Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 248
Offentligt
3042526_0001.png
2. juni 2025
ANRH
DI-2024-03493
Folketingets Transportudvalg
Att.:
Supplerende indspil fra DI til parlamentarisk arbejdsgruppe
Dansk Industri (DI) sendte i sommeren 2024 høringssvar til den parlamentarisk arbejdsgruppe med
forslag til områder, som arbejdsgruppen kan se på. DI har efterfølgende modtaget nogle
uddybende spørgsmål.
Spørgsmålene og DI’s supplerede svar
fremgår nedenfor.
Spørgsmål:
DI opfordrer til, at man sætter tydelige mål for indhold i og output fra dialogen mellem
myndighederne og offentligheden. Vil I kunne uddybe dette og give eksempler på, hvilke mål I
forestiller jer?
Svar:
Det er vigtigt at være tydelig med, om projektet kan blive stoppet, fordi man er på de indledende
overvejelser, eller om det slet ikke er en mulighed, eksempelvis fordi der ligger et politisk forlig
bag projektet. Dette er netop tilfældet for projekterne i statens Infrastrukturplan 2035, og det er
der mange i offentligheden, der ikke ved.
Hvis projekterne ikke kan stoppes, så er det vigtigt at melde dette ud, samt at melde ud om hvad
man som interessent kan forvente faktisk at få indflydelse på. Kan man f.eks. komme med forslag
om justering af linjeføring, evt. mellem to alternative forslag, eller blot små ændringer af projektet
af mere teknisk karakter.
Et konkret forslag der kunne imødegå dette, er at udsende kommissoriet for arbejdet med en
miljøkonsekvensvurdering i offentlig høring og først efter høringen godkende det endelige
kommissorium, dvs. hvad rammer er (og ikke er) for det videre arbejde. På den måde vil det være
mere tydeligt hvad man kan forvente at få indflydelse på.
Det er også vigtigt, at høringen ikke presses på tid og især ikke ifm. de store og komplicerede
projekter. Disse vil have en lang forventet levetid, og det er ikke de få ugers høring, under de
indledende øvelser, som er afgørende på det lange sigt.
Projekter og planer er også tit relativt gennemarbejdede inden de kommer til offentlighedsfaserne
og dermed offentlighedens kendskab. Undervejs gennem projektudviklingen kunne det derfor
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Høringssvar fra DI over Arbejdsgruppen for bedre borgerinddragelses beretning
overvejes at invitere særlige, udpegende foreninger eller organisationer ind i maskinrummet, for
at de her kan give deres perspektiv på de løbende valg og fravalg. Herved kan man i højere grad
imødegå, at kritik eller gode ideer først kommer til sidst, hvor alt ellers er færdigt og derfor meget
besværligt eller dyrt at omgøre.
DI vil understrege, at det er vigtigt at være meget præcis om, hvad den offentlige dialog
omhandler. Man skal være tydelig omkring hvad kan borgerne forvente at få ud af deres
anstrengelser og input.
Spørgsmål:
DI finder det udfordrende, at der er opstået en præcedens med at afskære den administrative
klageadgang ved større offentlige anlægsprojekter, og at offentligheden derved henvises til at gå
til domstolene. Kan I uddybe denne udfordring? Gerne med historik og konkrete eksempler på
projekter, der er blevet yderligere belyst/ fået højnet kvaliteten etc. i processen med
klageinstansen.
Svar:
DI forstår ønsket om at afskære visse klageadgange for at undgå forsinkelse og store ekstra
omkostninger ved pause i projektet.
Endvidere kan det også give mening at undtage den lokale kommunale sagsbehandling, idet et
projekt vedtaget af et flertal i Folketinget og anlægsloven, indeholder de vilkår som normalt følger
i den kommunale sagsbehandling. Denne har kommunerne bidraget med gennem arbejdet med
miljøkonsekvensvurderingen.
Projekter, der er vedtaget af et flertal i Folketinget gennem en anlægslov, indeholder allerede de
vilkår, som normalt bliver fastlagt i den kommunale sagsbehandling. Kommunerne har i forvejen
bidraget til Folketingets beslutningsgrundlag gennem deres arbejde med miljøkonsekvens-
vurderingen. Derfor kan man i disse tilfælde spare tid ved at springe den kommunale
sagsbehandling over.
DI mener derimod, at det er vigtigt at bevare borgernes grundlæggende klageadgang
–
dog med
mulighed for at begrænse den i de tilfælde, hvor formålet alene og usagligt er at forhindre
projektets gennemførelse.
En løsning, der måske i højere grad kan tilgodese det hensyn, er en mere grundlæggende og
systematisk samarbejde mellem den statslige anlægsmyndighed og den lokale
forvaltningsmyndighed. Sammenholdt med forholdene som beskrevet ovenfor kunne processen
og dermed projektet blive væsentligt forbedret.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Høringssvar fra DI over Arbejdsgruppen for bedre borgerinddragelses beretning
3042526_0003.png
Aktuelt har DI og Danske Råstoffer afgivet bemærkninger til behandling af L176’s kapitel 9, som vil
åbne for øget brug af såkaldt ”sidetag” til fremskaffelse af råstoffer
til anlægsarbejdet.
I bemærkningerne fremføres bl.a. en
bekymring, som vedrører både det praktiske med ”sidetag”
og den proces, som lovforslaget er blevet til under. Konkret har forslaget har ikke været sendt i
høring hos de berørte parter i erhvervslivet (heriblandt DI og Danske Råstoffer) selvom det
omhandler en erhvervsøkonomisk aktivitet.
Det bemærkes også, at dette
”greb”
var indbygget i
”Forslag til lov om udbygning af rute 9 ved
Nørreballe og etablering af tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus”.
Dette er i sig selv en
understregning af problemstillingen.
Svaret findes i sin fulde form her:
L 176 Bilag 4 Brev til TransportudvalgetDIs bemærkn til beh af
L176 kapitel 9 sidetag
Spørgsmål:
I nævner, at procedurer og sagsbehandling ifm. klager bør underkastes en gennemgang med
henblik på effektivisering og kortere sagsbehandlingstider. Har I forslag til, hvad der kunne ændres
i processen med klageinstansen?
Svar:
I motivationen for den parlamentariske arbejdsgruppe er der lagt et politisk pres for effektive
processer og projekter, hvor dialogprocesser underforstået kan ses som besværlige, tidskrævende
og forsinkende.
DI vurderer, at en gennemgang med fordel kan gøres i samarbejde med en række aktører, for på
den måde sammen at identificere de muligheder der er for optimeringer. I beretningen afgivet af
Transportudvalget nævnes, at
”nogle
høringsprocesser ikke altid behøver at ligge i forlængelse af
hinanden, og at der måske der kunne være et vist overlap, hvilket tidsmæssigt ville effektivisere
processen”.
DI kan støtte den fremgangsmåde, så længe det sikres, at de rette aktører får de rette
oplysninger og den nødvendige tid til at behandle disse.
Arbejdsgruppen bør i den forbindelse være opmærksom på, at kortere høringsfrister risikerer at
forringe de rammer, høringsparterne har for at afgive velovervejede og kvalificerede svar.
Eksempelvis sendte Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i efteråret 2024 lovforslag om
Lov om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven
i høring.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Høringssvar fra DI over Arbejdsgruppen for bedre borgerinddragelses beretning
3042526_0004.png
DI anerkender hensigten i forslaget, der sigter efter at optimere processer, fjerne barrierer og
smidiggøre sagsbehandling, alt sammen for at fremme hastigheden, hvormed planer og projekter
kan gennemføres, ikke mindst i forhold til at sikre et tempo i den grønne omstilling.
Vi fremfører dog samtidig en stor bekymring om generelt at ændre minimumsfristen for høring
over miljø-konsekvensrapporter fra 8 uger til 30 dage, især for vej- og baneprojekter, da disse
projekter grundlæggende er komplicerede, har mange interessenter og processer og kræver
grundigt forarbejde af års varighed. Miljøkonsekvensrapporter specifikt er længe undervejs,
omfangsrige og fagligt/teknisk komplicerede.
Høringssvaret kan ses i sit fulde omfang her:
L 168b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Endelig vil vi henvise til de gode erfaringer vi har fra nabo-kommunikation fra råstofområdet,
”Kodeks for godt naboskab” hvor det konstateres, at; ”For
at sikre gode resultater, er det vigtigt at
dialogen starter tidligt. Derfor inviterer indvinder, allerede i forbindelse med ansøgningen, til
dialog med naboerne, så synspunkter kan diskuteres og misforståelser afværges.”.
Kodekset kan
findes i sin helhed her:
https://www.regionsjaelland.dk/media/23td54ae/kodeks-for-godt-
naboskab.pdf
Spørgsmål:
Vi er blevet bekendte med, at man i UK i udbud af større infrastrukturprojekter skriver ind, at
bydere skal forholde sig til, hvordan de vil inddrage og kommunikere ved gennemførsel af et
projekt. Har I kendskab til det, eller alternativt nogle vi kunne kontakte for at få mere viden, og ved
I, om der stilles lignende krav i DK?
Svar:
DI kender ikke umiddelbart til ovennævnte eksempler fra England. Fremgangsmåden lyder
interessant og kan bidrage til bedre dialog, men DI vurderer, at det fremover fortsat vil være
nødvendigt for den offentlige bygherre at definere mål for og ambition med inddragelsen, såfremt
byderne skal kunne sætte det rette ambitionsniveau. Når først projekt er vedtaget og i gang, så er
der næppe brug for den store inddragelse, men mere orientering og kommunikation. Dette er ofte
en del af pakken som byder på et projekt skal beskrive som del af deres tilbud.
Generelt handler det meget om bygherrerne, der i tide skal fastlægge rammerne for et givet
projekt og inddrage offentligheden tidligt. Processen omkring Als-Fyn forbindelsen, har af flere
været omtalt som et godt eksempel på tidlig, bred inddragelse.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 248: Høringssvar fra DI over Arbejdsgruppen for bedre borgerinddragelses beretning
I øvrigt:
Afslutningsvist ønsker vi at fremhæve, at DI finder det meget problematisk når en høring er
åbenlyst illusorisk, da dette ikke fremmer hverken det enkelte projekt eller selve høringsprocessen
som princip.
Som eksempel vil vi fremhæve høringen ifm. miljøkonsekvensvurderingen af projektet for tunnel
under Marselis Boulevard tidligere på året. Her blev selve anlægsloven sendt i høring førend
høringsnotatet for miljøkonsekvensvurderingen var gjort færdigt. Herved forekommer det, at det
ikke har været muligt at behandle de indkomne bemærkninger samt at lave evt. tilretninger til
anlægsloven på baggrund heraf.
Med venlig hilsen
Anders Rody Hansen
Chefkonsulent, Mobilitet og Infrastruktur