vil være forpligtet til at afholde eventuelle
omkostninger forbundet med skader forvoldt på dronen og eventuelle per-
son- og/eller tingsskader, som dronen måtte forvolde, når den neutraliseres.
Det objektive ansvar vil således fortsat være gældende, hvis en neutralise-
ring af en drone er retmæssig.
Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil
blive udmøntet således, at det ved en uretmæssig neutralisering af droner,
der opereres lovligt, vil være staten, anden offentlig myndighed eller den
ansvarlige infrastrukturforvalter, der vil være forpligtet til at afholde even-
tuelle omkostninger forbundet med skader forvoldt på en drone og eventu-
elle person- og/eller tingsskader, som dronen måtte forvolde, når den neu-
traliseres.
57
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Droneoperatørens objektive ansvar vil således ikke gælde i en sådan situa-
tion. Ved en uretmæssig neutralisering af droner vil sagen skulle bedømmes
efter det almindelige culpaansvar, og der vil skulle ses på årsagssammen-
hæng, kausalitet, egen skyld osv., når en domstol vil skulle bedømme sagen,
og afgøre hvem der er ansvarlig for evt. erstatning for person- og/eller ting-
skader og for tabet af selve dronen. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en neu-
tralisering er uretmæssig eller retmæssig, må dette vurderes, før der kan ta-
ges stilling til, om det er droneoperatøren, som bør være ansvarlig på objek-
tivt grundlag, eller det er myndigheden eller infrastrukturforvalteren, der vil
være ansvarlig efter det almindelige culpaansvar.
Det foreslås, at ikke-samarbejdsvillige droner, der neutraliseres efter den fo-
reslåede ordning, og som er i offentlige myndigheders eller infrastrukturfor-
valteres varetægt vil skulle overdrages til politiet med henblik på efterforsk-
ning og retsforfølgelse af eventuelle strafbare forhold. Ligeledes foreslås
det, at droner, der på et uretmæssigt grundlag neutraliseres i geografiske
dronezoner af offentlige myndigheder eller infrastrukturforvaltere, vil skulle
overdrages til politiet eller udleveres til droneoperatøren. I tilfælde, hvor en
drone er neutraliseret på et uretmæssigt grundlag, vil politiet eventuelt
skulle inddrages i en vurdering af eventuelle strafbare forhold begået i for-
bindelse med neutraliseringen af dronen.
3.
Konsekvenser for rigsfællesskabet
Som det fremgår af lovforslagets § 8, kan § 6 ved kongelig anordning kunne
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger, og med-
føre, at der potentielt vil kunne indføres regler om anmeldelse af flyveplaner
og kontaktoplysninger, forud for påbegyndelsen af en droneoperation i geo-
grafiske dronezoner på Færøerne og i Grønland samt at offentlige myndig-
heder og infrastrukturforvaltere på Færøerne og i Grønland vil kunne gives
mulighed for at neutralisere ikke-samarbejdsvillige droner i geografiske
dronezoner.
4.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige
Lovforslagets §§ 1-3, hvorefter transportministeren bemyndiges til at fra-
vige regler i færdselsloven, vejloven og privatvejsloven af hensyn til natio-
nale forsvarsformål og civile beredskabsformål, indebærer ikke i sig selv
økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige.
58
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
For så vidt angår lovforslagets § 4, hvorefter transportministeren kan fast-
sætte regler om, at konkrete havne skal prioritere specifikke havnearealer
anvendt til konkrete nationale forsvarsformål og civile beredskabsformål
kan forslaget have økonomiske konsekvenser for staten, idet fastsatte regler
ved anvendelse må forventes at medføre økonomiske tab for havne, havne-
virksomheder og brugere af havne, som vil skulle erstattes af staten.
For så vidt angår lovforslagets § 5 kan der forventes mindre negative imple-
menteringskonsekvenser for de omfattende kommuner, såfremt de får tildelt
midler fra puljen til styrket postbetjening af småøerne, idet de vil være an-
svarlige for administrationen af midler, herunder indsendelse af interessetil-
kendegivelse og afrapportering af projektet. Kommunernes eventuelle øko-
nomiske udgifter i forbindelse med administration af puljemidler til ø-sam-
fund kan dækkes via puljemidlerne, såfremt kommunerne får tildelt midler
hertil.
Staten vil ikke skulle afholde flere udgifter til postbetjening af ø-samfund
som følge af lovændringen, da der med lovforslaget alene lægges op til at
forbedre rammerne for måden, som postbetjening af ø-samfund kan ske på
ved, at der kan uddeles midler for eksempel via en pulje til styrket postbe-
tjening af småøerne. Staten vil have mindre implementeringskonsekvenser
i forbindelse med ændringen vedrørende postbetjening af ø-samfund som
følge af Trafikstyrelsens puljeadministration. Der vil dog være begrænsede
økonomiske omkostninger forbundet med Trafikstyrelsens administration.
Staten vil have udgifter, såfremt der på et tidspunkt bliver behov for at ud-
pege en eller flere postvirksomheder til udbringning af fysisk post fra myn-
digheder, idet der lægges op til at kompensere virksomhederne. Udgangs-
punktet vil være, at den afsendende myndighed betaler kompensationen. De
økonomiske konsekvenser af dette kan ikke kvantificeres nærmere, da det
vil afhænge af den konkrete situation for eksempel det konkrete behov for
at udsende fysisk post samt utilgængelighedens varighed. Det forudsættes
som udgangspunkt, at kompensationen tager udgangspunkt i postvirksom-
hedernes standardpriser af det pågældende produkt, samt at det ikke over-
stiger de direkte omkostninger forbundet med udsendelsen med en rimelig
avance.
For så vidt angår § 6 og de dele af lovforslaget, der vedrører ændring af
luftfartsloven, vurderes forslaget ikke selvstændigt at medføre væsentlige
økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige. Ønsker en
59
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
offentlig myndighed at indgå aftale med transportministeren om mulighed
for neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner vurderes dette imidlertid
at kunne medføre mindre administrative konsekvenser. Endvidere vil regler
udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne, herunder særligt regler
om anmeldelse af flyveplan og kontaktoplysninger kunne medføre økono-
miske konsekvenser for det offentlige. Ligeledes vil udvikling og drift af et
eventuelt system, der skal understøtte anmeldelse af flyveplan og kontakt-
oplysninger kunne medføre implementeringskonsekvenser for statslige
myndigheder.
I forlængelse heraf estimeres det, at der ved udmøntning af bemyndigelses-
bestemmelserne i § 6 om anmeldelse af flyveplan og kontaktoplysninger
potentielt som udgangspunkt vil skulle anvendes omkring 0,5 mio. kr. til
udvikling af en blanketløsning, der skal muliggøre anmeldelse af flyvepla-
ner og kontaktoplysninger, herunder til tilpasning og opsætning af en an-
meldelsesblanket til anmeldelse flyveplaner og kontaktoplysninger i Trafik-
styrelsens eksisterende IT-set-up. Det forventes, at der endvidere vil skulle
bruges ca. 0,2 mio. kr. årligt til at besvare henvendelser om anmeldelse af
flyveplaner samt manuel oprettelse i systemet af flyveplaner for personer,
som er undtaget digital post og personer fra udlandet, som ikke kan bruge
MitID samt MitID Erhverv. Det estimeres yderligere, at der evt. vil skulle
bruges 1,0 mio. kr. til en kommunikationsindsats om kravet om anmeldelse
af flyveplaner, herunder hvordan anmeldelse af flyveplaner skal ske samt
regler om neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner. På det statslige
område estimeres det, at regler udstedt i medfør af lovforslaget § 6 som ud-
gangspunkt i alt vil kunne medføre statslige meromkostninger på 1,7 mio.
kr. i 2025 og herefter 0,2 mio. kr. årligt for 2026-2029.
De anførte estimater er behæftet med en vis usikkerhed. De økonomiske og
implementeringskonsekvenser for stat, regioner og kommuner vil blive
kvantificeret nærmere ved udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen.
Såfremt der udføres droneoperationer i forbindelse med kommunal og regi-
onal opgavevaretagelse forventes det, at regler udstedt i medfør af lovforsla-
get også vil medføre negative økonomiske konsekvenser for kommuner og
regioner.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget. Princip nr.
7 vurderes ikke at være relevant, mens og følgende principper vurderes at
være relevant for lovforslagets § 6:
60
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Enkle og klare regler:
Reglerne er udformet klart og enkelt, entydigt og
konsistent. Eksempelvis anvendes samme begreber og definitioner, som fin-
des i den gældende lovgivning om droner. Med lovforslaget foreslås det dog,
at der indsættes en ny bestemmelse i luftfartsloven, hvorved begrebet ikke-
samarbejdsvillig drone defineres. Endvidere fremgå det klart af lovteksten,
hvad der er hovedregler og undtagelser.
Digital kommunikation:
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse om an-
meldelse af flyveplan og kontaktoplysninger er udformet teknologineutralt.
Efter den gældende bestemmelse i luftfartslovens § 153 b, stk. 2, kan trans-
portministeren fastsætte regler om, hvordan en borger eller en virksomhed,
der ikke kan anvende en digital løsning, kan sende en ansøgning, klage eller
henvendelse. Det vurderes, at bemyndigelsen ved Trafikstyrelsen vil kunne
anvendes til at fastsætte regler om, at styrelsen kan godkende, at borgere
eller udenlandske virksomheder uden et elektronisk ID kan anmelde flyve-
planer og kontaktoplysninger enten skriftligt på en anden måde end via de
elektroniske blanketter. EU-regler om webtilgængelighed vil blive iagttaget
ved udmøntning af lovforslagets regler om anmeldelse af flyveplan og kon-
taktoplysninger. Formålet hermed er at sikre, at personer med synshandicap
eller andre funktionsnedsættelser også vil kunne få adgang til anmeldelses-
systemet.
Muliggør automatisk sagsbehandling:
Reglerne understøtter, hvor muligt,
at administrationen i forbindelse med anmeldelse af flyveplaner og kontakt-
oplysninger kan ske digitalt via eksisterende IT-set-up hos Trafikstyrelsen
og under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.
Sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data:
Begreber
defineres klart, entydigt og konsistent, og der anvendes fællesbegreber på
droneområdet. Der henvises også til bemærkninger til princip 1. Herudover
vil der i forbindelse med udmøntning af lovforslagets bemyndigelsesbe-
stemmelser om anmeldelse af flyveplan og kontaktoplysninger blive opstil-
let klare regler for indsamling, behandling, opbevaring og videreformidling
af personoplysninger.
Tryg og sikker datahåndtering:
Transportministeriet har stort fokus på at
sikre en tryg og sikker datahåndtering i forbindelse med det system, der skal
understøtte anmeldelse af flyveplaner og kontaktoplysninger. Det vil også
blive overvejet, hvordan det på bekendtgørelsesniveau vil kunne sikres, at
borgere og virksomheder vil kunne få adgang til at se data om dem selv.
Digitale løsninger vil skulle overholde krav i databeskyttelsesforordningen
61
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
og databeskyttelsesloven, herunder regler om hjemmelsgrundlag for be-
handling af personoplysninger og om videregivelse af persondata, når data
stilles til rådighed for andre eller videregives til andre offentlige myndighe-
der.
Anvendelse af offentlig infrastruktur:
Der anvendes i relevant omfang eksi-
sterende offentlig infrastruktur, herunder forventes det, at eksisterende IT-
set-up hos Trafikstyrelsen vil blive anvendt i forbindelse med krav om an-
meldelse af flyveplaner og kontaktoplysninger. Endvidere vil der eksempel-
vis tages udgangspunkt i MitID og MitID Erhverv som log-in til systemet
til anmeldelse af flyveplaner og kontaktoplysninger.
Lovforslagets samlede mulige økonomiske og implementeringsmæssige
konsekvenser af lovforslaget vil således afhænge af, i hvilket omfang de
foreslåede bemyndigelser anvendes og til hvad. Det er derfor ikke muligt at
kvantificere potentielle økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
sekvenser for det offentlige nærmere.
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Lovforslagets §§ 1-3, hvorefter transportministeren bemyndiges til at fra-
vige regler i færdselsloven, vejloven og privatvejsloven af hensyn til natio-
nale forsvarsformål og civile beredskabsformål, indebærer ikke i sig selv
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
For så vidt angår lovforslagets § 4, kan forslaget have økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for danske ikke-statslige havne. Disse konsekvenser
forventes imidlertid ikke at være væsentlige eller af bagatelagtig karakter,
da der ydes erstatning for dokumenterede økonomiske tab i henhold til reg-
lerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
dom.
For så vidt angår lovforslagets § 5, kan forslaget have mindre negative er-
hvervsrettede økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
ved, at postvirksomheder med en posttilladelse fremover skal udføre den
nødvendige planlægning, som gør dem i stand til at udbringe større mæng-
der fysisk post for myndigheder med kort varsel samt at de skal kunne frem-
vise denne planlægning på anmodning af Trafikstyrelsen. Transportministe-
riet identificerer på nuværende tidspunkt 19 virksomheder, som ville kunne
blive udpeget, hvor hver virksomhed vil skulle bruge én-ti timer på at udar-
bejde den påkrævede plan.
62
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Såfremt en postvirksomhed i en ekstraordinær situation udpeges, vil virk-
somheden blive kompenseret, dog således at kompensationen ikke oversti-
ger de direkte omkostninger forbundet hermed samt en rimelig avance, som
kan fastsættes nærmere i en aftale med virksomheden.
Der vurderes desuden at være mindre positive erhvervsøkonomiske konse-
kvenser ved ændringen vedrørende postbetjening af ø-samfund, da det er
hensigten, at puljemidler til postbetjening af ø-samfund skal gives til initia-
tiver, der skal stå til rådighed for alle postvirksomheder og dermed komme
alle operatørerne til gode.
Der kan endvidere være mindre negative erhvervsøkonomiske konsekven-
ser forbundet med fritagelse fra brevkasseregler i landzonen, idet postvirk-
somhedernes kørsel til brevkassen kan blive forlænget med deraf følgende
merforbrug af energi og tid.
Regler udstedet i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil
ikke medføre omstillingsomkostninger eller øvrige efterlevelseskonsekven-
ser for erhvervslivet.
For så vidt angår § 6 og lovforslagets dele, der vedrører ændring af luftfarts-
loven, vurderes lovforslaget ikke selvstændigt at medføre væsentlige øko-
nomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Ønsker en infra-
strukturforvalter at indgå aftale med transportministeren om mulighed for
neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner vurderes dette imidlertid at
kunne medføre mindre administrative konsekvenser.
Regler udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne, herunder regler
om anmeldelse af flyveplan og kontaktoplysninger vil endvidere kunne
medføre løbende administrative konsekvenser for erhvervet. Det forventes
at et krav om anmeldelse af flyveplaner og kontaktoplysninger vil kunne
have konsekvenser for op til 400.000 droneoperationer om året i geografiske
dronezoner, hvor det forventes, at operatørerne ved hver anmeldelse vil
skulle bruge ca. ti minutter på at opfylde de nye registreringskrav.
Baseret på det estimerede antal årlige droneflyvninger i Danmark sammen-
holdt med det forventede tidsforbrug forbundet med anmeldelse af flyvepla-
ner og kontaktoplysninger vurderes det, at lovforslaget vil medføre admini-
strative omkostninger for erhvervslivet på over 4 mio. kr. Der skal derfor
foretages en AMVAB-måling for at kvantificere omkostningerne nærmere.
63
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Grundet usikkerhed vedrørende udformningen af de nærmere regler i med-
før af § 6, vil de administrative konsekvenser blive vurderet, såfremt be-
myndigelsesbestemmelserne udmøntes på bekendtgørelsesniveau efter lo-
vens ikrafttrædelse.. Den nærmere proces herfor fastlægges efter dialog med
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), der skal foretage
AMVAB-målingen.
Lovforslagets samlede mulige økonomiske og administrative konsekvenser
af lovforslaget vil således afhænge af, i hvilket omfang de foreslåede be-
myndigelser anvendes og til hvad. Det er derfor ikke muligt at kvantificere
potentielle økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v. nærmere.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets §§ 1-4, hvorefter transportministeren bemyndiges til at fra-
vige regler i færdselsloven, vejloven, privatvejsloven og havneloven af hen-
syn til nationale forsvarsformål og civile beredskabsformål, indebærer ikke
i sig selv administrative konsekvenser for borgerne.
For så vidt angår lovforslagets § 5, kan forslaget have mindre positive ad-
ministrative konsekvenser for borgerne ved muligheden for fravigelse af re-
gel om brevkasse i landzonen, idet borgerne får mulighed for at placere de-
res brevkasse korrekt efter loven uden at skulle indsende en dispensations-
ansøgning eller lignende.
For så vidt angår § 6 kan regler udstedt i medfør af bemyndigelsesbestem-
melserne herunder regler om anmeldelse af flyveplan og kontaktoplysnin-
ger, medføre administrative konsekvenser for borgere.
Mange borgere flyver i dag med droner på hobbybasis. Sådanne droneflyv-
ninger sker typisk på landet eller i villakvarterer. Det forventes således at
være et fåtal af borgere, der vil gennemføre droneoperation i en af de geo-
grafiske dronezoner. I det omfang en borger vil skulle operere en drone i en
geografisk dronezone, hvor der stilles krav om, at der skal anmeldes en fly-
veplan, for eksempel områder omkring en offentlig godkendt flyveplads, vil
borgeren skulle anmelde en flyveplan.
Det forventes, at en borger, der skal anmelde en flyveplan og kontaktoplys-
ninger, vil skulle bruge tid til anmeldelse, før en droneoperation påbegyn-
des.
64
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
I det omfang en borger vil flyve med en legetøjsdrone, vil borgeren ikke
skulle anmelde flyveplan og kontaktoplysninger, forud for påbegyndelse af
droneflyvningen, selv hvis der flyves i en geografisk dronezone. Det skyl-
des, at det foreslås, at legetøjsdroner vil være undtaget fra regler om anmel-
delse af flyveplan og kontaktoplysninger.
Droner uden sensorer, herunder for eksempel kameraer, vil der heller ikke
skulle anmeldes flyveplan og kontaktoplysninger. Det skyldes ligeledes, at
det foreslås, at disse droner vil være undtaget fra regler om anmeldelse af
flyveplan og kontaktoplysninger.
Lovforslagets samlede mulige administrative konsekvenser for borgerne vil
afhænge af, i hvilket omfang de foreslåede bemyndigelser anvendes og til
hvad. Det er derfor ikke muligt at kvantificere potentielle administrative
konsekvenser for borgerne.
7.
Klimamæssige konsekvenser
Lovforslagets §§ 1-4, hvorefter transportministeren bemyndiges til at fra-
vige regler i færdselsloven, vejloven, privatvejsloven og havneloven af hen-
syn til nationale forsvarsformål og civile beredskabsformål, indebærer ikke
i sig selv klimamæssige konsekvenser.
For så vidt angår lovforslagets § 5, kan forslaget som følge af ændringen af
reglen om brevkasser i landzonen, kan postvirksomhedernes kørsel til brev-
kassen blive forlænget med deraf følgende merforbrug af energi. Det vurde-
res dog at have meget begrænsede konsekvenser for klimaet.
Lovforslagets samlede mulige klimamæssige konsekvenser vil afhænge af,
i hvilket omfang de foreslåede bemyndigelser anvendes og til hvad. Det er
derfor ikke muligt at kvantificere potentielle klimamæssige konsekvenser.
8.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslagets §§ 1-4, hvorefter transportministeren bemyndiges til at fra-
vige regler i færdselsloven, vejloven, privatvejsloven og havneloven af hen-
syn til nationale forsvarsformål og civile beredskabsformål, indebærer ikke
i sig selv miljø- og naturmæssige konsekvenser.
For så vidt angår lovforslagets § 5, kan forslaget som følge af ændringen af
reglen om brevkasser i landzonen, kan postvirksomhedernes kørsel til brev-
kassen blive forlænget med deraf følgende merforbrug af energi. Det vurde-
res dog at have meget begrænsede konsekvenser for miljøet og naturen.
65
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Lovforslagets samlede mulige miljø- og naturmæssige konsekvenser vil af-
hænge af, i hvilket omfang de foreslåede bemyndigelser anvendes og til
hvad. Det er derfor ikke muligt at kvantificere potentielle miljø- og natur-
mæssige konsekvenser.
9.
Forholdet til EU-retten
Lovforslagets §§ 1-4, hvorefter transportministeren bemyndiges til at fra-
vige regler i færdselsloven vejloven, privatvejsloven og havneloven af hen-
syn til et væsentligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt bered-
skabsformål, vil ikke give mulighed for at fastsætte regler i strid med den til
enhver tid gældende EU-retlige lovgivning, konventioner og andre interna-
tionale aftaler.
For så angår lovforslagets § 1 bemærkes det, at flere af færdselslovens om-
råder reguleret af EU-retlig lovgivning, konventioner og andre internatio-
nale aftaler. Det drejer sig blandt andet om Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2118 af 24. november 2021 om æn-
dring af direktiv 2009/103/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og
kontrollen med forsikringspligtens overholdelse.
For så vidt angår lovforslagets § 5 bemærkes det, at såfremt der udpeges en
eller flere postvirksomheder til at udbringe fysiske forsendelser for myndig-
heder ved utilgængelighed af offentlige digitale løsninger mod kompensa-
tion, vil det indeholde statsstøtte, som skal notificeres til Europa-Kommis-
sionen. Det gælder ikke, såfremt støtten er mindre end minimumsgrænsen
for anmeldelsen af statsstøtte. Størrelsen af kompensationen til virksomhe-
derne vil afhænge af den konkrete situation for eksempel utilgængelighe-
dens varighed og behovet for at få information ud til borgere og virksomhe-
der i situationen. EU-retten forholder sig ikke til de dele af lovforslaget, som
vedrører postbetjening af ø-samfund samt placering af brevkasser i landzo-
nen.
For så vidt angår lovforslagets § 6 bemærkes det, at de foreslåede bemyndi-
gelsesbestemmelser om anmeldelse af flyveplan og neutralisering af ikke-
samarbejdsvillige droner ikke gennemfører nye EU-retlige regler.
Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser om anmeldelse af flyveplan og
kontaktpersoner i geografiske dronezoner skal imidlertid ses i sammen-
hæng med grundforordningens artikel 56, stk. 8, og droneforordningens
66
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
artikel 15. Bestemmelserne omhandler medlemsstaternes mulighed for at
fastsætte nationale regler for at underkaste droneoperationer bestemte betin-
gelser af grunde, der ikke henhører under grundforordningens anvendelses-
område, herunder offentlig sikkerhed eller beskyttelse af privatlivets fred og
personoplysninger i overensstemmelse med EU-retten.
10. Databeskyttelse
Ved udmøntning af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovforsla-
gets § 6, nr. 5, om droneoperatørers anmeldelse af flyveplaner og kontakt-
oplysninger vil droneoperatører ved brug af en digital løsning skulle ind-
sende oplysninger, herunder personoplysninger til Trafikstyrelsen. Der vil
endvidere kunne fastsættes regler om, at oplysningerne tilgængeliggøres og
videregives til andre offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere lige-
som private virksomheder kan få videregivet visse oplysninger fra flyvepla-
nerne i forbindelse med f.eks. en retssag om en uretmæssig neutralisering af
en drone efter den foreslåede ordning.
Der vil som udgangspunkt være tale om personoplysninger, såsom navn,
adresse, droneoperatørregistreringsnummer, fjernpilotens dronecertifikat-
nummer, men også fortrolig oplysning om CPR-nr. For så vidt angår CPR-
nr. forventes dette dog ikke at være en oplysning, som normalt vil blive vi-
deregivet.
Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betingelserne i data-
beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder hvis
behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler
den dataansvarlige (litra c), eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under of-
fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt (litra
e).
Behandling i medfør af artikel 6, stk. 1, litra c og e, skal have et såkaldt
supplerende retsgrundlag, som forpligter eller berettiger den dataansvarlige
til at udføre en bestemt behandling. Det følger af forordningens artikel 6,
stk. 3.
Det er Transportministeriets vurdering, at de foreslåede regler, som, når de
udmøntes, vil udgøre en retlig forpligtelse for droneoperatører, er inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, jf. stk.
3.
67
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0068.png
UDKAST
Det bemærkes, at Trafikstyrelsens behandling af de modtagne oplysninger
vil have hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
En eventuel videregivelse af oplysninger fra flyveplaner til private virksom-
heder, f.eks. et forsikringsselskab, vil kunne ske med hjemmel i databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, eller litra f, hvis oplysningerne
f.eks. er nødvendige i forbindelse med en retssag. Droneoperatøren kan have
interesse i sagen og kan derfor give samtykke til, at oplysningerne udleveres
og behandles, men forsikringsselskabet kan også have en selvstændig inte-
resse i at få oplysningerne udleveret, hvis der f.eks. er mistanke om, at dro-
neoperatøren har tilbageholdt oplysninger over for forsikringsselskabet.
For så vidt angår en eventuel videregivelse til andre offentlige myndigheder
eller til infrastrukturforvaltere vil disse kunne få oplysningerne udleveret
efter artikel 6, stk. 1, litra d og e. Videregivelsen vil typisk blive ske for, at
den offentlige myndighed kan identificere en droneoperatør og dermed kan
kontakte denne i stedet for f.eks. at neutralisere dronen. Den offentlige myn-
dighed eller infrastrukturforvalter kan endvidere anvende oplysningerne til
at sikre deres infrastruktur mod potentielle ulovlige handlinger, som en
ikke-samarbejdsvillig drone kan begå.
Det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende principper i databe-
skyttelsesforordningens artikel 5 også iagttages, såfremt der behandles per-
sonoplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser om anmeldelse af
flyveplan og kontaktoplysninger.
11.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage)
været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre ud-
Negative konsekvenser/merudgif-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen
Kan ikke kvantificeres
68
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0069.png
UDKAST
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen
Mindre implementeringskonse-
kvenser for de omfattende kommu-
ner og staten forbundet med admini-
stration af puljemidler til postbetje-
ning af ø-samfund.
Effekterne af lovforslagets øvrige
dele kan ikke kvantificeres nærmere
Økonomiske
Puljemidler til postbetjening af ø-
konsekvenser
samfund gives til initiativer, der skal
for erhvervslivet stå til rådighed for alle postvirksom-
m.v.
heder og dermed komme alle opera-
tørerne til gode.
Mindre økonomiske konsekvenser
ved, at virksomheder med posttilla-
delse skal foretage den nødvendige
planlægning, som gør dem i stand til
med kort varsel at uddele post fra
myndigheder og som følge af læn-
gere kørsel til visse brevkasser i
landzonen.
Effekterne af lovforslagets øvrige
dele kan ikke kvantificeres nærmere.
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Ingen
Mindre administrative konse-
kvenser ved at virksomheder med
posttilladelse skal foretage den nød-
vendige planlægning, som gør dem i
stand til at udbringe post fra myn-
digheder med kort varsel.
Effekterne af lovforslagets øvrige
dele kan ikke kvantificeres nærmere.
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Mulighed for at placere brevkasser
i landzonen i overensstemmelse med
postloven uden ansøgning om dispen-
sation.
Kan ikke kvantificeres
Ingen
Mindre konsekvenser i form af
merforbrug af energi pga. længere
kørsel til visse brevkasser.
Effekterne af lovforslagets øvrige
dele kan ikke kvantificeres nærmere.
69
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0070.png
UDKAST
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Kan ikke kvantificeres
Mindre konsekvenser i form af
merforbrug af energi pga. længere
kørsel til visse brevkasser.
Effekterne af lovforslagets øvrige
dele kan ikke kvantificeres nærmere.
Forholdet til
EU-retten
Forslaget gennemfører ikke EU-regler og giver ikke mulighed for at fra-
vige Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Såfremt der udpeges en virksomhed til at udbringe fysiske forsendelser for
myndigheder mod kompensation, vil det indeholde statsstøtte, som skal
notificeres til Europa-Kommissionen med mindre støtten er mindre end
minimumsgrænsen for anmeldelsen af statsstøtte.
Forslagets regler om anmeldelse af flyveplaner og kontaktoplysninger in-
deholder dog EU-retlige aspekter, herunder i relation til gældende regler
om fastsættelse af betingelser for droneoperationer og afgrænsning af geo-
grafiske dronezoner. Endvidere skal foreslåede regler om opbevaring, til-
gængeliggørelse og videregivelse af oplysninger om flyveplaner og kon-
taktoplysninger ses i forhold til gældende regler om databeskyttelse.
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang
også gælder ved
implementering
af ikke-erhvervs-
rettet EU-regule-
ring) (sæt X)
Ja
Nej
X
70
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Færdselsloven indeholder ikke en generel hjemmel til at fravige lovens reg-
ler af hensyn til væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile
beredskabsformål.
Det foreslås, at indsætte et nyt kapitel 19 b om fravigelse af lovens regler af
hensyn til forsvars- og beredskabsformål, som indeholder en ny bestem-
melse, § 134 f, hvorefter transportministeren inden for ministerens ressort-
område efter forhandling med forsvarsministeren henholdsvis ministeren
for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler, der fraviger denne
lovs regler, hvis forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfunds-
sikkerhed og beredskab vurderer, at reglerne vil skade et væsentligt natio-
nalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål.
Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for at fravige alle færdsels-
lovens regler inden for transportministerens ressortområde, herunder både
lovens materielle regler og lovens formelle kompetenceregler i forhold til
beslutninger om for eksempel vejenes udnyttelse og indretning.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der alene kunne ske fravigelse af færd-
selsloven regler, når transportministeren har forhandlet med forsvarsmini-
steren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, og der
er opnået enighed om reglernes indhold. Forhandlingsmekanismen har til
formål at sikre, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene anven-
des i tilfælde, hvor der foreligger væsentlige nationale forsvarsformål eller
væsentlige civile beredskabsformål. Der foreslås ikke formelle formkrav
for, hvordan forhandlingen skal finde sted. Det forudsættes alene, at det kan
dokumenteres, at der har været en forhandling med forsvarsministeren hen-
holdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. Der vil herved
ikke foreligge en afgørelse mellem ministerierne i forvaltningslovens for-
stand, men derimod en indstilling eller udtalelse fra én myndighed til en
anden til brug for sidstnævnte myndigheds behandling og vurdering af en
sag.
Den foreslåede bestemmelse giver ikke transportministeren mulighed for at
fravige de af færdselslovens regler, hvor kompetencen er tildelt en anden
Side 71/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
minister og dermed ligger uden for transportministerens ressortområde. Den
foreslåede bestemmelse giver dermed ikke transportministeren mulighed for
at fastsætte regler om for eksempel politiets prøveudtagning, jf. § 55, stk. 4.
I det omfang den foreslåede bestemmelse vil skulle udnyttes til at udstede
regler om fravigelse af færdselslovens regler vedrørende forhold, der er
dækket af en eksisterende bemyndigelsesbestemmelse, som indeholder krav
om forhandling med en anden minister, forudsættes det, at der også forhand-
les med denne minister.
Det forudsættes, at transportministeren inddrager andre relevante myndig-
heder, herunder kommunale vejmyndigheder, ligesom Justitsministeriet ge-
nerelt forudsættes inddraget forud for fravigelse af regler, der involverer el-
ler har betydning for politiet.
Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse, når forsvarsmini-
steren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurde-
rer, at der foreligger væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige
civile beredskabsformål, og at anvendelse af færdselslovens regler vil skade
disse formål.
Vurderingen af, hvad der på et givent tidspunkt udgør et væsentligt nationalt
forsvarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål, vil afhænge af
trusselsbilledet på det konkrete tidspunkt, og vurderingen vil bero på et sik-
kerhedsfagligt og -politisk skøn.
Ved væsentligt nationale forsvarsformål forstås formål, der er direkte rela-
teret til rigets forsvar og beskyttelse samt til forsvar og beskyttelse i henhold
til Danmarks internationale forpligtelser. Opbygning af national produktion
af forsvarsmateriel, herunder ammunition til understøttelse af den danske og
europæiske forsyningssikkerhed kan også anses som en varetagelse af nati-
onale forsvarsformål og forpligtelser i henhold til Danmarks internationale
forpligtelser. Efter en konkret vurdering og i lyset af det aktuelle trussels-
billede samt den aktuelle sikkerhedspolitiske situation vil europæisk oprust-
ning og bidrag til Ukraine endvidere kunne anses som varetagelse af natio-
nale forsvarsformål.
Ved væsentligt civilt beredskabsformål skal forstås formål, der blandt andet
vil kunne være begrundet i alvorlige og uforudsete naturlige eller menne-
skeskabte trusler, herunder hybride trusler, terror og sabotage mod kritisk
infrastruktur m.v.
Side 72/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Kravet om at det konkrete forsvarsformål eller civile beredskabsformål skal
være væsentligt, vil indebære, at formålet er mere end blot ønskeligt eller
hensigtsmæssigt.
Den foreslåede bestemmelse vil for eksempel kunne anvendes i tilfælde,
hvor der på grund af den sikkerhedspolitiske situation opstår et behov for at
kunne fravige de almindelige regler for erhvervelse og udstedelse af køre-
kort, eller at der opstår behov for, at trafikantgrupper, der ellers ikke må
færdes på motorveje, skal gives adgang hertil. Det kan også være tilfældet,
hvis det måtte blive nødvendigt, at der fra centralt hold træffes beslutninger
om vejenes indretning og udnyttelse, hvortil kompetencen efter de gældende
bestemmelser i §§ 92 og 92 a ellers tilkommer vejmyndigheden og politiet.
Det kunne for eksempel være tidsperioder, hvor vejene ikke kan benyttes
som normalt. Den foreslåede bestemmelse vil i sådanne situationer også in-
deholde hjemmel til, at færdselsindskrænkninger, som vejmyndigheden al-
lerede har etableret, kan ophæves, eventuelt for en nærmere afgrænset peri-
ode.
Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at de generelle hastighedsgrænser, hvis den forsyningsmæssige situa-
tion måtte nødvendiggøre dette.
Der vil i vurderingen kunne inddrages en række forskelligartede hensyn,
herunder eksempelvis hensynet til statens sikkerhed, den offentlige sikker-
hed, beredskab, infrastruktur og rigets forsvar, politiske-, økonomiske-
og/eller militære kapaciteter og udenrigspolitiske, herunder europæiske- og
alliancemæssige hensyn. Opremsningen er ikke udtømmende.
Det forudsættes, at transportministeren forud for udstedelsen af regler i med-
før af den foreslåede bestemmelse orienterer Folketingets Forsvars-, Sam-
fundssikkerheds- og Beredskabsudvalg (FOU) og Transportudvalg (TRU).
Det vil ikke være en forudsætning for anvendelsen af kompetencen, at de
orienterede udvalg foretager en egentlig afstemning om reglernes udste-
delse. Der vil således ikke være tale om, at udvalgene skal godkende regler-
nes udstedelse og indhold. Formålet med orienteringen er at sikre parlamen-
tarisk kontrol, og udvalgene vil således have mulighed for at stille spørgsmål
til vedkommende minister, ligesom udvalgene
afhængig af de enkelte
Side 73/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
tilfældes tidmæssige perspektiver
vil have mulighed for at anmode mini-
steren om redegørelser m.v.
Til § 2
Det følger af § 1, nr. 3, at vejloven skal medvirke til at sikre mobiliteten på
vejene til forsvarsformål og civile beredskabsformål.
Af vejlovens § 2 a fremgår det, at vejlovens kapitel 2 a ikke finder anven-
delse på Vejdirektoratets projekter eller dele af projekter, der alene tjener et
nationalt forsvarsformål eller alene tjener et civilt beredskabsformål, når
forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og bered-
skab vurderer, at anvendelsen vil skade disse formål.
Vejlovens kapitel 2 a indeholder regler for miljøkonsekvensvurdering af
statslige vejanlæg, og er en implementering af VVM-direktiv.
Vejloven indeholder ikke en generel hjemmel til at fravige lovens regler af
hensyn til væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile bered-
skabsformål.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse,
§ 129 a.
Det foreslås i
stk. 1,
at transportministeren efter forhandling med forsvars-
ministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan
fastsætte regler, der fraviger denne lovs regler, hvis forsvarsministeren hen-
holdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at lovens
regler vil skade et væsentligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt ci-
vilt beredskabsformål.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der alene kunne ske fravigelse af vej-
lovens regler, når transportministeren har forhandlet med forsvarsministeren
henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, og der er op-
nået enighed om reglernes indhold. Forhandlingsmekanismen har til formål
at sikre, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene anvendes i til-
fælde, hvor der foreligger væsentlige nationale forsvarsformål eller væsent-
lige civile beredskabsformål. Der foreslås ikke formelle formkrav for, hvor-
dan forhandlingen skal finde sted. Det forudsættes alene, at det kan doku-
menteres, at der har været en forhandling med forsvarsministeren henholds-
vis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. Der vil herved ikke
Side 74/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
foreligge en afgørelse mellem ministerierne i forvaltningslovens forstand,
men derimod en indstilling eller udtalelse fra én myndighed til en anden til
brug for sidstnævnte myndigheds behandling og vurdering af en sag.
Det forudsættes, at transportministeren inddrager andre relevante myndig-
heder, herunder kommunale vejmyndigheder. Ligeledes forudsættes Justits-
ministeriet generelt inddraget forud for fravigelse af regler, der involverer
eller har betydning for politiet.
Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse, når forsvarsmini-
steren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab efter
forhandling med transportministeren vurderer, at der foreligger et væsentligt
nationalt forsvarsformål eller væsentligt civilt beredskabsformål, og at an-
vendelse af vejlovens regler vil skade disse formål. Det foreslåede vil ek-
sempelvis muliggøre, at der kan foretages central styring af signaler, om-
kørselsruter og trafikalt beredskab med henblik på at understøtte direkte og
effektiv kørsel for militæret eller at der, uden forudgående tilladelse fra
kommunen, kan anbringes materiel, materialer, skurvogne mv. på en kom-
munevej, for at understøtte forsvars- eller beredskabsfunktioner.
Vurderingen af, hvad der på et givent tidspunkt udgør et væsentligt nationalt
forsvarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål, vil afhænge af
trusselsbilledet på det konkrete tidspunkt, og vurderingen vil bero på et sik-
kerhedsfagligt og -politisk skøn.
Ved væsentligt nationalt forsvarsformål skal forstås formål, der er direkte
relateret til rigets forsvar og beskyttelse samt til forsvar og beskyttelse i hen-
hold til Danmarks internationale forpligtelser. Opbygning af national pro-
duktion af forsvarsmateriel, herunder ammunition til understøttelse af den
danske og europæiske forsyningssikkerhed kan også anses som en vareta-
gelse af nationale forsvarsformål og forpligtelser i henhold til Danmarks in-
ternationale forpligtelser. Efter en konkret vurdering og i lyset af trussels-
billede samt den aktuelle sikkerhedspolitiske situation vil europæisk oprust-
ning og bidrag til krigen i Ukraine endvidere kunne anses som varetagelse
af nationale forsvarsformål.
Ved væsentligt civilt beredskabsformål skal forstås formål, som er begrun-
det i alvorlige og uforudsete naturlige eller menneskeskabte trusler, herun-
der hybride trusler, terror og sabotage mod kritisk infrastruktur m.v., eller
aktuelle eller mulige kriser og væbnede konflikter.
Side 75/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Kravet om at det konkrete forsvarsformål eller civile beredskabsformål skal
være væsentligt, vil indebære, at formålet er mere end blot ønskeligt eller
hensigtsmæssigt.
Der vil i vurderingen kunne inddrages en række forskelligartede hensyn,
herunder eksempelvis hensynet til statens sikkerhed, den offentlige sikker-
hed, beredskab, infrastruktur og rigets forsvar, politiske-, økonomiske-
og/eller militære kapaciteter og udenrigspolitiske, herunder europæiske- og
alliancemæssige hensyn. Opremsningen er ikke udtømmende.
Det forudsættes, at transportministeren forud for udstedelsen af regler i med-
før af den foreslåede bestemmelse orienterer Folketingets Forsvars-, Sam-
fundssikkerheds- og Beredskabsudvalg (FOU) og Transportudvalg (TRU).
Det vil ikke være en forudsætning for anvendelsen af kompetencen, at de
orienterede udvalg foretager en egentlig afstemning om reglernes udste-
delse. Der vil således ikke være tale om, at udvalgene skal godkende regler-
nes udstedelse og indhold. Formålet med orienteringen er at sikre parlamen-
tarisk kontrol, og udvalgene vil således have mulighed for at stille spørgsmål
til vedkommende minister, ligesom udvalgene
afhængig af de enkelte til-
fældes tidmæssige perspektiver
vil have mulighed for at anmode ministe-
ren om redegørelser m.v.
Det foreslås i
stk. 2,
at transportministeren efter forhandling med vedkom-
mende minister kan bemyndige en anden statslig myndighed til at udøve
beføjelser, der er tillagt transportministeren, Vejdirektoratet eller vejmyn-
digheden i denne lov, hvis forsvarsministeren henholdsvis ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at det er nødvendigt af hensyn
til et væsentligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt bered-
skabsformål.
Forslaget skal gøre det muligt for ministeren at bemyndige en anden statslig
myndighed til at udøve beføjelser, som ellers er tillagt transportministeren,
Vejdirektoratet eller vejmyndigheden.
En bemyndigelse af en anden statslig myndighed under en anden minister
forudsætter, at der forud herfor har været en forhandling herom. Det skal
være med til at sikre, at der er enighed om hensigtsmæssigheden i, at en
anden statslig myndighed bemyndiges beføjelser, som ellers er tillagt
Side 76/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
transportministeren, Vejdirektoratet eller vejmyndigheden. Der foreslås
ikke formelle formkrav for, hvordan forhandlingen skal finde sted. Det for-
udsættes alene, at det kan dokumenteres, at der har været en forhandling.
Til § 3
Privatvejsloven indeholder ikke en generel hjemmel til at fravige lovens reg-
ler af hensyn til væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile
beredskabsformål.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse,
§ 97 a.
Det foreslås i
stk. 1,
at transportministeren efter forhandling med forsvars-
ministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan
fastsætte regler, der fraviger denne lovs regler, hvis forsvarsministeren hen-
holdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at lovens
regler vil skade et væsentligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt ci-
vilt beredskabsformål.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at transportministeren efter for-
handling med forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssik-
kerhed og beredskab vil kunne fastsætte regler, der fraviger privatvejslovens
regler, hvis forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikker-
hed og beredskab vurderer, at lovens regler vil skade et væsentligt nationalt
forsvarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål.
Det foreslåede vil indebære, at den kommunale vejmyndighed for de private
fællesveje i kommunen ikke vil kunne administrere veje efter privatvejslo-
vens regler, i det omfang der er fastsat nærmere regler om det pågældende
forhold eller anlæg. Det foreslåede vil eksempelvis muliggøre, at der, uden
kommunalbestyrelsens tilladelse, kan anbringes materiel, materialer, skur-
vogne mv. på private fællesveje, for at understøtte forsvars- eller bered-
skabsfunktioner eller at en anden statslig myndighed end kommunen be-
myndiges til at opsætte konstant belysning på en privat fællesvej.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der alene kunne ske fravigelse af pri-
vatvejslovens regler, når transportministeren har forhandlet med forsvars-
ministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, og
der er opnået enighed om reglernes indhold. Forhandlingsmekanismen har
til formål at sikre, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene
Side 77/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
anvendes i tilfælde, hvor der foreligger væsentlige nationale forsvarsformål
eller væsentlige civile beredskabsformål. Der foreslås ikke formelle form-
krav for, hvordan forhandlingen skal finde sted. Det forudsættes alene, at
det kan dokumenteres, at der har været en forhandling med forsvarsministe-
ren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. Der vil
herved ikke foreligge en afgørelse mellem ministerierne i forvaltningslo-
vens forstand, men derimod en indstilling eller udtalelse fra én myndighed
til en anden til brug for sidstnævnte myndigheds behandling og vurdering af
en sag.
Det forudsættes, at transportministeren inddrager andre relevante myndig-
heder, herunder kommunale vejmyndigheder. Ligeledes forudsættes Justits-
ministeriet generelt inddraget forud for fravigelse af regler, der involverer
eller har betydning for politiet.
Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse, når forsvarsmini-
steren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurde-
rer, at der foreligger væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige
civile beredskabsformål, og at anvendelse af privatvejslovens regler vil
skade disse formål.
Vurderingen af, hvad der på et givent tidspunkt udgør et væsentligt nationalt
forsvarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål, vil afhænge af
trusselsbilledet på det konkrete tidspunkt, og vurderingen vil bero på et sik-
kerhedsfagligt og -politisk skøn.
Ved væsentligt nationalt forsvarsformål skal forstås formål, der er direkte
relateret til rigets forsvar og beskyttelse samt til forsvar og beskyttelse i hen-
hold til Danmarks internationale forpligtelser. Opbygning af national pro-
duktion af forsvarsmateriel, herunder ammunition til understøttelse af den
danske og europæiske forsyningssikkerhed kan også anses som en vareta-
gelse af nationale forsvarsformål og forpligtelser i henhold til Danmarks in-
ternationale forpligtelser. Efter en konkret vurdering og i lyset af trussels-
billede samt den aktuelle sikkerhedspolitiske situation vil europæisk oprust-
ning og bidrag til krigen i Ukraine endvidere kunne anses som varetagelse
af nationale forsvarsformål.
Ved væsentligt civilt beredskabsformål skal forstås formål, som er begrun-
det i alvorlige og uforudsete naturlige eller menneskeskabte trusler,
Side 78/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
herunder hybride trusler, terror og sabotage mod kritisk infrastruktur m.v.,
eller aktuelle eller mulige kriser og væbnede konflikter.
Kravet om at det konkrete forsvarsformål eller civile beredskabsformål skal
være væsentligt, vil indebære, at formålet er mere end blot ønskeligt eller
hensigtsmæssigt.
Der vil i vurderingen kunne inddrages en række forskelligartede hensyn,
herunder eksempelvis hensynet til statens sikkerhed, den offentlige sikker-
hed, beredskab, infrastruktur og rigets forsvar, politiske-, økonomiske-
og/eller militære kapaciteter og udenrigspolitiske, herunder europæiske- og
alliancemæssige hensyn. Opremsningen er ikke udtømmende.
Det forudsættes, at transportministeren forud for udstedelsen af regler i med-
før af den foreslåede bestemmelse orienterer Folketingets Forsvars-, Sam-
fundssikkerheds- og Beredskabsudvalg (FOU) og Transportudvalg (TRU).
Det vil ikke være en forudsætning for anvendelsen af kompetencen, at de
orienterede udvalg foretager en egentlig afstemning om reglernes udste-
delse. Der vil således ikke være tale om, at de to udvalg skal godkende reg-
lernes udstedelse og indhold. Formålet med orienteringen er at sikre parla-
mentarisk kontrol, og udvalgene vil således have mulighed for at stille
spørgsmål til vedkommende minister, ligesom udvalgene
afhængig af de
enkelte tilfældes tidmæssige perspektiver
vil have mulighed for at anmode
ministeren om redegørelser m.v.
Det foreslås i
stk. 2,
at transportministeren efter forhandling med vedkom-
mende minister kan bemyndige en anden statslig myndighed til at udøve
beføjelser, der er tillagt transportministeren eller kommunalbestyrelsen i
denne lov, hvis forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssik-
kerhed og beredskab vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til et væsent-
ligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål.
Forslaget skal gøre det muligt for ministeren at bemyndige en anden statslig
myndighed til at udøve beføjelser, som ellers er tillagt transportministeren,
Vejdirektoratet eller vejmyndigheden.
En bemyndigelse af en anden statslig myndighed under en anden minister
forudsætter, at der forud herfor har været en forhandling herom. Det skal
være med til at sikre, at der er enighed om hensigtsmæssigheden i, at en
Side 79/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
anden statslig myndighed bemyndiges beføjelser, som ellers er tillagt trans-
portministeren, eller vejmyndigheden. Der foreslås ikke formelle formkrav
for, hvordan forhandlingen skal finde sted. Det forudsættes alene, at det kan
dokumenteres, at der har været en forhandling.
Til § 4
Havneloven indeholder ikke hjemmel til at fravige lovens regler, hvorved
staten af hensyn til væsentligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt
civilt beredskabsformål kan disponere over ikke-statslige havne og dertilhø-
rende havnearealer eller prioritere visse skibe.
Det foreslås, at der i
§ 6
indsættes et nyt stk. 3, hvorefter transportministeren
efter forhandling med forsvarsministeren henholdsvis ministeren for sam-
fundsstikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at transportministe-
ren, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på markedsvilkår, mod fuld-
stændig erstatning kan give påbud til havne om at prioritere specifikke hav-
nearealer anvendt til et væsentligt nationalt forsvarsformål eller et væsent-
ligt civilt beredskabsformål, og i den forbindelse blandt andet fastsætte nær-
mere regler for arealernes anvendelse, herunder for afvigelse fra havnens
ordensreglement, jf. § 15, stk. 1 og 2.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der alene kunne ske fravigelse af hav-
nelovens regler, når transportministeren har forhandlet med forsvarsmini-
steren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, og der
er opnået enighed om reglernes indhold. Forhandlingsmekanismen har til
formål at sikre, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene anven-
des i tilfælde, hvor der foreligger væsentlige nationale forsvarsformål eller
væsentlige civile beredskabsformål. Der foreslås ikke formelle formkrav
for, hvordan forhandlingen skal finde sted. Det forudsættes alene, at det kan
dokumenteres, at der har været en forhandling med forsvarsministeren hen-
holdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. Der vil herved
ikke foreligge en afgørelse mellem ministerierne i forvaltningslovens for-
stand, men derimod en indstilling eller udtalelse fra én myndighed til en
anden til brug for sidstnævnte myndigheds behandling og vurdering af en
sag.
Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der foreligger en situation, hvor
det vurderes nødvendigt at anvende bestemmelsen til at beskytte den civile
befolkning, understøtte effektiv militær mobilitet eller til at prioritere kritisk
Side 80/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
infrastruktur til militære formål og civile beredskabsformål. Det er ikke for-
udsat, at den pågældende trussel retter sig direkte mod Danmark, da hjemlen
også vil omfatte tilfælde, hvor truslen retter sig mod allierede lande eller
mod danske udenrigspolitiske interesser.
Vurderingen af, hvad der på et givent tidspunkt udgør et væsentligt nationalt
forsvarsformål eller et væsentligt civilt beredskabsformål, vil afhænge af
trusselsbilledet på det konkrete tidspunkt, og vurderingen vil bero på et sik-
kerhedsfagligt og -politisk skøn.
Ved væsentligt nationalt forsvarsformål skal forstås formål, der er direkte
relateret til rigets forsvar og beskyttelse samt til forsvar og beskyttelse i hen-
hold til Danmarks internationale forpligtelser. Opbygning af national pro-
duktion af forsvarsmateriel, herunder ammunition til understøttelse af den
danske og europæiske forsyningssikkerhed kan også anses som en vareta-
gelse af nationale forsvarsformål og forpligtelser i henhold til Danmarks in-
ternationale forpligtelser. Efter en konkret vurdering og i lyset af trussels-
billede samt den aktuelle sikkerhedspolitiske situation vil europæisk oprust-
ning og bidrag til krigen i Ukraine endvidere kunne anses som varetagelse
af nationale forsvarsformål.
Ved væsentligt civilt beredskabsformål skal forstås formål, som er begrun-
det i alvorlige og uforudsete naturlige- eller menneskeskabte trusler, herun-
der hybride trusler, terror og sabotage mod kritisk infrastruktur m.v., eller
aktuelle eller mulige kriser og væbnede konflikter, hvor der eksempelvis
kan være behov for at anvende havne til at beskytte eller evakuere civilbe-
folkningen eller sejle nødvendige forsyninger ind i Danmark.
Der vil i vurderingen kunne inddrages en række forskelligartede hensyn,
herunder eksempelvis hensynet til statens sikkerhed, den offentlige sikker-
hed, beredskab, infrastruktur og rigets forsvar, politiske-, økonomiske-
og/eller militære kapaciteter og udenrigspolitiske, herunder europæiske- og
alliancemæssige hensyn. Opremsningen er ikke udtømmende.
De regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse skal angive
præcis hvilke havnearealer (herunder arealer på søområdet), som transport-
ministeren ønsker at disponere over, og beskrive den påtænkte anvendelse
af arealerne, et overslag over den forventede anvendelsesperiode og evt.
fastsatte regler for anvendelsen. Situationen kan dog forudsætte, at havne-
myndigheden kun orienteres overfladisk om den påtænkte anvendelse og
Side 81/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
evt. fastsatte regler for overtagelsen. Det kan i den forbindelse også være
nødvendigt at ændre rammerne for dispositionen såvel som ordensbestem-
melserne for arealernes anvendelse, herunder for at fratage havnemyndig-
heden kompetence til at påse ordensbestemmelsernes og andre reglers over-
holdelse.
Det forudsættes, at transportministeren forud for udstedelsen af regler i med-
før af den foreslåede bestemmelse orienterer Folketingets Forsvars-, Sam-
fundssikkerheds- og Beredskabsudvalg (FOU) og Transportudvalg (TRU).
Det vil ikke være en forudsætning for anvendelsen af kompetencen, at de
orienterede udvalg foretager en egentlig afstemning om reglernes udste-
delse. Der vil således ikke være tale om, at de to udvalg skal godkende reg-
lernes udstedelse og indhold. Formålet med orienteringen er at sikre parla-
mentarisk kontrol, og udvalgene vil således have mulighed for at stille
spørgsmål til vedkommende minister, ligesom udvalgene
afhængig af de
enkelte tilfældes tidmæssige perspektiver
vil have mulighed for at anmode
ministeren om redegørelser m.v.
Det er blandt andet hensigten, at der fastsættes regler om, at der mod fuld-
stændig erstatning kan meddeles påbud til havne om at prioritere specifikke
havnearealer til et væsentligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt ci-
vilt beredskabsformål, og i den forbindelse fastsættes blandt andet nærmere
regler for arealernes anvendelse, herunder for afvigelse fra havnens ordens-
reglement, jf. § 15, stk. 1 og 2. I tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed
om erstatning mellem transportministeren og den eller de berørte virksom-
heder (herunder havnen), behandles sager herom efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Det er endvidere hensigten, at den foreslåede bestemmelse skal sikre mulig-
hed for, at private aktørers prioritet i udførslen af havneaktiviteter kan fra-
viges for så vidt angår varetagelsen af væsentlige nationale forsvarsformål.
Forsvaret vil have mulighed for at udøve værtsnationsstøtte, således at alli-
ancepartnere kan understøttes under ophold i Danmark.
Til § 5
Til nr. 1
Side 82/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Det fremgår af postlovens § 3, stk. 4, at virksomheder med tilladelse til
landsdækkende postbefordring skal udbyde et standartprodukt til ensartede
priser til hele landet inden for de posttjenester, de tilbyder.
Det foreslås, at der i
§ 3
indføres et nyt stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 5, vil indebære, at virksomheder med
tilladelse til postbefordring ligeledes skal lave den nødvendige planlægning,
som gør dem i stand til efter anmodning fra relevante myndigheder med kort
varsel at udbringe forsendelser fra myndigheder.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring til postlovens
§ 17 jf. forslagets § 5, nr. 5, hvorefter det foreslås, at transportministeren
kan fastsætte regler til sikring af udbringning af fysisk post under ekstraor-
dinære omstændigheder, for eksempel ved utilgængelighed af offentlige di-
gitale løsninger, herunder om udpegning af en eller flere virksomhed med
posttilladelse til at varetage udbringning inden for deres dækningsområde.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.
Til nr. 2
Det fremgår af postlovens § 8, stk. 1, at ejendomme beliggende i landzone
skal have en brevkasse placeret ved indkørslen fra offentlig vej eller privat
fællesvej.
Det foreslås, at der i
§ 8, skt. 1
indsættes en henvisning til den nye bestem-
melse i stk. 2 jf. lovforslagets § 5, nr. 3.
Til nr. 3
Det følger af postlovens § 8, stk. 1, at ejendomme beliggende i landzone
skal have en brevkasse placeret ved indkørslen fra offentlig vej eller privat
fællesvej.
Det foreslås, at der i
§ 8
indføres et nyt stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 8 stk. 2 vil indebære, at brevkasser ved ejen-
domme beliggende i landzone kan placeres på ejendommens matrikel tæt-
test muligt på indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej, hvis ejeren
af ejendommen ikke ejer jorden ved indkørslen fra offentlig vej eller privat
fællesvej.
Side 83/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Det foreslåede vil desuden indebære, at en ejer af en ejendom i landzone
kun skal placere brevkassen ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fæl-
lesvej, hvis ejeren ejer jorden til brug for denne placering.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.
Til nr. 4
Det følger af postlovens § 14, stk. 2, at transportministeren kan udbyde og
indgå kontrakt med en eller flere postvirksomheder om at varetage en eller
flere af de i stk. 1 nævnte opgaver, ligesom det fremgår af § 14, stk. 3, at
transportministeren kan udpege en eller flere postvirksomheder til at vare-
tage en eller flere af de i stk. 1 nævnte opgaver.
Det foreslås, at der i
§ 14
indføres et nyt stk. 5.
Det foreslås med den nye bestemmelse § 14, stk. 5, at transportministeren
ligeledes vil kunne uddele midler, for eksempel puljemidler, til varetagelse
af den i stk. 1, nr. 4 nævnte opgave.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren får bredere beføjelser ift.
postbetjening af ø-samfund. Det forslås endvidere, at det nuværende ud-
gangspunkt, hvor offentlig færgeadgang er en forudsætning for indsamling
og omdeling på øen fastholdes.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.
Til nr. 5
Det følger af postlovens §14, stk. 1, at transportministeren sikrer postbefor-
dring af gratis blindeforsendelser op til 7 kg, adresserede forsendelser til og
fra udlandet samt til Grønland og Færøerne, herunder rekommanderede for-
sendelser og værdiforsendelser samt forkyndelsesbreve, adresserede inden-
landske forsendelser til og fra ø-samfund, herunder ved etablering af facili-
teter, som postvirksomheder kan benytte samt andre adresserede forsendel-
ser, herunder enkeltforsendelser.
Det følger af § 14, stk. 2, at transportministeren kan udbyde og indgå kon-
trakt med en eller flere postvirksomheder om at varetage en eller flere af de
stk. 1 nævnte opgaver. Det følger af § 14, stk. 3, at transportministeren kan
udpege en eller flere af de i stk. 1. nævnte opgaver. Af § 14 stk. 4 følger det,
Side 84/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
at transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage de for-
pligtelser i henhold til EU’s postdirektiv og Verdenspostkonventionen, der
ikke allerede varetages af postvirksomheder.
Det følger endvidere af § 14, stk. 5 at ved varetagelse af postbefordring efter
stk. 1, nr. 2, efter udbud eller ved udpegning, jf. stk. 2 og 3, skal postvirk-
somheden overholde beslutninger fra Verdenspostforeningen og internatio-
nale aftaler, herunder vedtagne standarder på postområdet.
Det fremgår endvidere af § 23, stk. 2, at transportministeren fører tilsyn med
udviklingen på postmarkedet, herunder at markedet sikrer indsamling og
omdeling af breve og pakker til ensartede priser for standardprodukter. Som
følge heraf kan transportministeren i tilfælde af markedssvigt af fysisk post
via bemyndigelserne i § 14, stk. 3 og stk. 4, gribe ind ved at udpege en virk-
somhed til mod kompensation at varetage en bestemt posttjeneste.
Det foreslås, at
§ 17
nyaffattes.
Den nyaffattede § 17, stk. 1, vil indebære, at transportministeren kan udpege
en postvirksomhed til at varetage udbringning af fysisk post under ekstraor-
dinære omstændigheder, eksempelvis ved utilgængelighed af offentlige di-
gitale løsninger. Udpegning i henhold til § 17, stk. 1 skal ske mod kompen-
sation.
Det foreslås derudover med den nyaffattede § 17, stk. 2, at transportmini-
steren kan fastsætte regler til sikring af udbringning af fysisk post under
ekstraordinære omstændigheder, for eksempel ved utilgængelighed af of-
fentlige digitale løsninger, hvor det ikke er muligt at tilgå post via offentlige
digitale løsninger for eksempel, hvis Digital Post eller MitID er ude af drift
i en kortere eller længere periode, herunder om udpegning af virksomhed
med posttilladelse til at varetage udbringningen.
Ordningen forventes ikke generelt at være ekspropriativ, men det kan ikke
udelukkes, at den i enkelte konkrete tilfælde vil kunne være det. I det om-
fang udpegningen udgør et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstat-
ning til de berørte postvirksomheder. Sager herom behandles efter reglerne
i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren får bredere beføjelser ift.
sikring af omdelingen af post under ekstraordinære omstændigheder.
Side 85/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.
Til § 6
Til nr. 1
Overskriften før § 126 a i luftfartsloven er »Definition«. Overskriften af-
spejler, at § 126 a alene indeholder en definition. I bestemmelsen er begrebet
drone defineret.
Det foreslås, at
overskriften
før § 126 a affattes således: »Definitioner«.
Forslaget om at nyaffatte overskriften før § 126 a i luftfartsloven skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 2, hvorved det foreslås, at der i §
126 a indsættes et nyt stk. 2, om definition af begrebet ikke-samarbejdsvillig
drone.
Den foreslåede overskrift vil således tage højde for, at der er mere end en
definition i § 126 a.
Til nr. 2
Luftfartslovens § 126 a indeholder en definition af begrebet drone. Ved en
drone forstås ethvert ubemandet luftfartøj, der opereres eller er beregnet til
at operere autonomt eller blive fjernstyret uden en pilot ombord.
Luftfartloven indeholder ikke en definition af begrebet en ikke-samarbejds-
villig drone.
Det foreslås, at der i luftfartslovens
§ 126 a,
indsættes et nyt stk. 2, hvori
ikke-samarbejdsvillig drone defineres.
Det foreslås, at der »ved en ikke-samarbejdsvillig drone forstås en drone,
der opereres af en droneoperatør, som:
1) opererer dronen ulovligt eller har et ulovligt formål, og
2) ikke kan identificeres eller ikke følger anvisninger fra politiet, for-
svaret, andre offentlige myndigheder eller infrastrukturforvaltere i
forbindelse med neutralisering af en drone, jf. § 126 i«.
Bestemmelsen er ny og foreslås indsat, da Transportministeriet vurderer, at
begrebet ikke-samarbejdsvillig drone vil have en central betydning særligt i
forhold til forslaget om neutralisering af en ikke-samarbejdsvillige drone,
jf. lovforslagets § 6. nr. 6.
Side 86/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Den foreslåede definition indeholder overordnet set to kumulative betingel-
ser for, hvornår der er tale om en ikke-samarbejdsvillig drone.
Med det foreslåede
nr. 1
vil en ikke-samarbejdsvillig drone være en drone,
som opereres af en droneoperatør, der gennemfører droneoperationen ulov-
ligt eller har et ulovligt formål. En ikke-samarbejdsvillig drone vil således
være en drone, hvis droneoperatør opererer en drone i strid med gældende
regler. Det kan eksempelvis være, at en drone flyves uden for synsvidde,
selv om den flyves i den åbne kategori, eller dronen opereres i strid med en
eventuel tilladelse meddelt efter dronebekendtgørelsen. Den foreslåede
nr.
1
vil endvidere dække over det tilfælde, hvor en droneoperatør f.eks. anven-
des til spionage, til chikane eller anvender dronen på andre ulovlige måder,
f.eks. til smugling af stoffer eller andet.
Den anden betingelse i det foreslåede
nr. 2
er, at droneoperatøren enten ikke
er identificerbar eller ikke følger anvisninger fra politiet, Forsvaret, andre
offentlige myndigheder eller infrastrukturforvaltere.
Det vil ikke være et krav, at begge betingelser i nr. 2 skal være opfyldt. I
visse tilfælde vil begge betingelser i nr. 2 dog kunne være opfyldt.
For nærmere om definitionen af ikke-samarbejdsvillige drone henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.8.
Til nr. 3
Overskriften før § 126 c i luftfartsloven er »Ansvarsforsikring«. Overskrif-
ten afspejler alene indholdet i § 126 c, som indeholder bestemmelser om
tegning af ansvarsforsikring.
Det foreslås, at
overskriften
før § 126 c affattes således: »Ansvarsforsikring
og erstatningsansvar«.
Forslaget om at nyaffatte overskriften før § 126 c i luftfartsloven er en kon-
sekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved det foreslås, at der i §
126 c indsættes bestemmelser, som omhandler erstatningsansvar. Den fore-
slåede overskrift vil således tage højde for, at § 126 a i luftfartsloven inde-
holder bestemmelser om både ansvarsforsikring og erstatning.
Til nr. 4
Side 87/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Efter luftfartslovens § 126 c, stk. 1, skal en droneoperatør have tegnet en
ansvarsforsikring for den drone, som droneoperatøren opererer i henhold til
lovens § 130.
En drone anses efter internationale regler og luftfartsloven som et luftfartøj.
Efter luftfartslovens § 127 er en drone, som et luftfartøj, omfattet af et ob-
jektivt ansvar. Det følger således af § 127, stk. 1, at ejeren af et luftfartøj er
forpligtet til at erstatte skader, såfremt der som følge af et luftfartøjs benyt-
telse til luftfart sker skade på personer eller ting uden for fartøjet. En drone-
operatør vil derfor være ansvarlig for at erstatte eventuelle person- og/eller
tingskader, som en drone måtte forårsage i forbindelse med gennemførelse
af en droneoperation. Det følger af luftfartslovens § 127, stk. 2, at erstat-
ningspligten bortfalder såfremt det oplyses, at den skadelidte selv ved forsæt
eller grov uagtsomhed har hidført skaden.
Luftfartslovens § 128 fastsætter, at § 127, stk. 1, ikke finder anvendelse, når
personen eller tingen, som skades, befinder sig inden for området af en god-
kendt flyveplads. Efter § 128, stk. 2 og 3, følger regler om fordeling af an-
svar og solidarisk hæftelse for skader.
I forhold til forsikring af statslige myndigheder følger det af cirkulære nr.
9783 af 9. december 2005 om selvforsikring i staten m.v., at staten er selv-
forsikrer. Det fremgår af cirkulærets § 1, at staten er selvforsikrer, hvilket
indebærer, at institutioner, der er omfattet af cirkulæret, ikke må tegne for-
sikring uden tilladelse efter § 9, jf. dog §§ 4-8. Cirkulæret omfatter blandt
andet staten og statsinstitutioner, hvis indtægter og udgifter bestemmes på
finansloven, og institutioner, hvis driftsunderskud fuldt ud dækkes af stats-
kassen.
Bygninger m.v. som institutioner, der er omfattet af cirkulæret, ejer i fælles-
skab med andre, omfattes af selvforsikringsprincippet for så vidt angår den
andel, der ejes af den pågældende institution.
På det kommunale område findes der ingen skreven lovgivning om adgan-
gen for kommunerne til at tegne ansvarsforsikring og kommunernes erstat-
ningsansvar. I overensstemmelse med gældende praksis om kommunalfuld-
magtsreglerne kan en kommune under visse betingelser udbetale erstatning.
Kommunalfuldmagtsregler viger imidlertid for udtømmende, skreven lov-
givning. Såfremt der ikke eksisterer skreven lovgivning på et område, er
Side 88/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
kommunalfuldmagtsreglerne ikke til hinder for, at dette bliver reguleret i ny
lovgivning.
På det regionale område gælder der en grundlæggende pligt for regionerne
til at handle økonomisk forsvarligt Se lovforslagets almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.11.1. for en nærmere beskrivelse heraf.
En region er som udgangspunkt kun berettiget til at udbetale erstatning i det
omfang den er erstatningsansvarlig for et tab. Udbetaling af erstatningsbeløb
forudsætter imidlertid, at det må forventes med en vis sandsynlighed, at re-
gionen ved en retssag vil blive dømt erstatningsansvarlig.
Den foreslåede ordning for neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner
indebærer en risiko for, at offentlige myndigheder eller infrastrukturforval-
tere neutraliserer en drone, der vurderes at udgøre en trussel i en geografisk
dronezone, herunder i områder med for eksempel kritisk infrastruktur, men
som viser sig at være en drone, der opereres lovligt.
Det foreslås derfor, at transportministeren med
§ 126 c, stk. 3
bemyndiges
til at kunne fastsætte regler om ansvarsfordeling og erstatningsansvar som
følge af neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner, herunder regler om
regreskrav.
Efter den foreslåede bemyndigelse vil disse regler kunne gælde for både
lovlige og ulovlige droneoperationer.
En droneoperation er lovlig, når operationen gennemføres i overensstem-
melse med gældende regler, herunder regler for droneoperationer og straf-
felovens regler. Det indebærer for eksempel, at droneoperatøren har fået
eventuelle nødvendige tilladelser, anmeldt flyveplan og kontaktoplysninger,
i det omfang, der stilles krav herom og operer dronen i overensstemmelse
med den kategori, de gælder for dronen. Der vil endvidere kunne være tale
om en drone, der overholder flyvehøjden i de geografiske dronezoner, her-
under omkring offentligt godkendte flyvepladser.
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes at
indebære, at der vil blive fastsat regler om, at en droneoperatør vil være
forpligtet til at afholde eventuelle omkostninger forbundet med skader for-
voldt på dronen og eventuelle person- og/eller tingsskader, som dronen
måtte forvolde som følge af neutralisering.
Side 89/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil
blive udmøntet således, at det ved en uretmæssig neutralisering af en drone,
dvs. ved neutralisering af en drone, der opereres lovligt, vil være staten, an-
den offentlig myndighed eller den ansvarlige infrastrukturforvalter, der vil
være erstatningsansvarlig som følge af neutraliseringen. Det objektive an-
svar, som droneoperatøren som udgangspunkt har vil således ikke skulle
gælde i denne situation.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er dermed at give transportmini-
steren mulighed for at fravige hovedreglen om objektivt ansvar for drone-
operatører efter luftfartsloven.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive ud-
møntet således, at det objektive ansvar fraviges i tilfælde, hvor en droneope-
ratør gennemføre en lovlig droneoperation, men hvor dronen neutraliseres
uretmæssigt af en offentlig myndighed eller infrastrukturforvalter. I sådanne
tilfælde vil ansvaret for neutraliseringen af dronen og eventuelle skader
skulle vurderes efter de almindelige erstatningsregler, herunder regler om
myndigheders erstatningsansvar.
Endvidere foreslås det med § 126 c, stk. 4, at ikke-samarbejdsvillige droner,
som neutraliseres efter den foreslåede § 126 i, og som følge heraf vil komme
i Forsvarets, offentlige myndigheders eller infrastrukturforvalteres varetægt,
vil skulle overdrages til politiet med henblik på efterforskning og retsforføl-
gelse af eventuelle strafbare forhold.
Det foreslås, at ikke-samarbejdsvillige droner, der neutraliseres efter den fo-
reslåede ordning, og som er i Forsvarets, offentlige myndigheders eller in-
frastrukturforvalteres varetægt vil skulle overdrages til politiet med henblik
på efterforskning og retsforfølgelse af eventuelle strafbare forhold. Ligele-
des foreslås det, at droner, der på et uretmæssigt grundlag neutraliseres i
geografiske dronezoner af Forsvaret, offentlige myndigheder eller infra-
strukturforvaltere, vil skulle overdrages til politiet eller udleveres til drone-
operatøren. I tilfælde, hvor en drone er neutraliseret på et uretmæssigt
grundlag, vil politiet eventuelt skulle inddrages i en vurdering af eventuelle
strafbare forhold begået i forbindelse med neutraliseringen af dronen.
Til nr. 5 (§§ 126 h, 126 i og 126 j)
Side 90/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Til § 126 h
SERA-forordningen, SERA 4001, stiller krav om notifikation af flyveplaner
for bemandet luftfart. Forordningen fastsætter imidlertid ikke tilsvarende
regler for ubemandet luftfart, herunder i forbindelse med droneoperationer.
Luftfartsloven og dronebekendtgørelsen fastsætter ligeledes ikke krav om
anmeldelse af flyveplaner og kontaktoplysninger for droneoperationer.
Det følger imidlertid af grundforordningens artikel 56, stk. 8, at medlems-
staterne kan fastsætte nationale regler for at underkaste operation af ube-
mandede luftfartøjer bestemte betingelser af grunde, der ikke henhører un-
der grundforordningens anvendelsesområde, herunder offentlig sikkerhed
(»public security«) eller beskyttelse af privatlivets fred og personoplysnin-
ger i overensstemmelse med EU-retten.
Europa-Kommissionen har i vid udstrækning udmøntet artikel 56, stk. 8, i
artikel 15 i droneforordningen. Medlemsstaterne kan herefter fastsætte geo-
grafiske dronezoner af hensyn til sikkerheden for fly og mennesker (»safety
og security«), miljøet og privatlivets fred, hvor der gælder særlige betingel-
ser for droneoperationer.
For nærmere om regler i relation til anmeldelse af flyveplaner og kontakt-
oplysninger henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger 2.9.
Med lovforslaget foreslås det, at der i luftfartsloven indsættes bestemmelser
om anmeldelse af flyveplaner og kontaktoplysninger for droneoperationer.
Med
§ 126 h, stk. 1,
foreslås det, at transportministeren får bemyndigelse til
at kunne fastsætte regler om anmeldelse af flyveplaner og kontaktoplysnin-
ger for droneoperationer, herunder krav til flyveplanen, tidspunktet for an-
meldelse af en flyveplan og kontaktoplysninger for en droneoperation. End-
videre foreslås det, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om
afmeldelse af flyveplaner og betingelser herfor.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil give mulighed for, at der vil
kunne stilles krav om anmeldelse af flyveplaner og kontaktoplysninger,
forud for droneoperationer, overalt i Danmark i det omfang det vil være for-
eneligt med blandt andet EU-retten. Transportministeriet foreslår imidlertid
en ordning, hvor anmeldelseskravet som udgangspunkt alene vil kunne
finde anvendelse i en del af de gældende geografiske dronezoner, herunder
i flyvesikringskritiske og sikringskritiske områder.
Side 91/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil give mulighed for, at alle
droneoperatører vil skulle anmelde flyveplaner og kontaktoplysninger forud
for påbegyndelse af en droneoperation i en geografisk dronezone. Der vil
endvidere kunne fastsættes regler om, at anmeldelse af flyveplan og kon-
taktoplysninger skal kunne anmeldes for en længere periode for eksempel,
hvis en droneoperatør vil skulle foretage termografisk opmåling i et villa-
kvarter hver nat i en måned.
Videre vil transportministeren
kunne fastsætte regler om tidspunkt for an-
meldelse af flyveplan og kontaktoplysninger. Ministeren vil endvidere
kunne fastsætte regler om afmeldelse af flyveplaner og betingelser herfor.
Endeligt indeholder lovforslaget undtagelser til anmeldelseskravet.
Ved anmeldelse af flyveplan og kontaktoplysninger forventes det, at der vil
blive fastsat regler om indsendelse af oplysninger om den pågældende dro-
neoperation og droneoperatør, herunder oplysning om området, der skal fly-
ves i, fjernpiloten, som vil skulle udføre droneoperationen, samt dato og
tidspunkt herfor.
Endeligt vil der kunne fastsættes regler om, at anmeldelse af flyveplan og
kontaktoplysninger vil skulle indsendes i passende tid, forud for, at en dro-
neoperation påbegyndes. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes diffe-
rentierede frister for anmeldelse.
Anmeldelse af flyveplan og kontaktoplysninger forventes som udgangs-
punkt at skulle ske digitalt.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.9, hvor der
er redegjort nærmere for anmeldelseskravet.
Trafikstyrelsen kan efter § 153 b i luftfartsloven fastsætte regler om obliga-
torisk brug af digitale løsninger på tværs af luftfartsområdet. Det er Trans-
portministeriets vurdering, at Trafikstyrelsen efter § 153 b vil kunne fast-
sætte regler om anmeldelse af flyveplaner og kontaktoplysninger. Det for-
ventes, at Trafikstyrelsen vil kunne udvikle en blanketløsning til brug for
anmeldelsen. Ved en blanketløsning forstås en løsning, hvor en blanket til
anmeldelse af flyveplan og kontaktoplysninger er tilgængelig på Trafiksty-
relsens hjemmeside eller på anden måde.
Side 92/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Det forventes, at droneoperatører vil skulle tilgå anmeldelsessystemet via
MitID eller MitID Erhverv.
For andre landes droneoperatører, for eksempel droneoperatører fra et andet
EU-land, forventes det, at droneoperatørerne vil kunne få adgang til anmel-
delse på en anden måde.
Det forventes ligeledes, at personer, som er fritaget for anvendelse af digi-
tale løsninger, vil kunne anmelde en droneoperation på en anden måde.
Dette vil for eksempel kunne ske ved anvendelse af en blanket, der vil være
tilgængelig på en af Trafikstyrelsens hjemmesider. Denne blanket vil kunne
indsendes via mail eller post.
Ved udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen vil det blive afdækket,
hvilke nærmere løsninger der vil kunne stilles til rådighed således, at der
sikres et tilsvarende serviceniveau for borgere og virksomheder, der anven-
der digitale løsninger såvel som for dem, der er fritaget fra digitale løsnin-
ger. For sidstnævnte brugergruppe vil der også blive taget hensyn til, at der
sikres en rimelig sagsbehandlingstid.
Det foreslås med
§ 126 h, stk. 2,
at transportministeren vil kunne fastsætte
regler om tilgængeliggørelse og videregivelse af flyveplan og kontaktoplys-
ninger.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil kunne udmøntes således, at
det vil være Trafikstyrelsen, der har adgang til de anmeldte flyveplaner og
kontaktoplysninger. Endvidere forventes det, at styrelsen vil kunne fastsætte
nærmere regler om tilgængeliggørelse og videregivelse af flyveplaner og
kontaktoplysninger. Der vil i den forbindelse blive foretaget en nærmere
vurdering af, hvilke myndigheder der skal kunne videregives oplysninger
til, herunder hvilke nærmere oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 6, nr. 4, hvorved det foreslås, at transportministeren kan fastsætte regler
om ansvarsfordeling og erstatningsansvar i forbindelse med neutralisering
af ikke-samarbejdsvillige droner. I forlængelse heraf vil der kunne være be-
hov for at videregive flyveplaner eller oplysninger herfra til for eksempel
private virksomheder såsom forsikringsselskaber. Det vil kunne være rele-
vant at videregive oplysninger til brug for en erstatningssag i forbindelse
Side 93/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
med, at offentlig myndighed eller infrastrukturforvalter uretmæssigt har
neutraliseret en drone.
Det forventes, at der vil kunne være tale om videregivelse af oplysninger
om en droneoperatør, den drone, der flyves med, tidspunkt for anmeldelse
af flyveplan, tidspunkt for gennemførelse af en droneoperation, lokalitet for
en droneoperation m.v. Dele af disse oplysninger kan være personoplysnin-
ger, hvorfor der skal være hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 1, for at kunne videregive oplysningerne. Det vil ligeledes skulle sik-
res, at det alene er relevante personoplysninger, der vil blive videregivet.
Det foreslås med
§ 126 h, stk. 3,
at det foreslåede § 126 h, stk. 1, ikke vil
skulle finde anvendelse for privatpersoner, der flyver med en drone, som
opfylder kravene i direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til legetøj, og
droner, der vejer under 250 g, og som ikke er udstyret med en sensor.
Forslaget om at undtage de ovennævnte droner fra anmeldelseskravet beror
på disse droners funktionalitet og på den begrænsede trussel, som de kan
udgøre. Den foreslåede undtagelse skal sikre, at blandt andet børn, der flyver
med en legetøjsdrone, ikke vil skulle anmelde en flyveplan, når der flyves
med en sådan drone i en geografisk dronezone. Det er endvidere Transport-
ministeriets opfattelse, at den overvejende del af flyvninger med legetøjs-
droner vil ske uden for geografiske dronezone.
Det foreslås med
§ 126 h, stk. 4,
at transportministeren vil kunne fastsætte
regler om, at det foreslåede § 126 h, stk. 1 ikke vil finde anvendelse for
Forsvaret, politiet og andre offentlige myndigheder, der som led i deres op-
gavevaretagelse opererer droner efter §§ 126 f, 154 og 155, herunder fast-
sætte regler om betingelser for statsluftfart.
Det vurderes, at Forsvaret, politiet og andre offentlige myndigheder, der
som led i deres opgavevaretagelse foretager statsluftfart med droner, bør
kunne undtages fra kravet om anmeldelse af flyveplan og kontaktoplysnin-
ger. Det beror på, at en del af de droneoperationer, som myndighederne fo-
retager med et statsluftfartøj (såsom en drone) vil kunne være hemmelige
operationer.
Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil
blive fastsat nærmere regler om undtagelse af statsluftfartsoperationer fra
anmeldelseskravet, herunder betingelser for en sådan undtagelse.
Side 94/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Endeligt foreslås det med
§ 126 h, stk. 5,
at transportministeren vil kunne
fastsætte regler om, at certificerede droner og droner, der opereres i luftrum
tilknyttet en modelflyveklub, vil kunne undtages fra regler fastsat efter det
foreslåede § 126 h, stk. 1.
Transportministeriet vurderer, at der er behov for at kunne fastsætte regler,
der undtager certificerede droner og droner, der opereres i modelflyveklub-
ber.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.9. foreligger
der endnu ikke regler for certificerede droner. Det forventes derfor, at der i
en periode, indtil reglerne på området er sat i kraft, vil kunne være et behov
for at undtage disse droner fra anmeldelseskravet.
Da droneoperationer i luftrum tilknyttet modelflyveklubber foretages på et
bestemt sted eller på afgrænsede områder forventes det, at disse droner med
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil kunne udmøntes til at fast-
sætte regler om undtagelse fra anmeldelseskravet. Der vil dog kunne være
visse situationer, hvor det vil være nødvendigt at anmelde flyveplan, for ek-
sempel hvis en modelflyveplads ligger tæt på en offentlig godkendt flyve-
plads eller en militær flyvestation eller andre steder, hvor en droneoperation
kan udgøre en sikkerhedsrisiko.
Som følge af den foreslåede § 126 h foreslås det, at der indsættes en ny
overskrift før § 126 h. Det foreslås, at overskriften affattes således: »Anmel-
delse af flyveplaner for droneoperationer«.
Overskriften vil afspejle, at der i lovforslaget indsættes bestemmelser om
anmeldelse af flyveplaner og kontaktoplysninger for droneoperationer.
Til § 126 i
Luftfartsloven indeholder ikke hjemmel til at neutralisere droner, herunder
ikke-samarbejdsvillige droner. Luftfartsloven og droneforordningen inde-
holder dog regler, som giver mulighed for at straffe en droneoperatør med
bøde eller fængsel, hvis denne i forbindelse med en droneoperation for ek-
sempel har overtrådt gældende regler for flyvehøjde.
Side 95/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Det følger af artikel 18 i droneforordningen, at den kompetente myndighed
(Trafikstyrelsen) er ansvarlig for at håndhæve droneforordningen. Forord-
ningen fastsætter ikke, hvorledes forordningen skal håndhæves, og der er
derfor i luftfartslovens § 149 fastsat regler om håndhævelse af forordningens
regler.
Efter luftfartslovens § 150, stk. 10 og 12, kan retten til at føre en drone fra-
kendes enten betinget eller ubetinget. Droneoperatøren kan endvidere få en
bøde for at gennemføre en ulovlig droneoperation i for eksempel flyvesik-
ringskritiske eller sikringskritiske dronezoner, jf. § 33, stk. 1, i dronebe-
kendtgørelsen.
For politiets og Forsvarets mulighed for neutralisering af droner efter rets-
plejelovens § 791 c, forsvarslovens §§ 4 og 17 samt straffelovens §§ 13 og
75 henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.10.
Endvidere henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.10.
for så vidt angår nærmere regler for brug af apparater, faste anlæg og radio-
udstyr i radioudstyrsloven og anvendelse af radiofrekvenser i frekvenslo-
ven.
Det foreslås med
§ 126 i,
at Transportministen kan indgå aftale med visse
offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere om, at de vil kunne neu-
tralisere ikke-samarbejdsvillige droner.
Det foreslås med bestemmelsen i
§ 126 i, stk. 1,
at transportministeren vil
kunne indgå aftale med visse offentlige myndigheder og infrastrukturforval-
tere om, at de vil kunne forestå neutralisering af ikke-samarbejdsvillige dro-
ner. Det foreslås endvidere, at der vil kunne fastsættes regler om vilkår for
at forestå neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner.
Det forventes, at transportministeren vil delegere kompetence til at indgå
disse aftaler til Trafikstyrelsen.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes det, at der vil
blive fastsat regler om, hvordan en offentlig myndighed eller infrastruktur-
forvalter vil kunne opnå mulighed for neutralisering af ikke-samarbejdsvil-
lige droner samt regler for inddragelse af adgang hertil. I forlængelse heraf
forventes det, at der vil blive fastsat krav til de kompetencer, herunder krav
til dokumentation for relevante kompetencer, der skal være tilstede hos den
Side 96/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
offentlige myndighed eller infrastrukturforvalter for, at disse vil kunne neu-
tralisere ikke-samarbejdsvillige droner.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er således at sikre, at en række
offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere, der eksempelvis er an-
svarlige for områder med kritisk infrastruktur, vil kunne bidrage til at be-
skytte den pågældende infrastruktur mod trusler. En forudsætning herfor er
dog, at området er udpeget som en geografisk dronezone.
Det foreslås med
§ 126 i, stk. 2,
at lov om radioudstyr og elektromagnetiske
forhold og lov om radiofrekvenser ikke vil skulle finde anvendelse på akti-
viteter omfattet af det foreslåede stk. 1, og aktiviteter, der fastsættes regler
om efter stk. 3. Den foreslåede fravigelse af radioudstyrsloven vil medføre,
at der som led i neutraliseringen af en ikke-samarbejdsvillige drone vil
kunne bruges apparater eller radioudstyr, der udsender elektromagnetiske
bølger, som vil kunne forstyrre øvrige apparater eller radioudstyr, der an-
vender samme frekvens.
Den foreslåede fravigelse af frekvensloven vil således medføre, at der som
led i neutraliseringen af en ikke-samarbejdsvillige drone vil kunne anvendes
radiofrekvenser, som andre har tilladelse til at benytte. Ligeledes vil der
kunne anvendes radiofrekvenser, som må anvendes uden tilladelse efter be-
kendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser. Endeligt vil der kunne an-
vendes radiofrekvenser som anvendes til amatørradioprøver og kaldesigna-
ler m.v. i strid med de rammer, som efter bekendtgørelsen gælder for tilla-
delsesfri anvendelse af de pågældende radiofrekvenser.
En fravigelse af frekvensloven vil eksempelvis kunne omfatte jamming af
en ikke-samarbejdsvillig drone. Risikoen for, at udenforstående vil blive på-
virket ved jamming af en ikke-samarbejdsvillig drone vil alt efter den an-
vendte metode være lav. Der vil endvidere ikke være tale om en afbrydelse
af radio- og telekommunikation. Der vil som udgangspunkt alene være tale
om en forstyrrelse i et begrænset område, dersom udgangspunkt vil strække
sig over få minutter. Det vil således være et lille indgreb af begrænset prak-
tisk betydning for udenforstående.
Idet det imidlertid ikke helt kan udelukkes, at neutralisering af ikke-samar-
bejdsvillige droner ved brug af for eksempel jamming vil kunne forårsage
forstyrrelser i eksempelvis telenet og -tjenester af kortere varighed vil den
myndighed eller infrastrukturforvalter, der gennemfører neutraliseringen
Side 97/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
derfor i relevant omfang skulle orientere relevante aktører, herunder for ek-
sempel repræsentanter for telebranchen, såfremt det vurderes, at brugen af
eksempelvis jamming må antages at have forårsaget forstyrrelser i telenet
og -tjenester.
Det foreslås med
§ 126 i, stk. 3,
at transportministeren vil kunne fastsætte
regler om, i hvilke områder og med hvilke metoder neutraliseringen af ikke-
samarbejdsvillige droner vil kunne foretages. Det foreslås endvidere, at
transportministeren vil kunne fastsætte regler om orientering af relevante
aktører i forbindelse med neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner
ved brug af elektromagnetiske modforanstaltninger, herunder om undta-
gelse fra kravet.
De konkrete områder i Danmark, hvor neutralisering af ikke-samarbejdsvil-
lige droner vil kunne gennemføres, vil som udgangspunkt svare til de om-
råder, som Trafikstyrelsen har udpeget som geografiske dronezoner, herun-
der flyvesikringskritiske og sikringskritiske områder. I disse områder for-
ventes det også, at der vil gælde et krav om anmeldelse af flyveplaner og
kontaktoplysninger.
Endvidere lægges der med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i §
126 i, stk. 3, op til, at transportministeren vil kunne fastsætte regler om,
hvilke metoder der vil kunne anvendes til neutralisering af en ikke-samar-
bejdsvillig drone.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at offentlige myndigheder og infra-
strukturforvaltere vil kunne bruge de nødvendige midler til at neutralisere
ikke-samarbejdsvillige droner, der opereres i geografiske dronezoner, her-
under i områder med kritisk infrastruktur.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at transportministeren for eksem-
pel efter den foreslåede bestemmelse i § 126 i, stk. 2, vil kunne fastsætte
regler om, at offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere vil kunne
anvende radiofrekvenser, som andre har tilladelse til at benytte, til at neu-
tralisere en ikke-samarbejdsvillig drone. Den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om anvendelse af
fysiske modforanstaltninger. Neutralisering vil således skulle forstås bredt.
I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen vil det
blive afdækket, i hvilket omfang der vil være behov for at fastsætte regler
Side 98/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
om, at bestemte metoder alene vil kunne anvendes i udvalgte områder i Dan-
mark. Endvidere vil det blive afdækket, om bestemte metoder til neutralise-
ring alene bør kunne anvendes af udvalgte offentlige myndigheder og infra-
strukturforvaltere. Der vil herunder blandt andet blive taget stilling til, hvil-
ken risiko der er forbundet med dels den neutraliseringsmetode og dels kon-
sekvenserne ved selve neutraliseringen i et område. For eksempel bør der
tages stilling til, i hvilket omfang fysisk nedskydning af en ikke-samarbejds-
villig drone med dronehagl vil være hensigtsmæssig tæt på personforsam-
linger eller i byzone. Ligeledes bør der for eksempel tages stilling til, i hvil-
ket omfang neutralisering af en ikke-samarbejdsvillig drone ved brug af en
anden drone vil være hensigtsmæssig over statsvejnettet.
Det forventes, at der ved udmøntningen af bemyndigelsen vil blive fastsat
regler om, at offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere vil skulle
orientere relevante aktører i forbindelse med neutralisering af ikke-samar-
bejdsvillige droner ved brug af elektromagnetiske modforanstaltninger. Det
forventes endvidere, at visse myndigheder vil kunne undtages fra kravet om
at skulle foretage en sådan orientering, såfremt hensyn til statens sikkerhed
taler derimod.
Endeligt vil transportministeren med den foreslåede
§ 126 i, stk. 4,
kunne
fastsætte regler om indberetning af en offentlig myndigheds eller infrastruk-
turforvalters forsøg på eller neutralisering af en drone efter stk. 1, 1. pkt., og
efter regler fastsat efter stk. 3.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at offentlige myndigheder og
infrastrukturforvaltere, der har forsøgt eller gennemført neutralisering af en
ikke-samarbejdsvillig drone vil skulle indberette hændelsen til Trafikstyrel-
sen.
Indberetningen vil herefter indgå i styrelsens almindelige tilsyn inden for
luftfartsområdet, så styrelsen har mulighed for at evaluere anvendelsen af
den foreslåede ordning. Indberetningerne vil for eksempel kunne anvendes
til at holde øje med antallet af gennemførte neutraliseringer, metodevalg og
eventuelle utilsigtede effekter samt om der bliver neutraliseret droner uret-
mæssigt. Videre vil indberetninger af hændelserne kunne bidrage til styrel-
sens arbejde med at opretholde en sikker lufttrafik. Herudover vil indberet-
ningerne kunne anvendes til at kvalificere offentlige myndigheders og in-
frastrukturforvalteres forudsætninger for at neutralisere ikke-samarbejdsvil-
lige droner.
Side 99/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Endeligt vil indberetningerne kunne anvendes til orientering af politiet med
henblik på, at sikre den nødvendige koordination mellem myndigheder i si-
tuationer, hvor politiet har en igangværende efterforskning af kriminalitet,
eksempelvis vedrørende spionage, hvori en drone måtte indgå.
Som følge af den foreslåede § 126 i foreslås det, at der indsættes en ny over-
skrift før § 126 i. Det foreslås, at overskriften affattes således: »Neutralise-
ring af ikke-samarbejdsvillige droner«.
Overskriften vil afspejle, at der i lovforslaget indsættes bestemmelser om
neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner.
Det forventes, at transportministerens kompetence til at fastsætte regler efter
de foreslåede §§ 126 h og 126 i vil blive deleregeret til Trafikstyrelsen.
Til § 126 j
Luftfartsloven fastsætter i § 126 g, at transportministeren eller den offentlige
myndighed, som ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med overhol-
delse af produktkrav på droneområdet. Det følger af § 126 g, stk. 2, at trans-
portministeren eller den offentlige myndighed, som ministeren bemyndiger
hertil efter stk. 1, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden rets-
kendelse adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder lagerloka-
ler og transportmidler, forretningsbøger og dokumenter, der vedrører pro-
dukter, der føres kontrol med, herunder dokumenter om typegodkendelse,
CE-mærkning og lignende i papirform m.v. og materiale, der opbevares i
elektronisk form, med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af pro-
duktkrav, der er fastsat i de af Den Europæiske Unions udstedte forordnin-
ger på droneområdet. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.
Det foreslås med
§ 126 j,
at transportministeren kan fastsætte regler om krav
til offentlige myndigheders og infrastrukturforvalteres forevisning af legiti-
mation i forbindelse med neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil give mulighed for, at trans-
portministeren kan fastsætte regler om krav til offentlige myndigheders og
infrastrukturforvalteres forevisning af legitimation i forbindelse med neu-
tralisering af ikke-samarbejdsvillige droner.
Side 100/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
Efter den foreslåede ordning vil der kunne fastsættes regler om, at en offent-
lig myndighed eller infrastrukturforvalter inden for en geografisk dronezone
vil skulle forevise legitimation ved henvendelse til en droneoperatør i for-
bindelse med en eventuel neutralisering af en ikke-samarbejdsvillig drone.
Forslaget om forevisning af legitimation skal ses i sammenhæng med, at
offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere, der vil have mulighed for
at neutralisere ikke-samarbejdsvillige droner, tillægges særlige beføjelser,
der tilsiger, at disse myndigheder og infrastrukturforvaltere derfor skal
kunne legitimere sig over for droneoperatøren. Droneoperatøren vil således
kunne blive bekendt med, at den offentlige myndighed eller infrastruktur-
forvalter er ansvarlig for området, der er udpeget som en geografisk drone-
zone.
Dermed kan droneoperatøren også vide, at myndighedspersonen eller infra-
strukturforvalteren, som har henvendt sig, har beføjelse til at neutralisere
droner, der f.eks. opereres ulovligt og i forlængelse deraf også kan give an-
visning om, at dronen f.eks. skal landes, så det evt. kan undgås, at dronen
vil blive neutraliseret.
Til § 7
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.
Det foreslås desuden i bestemmelsens
stk. 2,
at § § 134 f i færdselsloven,
som affattes ved denne lovs § 1, § 129 a i lov om offentlige veje, som affattes
ved denne lovs § 2 og § 97 a i lov om private fællesveje, som affattes ved
denne lovs § 3 ophæves den 31. december 2028.
Til § 8
Det foreslås, at lovforslagets
§ 6,
ved kongelig anordning kan sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslagets § 6 vedrører luftfartsloven, der i § 158 bestemmer, at loven
ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt
eller delvis kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Ifølge færdselslovens § 143 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland,
og loven indeholder ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler
Side 101/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
UDKAST
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Lovforslagets regler, vil derfor
ikke finde anvendelse eller ved kongelig anordning kunne sættes i kraft for
Færøerne eller Grønland.
Ifølge vejlovens § 162 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, og lo-
ven indeholder ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Lovforslagets regler, vil derfor ikke
finde anvendelse eller ved kongelig anordning kunne sættes i kraft for Fæ-
røerne eller Grønland.
Ifølge privatvejslovens § 108 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland,
og loven indeholder ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Lovforslagets regler, vil derfor
ikke finde anvendelse eller ved kongelig anordning kunne sættes i kraft for
Færøerne eller Grønland.
Ifølge havnelovens § 27 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, og
loven indeholder ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Lovforslagets regler, vil derfor ikke
finde anvendelse eller ved kongelig anordning kunne sættes i kraft for Fæ-
røerne eller Grønland.
Ifølge postlovens § 36 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, og lo-
ven indeholder ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Lovforslagets regler, vil derfor ikke
finde anvendelse eller ved kongelig anordning kunne sættes i kraft for Fæ-
røerne eller Grønland.
Side 102/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0103.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1312 af 26. november
2024 som ændret senest ved lov
nr. 753 af 20. juni 2025, foretages
følgende ændring:
1.
Efter
kapitel 19 a
indsættes:
»Kapitel
19 b
Fravigelse af lovens regler af
hensyn til væsentlige forsvars- og
beredskabsformål
§ 134 f.
Transportministeren kan
inden for ministerens ressortom-
råde efter forhandling med for-
svarsministeren henholdsvis mini-
steren for samfundssikkerhed og
beredskab fastsætte regler, der fra-
viger denne lovs regler, hvis for-
svarsministeren henholdsvis mini-
steren for samfundssikkerhed og
beredskab vurderer, at lovens regler
vil skade et væsentligt nationalt for-
svarsformål eller et væsentligt ci-
vilt beredskabsformål.«
§2
I lov om offentlige veje m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 435 af 24.
april 2024, som ændret ved § 3 i
lov nr. 499 af 20. maj 2025, § 7 i
lov nr. 560 af 27. maj 2025 og § 2
Side 103/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0104.png
UDKAST
i lov nr. 753 af 20. juni 2025, fore-
tages følgende ændring:
1.
Efter
§ 129
indsættes:
»Fravigelse
af lovens regler af
hensyn til væsentlige forsvars- og
beredskabsformål m.v.
§ 129 a.
Transportministeren kan
efter forhandling med forsvarsmi-
nisteren henholdsvis ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab
fastsætte regler, der fraviger denne
lovs regler, hvis forsvarsministeren
henholdsvis ministeren for sam-
fundssikkerhed og beredskab vur-
derer, at lovens regler vil skade et
væsentligt nationalt forsvarsformål
eller et væsentligt civilt bered-
skabsformål.
Stk. 2.
Transportministeren kan
efter forhandling med vedkom-
mende minister bemyndige en an-
den statslig myndighed til at udøve
beføjelser, der er tillagt transport-
ministeren, Vejdirektoratet eller
vejmyndigheden i denne lov, hvis
forsvarsministeren henholdsvis mi-
nisteren for samfundssikkerhed og
beredskab vurderer, at det er nød-
vendigt af hensyn til et væsentligt
nationalt forsvarsformål eller et
væsentligt civilt beredskabsfor-
mål.«
§3
I lov om private fællesveje, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1050 af 17. sep-
tember 2024, som ændret ved § 3 i
Side 104/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0105.png
UDKAST
lov nr. 753 af 20. juni 2025, foreta-
ges følgende ændring:
1.
Efter
§ 97
indsættes:
»Fravigelse
af lovens regler af
hensyn til væsentlige forsvars- og
beredskabsformål m.v.
§ 97 a.
Transportministeren kan ef-
ter forhandling med forsvarsmini-
steren henholdsvis ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab
fastsætte regler, der fraviger denne
lovs regler, hvis forsvarsministeren
henholdsvis ministeren for sam-
fundssikkerhed og beredskab vur-
derer, at lovens regler vil skade et
væsentligt nationalt forsvarsformål
eller et væsentligt civilt bered-
skabsformål.
Stk. 2.
Transportministeren kan
efter forhandling med vedkom-
mende minister bemyndige en an-
den statslig myndighed til at udøve
beføjelser, der er tillagt transport-
ministeren, eller kommunalbesty-
relsen i denne lov, hvis forsvarsmi-
nisteren henholdsvis ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab
vurderer, at det er nødvendigt af
hensyn til et væsentligt nationalt
forsvarsformål eller et væsentligt
civilt beredskabsformål.«
§4
I havneloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 116 af 24. januar 2024 fo-
retages følgende ændringer:
1.
I
§ 6
indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
§6
Stk. 2 --
Side 105/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0106.png
UDKAST
»Stk.
3.
Transportministeren kan
efter forhandling med forsvarsmi-
nisteren henholdsvis ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab
fastsætte regler om, at transportmi-
nisteren, hvis der ikke kan opnås en
aftale herom på markedsvilkår,
mod fuldstændig erstatning kan
give påbud til havne om at priori-
tere specifikke havnearealer an-
vendt til et væsentligt nationalt for-
svarsformål eller et væsentligt ci-
vilt beredskabsformål, og i den for-
bindelse blandt andet fastsætte nær-
mere regler for arealernes anven-
delse, herunder for afvigelse fra
havnens ordensreglement, jf. § 15,
stk. 1 og 2.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
§3
Stk. 2 --
§5
I postloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 151 af 8. februar 2024, foreta-
ges følgende ændringer:
1.
I
§ 3,
indsættes efter stk. 4, som
nyt stykke:
»Stk. 5. Virksomheder med tilla-
delse til postbefordring skal udføre
den nødvendige planlægning, som
gør dem i stand til i en ekstraordi-
nær situation med kort varsel at ud-
bringe fysisk post for myndighe-
der.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Side 106/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0107.png
UDKAST
§8
Stk. 1.
Ejeren skal opstille brev-
kasse ved indgangen til den enkelte
parcel ved bygninger, villaer og
rækkehuse med en eller flere hus-
stande eller erhverv m.v. Ejen-
domme beliggende i landzone skal
have en brevkasse placeret ved ind-
kørslen fra offentlig vej eller privat
fællesvej.
§8
Stk. 2 --
2.
I
§ 8, stk. 1,
efter »fællesvej« ind-
sættes », jf. dog stk. 2«
3.
I
§ 8
indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
»Stk.
2.
Ejendomme beliggende i
landzone kan undlade at placere
brevkassen ved indkørslen fra of-
fentlig vej eller privat fællesvej,
hvis ejeren af ejendommen ikke
ejer jorden ved indkørslen fra of-
fentlig vej eller privat fællesvej.
Brevkassen kan i disse tilfælde pla-
ceres tættest muligt på indkørslen
fra offentlig vej eller privat fæl-
lesvej eller ved indgangen til ejen-
dommens parcel.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7
4.
I
§ 14,
indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke:
»Stk.
5.
Transportministeren kan
uddele midler, f.eks. puljemidler,
til at understøtte varetagelsen af
den i stk. 1, nr. 4, nævnte opgave.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
5.
§ 17,
affattes som følgende:
»Transportministeren kan udpege
en postvirksomhed til at varetage
udbringning af fysisk post under
ekstraordinære omstændigheder,
§ 14
Stk. 5 --
§ 17 --
Side 107/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0108.png
UDKAST
f.eks. ved utilgængelighed af of-
fentlige digitale løsninger.
Stk. 2.
Transportministeren kan
fastsætte regler om sikring af ud-
bringning af fysisk post under eks-
traordinære omstændigheder, f.eks.
ved utilgængelighed af offentlige
digitale løsninger, herunder om ud-
pegning af en eller flere virksomhe-
der med posttilladelse til at vare-
tage udbringningen.«
§6
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 570 af 19. maj 2025, fore-
tages følgende ændringer:
1.
Overskriften
før § 126 a affattes
således:
»Definitioner«.
Definition
Stk. 2. ---
2.
I
§ 126 a
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Ved en ikke-samarbejdsvil-
lig drone forstås en drone, der ope-
reres af en droneoperatør, som:
1) opererer dronen ulovligt el-
ler har et ulovligt formål, og
2) ikke kan identificeres eller
ikke følger anvisninger fra
politiet, forsvaret, andre of-
fentlige myndigheder eller
infrastrukturforvaltere i for-
bindelse med neutralisering
af en drone, jf. § 126 i.«
3.
Overskriften
før § 126 c affattes
således:
Ansvarsforsikring
»Ansvarsforsikring
og erstatnings-
ansvar«.
Side 108/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0109.png
UDKAST
Stk. 4. ---
4.
I
§ 126 c
indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk. 3.
Transportministeren kan
fastsætte regler om ansvarsforde-
ling og erstatningsansvar som følge
af neutralisering af ikke-samar-
bejdsvillige droner, herunder regler
om regreskrav.
Stk. 4.
Ikke-samarbejdsvillige dro-
ner neutraliseret efter § 126 i, og
som er i forsvarets, offentlige myn-
digheders eller infrastrukturforval-
teres varetægt, overdrages til poli-
tiet med henblik på efterforskning
og retsforfølgelse af eventuelle
strafbare forhold.«
5.
Efter § 126 g indsættes:
»Anmeldelse
af flyveplaner for
droneoperationer
§ 126 h.
Transportministeren kan
fastsætte regler om anmeldelse af
flyveplaner og kontaktoplysninger
for droneoperationer, herunder
krav til flyveplanen, tidspunkt for
anmeldelse af en flyveplan og kon-
taktoplysninger for en droneopera-
tion. Transportministeren kan end-
videre fastsætte regler om afmel-
delse af flyveplaner og betingelser
herfor.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anven-
delse for privatpersoner, der flyver
med en drone
, s
om opfylder kra-
vene i direktiv Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/48/EF
af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav
Side 109/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0110.png
UDKAST
til legetøj, og droner, som vejer un-
der 250 g, og som ikke er udstyret
med en sensor.
Stk. 3.
Transportministeren kan
fastsætte regler om tilgængeliggø-
relse og videregivelse af flyveplan
og kontaktoplysninger, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Transportministeren kan
fastsætte regler om, at regler ud-
stedt i medfør af stk. 1, ikke finder
anvendelse for forsvaret, politiet og
andre offentlige myndigheder, der
som led i deres opgavevaretagelse
flyver med droner efter §§ 126 f,
154 og 155, herunder fastsætte reg-
ler om betingelser for statsluftfart.
Stk. 5.
Transportministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at
certificerede droner og droner, der
opereres i luftrum tilknyttet en mo-
delflyveklub, kan undtages fra reg-
ler fastsat efter stk. 1.
Neutralisering af ikke-samarbejds-
villige droner
§ 126 i.
Transportministeren kan
indgå aftale med visse offentlige
myndigheder og infrastrukturfor-
valtere om, at de kan neutralisere
ikke-samarbejdsvillige
droner.
Transportministeren kan fastsætte
regler om vilkår for at forestå neu-
tralisering af ikke-samarbejdsvil-
lige droner.
Stk. 2.
Lov om radioudstyr og
elektromagnetiske forhold og lov
om radiofrekvenser finder ikke an-
vendelse på aktiviteter omfattet af
Side 110/111
TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 278: Lovudkast - Udkast til lovforslag om beredskabshjemler til brug for offentlig høring, fra transportministeren
3052805_0111.png
UDKAST
stk. 1, 1. pkt., og aktiviteter, der
fastsættes regler om efter stk. 3.
Stk. 3.
Transportministeren kan
fastsætte regler om neutralisering
af ikke-samarbejdsvillige droner,
herunder regler om i hvilke områ-
der og med hvilke metoder neutra-
lisering af en ikke-samarbejdsvil-
lige droner kan ske. Transportmini-
steren kan fastsætte regler om ori-
entering af relevante aktører i for-
bindelse med neutralisering af
ikke-samarbejdsvillige droner ved
brug af elektromagnetiske modfor-
anstaltninger, herunder om undta-
gelse fra kravet.
Stk. 4.
Transportministeren kan
fastsætte regler om indberetning af
en offentlig myndigheds eller infra-
strukturforvalters forsøg på eller
neutralisering af en drone efter stk.
1, 1. pkt., og efter regler fastsat ef-
ter stk. 3. Transportministeren kan i
forbindelse hermed fastsætte regler
om orientering af politiet.
§ 126 j.
Transportministeren kan
fastsætte regler om krav til offent-
lige myndigheders og infrastruktur-
forvalteres forevisning af legitima-
tion i forbindelse med neutralise-
ring af ikke-samarbejdsvillige dro-
ner.«
Side 111/111