Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 268
Offentligt
3050158_0001.png
Europaparlamentet Udvalget for Andragender (PETI)
Committee on Petition
60 rue Wiertz / Wiertsstraat 60
B-1047 – Bruxelles / Brussels
Klage til Europaparlamentet, udvalget for Andragender (PETI)
vedr. SMV-processen vedr. Den Midtjyske Motorvej, Danmark
i forhold til EP/Rdir2011/92 som ændret ved EP/Rdir 2014/54.
Foreningen HærvejsmotorvejNejTak indgiver herved en klage til Europaparlamentet,
Udvalget for Andragender (PETI) vedrørende Folketingets tilsidesættelse af EU-
lovgivningen, nærmere bestemt EP/Rdir2011/92 (som er ændret i 2014/54).
Tilsidesættelsen sker ved,
1. at Transportministeriet fremsætter en lov til vedtagelse i det danske Folketing, som
muliggør påbegyndelse af motorvejsstrækningen Klode Mølle – Løvel, uden der
forinden er foretaget en samlet Strategisk Miljøkonsekvens Vurdering (SMV) af hele
motorvejsstrækningen Haderslev-Hobro og mulige alternativer.
2. at at der ikke er gjort tilstrækkeligt for at inddrage offentligheden på et tidligt tidspunkt i
i processen, og at der har været væsentlige hindringer for en folkelig debat om
motorvejsprojektet.
ad 1: Det er klagers opfattelse at motorvejsstrækningen Klode Mølle-Løvel søges
gennemført som en af en række delprojekter, uden der forinden er
gennemført en SMV vedr. de miljømæssige konsekvenser den samlede
strækning fra Haderslev til Hobro.
Dette er i strid med SMV-direktivet. Det er også i strid med EP/Rdir2011/92
(ændret 2014/52), idet EU-domstolen ved flere lejligheder har slået fast, at en
fuldstændig vurdering af et projekt ikke kan omgås ved at dele projektet op i
mindre projekter, når der er kendskab til afledte eller accessoriske projekter
(salamimetoden).
A. Den Midtjyske Motorvej. Transportministerens salamimetode.
Den danske transportminister hævder, at der ikke er truffet beslutning om at lave en
samlet motorvej fra Haderslev til Hobro. Transportministeren anfører, at der kun er tale
om en ”politisk ambition” i Trafikforlig 2021, som ikke udgør en plan eller et program, som
defineret i SMV-direktivet. (Bilag 1).
Dette bestrides med henvisning til det tidsmæssige forløb, som fremgår af bilag 2. Det
fremgår heraf, at der i hele forløbet frem til Trafikforliget 2021, er arbejdet målrettet med
analyser, vurderinger og beslutninger vedr. en midtjysk motorvejskorridor gennem hele
Jylland fra Haderslev i Syd til Hobro i Nord.
Det fremgår eksempelvis tydeligt af Vejdirektoratets VVM-rapport nr. 600 – 2020, side 4,
hvor baggrunden for rapporten beskrives. (bilag 3)
1/5
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Henvendelse af 3/7-25 vedrørende anmeldelse af klagesag ved EU om Hærvejsmotorvejen, fra Foreningen Hærvejsmotorvej NejTak
3050158_0002.png
I Vejdirektoratets Strategiske analyse af mulige linjeføringer” (rapport nr. 456 – 2013)
nævnes i indledningen på side 4:
”Analysen skal omfatte nærmere vurderinger af forskellige alternative muligheder
for placering af en midtjysk motorvejskorridor i Jylland. Desuden skal det
undersøges, om det vil være muligt at gennemføre etapevise udbygninger af
korridoren”
Det fremgår således klart, at der er tale om en motorvejskorridor gennem hele Jylland,
som opdeles i 5 delstrækninger. (Bilag 4)
B. SMV-direktivet vedr. den Midtjyske Motorvej er tilsidesat.
Der er lavet forundersøgelser af det sydlige forløb mellem Give og Haderslev og af det
nordlige forløb mellem Give og Hobro.
Men der er imidlertid på intet tidspunkt foretaget en SMV-analyse af hele strækningen,
som kan klarlægge de miljømæssige konsekvenser af det samlede projekt.
Der har derfor heller ikke været mulighed for en offentlig debat om det samlede projekt og
dets mulige miljøkonsekvenser, hvor interessenter har kunnet give deres mening til kende.
Der har ingen adgang været til prøvelse.
C. Motorvejsstrækningen Klode Mølle – Løvel er et delprojekt .
I Folketingets ”Infrastrukturforlig 2035” besluttes det at afsætte midler til anlæggelse af
motorvejsstrækningen Klode Mølle – Løvel. I forligsteksten fremstilles strækningen som
en selvstændig motorvej, selv om den nøje svarer til delstrækning 2 i de hidtidige
beskrivelser af den samlede midtjyske motorvejskorridor.
Det fremgår da også af resumeet af Vejdirektoratets MKV-rapport (nr. 625 – 2024) om
motorvejsstrækningen Klode Mølle – Løvel, at den skal ses som en del af det samlede
motorvejsprojekt fra Haderslev til Hobro. Der står f.eks. på side 28:
”Den ret lave samfundsøkonomiske forrentning af de forskellige løsninger skal ses i
sammenhæng med, at strækningen fra Klode Mølle til Løvel kun er en del af en
samlet transportkorridor langs den jyske højderyg. Tidligere undersøgelser har vist,
at etablering af en sammenhængende motorvej mellem Hobro og Haderslev vil
have en væsentlig højere samfundsøkonomisk forrentning og en positiv
nettonutidsværdi.”
Motorvejsstrækningen Klode Mølle – Løvel har således kun værdi, hvis den videreføres
mod nord (delstrækning 1) og mod syd (delstrækning 3).
I Viborg Kommunes høringssvar anføres samme synspunkt:
”Det er vigtigt at understrege, at gennemførelse af denne etape kun er første del af
en sammenhængende ny motorvejsforbindelse mellem Haderslev i syd og Hobro i
nord. En sammenhængende motorvejsforbindelse fra Haderslev til Hobro vil
tilgodese formålet at forbedre vejforbindelserne i Midtjylland, aflaste E45 og rute 13
samt styrke den generelle udvikling i Midtjylland.”
D. Motorvejsetapen Klode Mølle – Løvel skal bidrage til at omgå habitatdirektivet og bane
vejen for anlæg i Natura 2000 område.
2/5
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Henvendelse af 3/7-25 vedrørende anmeldelse af klagesag ved EU om Hærvejsmotorvejen, fra Foreningen Hærvejsmotorvej NejTak
3050158_0003.png
Den konkrete afgrænsning af motorvejsprojektet Klode Mølle – Løvel er foretaget således,
at den mod nord slutter umiddelbart før Skals Ådalen, der er et Natura 2000 område, og
mod syd slutter umiddelbart før den når frem til store sammenhængende naturområder
med stor biodiversitet.
Både syd og nord for denne løsrevne etape kan man altså forudse store miljømæssige
problemer med at skulle bygge motorvejen videre, jf. habitatsdirektivets art. 6, art. 12 og
art. 16.
Ved således i første omgang at bygge imellem de beskyttede naturområder, lægges der
pres på kommende beslutningstagere til at fortsætte byggeriet gennem disse områder
med den begrundelse, at der jo allerede er påbegyndt et byggeri, som kun giver mening,
hvis hele planen realiseres. De mulige alternativer afskæres derved reelt ved at anvende
salamimetoden.
Denne taktik er en bevidst omgåelse af habitatsdirektivets formål, jf. dette citat fra
Hærvejskomiteens generalforsamling 2025:
”Begge ordførere valgte at se det positive i, at de nuværende, besluttede etaper lige nu
ligger som “spredte klatter” på landkortet. Det gør de ud fra tanken om, at det dermed er
sværere for politikerne at overse de åbenlyse huller i projektet.”
Kilde:
https://www.haervejskomiteen.dk/optimistiske-toner-fra-ordfoerere-paa-komiteens-generalforsamling/
Det virker således helt bevidst, at politikerne har besluttet at gennemføre dette delprojekt
for lettere at få det samlede projekt ført igennem beskyttede områder. Samtidig har man
besluttet at der ikke skal foretages en samlet SMV-redegørelse af hele projektet, hvorved
miljøkonflikter ikke kommer frem.
Ved denne beslutning udskydes de mest problematiske aspekter af den midtjyske
motorvejsstrækning. Samtidig fastlåses en del af det samlede projekt på en måde der
begrænser muligheden for alternativer for de efterfølgende delprojekter.
E. Den danske stat undgår bevidst SMV-vurdering af store anlægsprojekter.
Det er ikke usædvanligt, at man i Danmark gennemfører store anlægsprojekter i mindre
etaper uden at foretage en forudgående SMV-undersøgelse af det samlede projekt. Der
kan f.eks. henvises til klagesagen til PETI vedr. Lynetteholmen – andragende 0511/2021.
SMV-direktivet blev ophævet i den danske ret for statslige anlægslove i 2009 i forbindelse
med ”strukturreformen”. Direktivet er ikke genindført.
Klager anmoder derfor om at der i EU tages initiativ til:
•
•
•
•
at undersøge, om Danmark overholder SMV-direktivet for statslige anlægsprojekter
i Trafikforlig 2021 vedr. motorveje.
at pålægge de danske myndigheder at gennemføre en samlet miljøvurdering af
hele den midtjyske motorvej fra Haderslev til Hobro.
at pålægge de danske myndigheder at stoppe den aktuelle gennemførelse af
delprojektet Klode Mølle – Løvel grundet grov tilsidesættelse af sine forpligtelser
som medlemsstat.
at vurdere, om der skal rejses traktatbrudssag mod Danmark for manglende
overholdelse af EU’s miljølovgivning, og for tilsidesættelse af pligten til at
implementere SMV-direktivet i dansk ret for statslige anlægsprojekter.
3/5
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Henvendelse af 3/7-25 vedrørende anmeldelse af klagesag ved EU om Hærvejsmotorvejen, fra Foreningen Hærvejsmotorvej NejTak
3050158_0004.png
ad 2. Det er klagers opfattelse, at der ikke er gjort tilstrækkeligt for at inddrage
offentligheden på et tidligt tidspunkt i i processen, hvilket er i strid med SMV-
direktivet, hvori det angives, at offentligheden skal inddrages på
”et så tidligt
tidspunkt som muligt.”
Det er endvidere klagers opfattelse at muligheden for borgernes reelle
deltagelse er fjernet.
F. Borgernes inddragelse kommer alt for sent
Allerede ved beslutningen om de strategiske analyser i 2013 og i 2016, burde
offentligheden have været inddraget, så borgerne kunne have fået en reel mulighed for at
give deres mening til kende om hensigtsmæssigheden og nødvendigheden af den
Midtjyske Motorvej.
Først ved udarbejdelsen af MKV-rapporten for den sydlige del (delprojekt 4 og 5 fra Give
til Haderslev) i 2020 afholdtes der borgermøder og blev givet mulighed for en offentlig
debat. For delprojekt 2 fra Klode Mølle til Løvel inddrages offentligheden først i 2022.
Der går således op til 9 år efter den første strategiske analyse før offentligheden
inddrages.
Og borgerne har endnu ikke fået mulighed for at forholde sig til delprojekterne 1 og 3, som
har nogle af de mest problematiske miljøkonsekvenser. Et mindre stykke af delprojekt 3
fra Give til Billund (10 km) har dog været i høring i 2025.
G. Vejdirektoratets manglende indstilling af løsning.
I den danske vejlov, hvor pligten til VVM først blev indført i 2016, står der i §3,2,7 om
MKV-analysen, at den bl.a. skal indeholde
”d) den begrundede konklusion om et projekts væsentlige indvirkninger på miljøet
under hensyntagen til resultaterne af den i litra c omhandlede undersøgelse og
myndighedens egne supplerende undersøgelse.
”c) indarbejdelse af den begrundede konklusion i afgørelserne, jf. §17”
…..
Ӥ17,2,4. en beskrivelse af de rimelige alternativer, som Vejdirektoratet har
undersøgt, og som er relevante for projektet og dets særlige karakteristika, og en
angivelse af hovedårsagerne til den valgte løsning under hensyntagen til projektets
indvirkninger på miljøet.”
MKV-rapporten om delprojekt Klode Mølle – Løvel indeholder ikke en samlet vurdering af
de 3 undersøgte løsninger med en indstilling om, hvilken løsning, der bør vælges.
Beslutning herom er allerede taget i Trafikforlig 2021.
Herved afskæres en saglig offentlig debat om alternativer.
4/5
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 268: Henvendelse af 3/7-25 vedrørende anmeldelse af klagesag ved EU om Hærvejsmotorvejen, fra Foreningen Hærvejsmotorvej NejTak
3050158_0005.png
H. Politikerne træffer beslutning uden offentligheden kender beslutningsgrundlaget.
Vejdirektoratets høringsnotat efter den offentlige høringsfase om motorvejsstrækningen
Klode Mølle – Løvel var på 100 sider. Det blev offentliggjort på Vejdirektoratets
hjemmeside den 19.02.2025.
Men allerede den 18.02.2025 inden høringsnotatet var kendt, traf Folketinget beslutning
om, hvilken løsning, der skulle vælges. Man afskar således opsummeringen af borgernes
høringssvar i at kunne påvirke beslutningen.
I. Politikere afskærer offentlighedens indflydelse.
MKV-rapporten fra 2024 om delstrækning 2 fra Klode Mølle til Løvel indeholdt
undersøgelser af 2 motorvejsløsninger og en såkaldt 0+løsning, hvor de eksisterende veje
blev udbygget.
Dagen efter udgivelsen af MKV-rapporten udtaler Transportministeren at alt peger på en
vestlig motorvej. Han vil slet ikke tage stilling til 0+løsningen, selvom den i rapporten
fremstår som den bedste, den mindst indgribende, den billigste, og den mest skånsomme
for naturen, miljøet og klimaet, og som den løsning som offentligheden peger på.
Meget tidligt i forløbet – helt tilbage i 2017 – men især lige efter det første offentlige møde
i 2022 om delstrækningen Klode Mølle – Løvel, havde andre indflydelsesrige politikere
travlt med i pressen at bedyre, at
”beslutningen om en motorvej står fast. Den er mejslet i sten”.
(bilag 5)
Politikere skal selvfølgelig have lov til at give udtryk for deres holdninger. Men det
forekommer ikke foreneligt med SMV-direktivet, at give borgerne indtryk af, at deres
høringssvar ingen betydning har, fordi beslutningen allerede er truffet.
I den konkrete situation lukkede det af for en debat om, hvorvidt en ny motorvej var
nødvendig, eller om man kunne opnå de samme trafikmæssige effekter ved den
alternative løsning med at udbygge de eksisterende veje.
Der er i denne sag blevet stillet så store hindringer i vejen for borgerinddragelse af både
Transportministeren, folketingspolitikere og lokale politikere, at man som en del af den
almindelige offentlighed må undre sig: Hvordan kan det lade sig gøre?
I dag ved vi hvorfor. Det er kun muligt, fordi Folketinget ved strukturreformen i 2009
ophævede SMV-direktivet og den deraf afledte beskyttelse i Habitatsdirektivet.
EU-parlamentet må derfor gribe ind overfor medlemsstaten Danmark.
Viborg den 24. juni 2025.
Med venlig hilsen
Poul Engholm, Kokær 6, DK-8800 Viborg, Danmark
på vegne af HærvejsmotorvejNejTak
Bilag:
1.
2.
3.
4.
5.
Brev af 19.03.2025 fra Transportministeren.
Tidsforløb vedr. den Midtjyske Motorvej.
Side 4 fra Vejdirektoratets rapport nr. 456-2013
Jyllandskort med Den Midtjyske Motorvej opdelt i 5 etaper (VD-rapport 456-2013).
Læserbrev i Viborg Stifts Folkeblad 15.06.2022
5/5