Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 265
Offentligt
3049648_0001.png
Forslag
til
Lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest
[1]
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1.
Transportministeren bemyndiges til at anlægge en ca. 18 km lang motorvej med 4
vognbaner og nødspor mellem Give og Billund Vest, herunder
1) nedlægge dele af statsvejen Farrevej (rute 30),
2) nedklassificere en delstrækning af Billundvej (rute 30),
3) omlægge jernbanen Vejle – Herning på en ca. 1 km lang strækning omkring jernbanens
krydsning med motorvejsprojektet og
4) anlægge og omlægge lokale veje og stier, herunder kommunale veje og stier samt
private veje og fællesveje.
Stk. 2.
Kort over anlægsprojektet nævnt i stk. 1, fremgår af bilag 1.
Stk. 3.
Transportministeren overdrager de lokale veje og stier, jf. stk. 1, nr. 4, til Vejle og
Billund kommuner og de private vejejere i takt med færdiggørelsen.
§ 2.
Transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på
gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1.
Kapitel 2
Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 3.
Anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden for rammerne af de udførte
vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
§ 4.
Anlægsmyndigheden udfører afværgeforanstaltninger ved gennemførelsen af
anlægsprojektet nævnt i § 1, i henhold til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, jf.
kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
[1]
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde
dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,
EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Kapitel 3
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
§ 5.
Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke tilladelse efter § 35, stk. 1 i lov om planlægning,
§ 8 i lov om forurenet jord, § 7 i lov om råstoffer og § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse,
§§ 6 og 38 i lov om skove samt regler fastsat i medfør af § 20, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2.
Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, §§ 23, 24 og 26 a i lov om
naturbeskyttelse, reglerne i museumslovens kapitel 8 og kapitel 8 a og lov om
landbrugsejendomme finder ikke anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1.
Stk. 3.
Hensynene bag bestemmelserne i stk. 1 og 2, varetages af transportministeren.
§ 6.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes
efter lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, byggeloven, lov om vandforsyning m.v.
og lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13 og regler udstedt i medfør af disse love, kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love og
regler, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de
love og regler, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.
Stk. 4.
De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens
dispositioner og undladelser i sager omfattet af stk. 1, herunder afgørelser om aktindsigt i disse
sager.
Stk. 5.
Transportministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 fastsætte
regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om, at
oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres
efter de love og regler, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Kapitel 4
Ledningsarbejder
§ 7.
Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1 skal
gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der
iværksættes af anlægsmyndigheden under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af
ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse
afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse
efter §§ 37 og 38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Stk. 3.
Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre
andet er særlig aftalt eller fremgår af stk. 2.
§ 8.
Anlægsmyndigheden skal ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 tage hensyn
til ledninger omfattet af § 7 og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på
at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde
for begge parter.
Stk. 2.
Kan der ikke opnås enighed efter stk. 1, mellem anlægsmyndigheden og ledningsejeren
omfattet af § 7 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover
ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt
ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og
kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk.
2, udføre for ledningsejerens regning.
§ 9.
Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 7 og tvister om erstatning som
følge af en afgørelse truffet i medfør af § 8 afgøres af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 2.
Reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v. finder anvendelse ved
erstatningsfastsættelsen.
Kapitel 5
Støjisoleringsordning
§ 10.
Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter der kan ydes tilskud til facadeisolering af
helårsboliger, der er særligt støjramte efter etablering af anlægsprojektet nævnt i § 1.
Stk. 2.
Ansøgning om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 skal været modtaget senest 36
måneder efter vejanlægget er taget i brug.
Stk. 3.
Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 kan påklages til
transportministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 4.
Ordningen om tilskud til facadeisolering ophører 60 måneder efter det pågældende
vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Kapitel 6
Domstolsprøvelse
§ 11.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt inden 6 måneder
efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2.
Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 12.
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk.
2.
Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
3049648_0005.png
Bilag 1
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
............................................................................................................................................ 8
2. Baggrund
............................................................................................................................................. 8
2.1 Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
.................................................................................... 9
3. Lovforslagets hovedpunkter
............................................................................................................... 10
3.1 Anlægsprojektet
............................................................................................................................... 10
3.2 Trafikale forbedringer
...................................................................................................................... 12
3.3 Ekspropriation
................................................................................................................................. 12
3.4 Miljømæssige vurderinger
................................................................................................................ 13
3.4.1 Gældende ret
................................................................................................................................... 13
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
.............................................................. 15
3.5 Forholdet til anden lovgivning
.......................................................................................................... 18
3.5.1 Gældende ret
................................................................................................................................... 18
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 
............................................................. 22
3.6 Ledninger
......................................................................................................................................... 24
3.6.1 Gældende ret
................................................................................................................................... 24
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning  
.............................................................. 26
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
.............................................................................. 27
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
.................................. 27
5.1 Anlægsøkonomi og tidsplan
.............................................................................................................. 28
5.1.1 Anlægsøkonomi for projektet
........................................................................................................... 28
5.2 Anlægsprojektets økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige
........................... 30
6. Regionale konsekvenser
...................................................................................................................... 30
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
.................................................... 31
8. Administrative konsekvenser for borgerne
......................................................................................... 31
9. Klimamæssige konsekvenser
.............................................................................................................. 31
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser...............................................................................................
32
10.1 Planforhold
..................................................................................................................................... 33
10.2 Landskab og visuelle forhold
.......................................................................................................... 33
10.2.1 Eksisterende forhold
...................................................................................................................... 33
10.2.2 Påvirkning i anlægsperioden
........................................................................................................... 34
10.2.3 Påvirkning i driftsfasen
.................................................................................................................. 34
10.2.4 Afværgeforanstaltninger
................................................................................................................. 34
10.3 Arkæologi og kulturarv
.................................................................................................................. 35
10.3.1 Eksisterende forhold
...................................................................................................................... 35
10.3.2 Påvirkning i anlægsperioden
........................................................................................................... 35
10.3.3 Påvirkning i driftsfasen
.................................................................................................................. 36
10.3.4 Afværgeforanstaltninger
................................................................................................................. 36
10.4 Befolkning, sundhed og materielle goder
......................................................................................... 37
10.4.1 Eksisterende forhold
...................................................................................................................... 37
10.4.2 Påvirkning i anlægsperioden
........................................................................................................... 37
10.4.3 Påvirkning i driftsfasen
.................................................................................................................. 37
10.5 Friluftsliv og rekreative forhold
...................................................................................................... 38
10.5.1 Eksisterende forhold
...................................................................................................................... 38
10.5.2 Påvirkning i anlægsperioden
........................................................................................................... 38
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
10.5.3 Påvirkning i driftsfasen
.................................................................................................................. 39
10.5.4 Afværgeforanstaltninger
................................................................................................................. 39
10.6 Støj og vibrationer
.......................................................................................................................... 39
10.6.1 Eksisterende forhold
...................................................................................................................... 39
10.6.2 Påvirkning i anlægsperioden
........................................................................................................... 40
10.6.3 Påvirkning i driftsfasen
.................................................................................................................. 40
10.6.4 Afværgeforanstaltninger
................................................................................................................. 41
10.7 Natur og biodiversitet
..................................................................................................................... 41
10.7.1 Eksisterende forhold
...................................................................................................................... 41
10.7.2 Påvirkning i anlægsperioden
........................................................................................................... 42
10.7.3 Påvirkning i driftsfasen
.................................................................................................................. 43
10.7.4 Afværgeforanstaltninger
................................................................................................................. 43
10.7.5 Bilag IV-arter
................................................................................................................................ 46
10.7.6 Natura 2000-væsentlighedsvurdering
............................................................................................... 52
10.8 Geologi, grundvand og hydrologi
.................................................................................................... 53
10.8.1 Eksisterende forhold
...................................................................................................................... 53
10.8.2 Påvirkning i anlægsperioden
........................................................................................................... 54
10.8.3 Påvirkning i driftsfasen
.................................................................................................................. 54
10.8.4 Afværgeforanstaltninger
................................................................................................................. 55
10.9 Overfladevand
................................................................................................................................ 56
10.9.1 Eksisterende forhold
...................................................................................................................... 56
10.9.2 Påvirkning i anlægsperioden
........................................................................................................... 56
10.9.3 Påvirkning i driftsfasen
.................................................................................................................. 57
10.9.4 Afværgeforanstaltninger
................................................................................................................. 57
10.10 Forurenede grunde
....................................................................................................................... 59
10.11.1 Eksisterende forhold
..................................................................................................................... 59
10.10.2 Påvirkning i anlægsperioden
......................................................................................................... 59
10.10.3 Påvirkning i driftsfasen
................................................................................................................. 59
10.10.4 Afværgeforanstaltninger
............................................................................................................... 60
10.11 Råstoffer, jordhåndtering og affald
............................................................................................... 60
10.11.1 Eksisterende forhold
..................................................................................................................... 60
10.11.2 Påvirkning i anlægsperioden
......................................................................................................... 60
10.11.3 Påvirkning i driftsfasen
................................................................................................................. 61
10.11.4 Afværgeforanstaltninger
............................................................................................................... 61
10.12 Arealindgreb og ledninger.............................................................................................................
61
10.12.1 Påvirkning af arealer
.................................................................................................................... 61
10.12.2 Påvirkning af ledninger
................................................................................................................ 62
10.13 Støjisoleringsordningen
................................................................................................................. 62
11. Forholdet til EU-retten
..................................................................................................................... 62
11.1 VVM-direktivet
.............................................................................................................................. 63
11.2 Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet
............................................................................................ 64
11.3 Århus-konventionen
....................................................................................................................... 65
11.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
............................................................................. 66
11.5 Havstrategidirektivet
...................................................................................................................... 68
12. Hørte myndigheder og organisationer mv.
........................................................................................ 68
13. Sammenfattende skema
.................................................................................................................... 69
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
1. Indledning
L
ovforslaget har til formål at skabe hjemmelsgrundlaget for etablering af motorvej mellem rute
18 ved Give og rute 28/30 Grinstedvej i Billund vest, herunder for ekspropriation af de
nødvendige arealer til vejanlægget. Anlægsprojektet vil forbedre fremkommeligheden for
vejtrafikken på strækningen fra Give til Billund.
I lovforslagets § 1 foreslås det, at transportministeren bemyndiges til at anlægge en motorvej
mellem Give og Billund vest, nedlægge en delstrækning af Farrevej (rute 30) nedklassificere
en delstrækning af Billundvej (rute 30), omlægge jernbanen Vejle – Herning på en ca. 1 km
strækning omkring jernbanens krydsning med motorvejsprojektet, samt anlægge og omlægge
kommunale veje og stier. Motorvejen vil blive ca. 18 lang og vil blive anlagt som en motorvej
med to kørebaner og nødspor i hver retning og designet til en hastighedsbegrænsning på 130
km/t.
Transportministeren foreslås bemyndiget til at foretage de dispositioner, der er nødvendige
med henblik på at gennemføre dette anlægsprojekt.
Loven vil udgøre godkendelsen af de udførte miljøkonsekvensvurderinger.
Lovforslaget indeholder en række bestemmelser, som vil regulere anlægsarbejdet i forhold til
miljø og planlægning, varetagelse af naturhensyn, ledningsarbejder mv.
Det er intentionen, at transportministeren vil delegere sin kompetence til Vejdirektoratet til
gennemførelse af anlægsprojektet. Vejdirektoratet vil da være anlægsmyndighed for projektet
omfattet af lovforslaget.
Den vedtagne lov vil skulle udgøre det fornødne retsgrundlag for, at transportministeren ved
Vejdirektoratet kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at
gennemføre anlægsprojektet.
Herudover foreslås det, at transportministeren med lovforslaget bemyndiges til at fastsætte
regler om ophævelse af loven, som ministeren kan udnytte, når ministeren vurderer, at dette
anlægsprojekt er færdigetableret, og lovens bestemmelser ikke længere skal finde anvendelse
i praksis.
2. Baggrund
Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Konservativ Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikal Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den
13. december 2016 aftale om ”Udmøntning af midler til undersøgelse af en ny midtjysk
motorvej” til gennemførelse af en miljøkonsekvensvurdering og udarbejdelse af et sagligt
beslutningsgrundlag for en ny motorvej mellem Give og Haderslev.
Vejdirektoratet har på den baggrund i 2019-2020 udarbejdet en VVM-undersøgelse af en ny
midtjysk motorvej på strækningen fra Give til Haderslev. VVM-undersøgelsen omfattede i alt
syv alternative projektforslag.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Den 28. juni 2021 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) sammen med Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale
om Infrastrukturplan 2035. Den 11. maj 2022 trådte Nye Borgerlige ud af forliget, og partiet
er dermed ikke længere en del af aftalen om Infrastrukturplan 2035.
Aftalen om Infrastrukturplan 2035 omfatter bl.a. anlægsprojektet om anlæg af en motorvej fra
Give til Grindstedvej vest for Billund. Denne del af aftalen står Enhedslisten og Alternativet
uden for.
Det fremgår således af den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021, at
Vejdirektoratet i 2026 kan igangsætte detailprojektering og anlæg af den ca. 18 km lange
motorvej, forudsat at Folketinget forinden har vedtaget en anlægslov for anlægsprojektet.
Vejle Kommune har efterfølgende ønsket to justeringer af det oprindeligt besluttede projekt
undersøgt. Forligspartierne bag Infrastrukturplan 2035 har i april – 2023 besluttet, at de
ønskede justeringer af projektet skal undersøges. På den baggrund har Vejdirektoratet i 2024-
2025 udarbejdet en supplerende miljøkonsekvensvurdering af projektet omfattende det
justerede anlægsprojekt for strækningen mellem Give og Billund Vest, hvilket også er den
løsning, som lovforslaget giver bemyndigelse til at anlægge.
2.1 Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
Forud for udarbejdelsen af lovforslaget er der gennemført en VVM-undersøgelse af en ny
midtjysk motorvej fra Give til Haderslev, herunder vurderinger af projektets eventuelle
indvirkning på Natura 2000-områder i henhold til artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv
92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter habitatdirektivet).
VVM-undersøgelsen med tilhørende baggrundsdokumentation er afrapporteret digitalt på
Vejdirektoratets hjemmeside. Her findes endvidere et ikke-teknisk resumé af
miljøkonsekvensvurderingen.
VVM-redegørelsen for de syv alternative projektforslag har været i offentlig høring i
perioden fra den 28. januar 2020 til den 15. juli 2020. Der var planlagt 5 borgermøder som en
del af den afsluttende offentlige høring. På grund af situationen med COVID-19 lykkedes det
kun at afholde fysiske borgermøder i Billund og Vejle kommune. De tre planlagte
borgermøder i Kolding, Vejen og Haderslev kommuner blev erstattet af en digital løsning,
hvor Vejdirektoratets præsentation af projektet og undersøgelsen skete via en række videoer
på projektets hjemmeside Vejdirektoratet har modtaget 703 høringssvar.
I forlængelse af den supplerende miljøkonsekvensvurdering af en motorvej fra Give til
Billund Vest har der i perioden fra den 21. marts 2025 til den 28. april 2025 været
gennemført en offentlig høring. Vejdirektoratet har modtaget 28 høringssvar til den
supplerende miljøkonsekvensvurdering.
Vejdirektoratet har på baggrund af genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 foretaget
supplerende vurderinger i foråret 2025. De supplerende vurderinger har været i offentlig
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
høring i perioden fra den 1. juli 2025 til den 12. august 2025. Vejdirektoratet har modtaget
[X] høringssvar til de supplerende vurderinger.
Alle høringssvar og det samlede høringsnotat vil blive tilgængelige på Vejdirektoratets
hjemmeside.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Anlægsprojektet
Projektet omfatter anlæg af en motorvej, der i syd starter ved Grindstedvej (rute 28/30) vest
for Billund og går i et kurvet forløb nord om Billund gennem Båstlund Krat. Øst for Uhe
krydser linjeføringen Bredsten Landevej (rute 473) og Lindeballe Bæk, hvorfra den forløber
mod nordøst og rammer eksisterende Farrevej (rute 30). Herfra udvides eksisterende Farrevej
til motorvej frem mod eksisterende tilslutningsanlæg ved rute 18, Midtjyske Motorvej.
Udvidelsen af Farrevej sker mod nordvest. Strækning fra Grindstedvej til rute 18 ved Give er
ca. 18 km lang.
Motorvejen anlægges med to kørebaner og nødspor i hver retning fra Grindstedvej vest for
Billund til rute 18 Midtjyske motorvej ved Give. På strækningen anlægges to
tilslutningsanlæg med ramper, der leder trafikken til og fra de store krydsende veje. Ved
Grindstedvej i syd og Give i nord bygges overgangsstrækninger fra den nye motorvej til
eksisterende vejanlæg.
Det ene af de nye tilslutningsanlæg etableres ved Billundvej/Billund Lufthavn, hvor
Billundvej forlægges over en strækning, og der etableres en ny forbindelsesvej til
Lufthavnsvej.
Det andet tilslutningsanlæg etableres ved, at det nuværende tilslutningsanlæg på
motortrafikvejen ved Tykhøjetvej/Give S ombygges til motorvejsstandard, og Tykhøjetvej
omlægges på en kort strækning omkring motorvejen.
Der anlægges en samkørselsplads mod nord for Tykhøjetvej.
Den nuværende jernbane Vejle – Holstebro omlægges på en ca. 1 km lang strækning og føres
over motorvejen på en ny jernbanebro.
Anlægsprojektet planlægges anlagt i to etaper. Etape 1 omfatter udbygningen af den
nuværende motortrafikvej på strækningen fra Rute 18 ved Give til syd for Omme Å, samt
forlægningen af Billundvej og etablering af en ny forbindelsesvej mellem forlagte Billundvej
og Lufthavnsvej. Etape 2 omfatter anlæg af motorvej i nyt trace fra syd for Omme Å til
Grindstedvej ved Billund.
3.1.1 Lokale veje og stier
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Følgende veje føres på tværs af motorvejen; Stilbjergvej, Billundvej, Gødsbølvej, Bredsten
Landevej, Privatvej ved Omme Å, Munkholmvej, Tykhøjetvej, Østerhovedvej.
Nye adgangsforhold og forlægning af kommunevejen er skitseret, men foreslås at blive
fastlagt i anlægsperioden i dialog med de berørte lodsejere, samt Billund Kommune og Vejle
Kommune.
3.1.2 Bygværker
Som en del af motorvejsprojektet etableres en ny landskabsbro over Omme Å. Den nye bro
skal bære de sydgående baner på motorvejen, mens den nuværende bro fremover vil blive
brugt til de nordgående baner på motorvejen. Ligeledes etableres mindre broer over de øvrige
vandløb på strækningen.
Der etableres desuden bygværker ved de to planlagte tilslutningsanlæg, ved jernbanens
krydsning af motorvejen samt ved alle skærende lokalveje.
Endelig etableres der to større bygværker til faunapassager.
3.1.3 Støjreducerende tiltag
Motorvejsstrækningen forløber gennem åbent landskab. Der vil på strækningen være
enkeltliggende boliger, der vil blive støjbelastede.
Det foreslås, at der etableres en ordning, hvor støjramte boliger vil kunne søge tilskud til
støjisolering, svarende til støjisoleringsordningen i en række andre anlægsprojekter.
3.1.4 Vejafvanding
Dele af strækningen ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) samt
indvindingsoplande uden for OSD. Der etableres kantopsamling, hvorfra vejvandet bliver ledt
i et lukket system til rensning i regnvandsbassiner. På de dele af strækning, der er beliggende
uden for OSD og indvindingsoplande, vil vejvandet blive ledt til grøfter eller trug og
opsamlet og renset i regnvandsbassiner.
Vejvandet vil - efter rensning i regnvandsbassiner - blive udledt til recipient eller nedsivet i
nedsivningsbassiner. Regnvandsbassinet med udløb til Stilbjerg Bæk suppleres med en
filterløsning for yderligere reduktion af sediment for at sikre overholdelse af
miljøkvalitetskrav for nikkel i sediment.
Alle regnvandsbassiner etableres med dykket udløb og afspærringsmulighed, så eventuelt
olie- eller kemikaliespild på vejarealet vil kunne tilbageholdes i bassinerne for at hindre
udløb til recipient.
Den konkrete miljøvurdering af projektet gennemgås under pkt. 10 om miljø– og
naturmæssige konsekvenser.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
3.2 Trafikale forbedringer
En fremskrivning af trafikmodelberegningerne fra år 2030 til år 2040 med den generelle
forventede trafikvækst for motorvejsnettet vil give en forventet fremtidig trafik på den nye
motorvej på mellem 13.600 og 16.600 køretøjer i et hverdagsdøgn.
Trafiktællinger fra februar 2025 viser, at der kører mellem 11.000 og 12.000 køretøjer på
strækningen.
Det nye vejanlæg vil generelt forbedre fremkommelighed på strækningen, og desuden løse
lokale fremkommelighedsudfordringer på vejnettet nord for Billund Lufthavn.
3.3 Ekspropriation
Af grundlovens § 73 fremgår det, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes
at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod
fuldstændig erstatning.
Den midlertidige og permanente arealerhvervelse, som er nødvendige for projektet, kan
foretages i henhold til regler om ekspropriation til statslige vejanlæg i §§ 96-98 i lov om
offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024 (herefter vejloven).
Det følger af vejlovens § 95, stk. 1, at ekspropriation til statsveje sker efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 386
af 13. april 2023 (herefter ekspropriationsprocesloven). Ved erstatningsfastsættelsen finder §
103 i vejloven anvendelse.
Der kan pålægges vejbyggelinjer, udføres forundersøgelser, ske fremrykket ekspropriation
mv. i overensstemmelse med reglerne i vejlovens §§ 40-45 og § 99. Vejbyggelinjer defineres
som en sikringslinje med vejmyndigheden som påtaleberettiget, som indebærer
begrænsninger i ejerens eller andre rettighedshaveres råden over et nærmere defineret areal,
jf. vejlovens § 3, nr. 8. Vejmyndigheden er den myndighed, der administrerer en offentlig vej,
jf. vejlovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Der skal erhverves arealer til selve vejanlægget, men også til anlæg af nye adgangsveje,
forlægning af eksisterende og etablering af nye lokalveje, samt etablering af grøfter og
regnvandsbassiner.
Der vil også være behov for at kunne anvende arealer midlertidigt i anlægsperioden. Da det
nye vejanlæg etableres i åbent land på landbrugsarealer og naturarealer, vil det være
nødvendigt at etablere midlertidige adgangsveje langs anlægsarbejdet for at kunne håndtere
og bringe materialer rundt i projektet. Desuden vil der blive brug for arealer ved etablering af
de to bygværker og de øvrige bygværker på strækningen. Endelig vil der også skulle etableres
hovedarbejdspladser til anlægsarbejdet. Arbejdsarealerne vil blive brugt midlertidigt i
anlægsperioden, hvorefter de leveres tilbage til ejerne.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Det forventes, at der skal erhverves ca. 150 ha til selve anlægsprojektet og ca. 55 ha til
midlertidige arbejdsarealer. Derudover skal der erhverves ca. 20 ha til etablering af
erstatningsnatur for beskyttede naturtyper samt ca. 35 ha til ny habitat for birkemus. Omkring
110 ejendomme forventes berørt af ekspropriation i forskelligt omfang. Det estimeres, at ca.
20-25 ejendomme kan blive totaleksproprieret.
Det er forudsat, at flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme tilhørende
tredjemand i udgangspunktet sker ved frivillig aftale mellem ledningsejer og lodsejer eller
ved ekspropriation med hjemmel i den relevante særlovgivning for de pågældende ledninger.
Erstatninger for ekspropriation til brug for midlertidige eller permanente anlæg for pålæg af
servitutter mv. udmåles efter gældende regler og praksis af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven og vejloven.
3.4 Miljømæssige vurderinger
3.4.1 Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-direktivet), som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af
VVM-direktivet), er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter,
implementeret i vejloven ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje
mv., jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af VVM-direktivet for statslige
vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter) og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om
ændring af lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet
for statslige vej- og jernbaneprojekter) samt i regler udstedt i medfør heraf (bekendtgørelse om
overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet
(VVM) samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af
visse arter for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 469 af 8.
maj 2024 (herefter benævnt one stop shop-bekendtgørelsen).
Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af
statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter findes i vejlovens kapitel 2 a.
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvurderingen skal beskrive og vurdere et
projekts væsentlige direkte og indirekte indvirkninger på følgende faktorer: 1) befolkning og
menneskers sundhed, 2) biologisk mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der
er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF, 3) jordarealer, jordbund,
vand, luft og klima, 4) materielle goder, kulturarv og landskabet og 5) samspillet mellem
faktorerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 7, skal beskrivelsen også omfatte projektets forventede
virkninger på miljøet som følge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker og
katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af
statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af lovens bilag 1, som bl.a. på
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, kræver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt administrativ
tilladelse.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens bilag 1
eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Ved Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkeltheder bemyndiges transportministeren
til at gennemføre et anlægsprojekt i overensstemmelse med lovforslag, projektbeskrivelse og
miljøkonsekvensvurdering. Det påhviler Vejdirektoratet at sikre, at projektets indvirkning på
miljøet holdes inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser.
For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle ændringer eller udvidelser af
projektet i anlægsperioden være omfattet af den administrative procedure, jf. vejlovens § 17 c
– 17 e, i hvilken forbindelse der vil blive foretaget de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis
ændringen eller udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. vejlovens
§ 17 a, stk. 1 og 2.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering og administrativ godkendelse af
ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægsperioden, jf. vejlovens § 17 b. Det
betyder, at ændringer eller udvidelser, der kan være til skade for miljøet, skal anmeldes af
Vejdirektoratet til Trafikstyrelsen, som skal vurdere, om der skal gennemføres supplerende
miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om ændringen eller udvidelsen kan
tillades, eventuelt på vilkår.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn i forhold til projekter (ændringer eller
udvidelser), hvor der skal ske anmeldelse til styrelsen og eventuelt meddeles tilladelse.
One stop shop-bekendtgørelsen er udstedt i medfør af vejlovens § 17 q og fastsætter regler om
fælles og samordnede procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor der både
gælder krav om miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i vejlovens kapitel 2 a og krav om
vurdering efter regler, der implementerer habitatdirektivet eller Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (herefter
fuglebeskyttelsesdirektivet). Væsentlighedsvurdering og eventuel konsekvensvurdering indgår
i miljøkonsekvensrapporten. Projekter, der vedtages ved anlægslov, er ikke omfattet af one
stop shop-bekendtgørelsen, men rapporten skal leve op til de indholdsmæssige krav i VVM-
direktivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter
skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området. Jf. artikel 6,
stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering med det formål at vurdere, om projektet kan
påvirke et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og dermed om en
konsekvensvurdering skal udarbejdes.  
Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes, at et projekt kan påvirke et Natura
2000-områdes bevaringsmålsætning væsentligt, skal der herefter udarbejdes en
konsekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal forholde sig konkret til, om projektet
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
skader det konkrete udpegningsgrundlag for det berørte Natura 2000-område. Hvis
konsekvensvurderingen viser, at projektet væsentligt skader et Natura 2000-område
(udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke gennemføres, medmindre betingelserne i
direktivets artikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt. 
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter ligeledes rammer for beskyttelsen af
arter og deres levesteder. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en generel
beskyttelse af bilag IV-dyrearter og deres levesteder også uden for Natura 2000-områderne.
Det samme gælder efter habitatdirektivets artikel 13, stk. 1, for beskyttelse af plantearter nævnt
i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter alle vilde fugle også uden for Natura 2000-områderne,
jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse af beskyttelsen efter
habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage
væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der ikke findes nogen anden brugbar
løsning, og at fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands
bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitatdirektivets artikel 16.  
One stop shop-bekendtgørelsen implementerer habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet,
for så vidt områdebeskyttelsen. Da statslige vejprojekter vedtaget ved anlægslov ikke er
omfattet af bekendtgørelsen, implementeres visse dele af habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet ved anlægsloven for det pågældende projekt, herunder
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.   
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Folketingets vedtagelse af denne lov vil transportministeren blive bemyndiget til at
gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med lovforslagets § 1, jf. bilag 1,
projektbeskrivelsen i dette lovforslag og miljøkonsekvensrapporten.
Projektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne vedtages af Folketinget ved anlægslov i
overensstemmelse med vejlovens kapitel 2 a. Bestemmelserne i vejloven har til formål at sikre
et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i
forbindelse med planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter, og at der under
inddragelse af offentligheden tages hensyn til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning
på miljøet.
Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser,
dvs. miljøkonsekvensrapporten. Omlægning af jernbanen Vejle – Herning på en ca. 1 km
strækning er omfattet af miljøkonsekvensvurderingen for det samlede anlægsprojekt nævnt i §
1, stk. 1, og følger derfor reglerne i vejlovens kapitel 2 a.
Anlægsprojektet vil skulle gennemføres inden for rammerne af miljøkonsekvensvurderingen,
jf. lovforslagets § 4. Det vil påhvile Vejdirektoratet som anlægsmyndighed at sikre, at
projektets
indvirkninger
på
miljøet
holdes
inden
for
rammerne
af
miljøkonsekvensvurderingen.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Projektet vedtages af Folketinget på baggrund af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering.
I anlægsloven beskrives selve anlægsprojektet med en nødvendig grad af fleksibilitet, hvor bl.a.
mindre detaljebeslutninger i projektet først vil være mulige at fastlægge i den efterfølgende
fase. Det kan eksempelvis være endelig udformning af adgangsveje, som vil ske i dialog med
de berørte lodsejere.  
Efter vedtagelse af anlægsloven, og før anlægsarbejdet påbegyndes, vil der blive igangsat en
projektering af alle tekniske og udførelsesmæssige forhold i vejprojektet. Vejdirektoratet vil
på denne baggrund søge tilladelser fra den kompetente miljømyndighed på baggrund af et
detailprojekteret anlæg. Den kompetente miljømyndighed vil i denne proces påse, at gældende
regler iagttages og vil dermed sikre, at der ikke vil ske forringelse af f.eks. målsatte
grundvandsforekomster og overfladevandområder samt øvrige nødvendige miljøforhold, der
vil kræve tilladelser efter natur- og miljølovgivningen
Loven vil på nogle punkter fravige bestemmelser i den almindelige plan, miljø- og
naturlovgivning, som indeholder umiddelbart gældende forbud mod ændring af tilstanden,
etablering af varige fysiske anlæg eller stiller krav om forudgående tilladelse eller godkendelse,
før sådanne anlæg kan etableres eller anvendelsen af arealet ændres, jf. lovforslagets § 6.
Der er desuden foretaget vurdering af overensstemmelse med gældende vandplanlægning og
havstrategi.
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet nævnt i § 1 er det vurderingen,
at gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Lovforslaget vil udgøre godkendelse af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk.
3. Der henvises desuden til punkt 10.
Der er konstateret væsentlig påvirkning af bilag IV-arten birkemus i forbindelse med projektet
i form af tab af birkemusens yngle- og rastesteder ved Uhe Mark og Båstlund Krat, da der er
videnskabelig usikkerhed om funktionaliteten af afhjælpende foranstaltninger for birkemus,
specifikt om funktionaliteten af erstatningsbiotoper som yngle- og rasteområder og
faunapassager. I henhold til habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra d, er der forbud mod
beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder. Dette indebærer, at anlægsprojektet
kun kan gennemføres, hvis betingelserne i habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, er opfyldt.
3.4.2.1 Vurdering af betingelser for fravigelse efter habitatdirektivets artikel 16, stk. 1
Habitatdirektivets artikel 12 kan i henhold til direktivets artikel 16, stk. 1, litra c, kun fraviges
i de tilfælde, hvor der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser,
og hvor der ikke findes andre brugbare alternativer. Det er endvidere en betingelse,
at fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af bestandens bevaringsstatus i dens naturlige
udbredelsesområde.
Anlægsprojektet er omfattet af Infrastrukturplan 2035, og indgår som en del af en fremtidig
vestlig korridor for en senere videreførelse af motorvejen til Haderslev, hvor den skal tilsluttes
den nuværende motorvej, E20 Sønderjyske Motorvej. Stækningen Give - Billund Vest vil
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
således være en forudsætning for en fremtidig sammenhængende midtjysk motorvejskorridor,
der kan aflaste til den nuværende motorvej i Østjylland, E20/E45. En vestlig motorvejskorridor
vil fungere som en alternativ rute til Østjyske Motorvej, der har væsentlige
kapacitetsproblemer, og dermed gøre det samlede vejnet mere robust.
Motorvejsstrækningen fra Give til Billund Vest vil også have en væsentlig regional betydning
og sikre en hurtig og robust transportforbindelse til Billund Lufthavn, der er Danmarks
næststørste lufthavn med både en betydelig passagertrafik og fragttrafik.
Det er derfor vurderet, at anlægsprojektet er samfundsmæssigt nødvendigt.
Vejdirektoratet har igennem en årrække belyst forskellige linjeføringer til en ny nord-
sydgående midtjysk motorvejskorridor gennem en række strategiske undersøgelser og trafikale
beregninger mv.
For delstrækningen mellem Give og Billund er to principielt forskellige linjeføringer undersøgt
ved miljøkonsekvensvurderingen i 2020, dels en linjeføring øst om Billund, dels en linjeføring
vest om Billund. Begge linjeføringer vil kræve en fravigelse efter habitatdirektivets artikel 16.
Det er vurderet, at de østlige linjeføringer ikke udgør brugbare alternativer, bl.a. på grund af at
adskillige lokaliteter med kendte forekomster af birkemus vil blive påvirket, og at en
videreførelse af en østlig linjeføring mod syd vil være udfordret natur- og kulturinteresser, der
giver svære bindinger for vejens trace.
Linjeføringen vest om Billund er politisk besluttet og er lagt under hensyn til opfyldelse af
vejanlæggets formål, kørekomfort og sikkerhed, under størst muligt hensyn til terrænmæssige
forhold samt beboelse (ekspropriation og støjpåvirkning) og natur- og kulturinteresser i
forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen.
Det er vurderet, at det ikke er muligt at lægge vejtraceet udenom de kortlagte
birkemuslokaliteter, idet det vil skabe et uhensigtsmæssigt forløb i forhold til bl.a.
arealindgrebet, vejtracering og muligheden for en eventuel fremtidig videreførelse af
motorvejen mod syd. Der vil desuden være væsentlige konflikter med natur- og
kulturinteresser, herunder yderligere birkemuslokaliteter samt private ejendomme i området.
Det er desuden vurderet, at der ikke findes alternative forslag til udformningen af motorvejen
i birkemuslokaliteterne ved etablering af landskabsbroer, der fører motorvejen over eller en
tunnel under birkemushabitaterne. Begge disse løsninger vil i anlægsperioden have større
visuelle påvirkninger, større støjudbredelse, en forøget klimabelastning, og
birkemushabitaterne vil blive påvirket i tilsvarende eller større omfang, i forhold til den valgte
løsning.
Det er derfor vurderingen, at anlægsprojektet sker af hensyn til væsentlige samfundsmæssige
interesser, er samfundsmæssigt nødvendigt, og at der ikke findes brugbare alternativer til
linjeføringen vest om Billund i det fastlagte tracé.
Birkemusen er listet som sårbar på den danske rødliste. Projektet vil påvirke birkemusen inden
for lokale områder. Det er vurderingen, at fravigelse af artikel 12 ikke vil hindre opretholdelse
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
eller genopretning af bevaringsstatussen for birkemus i dens naturlige udbredelsesområde, se
punkt 10.7.4.
Kompensationsforanstaltninger er ikke obligatoriske i forbindelse med fravigelse, men de kan
anvendes for at kompensere for specifikke negative virkninger på et yngle- eller
rasteområde. Det er derfor indarbejdet i projektet, at anlægsmyndigheden etablerer en række
foranstaltninger og tiltag for at kompensere for projektets påvirkning af den lokale bestand af
birkemus ved Uhe Mark og Båstlund Krat i form af tab af raste- og ynglesteder.
Der udlægges erstatningshabitater for de arealer med levesteder, der fjernes permanent og
levesteder der opsplittes af projektet. Arealer med levesteder med høj kvalitet erstattes i
forholdet 1:4, mens arealer med levesteder i lav kvalitet erstattes i forholdet 1:2. I alt udlægges
ca. 24.3 ha erstatningshabitat. Erstatningshabitater udlægges to år før, de eksisterende
levesteder påbegyndes nedlagt. Ved Uhe Mark udlægges et nyt birkemushabitat i tilknytning
til det eksisterende levested og på begge sider af vejanlægget. Erstatningslevestederne
forbindes på tværs af motorvejsanlægget med en faunabro (A1F) og en mindre faunapassage
(B1), så områderne kan fungere som naturlige spredningskorridorer. Ved Båstrup Krat
udlægges erstatningshabitaterne hovedsageligt inden for områder der i forvejen er vurderet at
være levested. Der etableres en faunabro (A2F) på arealet med plantageskov i tilknytning til
nuværende levested og erstatningshabitater, så der sikres sammenhæng mellem arealerne på
begge sider af vejanlægget.
På den baggrund er det vurderingen, at betingelserne i habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, er
opfyldt i forbindelse med projektet, og at gennemførslen af projektet derfor kan ske inden for
rammerne af bestemmelsen. EU-Kommissionen vil blive underrettet om fravigelsen i
forbindelse med Miljøstyrelsens rapportering til kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 2.
3.5 Forholdet til anden lovgivning
3.5.1 Gældende ret
Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gældende ret oftest forudsætte
godkendelser, tilladelser eller dispensationer efter plan-, natur- og miljølovgivningen mv.
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser, der efter gældende ret foreskriver
krav om godkendelse, tilladelse eller dispensation, ny eller ændret planlægning mv., hvis der
skal gennemføres fysiske indgreb i natur og landskabet, og som er nødvendige for at realisere
et projekt som det omhandlede, herunder foretages ændringer af tilstanden på arealerne,
etablere varige anlæg og installationer og gennemføre afværgeforanstaltninger af hensyn til
natur- og dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvilken lovgivning der finder
anvendelse på projektet, eller hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for
projektets gennemførelse.
Som følge af § 35, stk. 1 i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024
(herefter planloven), vil etablering af visse dele af et anlægsprojekt beliggende i landzone
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
kræve en landzonetilladelse. Herudover vil der i nogle tilfælde opstå behov for ændringer i
kommune- og lokalplaner. Planlovens bestemmelser om kommune- og lokalplaner indeholder
bl.a. regler om vedtagelse af nye planer, ændringer i eksisterende planlægning og
dispensation fra eksisterende planlægning.
Det følger endvidere af § 8, stk. 1, i lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af
27. marts 2017 (herefter jordforureningsloven), at når en ejendom er forureningskortlagt, skal
kommunalbestyrelsen give tilladelse til ændret arealanvendelse.
Yderligere følger det af § 24 i jernbaneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af den 11. august
2023, at der ikke uden infrastrukturforvalterens tilladelse må foretages dispositioner i
nærheden af infrastrukturforvalterens område, samt at lovens § 34, stk. 3, at der ikke uden
tilladelse fra transportministeren må opføres ny bebyggelse og anlæg af blivende art på
arealer beliggende inden for byggelinjer, der er udlagt for at sikre baneanlæg.
Derudover er der i kapitel 2 i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni
2024 (herefter naturbeskyttelsesloven) fastsat en række forbud mod tilstandsændringer eller
bebyggelse inden for bl.a. følgende bygge- og beskyttelseslinjer: sø- og å-beskyttelseslinjen
(naturbeskyttelseslovens § 16), skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 17),
fortidsmindebyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 18), kirkebyggelinjen
(naturbeskyttelseslovens § 19). Herudover foreskriver kapitel 2 forbud mod
tilstandsændringer af bl.a. følgende naturtyper: naturlige søer, beskyttede vandløb, heder,
moser, ferske enge og biologiske overdrev (naturbeskyttelseslovens § 3). Gennemførelsen af
et anlægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer eller naturtyper vil som
følge af naturbeskyttelseslovens §§ 65, stk. 1 og 2, forudsætte dispensation, eventuelt
indeholdende vilkår om f.eks. afværgeforanstaltninger eller erstatningsbiotoper, fra den
relevante myndighed, der enten er miljøministeren eller kommunalbestyrelsen.
Desuden foreskriver naturbeskyttelseslovens § 20 samt bekendtgørelse nr. 941 af 27. juni
2016 om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg mv. i det åbne land (vej- og
el-bekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, at et
offentligt anlæg, der placeres i det åbne land, skal have en godkendelse.
Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24 regler om offentlighedens
adgang til naturen. Naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24 indeholder regler om henholdsvis
adgang til og ophold i skove og på udyrkede arealer.
Naturbeskyttelseslovens § 26 a indeholder regler om nedlæggelse af veje og stier, herunder
regler om, at der forud for nedlæggelse skal ske anmeldelse til kommunalbestyrelsen, der kan
nedlægge forbud mod nedlæggelse af veje og stier.
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, der omfatter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet,
pålægger medlemslandene at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede
eller karakteristiske, ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er
beskyttede.
Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det sammenhængende europæiske,
økologiske netværk, der betegnes Natura 2000.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Der må ikke iværksættes projekter, der kan skade et Natura 2000-områdes integritet, jf.
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og der er derfor krav til myndighederne om at vurdere
konsekvenserne af et projekt i de tilfælde, hvor planen eller projektet kan påvirke et Natura
2000-område væsentligt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter ligeledes rammer for beskyttelsen af
arter og deres levesteder. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en generel
beskyttelse af bilag IV-arter og deres levesteder også uden for Natura 2000-områderne. Det
samme gælder efter habitatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af plantearter nævnt i
bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter alle vilde fugle også uden for Natura 2000-
områderne, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse af beskyttelsen
efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at
varetage væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der ikke findes nogen anden
brugbar løsning, og at fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands
bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitatdirektivets artikel 16. Der
henvises i øvrigt til pkt. 11 om EU-retten.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, indeholder bestemmelser om, at nærmere angivne arter
ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. I tilknytning
hertil fremgår det af naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 2, at yngle- eller rasteområder for de
arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadiges eller ødelægges. One-stop shop
bekendtgørelsens § 1 g omfatter lignende formuleringer vedrørende forstyrrelse af arter og
bestand og yngleområders tilstand.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af lov om jagt- og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 639 af 26. maj 2023 (herefter jagt- og vildtforvaltningsloven), jf. § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7,
stk. 1 og 2.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af
tilskadekommet vildt (herefter artsfredningsbekendtgørelsen) fastsætter regler om fredning af
nærmere bestemte dyr, herunder fugle og planter, i form af forbud mod drab, indsamling,
handel mv. og varetager individbeskyttelsen for beskyttede bilag IV-arter og fugle, der indgår
i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3, jf. især § 4, stk. 1 og 2, § 6 og § 10, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelsens kapitel 4 omfatter fredning af danske dyr og planter, som ikke er omfattet
af bekendtgørelsens kapitel 2 og 3. Der kan, for så vidt angår beskyttelsesbestemmelserne,
søges om dispensation fra den relevante myndighed, som er Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø.
Det fremgår af råstoflovens § 7, stk. 1, at erhvervsmæssig indvinding af råstoffer og
etablering af anlæg på indvindingsstedet til brug for indvindingen kun må ske efter tilladelse
fra regionsrådet.
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, sikres væsentlige
bevaringsværdier på land og til havs. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven omhandler bl.a.
sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af
jordarbejder mv., samt om bevaring af fortidsminder og sten- og jorddiger. Loven foreskriver
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
i kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal søges dispensation til tilstandsændringer af beskyttede diger
og fortidsminder. Det følger af museumsloven, at anlægsmyndigheden, hvis der under
anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, skal standse arbejdet i det omfang, det
berører fortidsmindet. Fundet vil herefter skulle anmeldes til kulturministeren (ved Slots- og
Kulturstyrelsen). Kompetencen til at vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter
museumsloven af kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen).
Lovbekendtgørelse nr. 116 af 6. februar 2020 om landbrugsejendomme
(herefter landbrugsloven) indeholder bl.a. regler om jordfordeling og landbrugspligt. Ved
anlæg på arealer, der er pålagt landbrugspligt, kan landbrugspligten ophæves efter reglerne
i landbrugslovens kapitel 5.
Det følger af byggelovens § 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, at
nedrivning af bebyggelse kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Opførelse af bebyggelse
til brug for anlægsprojektet er undtaget fra krav om indhentelse af byggetilladelse jf. § 4, stk.
1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018.
Efter lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, fastsætter
miljøministeren bl.a. regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømål og
indsatsprogrammer for hvert vandområdedistrikt med henblik på opnåelse af miljømålene,
herunder med henblik på at forebygge forringelse af og opnå god tilstand for
overfladevandområder og grundvandsforekomster i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandrammedirektivet).
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for
vandområder (herefter indsatsbekendtgørelsen), at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der
indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en
grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en
forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand og ikke hindrer
opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte
foranstaltninger. Lov om vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser gennemfører
væsentlige, men ikke alle, dele af vandrammedirektivet.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 28, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024 (herefter miljøbeskyttelsesloven) give
tilladelse til, at spildevand tilføres havet, søer og åer. Det fremgår af § 4, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2024 om spildevandstilladelser mv. efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, at ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra
tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner, såfremt det ikke
indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med
afstrømning fra sådanne arealer eller har en væsentlig anden sammensætning.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 19 give tilladelse til, at
stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, nedgraves i
jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. 
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Det følger af § 17 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse 1217 af den 25. november 2019, at
vandløb kun må reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. På tilsvarende måde
kræver det i henhold til § 21 vandløbsmyndigheden godkendelse til at anlægge nye vandløb.
Vandløbsmyndigheden og anlægsmyndigheden forhandler i henhold til § 64, stk. 2, hvilke
foranstaltninger, der skal træffes af hensyn til afvandingsforholdene.
Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. februar 2024 (herefter
havstrategiloven), implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17.
juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(herefter havstrategidirektivet). Det følger af § 18 i lov om havstrategi, at statslige, regionale
og kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af
de miljømål, der er fastsat i havstrategien.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en adgang til at klage over de afgørelser, der
træffes i relation til projektet, medmindre klageadgangen efter den relevante lovgivning er
afskåret. Der vil i den forbindelse som oftest også være fastsat regler om klagemyndighed og
opsættende virkning af klage.
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 
Anlægsloven vil udgøre det fornødne retsgrundlag for, at transportministeren ved
Vejdirektoratet kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at
gennemføre projektet. Bemyndigelsen i lovforslagets § 1 vil indebære, at transportministeren
ved Vejdirektoratet kan gennemføre de fysiske indgreb i naturen og i landskabet, som er
nødvendige for at realisere projektet. Disse indgreb vil blive gennemført i overensstemmelse
med anlægslovens bestemmelser og inden for rammerne af den udførte
miljøkonsekvensvurdering.
Der er i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, foretaget en væsentlighedsvurdering af
anlægsprojektets påvirkning på Natura 2000-områderne N237 Ringive Kommuneplantage,
N85 Hedeområder ved Store Råbjerg, N68 Skjern Å, N88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og
Varde Å øst for Varde.
Der er i væsentlighedsvurderingen vurderet, at det kan udelukkes, at projektet har en
væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne N237, N85, N68 og N88. Der er derfor ikke
foretaget en konsekvensvurdering for at afgøre, om projektet er skadeligt for områdets
udpegningsgrundlag jf. habitatdirektivets artikel 6.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger af anlægsprojektet i § 1 er det
vurderingen, at gennemførslen af projektet vil kunne ske inden for rammerne af
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Lovforslaget vil udgøre godkendelse af projektet i forhold
til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser for
myndigheden, og hvor der efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
samfundets interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
For at skabe klarhed om, at anlægsloven vil udgøre det fornødne retlige grundlag for de
fysiske arealindgreb, foreslås det i lovforslagets § 6, at visse konkrete bestemmelser og
tilladelseskrav i planloven og naturbeskyttelsesloven ikke vil finde anvendelse ved
gennemførelse af projektet nævnt i § 1, og dermed fraviges med anlægsloven.
Anlægsprojektet, afledte terrænreguleringer og beplantning uden for anlægsområdet, vil
kunne gennemføres uden forudgående kommune- eller lokalplanplanlægning og uden
tilladelse mv. efter de regler, som fraviges i § 5.
Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning vil ikke medføre, at de
planlægningsmæssige, natur- og miljømæssige hensyn mv., der ligger bag de pågældende
bestemmelser i anden lovgivning, ikke skal varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn
vil i stedet blive varetaget af anlægsmyndigheden i anlægsprojektet efter reglerne i
lovforslaget. De bestemmelser i anden lovgivning, som ikke vil finde anvendelse som følge
af anlægsloven, jf. lovens § 6, vil omhandle forhold, som er behandlet og vurderet i
miljøkonsekvensrapporten, hvilket giver det fornødne faglige grundlag for, at det pågældende
hensyn vil blive varetaget og reguleres direkte med anlægsloven.
Vurdering af indvirkninger på miljøet som følge af råstofindvinding (sidetag) til brug for
anlægsprojektet vil blive foretaget på baggrund af proceduren i kapitel 2 a i vejloven. Det
betyder, at Vejdirektoratet skal ansøge Trafikstyrelsen om godkendelse af en projektændring
(råstofindvinding) til anlægsloven. Trafikstyrelsen vil i sin behandling af ansøgningen skulle
tage stilling til, om ændringen af anlægsprojektet i form af råstofindvinding vil medføre
væsentlige negative indvirkninger på miljøet og træffe afgørelse derom. Denne procedure
finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor tilladelse til råstofindvinding gives ved
regionsrådet, hvorved lovforslaget ikke indeholder ændringer i forhold til vurdering af
indvirkninger på miljøet.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den øvrige
lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet,
herunder også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for overtrædelse af regler, som ikke
er fraveget. Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser for
myndigheden, og hvor der efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og
samfundets interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 5 og bemærkningerne hertil.
Det forhold, at den lovgivning, som ikke er fraveget, fortsat gælder for anlægsprojektet,
betyder, at der vil blive truffet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser
over for Vejdirektoratet samt deres entreprenører. De kompetente myndigheder har fortsat
tilsynskompetencen for så vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fraveget i
forslaget til § 6, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud mv.
vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
finder anvendelse på anlægsprojektet. Disse afgørelser kan have betydning for
anlægsprojektets realisering og fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages administrativt, bl.a. til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, af enhver, som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte
procedurer i den pågældende lovgivning. I visse tilfælde vil en klage have eller kunne
tillægges opsættende virkning for projektet. Hvis rekursinstansen finder grundlag for at
hjemvise en afgørelse, vil myndigheden efter praksis være nødsaget til at meddele afgørelse
om standsning af anlægsarbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil herefter skulle afvente,
at myndigheden genbehandler sagen (fysisk eller retlig lovliggørelse).
Klagesager vil derfor kunne indebære betydelige og reelle risici og usikkerheder for projektet
i form af forsinkelse og dermed fordyrelse af anlægsprojektet.
Det foreslås derfor i § 6, stk. 1, at myndighedernes afgørelser vedrørende anlægsprojektet
nævnt i § 1, som træffes efter de love nævnt i lovforslagets § 6, samt regler udstedt i medfør
af disse, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Det vil dog som sædvanligt
være muligt at indbringe sagen for domstolene, dog med en frist på seks måneder af hensyn
til projektets fremgang. Der vil ligeledes også være den almindelige adgang til at indbringe
klager for Folketingets Ombudsmand.
Myndighedernes afgørelser vedrørende projektet i henhold til miljøbeskyttelsesloven,
naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven med undtagelse af kapitel 13, og regler udstedt i
medfør af disse love, vil kunne indbringes for transportministeren, jf. forslaget til § 7, stk. 2.
Transportministeren vil - som øverste ansvarlig for projekterne - have en konkret viden om
rammerne for det samlede projekt, som, hvor det er muligt, vil kunne inddrages ved
stillingtagen til konkrete klagesager. Endvidere foreslås det af samme grund, at
transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i § 6,
stk. 1, nævnte love i sager, der vedrører anlægsprojektet.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
3.6 Ledninger
3.6.1 Gældende ret
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller
over offentlige veje, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder,
der iværksættes inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales
af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse
truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende
bestemmelser findes i § 70 i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 17.
september 2024 (herefter privatvejsloven), for så vidt angår ledninger i eller over private
fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også ulovbestemt for ledninger i eller over
andre arealer end vejarealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR 2009.2978 H -
dommen om Motorring 3) udtalt, at gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der
finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning
på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsarbejder,
der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt.
En erhverver af fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens rettigheder og
forpligtelser vedrørende ejendommen. Ledninger, der oprindeligt var anbragt som "gæster'' på
private arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af gæsteprincippet. Højesteret
udtalte, at gæsteprincippet har fundet udtryk i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs § 77).
Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat af vejmyndigheden inden for rammerne
af de formål, som myndigheden kan varetage.
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om Vintapperrampen) udtalte Højesterets
flertal, at gæsteprincippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en ledningsejer
tilladelse til at anbringe en ledning på arealet, og som forpligter sig til at beskytte ledningen,
bevarer retten til at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte indebære, at ledningen
må flyttes. Det fremgår af samme dom, at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til også
at betale for andre tekniske løsninger end en fjernelse eller omlægning af ledninger, når disse
løsninger er alternativer til en flytning eller omlægning.
I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - dommen om prøvegravninger i
Frederikssundsvej) fastslog Højesteret, at der ikke med lov om registrering af ledningsejere
(ledningsejerregisterloven) er gjort udtømmende op med en ledningsejers forpligtelse til at give
oplysninger om sine ledningers placering, og at gæsteprincippet indebærer, at en ledningsejer
er forpligtet til at oplyse en mere præcis placering af sin ledning end den, der følger af
ledningsejerregisterloven, og til at betale omkostningerne forbundet hermed, hvis disse
oplysninger er nødvendige for at kunne tage stilling til, om arealejerens ændrede anvendelse af
arealet nødvendiggør en flytning eller omlægning af ledninger.
Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009 H - dommen om Flintholm
Station) udtalt, at gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs § 77) også finder
anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder udføres i forbindelse med et "sammensat
anlægsprojekt", uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejdet nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536 H - dommen om Cityringen) fastslået,
at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vejlovens gæsteprincip
og den praksis, der knytter sig hertil. I begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en
lovbestemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på et almindeligt retsprincip som
gæsteprincippet, er der en klar formodning for, at bestemmelsen skal fortolkes i
overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af dette retsprincip, som løbende
fastlægges af domstolene og i eventuel senere lovgivning.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - dommen om Aalborg Kloak) udtalte Højesteret,
at det ulovbestemte gæsteprincip er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde, hvor tilladelsen
til ledningsejeren beror på en aftale med arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
kan ligge i en sådan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsregel og finder derfor kun
anvendelse, hvis ikke andet fremgår eller kan udledes af den pågældende aftale. Højesteret
fastslog, at anbringelse af ledninger, der beror på en offentligretlig afgørelse
(landvæsenskommissionskendelse) truffet med hjemmel i lov, ikke kan begrunde en anvendelse
af det ulovbestemte gæsteprincip, da de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer
om anbringelse af ledninger kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip,
herunder det nævnte gavemoment, ikke i almindelighed kan overføres på sådanne tilfælde. I
disse tilfælde er der en formodning for, at arealejeren selv skal betale for ledningsomlægning,
der sker på arealejerens foranledning, og det kræver særlige holdepunkter i den offentligretlige
afgørelse, hvis dette udgangspunkt skal fraviges.
Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004 - sagen om Holstebromotorvejen)
fundet, at de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde anvendelse
af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i almindelighed kan overføres til en situation, hvor
ledningerne var anbragt i henhold til deklarationer, der beroede på en ensidig ejerdisposition,
idet en kommune var både ledningsejer og arealejer, da ledningerne blev anbragt. Højesteret
bemærkede herved, at der i sådanne tilfælde normalt er en formodning for, at pålæggelse af en
deklaration om sikring af ledninger har til formål bl.a. at fastslå, at ledningsejeren ikke skal
betale for ledningsomlægninger, der sker på arealejerens foranledning, hvis der på et senere
tidspunkt ikke længere er identitet mellem ledningsejeren og arealejeren. Retstillingen var ikke
ændret som følge af, at ledningerne var overdraget til andre, hvorfor arealejeren skulle afholde
udgifterne til arbejdet vedrørende de fire ledninger. De øvrige 17 ledninger var anbragt i
henhold til aftaler, hvor der var aftalt erstatning. Højesteret udtalte bl.a., at det i en situation,
hvor der er aftalt erstatning, påhviler arealejeren at godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag
for, at ledningsanlægget ikke skal ligge på gæstevilkår.  
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning  
Gennemførelsen af anlægsprojektet vil gøre det nødvendigt at gennemføre ledningsarbejder.
Der vil bl.a. skulle flyttes eller omlægges en række forskellige typer forsyningsledninger. Det
forudsættes, at flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme tilhørende
tredjemand som udgangspunkt sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspropriation med
hjemmel i den relevante særlovgivning for de pågældende ledninger. Nærværende lovforslag
indeholder ikke hjemmel til ekspropriation til placering af ledninger på tredjemands ejendom.
Lovforslaget indeholder i §§ 7-9 regler om udførelse af og betaling for ledningsarbejder
nødvendiggjort af projekts gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning af
ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om erstatning for ledningsarbejder mv.
Transportministeren har en tilsvarende kompetence i andre anlægslove, herunder lov om
udbygning af E20 Amagermotorvejen og Lov om anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Ved at anlægge en motorvej mellem Give og Billund Vest, som omtalt i lovforslaget, vil
kapaciteten blive forbedret. Dette vil være medvirkende til at sikre en bedre trafikafvikling
samt en højere regularitet i rejsetiden og dermed være en gevinst for såvel pendlere som
erhvervsliv og kunder til de store publikumslokaliteter i Billund. Dette vil understøtte
verdensmål nummer 9 Industri, innovation og infrastruktur, herunder delmålene 9.1
(Udvikling af god, pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af hensyn til økonomisk
udvikling og menneskelig trivsel).
Forbedringerne vil også medvirke til at reducere rejsetiden for den gennemkørende trafik på
strækningen og dermed kunne bidrage til at gøre det mere attraktivt at søge job og drive samt
etablere virksomhed i områderne. Dette vil understøtte verdensmål nummer 8 Anstændige
jobs og økonomisk vækst gennem delmål 8.2 (Højere økonomisk produktivitet gennem
diversificering, teknologisk opgradering og innovation, bl.a. gennem fokus på høj
værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer).
Anlæg af en ny motorvej kræver både råstoffer og energi. I såvel anlæg som drift vil der blive
arbejdet med råstof- og ressourcebesparende tiltag samt CO
2
-reducerende løsninger bl.a.
gennem krav til leverandører og CO
2
-besparende proces- og produktvalg, hvilket vurderes at
understøtte delmål 9.4 (Opgradering af infrastrukturen med henblik på øget bæredygtighed og
brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer samt mere effektiv
udnyttelse af ressourcer).
CO
2
-skyggeprisen anvendes til vurdering af, hvorvidt et CO
2
-reducerende tiltag står mål med
CO
2
-gevinsten. Dette vil også understøtte verdensmål nummer 12 Ansvarligt forbrug og
produktion gennem delmål 12.2 (Bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af
naturressourcer) samt delmål 12.5 (Reducering af affaldsgenerering gennem forebyggelse,
reduktion, genvinding og genbrug).
Den øgede fremkommelighed (og den afledte øgede mobilitet) som følge af projektet kan
have negative konsekvenser for verdensmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund,
herunder delmål 11.6 (Negative miljøbelastning pr. indbygger skal reduceres) samt delmål
11.4 (Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes.).
Der henvises til lovforslagets pkt. 9 om klimamæssige konsekvenser og pkt. 10 om miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Implementeringskonsekvenserne for det offentlige vil omfatte alle aktiviteter for
Vejdirektoratet som bygherre, mens en række øvrige berørte myndigheder skal behandle
ansøgninger i relation til gennemførelse af anlægsprojektet. Efter færdiggørelsen af
anlægsprojektet vil Vejdirektoratet have opgaver med drift og vedligeholdelse af motorvejen
omfattet af anlægsloven. En delstrækning af Billundvej (nuværende rute 30) vil blive
nedklassificeret og en ny forbindelsesvej til Lufthavnsvej og Billund Lufthavn vil blive anlagt
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
3049648_0028.png
af Vejdirektoratet og efterfølgende overgivet til Vejle Kommune. Vejle Kommune vil
fremadrettet vil have opgaver med drift og vedligehold af den del af Billundvej, som foreslås
nedklassificeret, samt den nye forbindelsesvej til Lufthavnsvej.
5.1 Anlægsøkonomi og tidsplan
Anlægsoverslaget for projektet er udarbejdet efter Transportministeriets retningslinjer for ny
budgettering af anlægsprojekter på vej- og baneområdet (Akt 16 af 24. oktober 2006 og
Hovednotat for Ny Anlægsbudgettering december 2017) også kaldet ny anlægsbudgettering.
Anlægsoverslaget er opgjort på fire niveauer: fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget
(projektbevilling) og samlet anlægsbudget (totaludgift).
Fysikoverslag er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil sige, at det
er baseret på teoretiske mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser og
erfaringer fra de seneste sammenlignelige anlægsarbejder.
Basisoverslag udgør fysikoverslaget tillagt tværgående udgifter såsom projektering, tilsyn og
administration, men ikke moms.
I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoverslaget tillagt 10 pct. til gennemførelse af
projektet (ankerbudgettet/projektbevilling). Herudover afsættes yderligere en central reserve
på 5 pct. Det samlede anlægsbudget (totaludgift) vil således udgøre basisoverslaget plus 15 pct.
Anlægsoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropriation, jordarbejder
og arkæologi ikke kan beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udformning,
mængder mv. kendes først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i konjunktur- og
konkurrencesituationen på licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for
anlægsudgifternes endelige størrelse. Yderligere kan de arkæologiske forundersøgelser vise, at
det bliver nødvendigt at foretage egentlige udgravninger af fund.
Der er i 2019 gennemført ekstern kvalitetssikring af projektet, miljøkonsekvensvurderingen og
anlægsoverslaget for det samlede undersøgte projekt for strækningen Give – Haderslev.
5.1.1 Anlægsøkonomi for projektet
Det samlede anlægsbudget for projektet er beregnet til 2.577 mio. kr. (FFL-25, vejindeks
146,51). Den centrale reserve placeres hos transportministeren, mens Vejdirektoratet råder
over ankerbudgettet.
Ankerbudget
Basisoverslag
(basisoverslag + 10 pct.)
2.241
2.465
(basisoverslag + 15 pct.)
2.577
Samlet anlægsbudget
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
3049648_0029.png
Tabel 1. Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægsbudget for projektet i mio. kr. (FFL-24,
vejindeks 146,51).
Projektet vil kunne gennemføres på ca. 9 år fra anlægslovens vedtagelse. Her vil der
indledningsvist skulle bruges 3-4 år på udbud, geotekniske boringer, detailprojektering,
besigtigelse og ekspropriation mv. Sideløbende med dette skal etables erstatningsnatur og nye
levesteder for den beskyttede birkemus, hvilket kan strække sig over en ca. fireårig periode.
Herefter vil anlægsarbejdet kunne startes op, samtidig med at den videre detailprojektering
fortsættes. Anlægsarbejdet vil kunne færdiggøres inden for en periode på ca. 6 år.
Anlægsarbejdet forventes at kunne gennemføres efter følgende relative tidsplan i forhold til
projektets igangsætning:
2026-2029 Forventet detailprojektering, udbud, forventet besigtigelse, forberedende arbejder
mv. samt forventet ekspropriation.
2029-2034: Anlægsarbejder igangsættes, og anlægget ibrugtages løbende.
2032: Forventet åbning af anlægsprojektets deletape 1.
2034: Forventet åbning af anlægsprojektets deletape 2.
2035: Færdiggørelse af projektet
Tidsplanen konsolideres endeligt i forbindelse med detailprojektering af projektet.
År
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
Anlægsbevilling
mio. kr.
5
26
77
232
258
412
413
412
412
284
46
Tabel 2. Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget for projektet i mio. kr. (FFL-25, vejindeks
146,51) baseret på projektets bevilling.
Som en del af miljøkonsekvensvurderingen for den samlede strækning fra Give til Haderslev
fra 2020 er der gennemført en samfundsøkonomisk analyse, som er en systematisk vurdering
af et tiltags fordele og ulemper for samfundet, hvor en række udvalgte effekter omregnes til
kroner og øre. Foruden anlægsomkostninger og driftsøkonomi indgår også brugereffekter,
gener i anlægsperioden, eksterne effekter og øvrige effekter herunder miljøeffekter m.m. i
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
den samfundsøkonomiske analyse. Den samfundsmæssige forrentning for den samlede
motorvejsstrækning Give – Billund Vest – Haderslev blev beregnet til 3,4 pct.
5.2 Anlægsprojektets økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Projektet forestås af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og har dermed både økonomiske
og implementeringsmæssige konsekvenser for Transportministeriet i forbindelse med
anlægsperioden.
Arbejdet med at beskrive anlægget i detaljer, som kan danne baggrund for ekspropriation og
udbud, udføres af Vejdirektoratet og eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og
anlægsarbejder udbydes efter gældende regler herfor.
Vejdirektoratet fører som anlægsmyndighed tilsyn med entreprenørernes arbejde for at sikre,
at det aftalte arbejde leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal projektforløbet
styres, kontrolleres og dokumenteres. Vejdirektoratet vil løbende undersøge og afprøve
mulighederne for at anvende nye metoder og ny teknologi med henblik på at optimere
projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæssigt, økonomisk og tidsmæssigt.
Den berørte kommune, region og de statslige styrelser vil i relation til anlægsprojektet skulle
behandle ansøgninger og anmeldelser fra Vejdirektoratet med henblik på at vurdere, hvilke
krav der stilles i forbindelse med tilladelser, godkendelser og dispensationer til projektet som
følge af krav hertil i bl.a. natur- og miljølovgivningen.
Der skal foretages ledningsarbejder, som nødvendiggøres af anlægsprojektet. Fordelingen af
udgifter hertil afhænger af den enkelte lednings retsstilling, og udgifter forbundet med
gennemførelsen af ledningsarbejder, nødvendiggjort af anlægsprojektet som nævnt i § 1, kan
således forventes at skulle afholdes både af projektet og af den enkelte ledningsejer.
Fremtidig drift og vedligehold af de statslige vejanlæg varetages af Vejdirektoratet, som
vejmyndighed, jf. vejlovens § 6, stk. 2.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget og vurderes ikke at være relevante
i forhold til lovforslagets enkelte dele.
6. Regionale konsekvenser
Det foreslåede anlægsprojekt vil medføre en bedre fremkommelighed til og fra Billund, samt
sikre en bedre trafikafvikling i området umiddelbart nord for Billund Lufthavn.
Anlægsprojektet vil endvidere bidrage til en bedre fremkommelighed i den sydlige del af
Midtjylland.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Det foreslåede anlægsprojekt vil øge fremkommeligheden, hvilket vil medføre positive
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det vil føre til flere fordele – både ved transport
af varer og bedre adgang til arbejdskraft. En fordel vil bl.a. være reducerede rejseomkostninger,
når varer eller tjenesteydelser skal transporteres. Fordelene vil kunne øge virksomhedernes
produktivitet, da deres konkurrenceevne forbedres. Mere indirekte effekter vil være positive
konsekvenser som følge af et større arbejdskraftopland, da rejsetiden og omkostningerne for
pendlerne også vil blive reduceret.
Anlægsarbejdet vil blive tilrettelagt med videst mulig hensyntagen til fremkommeligheden for
trafikken. Indskrænkning i trafikken på den eksisterende rute 30 i anlægsperioden vil være
begrænset, og forventes kun at medføre minimale negative konsekvenser for erhvervslivet.
Det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt endeligt at vurdere de
erhvervsøkonomiske konsekvenser ved forslaget. Disse vil skulle opgøres, når lovforslaget
udmøntes.
Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Konsekvenserne består
i, at anlægsprojektet nævnt i § 1 efter færdiggørelsen kan føre til mindre trængsel og kortere
rejsetid, men vil også i anlægsperioden kunne medføre visse gener for erhvervslivet som
anvender de berørte vejstrækninger.
Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser forventes at medføre administrative konsekvenser
under 4 mio. kr.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil have negative administrative konsekvenser for borgerne.
For beboere og landbrugsejendomme i linjeføringen for motorvejen og de nye kommuneveje
nord for Billund Lufthavn der berøres af ekspropriation, vil der være administrative
konsekvenser, så længe ekspropriationsforretningerne mv. foregår. Ejerne af de berørte
ejendomme vil blive inddraget direkte ved breve fra Vejdirektoratet samt
ekspropriationsmyndighederne.
Lovforslaget afskærer adgangen til at påklage kommunalbestyrelsens eller en statslig
myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet til anden administrativ myndighed.
9. Klimamæssige konsekvenser
Danmarks klimaaftryk opgøres fra produktionssiden, jf. den danske målsætning om at
reducere udledningen af CO2-ækvivalenter med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, jf.
lov om klima, jf. lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021. Med denne tilgang vil
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
transportsektorens udledning fra et anlægsprojekt primært omfatte det transportarbejde, der
sker ved anvendelsen af anlægget efter ibrugtagning, mens udledninger fra etableringen af
anlægget indgår som strukturel effekt under andre sektorer i det omfang udledningerne sker i
Danmark.
I forbindelse med beslutninger om anlægsprojekter er der imidlertid et ønske om at kende
projektets samlede udledninger målt i CO2-ækvivalenter, uagtet om udledningerne sker i
Danmark eller i udlandet. Derfor opgøres klimaaftrykket fra forbrugssiden, hvilket betyder, at
opgørelsen inddrager bruttoudledninger fra etablering af anlægget, herunder materialer og
arbejdskørsel. En bruttoopgørelse af et anlægsprojekts udledning af CO2-ækvivalenter tager
dog ikke højde for, at en alternativ anvendelse af anlægsmidlerne enten i den private eller den
offentlige sektor også vil indebære en afledt udledning af CO2-ækvivalenter.
I miljøkonsekvensvurderingen af projektet er det endnu ikke fastlagt præcist, hvordan
anlægsarbejdet skal udføres. Vejdirektoratet arbejder med at nedbringe klimaaftrykket fra
anlægsarbejdet via krav i udbud og kontrakter. De konkrete krav til nedbringelse af
klimaaftrykket ved produktion af eksempelvis asfalt og beton vil blive defineret i den
efterfølgende udbudsproces. Derfor er bruttoopgørelsen af anlæggets udledning af CO2-
ækvivalenter baseret på erfaringstal fra tilsvarende gennemførte projekter.
Anlægsprojektet vil have et klimaaftryk som følge af anlægsarbejde og en mindre stigning i
trafikken.
I anlægsperioden skal der anvendes råmaterialer f.eks. asfalt, stål og beton. Fremstillingen af
disse vil medføre udledning af CO2, som vil bidrage til den globale opvarmning. I
anlægsperioden skal der desuden bruges entreprenørmaskiner, der både vil udsende CO2 og
luftforurenende stoffer (primært NOX) samt støv.
Vejdirektoratet har beregnet, at CO2-udledningen fra anlægsperioden er mellem 93.000 –
105.000 ton alt efter, i hvilken grad forventningerne til den teknologiske udvikling indfris.
Størstedelen af udledningen er fra produktion af materialer til motorvejsprojektet. De øvrige
udledninger kommer fra transport af materialer, herunder jordtransporter samt emissioner fra
entreprenørmateriel.
Trafikken på motorvejen mellem Give og Billund Vest ventes at medføre en meget begrænset
stigning i CO2. Det skyldes, at den forventede reduktion i udledninger af CO2-ækvivalenter
fra transporten, herunder også kvælstofilter (NOX) og partikler fra bilmotorerne, som følge af
en større andel af elbiler vil opveje en væsentlig del af effekten af mere trafik.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Miljøkonsekvensrapporten omhandler de forventede miljømæssige konsekvenser ved anlæg
af en motorvej mellem Give og Billund Vest, jf. lovens § 1. Lovforslaget medfører i øvrigt
ikke miljømæssige konsekvenser.
10.1 Planforhold
Anlægsprojektets linjeføring er overvejende beliggende i landzone. Den nordligste strækning
sydøst for Give, samt den sydligste del af forbindelsesvejen til Billund Lufthavn er
beliggende i byzone.
Anlægsprojektet er beliggende i Vejle og Billund Kommuner og berører eller grænser op til
arealer, der i kommuneplanrammer og lokalplaner er udlagt til forskellige formål, herunder
erhverv samt blandet bolig og erhverv. Det drejer det sig om arealer langs eksisterende veje,
som skal ændres i forbindelse med etableringer af over- eller underføringer ved krydsning
med den nye motorvej og udvidelse af Farrevej frem mod det eksisterende tilslutningsanlæg
TSA 8 på rute 18. Det er hovedsageligt landområder, der berøres af anlægsprojektet.
Anlægsprojektet vurderes at kunne rummes inden for kommuneplanernes overordnede formål
og påvirker ikke udnyttelsen og disponeringen af kommuneplanrammeområderne.
Sydøst for Give ligger anlægsprojektet indenfor afgrænsningen af Lokalplan 1032
”Erhvervsområde 2. etape i Give øst”, som omfatter Farrevej (Rute 30), der på denne
strækning udvides til motorvej frem mod det eksisterende tilslutningsanlæg på rute 18.
Anlægsprojektet vurderes ikke at påvirke udnyttelsen eller disponeringen af
lokalplanområderne.
For en oversigt over lokalplaner og kommuneplanramme i nærheden af anlægsprojektet
henvises til miljøkonsekvensrapport 2020 kapitel 7 om planforhold og supplerende
miljøkonsekvensrapport 2025 kapitel 7 om planforhold.
10.2 Landskab og visuelle forhold
10.2.1 Eksisterende forhold
Motorvejens linjeføring følger den jyske højderyg. Derved undgår linjeføringen at krydse
igennem de mest sårbare lavbundsområder, fordi højderyggen er et vandskel.
Linjeføring ligger overvejende vest for højderyggen, hvor terrænet er fladt og lavtliggende
med brede smeltevandsdale. Her er motorvejen placeret lavt i terrænet, og linjeføringerne
følger terrænets bløde form.
Krydsende veje og baner føres over motorvejen, og lokalt vil overføringerne være meget
synlige i landskabet. Smeltevandsdalene er ikke så dybe, og det medvirker til, at
landskabsbroerne ligger lavt i landskabet.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
På grund af de svage terrænmæssige forhold og lange åbne strækninger langs de vestlige
linjer, vil motorvejen visuelt opleves som et sammenhængende og synligt element i
landskabet. Anlægget vil dog være skærmet af de store plantager omkring Billund, der
sammen med læhegn langs skel og mindre skovområder dominerer dyrkningslandskabet.
Skovområderne og de mange levende hegn skaber et lukket landskab.
Området har en rumlig afgrænsning mod syd og sydøst på grund af tæt skovbevoksning.
10.2.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden vil landskabet blive påvirket af terrænreguleringer, afgravning til
regnvandsbassiner samt midlertidige aktiviteter som fældning af træer og buske, etablering og
anvendelse af midlertidige arbejdsarealer, oplag af jord og materialer, kørsel med lastbiler og
entreprenørmaskiner, midlertidig belysning, skiltning og hegning af byggepladser samt
etablering af ny beplantning.
Påvirkninger er midlertidige, og arbejdsarealerne vil blive reetableret, når anlægsperioden er
afsluttet. Terrænændringer samt etablering af ny beplantning og retablering af eksisterende
beplantning vil være tydelig i etableringsfasen, men vil derefter indgå naturligt i landskabet.
Påvirkningen vurderes at være ubetydelig, idet eksisterende bevoksning afskærmes og bevares
så vidt muligt.
10.2.3 Påvirkning i driftsfasen
Vejanlægget vil have en synlig og væsentlig indvirkning på landskabet. Vejanlægget vil
krydse intensivt udnyttede dyrkningslandskaber og gennembryde levende hegn, hvilket vil
påvirke den eksisterende struktur.
Krydsende veje og baner vil opleves som mere synlige i landskabet, hvor de krydser over
motorvejen, dels på grund af brokonstruktionen, men også på grund af skråningsanlæggene,
som strækker sig langt ud til hver side af brokonstruktionen. Særligt i åbne, flade og
lavtliggende landskaber, hvor den krydsende infrastruktur ligger inden for synsafstand, vil
den visuelle oplevelse påvirkes betragtelig. Landskabets enkle udtryk vil være sårbart overfor
forandringer, der kan øge landskabets kompleksitet. Den visuelle påvirkning vurderes at være
mindre, hvor landskabet er kuperet eller bevokset.
10.2.4 Afværgeforanstaltninger
Der skal i forbindelse med detailprojekteringen arbejdes med den landskabelige indpasning af
motorvejen for at skabe en naturlig sammenhæng og flydende overgang mellem vejanlægget
og det omgivende landskab.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Afværgeforanstaltningerne omfatter placering af midlertidige arbejdsarealer, så behovet for
rydning af eksisterende bevoksning minimeres, og bevoksningen afskærmes og bevares så
vidt muligt.
Der skal etableres ny bevoksning i sammenhæng med det nye tracé for at integrere anlæggene
i landskabet, herunder omkring samkørselspladsen. Beplantningen skal udføres så den
understøtter faunapassagernes funktion og ledelinjer for flagermus langs med vejanlægget.
Beplantningen etableres med hjemmehørende og egnskarakteristiske arter.
Regnvandsbassinerne skal have en naturpræget karakter og tilpasses terrænet for at skabe
fysisk variation for flora og fauna. Udlægning af sten (store sten som stendynger) på
solbeskinnede arealer til padder og krybdyr.
Ved samkørselspladsen anvendes belægningsmaterialer, der harmonerer med det lokale
miljø. Pladsens inventar og skiltning skal være visuelt afdæmpet og så vidt muligt udformes i
naturmaterialer for at integrere pladsen i landskabet og undgå visuel støj. Eventuel belysning
skal designes til at være diskret og ikke forstyrrende, så det bidrager til at integrere anlægget i
landskabet og undgå visuel støj.
10.3 Arkæologi og kulturarv
10.3.1 Eksisterende forhold
Omkring vejens linjeføring er der registreret flere arkæologiske fund og ikke fredede
fortidsminder samt fredede fortidsminder. Vejle Museerne har udpeget arkæologiske
hotspots, hvor der forventes særlig stor sandsynlighed for at påtræffe nye arkæologiske fund.
De udpegede hotspots er beliggende omkring højgrupperne syd og nord for Uhe og omkring
koncentrationen af gravhøje og bebyggelse på begge sider af Omme Å, og beskrives som
hotspot for bosættelse i ældre og yngre stenalder.
Motorvejens linjeføring berører beskyttelseszoner til fredede fortidsminder ved Sønder
Elkær, ved Båstlund Krat og ved Omme Å. Selve fortidsminderne berøres ikke af
vejprojektet.
Ved Uhe Mark er udpeget kulturmiljø, der udgøres af en bananformet koncentration af
fredede, markerede og overpløjede gravhøje. Området indeholder 3 fredede og 40
overpløjede gravhøje. Motorvejens linjeføring forløber gennem kulturmiljøet. Desuden
påvirkes 2 beskyttede diger.
Der er ikke kulturarvsarealer, kirker, kirkeomgivelser eller kirkebyggelinjer i umiddelbar
nærhed af anlægsprojektet, ligesom der ikke er registreret fredede eller bevaringsværdige
bygninger.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
10.3.2 Påvirkning i anlægsperioden
Sandsynligheden for at træffe fortidsminder i området vurderes generelt at være stor, da
motorvejens forløb følger og nogle steder krydser det historiske vejforløb Hærvejen, som fra
yngre stenalder til slutningen af 1800-tallet, har tjent som international handels- og
pilgrimsrute, og som i øvrigt gennem årene flere gange har været ændret.
Det vurderes, at vejanlæggets påvirkning af fortidsminder potentielt er væsentlig, men ved
udførelse af arkæologiske forundersøgelser vurderes påvirkningen at være moderat omkring
Omme Å (hotspotområde) og ubetydelig for de øvrige arealer.
I anlægsperioden berøres en række diger midlertidigt og permanent. I den videre
detailprojekteringsfase vil alle berørte diger blive besigtiget, og det præcise omfang af
inddragelse på hvert enkelt dige vil blive opgjort. Hvor det er muligt, vil arbejdspladsarealer
der berører diger blive reduceret for at begrænse påvirkningerne.
Diger i arbejdsarealet retableres desuden som udgangspunkt, når anlægsarbejdet er afsluttet.
Diger, der inddrages permanent, vil give et varigt tab af den kulturhistoriske og fortællermæs-
sige værdi, som det enkelte dige eller gruppen af diger repræsenterer. Da digerne er beskyttet
mod tilstandsændringer, vil en inddragelse som udgangspunkt være en væsentlig påvirkning.
Det er ikke muligt at afværge påvirkninger af diger, der inddrages direkte som følge af
motorvejsanlægget, og påvirkningen vil dermed være irreversibel.
10.3.3 Påvirkning i driftsfasen
Motorvejens linjeføring passerer tæt forbi fredede fortidsminder og berører
fortidsmindebeskyttelseslinjen på 100 m.
Ved de fredede fortidsminder vil motorvejen have en karakter, der er fremmed for området.
Da de fredede fortidsmindearealer ikke berøres direkte og indsyn til og udsyn fra de fredede
fortidsminder ikke hindres, vurderes motorvejen at medføre en moderat påvirkning.
Anlægsprojektet forløber desuden gennem kulturmiljøet ved Uhe Mark. Anlægsprojektet vil
ikke berøre kulturmiljøets fredede gravhøje eller deres beskyttelseslinjer. Seks overpløjede
høje påvirkes. Motorvejen vil fragmentere kulturmiljøet, dog vil de tre fredede gravhøje ligge
samlet på vestsiden af vejen. Påvirkningen af kulturmiljøet vurderes på den baggrund at være
moderat.
10.3.4 Afværgeforanstaltninger
Der skal udføres arkæologiske forundersøgelser, inden anlægsarbejdet påbegyndes, så der er
tid til at udgrave og bevare væsentlige nye fund.
Hvor det er muligt, vil arbejdspladsarealer, der berører fortidsmindebeskyttelseszoner samt de
beskyttede diger, blive reduceret for at begrænse påvirkningerne.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Der opstilles hegn, som adskiller fortidsminder og fortidsmindebeskyttelseszoner fra
anlægsarbejderne.
For det areal der planlægges indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen ved det nye trace ved
Båstlund Krat skal skiltning og lignende begrænses mest muligt for at mindske påvirkningen
i driftsfasen.
Ved den videre detailprojekteringsfase vil digerne blive besigtiget og det præcise omfanget af
inddragelse på hvert enkelt dige opgjort. Digerne retableres desuden som udgangspunkt, når
anlægsarbejdet er afsluttet.
10.4 Befolkning, sundhed og materielle goder
10.4.1 Eksisterende forhold
Området mellem Billundvej og Give er domineret af åbent land med spredt bebyggelse.
Mellem de to byer ligger landsbyen Uhe. De ubebyggede arealer består overvejende af
intensivt udnyttede landbrugsarealer, men der forekommer også ekstensive landbrugsarealer
og mindre plantageområder.
Syd for motorvejen ligger Billund Lufthavn, og den sydlige del af motorvejen ligger inden
for lufthavnens støjkonsekvenszone.
Hovedfærdselsårene i området består af Rute 18, Bredsten Landevej og
Grindstedvej/Lufthavnsvej i østvestgående retning, og Farrevej/Billundvej i nordsydgående
retning. Farrevej/Billundvej betjener i dag størstedelen af den trafik, der kommer nordfra til
Billund, Billund Lufthavn, Lego og forskellige rekreative virksomheder i Billund.
10.4.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden vil der være en del støj, når der kommer perioder, hvor det er nødvendigt at
arbejde uden for normal arbejdstid, som kan give anledning til gener hos beboere i et større
område.
Lys og visuelle forhold vil medføre forstyrrelse af ro og mørke, der ellers præger mange af de
områder, som projektet berører.
Trafikale forhold og barriereeffekt vil ligeledes medføre gene for lokale beboere. I
anlægsperioden vil arealinddragelse og anlægsaktiviteter medføre påvirkning af
mulighederne rekreativ brug af området, ligesom områdets rekreative kvaliteter vil blive
forringet.
Da påvirkningerne i anlægsperioden er midlertidige, vurderes anlægsarbejderne samlet set
ikke at have en væsentlig indflydelse på befolkningens sundhed.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
10.4.3 Påvirkning i driftsfasen
For befolkningen som bor tæt på motorvejen, vil omgivelserne blive ændret væsentligt og
permanent, og områdets uforstyrrede karakter vil mindskes.
Motorvejen vil være en fysisk og visuel barriere, som betyder, at nogle rekreative områder og
adgangen til disse skæres over af den nye motorvej. Samtidig vil områder nær motorvejen
være udsat for støj og visuel påvirkning, hvilket vil forringe oplevelsen af de aktiviteter, der
udøves i friluftsområderne og i de rekreative områder. Påvirkningen af de rekreative forhold
vil være betydelig i lokalt perspektiv, selvom friluftsaktiviteter fortsat kan foregå.
Der vil være få boliger, som udsættes for støj over de vejledende grænseværdier for vejstøj,
og påvirkningerne vurderes derfor at være mindre væsentlige. Befolkningen i området vil
kunne høre trafikken fra vejen i et større område, og dele af befolkningen vil opleve det som
en væsentlig ændring af støjbilledet i området.
Den nye motorvej kan medføre forskellige påvirkninger på befolkningens sundhed.
Luftforurening påvirker helbredet for mennesker og gør skade på naturen i en grad, der
afhænger blandt andet af hvilke stoffer, der er i luften, og hvor store mængder der er til stede.
Støj kan være medvirkende til hjertekarsygdomme og have en indirekte betydning for
sundheden, da støj kan medføre stress.
Endelig kan muligheden for at dyrke friluftsliv påvirke menneskers mentale, fysiske og
sociale sundhed herunder kan adgangen til grønne områder påvirke mulighederne for at
motionere.
Samlet set vurderes miljøpåvirkningerne dog ikke at have et omfang, der påvirker
menneskers sundhed væsentligt i området.
10.5 Friluftsliv og rekreative forhold
10.5.1 Eksisterende forhold
Motorvejen forløber primært gennem åbent land med enkeltejendomme, landbrug og
naturområder. Rekreative interesser i området er derfor knyttet til natur og landskab samt de
store turistattraktioner i Billund.
Motorvejens sydlige del forløber gennem skov i Sønder Elkjær Plantage og et større område
med skov og hede ved Båstlund Krat. Mod nord krydser motorvejen Omme Ådal, der er
udpeget som regionalt friluftsområde, hvoraf en del af området også er udpeget til særligt
støjfølsomt friluftsområde.
Motorvejens forløb krydser desuden Margueritruten ved Omme Å samt enkelte cykel- og
vandreruter i området.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
10.5.2 Påvirkning i anlægsperioden
Der vil være anlægsarbejde midt gennem Sønder Elkjær Plantage og gennem Båstlund
Plantage. Disse områder samt ådalen ved Omme Å udsættes for støj, støv, barriere og visuelle
gener fra anlægsarbejderne eller direkte af selve motorvejsbyggeriet ved arealinddragelse.
Påvirkningen i anlægsperioden vurderes at være moderat for de arealer, der er udpeget til
støjfølsomt friluftsområde, og mindre for de øvrige rekreative områder, da påvirkningen er
lokal og forstyrrelsen fra anlægsarbejderne vil være midlertidig.
Det vil i anlægsperioden være nødvendigt med en midlertidig spærring eller omlægning af
cykel- og vandreruter i området. Der anvises eller etableres som udgangspunkt et alternativ til
de stier, som lukkes midlertidigt i anlægsperioden.
10.5.3 Påvirkning i driftsfasen
Både Sønder Elkjær Plantage og Båstlund Plantage vil blive delt i to af motorvejen, der vil
udgøre en fysisk og visuel barriere samt medføre påvirkning med vejstøj. Påvirkningen af de
rekreative forhold på disse to lokaliteter vil være betydelig i lokalt perspektiv, selvom
friluftsaktiviteter fortsat kan foregå.
Ved krydsningen af Omme Å påvirkes adgangsforhold og udsigter, ligesom området vil blive
påvirket af støj. Der vil fortsat være mulighed for adgang og udfoldelse af rekreative
aktiviteter, da ådalen krydses på en landskabsbro. I forhold til det samlede friluftsområde
påvirker motorvejen en mindre del af hele området. En del af området er udpeget til
støjfølsomt friluftsområde, og derfor vurderes påvirkningen i driftsfasen at være moderat.
Skærende veje bliver som udgangspunkt ført over eller under motorvejen, med undtagelse af
Elkjærhøjevej, Godrumvej og Porshusvej, der afbrydes, og derved ikke føres på tværs af
motorvejen.
Den lokale cykelrute Give – Lindeballe – Åst – Give og Magueritruten krydser motorvejen
langs Munkholmvej. Munkholmvej føres under den nye motorvej, da motorvejen etableres på
en landskabsbro.
Den lokale cykelrute Give – Givskud – Kollemorten krydser motorvejen langs
Østerhovedvej. Østerhovedvej omlægges og føres over den nye motorvej. Samlet set vurderes
påvirkningen på de nævnte ruter at være ubetydelig, da ruter og stier forventes omlagt.
Projektets påvirkning vil være positiv i forhold til forbedring af infrastruktur for besøgende til
de store turistattraktioner i Billund.
10.5.4 Afværgeforanstaltninger
Stier og rekreative forbindelser skal så vidt muligt opretholdes i anlægsperioden. Hvis stier
lukkes midlertidigt, skal der som udgangspunkt anvises eller etableres et alternativ til de stier,
som lukkes.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Spærringer skal være så korte som muligt, og det skal tilstræbes, at midlertidigt omlagte ruter
ikke bliver meget længere end de nuværende. Stiforbindelser og omlagte stier skal udlægges
med hensyn til trafiksikkerhed for brugerne.
10.6 Støj og vibrationer
10.6.1 Eksisterende forhold
Motorvejens linjeføring ligger i det åbne land og passerer de større byer Billund og Give. Der
er enkelt boliger i det åbne land, der ligger forholdsvis tæt på den kommende motorvej, men
der er kun er meget få boliger indenfor en afstand af 100 m fra motorvejen. Enkelte
ejendomme skal eksproprieres, da motorvejstracéet går gennem eller tæt på bygningerne.
10.6.2 Påvirkning i anlægsperioden
De primære støjkilder stammer fra strækningsrelaterede anlægsarbejder, som omfatter det
egentlige motorvejsanlæg på hele strækningen, og som vil medføre støj langs hele den
linjeføring, der anlægges. Disse anlægsarbejder strækker sig over hele anlægsperioden for det
samlede vejanlæg, men arbejderne gennemføres ikke samtidig på hele strækningen. Den
enkelte nabo vil derfor opleve perioder med anlægsaktivitet i nærheden og perioder uden
aktivitet, hvor arbejderne gennemføres på andre dele af strækningen.
Anlægsstøjen ved strækningsarbejde vil ligge over 70 dB(A) i en afstand af ca. 20 m fra
anlægsarbejderne, og det vil dermed være meget få boliger, som vil være støjbelastet over
den vejledende grænseværdi på 70 dB (A) til anlægstøj i dagsperioden.
Derudover kan der forekomme særligt støjende aktiviteter bl.a. ved etablering af spuns ved de
større anlægsarbejder, for eksempel faunapassager og broer. Ved etablering af spuns vil
anlægsstøjen ligge over 70 dB(A) i en afstand på ca. 250 m. Der vil være nogle boliger inden
for denne afstand, og støjgenerne vil være væsentlige for beboerne, medmindre aktiviteterne
kan begrænses til meget få dage.
Der forventes ingen vibrationsbelastede
b
oliger i forbindelse med arbejdet omkring
bygværkerne.
Det forventes, at der i perioder vil blive behov for at arbejde udenfor normal arbejdstid. Her
vil støjen fra anlægsarbejder, der udføres i nærheden af boliger, overskride den normale
støjgrænse på 40 dB(A). For de mest støjende arbejder, der udføres udenfor normal
arbejdstid, vil grænseværdien overskrides selv i stor afstand (op til 2 km) fra anlægsarbejdet.
10.6.3 Påvirkning i driftsfasen
Etablering af en ny motorvej i det åbne land betyder at støjbilledet ændres markant for mange
beboere nær det nye vejanlæg. Ændringen vil være mest udtalt i den sydlige del, hvor der er
tale om etablering af et helt nyt vejanlæg på bar mark, og mindre markant i den nordlige del
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
af projektet hvor motorvejen etableres som en udbygning af den eksisterende Farrevej og
tilsluttes rute 18.
Efter projektets realisering vil omfanget af støjbelastede boliger over 58 dB være
størrelsesordenen 180-200, mens omfanget af boliger i intervallet 53-58 dB er opgjort til 175-
200. Omfanget af støjbelastede boliger omfatter både boliger der allerede i dag er
støjbelastede pga. beliggenhed nær det eksisterende vejnet, og boliger hvor stigningen i
støjpåvirkningen er markant, da boligen i dag ligger langt fra eksisterende trafikerede veje.
10.6.4 Afværgeforanstaltninger
For at minimere støjgener for omgivelserne i anlægsperioden, vil anlægsarbejdet som
udgangspunkt blive tilrettelagt bl.a. ved krav til entreprenørerne, således at naboerne til
anlægsprojektet ikke generes unødigt under udførelsen af anlægsarbejdet. Der vil desuden
blive lagt vægt på et højt informationsniveau i forhold til naboerne samt varsling af særligt
støjende aktiviteter og deres forventede varighed,
Der er undersøgt muligheder for at opsætte støjafskærmning langs det nye vejanlæg. Da
linjeføringen forløber i åbent land, og der ikke er s
a
mmenhængende boligområder, er det
vurderet at det ikke vil give tilstrækkelig stor effekt at opsætte støjafskærmning.
Der etableres en støjisoleringsordning til støjbelastede boliger. Lydisolering omfatter typisk
udskiftning af vinduer og forbedring af facaden for at reducere det indendørs støjniveau.
Støjisolering iværksættes for boliger, som har et højt støjniveau (>63 dB). Se nærmere i pkt.
10.13 Støjisoleringsordningen.
10.7 Natur og biodiversitet
10.7.1 Eksisterende forhold
Naturforhold i undersøgelseskorridoren for anlægsprojektet er undersøgt ved
feltundersøgelser og indsamling af eksisterende data i 2018. I feltsæson 2024 er der
gennemført supplerende undersøgelser af naturforhold i nye arealer i forbindelse med
ændringer til projektet samt af vandløb, flagermus og birkemus for hele
motorvejsstrækningen. Feltundersøgelserne er foretaget inden for en undersøgelseskorridor,
der er betydelig større end det areal, der skal eksproprieres midlertidigt og permanent til
projektet.
Ved feltundersøgelserne er følgende naturemner undersøgt: botanisk kortlægning af natur
beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, botanisk besigtigelse af skovarealer (fredskov) og
småbiotoper, besigtigelse af vandløb og vandhuller samt eftersøgning af særlig beskyttede
arter efter habitatdirektivets bilag IV-arter (beskrives under pkt. 10.7.5). Herudover er
fredede og sjældne arter desuden registreret. Feltundersøgelserne er suppleret af eksisterende
data fra offentlige databaser og kilder.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Der er udpeget områder med høj naturværdi (naturhotspots) ved Båstlund Krat, Omme Å og
Lindeballe Bæk samt øst for Give i områderne Riis Mark, Pilkmose og Donnerup Mark. Der
er desuden registreret arealer med værdifulde naturlokaliteter i Sønder Elkær Plantage.
Projektområdet rummer desuden en række vandhuller og regnvandsbassiner, hvoraf enkelte
har god naturtilstand. Størstedelen af projektområdet er på landbrugsjord med lav naturværdi.
Vejprojektet krydser tre vandløb, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Omme Å er
desuden omfattet af en å-beskyttelseslinje. Påvirkninger og afværgeforanstaltninger for
beskyttede vandløb i anlægsperioden og driftsfase er beskrevet i punkt 10.9 om
overfladevand.
Der er fredskovspligtige arealer inden for projektområdet. Undersøgelsesområdet rummer
desuden arealer med skov, der ikke er fredskov samt mange små vildremiser og levende
hegn.
Der findes økologiske forbindelser på tværs af vejanlægget bl.a. ved Båstlund Krat samt
langs de tværgående vandløb; Simmelbæk, Lindeballe Bæk samt Omme Å. De økologiske
forbindelser udgør korridorer i landskabet, som sikrer spredningsmulighederne for dyr og
planter og dermed bidrage til at understøtte områdets biodiversitet.
Der er registreret flere invasive plantearter i projektområdet: glansbladet hæg, mangebladet
lupin, bjerg-fyr, rynket rose og sitka-gran.
10.7.2 Påvirkning i anlægsperioden
Anlægsprojektet vil berøre § 3-områder, som omfatter eng, mose, overdrev, hede og
vandhuller. De beskyttede naturtyper vil blive påvirket af midlertidig arealinddragelse til
arbejdsareal og permanent til selve vejanlægget.
I alt inddrages ca. 10 ha beskyttet naturtyper permanent og 5 ha midlertidigt, fordelt på
naturtyperne eng, mose, overdrev og hede. Derudover samt ca. 10 beskyttede vandhuller, som
overvejende udgøres af regnvandsbassiner.
Påvirkningen på natur og vandhuller omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 (eng, mose,
overdrev, hede og vandhuller), som inddrages eller påvirkes permanent, vil være væsentlig,
mens påvirkningen på de naturarealer, der inddrages midlertidigt vurderes at være mindre, da
de som udgangspunkt kan retableres.
Der skal etableres erstatningsnatur for alle de permanent inddragede naturarealer. Ved
etablering af erstatningsnatur vil påvirkningen generelt være mindre til moderat.
Naturområdernes funktion som levested for bilag IV-arter beskrives særskilt i punkt 10.7.5.
For tørvemose i Sønder Elkær Plantage og hedeareal ved Båstlund plantage vurderes
påvirkningen at være væsentlig, da naturtyperne vil være svære om ikke umulige at erstatte.
Naturområderne ved Riis Mark, Pilkmose og Donnerup Mark påvirkes ikke af
motorvejsprojektet, da det eksisterende rampeanlæg anvendes ved motorvejens tilslutning
mod nord.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Anlægsprojektet vil påvirke ca. 25 ha fredskov ved permanent og midlertidig inddragelse af
areal til motorvejsprojektet og andre vejanlæg som medfører behov for at ophæve
fredskovspligten permanent eller midlertidigt. Efter anlægsperioden retableres midlertidigt
anvendte fredskovsarealer. Anlæg af projektet sker inden for skovbyggelinjen ved Båstlund
Plantage og Sønder Elkær Plantage, som motorvejens tracé passerer igennem.
I anlægsperioden ryddes buske og fældes træer i levende hegn og på andre bevoksede arealer,
der skal benyttes henholdsvis til arbejdsarealer og til ny motorvej, bassiner mv. Krat og
levende hegn der udgør ledelinjer skal erstattes med nye levende hegn parallelt med vejen.
Ved etablering af erstatningsstrukturer vurderes påvirkningen at være ubetydelig for diger,
levende hegn og småbiotoper.
Anlægsarbejderne vil være forstyrrende for de fleste dyr. Dette gælder både for pattedyr som
hare, rådyr, dådyr og krondyr, men også fugle, som vil blive fortrængt til alternative områder
i den periode anlægsarbejderne foregår. I undersøgelsesområdet er der observeret padder,
som er fredede, men ikke er bilag IV-arter. For disse arter vil der være de samme
påvirkninger og afværgeforanstaltninger, som for bilag IV-padder.
Der er registreret invasive arter i nærheden ved arealer, hvor der skal graves i forbindelse
med anlægsarbejdet. Jord, der kan indeholde frø, rod- eller stængeldele, håndteres forsvarligt
så spredning af de invasive arter undgås.
Afværgeforanstaltninger er nærmere beskrevet i punkt 10.7.4.
10.7.3 Påvirkning i driftsfasen
Vejanlægget vil berøre § 3-beskyttede naturområder, som omfatter eng, mose, overdrev, hede
og vandhuller.
Projektet vil medføre en påvirkning ved, at § 3-beskyttede arealer inddrages permanent til
vejanlægget og regnvandsbassiner.
Etablering af anlægsprojektet vil skabe en stor barriere for dyr i området og opsplitte
bestande på den ene eller anden side af vejanlægget. For at sikre den økologiske
funktionalitet for områdets bilag IV-arter etableres faunapassager på tværs af motorvejen
således, at dyr i området kan krydse motorvejen. Faunapassagerne vil kunne anvendes af en
lang række dyrearter og vil mindske vejanlæggets barriereeffekt generelt. Faunapassagerne
placeres i de økologiske forbindelser og de steder, hvor feltkortlægning og
miljøkonsekvensvurderingen har vist, at der er behov for passager. Faunapassagerne er
beskrevet i afsnittet om afværgeforanstaltninger nedenfor.
Faunapassagernes funktion understøttes af hegn og beplantning langs med motorvejen, så
dyr, der søger på tværs af motorvejen, bliver ledt til steder, hvor det er muligt for dyrene at
krydse anlægget på tværs. Vildthegn langs hele motorvejsstrækningen vil desuden reducere
risikoen for ulykker som følge af kollisioner mellem krondyr og bilister. I områder med
levesteder for bilag IV-padder etableres desuden permanent paddehegn, der suppleres af
paddeunderføringer, så vidt det er muligt.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
10.7.4 Afværgeforanstaltninger
Arbejdspladser og tilknyttede jordarbejder skal så vidt muligt lægges uden for beskyttede
naturarealer, søer, fredskov, skovområder og uden for levende hegn og diger.
Afværge for beskyttet natur (søer, enge, moser, overdrev og heder):
I arealer med beskyttet natur skal arbejdsarealet reduceres til 5 meters bredde. Naturområder
der grænser op til anlægsarealet adskilles fra dette med arbejdshegn. Anlægsarbejde på
midlertidigt inddragede naturarealer foretages skånsomt, dvs. der skal ske særskilt opbevaring
af muld fra arealerne til senere genudlægning samt anvendes køreplader eller tilsvarende, så
naturområderne efterfølgende kan reetableres evt. med pleje.
Hvor beskyttede naturarealer påvirkes permanent, skal der udlægges nye naturarealer som
erstatning. Erstatning etableres for hver naturtype og i forhold til naturkvaliteten for hvert
areal.
Permanent inddraget naturareal erstattes med ny natur. Dette gælder også for midlertidig
påvirkede arealer, hvor naturtypen ikke kan reetableres samt for naturarealer, der reduceres til
under 2500 m
2
, og som dermed ikke længere omfattes af § 3-beskyttelsen.
Arealer i ringe og dårlig tilstand erstattes i forholdet 1:1,5, arealer i moderat tilstand erstattes
1:2, arealer i god tilstand erstattes 1:4 og arealer i høj tilstand erstattes 1:5. Arealer der ligger
i et sammenhængende naturområde erstattes yderligere med en faktor 1,5, da effekten ved
øget barriereeffekt skal medregnes. Etablering af erstatningsnatur for beskyttede naturarealer
skal påbegyndes 2 år før, eksisterende natur nedlægges.
Der udlægges erstatningsareal for både permanent og midlertidigt påvirket areal af hedeareal
vest for Båstlund plantage. Erstatningsarealet for hede kan indgå som en del af det
kommende erstatningsareal for birkemus. Der udlægges erstatningsnatur for hele arealet af
tørvemose i Sønder Elkær Plantage.
Nedlæggelse af vandhuller skal udføres uden for paddernes yngletid i vinterperioden (1.
september – 1. april). For vandhuller og søer, der inddrages fuldstændigt, eller hvor det
samlede inddragede areal (midlertidigt og permanent) er så stort (> 85%), at vandhullets
økologiske funktioner vurderes at blive væsentligt påvirket, etableres der to nye vandhuller.
For vandhuller, som påvirkes i mindre grad, skal der som afværgeforanstaltning etableres ét
erstatningsvandhul. Et § 3 beskyttet regnvandsbassin, der udvides eller flyttes, erstattes som
udgangspunkt med et nyt regnvandsbassin. Regnvandsbassiner med god naturkvalitet
erstattes med et nyt bassin og et nyt vandhul.
Erstatningsvandhuller skal have en størrelse på mindst 500-600 m
2
(areal af vandspejl i
gennemsnit over året). Erstatningsvandhullerne skal så vidt muligt placeres og udformes så
de understøtter eksisterende paddebestande i området. De nye vandhuller skal derfor være
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
solbeskinnede, vandet skal være rent, og der må ikke være fisk. Vandhullerne må gerne
udtørre periodevis.
Afværge for fredskov:
Ved anlægsarbejder i eller umiddelbart op til fredskov skal arbejdspladsen indrettes, så de
yderste træer ikke skades.
Der etableres erstatningsskov for fredskov, der fjernes i forbindelse med anlægsprojektet.
Afværge for ledelinjer og økologisk funktionalitet for bilag IV-arter:
Nedlagte krat og levende hegn, der udgør en ledelinje ind mod motorvejen eller på tværs af
motorvejen, skal erstattes af nye, levende hegn, hvor de har økologisk funktion i forhold til
bilag IV-arter som padder og flagermus. De nye ledelinjer skal knyttes til faunapassager eller
bindes til eksisterende ledelinjer, der leder langs med eller bort fra motorvejen. Nye
beplantninger og levende hegn skal etableres med hjemmehørende arter og gerne med frugt
og frø, der tilgodeser faunaen. Fuglereder er beskyttede mod ødelæggelse og fjernelse af
træer med fuglereder skal undgås i fuglenes yngletid.
I Båstlund Plantage samt ved Troldbjerg etableres faunabroer med en bredde på hhv. 20 m og
50 m (A2F og A1F). Faunabroerne er placeret af hensyn til områdets bestande af birkemus,
som bevæger sig i høj urtevegetation, og derfor ikke benytter de mørke underføringer, der er
uden vegetation. Motorvejen føres over de større vandløb Lindeballe Bæk og Omme Å på
landskabsbroer (A2L og A1L), med en frihøjde på hhv. 4 og 6 m. Faunabroer og
landskabsbroer med stor frihøjde benyttes af de fleste dyregrupper. Kronvildt vil dog være
begrænset til de allerstørste passager (A1F og A1L).
Simmelbæk krydses både af motorvejen og den forlagte Billundvej. Begge steder etableres en
mindre faunapassage (B1våd). Der etableres desuden små faunapassager ved Sønder Elkær
Plantage (B1tør) og Uhe Mark (B1tør). Disse passager etableres med så stor frihøjde som
muligt og minimum 1 m, og med tørre banketter på 1,5 m bredde på begge sider af vandløbet.
Dette sikrer mulighed for, at potedyr samt padder og visse arter af flagermus kan passere
vejanlæggene.
For at understøtte faunapassagernes funktion skal det sikres at lys fra vejanlægget ikke
belyser faunapassager og vandløb. Der etableres desuden vildthegn og langsgående ledelinjer
på begge sider af faunapassagerne i form af levende hegn. Ved faunabroerne udlægges
erstatningsareal til erstatningsnatur, for at sikre fund forbindelse mellem faunapassagerne og
erstatningsnatur.
Afværge for at forhindre spredning af invasive arter:
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Hvis der på anlægstidspunktet findes invasive plantearter i områder med anlægsarbejde, skal
det sikres, at jord med frø fra arterne ikke spredes til andre områder. Jord fra arealer med
invasive arter skal bortskaffes eller tildækkes med mindst 2 m ren jord. Hvis der er tale om
jord med planterester af japan- eller kæmpe-pileurt, skal jorden bortskaffes eller tildækkes
med minimum 5 meter jord.
10.7.5 Bilag IV-arter
I miljøkonsekvensvurderingen er der screenet for alle arter beskyttet af habitatdirektivets
bilag IV. Der er ved feltundersøgelser i 2018 og 2024 søgt efter bilag IV-arterne: flagermus
(alle arter), birkemus, odder, stor vandsalamander, spidssnudet frø og markfirben.
Ligeledes er relevante tilhørende mulige levesteder og yngle- og rasteområder eftersøgt ved
feltundersøgelserne.
Markfirben er ikke fundet i undersøgelsesområdet ved feltundersøgelser i 2018 og 2024, det
vurderes derfor, at arten ikke påvirkes af projektet.
Påvirkninger i anlægsperioden på bilag IV-arter kan ske ved nedlæggelse af yngle- og
rastesteder samt habitatforringelser, der kan have betydning for opretholdelse af en arts
økologiske funktionalitet, samt forstyrrelser i fra lys og støj.
I driftsfasen vil væsentlige påvirkninger være barriereeffekter samt forstyrrelse fra lys og støj.
For artsgrupperne flagermus og padder samt for arterne odder og birkemus er der i projektet
indarbejdet afværgetiltag, som skal sikre, at arterne ikke påvirkes negativt som følge af
projektet.
Der er desuden foretaget en vurdering af projektets mulige påvirkninger at bilag IV-arterne
ulv og bæver, der vurderes at kunne forekomme i området. Projektet påvirker ikke raste- eller
yngleområder for de to arter i anlægsperioden. Det vurderes at begge arter vil kunne benytte
de planlagte faunapassager til at passere på tværs af motorvejen. Dermed vil områdets
økologiske funktionalitet for begge arter være opretholdt i både anlægs- og driftsfase.
10.7.5.1 Flagermus
Der er ved flagermuseftersøgningerne i hhv. 2018 og 2024 fundet syv arter af flagermus i
projektområdet: vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus,
troldflagermus, pipistrelflagermus, dværgflagermus. Der er desuden ved manuelle lytninger
konstateret ynglende og rastende flagermus i bygninger på to ejendomme (langøret flagermus
og pipistrelflagermus), der blev ikke fundet forekomster af ynglende eller rastende flagermus
i træer.
En række træer er vurderet at have betydning for områdets flagermus grundet egnede
strukturer. Der er desuden konstateret yngle- og rastekolonier i to bygninger, som forventes
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
nedrevet. Fjernelse af disse strukturer vil være en væsentlig påvirkning på flagermus, derfor
etableres nye rastesteder for flagermus ved veteranisering og fredning af træer.
I anlægsperioden kan flagermus blive forstyrret af lys fra arbejds- og sikkerhedsbelysning i
alle områder, hvor arbejdspladser og -arealer lægges tæt på træbevoksninger, søer, moser osv.
I driftsfasen vil den væsentligste påvirkning være barriereeffekter og opsplitning af bestande.
For at opretholde en økologiske funktionalitet for områdets bestande af flagermus, etableres
faunapassager ved de vigtigste ledelinjer for flagermus langs vandløbene Simmelbæk,
Lindeballe Bæk og Omme Å og ved Båstlund Krat, samt ved beplantning af ledelinjer langs
med vejanlægget til de fire faunapassager og hvor vejtraceet afbryder tværgående læhegn.
Med de beskrevne afværgeforanstaltninger vurderes, at områdets økologiske funktionalitet
for flagermus kan opretholdes.
Afværgeforanstaltninger for flagermus
Forud for anlægsperioden, i forbindelse med detailprojekteringen, vil potentielle yngle- og
rasteområder blive kortlagt og registreret, således at det sikres, at der etableres funktionelle
afværgeforanstaltninger, inden eksisterende yngle- og rasteområder nedlægges.
Bygninger der skal nedrives undersøges for tilstedeværelse af flagermuskolonier inden
nedrivning. Bygninger med kolonier af flagermus kan fjernes i perioden 1. september- 31.
oktober, nogle dage forinden nedrivning fjernes tagplader el. lignende for at sikre, at der ikke
er flagermus i bygningen. Nedrivning af bygninger med flagermus uden for denne periode
kan kun ske efter forudgående vurdering og udslusning af flagermus fortaget af en ekspert i
flagermus.
Flagermusegnede træer bevares så vidt det er muligt. Fældning af flagermusegnede træer kan
ske fra slutningen af august til midten af oktober eller fra slutningen af april til starten af juni,
dog må hule træer og træer med spættehuller kun fældes i perioden 1. september til 31.
oktober.
For hvert flagermusegnet træ eller bygning, der fældes eller nedrives, foretages veteranisering
på to træer og et træ fredes til naturligt henfald. Langøret flagermus og pipistrel flagermus
anvender både bygninger og hule træer og afværgetiltaget vurderes derfor at være effektivt.
Veteranisering af træer skal foregå mindst 6 måneder, inden træer med hulheder fældes.
I anlægsperioden skal vandløb friholdes for forstyrrelser og belysning udenfor normal
arbejdstid, og der etableres ikke belyste arbejdspladser nærmere end 50 m fra
flagermusegnede træer og skove. Arbejdspladser skal belyses med gult lys. Lyspåvirkning af
tilstødende arealer skal begrænses ved hensigtsmæssig placering, vinkling og brug af
skyggekastende skærme af lyskilder.
Som afværgeforanstaltning for barriereeffekt og øget kollisionsrisiko etableres der
faunapassager med tilhørende ledelinjer, se afsnit om faunapassager. Der etableres ny
beplantning parallelt med motorvejen i de områder, hvor mindre ledelinjer som f.eks. læhegn
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
afbrydes. Dette gøres i områder, hvor der ikke er skov eller anden beplantning i forvejen.
Ledelinjerne skal være funktionelle ved vejanlæggets ibrugtagning. Dette sikres ved tidlig
beplantning eller ved at ledelinjen suppleres med raftehegn eller lignende, der kan
understøttet ledelinjens funktion indtil læhegnets beplantning er vokset til. Der etableres ny
beplantning 30 meter i hver retning langs vejanlægget, ud fra læhegnets placering.
Beplantningen skal bestå af store og små træer og buske, som er hjemmehørende og
egnskarakteristiske arter.
10.7.5.2 Birkemus
Der er eftersøgt birkemus på egnede levesteder langs med projektstrækningen i 2024. Der er
undersøgt i alt 10 lokaliteter, heraf er der registreret birkemus på to lokaliteter hhv. ved et
dige nær Uhe Mark og på et areal med beskyttet hede ved Båstlund Krat. Begge lokaliteter
findes i den sydlige del af projektet, hvor der er tale om anlæggelse af ny motorvej i det åbne
land. På grundlag af undersøgelserne er det vurderet, at motorvejsprojektet vil påvirke yngle-
og levesteder for birkemus.
De primære påvirkninger på birkemus i anlægsperioden vil være ødelæggelse af yngle- og
rasteområder ved arealinddragelse til vejanlægget samt risiko for individdrab i forbindelse
med anlægsarbejderne. Påvirkningen vurderes at være væsentlig og søges afværget ved
etablering af erstatningslevesteder i tilknytning til de levesteder, der nedlægges, samt
udslusning af birkemus fra de arealer med yngle- og rastesteder der omfattes af
anlægsarbejderne.
I driftsfasen vil den primære påvirkning være opsplitning af levesteder.
Motorvejsstrækningen gennemskærer både levesteder og spredningsveje for birkemus og vil
derfor føre til en permanent opsplitning af populationen. På den baggrund skal der etableres
faunapassager ved begge lokaliteter.
Der foreligger ikke videnskabelig dokumentation for funktionaliteten af afhjælpende
foranstaltninger for birkemus. En påvirkning af opretholdelsen af den økologiske
funktionalitet af yngle-og rasteområdet for birkemus vil dermed ikke kunne udelukkes.
Der er derfor foretaget en vurdering af, om der kan ske fravigelse af habitatdirektivet for
påvirkningen af ynglelokaliteten for birkemus i både anlægs- og driftsfasen. Det er vurderet,
at betingelserne i habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, er opfyldt, og at gennemførslen af
projektet derfor kan ske inden for rammerne af bestemmelsen, jf. punkt 3.4.2.1.
Fravigelsen vurderes ikke at være til skade for opretholdelse af den nuværende
bevaringsstatus eller genopretningen af en gunstig bevaringsstatus for arten i dens naturlige
udbredelsesområde.
Afværgeforanstaltninger for birkemus
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Der vil blive udført yderligere undersøgelser med henblik på at verificere og eventuelt
præcisere afgrænsningen af yngle- og rasteområder for birkemus samt evt. tilpasning af
afværgeforanstaltninger beskrevet i fravigelsesdokumentet for birkemus. Undersøgelserne
skal desuden bestyrke baseline for opfølgende overvågning, der gennemføres i
anlægsperioden.
Der udlægges i alt 103.600 m
2
erstatningshabitat ved Uhe mark og 243.400 m
2
ved Båstlund
Krat. Disse arealer kan blive mindre, såfremt arbejdsarealerne indskrænkes, eller
afgrænsningen af de udpegede leveområder for birkemus justeres som følge af yderligere
undersøgelser.
Erstatningshabitaterne skal etableres minimum to år inden, rydningen af vegetationen på de
nuværende habitater startes. Som udgangspunkt udlægges erstatningshabitater på arealer, der
ikke i forvejen er egnede for birkemus og skal ligge i sammenhæng med de levesteder der
fjernes. Forudsætninger for placering og udformning af erstatningsarealer er nærmere
beskrevet i fravigelsesdokument. Arealerne tinglyses som erstatningshabitat med den
nødvendige beskyttelse og drift og skal indrettes med jorddiger.
Arbejder i arealer, der er vurderet at være levesteder for birkemus, skal udføres i de perioder
hvor birkemus påvirkes mindst. Den første periode er fra 15. maj til 15. juni, og den anden
periode er fra 1. september til 1. oktober.
Vegetationen skal holdes helt kort fra vækstsæsonen starter i foråret 2 år inden
anlægsarbejdet startes og frem til opstart. De øverste 5-10 cm af muldlaget fjernes, 1 år før
anlægsarbejdet startes.
Efter muldafrømningen skal arbejdsområdet afskærmes med hegn for birkemus for at
forhindre, at birkemus kommer ind på området i anlægsperioden.
Der foreligger ingen viden om birkemusens krav til faunapassager. Birkemusen foretrækker
at færdes i højt tæt græs-/urtevegetation og åbne passager med sammenhængende dække af
græs og urter vil derfor formodentligt tilgodese artens krav til passager, dvs. faunabroer eller
landskabsbroer. Større tunnelunderføringer kan potentielt også benyttes, men skal være så
lysåbne som muligt, for at vegetationen opretholdes bedst muligt.
Ved Båstlund Krat etableres en faunabro (A2F) med tilhørende kompenserende levesteder
samt ledende beplantning og diger. Ved Uhe Mark etableres en faunabro (A1F) på samme
måde samt en B1 tør underføring, hvor der etableres kompenserende levesteder samt dige hen
til og igennem passagen. For at undgå prædation fra rovdyr i B1 passagen, sikres diget med
metalnet, som ikke kan gennemgraves af f.eks. ræv.
Der henvises til fravigelsesdokumentet for birkemus i bilag 6 til den supplerende
miljøkonsekvensvurdering.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
10.7.5.3 Odder
Der foreligger registreringer af odder i Omme Å og i Tilløb til Farre Bæk. Odder er generelt i
fremgang i hele landet, og det må forventes at alle typer åbne vandløb kan anvendes af odder.
Arten kan således forekomme langs alle vandløb i projektområdet. Supplerende
undersøgelser 2024 i flere mindre vandløb i projektområdet viste dog ikke spor efter odder,
og de undersøgte vandløb vurderes derfor ikke at være værdifulde fødesøgningsområder for
odder.
Anlægsarbejdet kan forstyrre og fortrænge odder midlertidigt fra områder, det vurderes ikke
at medføre kollisioner, da anlægsarbejderne som udgangspunkt foregår i dagtimerne, hvor
odderen ikke er aktiv. Ved anlægsarbejder nær vandløb, sikres desuden mulighed for passage
langs vandløbene i hele anlægsperioden.
Ved krydsning af vandløbene etableres faunapassager med tørre banketter. Etablering af
faunapassager ved alle åbne vandløb vil sikre, at områdets økologiske funktionalitet for odder
opretholdes i driftsfasen.
Afværgeforanstaltninger for odder
Anlægsarbejderne nær vandløb skal så vidt muligt foregå i dagtimerne, hvor odderen ikke er
aktiv. Der må ikke ske belysning af vandløb eller naturområder ved anlægsarbejderne.
Der er indarbejdet faunapassager med banketter langs med vandløbene Omme Å, Lindeballe
Bæk og Simmelbæk, som krydser under motorvejen, så odder kan passere vejanlægget. Der
etableres desuden faunapassage med banketter langs Simmelbæk hvor den krydser under
Billundvej.
10.7.5.4 Bilag IV-padder
Alle § 3-beskyttede vandhuller samt øvrige egnede levesteder indenfor projektområdet er
undersøgt for forekomst af padder ved undersøgelserne i 2018 og 2024. Ved undersøgelserne
er der fundet spidssnudet frø i et enkelt vandhul umiddelbart nord for Lufthavnsvej og stor
vandsalamander i vandhuller øst for tilslutningsanlægget ved Tykhøjetvej. Der er fundet både
spidssnudet frø og stor vandsalamander i områderne omkring Riis Mark, Pilkmose og
Donnerup Mark samt i området mellem Uhe og Trøgelborg. Derudover findes der i
undersøgelsesområdet paddearter, der ikke er bilag IV-arter; butsnudet frø, skrubtudse og lille
vandsalamander.
I anlægsperioden påvirkes lokaliteter og ledelinjer, der kan være yngle- og rasteområder for
padder. Desuden kan padderne blive udsat for forstyrrelse fra anlægsarbejdet og de kan blive
kørt over af entreprenørmaskiner. Der gennemføres en række afværgeforanstaltninger i
anlægsperioden for at afværge og begrænse disse påvirkninger.
Der etableres erstatningsbiotoper og andre tiltag som afværgeforanstaltning for tab af egnede
levesteder for padder. Derudover sikres det med midlertidigt paddehegn, at padder fra
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
nærliggende vandhuller ikke kan komme ind i arbejdsarealet. Nedlæggelse af vandhuller skal
udføres udenfor paddernes yngletid. Med disse afværgeforanstaltninger vurderes for
anlægsperioden, at den økologiske funktionalitet for stor vandsalamander og spidssnudet frø
kan opretholdes.
Butsnudet frø og lille vandsalamander forekommer også i området. Det vurderes generelt, at
de tiltag der gennemføres til opretholdelse af økologisk funktionalitet for stor
vandsalamander og spidssnudet frø også vil tilgodese bestande af andre forekommende arter
af padder.
I driftsfasen kan områdets paddebestande blive påvirket af fragmentering og trafikdrab, da
motorvejen vil udgøre en barriere i landskabet, som padderne kun kan passere via
faunapassager. Padder kan anvende de forskellige typer passager af forskellige dimensioner
og både våde og tørre passager. Der indsættes tørre passager af typen B2 tør til padder på
strækninger, hvor vejen passerer områder med paddebestande og vejen er på dæmning.
Faunapassagernes funktion for padder understøttes ved etablering af paddehegn, ledelinjer og
placering af erstatningsvandhuller.
For ledelinjer, der brydes af motorvejen, som vurderes at have betydning på paddernes spred-
ning, skal der etableres nye ledelinjer. De nye ledelinjer etableres, så der skabes forbindelse
til faunapassager, andre ledelinjer eller naturområder.
Det vurderes, at paddepassager, paddehegn, ledelinjer og erstatningsnatur vil afværge
effekten af motorvejens barriere for bestande af padder i driftsfasen. Den økologiske
funktionalitet af området for stor vandsalamander og spidssnudet frø vil derfor kunne
opretholdes, og der er ingen påvirkning.
De implementerede afværgeforanstaltninger vurderes også at tilgodese eventuelle bestande af
fredede padder, der ikke er bilag IV.
Afværgeforanstaltninger for Bilag IV-padder
Ved undersøgelserne er der ikke konstateret vandhuller med bilag IV-padder indenfor
anlægsprojektets afgrænsning. Men der findes ynglevandhuller meget tæt på linjeføringen, og
der skal være særlig opmærksomhed på ikke at påvirke vandhullerne i anlægsperioden på
disse lokaliteter. Det skal desuden sikres, at migrerende padder fra disse lokaliteter ikke
kommer ind i arbejdsarealet.
Derfor opsættes midlertidigt paddehegn på følgende lokaliteter: Nord for projektområdet
langs med Farrevej (stor vandsalamander og spidssnudet frø), sydøst for tilslutningsanlæg
ved Tykhøjetvej (stor vandsalamander), sydvest for Lindeballe Bæk (stor vandsalamander),
syd for Bredsten Landevej (stor vandsalamander), nord og syd for projektareal ved Uhe Mark
(stor vandsalamander) samt ved Simmelbæk øst for Forbindelsesvej til Lufthavnsvej (stor
vandsalamander). Såfremt der i detailfasen opnås viden om andre yngle- eller rasteområder
nær projektet, skal disse ligeledes beskyttes med midlertidigt paddehegn.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
De midlertidige paddehegn opsættes inden anlægsarbejderne går i gang, i yngleperioden 1.
april - 20. juni, mens hovedparten af padderne er i ynglevandhullerne. Det midlertidige
paddehegn skal være mindst 50 cm højt med udhæng mod naturområderne og forsynes med
ramper fra anlægssiden.
Nedlæggelse af vandhuller skal udføres uden for paddernes yngletid i vinterperioden (1.
september – 1. april) og beskyttede vandhuller skal erstattes jf. afværgeforanstaltninger for
beskyttet natur. Hvis det ikke kan lade sig gøre at etablere erstatningsvandhuller, så de
understøtter områdets bestande af padder, skal der udføres andre tiltag til at understøtte de
påvirkede bestande af padder. Dette kan ske ved naturpleje i andre eksisterende
naturområder, nye beplantninger af buske og træer, der kan udgøre rasteområder, samt
forbedring af eksisterende vandhuller ved fældning af træer, der skygger eller ved at udlægge
udyrkede bræmmer om eksisterende eller nye vandhuller. Hvis det ved detailprojektering
viser sig uundgåeligt at nedlægge ynglevandhuller, skal der etableres erstatningshabitat i form
af vandhuller i forhold 1:2 med tilhørende rasteområde.
På en række lokaliteter inddrager projektet sandsynlige rasteområder i tilknytning til
ynglevandhullerne. Det er sydøst for Tykhøjetvej, syd for Bredsten Landevej, ved Uhe Mark
samt langs Simmelbæk ved forbindelsesvejen ved forlægningen af Stilbjergvej. Ved disse
lokaliteter reduceres arbejdsarealet mest muligt. Permanent inddraget areal med sandsynligt
rasteområde erstattes med erstatningsnatur eller aftaler om pleje og forbedring af de
resterende levesteder.
Permanent inddragelse af areal i rasteområder for bilag IV-padder erstattes med nye
rasteområder eller ved forbedring af eksisterende levesteder i forhold 1:1 for områder med
dårligt potentiale, 1:2 for områder med middel til lavt potentiale og 1:4 for områder med højt
potentiale. Erstatningsrasteområder etableres i områder med eksisterende eller ny natur, hvor
der er adgang til egnede ynglevandhuller indenfor en afstand af 500 meter. Områderne
etableres med dødt træ, stenbunker og små buske. De nye rasteområder skal være etableret
inden anlægsperioden går i gang.
De planlagte faunapassager jf. ovenstående afsnit om ”Afværge for ledelinjer og økologisk
funktionalitet for bilag IV-arter”, kan også anvendes at padder. Passagerne ved Lindeballe
Bæk, Uhe Mark og Simmelbæk udgør vigtige passager for områdets paddebestande. Disse
faunapassager understøttes ved permanent paddehegn, ledelinjer med beplantning og så vidt
det er muligt ved placering af vandhuller nær faunapassagerne. Der skal være mindst 50 m
paddehegn på hver side af hver passage.
10.7.6 Natura 2000-væsentlighedsvurdering
Der er foretaget væsentlighedsvurdering for Natura 2000-områderne N237 Ringive
Kommuneplantage, N85 Hedeområder ved Store Råbjerg, N68 Skjern Å, N88 Nørholm
Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde. Væsentlighedsvurderingen indeholder
vurderinger af de mulige påvirkninger, som anlægsprojektet vil kunne have på
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områdene.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Anlægsprojektet berører ikke Natura 2000-områder direkte. Der er mere end 2 km til
nærmeste Natura 2000-områder, som er N85 Hedeområder ved Store Råbjerg og N237
Ringive Kommuneplantage. Det vurderes på grund af afstanden, at forstyrrelser fra lys, støj
og visuel påvirkning samt påvirkninger fra støv, emissioner og barriere effekter samt
grundvandssænkning ikke vil have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-områdernes
udpegningsgrundlag, hverken i anlægsperioden eller driftsfasen.
Der er en hydrologisk sammenhæng via projektets regnvandsbassiner og vandløb med Natura
2000-område N68 Skjern Å og N88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for
Varde, som begge ligger mere end 20 km fra projektområdet.
Udledning fra projektets regnvandsbassiner opfylder krav i medfør af vandområdeplanerne
for at sikre, at der ikke sker forringelse eller hindring af målopfyldelse i vandområder. Der vil
således ikke ske en påvirkning af naturtyper eller arter med tilknytning til vandområder i
Natura 2000-områder, som er i hydrologisk forbindelse til projektet.
Det vurderes derfor, at der ikke vil ske en påvirkning af integriteten for arter og naturtyper på
Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag, og at projektet ikke vil forhindre opnåelse af
gunstig bevaringsstatus for naturtyper, arter og fugle på Natura 2000-områdernes
udpegningsgrundlag.
10.8 Geologi, grundvand og hydrologi
10.8.1 Eksisterende forhold
Den sydlige del af motorvejstraceet ligger vest for isens hovedopholdslinje ved seneste istid.
Jordbunden i den sydlige del af projektet består derfor overvejende af aflejret sand, grus og
sten, mens den nordlige del af motorvejstraceet ligger øst for hovedopholdslinjen, hvor
jordbunden er mere præget af morænematerialer og flyvesand.
Projektområdet krydser 14 grundvandsforekomster; en terrænnær, seks regionale og syv dybe
grundvandsforekomster, jf. gældende vandområdeplaner 2021-2027. Den terrænnære
grundvandsforekomst og de resterende fire regionale grundvandsforekomster har god
kvantitativ tilstand med ikke god kemisk tilstand pga. af pesticider og nikkel.
Vandområdeplanernes målsætning om god kemisk tilstand er dermed ikke opfyldt for disse
grundvandsforekomster. Alle de dybe grundvandsforekomster og to af de regionale
grundvandsforekomster har god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand. Dermed opfylder
de vandområdeplanernes målsætning om både god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand.
Genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 har ikke medført ændringer af forudsætninger
med betydning for vurdering af tilstanden af grundvandsforekomster. Eneste ændringer er for
to af de dybe forekomster, som er i god kemisk tilstand, hvor tilstanden er ændret fra ukendt
til god for pesticider. Den kvantitative og den kvalitative tilstand af områdets
grundvandsforekomster er derfor uændret. Genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027 er
således uden betydning for de gennemførte vurderinger.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Størstedelen af projektområdet ligger inden for områder med drikkevandsinteresser (OD).
Kun den nordligste del af projektområdet øst for Give ligger inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser (OSD).
I syd krydser projektområdet to indvindingsoplande, der hører til Grindsted Vandværk. I nord
krydser projektområdet Give Vandværks indvindingsopland. Selve indvindingsanlæggene
samt de tilhørende vandindvindingsboringer ligger uden for undersøgelseskorridoren.
Der ligger tre markvandingsboringer indenfor det projekterede vejareal. Derudover ligger der
en havevandingsboring og en privat husholdningsboring i arbejdsarealet.
10.8.2 Påvirkning i anlægsperioden
Forurening med olie og større uheld og spildhændelser under anlægsarbejde søges undgået
ved indretning af arbejdspladsen og planlægning af anlægsarbejderne samt ved udarbejdelse
af beredskabsplaner, jordhåndteringsplaner og miljøledelsessystemer.
Vandboringer i vejens trace skal sløjfes eller flyttes efter aftale med kommunen. Boringer
som alene er placeret i arbejdsarealet skal indhegnes i anlægsperioden, så påkørsel af disse
undgås, og der skal være særlig opmærksomhed på at undgå spildhændelser nær disse
boringer. Såfremt de rette afværgeforanstaltninger udføres ved spildhændelser og uheld,
vurderes påvirkningen på indvindingsboringer i anlægsperioden at have ubetydelig
påvirkning.
Der kan blive behov for midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med udførelse af
fundamenter til bygværker og afvandingsledninger, hvor der udgraves dybere end ved selve
vejanlægget. Det vurderes, at lokale mindre grundvandssænkninger i forbindelse med
anlægsarbejderne vil have ubetydelig påvirkning på grundvandsforekomstens kvantitative
tilstand grundet forekomstens store udbredelse og den deraf store grundvandsdannelse til
forekomsten. Forud for gennemførelse af midlertidige sænkninger af grundvand vurderes, om
grundvandssænkningerne kan påvirke nærliggende vandboringer, vådområder, natur eller
ejendomme mv., så der kan tages hensyn til dette ved arbejdernes udførelse ved eksempelvis
anvendelse af spuns, recirkulation, placering af udledningspunkt samt beluftning og
overvågning af udledningen afhængig af de konkrete forhold.
Det vurderes samlet, at anlægsprojektet med de beskrevne afværgeforanstaltninger kan
gennemføres uden, at den nuværende kemiske tilstand forringes eller senere målopfyldelse
forhindres for områdets grundvandsforekomster.
10.8.3 Påvirkning i driftsfasen
Langs hele strækning opsamles vejvand i grøfter og trugs og ledes til regnvandsbassiner.
Inden for OSD (i nord) og indvindingsoplande (nord og syd) etableres kantopsamling eller
tætte trug. Fra hovedparten af bassinerne udledes vandet til nærliggende vandløb. Men fra
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
fire regnvandsbassiner, som ligger langt fra egnede recipienter, bliver vandet nedsivet efter
rensning i regnvandsbassinerne.
Nedsivningen af vejvand efter rensning i bassinerne vil ikke medføre en påvirkning af
grundvandsforekomsterne kemiske tilstand for miljøfremmede stoffer, klorid, kvælstof og
fosfor, da vejvandet renses inden nedsivning og pga. den store samlede infiltration til
grundvandsforekomsterne i forhold til den infiltrerede vejvandsmængde.
Befæstelse af terrænoverflade i driftsfasen vil være ubetydeligt for den samlede
grundvandsdannelse og dermed den kvantitative tilstand af grundvandsforekomster, da
forekomsternes oplande er så relativt store i forhold til det areal, som vil blive befæstet.
I driftsfasen vil nedsivningen af vand fra bassinerne således ikke forringe den nuværende
kvantitative eller kvalitative tilstand af grundvandsforekomsterne eller forhindre senere
målopfyldelse.
Nedsivningsbassiner, som etableres nær private drikkevandsboringer, etableres som
filteranlæg med vandbehandlingskalk, således at vejvandet renses for kobber, zink, krom,
jern og fosfor inden nedsivning. Dette skal endeligt afklares ved detailprojektering for bassin
nr. 1 og 3.
Da disse nedsivningsbassiner udføres som filteranlæg, vurderes der ubetydelig påvirkning af
ikke-almene vandboringer i driftsfasen. Der vurderes ingen påvirkning af
drikkevandsressourcen og almene indvindingsboringer i driftsfasen ved nedsivning fra de
øvrige nedsivningsbassiner, grundet bassinernes afstand.
10.8.4 Afværgeforanstaltninger
Boringer inden for projektarealet der eksproprieres, skal enten sløjfes eller flyttes i
forbindelse med anlægsarbejde. Vandboringer inden for det midlertidige arbejdsområde
sikres mod skader og påkørsel ved indhegning.
Større uheld og spildhændelser skal registreres og rapporteres til miljømyndighederne.
Forurening af grundvandsressourcen og terrænnære grundvandsforekomster med olie under
anlægsarbejdet afværges ved følgende foranstaltninger:
Der må ikke opbevares og håndteres kemikalier og brændstof i og omkring indvindingsboring
med DGU-nr. 114.3236 og 143.400. Der stilles skærpede krav til indretning og tilsyn med
arbejdspladser, der er placeret i området, hvor grundvandsressourcen er sårbar. Brændstof- og
kemikaliedepoter etableres på centrale steder, som er spildsikrede med spildbakke og
overdækning. Flytning af mobile entreprenørtanke minimeres til det absolutte nødvendige.
Der foretages regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på at
forebygge brud og hydraulikslanger og vedvarende oliedryp. Der udarbejdes
beredskabsplaner, jordhåndteringsplaner og miljøledelsessystemer.
I forbindelse med detailprojekteringen og efter udførelse af geotekniske undersøgelser vil evt.
behov for grundvandssænkning blive fastlagt ved pumpetest og lignende. På den baggrund
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
planlægges og dimensioneres grundvandssænkningen, og kvaliteten af det oppumpede
grundvand undersøges, så risikoen for påvirkning ved udledning af det oppumpede vand
minimeres mest muligt. På den baggrund dimensioneres den rensning af det oppumpede
grundvand, der er nødvendig og samtidigt fastsættes den nødvendige overvågning og styring
af grundvandssænkningerne.
Overvågningsprogrammet indeholder placering af målesteder for vandmængder, vandspejl og
vandkvalitet, målefrekvenser, aktionsværdier, handling ved overskridelse af aktionsværdier
samt plan for kontrol, tilsyn og dokumentation. Vandkvaliteten af det oppumpede grundvand
overvåges, uanset om det oppumpede vand reinfiltreres eller udledes til recipient.
Analyseprogrammet skal indeholde de parametre, der er relevante for at vise, at grundvandet
ved recirkulation eller eventuel udledning ikke fører til en forringelse af tilstanden eller
hindrer senere målopfyldelse i grundvandsforekomster eller målsatte vandområder.
10.9 Overfladevand
10.9.1 Eksisterende forhold
Projektet vil medføre påvirkning af 12 vandløbsstrækninger enten ved forlægning eller ved
udledning af vejvand fra motorvejens regnvandsbassiner.
Seks vandområder er målsatte i vandområdeplan 2021-2027 samt i genbesøget af
vandområdeplan 2021-2027, henholdsvis to strækninger af Omme Å samt Farre Bæk,
Lindeballe Bæk, Simmelbæk og Stilbjerg Bæk.
Der er yderligere seks offentlige og private vandløb (afvandingsgrøfter og dræn) som ikke
indgår i Vandområdeplan 2021-2027 samt i genbesøget af vandområdeplan 2021-2027
beliggende langs projektområdet. Seks af vandløbene er desuden beskyttet jf.
naturbeskyttelseslovens § 3.
Vandløbene har slutrecipient i kystvande nedstrøms projektområdet, henholdsvis Ringkøbing
Fjord (132), Vesterhavet Syd (119), Grådyb (121) og Vesterhavet Nord (133).
Ved genbesøg af vandområdeplan 2021-2027 er tilstanden for en række kvalitetselementer
overgået fra ukendt til kendt tilstand. Kvalitetselementernes tilstandsændring vurderes ikke at
have betydning for de oprindelige vurderinger af anlægsprojektet. Anlægsprojektet er
udformet således, at der ikke sker forringelse eller hindring af senere målopfyldelse i
vandområderne i anlægsperioden og driftsfasen.
Der er ved genbesøget af vandområdeplan 2021-2027 introduceret nye miljøkvalitetskriterier
for sediment og biota. Dette har medført behov for supplerende vurderinger for udledning af
vejvand i driftsfasen, jf. afsnit 10.9.3 om påvirkning i driftsfasen.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
10.9.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden fortages forlægninger af strækninger på Simmelbæk, Farre Bæk og Tilløb
til Stilbjerg Bæk. Derudover kan vandløbene blive påvirket af nærhed til anlægsarbejder,
hvor der er risikoen for erosion og aflejring af finkornet sediment på vandløbsbunden, hvilket
kan være til gene for vandløbsfaunaen.
Anlægsarbejdet kan desuden medføre spild af forurenende stoffer som olie el. lignende fra
maskiner og udstyr, hvilket kan påvirke vandkvaliteten negativt.
For at beskytte vandløbene skal anlægsområder og midlertidige oplag af jord og materialer
indrettes, så regnvand fra arbejdsarealerne ikke ledes direkte til vandløb eller naturområder.
Regnvandsbassiner etableres tidligt i byggefasen for at bundfælde finkornede partikler og
undgå sedimentspild til recipienterne. Påvirkningerne vil herved være kortvarige og lokale og
dermed ubetydelige for de berørte vandløb og nedstrømsliggende vandområder.
Anlægsarbejdet vil derfor ikke at forringe den nuværende tilstand af de målsatte vandløb eller
hindre senere målopfyldelse. Anlægsarbejderne vil ikke påvirke af målsatte vandområder
nedstrøms projektet, herunder søer og kystvande. Der henvises til punkt 10.7 Natur og
biodiversitet vedr. vandhuller beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3.
10.9.3 Påvirkning i driftsfasen
Afledning af vejvand fra projektets regnvandsbassiner sker til målsatte og ikke målsatte
vandløb. Regnvand fra motorvejen vil blive opsamlet i regnvandsbassiner, hvor partikler
bundfældes, inden det udledes med forsinkelse for at undgå hydraulisk belastning af
vandløbene. Dette vil i fleste tilfælde sikre, at de økologiske og kemiske tilstande i
vandløbene ikke forringes, og at målopfyldelse ikke hindres for de berørte vandløb og
nedstrømsliggende vandområder.
I forhold til gældende vandområdeplaner 2021-2027 er der konstateret overskridelse af
miljøkvalitetskriterierne for stofferne kobber og zink i vandfasen i udledningen fra et enkelt
regnvandsbassin med udledning til Farre Bæk.
Ved de supplerende vurderinger i forhold til de genbesøgte vandområdeplaner 2021-2027, er
der desuden konstateret overskridelser af miljøkvalitetskriteriet for nikkel i sediment i
udledningerne fra to regnvandsbassiner med udløb til hhv. Farre Bæk og Stilbjerg Bæk.
Der iværksættes afværgeforanstaltninger, så det sikres at udledning fra projektets
regnvandsbassiner ikke medfører en forringelse af den kemiske eller økologiske tilstand i
målsatte vandområder, ligesom udledning ikke vil medføre en hindring af målopfyldelse.
Regnvandsbassiner tilses og oprenses regelmæssigt for at sikre den fulde og forudsatte
renseeffektivitet. Alle regnvandsbassiner vil være forsynet med en lukkemekanisme ved
udløbet, hvorved det bliver muligt at opsamle eventuelle spildstoffer og miljøfarlige stoffer i
tilfælde af uheld eller spild på motorvejen inden udløb til vandløb og søer.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Samlet set vurderes at udledningen af vand fra regnvandsbassinerne ikke vil forringe
tilstanden i de målsatte vandløb eller forhindre senere målopfyldelse. Dette gælder ligeledes
for nedstrømsliggende vandområder, herunder søer og kystvande.
10.9.4 Afværgeforanstaltninger
I anlægsperioden opretholdes, hvor det er muligt, en afstand på minimum 2 m til kronekant
på vandløb for at forhindre forstyrrelser. Der skal i arbejdsarealet laves foranstaltninger, så
vejvand ikke ledes direkte til vand- eller naturområder. Regnvandsbassiner og midlertidige
sedimentationsbassiner etableres tidligt for at bundfælde finkornede partikler og undgå
sedimentspild og forurening.
Ved behov for udledning af vand i forbindelse med grundvandssænkning i områder med stor
risiko for okkerudvaskning skal der udføres overvågningsmålinger af indhold af ferrojern i
vandet. Ved målinger af ferrojern højere end 0,2 mg/l skal der ske nedsivning fra
landbrugsarealer eller etableres okkerfældningsanlæg. Ved eventuel udledning af oppumpet
vand fra grundvandssænkninger til recipient tilpasses flowmængden i udledningen
vandføringen på udførelsestidspunket og udledningspunktet erosionssikres for at hindre
erosion af bund og brinker og sedimentspredning til vandløbet.
Der udarbejdes en beredskabsplan for håndtering af spild fra anlægsmaskiner.
Der skal ske forlægning af vandløb for at muliggøre projektet. Nye vandløbstracé etableres
med bundbredde svarende til den regulativmæssige skikkelse for vandløbet og bunden
etableres med jævn overgang fra det eksisterende forløb til det nye forløb og et fald på max.
10 promille.
Underføringer af vandløb placeres, så underføringernes længde bliver mindst mulig.
Underføringer skal følge bedste praksis i forhold til begrænsning af spærreeffekter dvs.
vandløbsbund føres ubrudt gennem underføringen uden niveauspring m.v., vandløbets fald
skal i underføringen svare til faldet udenfor underføringen, der må ikke etableres knæk på
underføringen, og der må ikke indsættes riste el.lign. i vandløbet i forbindelse med
underføringen. Der udlægges 50 meter gydegrus uden flint på hver side af underføringen
samt igennem selve underføringen, og der udlægges skjulesten på strækningen. Ved
gravearbejde i vandløb etableres midlertidige sandfang ca. 20 meter nedstrøms
anlægsarbejdet inden opstart på projektet. Sandfanget skal tilses regelmæssigt og oprenses
efter behov.
Der er overskridelse af miljøkvalitetskriterierne for stofferne kobber og zink i vandfasen samt
nikkel i sediment i udledningen fra et regnvandsbassin med udløb til Farre Bæk. Dette
afværges ved forlægning af regnvandsbassinets udledningspunkt til hovedløbet for Farre
Bæk, hvor vandføringen er større. Dette sikrer, at der ikke vil forekomme overskridelser af
miljøkvalitetskriterierne for kobber og zink i vandfasen samt nikkel i sediment. Udledningen
vil således ikke forringe tilstanden i det målsatte vandløb eller hindre senere målopfyldelse i
Farre Bæk. Det er ligeledes vurderet, at flytningen af udledningspunktet ikke vil medføre en
forringelse eller hindring af målopfyldelse i hovedløbet for Farre Bæk.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Der er desuden ved beregning konstateret overskridelse af miljøkvalitetskriteriet for nikkel i
sediment ved udløb til Stilbjerg Bæk. Dette afværges ved efterpolering/filtrering, hvor
regnvandsbassinet suppleres med en filterløsning for yderligere reduktion af sediment for at
sikre overholdelse af miljøkvalitetskrav for nikkel i sediment i udledningen. Udledningen vil
således ikke forringe tilstanden i det målsatte vandløb eller forhindre senere målopfyldelse.
10.10 Forurenede grunde
10.11.1 Eksisterende forhold
Anlægsarbejdet forudsætter, at større mængder jord skal håndteres og transporteres. Projektet
omfatter arealer, hvor jorden kan være forurenet og kortlagt efter jordforureningsloven.
Jordforurening på vidensniveau 1 (V1) er formodet jordforurening, mens jordforurening på
vidensniveau 2 (V2) er dokumenteret jordforurening, derudover er områdeklassificeret jord
(al jord inden for byzone) diffus forurenet. Jord inden for vejareal, herunder rabatjord,
betragtes ifølge jordflytningsbekendtgørelsen som lettere forurenet, da jorden kan indeholde
forhøjede koncentrationer af tjærestoffer, tungmetaller eller tung olie.
Der er foretaget en systematisk gennemgang af flyfotokortlægning indenfor
undersøgelsesområdet for at lokalisere fokusområder i undersøgelsesområdet i forhold til
muligt forurenede arealer og arealer med potentielle geotekniske konflikter, herunder fyld- og
lossepladser, opfyldninger, industriarealer, blødbundsarealer, vandhuller og oplagspladser.
10.10.2 Påvirkning i anlægsperioden
Anlægsarbejdet kan medføre en påvirkning fra håndtering af lettere forurenet jord, forurenet
jord og blødbundsmaterialer fra vejjord fra forurenede arealer og fra blødbundsområder.
Ved jordarbejder, hvor der er jordforurening, skal der tages nødvendige forholdsregler
vedrørende arbejdsmiljø.
Håndtering og mellemdeponering af forurenet jord i anlægsperioden skal ske med fokus på at
minimere og så vidt muligt undgå påvirkning af det omgivne miljø, herunder grundvand,
overfladevand og følsom natur. Håndtering af forurenet jord skal ske forskriftsmæssigt i
henhold til gældende lovgivning, herunder jordforureningsloven, miljøbeskyttelsesloven og
regler udstedt i medfør heraf. Der søges anvendt så meget projektjord som muligt i
forbindelse med anlægsarbejdet.
Påvirkningerne vurderes at være ubetydelige i forhold til utilsigtet spredning af forurening til
miljøet eller risiko for mennesker, da gældende lovgivning, praksis og tilladelser følges.
10.10.3 Påvirkning i driftsfasen
Efter etablering af motorvejen vil der på sigt vil ske en diffus forurening af arealerne langs
vejen, hvilket er normalt langs især trafikerede veje. Derudover kan der ske spild af olie og
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
andre miljøfarlige stoffer i forbindelse med uheld, hvilket kan give jord- og
grundvandsforurening. Det skal sikres, at jord fra vejarealer i driftsfasen håndteres korrekt.
Al forurening skal fjernes i forbindelse med oprydningsarbejdet, hvis der sker et uheld.
Da håndtering af eventuelle jordforureninger sker efter kommunernes retningslinjer og
gældende lovgivning, vil påvirkningen af mennesker og miljø være ubetydelig.
10.10.4 Afværgeforanstaltninger
I detailplanlægningen skal det undersøges, om arbejdsarealet nær V2-kortlagte arealer kan
indskrænkes, så de kortlagte arealer påvirkes så lidt som muligt.
Arbejde med forurenet jord eller potentielt forurenet jord skal ske under miljøtilsyn og
håndteringen af jorden skal ske i henhold til gældende lovgivning og tilladelser fra
myndighederne.
Der skal udføres nødvendig prøvetagning af afgravet jord inden bortskaffelse til
miljøgodkendt jordmodtager, såfremt jorden i form af projektjord ikke kan anvendes inden
for eget projekt.
Der skal udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed ved arbejder med forurenet jord eller
potentielt forurenet jord, hvor der tages nødvendige forholdsregler vedrørende arbejdsmiljø i
forhold til jordkontakt og indånding af jordstøv og jorddampe. Ligeledes skal der udarbejdes
en miljøplan i forhold til potentielt spild fra maskiner og interimstankanlæg.
Mellemdeponering af forurenet jord eller potentielt forurenet jord skal ske, så eventuel
forurening ikke udvaskes til jord, grundvand eller overfladevand. Opgravede
blødbundsmaterialer skal håndteres således, at udvaskning af jernforbindelser (okker)
forhindres. Det sikres, at overfladevand fra oplag af blødbundsmaterieler ikke udledes urenset
til vandløb og andre beskyttede naturområder.
Generelt skal der under anlægsarbejderne udvises agtpågivenhed i forhold til ukendt
jordforurening. Hvis der påvises eller er mistanke om ukendt forurenet jord i anlægsperioden
skal der tilkaldes miljøtilsyn.
10.11 Råstoffer, jordhåndtering og affald
10.11.1 Eksisterende forhold
Nær motorvejens trace ved Uhe er udlagt et råstofgraveområde. Der er pt. ikke aktiv
råstofindvinding på arealet. Øvrige udlagte råstofområder ligger i større afstand til projektet.
Motorvejen anlægges i det åbne land, og affald opstår derfor hovedsageligt i forbindelse med
omlægning af eksisterende veje, nedrivning af broer og ejendomme.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
10.11.2 Påvirkning i anlægsperioden
De primære råstoffer i form af sand, grus og sten, der skal anvendes til opbygning af
motorvejen tilføres fra eksisterende grusgrave, og såfremt det er muligt fra sidetag langs med
motorvejen og ved at grave dybere i motorvejens eget trace.
Områder, der er udpeget til sidetag, vil efter endt råstofindvinding blive retableret med ikke-
genindbygningsegnet jord/muld, eller henligge og udvikle sig til naturområder eller såfremt
der graves under grundvandsspejlet til nye vandhuller eller søer, der med tiden kan udvikle
sig til naturområder.
For at begrænse forbrug og transport af jomfruelige ressourcer anvendes så meget projektjord
som muligt i vejanlægget til indbygning i bl.a. dæmninger og ramper ved tilslutningsanlæg
samt til terræntilpasning.
I det omfang det er mulig vil der blive genanvendt materialer i form af nedknuste
restprodukter samt stabilisering af råjord med ringe bæreevne ved kalkstabilisering eller
cementstabilisering.
Affald fremkommer i forbindelse med nedrivning af eksisterende broer, veje og bygninger
der skal fjernes for at gøre plads til den nye motorvej. De primære affaldsfraktioner omfatter
beton, armering og asfalt. Affaldet vil i videst muligt omfang blive genanvendt. Affald, der
ikke kan genanvendes, bortskaffes efter kommunernes anvisning til forbrænding, deponi eller
specialbehandling, hvor sidstnævnte bl.a. gælder for eventuelt olie- og kemikalieaffald.
Bortskaffelse af affald fra projektet forudsættes at overholde regulativer og lovgivning på
området.
10.11.3 Påvirkning i driftsfasen
I forbindelse med almindelig drift og vedligeholdelse af vejen vil der løbende være et mindre
forbrug af materialer i form af sand, grus, asfalt og stål/metal. Der vil desuden blive dannet
mindre mængder affald i forbindelse med den almindelige drift og vedligeholdelse af
motorvejen, som håndteres i henhold til de gældende kommunale regulativer. Derfor vurderes
påvirkningen at være ubetydelig.
10.11.4 Afværgeforanstaltninger
For at minimere håndteringen og transport af materialer, udarbejdes en jordhåndteringsplan,
der skal sikre, at projektjord i videst muligt omfang anvendes i projektet og at materialer, som
kan indgå i projektet, bliver genanvendt, f.eks. i vejbyggeri og vejskråninger.
Jordhåndteringsplanen omfatter desuden håndtering af muld, så det i videst muligt omfang
kan undlades at udlægge muld på vejskråninger, hvilket øger potentialet for en artsrig flora
og skaber levesteder for insekter og firben.
Forinden nedrivning kortlægges indhold og omfang af problematiske stoffer i konstruktioner
og bygninger, der skal nedrives.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
10.12 Arealindgreb og ledninger
10.12.1 Påvirkning af arealer
Der skal erhverves cirka 150 ha til motorvejsudbygningen og yderligere cirka 55 ha til
midlertidige arbejdsarealer. Cirka. 110 ejendomme berøres af ekspropriation i forskelligt
omfang, fra kun at blive pålagt servitut om vejbyggelinje til at blive eksproprieret i sin
helhed.
Der skal erhverves arealer til anlægget af den nye motorvej samt etablering af faunapassager
og regnvandsbassiner. Derudover skal der nogle steder bruges arealer til nye under- og
overføringer af krydsende veje og til forlægning af disse.
Motorvejen vil gennemskære og opdele en række landbrugsejendomme, så landbrugsarealer,
der er tilknyttet samme ejendom, kommer til at ligge på hver sin side af motorvejen. I
forbindelse med ekspropriationerne vil Vejdirektoratet forsøge at gennemføre jordfordelinger
i samarbejde med lodsejerne, så de enkelte landbrugsejendommes jordlodder så vidt muligt
samles på samme side af motorvejen.
10.12.2 Påvirkning af ledninger
Større ledninger i og i nærheden af motorvejen er blevet kortlagt, og omlægning af ledninger
vil ske efter dialog og aftale med ledningsejerne i projekteringsfasen.
Motorvejens linjeføring krydses flere steder af højspændingsluftledninger, samt
højspændingskabler, gasfordelingsledninger, en gastransmissionsledning samt en olieledning.
Der ligger desuden mange andre ledninger, kabler og rør, fx tele- og fiberkabler, som også vil
blive kortlagt og håndteret i den kommende projekteringsfase i samarbejde med de enkelte
ledningsejere.
10.13 Støjisoleringsordningen
Der vil blive etableret en ordning om tilskud til facadeisolering af særligt støjramte
helårsboliger.
Vejdirektoratet vil administrere ordningen og udpeger de boliger, der omfattes af denne på
baggrund af et særskilt administrationsgrundlag. Støjisolering af boliger vil typisk omfatte
forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik på at dæmpe det indendørs støjniveau fra
vejanlægget. Udpegningen sker ud fra facadestøjberegninger på baggrund af forholdene 12
måneder efter, at det pågældende vejanlæg er taget i brug. Anlægget betragtes som taget i
brug, når det udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle spor.
Ordningen vil ophøre 60 måneder efter, at hele vejanlægget nævnt i § 1 er taget i brug.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
11. Forholdet til EU-retten
Det vurderes samlet set, at anlægsprojektet vil kunne gennemføres inden for EU-rettens
rammer.
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Konvention om adgang til
oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage eller
domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen).
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i VVM-direktivet som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
domstolsprøvelse.
Der er derudover i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen udført de nødvendige
vurderinger af anlægsprojektets påvirkninger af Natura 2000-områder i overensstemmelse
med habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
11.1 VVM-direktivet
VVM-direktivet indeholder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offentlige
projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
VVM-direktivet er implementeret i vejlovens kapitel 2 a, og regler udstedt i medfør heraf, for
så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil nyttede projekter, der er omfattet af vejlovens bilag 1
eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Folketingets vedtagelse af en anlægslov vil udgøre tilladelsen til anlægsprojektet i
overensstemmelse med tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1.
Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten
herunder vurdering af anlægsprojektets indvirkning på Natura 2000-områder.
Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i vejlovens kapitel
2 a. De gennemførte miljøundersøgelser og høring opfylder kravene i vejlovens kapitel 2 a,
for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage eller domstolsprøvelse.
Lovforslagets pkt. 10 indeholder en sammenfatning af de vurderede påvirkninger af miljøet.
Anlægsprojektet er således
miljøkonsekvensvurderet og forberedt til at kunne vedtages af
Folketinget i enkeltheder ved lov.
Med Folketingets
vedtagelse af
lovforslaget
bemyndiges transportministeren til at
gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med lovforslag, projektbeskrivelse og
miljøvurderinger. Herefter kan anlægsprojektet gennemføres på grundlag af loven og inden
for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkning på miljøet. Eventuelle
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
vejlovens bilag 2, vil være omfattet af den administrative procedure i vejlovens kapitel 2 a.
11.2 Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet
I medfør af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, er der i Danmark udpeget en
række særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter
skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området
(konsekvensvurdering), hvis en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdets
bevaringsmålsætninger ikke kan udelukkes.
Vedtagelsen af anlægsprojektet i lovforslagets § 1 i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk.
3, og de nødvendige undersøgelser af projektets virkninger på Natura 2000-området er derfor
gennemført inden lovforslagets vedtagelse. Der er udført de nødvendige vurderinger af
projektets påvirkninger af Natura 2000-områder.
Som anført i pkt. 10 er det i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af projektet i
lovforslagets § 1 konstateret, at der ikke er en væsentlig påvirkning af Natura 2000-
områderne N237 Ringive Kommuneplantage, N85 Hedeområder ved Store Råbjerg, N68
Skjern Å, N88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde. Der er derfor ikke
foretaget en konsekvensvurdering for at afgøre, om projektet er skadeligt for områdets
udpegningsgrundlag, jf. habitatdirektivets artikel 6. Habitatdirektivets artikel 12-16
indeholder bestemmelser om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget på
direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger
til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter,
der er omfattet af bilag IV, litra a), med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter
og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvarende forpligtelse
gælder efter artikel 13, for så vidt angår de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og
en tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og 9, for
så vidt angår fugle, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Det følger af habitatdirektivets artikel 16, at hvis der ikke findes nogen anden brugbar
løsning, og fravigelse ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus
i dens naturlige udbredelsesområde, kan bestemmelserne i artikel 12 og 13 fraviges af hensyn
til andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5
er gennemført i dansk ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle forbud i
naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvaltningslovens § 6 a og § 7, samt
artsfredningsbekendtgørelsen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den nævnte
lovgivning.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne konstateret påvirkning af bilag IV-
arter, hvorfor der er fastsat afværgeforanstaltninger herfor, som er nærmere beskrevet i de
bagvedliggende miljøvurderinger. Anlægsmyndigheden udfører afværgeforanstaltninger i
henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger ved gennemførelsen af
anlægsprojekterne.
Det er i forbindelse med den supplerende miljøkonsekvensvurdering konstateret, at
anlægsprojektet vil medføre tab af raste- og yngleområder for bilag IV-dyrearten
birkemus. Det vurderes, at betingelserne i habitatdirektivet artikel 16 er opfyldt, og der gøres
derfor brug af fravigelsesbestemmelsen i forbindelse med Folketingets vedtagelse af
anlægsprojektet. Der er ikke i forbindelse med artikel 16 krav om kompenserende
foranstaltninger. Der er dog i projektet indarbejdet, at anlægsmyndigheden udfører en række
kompenserende foranstaltninger i overensstemmelse med den supplerende
miljøkonsekvensvurdering og “Notat om fravigelse for bilag IV-arten Birkemus, jf. også
punkt 10.7.5.2. Fravigelsen vil ikke hindre opretholdelse af birkemusbestandens
bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.
Det er for alle øvrige bilag IV-arterne i undersøgelseskorridoren for projektet vurderet, at den
økologiske funktionalitet er opretholdt i driftsfasen.
11.3 Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Konvention om adgang til
oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage eller
domstolsprøvelse på miljøområdet (herefter Århuskonventionen). EU er kontraherende part
under Århus-konventionen, og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for
offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og
Rådets direktiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse
af forurening (det tidligere I PPC-direktiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konventionen inden for
rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlighed, som
har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret
uafhængigt og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver
afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i konventionens
artikel 6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i overensstemmelse med dansk
rets almindelige regler og i overensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af konventionen. Ikke-statslige
organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig interesse, jf. også konventionens
artikel 2, stk. 5.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til miljøvurdering af konkrete projekter
(VVM) er gennemført i EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der
opfylder eventuelle kriterier i national ret, skal have adgang til administrative eller retslige
procedurer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger eller
undladelser, der er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne
forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte EU-regler, anses i relation til nærværende
lovforslag også for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at anlægge et civilt
søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af bestemmelsens stk. 2
og 3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler,
hvor dette findes passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke
uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-konventionen og
VVM-direktivet mv. Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter dansk rets
almindelige regler, herunder også organisationer omfattet af Århus-konventionens artikel 2,
stk. 5, således bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for de danske
domstole. I lyset af EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11 (Kommissionen
mod Storbritannien) vil retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af
dette lovforslag, skulle påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de
berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.
11.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge forringelse af
tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og grundvandsforekomster og beskytte,
forbedre og restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster med henblik på
at opnå god økologisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og god kemisk og
kvantitativ tilstand for grundvandsforekomster senest 2015. Denne frist kan under visse
betingelser forlænges for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis 2027.
Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i Weser-dommen (C-461/13) fastslået, at der foreligger en forringelse af
den økologiske tilstand af et overfladevandområde, hvis et eller flere kvalitetselementer
(f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand -
selvom det ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis vandområdet allerede
befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil enhver yderligere forringelse af dette
vandområde udgøre en forringelse i direktivets forstand.
EU-Domstolen har i Association France Nature Environnement-dommen (C-525/20)
endvidere fastslået, at også en midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede
konsekvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets forstand.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af
grundvandet mod forurening og forringelse (herefter grundvandsdirektivet) fastsætter
nærmere bestemmelser med henblik på at opfylde vandrammedirektivets artikel 17 om
strategier til forebyggelse og kontrol med forurening af grundvandet. Grundvandsdirektivet
supplerer således vandrammedirektivet med mere specifikke kriterier for vurdering af
grundvandets kemiske tilstand.
Formålet med grundvandsdirektivet er at forebygge og bekæmpe forurening af grundvandet i
Den Europæiske Union (EU). Direktivet indeholder procedurer til vurdering af grundvandets
kemiske status og foranstaltninger til at reducere niveauet af forurenende stoffer.
Direktivet har ligeledes fokus på grundvandsforekomsternes indvirkninger på indbyrdes
forbindelse med tilknyttede overfladeområder og terrestriske økosystemer, som ligeledes skal
beskyttes.
EU-Domstolen har i dommen Land Nordrhein-Westfalen (C-535/18) fastslået, at
principperne i afgørelsen C-461/13 om forringelse af tilstanden for overfladevandområder
også gælder for grundvandsforekomster.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i
målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsterne i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Direktivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved lov om vandplanlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, med tilhørende bekendtgørelser Bindende
vandplanlægning for vandrammedirektivets tredje planperiode 2021-2027 er fastsat efter lov
om vandplanlægning i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets
og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale
naturbeskyttelsesområder og indsatsbekendtgørelsen . Konkrete miljømål er herved fastlagt
ved bekendtgørelse nr. 819 af 15. juni 2023 om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster. Fravigelse kan kun ske inden for rammerne af § 4 i bekendtgørelsen.
Bestemmelsen implementerer vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7 omhandlende
fravigelser.
EU-Domstolene har i dommene i C-461/13 og C-535/18 endvidere fastslået, at kompetente
myndigheder ikke kan træffe en afgørelse, der indebærer en forringelse af målsatte
vandforekomster, medmindre de strenge betingelser i vandrammedirektivets art. 4, stk.7, litra
a-d, er opfyldte, og at myndighedens vurdering af, om et projekt m.v. vil indebære en
forringelse, skal være gennemført, inden myndigheden kan træffe afgørelse.
Udgangspunktet fremgår af § 8 i indsatsbekendtgørelsen, hvorefter myndigheder ved
administration af øvrig lovgivning, herunder også dette lovforslag efter vedtagelse, skal
forebygge forringelse af vandområders tilstand og sikre, at opfyldelse af deres miljømål ikke
hindres. Fravigelse kan kun ske inden for rammerne af § 7 i indsatsbekendtgørelsen,
hvorefter det, under en række skærpede betingelser, kan undlades at gennemføre eventuelle
foranstaltninger fastlagt for det konkrete vandområde og/eller fravige miljømålet. Fravigelsen
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
skal skyldes ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika eller ændringer i en
grundvandsforekomsts niveau, den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand skal
mindskes mest muligt, ændringerne skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser, og
der må ikke være alternativer, som er en miljømæssigt væsentlig bedre løsning. Fravigelse
kræver tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der ikke umiddelbart synes at være nogle
væsentlige konflikter vedrørende vandløb, omfattet af vandplanlægningen, på strækningerne.
Dette afklares og håndteres i nødvendigt omfang endeligt ved detailprojekteringen. Det
sikres, at anlægsprojektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i
målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsten i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Dele af anlægsprojektet går igennem områder med særlige drikkevandsinteresser. I forbindelse
med detailprojekteringen vil der blive udført supplerende undersøgelser med henblik på at
dokumentere, at eventuel grundvandssænkning i forbindelse med etablering af projektet ikke
påvirker drikkevandsindvindingen eller de berørte grundvandsforekomsters tilstand.
11.5 Havstrategidirektivet
I henhold til havstrategidirektivet er Danmark forpligtet til at opnå eller opretholde god
miljøtilstand i danske havområder.
Direktivet er implementeret ved havstrategiloven. Havstrategiloven omfatter alle danske
farvande herunder havbund og undergrund på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske
zoner. Havstrategiloven finder imidlertid ikke anvendelse på indre og ydre territoriale
farvande, der strækker sig ud til én sømil uden for basislinjen, i det omfang disse farvande er
omfattet af vandplanlægningen efter lov om vandplanlægning og/eller indsatser, der indgår i
en vedtaget Natura 2000-plan efter Miljømålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj
2023 om miljømål mv. for internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
Som led i implementeringen af havstrategidirektivet gennemfører regeringen havstrategier
over 6-årige cyklusser. Havstrategierne indeholder en vurdering af tilstanden i havet og de
kumulative effekter fra presfaktorer på havmiljøet. Med havstrategierne fastsættes desuden
miljømål samt overvågnings- og indsatsprogrammer.
Det følger af § 18 i havstrategiloven, at statslige, regionale og kommunale myndigheder ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af de miljømål og
indsatsprogrammer, der er fastsat i havstrategierne.
Det er i miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet i dette lovforslag vurderet, at der
ikke vil være en væsentlig påvirkning af de direkte recipienter. Deraf følger, at der heller ikke
vil være påvirkning af det marine økosystem.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
3049648_0069.png
12. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx til den yy 2025 (XX dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Cyklistforbundet, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Vandrelaug, Danske Regioner, DI Transport, Energinet, FDM,
Friluftsrådet, KL, Billund og Vejle Kommuner, NOAH, Region Syddanmark og Rådet for
Bæredygtig Trafik.
13. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Projektet finansieres via
finansloven af
Transportministeriet.
Anlægsudgifterne (samlet
anlægsbudget i mia. kr.
2025-prisniveau, FL-25
146,51) anslås til 2.577mio.
kr.
Udgifter for Vejdirektoratet
til drift og vedligehold af de
udbyggede statsveje.
Implementeringskonsekvens
er for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Begrænset
meradministration i
anlægsperioden for
henholdsvis
Transportministeriet og
Vejdirektoratet.
De berørte kommuner vil i
relation til projektet skulle
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
3049648_0070.png
behandle diverse
ansøgninger og anmeldelser.
Regionale konsekvenser
Sikrer bedre
fremkommelighed og
trafikafvikling
Projektet medfører mindre
trængsel og mere pålidelig
rejsetid, hvilket medfører
positive økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet.
Mindre konsekvenser for
erhverv Billund i
anlægsperioden
Der vil under anlægsarbejdet
være trafikale gener, men
arbejderne bliver tilrettelagt,
så de forårsager færrest
mulige gener for
vejtrafikken.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Det fører til flere fordele –
både ved transport af varer
og bedre adgang til
arbejdskraft.
Fordelene kan øge
virksomhedernes
produktivitet, da deres
konkurrenceevne forbedres.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative
konsekvenser for borgerne
Projektet medfører mindre
trængsel og mere pålidelig
rejsetid.
Ingen
Mindre konsekvenser i
forbindelse med
ekspropriationer.
Mindre konsekvenser i
forbindelse med
ekspropriationer og ved at
klageadgange til anden
administrativ myndighed
afskæres.
Der forventes en mindre
stigning i trafikken som
følge af projektet. Det vil
betyde en stigning i CO
2
-
udslippet fra trafikken.
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
3049648_0071.png
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Færre støjbelastede boliger
ved etablering af den
planlagte støjafskærmning.
Forstyrrelse af befolkning
ved jordkørsel, ramning af
spunsvægge og andet
anlægsarbejde.
Forholdet til EU-retten
Projektet er omfattet af reglerne om vurdering af
indvirkningerne på miljøet og om inddragelse af
offentligheden, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet) som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring
af direktiv 2011/92/EU. Det er vurderet, at projektet
gennemføres inden for rammerne af VVM-direktivet. På
baggrund af miljøkonsekvensvurderingen er det
vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske inden
for rammerne af habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet.
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
(der i relevant omfang også
gælder implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-
regulering) (sæt X)
Ja
Nej
X
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Offentlige veje defineres i vejlovens § 3, nr. 2, som veje, gader og broer, der er åbne for
almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune. De offentlige veje inddeles i
statsveje og kommuneveje. Det følger af vejlovens § 6, stk. 1, at transportministeren er
vejmyndighed for statsvejene. Af vejlovens § 6, stk. 2, følger det, at administrationen af
statsvejene er henlagt til Vejdirektoratet.  
Af vejlovens § 7 fremgår det, at kommunalbestyrelsen er vejmyndighed for kommunevejene.
Af vejlovens § 12, stk. 1, 1. pkt., følger, at det ved lov bestemmes, hvilke offentlige veje der
skal være statsveje, hvilke nye statsveje, der skal anlægges, og hvilke der skal nedlægges
eller overgå til anden status. 
Det foreslås i
§ 1, stk. 1,
at transportministeren bemyndiges at anlægge en ca. 18 km lang
motorvej med 4 vognbaner og nødspor mellem Give og Billund Vest, herunder anlægge og
omlægge kommunale veje og stier.
Bestemmelsen vil medføre, at transportministeren vil være bemyndiget til at anlægge en
motorvej med 4 vognbaner og nødspor mellem Give og Billund Vest, som foruden en ny
motorvej også omfatter bl.a. etablering af to nye tilslutningsanlæg og ét forbindelsesanlæg,
broer for krydsende veje og en jernbane, faunapassager, regnvandsbassiner og en
samkørselsplads. Transportministeren vil derudover være bemyndiget til at nedlægge dele af
statsvejen Farrevej (rute 30), nedklassificere en delstrækning af Billundvej (rute 30),
omlægge jernbanen Vejle – Herning på en ca. 1 km lang strækning omkring jernbanens
krydsning med motorvejsanlægget samt anlægge og omlægge lokale veje og stier, herunder
kommunale veje og stier samt private veje og fællesveje.
Nedlæggelse af dele af statsvejen og nedklassificering af en delstrækning af statsvejen til
kommunevej følger af dette lovforslag og forudsætter ikke anvendelse af vejlovens regler om
nedklassificering, jf. vejlovens § 12. 
Når Vejle Kommune overtager delstrækningen, vil kommunen samtidig være vejmyndighed i
medfør af vejlovens § 7. I overensstemmelse med den almindelige ordning i vejloven har
kommunalbestyrelsen efter overdragelsen af anlægget de beføjelser og forpligtelser, som den
kommunale vejmyndighed har i medfør af vejloven og anden lovgivning herunder
vedligeholdelsesforpligtelsen, jf. vejlovens § 8, stk. 1. 
Det forventes, at transportministeren vil delegere sin kompetence til Vejdirektoratet, som står
for den egentlige gennemførelse af anlægsprojektet.   
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Det foreslås i
stk. 2,
at kort over anlægsprojektet nævnt i stk. 1, fremgår af bilag 1 til loven.  
Det foreslås i
stk. 3,
at transportministeren overdrager de lokale veje og stier jf. § 1, stk. 1, nr.
4, til Vejle Kommune i takt med færdiggørelsen.
Forslaget vil medføre, at transportministeren, hvilket de facto vil være Vejdirektoratet,
overdrager de i stk. 1, nr. 4, omtalte anlæg til Vejle Kommune som kommuneveje i takt med,
at de enkelte veje og stier færdiggøres. Overdragelsen til kommunevej følger af dette
lovforslag og forudsætter ikke anvendelse af vejlovens regler om nedklassificering, jf.
vejlovens § 12.
Efter Vejdirektoratet har overdraget de enkelte anlæg, vil Vejle Kommune være
vejmyndighed i medfør af vejlovens § 7. I overensstemmelse med den almindelige ordning i
vejloven har kommunalbestyrelsen efter overdragelsen af anlægget de beføjelser og
forpligtelser, som den kommunale vejmyndighed har i medfør af vejloven og anden
lovgivning herunder vedligeholdelsesforpligtelsen, jf. vejlovens § 8, stk. 1.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2,
at transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødvendige
med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet i § 1.
Det foreslåede vil medføre, at transportministeren kan gennemføre projektet for anlæg af en
motorvej mellem Give og Billund Vest nævnt i § 1 og de dertilhørende anlæg. Bestemmelsen
vil udgøre hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på
gennemførelsen af den samlede udbygning, herunder bl.a. ekspropriation, anlæg og
nødvendige ledningsarbejder m.v.
Bemyndigelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, som forpligter
transportministeren til at udføre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen ved
gennemførelsen af anlægsprojektet.
Til § 3
Reglerne for miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg findes i vejlovens kapitel 2 a.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, at Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring
af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller 2, jf. stk. 1 og
2, ikke kræver administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter,
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
hvor der meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af offentligheden, jf. § 17
h, stk. 6, forudsat at formålet med dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.
Det foreslås i
§ 3,
at det samlede anlægsprojekt nævnt i § 1 skal gennemføres inden for
rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov
om offentlige veje m.v.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 1, hvorefter transportministeren
bemyndiges til at anlæg af en motorvej mellem Give og Billund Vest, jf. lovens bilag 1 og
projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Anlægsprojektets
indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af
projektet, som ligger til grund for Folketingets vedtagelse af loven.
Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget meddele godkendelse af
miljøkonsekvensvurderingen til anlægsprojektet og godkendelse i forhold til
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Det betyder, at anlægsprojektet herefter vil skulle
gennemføres inden for rammerne af den udførte vurdering af projektets indvirkninger på
miljøet, jf. lovens § 3. Dette er i overensstemmelse med vejlovens § 17 a, stk. 3, hvoraf
fremgår, at i de tilfælde, hvor Folketinget tillader et projekt ved anlægslov, skal der ikke
meddeles administrativ godkendelse af miljøkonsekvensvurderingen. Loven træder i stedet
for den administrative tilladelse.
Ved meddelelse af en administrativ godkendelse af miljøkonsekvensvurdering vil det være en
forudsætning, eventuelt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelse
med de forudsætninger, der er lagt til grund i den tilvejebragte miljøkonsekvensrapport.
Bestemmelsen i § 3 har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af anlægsprojektet.
Det er en forudsætning, at projektet vil blive udført inden for rammerne af de miljømæssige
vurderinger, der fremgår af og er lagt til grund i miljøkonsekvensrapporterne.
Det vil således påhvile Vejdirektoratet som anlægsmyndighed – og i praksis dets
entreprenører – at udføre de pågældende anlægsarbejder på en sådan måde, at
indvirkningerne på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets
indvirkninger på miljøet.
Hvis der efter lovens vedtagelse sker ændringer i projektet, vil bestemmelsen i § 3 ikke
indebære en begrænsning i adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af
anlægsprojektet, når dette i anlægsperioden sker i overensstemmelse med reglerne i vejlovens
kapitel 2 a. Lovforslaget vil heller ikke være til hinder for, at andre anlægsmetoder med andre
afledte miljømæssige konsekvenser, end dem som er beskrevet i loven, anvendes. Nye
anlægsmetoder med andre miljømæssige konsekvenser end dem, der allerede er belyst i
loven, skal i så fald vurderes i overensstemmelse med vejlovens kapitel 2 a.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Til § 4
Det følger af VVM-direktivets artikel 5, stk. 1, at en miljøkonsekvensrapport bl.a. skal
indeholde en beskrivelse af projektets særkender og/eller af de foranstaltninger, der påtænkes
truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere forventede
væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.
Det foreslås i
§ 4,
at anlægsmyndigheden udfører afværgeforanstaltninger ved gennemførelse
af projektet, jf. § 1, i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, jf. kapitel 2 a i
vejloven.
Det foreslåede vil indebære, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed vil være forpligtet til at
iværksætte afværgeforanstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at modvirke eventuel
skadelig virkning som følge af anlægsprojektet, og hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til
de EU-retlige forpligtelser, der følger af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. For
at tilgodese disse hensyn iværksættes der gennem loven afværgeforanstaltninger bl.a. for i
nødvendigt omfang at medvirke til, at anlægsarbejdet ikke har en skadelig virkning for
habitattyperne, arterne og bestandene.
I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgeforanstaltninger, som iværksættes. Andre
mulige afværgeforanstaltninger end dem, der er nævnt i miljøkonsekvensrapporten, vil kunne
blive identificeret i forbindelse med yderligere feltundersøgelser af området og den nærmere
udmøntning af projekterne. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil kunne træde i stedet
for dem, der er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten, i det omfang disse i øvrigt ikke vil
kunne skade andre dele af miljøet. Der henvises til pkt. 10 i de almindelige bemærkninger.
På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er det vurderingen, at gennemførelsen
af anlægsprojektet kan ske inden for rammerne af naturbeskyttelseslovens §§ 29 a og 30,
herunder artsfredningsbekendtgørelsen, § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i jagtloven, der gennemfører
artsbeskyttelsen i EU's fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdirektivets artikel 12.
Forbuddet i artikel 12, stk. 1, litra d, mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller
rasteområder for bilag IV-dyrearten birkemus fraviges. Betingelserne i artikel 16, stk. 1,
vurderes at være opfyldt. EU-Kommissionen vil blive underrettet i henhold
til habitatdirektivets artikel 16, stk. 2, om fravigelse af direktivet, herunder om de
foranstaltninger og tiltag, der er indarbejdet i projektet for at sikre, at fravigelsen ikke hindrer
opretholdelse af birkemusbestandens bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.
Til § 5
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er omfattet af en række bestemmelser i
den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning m.v., herunder bl.a. naturbeskyttelsesloven
og planloven, som regulerer adgangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på arealer.
Det foreslås i
§ 5, stk. 1,
at anlægsprojektet nævnt i § 1, ikke kræver tilladelse efter § 35, stk.
1, i lov om planlægning, § 8 i lov om forurenet jord, § 7 i lov om råstoffer og § 65, stk. 1 og
stk. 2, i lov om naturbeskyttelse, §§ 6 og 38 i lov om skove og regler fastsat i medfør af 20, stk.
2, i lov om naturbeskyttelse.
Det foreslåede vil indebære, at anlægsprojektet omfattet af lovens § 1, vil være undtaget fra
kravet om, at der skal indhentes tilladelser efter planlovens § 35, stk. 1, jordforureningslovens
§ 8, råstoflovens § 7 og regler fastsat i medfør af naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, og at
det ikke vil være nødvendigt at søge dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og
2.
Bestemmelsen skal dermed være med til at fastsætte forholdet mellem anlægsloven og de
regler i plan- og naturlovgivningen, der stiller krav om tilladelse eller dispensation m.v. inden
foretagelse af fysiske dispositioner i landskabet m.v.
Fravigelsen af planlovens § 35 vil betyde, at der ikke skal indhentes landzonetilladelse til
opførelse af anlæg, der er omfattet af lovforslaget, herunder til de midlertidige anlæg og
installationer. Det er ved anlægsloven besluttet at opføre anlæg og ændre arealanvendelsen.
På tilsvarende måde vil fravigelsen af jordforureningslovens § 8 betyde, at der ikke skal
indhentes tilladelse fra kommunalbestyrelsen til at ændre arealanvendelsen, inden
anlægsarbejdet kan påbegyndes. Vedtagelse af anlægsloven udgør dermed tilladelsen til at
ændre arealanvendelsen.
Det foreslåede indebærer derudover, at der ikke skal indhentes tilladelse regler fastsat i
medfør af naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, til opførelse af anlæg omfattet af lovforslaget,
herunder de midlertidige anlæg og installationer i åbent land. Opførelsen af anlæg sker under
hensyntagen til landskabelige værdier og øvrige beskyttelsesinteresser, som bestemmelsen
varetager.
De hensyn, som landzonebestemmelserne sammen med den øvrige fysiske planlægning og
jordforureningslovens § 8 samt naturbeskyttelseslovens § 20 skal varetage, vil blive varetaget
gennem den proces, der ligger forud for den forventede vedtagelse af anlægsloven. Der er
gennemført en miljøkonsekvensvurdering, hvor bl.a. de planlægningsmæssige, landskabelige
og miljømæssige påvirkninger af projektet er beskrevet og vurderet.
Hensynet til inddragelse af offentligheden, herunder høring af berørte parter er varetaget, dels
gennem den forudgående proces omkring miljøkonsekvensvurderingen, hvor der er afholdt
høring med borgermøder, dels gennem den efterfølgende ekspropriationsproces, hvor der
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
også vil blive afholdt offentlige møder og møder med ejerne af de ejendomme, der påvirkes
af projektet.
Fravigelsen af planlovens § 35, jordforureningslovens § 8 og regler fastsat i medfør af
naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, vil gælde hele vejanlægget, dvs. selve vejen med
tilhørende anlæg, f.eks. regnvandsbassiner, støjvolde eller skærme, samkørselspladser,
anvendelse af midlertidige arbejdsarealer og øvrige nødvendige anlæg til brug for vejens
etablering og drift.
Fravigelsen af planlovens § 35, jordforureningslovens § 8, samt regler fastsat i medfør af
naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, vil også gælde ved ændringer i projektet inden for
rammerne af vejlovens kapitel 2 a.
Bestemmelsen vil derudover medføre, at anlægsprojektet ikke kræver tilladelse efter § 7 i lov
om råstoffer. Det betyder, at der ikke skal indhentes en tilladelse efter råstoflovens § 7 i
forbindelse med eventuel etablering af råstofindvinding (sidetag) i forbindelse med anlæg af
motorvejen mellem Give og Billund Vest. Inden råstofindvindingen påbegyndes, skal der
foretages en vurdering af, om anlægsaktiviteten vil medføre væsentlige skadelige
indvirkninger på miljøet jf. proceduren i vejlovens kap. 2 a. Trafikstyrelsen er myndighed.
Det foreslåede medfører endvidere, at der uden dispensation efter naturbeskyttelseslovens §
65, stk. 1 og 2, kan ske arbejder inden for sø- og å-, skov- og fortidsmindebeskyttelseslinjen,
jf. naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at der uden dispensation efter naturbeskyttelseslovens
§ 65, stk. 1 og 2 kan ske arbejder inden for sø- og å-, skov- og fortidsmindebeskyttelseslinjen,
jf. naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18.
Derudover vil det indebære, at anlægsprojektet kan gennemføres uden indhentelse af
tilladelse til ophævelse af fredskovpligt jf. skovlovens § 6. Det vil betyde, at fredskov vil
kunne fjernes uden tilladelse fra Miljøstyrelsen.
Det vil ligeledes indebære, at kravet om indhentelse af dispensation til midlertidig fjernelse af
fredskov jf. skovlovens § 38 jf. § 11, stk. 1, og § 27 fraviges i forbindelse med
anlægsprojektet. Bestemmelsen vil indebære, at der ikke skal indhentes dispensation til
midlertidig fjernelse af fredskov, ligesom der ikke skal indhentes dispensation til fjernelse af
ydre skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer. De midlertidigt anvendte
fredskovsarealer vil blive genplantet efter færdiggørelse af anlægsarbejdet.
Anlægsprojektet, jf. § 1 vil ikke kunne realiseres uden dispensation fra de omtalte
beskyttelseslinjer, hvorfor det vurderes mest hensigtsmæssigt, at kravet om dispensation fra
beskyttelseslinjerne fraviges i anlægsloven. Dermed vil der ikke være behov for at søge om
en dispensation.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Der henvises til pkt. 10 i de almindelige bemærkninger samt miljøkonsekvensvurderingen for
en beskrivelse af de relevante arbejder, som gennemføres i projektet, og som normalt kan
kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmelser.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den øvrige
lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse for projektet, herunder
også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for overtrædelse af regler, som ikke er
fraveget. Tilsvarende gælder for andre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade, i de
respektive love.
Bestemmelsen vil dog kun regulere arbejder, der er omfattet af lovforslagets § 1, herunder
afværgeforanstaltninger omfattet af § 4. Udførelse af arbejder, der ikke er omfattet af § 1, vil
således stadig forudsætte, at Vejdirektoratet indhenter de fornødne tilladelser og
dispensationer m.v. efter den i § 5 nævnte lovgivning.
Bestemmelsen vil endvidere alene finde anvendelse i anlægsperioden, indtil projektet, jf. § 1,
er færdigt i sin helhed. Ved den efterfølgende administration efter de nævnte love skal det
lægges til grund, at anlæggene kan drives og vedligeholdes på normal vis, når projektet er
gennemført, men hvis der som led i driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstanden,
f.eks. i et fredet område eller et naturområde, finder de normale regler anvendelse.
Det foreslås i
§ 5, stk. 2,
at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, §§
23, 24 og 26 a i lov om naturbeskyttelse og reglerne i museumslovens kapitel 8 og 8 a, lov
om landbrugsejendomme samt jernbanelovens kapitel 6 a ikke finder anvendelse på
anlægsprojektet nævnt i § 1.
Det foreslåede vil medføre, at anlægsprojektet ikke kræver fysisk planlægning efter
planloven, men at anlægsloven vil udgøre den retlige ramme for anlægsprojektet. Det vil
således ikke være påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i eksisterende planlægning for
at kunne gennemføre projektet. Arbejderne som følge af anlægsprojektet nævnt i § 1 i både
det permanente og det midlertidige projektområde vil heller ikke kræve dispensation eller
lignende fra eksisterende planlægning. Eksisterende kommune- og lokalplaner for de arealer,
som anlægsloven omhandler, ophæves ikke med anlægsloven. Planerne vil imidlertid ikke
finde anvendelse i forbindelse med projektets udførelse.
Det foreslås desuden i stk. 2, at en række regler, som begrænser adgangen til at foretage en
række af de helt nødvendige arbejder, som er en forudsætning for at gennemføre
anlægsprojektet, ikke finder anvendelse. Det drejer sig om bestemmelserne om
offentlighedens adgang til og ophold i skove og på udyrkede arealer (naturbeskyttelseslovens
§§ 23 og 24) og om nedlæggelse af veje (naturbeskyttelseslovens § 26 a) i det åbne land.
Hvis det som følge af et anlægsprojekt bliver nødvendigt at nedlægge veje og stier i det åbne
land, jf. naturbeskyttelsesloven § 26 a, vil det altid blive vurderet, om der kan eller skal
etableres en alternativ adgang. Der er således ikke behov for en særskilt anmeldelse af dette,
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
idet det hensyn, der skal varetages gennem bestemmelsen i naturbeskyttelsesloven § 26 a,
sikres gennem processen for gennemførelse af anlægsprojektet.
Bestemmelsen vil endvidere medføre, at museumslovens kapitel 8 og 8 a ikke finder
anvendelse, så bevaringsværdige hensyn efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er
nødvendige for gennemførelsen af de i § 1 nævnte arbejder, varetages af Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed og med inddragelse af de relevante myndigheder.
Det foreslås derudover, at lov om landbrugsejendomme ikke finder anvendelse på
anlægsprojektet. Det betyder, at der ikke skal indhentes tilladelser eller dispensationer efter
loven til gennemførelse af anlægsprojektet.
Det foreslås i
§ 5, stk. 3,
at hensynene bag bestemmelserne, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2,
varetages af transportministeren.
Det foreslåede vil betyde, at selv om § 5, stk. 1 og 2, vil indebære, at dele af den almindelige
plan-, miljø- og naturlovgivning ikke vil finde anvendelse, varetages hensynene bag disse
regler stadigvæk i projektet ved, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed skal overholde
anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne
i de miljømæssige undersøgelser, jf. bemærkningerne til stk. 1 og 2. Som også nævnt ovenfor
vil bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, derfor ikke få betydning for det beskyttelsesniveau, som
normalt vil blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser. Administrative tilladelser vil
således ikke bidrage til et øget beskyttelsesniveau.
Til § 6
I forbindelse med gennemførelsen af projektet omtalt i forslagets § 1 vil der skulle indhentes
diverse administrative tilladelser, f.eks. efter miljøbeskyttelsesloven og lov om vandløb. Det
er afgørelser, der træffes af kommunalbestyrelsen.
Det følger af § 91, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at medmindre andet fremgår af lovens
bestemmelser, jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven
eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov nr. 1715 af 27.
december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet
af miljøministeren efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6
og 9 a, afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter §§ 70 a, 70 b og 72,
når disse afgørelser vedrører sager efter regler udstedt i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8,
lovens kapitel 4-6 og 9 a og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82.
Det følger af § 78, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter
loven eller de regler, der udstedes efter loven, kan påklages til Miljø- og
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Fødevareklagenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a, stk. 2 og 5, kan
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter kapitel 12, for så vidt angår retlige
spørgsmål. Tilsvarende gælder fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1, der kan
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, Sagerne behandles i den læge afdeling, jf. § 3,
stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel.
Miljøministerens afgørelser efter § 27, stk. 1 og 2 og § 65 b, stk. 1 og 3-7, kan påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling. Miljøministerens
afgørelser efter § 61 a, stk. 1, og § 65 a, stk. 1 og 4, kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Det følger af § 75 i vandforsyningsloven, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven, jf.
dog stk. 2, og miljøministerens afgørelser efter § 29, stk. 2 og 4, §§ 32 og 37 og § 38, jf. § 40,
stk. 2, og i konkrete sager efter kapitel 8 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
som behandler
sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Det følger af § 23, stk. 1, i byggeloven, at kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold
til loven eller regler fastsat i medfør heraf, kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages
til Nævnenes Hus, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 C, stk. 4, § 18 A, stk. 4, og § 25 D, stk. 2.
Det følger af vandløbslovens § 80, stk. 1, at vandløbsmyndighedens afgørelser, bortset fra
afgørelser om erstatning og andre økonomiske spørgsmål, og miljøministerens afgørelser
efter § 37 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge
afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelser efter § 54
a kan dog ikke påklages.
Efter gældende ret vil disse afgørelser kunne blive påklaget til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, hvis den der klager er klageberettiget i sagen.
Efter § 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar
2024, fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt
gælder for offentlige myndigheder. Ankestyrelsens tilsyn viger i det omfang, en særlig klage-
eller tilsynsmyndighed kan tage stilling til den pågældende sag. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet er øverste tilsynsmyndighed.
Det foreslås i
§ 6, stk. 1,
at kommunalbestyrelsens afgørelse vedrørende anlægsprojektet
nævnt i § 1, som træffes efter lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, byggeloven,
lov om vandforsyning m.v., lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13, og regler udstedt i
medfør af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at reglerne i miljøbeskyttelsesloven,
naturbeskyttelsesloven, byggeloven, vandforsyningsloven og vandløbsloven gælder for
projektet. Det vil betyde, at der vil blive truffet afgørelser om projektet over for
Vejdirektoratet som anlægsmyndighed samt dennes entreprenører. De kompetente
myndigheder vil fortsat have tilsynskompetencen, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive
meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte
gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse på projektet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil indebære, at reglerne om klageadgang,
klagemyndighed og opsættende virkning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage
over afgørelser efter disse love i forbindelse med arbejder til brug for projektet nævnt i § 1,
ikke følger de normale regler i de respektive love, men afskæres.
En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshensyn, da klagesager kan
indebære betydelige risici og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og fordyrelse.
Afgørelserne kan fortsat påklages til transportministeren, jf. § 6, stk. 2, og for domstolene
efter de almindelige regler herom, dog inden for 6 måneder, jf. lovforslagets § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke være begrænset til arbejder i projektområdet, idet
bestemmelsen også omfatter andre afgørelser efter de i § 6, stk. 1, nævnte love, når disse
påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller kan medføre forsinkelse eller lignende.
Behandlingen af sagerne vil fortsat være reguleret af de nævnte love. Forslaget ændrer
således ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes efter reglerne i de i § 6, stk. 1, nævnte
love, dvs. at de regler, der gælder for ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om
fremgangsmåden ved afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og
betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene.
Afskæring af klageadgangen gælder alene afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven,
naturbeskyttelsesloven, byggeloven, vandforsyningsloven og vandløbsloven vedrørende
anlægsprojektet i anlægsperioden, herunder også ved projektændringer godkendt af
Trafikstyrelsen efter proceduren i vejlovens kapitel 2 a.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter
disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet projekt, er
det den generelle vurdering, at hensynet til gennemførelsen af anlægsprojektet kan indgå med
betydelig vægt.
Afgørelser efter de nævnte love i stk. 1 vedrørende anlægsprojektet vil i nogle tilfælde
desuden forudsætte forudgående screening og godkendelse af miljøvurdering. De
miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet og vurderet i
miljøkonsekvensvurderingerne, og der skal ikke foretages en ny miljøkonsekvensvurdering.
Kommunalbestyrelsen eller en statslig myndighed bør tage udgangspunkt i de gennemførte
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
miljøkonsekvensvurderinger, når der i tilladelser skal fastsættes krav og vilkår efter de
respektive love.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at sagerne vil kunne blive indbragt for
domstolene. Forslaget vil heller ikke ændre ved den almindelige adgang til at klage til
Folketingets Ombudsmand.
Det foreslås i
§ 6, stk. 2,
at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i
henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Det foreslåede vil betyde, at transportministerens behandling af klagesager efter stk. 2 vil
være reguleret af de i stk. 1 nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder for
tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene, vil fortsat gælde. Hvor det ved udøvelsen af et
skøn er muligt efter de pågældende love at inddrage hensynet til en ansøger, en bygherre eller
et samfundsmæssigt hensyn til anlægsprojektet, vil transportministeren også kunne inddrage
og lægge afgørende vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den
forbindelse kunne udnytte sin viden om anlægsprojektet.
De processuelle regler, herunder bl.a. klagefrist og vurdering af klageberettigelsen følger de i
stk. 1 nævnte love.
Det foreslås i
§ 6, stk. 3,
at transportministeren kan beslutte at overtage
kommunalbestyrelsens beføjelser efter de love og regler, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere
bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.
Den foreslåede bestemmelse vil alene give ministeren kompetence til at træffe afgørelse i en
nærmere bestemt enkeltsag (call-in), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter de i stk. 1
nævnte love. Bestemmelsen vil bl.a. blive udnyttet i tilfælde, hvor en sag på grund af væsentlige
hensyn til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort af en myndighed, der har
betydelig indsigt i sammenhængen og rammerne for det pågældende projekt. Bestemmelsen
kan endvidere navnlig være relevant i forhold til stk. 2, hvis kommunen ikke træffer afgørelse
i en sag, der er af væsentlig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.
Transportministeren vil – ligesom efter det foreslåede stk. 2 – skulle træffe afgørelse efter
bestemmelserne i og praksis efter de love, der er nævnt i stk. 1. Hensynet til anlægsprojektet,
herunder til at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet, kan dog
tillægges betydning, hvis det er muligt efter de pågældende love. Selvom transportministeren
måtte beslutte at træffe afgørelse i en nærmere bestemt sag, vil denne beslutning ikke ændre på
de almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transportministeren kan dog også beslutte at
overtage kompetencen i en tilsynssag.
Transportministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor ministeren har overtaget
kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed. Sagerne vil kunne blive indbragt for domstolene. I tilfælde af søgsmål vedrørende
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
transportministerens afgørelser efter stk. 2 og 3 gælder reglerne om søgsmålsfrist og
omkostninger i lovforslagets § 11. Der henvises til bemærkningerne til § 11.
Den almindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand vil fortsat være gældende.
Det foreslås i
§ 6, stk. 4,
at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med
kommunalbestyrelsens dispositioner og undladelser i sager omfattet af stk. 1, herunder
anmodninger om aktindsigt i disse sager.
Den foreslåede § 6, stk. 1, vil indebære fravigelse af særregler om klageadgang,
klagemyndighed og opsættende virkning efter naturbeskyttelsesloven, byggeloven,
vandforsyningsloven, vandløbsloven og miljøbeskyttelsesloven for anlægsprojektet. Når
disse særregler fraviges, kan de kommunale tilsynsmyndigheder få en kompetence, som de
ikke har efter gældende lovgivning i forhold til andre bygge- og anlægsprojekter. Da dette
ikke er hensigtsmæssigt, foreslås det i § 6, stk. 4, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke
fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af forslagets § 6, stk. 1, om
anlægsprojektet nævnt i § 1. Der henvises til ovenstående begrundelse for at fravige reglerne
om klageadgang i de nævnte love.
Det foreslåede vil indebære, at hverken Ankestyrelsen eller Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har kompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens sager om
anlægsprojektet efter forslagets § 6, stk. 1, herunder anmodninger om aktindsigt og
sagsbehandlingsregler.
Det vil alene være sager efter forslagets § 6, stk. 1, som de kommunale tilsynsmyndigheder
afskæres fra at føre tilsyn med i anlægsperioden. Således vil de kommunale
tilsynsmyndigheder ikke kunne påse kommunernes overholdelse af f.eks. reglerne i
forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v. samt aktindsigt efter
offentlighedsloven.
Det foreslås i
§ 6, stk. 5,
at transportministeren til brug for behandlingen af sager efter stk. 2
og 3 kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger,
herunder om, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for en vurdering af
forhold, der reguleres efter de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende
kommune.
Det foreslåede skal sikre, at transportministeren vil kunne fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen skal videregive de oplysninger, som kommunalbestyrelsen er i
besiddelse af – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe
– til brug for transportministerens behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til dels til
bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter miljøministeren kan pålægge
kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der
reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes område. Oplysningerne kan forlanges
afgivet i en bestemt form.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Til § 7
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller
over offentlige veje, herunder om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse med arbejder,
der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden
kan varetage, betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale,
kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde
ved ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter
vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov om
private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller over private fællesveje i byer og
bymæssige områder.
For ledningsarbejder inden for offentligt vejareal følger det af vejlovens § 77, stk. 3, at staten
afholder udgifterne til ledningsarbejderne i forbindelse med et statsvejsanlæg. Uden for
offentligt vejareal er udgangspunktet og praksis desuden, at det er ledningsejer, der udfører
ledningsarbejderne,
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.6.
Det foreslås i
§ 7, stk. 1,
at arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor
anlægsprojektet nævnt i § 1, skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af
ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden under
gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor
projektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i
forbindelse med arbejder, der iværksættes under gennemførelsen af projektet, betales af
ledningsejeren.
Det foreslås i
§ 7, stk. 2,
at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved
aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.
Det foreslåede vil medføre, at ledningsejeren ikke vil skulle betale for en ledningsomlægning,
såfremt dette er særligt bestemt ved aftale eller det følger af en kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse
truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningsloven. Det må bero på en konkret
vurdering, hvorvidt en ledning er omfattet heraf.
Det foreslås i
§ 7, stk. 3,
at arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende
ledningsejer, medmindre andet er særlig aftalt eller fremgår af § 7, stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at det vil blive præciseret, at ledningsarbejder udføres af
ledningsejer.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Til § 8
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med en vejmyndigheds arbejder efter §
77, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage hensyn til ledninger i eller over
vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden så tidligt som muligt skal drøfte et
planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet kan
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for vejmyndigheden og ledningsejeren.
Det fremgår af vejlovens § 79, stk. 4, at Vejdirektoratet i særlige tilfælde kan lade
ledningsarbejder udføre for ledningsejerens regning, hvis der ikke kan opnås enighed mellem
vejmyndigheden og ledningsejeren omkring ledningsarbejdets udførelse.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i gældende ret, at
anlægsmyndigheder i forbindelse med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne,
herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på,
at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og
ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til
eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at ledningsejeren
skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af ledningen. Ledningsejeren vil således
skulle inddrages med henblik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrettelægges på
den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.
Det foreslås i
§ 8, stk. 1,
at anlægsmyndigheden ved gennemførelsen af anlægsprojektet, jf. §
1, skal tage hensyn til ledninger omfattet af § 7 og drøfte et planlagt arbejde med
ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på
den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed skal
koordinere anlægsarbejdet med ledningsarbejderne bl.a., ved så tidligt som muligt at indgå i
en dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller m.v.
Det foreslås i
§ 8, stk. 2,
at hvis der ikke kan opnås enighed mellem anlægsmyndigheden og
ledningsejeren omfattet af § 7 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller
hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have
meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre
anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Med den foreslåede bestemmelse vil det blive fastsat, hvad der skal gælde, såfremt der ikke
kan opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på arealer,
hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelægges. Transportministeren vil i så fald
kunne kræve, det vil sige påbyde, ledningsejeren at udføre de ledningsarbejder, som er
nødvendige for gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at
anlægsprojektet kan gennemføres inden for de fastlagte tidsrammer.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8, stk. 2, til at udstede et påbud til
ledningsejeren vil gælde, uanset om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder, der
gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Vejdirektoratet vil som anlægsmyndighed, hvis forholdene gør det nødvendigt, skulle rette
henvendelse om udstedelse af et påbud til transportministeren, som afgør, om der er grundlag
for at meddele påbud til ledningsejeren. Vejdirektoratet skal forinden have drøftet det
planlagte anlægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den
mest hensigtsmæssige måde for både anlægsprojektet og ledningsejeren.
Det foreslås i
§ 8, stk. 3,
at transportministeren i særlige tilfælde kan lade de
ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse, hvor ledningsejeren ikke inden for
en i forhold til anlægsprojektet rimelig frist udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed
forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil således f.eks. kunne foreligge, hvis en
forsinkelse af færdiggørelsen af ledningsarbejder vil medføre store fordyrelser f.eks. i form af
erstatninger eller kompensation til andre entreprenører, der vil blive forsinket i udførelsen af
deres arbejdsopgave. Transportministeren vil i givet fald være forpligtet til at lade arbejderne
på ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde. Det
vil omkostningsmæssigt kunne komme ledningsejeren til skade, såfremt ledningsejeren ikke
udfører eller bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved tekniske
anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt).
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8, stk. 3, til at udføre de påbudte
ledningsarbejder gælder, uanset om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder, der
gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, svarer desuden, for så vidt angår ledninger i eller
over offentlige vejarealer, til bestemmelsen i vejlovens § 79, stk. 4.
Til § 9
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at ekspropriationskommissionen i
forbindelse med prøvelsen af et anlægsprojekt kan tage stilling til bl.a. ledningsomlægninger,
herunder træffe beslutning om konkrete tekniske løsninger. Det forudsættes, at
Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler om
tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragelse af ekspropriationskommissionen,
men hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissionen. Dette
gælder dog ikke, hvis transportministeren har meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse
af bestemte ledningsarbejder, jf. lovens § 8, stk. 2, da ekspropriationskommissionen ikke har
kompetence til at efterprøve ministerens afgørelser.
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til spørgsmål om udgifter forbundet med
ledningsarbejder, jf. ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økonomiske tab end
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
ekspropriationserstatning. Taksationskommissionen har kompetence til som rekursinstans at
behandle tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været behandlet af
ekspropriationskommissionen.
Det følger af vejlovens § 103, stk. 1, at erstatning for ekspropriationen efter § 96 og de
forberedende undersøgelser, der er nævnt i § 99, fastsættes efter de almindelige
erstatningsregler.
Af vejlovens § 103, stk. 2, fremgår det, at en eventuel værdiforøgelse, som den
tilbageblivende ejendom skønnes at opnå på grund af ekspropriationen, skal fradrages
erstatningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis ejendommen skønnes at opnå en fordel, der
er større end det tab, der påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Det foreslås i
§ 9, stk. 1,
at tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 7 og tvister
om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 8 afgøres af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Den foreslåede bestemmelse vil således i overensstemmelse med administrativ praksis på
området betyde, at ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
ekspropriationsprocesloven har kompetencen til at afgøre tvister om erstatning for
ledningsarbejder omfattet af den foreslåede § 7, og tvister om erstatning som følge af en
afgørelse truffet i medfør af den foreslåede § 8, uanset om det konkrete anlægsarbejde, som
nødvendiggør ledningsarbejder, i øvrigt skal behandles af ekspropriationskommissionen i
forbindelse med ekspropriation af fast ejendom til det pågældende anlægsprojekt.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompetence efter lovforslagets § 8 til at
behandle tvister omfattet af forslagets §§ 7 og 8 vil gælde, uanset om tvisten udspringer af et
ledningsarbejde nødvendiggjort af gennemførelsen af anlægsprojektet.
Det foreslås i
§ 9, stk. 2,
at reglerne i vejlovens § 103 finder anvendelse ved
erstatningsfastsættelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne i vejlovens § 103 skal finde anvendelse
ved erstatningsfastsættelsen i tvister omfattet af lovforslagets lovens § 9, stk. 1. Det følger
heraf, at der i en eventuel erstatning kan foretages fradrag for generelle og specielle fordele,
og at erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større fordele for
ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foranstaltningen.
Til § 10
I forbindelse med en række andre anlægsprojekter har der været etableret en ordning, hvor
støjramte boliger har kunnet søge tilskud til støjisolering, og en lignende ordning foreslås
lovfæstet for anlægsprojektet nævnt i lovforslagets § 1. Der henvises bl.a. til lov nr. 624 af
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
den 11. juni 2024 om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse og lov nr. 625 af den 11. juni 2024
om udbygning af E20 Amagermotorvejen.
Det foreslås i
§ 10, stk. 1,
at Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter der kan ydes
tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1.
Det foreslåede vil indebære, at Vejdirektoratet skal etablere og administrere en ordning om
tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1 på baggrund af et særskilt administrationsgrundlag. Støjisolering
af boliger omfatter typisk forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik på at dæmpe
det indendørs støjniveau fra vejanlægget. Vejdirektoratet udpeger de boliger, der omfattes af
ordningen. Udpegningen forventes at ske ud fra facadestøjberegninger på baggrund af
forholdene 12 måneder efter, at hele vejanlægget er taget i brug. Anlægget betragtes som
taget i brug, når det udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle spor.
Med ordningen vil det blive sikret, at de helårsboliger, som Vejdirektoratet udpeger som
særligt ramt af støj som følge af anlæg og udbygning af vejanlægget omfattet af lovforslaget,
kan søge om tilskud til støjisolering af facader.
Det foreslås i
§ 10, stk. 2,
at ansøgning om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 skal være
modtaget senest 36 måneder efter vejanlægget er taget i brug.
Den foreslåede ordning vil være omfattet af anlægsprojektets økonomi. Af hensyn til den
økonomiske afvikling og afslutning af anlægsprojektet vil det være nødvendigt at indsætte en
frist for ansøgning om tilskud. 36 måneder efter et vejanlæg er taget i brug vurderes at være
en rimelig periode for en ejer af en støjramt bolig til at beslutte, om man ønsker at foretage
støjisolering og søge om tilskud herom. Ansøgning om tilskud er ikke bindende for boligejer.
Et vejanlæg betragtes som nævnt ovenfor som taget i brug, når vejen er åbnet for trafik i alle
spor.
Det foreslås i
§ 10, stk. 3, 1. pkt.,
at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeisolering
efter stk. 1 kan påklages til transportministeren.
Det foreslåede vil medføre, at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud vil kunne påklages til
transportministeren. At Vejdirektoratets afgørelse om tilskud kan påklages til
transportministeren, er i overensstemmelse med hidtidig praksis for tilsvarende ordninger i
andre anlægsprojekter om tilskud til støjisolering.
Det foreslås i
§ 10, stk. 3, 2. pkt.,
at klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt
den pågældende.
Det foreslåede vil medføre, at modtageren af en afgørelse skal have klaget inden for 4 uger
fra den dag, hvor denne har modtaget Vejdirektoratets afgørelse.
Det foreslås i
§ 10, stk. 4,
at ordningen om tilskud til facadeisolering ophører 60 måneder
efter, at det pågældende vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
På baggrund af erfaringer med tidligere støjisoleringsordninger vurderes det at være
nødvendigt at indsætte en slutdato for ordningen for det enkelte anlægsprojekt. Det vil
betyde, at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud skal være udnyttet inden 60 måneder efter, at
vejanlægget er taget i brug. Det foreslåede vil medføre, at hvis en ansøgning er indsendt
inden de i stk. 2 foreslåede 36 måneder, skal selve det tilskudsberettigede
støjisoleringsarbejdet være udført, færdigmeldt og begæring om udbetaling indsendt inden 60
måneder efter, at vejanlægget er taget i brug, når det udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i
alle spor.
Der henvises herudover til pkt. 10.13 i de almindelige bemærkninger.
Til § 11
Retsplejeloven indeholder regler for prøvelse af sager ved domstolene, herunder om betaling
for udgifter. Udgangspunktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den
vindende part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse.
Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter
erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift
bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte
udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis
omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den
pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v., er et
krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.
Det foreslås i
§ 11, stk. 1,
at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være
anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist på 6 måneder vil det blive sikret, at der efter en vis periode
ikke kan rejses sager ved domstolene om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen vil
gælde ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den pågældende
afgørelse. Søgsmålsfristen vil ikke kunne fraviges af den myndighed, der har truffet den
pågældende afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form i det omfang det vurderes
hensigtsmæssigt – blive bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel 2 a vedrørende anlægsprojektet vil
blive offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er meddelt den
pågældende afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst. Det vil i praksis f.eks. betyde, at i
en situation, hvor afgørelsen er dateret til en mandag, men afgørelsen først offentliggøres om
torsdagen i samme uge, da vil fristen skulle regnes fra torsdagen, da dette tidspunkt ligger
sidst.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Udkast til lovforslag om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, fra transportministeren
Det foreslås i
§ 11, stk. 2,
at retten ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov,
skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven om den
tabende parts erstatning af udgifter, som den vidende part har afholdt. Samtidig skal forslaget
ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre overholdelse af kravet i Århus-konventionen om, at de
tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen vil derfor skulle
forstås i overensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens
praksis, der knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april
2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11,
Kommissionen mod Storbritannien.
Til § 12
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Det foreslås i
stk. 2,
at transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved udstedelse af en bekendtgørelse vil
kunne ophæve loven på det tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes eventuelle
pligter og rettigheder, ikke længere vurderes relevante, hvilket oftest i praksis vil sige, når
anlægsarbejderne er tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en driftsfase, og når
støjisoleringsordningen er udløbet 60 måneder efter, at vejanlægget er taget i brug.