TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 242
Offentligt

POLITISK UDSPIL

Mindre bøvl

–

mere vækst

og mobilitet

Dansk Mobilitets forslag

til at bremse regeltsunamien

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet" TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet"

Indhold

Forord

Dansk Mobilitets indsatsområder

Det skal være slut med lovgivning der rammer ved siden af

Dansk Mobilitets oprydnings- og forenklingsforslag

Vanvidsbilisme

Selvrisiko

Det skal være nemt at følge reglerne

Dansk Mobilitets oprydnings- og forenklingsforslag

Brugerregistrering

Lovgivningen skal følge med tiden

Dansk Mobilitets oprydnings- og forenklingsforslag

Udlejningsbiler og delebilsordninger

Udlejningsbekendtgørelsen

DANSK ERHVERV

April, 2025

Forord

Mobilitet er en grundsten i et moderne samfund

–

både for mennesker og virksomheder. Derfor er

det også afgørende, at rammerne for mobilitet i Danmark er enkle, tidssvarende og understøtter

udviklingen i stedet for at bremse den.

I en tid præget af geopolitisk uro, øget regulering og pres på erhvervslivets handlefrihed, er det

vigtigere end nogensinde at sikre gode vilkår for danske virksomheder. Danmark er en lille, åben

økonomi, og vores konkurrenceevne afhænger af, at virksomhederne har fleksible og forudsigelige

rammer at arbejde under. Desværre går udviklingen i den modsatte retning. Regulering, kontroltryk

og rapporteringskrav udgør en tung administrativ byrde, der både øger omkostningerne og mind-

sker handlefrihed og udviklingspotentiale hos virksomhederne.

En analyse

fra Dansk Erhverv viser, at danske virksomheder ser lovgivning og regulering, som den

største udfordring for deres omsætning og mulighed for at vækste. Når danske virksomheder ople-

ver regler og administrative byrder, som står i vejen for vækst og udvikling, går det ikke kun ud over

den enkelte virksomhed. Det skader det danske samfund, og i sidste ende den enkelte dansker.

Dansk Mobilitet oplever dagligt, hvordan uhensigtsmæssig lovgivning, skæv regulering og unød-

vendige administrative krav spænder ben for virksomheder, der forsøger at tilbyde effektive, grønne

og kundevenlige mobilitetsløsninger. Regler, der ikke er gearet til virkeligheden

–

eller som rammer

utilsigtet

–

skaber unødigt bøvl og hæmmer både innovation og drift.

Uanset om det gælder moms på tillægsydelser, brugerregistrering, teknisk kontrol eller skæv be-

handling af delebilsordninger, er det tydeligt, at der er behov for oprydning og forenkling. Det hand-

ler ikke om at fjerne kontrol eller kvalitetssikring

–

men om at sikre, at reguleringen giver mening i

praksis, og at den bidrager til tryghed, ikke frustration.

Derfor har Dansk Mobilitet i samarbejde med Dansk Erhverv samlet dette katalog med principper

og konkrete forslag, der skal gøre det lettere at drive mobilitetsvirksomhed i Danmark. Vi peger på

områder, hvor der er behov for justering, og vi giver konkrete bud på, hvordan lovgivningen kan

bringes i bedre balance

–

til gavn for virksomheder, kunder og samfundet som helhed.

Vi håber, dette katalog kan være et konstruktivt bidrag til arbejdet med at skabe en erhvervsvenlig

og fremtidssikret regulering af mobilitetsbranchen.

God læselyst!

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet"

Dansk Mobilitets

indsatsområder

Der findes mange forskellige typer af administrative byrder. Dansk erhvervsliv møder det bl.a. i form af

uklare kontrol og tilsyn, overrapportering og dokumentation, lange og komplicerede sagsgange samt

administration af komplicerede regler og afgifter. Derudover oplever virksomhederne stigende admini-

strative byrder, da myndigheder løbende skærper kravene til regelefterlevelse

–

selv uden ændringer i

lovgivningen.

Mobilitetsbranchen er afgørende for grøn omstilling og fleksible transportløsninger, men hæmmes af

voksende administrative byrder. Virksomhederne møder uklare kontrolkrav, dobbeltregistrering, over-

dreven dokumentation og komplekse regler om fx moms og brugerregistrering. Det skaber usikkerhed

og øgede omkostninger

–

særligt for en branche, der lever af fleksibilitet og hurtig adgang til køretøjer.

Skal Danmark være blandt de førende inden for mobilitet og grøn transport, er der brug for en målrettet

oprydning i unødvendige regler. Derfor har Dansk Mobilitet udpeget tre indsatsområder, hvor forenkling

kan gøre en mærkbar forskel.

Det skal være slut med lovgivning, der

rammer ved siden af

Lovgivning og tilsyn skal beskytte

–

ikke bremse. I

mobilitetsbranchen oplever virksomheder i sti-

gende grad, at regler og kontrol rammer skævt.

Det sker, når ansvar placeres forkert, skærpes

uden politisk behandling, og virksomheder stilles

over for krav, de ikke har reel mulighed for at leve

op til.

Når lovgivning rammer de forkerte eller udformes

uden blik for branchens virkelighed, undermine-

res både retssikkerhed, tillid og regelefterlevelse.

Derfor er det nødvendigt med en oprydning og et

opgør med lovgivning, der

–

i stedet for at ramme

hensigten

–

rammer ved siden af.

-og i værste fald tabt vækst og konkurrenceevne.

Derfor er det afgørende, at reguleringen er enkel

at forstå, let at administrere og understøttet af di-

gitale løsninger, som gør det nemt at gøre det rig-

tige.

Lovgivningen skal følge med tiden

Lovgivning skal understøtte udvikling

–

ikke stå i

vejen for den. For mobilitetsbranchen er det afgø-

rende, at reglerne holder trit med virkeligheden,

og at de ikke fastholder virksomheder i forældede

rammer, der ikke længere matcher hverken mar-

ked, teknologi eller kundeadfærd.

I dag oplever udlejningsbranchen, at mange regler

er udformet med udgangspunkt i traditionelle for-

retningsmodeller som leasing og ejerskab. Det gi-

ver store udfordringer for virksomheder, der arbej-

der med fleksible løsninger. Når reglerne forud-

sætter forældede procedurer, rammer det direkte

ind i branchens mulighed for at tilbyde tidssva-

rende mobilitetsløsninger.

Lovgivning, der ikke følger med tiden, ender med

at koste både virksomheder og samfundet dyrt

–

form af højere priser, lavere fleksibilitet og dårli-

gere udnyttelse af eksisterende transportressour-

cer.

Det skal være nemt at følge reglerne

Når regler er uklare, unødigt komplicerede eller

dårligt digitaliserede, bliver det unødvendigt

svært for virksomheder at gøre det rigtige.

I mobilitetsbranchen oplever mange aktører, at re-

gelefterlevelse kræver uforholdsmæssigt mange

ressourcer

–

ikke fordi de ikke ønsker at overholde

reglerne, men fordi lovgivningen er tung, upraktisk

eller ude af trit med virkeligheden. Det skaber ad-

ministrativt bøvl, usikkerhed og spildtid.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet"

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet"

Det skal være slut med lovgivning

der rammer ved siden af

Lovgivning bør være en ramme, der skaber tryghed og retning

–

ikke en spændetrøje, der bremser udvik-

ling og gør det mere besværligt at drive virksomhed. Alligevel oplever mange mobilitetsvirksomheder, at

reguleringen i praksis rammer ved siden af. Den tager ikke højde for virkeligheden på gulvet, men er

formet efter antagelser og modeller, der ikke længere gælder.

Når regler bliver så komplekse eller rigide, at de ikke kan efterleves i praksis

–

eller rammer virksomheder,

der gør alt for at overholde dem

–

går noget grundlæggende galt. Lovgivningen mister sin funktion som

støtte og bliver i stedet en kilde til frustration, usikkerhed og fejl. Derfor er det afgørende, at ny regulering

kan stå på mål med det problem, den forsøger at løse

–

og at eksisterende regler justeres, hvor de skaber

unødige barrierer.

Dansk Mobilitets og Dansk Erhvervs principper

Regler skal ramme handlinger

–

ikke uskyldige aktører.

Lovgivning bør målrettes dem, der

faktisk overtræder reglerne og ikke dem, der uden skyld eller mulighed for indgriben rammes

af andres handlinger.

Lovgivning skal have klare formål og praktisk anvendelighed.

Regler bør være tydeligt koblet

til et sagligt formål og kunne anvendes i praksis uden fortolkningsusikkerhed. Uklare eller

indbyrdes modstridende krav svækker regelefterlevelsen.

Regulering skal være fair.

Regulering skal være retfærdig uanset forretningsmodel.

Regler skal

udformes, så de gælder ens for sammenlignelige aktiviteter, uanset hvilken teknologi, løsning

eller forretningsmodel der anvendes. Lovgivning må ikke utilsigtet skabe skæve konkurrence-

vilkår ved at favorisere én måde at organisere sig på frem for en anden. Det er afgørende for

både innovation, ligebehandling og udvikling, at reguleringen er teknologineutral og kan

rumme fremtidens løsninger.

Konsekvenser skal vurderes bredt før indførelse af ny regulering.

Nye regler skal konse-

kvensvurderes

–

ikke kun for myndighedernes kontrol, men også for borgeres og virksomhe-

ders retssikkerhed, administrative byrder og muligheden for at overholde kravene i praksis.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet"

Dansk Mobilitets oprydnings- og

forenklingsforslag

I Dansk Mobilitet har vi identificeret en række områder, hvor der bør foretages en oprydnings- eller for-

enklingsindsats.

Nedenfor præsenteres konkrete forslag, der skal reducere byrderne ved ny regulering, styrke proportio-

nalitetsprincippet, forbedre samarbejdet mellem myndigheder og fremme en mere konstruktiv dialog

med erhvervslivet.

Det er ikke en udtømmende liste, men et vigtigt skridt mod en mere smidig og effektiv lovgivning- og

regulerings. Derfor håber vi, at disse forslag kan være et udgangspunkt for ministeriernes videre arbejde

med at lette byrderne og styrke samarbejdet.

Vanvidsbilisme

Straffen skal ramme vanvidsbilisten, ikke virksomheden

Vanvidsbilister skal væk fra vejene. Det skal lovgivning, der skal forhindre de tragiske sager og hasarde-

rede kørsel ligeså. Den nuværende lovgivning om vanvidsbilisme har uhensigtsmæssige konsekvenser

for branchen. Virksomheder får beslaglagt deres køretøjer, også selvom de har taget forebyggende tiltag.

Som det ser ud nu, er rammerne meget snævre for, at bilen kan blive returneret til virksomhederne. Dette

er til trods for, at virksomhederne har anvendt tro- og loveerklæringer og redegjort for, at kunden og

medarbejderen ikke forventes at kunne forventes at erstatte bilens værdi. Den reelle lovovertræder -

vanvidsbilisten er oftest den, der straffes mindst. Oftest går vanvidsbilisten fra retssagen med en mild

dom og en erstatningspligt, som denne enten ikke vil være i stand til eller have et incitament til at opfylde.

Branchen ser sig selv som en vigtig samarbejdspartner for at skabe trygge veje i Danmark og er meget

optagede af dette. Men loven rammer skævt. Virksomheder får frataget et vigtigt arbejdsredskab, som de

sandsynligvis aldrig får erstattet. Dermed straffes virksomheden og ikke den reelle lovovertræder.

Dansk Mobilitet foreslår, at

•

Bestemmelsen om konfiskation overføres til loven om vanvidskørsel. Reglerne for van-

vidskørsel bør ændres, så de i højere grad ligner det, der foreslås i loven om euforise-

rende stoffer således, at bilen ikke konfiskeres, hvis ejeren af køretøjet ikke vidste eller

burde have vidst, at køretøjet ville blive anvendt til vanvidskørsel.

Branchen skal have redskaber til at sikre sig mod konfiskation

Der er brug for retningslinjer, der kan fortælle virksomheder, hvad de forventes at gøre forud for udlån

og udlejning af køretøjer. Bilforhandlere og udlejningsselskaber lever af at tilbyde prøvekørsler, udlejning

af biler til private og erhverv samt at medarbejdere kan køre i virksomhedens biler. Lovgivningen efterla-

der i sin nuværende form ikke virksomheder med mulighed for at tage forebyggende tiltag med den kon-

sekvens at risikere store tab afhængig af bilens værdi. Vi er opmærksomme på, at der vil være et

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet"

erstatningskrav mod vanvidsbilisten, men det vil i de fleste tilfælde vise sig at være illusorisk at inddrive

og vil betyde udgifter for virksomheden ifm. Inddrivelse, afbetalingsordninger og advokatudgifter. Derfor

er det kun rimeligt for branchen at få en vejledning.

Dansk Mobilitet foreslår, at

•

Oprette et register, hvor virksomheder med en kundes eller medarbejders sam-

tykke kan få oplyst, hvorvidt en kunde eller medarbejder tidligere er dømt for grove

færdselsforseelser.

Systemet bør indrettes således:

•

Virksomheden indtaster brugerens CPR-nummer i et IT-system/app.

Bilisten bekræfter med sit MitID, at virksomheden må tjekke brugerens oplysnin-

ger.

Efter brugerens samtykke modtager virksomheden et grønt eller rødt svar:

Grøn: bilisten er ikke tidligere dømt for vanvidskørsel eller for en forse-

else, der har medført frakendelse af kørekortet.

Rød: bilisten er tidligere dømt for vanvidskørsel eller for en forseelse, der

har medført frakendelse af kørekortet.

Med et rødt svar vil virksomheden kunne tage særlige forholdsregler ifm. denne bilist, f.eks.

at sende en medarbejder med på en prøvekørsel eller nægte udlån eller udleje at et køretøj.

Tilsvarende vil den erhvervsdrivende kunne nægte medarbejdere adgang til virksomhedens

køretøjer. Det understreges dog, at et register kun er en løsning for danske kunder eller med-

arbejdere, da et register ikke ville kunne vise data om udlændinge f.eks. turister der vil leje

en bil.

Der bør udarbejdes en vejledning til branchen

Der bør være en vejledning for, hvordan branchen skal forholde sig, når de udlejer eller udlåner køretøjer.

Såfremt denne vejledning følges, skal den erhvervsdrivende ikke få konfiskeret et køretøj, der har været

anvendt til vanvidskørsel

–

medmindre der er særlige omstændigheder som tilfælde af gentagelse. Det

skal være muligt for den erhvervsdrivende at sikre sig, at den person, der får udleveret køretøjet, er be-

kendt med reglerne om vanvidskørsel, og de konsekvenser, det medfører, hvis de gør sig skyldige i det.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet"

Dansk Mobilitet foreslår, at

•

Der udarbejdes en vejledning med følgende indhold:

Der skal altid fremvises et gyldigt kørekort. Enten fysisk eller digitalt via

en godkendt app, som allerede er et krav i udlejningsbranchen jf. udlej-

ningsbekendtgørelsens §5.

Lejeren skal have forevist en standardiseret tro- og loveerklæring, hvori

denne gøres bekendt med reglerne om - og konsekvenserne af - at køre

vanvidskørsel. Samtidig skal bilisten skrive under på ikke tidligere at

være dømt for vanvidskørsel. Denne tro og love-erklæring dateres og un-

derskrives derefter af begge parter. Såfremt der er tale om ikke-danskta-

lende personer, skal disse gøres bekendt med reglerne og få forelagt er-

klæringen på engelsk.

I forhold til den erhvervsdrivendes medarbejdere skal disse gøres be-

kendt med reglerne og underskrive en erklæring. Derudover skal de, i

personalehåndbog eller gennem særskilt skriftlig instruks, gøres bekendt

med ovenstående procedure, når en person ønsker at få udleveret et kø-

retøj.

Regler og praksisændringer må ikke ske gennem bagdøren

Lovgivning og praksisændringer med væsentlige konsekvenser for virksomhedernes økonomi og regelef-

terlevelse skal ske på et gennemsigtigt og politisk forankret grundlag. Det er afgørende for virksomhe-

dernes retssikkerhed, at ændringer i myndighedernes fortolkning ikke indføres stiltiende via administra-

tive vejledninger eller tekniske opdateringer.

Når praksis flyttes gennem ændringer i eksempelvis den juridiske vejledning

–

uden politisk behandling,

konsekvensvurdering eller overgangsperiode

–

risikerer det at underminere både forudsigeligheden og

tilliden til systemet. Det skaber usikkerhed om gældende ret og gør det umuligt for virksomheder at plan-

lægge og indrette sig korrekt.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet"

CASE:

Moms på forsikringsydelser ved billeje

I 2024 ændrede Skattestyrelsen fortolkningen af moms på forsikringsydelser ved bilud-

lejning gennem en ny formulering i den juridiske vejledning. Fremover skulle forsikring

indgå som en momspligtig del af billejen

–

i stedet for at blive betragtet som en selvstæn-

dig, momsfri ydelse.

Ændringen blev ikke politisk behandlet og skete uden overgangsordning

–

trods betyde-

lige konsekvenser for branchen og potentielt bagudrettede krav. Sagen illustrerer beho-

vet for, at praksisændringer med økonomisk og retlig betydning sker åbent og forudsige-

ligt, med mulighed for tilpasning og med respekt for gældende EU-principper om moms

på forsikring.

Dansk Mobilitet foreslår, at

•

Væsentlige praksisændringer skal ske gennemsigtigt og med politisk inddragelse.

Ændringer skal altid konsekvensvurderes, også ift. konkurrence, retssikkerhed og

administrative byrder.

Der indføres overgangsordninger, så virksomheder har reel mulighed for at til-

passe sig.

Reglerne bør præciseres, så det står klart, at biludlejningsvirksomheder kan for-

midle forsikringer momsfrit

–

også når forsikringen er obligatorisk. Det bør ikke

afhænge af subjektiv vurdering af, om kunden kunne fravælge forsikringsselskab.

Selvrisiko

Selvrisikoen skal fjernes

I bekendtgørelsen om udlejning af motorkøretøjer uden fører er det fastsat, at virksomheder må fastsætte

en selvrisiko på op til 5.000 kr. Dette beløb afspejler ikke de ændringer, der er sket i prisniveauet, siden

det blev fastsat i 2009.

Mens omkostninger til reparationer, vedligeholdelse og andre driftsudgifter stiger over tid, er selvrisikoen

forblevet uændret. Det skaber urimelige vilkår for udlejerne og underminerer branchens

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet"

konkurrencedygtighed, da virksomhederne må dække de stigende udgifter uden mulighed for at justere

selvrisikoen tilsvarende.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet"

Det skal være nemt at følge reglerne

De fleste virksomheder ønsker at overholde reglerne

–

men det kræver, at reglerne er til at forstå, admi-

nistrere og anvende i praksis. Når regulering bliver unødigt kompliceret, upraktisk eller dårligt tilpasset

branchens virkelighed, opstår der ikke bare frustration

–

men også fejl, øgede omkostninger og bremset

udvikling.

I mobilitetsbranchen er fleksibilitet og hurtig adgang til køretøjer en forudsætning for forretningen. Alli-

gevel oplever virksomhederne, at regler om fx brugerregistrering og udlejning er unødigt bureaukratiske

og ikke tilpasset digitale arbejdsgange. Det skaber flaskehalse og administrative byrder, som i praksis

står i vejen for effektive og konkurrencedygtige mobilitetsløsninger.

Hvis virksomhederne skal kunne levere moderne og bæredygtige transportformer, kræver det klare krav,

enkel administration og regler, der er understøttet af digitale løsninger

–

ikke systemer, der låser dem

fast i papirarbejde og manuelle processer.

Dansk Mobilitets og Dansk Erhvervs principper

Administrative krav skal stå mål med formålet.

Det skal være tydeligt, hvorfor oplysninger ind-

samles eller processer skal følges. Administrative byrder skal altid kunne forsvares ud fra for-

mål og nytteværdi.

Dokumentation bør ske én gang

–

ét sted.

Det skal ikke være nødvendigt at dokumentere de

samme oplysninger flere steder

–

fx både fysisk og digitalt. Et konkret eksempel er kravet om

at udarbejde og opbevare en fysisk lejekontrakt, selvom alle oplysninger allerede er registreret

i virksomhedens digitale systemer og kan dokumenteres ved forespørgsel. Sådanne dobbelt-

krav skaber unødigt bøvl, koster ressourcer og øger risikoen for fejl

–

uden at styrke kontrollen.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet"

Dansk Mobilitets oprydnings- og

forenklingsforslag

I Dansk Mobilitet har vi identificeret en række områder, hvor lovgivningen skaber unødige administrative

byrder for mobilitetsbranchen. Det gælder særligt krav til dokumentation, kontrol og registrering, som i

praksis bliver mere komplekse end nødvendigt

–

ofte uden at bidrage til bedre regelefterlevelse

Branchen har brug for klare, enkle og anvendelige regler, der er til at arbejde med i en travl, digital og

fleksibel hverdag. I stedet oplever mange, at reguleringen er præget af tunge processer, manglende ko-

ordinering og utilstrækkelig vejledning

–

især ved nye krav og fortolkninger.

Nedenfor præsenteres konkrete forslag til, hvordan regler kan forenkles og bringes bedre i tråd med

branchens virkelighed. Målet er at reducere unødig administration, skabe tydeligere rammer og sikre, at

reguleringen fremmer

–

ikke bremser

–

udvikling, drift og grøn omstilling i mobilitetssektoren.

Listen er ikke udtømmende, men et vigtigt skridt i retning af smartere og mere proportional regulering,

der gør det lettere at drive mobilitetsvirksomhed i Danmark.

Brugerregistrering

Brugerregistrering skaber unødige barrierer for fleksibel mobilitet

Den nuværende regel om brugerregistrering stiller betydelige krav til udlejningsbranchen. I dag skal en

person eller virksomhed registreres som bruger af et køretøj, hvis brugen overstiger 29 dage. Det har i

praksis gjort det umuligt for udlejningsselskaber at tilbyde danske kunder

–

private, erhverv eller offent-

lige instanser

–

lejeforløb på over 29 dage, uden at påtage sig omfattende administrative opgaver og

omkostninger. Reglen gælder dog ikke for udenlandske kunder, hvilket skaber en konkurrenceforvridning

og stiller danske brugere dårligere end udenlandske.

Udlejningsbranchen adskiller sig fra leasing ved at tilbyde fleksible og kortsigtede løsninger, hvor kun-

derne hurtigt kan få adgang til et køretøj

–

ofte samme dag. Cirka 25 % af udlejningsflåden anvendes i

mere end 29 dage, især af virksomheder, offentlige institutioner og aktører i fx kulturbranchen. Disse

lejeforløb rammes direkte af kravet om brugerregistrering, hvilket undergraver en forretningsmodel, der

netop er baseret på fleksibilitet frem for faste kontrakter.

De administrative konsekvenser er omfattende: Over 50.000 registreringer om året pålægges branchen,

og alene omregistreringsgebyrer koster de fem største selskaber ca. 19 mio. kr. årligt

–

hertil kommer

betydelige drifts- og håndteringsomkostninger. Samlet set presser kravet branchens konkurrenceevne,

fordyrer fleksible mobilitetsløsninger og risikerer at koste arbejdspladser.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet"

Dansk Erhverv foreslår, at

•

Perioden for, hvornår lejer skal brugerregistreres, skal forlænges til seks måneder.

En forlængelse af perioden vil øge branchens fleksibiliteten uden at svække gen-

nemsigtighed eller kontrol, da lejekontrakter allerede dokumenterer, hvem der har

råderet over køretøjet.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet"

Lovgivningen skal følge med tiden

For at sikre en moderne, grøn og fleksibel mobilitetsbranche er det afgørende, at lovgivningen udvikler

sig i takt med virkeligheden. Desværre er mange regler i dag udformet med udgangspunkt i forældede

forretningsmodeller og teknologier. Det skaber barrierer for innovation og medfører skæve vilkår for virk-

somheder, der arbejder digitalt og fleksibelt.

Når eksempelvis udlejningsvirksomheder og delebilsordninger behandles forskelligt

–

trods stort set

identiske funktioner

–

undermineres både lighedsprincippet og konkurrencen. Og når regler ikke afspej-

ler den digitale udvikling i udlevering, betaling og brugerhåndtering, spænder det ben for effektive løs-

ninger, der kunne aflaste både virksomheder, myndigheder og borgere.

Dansk Mobilitets og Dansk Erhvervs principper

Regler skal tilpasses nutidens digitale virkelighed.

Lovgivning skal ikke stille krav om papirar-

bejde og fysiske procedurer, hvis processerne allerede er digitaliseret. Reguleringen skal

kunne anvendes i en fuldt digital hverdag.

Regler skal opdateres løbende.

Langvarig uændret regulering

–

som udlejningsbekendtgørel-

sen

–

må ikke fastholde en branche i forældede rammer. Når regler ikke følger med den tek-

nologiske og markedsmæssige udvikling, underminerer det fair konkurrence, hæmmer innova-

tion og svækker branchens levedygtighed. Tidssvarende regulering er en forudsætning for, at

mobilitetsvirksomheder kan udvikle og tilbyde moderne løsninger, der matcher både forbru-

gernes behov og samfundets grønne ambitioner. Der skal være en fast praksis for løbende

evaluering og opdatering.

Forenkle og digitalisere regler og dokumentationskrav.

Regler bør gøres mere overskuelige, og

der bør investeres i digitale løsninger, der kan lette indberetning og behandling.

Der skal være fair og ensartede vilkår for konkurrence.

Ingen virksomheder bør få et forret-

ningsmæssigt forspring alene fordi de falder uden for en regulering, som andre er omfattet af.

Ens formål og funktion skal mødes med ens krav.

Regulering må ikke hæmme grøn omstilling og fleksibilitet.

Regler skal understøtte

–

ikke mod-

arbejde

–

de løsninger, der gør det nemt og attraktivt at vælge fælles eller delt mobilitet frem

for at eje.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet"

Dansk Mobilitets oprydnings- og

forenklingsforslag

I Dansk Mobilitet har vi identificeret en række områder, hvor forældede regler, teknologisk ubalancerede

krav og unødvendigt komplekse processer skaber barrierer for mobilitetsvirksomheder. Det går ud over

branchens konkurrenceevne, hæmmer innovation og begrænser muligheden for at levere fleksible og

bæredygtige løsninger til både private og erhverv.

Særligt udlejningsbekendtgørelsen illustrerer behovet for en regulering, der følger med tiden. Reglerne

bør understøtte nutidens forretningsmodeller, digitale arbejdsgange og grøn omstilling

–

ikke holde fast

i systemer, der tilhører en anden tid.

Nedenfor præsenterer vi en række konkrete forslag, der kan bidrage til at modernisere reguleringen,

fjerne skæve vilkår og styrke mobilitetsbranchens muligheder for at udvikle nye løsninger. Det er ikke en

udtømmende liste, men et vigtigt skridt i retning af en lovgivning, der er fleksibel, teknologineutral og

gearet til fremtidens mobilitet.

Udlejningsbiler og delebilsordninger

Reglerne for udlejningsbiler og delebilsordninger skal ensrettes

Bekendtgørelsen om udlejning af motorkøretøjer uden fører stiller forskellige krav til udlejningsbiler og

delebilsordninger. Udlejningsvirksomheder skal kræve fremvisning af kørekort jf. § 4 i bekendtgørelsen,

hvilket delebilsordninger er undtaget fra. Det vil sige, at en delebilsordning blot skal have det registreret

i deres database, hvem der har adgang til køretøjet. Udlejningsbiler er ligesom delebilsordninger en del

af den grønne omstilling, hvor hvert køretøj udnyttes bedre og deles af mange. Alligevel stilles der færre

krav til registrering og dokumentation til delebilsordninger end udlejningsbiler. Delebilsordninger er også

undtaget § 5 om en skriftlig lejekontrakt, § 6 om opbevaring af en sådan kontrakt i minimum 5 år og § 10

om, at køretøjet kun må føres af personer, som angivet på lejekontrakten.

Dansk Mobilitet foreslår, at

•

Udlejningsbiler og delebilsordninger bør sidestilles for at sikre lige vilkår for kon-

kurrence og udvikling af innovative selvbetjeningsløsninger.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 242: Dansk Erhvervs og Dansk Mobilitets udspil "Mindre bøvl - mere vækst og mobilitet"

Udlejningsbekendtgørelsen

Forenkling af bekendtgørelse om udlejning af motorkøretøjer uden fører

Den nuværende udlejningsbekendtgørelse har været gældende siden 2022, men bygger på regler, der

stort set har været uændrede siden 2013. Bekendtgørelsen rækker ind over andre lovgivningsområder og

giver uhensigtsmæssige konsekvenser ud over bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen tager ikke højde for

nutidens markedsvilkår, har strammere regler end EU-reguleringen kræver, og skaber dermed unødven-

dige barrierer for udlejningsbranchen samt svækker konkurrenceevnen. Mange formuleringer i udlej-

ningsbekendtgørelsen er ikke tidssvarende og afspejler ikke den digitale virkelighed. Udlejningsbekendt-

gørelsen skal moderniseres for at imødekomme de nævnte udfordringer. De nuværende regler er utids-

svarende og har negative konsekvenser i form af højere udlejningspriser og færre fleksible løsninger som

rammer både lejere og udlejere, hvilket gør det sværere at dække mobilitetsbehovet. Samtidig risikerer

det at hæmme den grønne omstilling, da dyrere billeje kan skubbe flere mod bilkøb frem for delte mobi-

litetsløsninger.

Branchen skal operere under rimelige og tidssvarende vilkår for at kunne udvikle sig og imødekomme

efterspørgslen. Det bør derfor være en prioritet at skabe rammer, der understøtter en fleksibel og kon-

kurrencedygtig udlejningsbranche, til gavn for både private og erhvervslivet. Branchen ønsker at kunne

levere innovative mobilitetsløsninger og bidrage aktivt til den grønne omstilling.

Dansk Mobilitet foreslår, at

•

Udlejningsbekendtgørelsen revideres

–

og regelforenkles

–

så den afspejler de

økonomiske realiteter og understøtter en mere fleksibel og konkurrencedygtig

udlejningsbranche. Det vil lette udlejningsselskabernes administrative byrder

og gøre det lettere at undgå misforståelser mellem myndighed og virksomhed.

Reglerne for både udlån og korttidsleje af biler skal gennemgås med henblik på

regelforenkling for at sikre bedre udnyttelse af bilerne. Herunder bl.a. præcise-

ring af reglerne for udlevering og overdragelse af biler.

Barrierer for puljebiler, som skal deles mellem en virksomheds ansatte, skal

fjernes.

Selvrisikoen, der ikke er ændret siden 2009, skal fjernes.

Udlejningsbiler og delebilsordninger skal operere under lige vilkår.

Fristen for brugerregistrering skal forlænges.

•