Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 224
Offentligt
3029828_0001.png
Udvidelse af Hillerødmotorvejen
mellem Ring 4 og Farum
Resumé af miljøkonsekvensvurdering
 Rapport nr. 627
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0002.png
UDVIDELSE AF HILLERØD-
MOTORVEJEN MELLEM
RING 4 OG FARUM
Resumé af
miljøkonsekvensvurdering
DATO
Maj 2025
ISBN
(digital version)
978-87-7595-166-6
COPYRIGHT
Vejdirektoratet, 2025
Den politiske aftale bag
miljøkonsekvensvurdering
og udbygning
Det fremgår af aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28.
juni 2021, at der skal foretages en udvidelse af Hillerød­
motorvejen mellem Ring 4 og Farum, og at projektet
igangsættes i 2029. Første skridt frem mod realiserin­
gen af anlægsprojektet er gennemførelse af en miljø­
konsekvensvurdering (MKV) i 2022-2025.
Vejdirektoratet har nu gennemført en miljøkonsekvens­
vurdering (MKV) af en mulig udvidelse af Hillerødmotor­
vejen mellem Ring 4 og Farum.
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0003.png
Udvidelse af
Hillerødmotorvejen mellem
Ring 4 og Farum
Vejdirektoratet har nu afsluttet miljøkonsekvensvurderingen for
udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum.
I denne folder kan du læse et kort resumé af under­
søgelsen.
Formålet med projektet er at undersøge mulighederne
for at udvide motorvejen med en ekstra vognbane i
hver retning. Strækningen er ca. 9 km lang og forløber
mellem tilslutningsanlæg (TSA) nr. 6 Bagsværd (ved
krydsning af Ring 4) og tilslutningsanlæg nr. 10 Farum
på Hillerødmotorvejen (Slangerupvej/Bistrupvej).
Hvis du vil vide mere, kan du læse hele miljøkon­
sekvensvurderingen på
www.vejdirektoratet.dk/
ring4farum.
Her er miljøkonsekvensvurderingen og
vejprojektet gennemgået mere detaljeret, og du kan
finde baggrundsrapporter for projektet.
Proces
Der har i forbindelse med Miljøkonsekvensvurderin­
gen været afholdt en indledende ide­ og forslags­
høring med afholdelse af borgermøde den 9. februar
2023 og Vejdirektoratet modtog 178 høringssvar,
som alle er resumeret og besvaret i et høringsnotat.
Der har undervejs i undersøgelsen været nedsat et
såkaldt Teknikerudvalgt hvor Furesø og Gladsaxe
kommuner har været repræsenteret og en række
emner er blevet drøftet.
Miljøkonsekvensvurderingen er nu gennemført
og materialet fremlægges i en offentlig høring fra
27. maj – 22. august. Der vil i forbindelse med den
offentlige høring blive afholdt borgermøde. Tid og
sted for borgermøde vil blive udmeldt på projektets
hjemmeside og i lokale medier.
Hvad er en miljøkonsekvens­
vurdering
En miljøkonsekvensvurdering skal tilvejebringe til­
strækkelig viden til, at politikere og borgere kan vur­
dere projektets virkninger på miljøet og sammenligne
forskellige løsningsforslag.
Miljøkonsekvensvurderingen skal desuden sikre, at
vejprojektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelser­
ne, og at miljøet ikke påvirkes unødvendigt.
3
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0004.png
EKSISTERENDE FoRHolD
Eksisterende forhold
Projektstrækningen af Hillerødmotorvejen blev åbnet i
henholdsvis 1962 og 1974, som en motorvej 4 vognba­
ner med nødspor. Den skiltede hastighed er 110 km/t.
Projektstrækningen mellem Ring 4 ved Bagsværd og
Farum har en gennemsnitlig hverdagsdøgntrafik på
ca. 53.000 – 75.000 køretøjer i gennemsnit (Basis
2022 modelberegninger).
I sydgående retning fra tilslutningsanlæg (TSA) 8
Værløse til Bagsværd anvendes et forstærket nød­
spor som vognbane i myldretiden med 80 km/t. I
nordgående retning er nødsporet også blevet for­
stærket og anvendes som parallelspor mellem tilkør­
slen fra Ring 4 og frakørslen ved TSA 8 Værløse.
Den undersøgte motorvejsstrækning starter ved
Ring 4, og føres på to større tvillingebroer (opdelte
broer) over S­banen og Skovbrynet Station samt
Skovdiget/Bagsværd Hovedgade. Derefter føres
motorvejen på en længere strækning gennem Store
Hareskov, der er udpeget som Natura 2000­område.
Natura 2000­området har haft indflydelse på mulig­
hederne for at udvide motorvejen med en ekstra
vognbane, da der langs motorvejen er udpeget særli­
ge naturtyper (habitatnatur), som er strengt beskyttet
af EU lovgivning.
Motorvejen passerer længere mod nord tæt forbi
Værløse, (ved TSA 8), og mod øst støder motorvejen
op til skovområdet Nørreskov og videre mod nord
forløber motorvejen på Fiskebækbroen, der er opdelt
i to tvillingebroer, som fører Hillerødmotorvejen over
både Fiskebæk (del af Mølleåen) og Frederiksborgvej
mellem de to søer Farum Sø og Furesø. Motorvejen
forløber videre gennem Farum, hvor der er tilslut­
ningsanlæg ved Paltholmvej (TSA 9) og Slangerupvej/
Bistrupvej (TSA 10), hvor projektstrækningen afsluttes.
16
10
Farum
9
Farum C
8
Værløse
7
Skovbrynet
Den motorvejsstrækning
som indgår i denne
undersøgelse er vist med
rødt på kortet
6
Bagsværd
4
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0005.png
EKSISTERENDE FoRHolD
Der er i dag flere steder på strækningen, hvor der op­
står opstuvning og kø i myldretiden.
Der i dag kapacitetsproblemer i myldretiden på
rampen ved Ring 4, da der er kun én højresvingsbane
mod Ballerup ad Ring 4. Dette giver tilbagestuvning
ned ad rampen.
Biler fra Frederiksborgvej skal igennem rampekrydset
på Ring 4 for at komme sydpå ad Hillerødmotorvejen.
Det belaster rampekrydset yderligere.
Sammenholdt med flettesituationen på Hillerødmo­
torvejen mellem trafikken fra Frederiksborgvej og fra
nødsporet på Hillerødmotorvejen, som de facto er én
lang frakørselsbane, gør, at trafikken kan gå i stå ved
rampens begyndelse.
Ved TSA 9 Farum C og TSA 10 Farum N, giver tra­
fikken fra tilkørselsrampen afviklingsproblemer på
Hillerødmotorvejen, som i forvejen gennem Farum
er hård belastet i morgenmyldretiden. Herudover er
rampekrydset ved TSA 10 Bistrupvej/Slangerupvej i
dag hårdt belastet – især i morgenmyldretiden i det
vestlige rampekryds.
Luftfoto af Hillerødmotorvejen i Farum set mod nord.
5
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0006.png
UDVIDElSE AF MoToRVEjEN
Udvidelse af motorvejen
Der er i miljøkonsekvensvurderingen medtaget to
løsningsforslag:
Hovedløsning:
En udvidelse med en ekstra vognbane og nødspor
0+ løsning:
En udvidelse med en ekstra vognbane uden nødspor
På den første delstrækning mellem Ring 4 og nord for
TSA 7 Skovbrynet ved gangbroen Femvej vil projektet
være ens for de to løsninger. Her bibeholdes motor­
vejens eksisterende bredde og der vil blive etableret
et nyt parallelspor i sydgående retning mod Køben­
havn og der etableres to højresvingsspor på frakør­
selsrampen mod Ring 4 med retning mod Ballerup.
Der er en stor trafikal udveksling mellem Ring 4 og
Hillerødmotorvejen, både i syd­ og nordgående ret­
ning på Hillerødmotorvejen. Der er blevet foretaget
trafikale og vejtekniske vurderinger af en udvidel­
se af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og TSA 7
Skovbrynet (Frederiksborgvej) som ligger tæt. En
udvidelse vil have betydning for både Ring 4 broen
over motorvejen og broerne ved Skovbrynet.
Etablering af en ekstra vognbane med og uden
nødspor på broerne ved Skovbrynet vil medføre
en udskiftning af broerne, som vil være en meget
dyr løsning og samtidig have store konsekvenser
i en anlægsfase. I dag bliver trafikken afviklet i tre
vognbaner på broerne ved Skovbrynet og det fore­
slås af dette fastholdes.
Broerne over Skovbrynet Station og Skovdiget / Bagsværd Hovedgade
6
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0007.png
UDVIDElSE AF MoToRVEjEN
7
Skovbrynet
6
Bagsværd
Strækningen fra Ring 4 til Frederiksborgvej, hvor der etable-
res et nyt parallelspor i retning mod København
Principskitse af et nyt parallelspor i retning mod København
på strækningen fra Frederiksborgvej
I nordgående retning fra Ring 4 foretages ikke æn­
dringer og den eksisterende tilkørselsrampe fra Ring
4 fortsætter som den tredje vognbane over broer­
ne ved Skovbrynet. Der etableres således ikke en
ekstra vognbane på Hillerødmotorvejen under Ring 4
broen i nordgående retning.
Det er vurderet, at trafikken vil kunne afvikles i nord­
gående retning uden etablering af en ekstra vogn­
bane, dog tæt på kapacitetsgrænsen i den mest
trafikerede time i myldretiden i 2035.
I sydgående retning mod København foreslås etable­
ret et nyt parallelspor under Ring 4 broen og samtidig
skabes mulighed for at trafikanter fra tilkørslen fra
Frederiksborgvej vil kunne komme direkte på motor­
vejen, modsat i dag hvor trafikanterne fra Frederiks­
borgvej skal op til krydset på Ring 4 og fortsætte
videre ad tilkørselsrampen fra Ring 4 til motorvejen
mod København. Der etableres desuden 2 højre­
svingsbaner fra frakørselsrampen fra Hillerødmotor­
vejen ved Ring 4, i sydgående retning. Dette kan
lade sig gøre uden en udskiftning af broerne.
Den eksisterende cykelsti fra Hillerødmotorvejen
mod Ring 4 bibeholdes, men flyttes tættere mod
boldbanerne for at skabe plads til en ekstra højre­
svingsbane. Derfor vil cyklister der i dag køre til
venstre ved Ring 4 mod Bagsværd / lyngby i fremti­
den skulle køre ad Skovdiget / Bagsværd Hovedga­
de. Der etableres en adgang / sti hertil.
7
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0008.png
UDVIDElSE AF MoToRVEjEN
Nord for TSA 7 og frem til gangbroen ligger motor­
vejen lige op ad Natura 2000­områder som medfører
at vejen ikke kan udvides her. Der betyder at den
tredje vognbane bibeholdes som idag uden nødspor,
hvor det nordgående parallelspor anvendes som
vognbane og den sydgående vognbane, der anven­
des i myldretiden, anvendes som en fremtidig tredje
vognbane i hele døgnet.
7
Skovbrynet
På strækningen nord for gangbroen bliver afstanden
til habitatnaturområderne større og det bliver muligt
at udvide motorvejen til 3 vognbaner med nødspor
i begge retninger. På nogle delstrækninger mellem
gangbroen og Fiskebækbroen etableres, i Hoved­
løsningen, en række støttevægge, som reducerer
de inddragede arealer, for at undgå påvirkning af
habitatnatur i de tilstødende Natura 2000­områder.
Strækningen fra Frederiksborgvej til gangbroen, hvor den
tredje vognbane bibeholdes som idag. Med grønt er vist om-
råder med habitatnaturtyper i Natura 2000-området omkring
motorvejen.
Der etableres en ny faunabro, for at afværge påvirk­
ningen af flagermus, over motorvejen lige nord for
gangbroen, i både Hovedløsningen og 0+ løsningen.
8
Værløse
8
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0009.png
UDVIDElSE AF MoToRVEjEN
Broerne over Kollekollevej og Fiskebækvej udvi­
des ikke, og nødsporet anvendes som den tredje
vognbane. Ramperne ved tilslutningsanlægget ved
Kollekollevej (TSA 8), tilpasses sideudvidelsen af
motorvejen med en tredje vognbane.
8
Værløse
9
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0010.png
UDVIDElSE AF MoToRVEjEN
Fiskebækbroen, der egentlig består af to separate
broer, fører motorvejen over Fiskebæk/Mølleåen.
Fiskebækbroen kan ikke umiddelbart sideudvides på
grund af manglende bæreevne, komplicerede funde­
ringsforhold samt baneskråningen mod S­banen.
Derfor udvides Fiskebækbroen ikke, og der etable­
res ikke nødspor på broen eller på strækningerne på
hver side af broen (200 m til hver side). Det nuvæ­
rende tværprofil ændres, så der anlægges en tredje
vognbane i det eksisterende nødspor på Fiskebæk­
broen i begge retninger. Dette gælder for begge
løsninger.
Nord for Fiskebækbroen udvides motorvejen indad i
midterrabatten. Der er i undersøgelsen taget hensyn
til en evt. ny S­togstrækning mellem Farum og Hille­
rød, som forløber parallelt med motorvejen på denne
strækning. Dette ved at udvide ind mod midterrabat­
ten og undgå påvirkning af banedæmning ved Fiske­
bækbroen. Undersøgelsen af en ny S­togstrækning
foretages af Banedanmark.
Ramperne ved tilslutningsanlæggene ved Paltholm­
vej (TSA 9) og ved Slangerupvej/Bistrupvej (TSA 10)
tilpasses sideudvidelsen af motorvejen med en tred­
je vognbane. Den tredje vognbane bortfalder/etable­
10
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0011.png
UDVIDElSE AF MoToRVEjEN
res i ramperne ved Slangerupvej/Bistrupvej (TSA 10),
hvor projektstrækningen afsluttes.
Ved Slangerupvej/Bistrupvej (TSA 10) har trafikbe­
regninger vist, at trafikken ikke kan afvikles i ram­
pekrydsene med den nuværende udformning. Der
foretages derfor en ombygning med forlængelse af
venstresvingsbanen fra øst mod syd ad motorvejen
på Bistrupvej, samt andre mindre justeringer, for at
sikre en fremtidig trafikal afvikling i rampekrydset.
10
Farum
9
Farum C
11
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
UDVIDElSE AF MoToRVEjEN
For 0+ løsningen etableres den tredje vognbane ved
at inddrage nødsporet og udskifte belægningen.
0+ løsningen vil derfor bibeholde den eksisterende
bredde på motorvejen, udover at til­ og frakørsels­
ramperne tilpasses løsningen.
Inddragelse af nødspor til den tredje vognbane kan
have en negativ påvirkning på trafiksikkerheden.
Nødspor anvendes af eventuelle havarerede biler, til
fremføring af udrykningskøretøjer samt i forbindel­
se med drift og vedligeholdelse. Desuden fungerer
nødspor som en ekstra bred kantbane, som kan an­
vendes til at rettet op, hvis en bilist utilsigtet forlader
vognbanen. Der er ikke i dag registreret flere ulykker
på den delstrækning, hvor der også i dag køres i 3
vognbaner uden nødspor.
På grund af det manglende nødspor i 0+ løsningen
anbefales, at der etableres nødlommer pr. 1000 m.
En nødlomme er 100 m lang og 3 m brede. Desuden
etableres en bredere kantbane.
Bygværker
Bygværkerne (broerne) på strækningen bibeholdes
som i dag med ombygning af nødspor til en fremtidig
vognbane. Ved etablering af støjskærme forstærkes
broerne til at kunne bære støjskærmene.
De eksisterende vej­ og stikrydsninger bibeholdes.
Afvanding
I hovedløsningen etableres et nyt system til opsam­
ling (kantopsamling) af vejvand. Kun på strækningen
mellem Ring 4 og gangbroen Femvej, hvor motor­
vejen ikke udvides, bibeholdes det eksisterende
afvandingssystem.
Det opsamlede vejvand fra motorvejen ledes til en
række eksisterende, udvidede eller nye regnvands­
bassiner langs Hillerødmotorvejen. Bassinerne fun­
gerer som forsinkelses­ og rensebassiner og anlæg­
ges som våde bassiner med et permanent vandspejl,
sandfang og dykket udløb samt afspærringsmulig­
hed, så evt. olie­/kemikaliespild på vejen vil kunne
tilbageholdes i bassinerne inden udløb til recipient.
For 0+ løsningen er det vurderet, at det nuværende
afvandingssystem med grøfter og trug kan bibehol­
des, da vejarealet ikke bliver udvidet. Grøfterne vil
lede vandet til bassinerne, som etableres de samme
steder, som for hovedløsningen.
12
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0013.png
UDVIDElSE AF MoToRVEjEN
Visualisering af motorvejen udbygget med en
tredje vognbane i hver retning samt en 9 meter
høj støjskærm mod Værløse
13
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0014.png
TRAFIK
Trafik
Trafikmodelberegningerne viser, at i en reference­
situation uden en udbygning forventes der at være
mellem ca. 66.000 og 90.000 køretøjer på projekt­
strækningen i år 2035. Det er en stigning på over
20 % i forhold til trafikken i dag.
En udbygning med en ekstra vognbane i hver retning
forventes at føre til en samlet biltrafik på mellem ca.
70.000 og 95.000 køretøjer pr. døgn på projektstræk­
ningen i år 2035. Det svarer til en stigning på ca. 6 %
i forhold til uden en udbygning. Desuden er der nord
og syd for projektstrækningen relativt mindre stignin­
ger, som aftager væk fra projektstrækningen.
11
Samtidig beregnes den parallelle vej, Frederiksborg­
vej, at blive aflastet med omkring 1.500 køretøjer (ca.
20 %) på delstrækninger langs projektstrækningen.
På øvrige veje er der meget små ændringer. Det indi­
kerer, at kapaciteten på projektstrækningen idag i de
mest belastede tidspunkter er så lille, at det medfører
forsinkelser, som flytter trafikanter til Frederiksborg­
vej som alternativ. Med udbygningen vil en større
andel benytte projektstrækningen pga. den øgede
kapacitet med flere vognbaner.
Allerød S
Beregnet
hverdagsdøgntrafik i
2035 med udbygning
af Hillerødmotorvejen
og ændringer
i forhold til en
referencesituation
uden udbygning
16
10
Farum
9
Farum C
8
Værløse
7
Skovbrynet
6
Bagsværd
14
E47
E55
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0015.png
TRAFIK
Visualisering af Hovedløsningen ved Ring 4-broen. Der etableres et et parallelspor i sydgående retning
De trafikale konsekvenser af undersøgelsens 0+ løs­
ning er ikke beregnet særskilt med trafikmodellen,
da de trafikale effekter vurderes at være ens med
hovedløsningen.
Der findes flere baggrundsrapporter med resultater fra
trafikmodelberegningerne på projektets hjemmeside.
vognbane. Dette mindsker trafikpresset på rampe­
krydset og med en ekstra højresvingsbane i rampe­
krydset mod Ballerup, kan trafikken afvikles bedre og
tilbagestuvning undgås.
I tilslutningsanlæggene nr. 9 og 10 i Farum giver trafik­
ken fra tilkørselsrampen mod syd afviklingsproblemer
på Hillerødmotorvejen, som i forvejen er hård belastet
i morgenmyldretiden. Dette søges løst med en ekstra
vognbane på Hillerødmotorvejen som vil give bedre
kapacitet også til indfletning på motorvejen.
Ved Slangerupvej/Bistrupvej (TSA 10) foretages des­
uden mindre justeringer, som tidligere nævnt.
Rampetrafik
Ved at etablere en ekstra vognbane under Ring 4­bro­
en i sydgående retning, kan trafikanterne fra Frede­
riksborgvej undgå at skulle op ad rampen igennem
rampekrydset på Ring 4, og i stedet benytte den nye
15
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0016.png
STøj
Støj
Hillerødmotorvejen forløber gennem tætte byom­
råder i Bagsværd, Værløse og Farum, med et stort
antal boliger, hvoraf flere ligger tæt på motorvejen.
Byområderne er allerede i dag påvirket af vejstøj fra
motorvejen og andre større veje.
De støjmæssige konsekvenser af en udvidelse af
Hillerødmotorvejen vil være støj og vibrationer fra
entreprenørmaskinerne i anlægsfasen, og støj fra
vejtrafikken i driftsfasen.
Støjpåvirkningen fra den udvidede motorvej er
beregnet og vurderet i henhold til gældende vejled­
ninger fra Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen. Der er
foretaget støjberegninger på baggrund af oplysnin­
ger om bl.a. trafikken, vejanlægget, vejrforholdene
og de fysiske forhold omkring Hillerødmotorvejen.
Vejledende støjgrænser
Områdetype
Rekreative områder i det åbne land,
sommerhusområder, campingpladser ol.
Boligområder, børnehaver, vuggestuer,
skoler og undervisningsbygninger, plejehjem,
hospitaler og lignende. Desuden kolonihaver,
udendørs opholdsarealer og bydelsparker.
Hoteller, kontorer mv.
L
den
53 dB
58 dB
63 dB
Til denne miljøkonsekvensvurdering betragtes en
bolig som støjbelastet, hvis vejtrafikstøjen ved
boligens facade overstiger grænseværdien på
l
den
= 58 dB, og en bolig betragtes som stærkt
støjbelastet, hvis vejtrafikstøjen overstiger
l
den
= 68 dB.
Viusalisering af 9 meter høje støjskærme på begge sider af strækningen gennem Farum. Her vist ved Stavnsholtvej
16
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0017.png
STøj
16
10
Farum
9
Farum C
8
Værløse
7
Skovbrynet
Placering af støj-
skærme langs
strækningen
6
Bagsværd
De støjmæssige konsekvenser i driftsfasen er vur­
deret på baggrund af beregningerne af vejstøjen og
opgørelserne af antal støjbelastede boliger.
Der er foretaget en analyse af effekten af nye støj­
skærme, og på den baggrund er der udvalgt støj­
skærme ved Bagsværd, Værløse, Fiskebækbroen
og gennem Farum. Støjafskærmningen indgår for
Hovedløsningen og 0+ løsningen.
Støjafskærmningen i Hovedløsning og 0+ løsning:
•
Bagsværd:
Støjskærm på begge sider af motor­
vejen med en højde på 5 m på broerne over Skov­
diget og S­banen, og 7 m udenfor broerne. Samlet
skærmlængde 1.500 m
•
Værløse:
Støjskærm på vestsiden af motorvejen
med en højde på 9 m, dog 7 m på broerne over
Kollekollevej og Fiskebækvej. Samlet skærmlæng­
de 3.000 m
•
Fiskebækbroerne:
Støjskærme på begge broer
(både ved ydre og indre brokanter) med en højde
på 5 m. Samlet skærmlængde 1.300 m
•
Farum syd:
Støjskærme på begge sider af vejen med
en højde på 9 m. Samlet skærmlængde 2.500 m
•
Farum nord:
Støjskærme på begge sider af vejen
med en højde på 5 m og placeret på toppen af eksi­
sterende støjvolde. Samlet skærmlængde 1.500 m.
17
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0018.png
STøj
Støjafskærmningen i Hovedløsningen og 0+ løsnin­
gen vil medføre et betydeligt fald i støjen, og mange
boliger vil få reduceret støjniveauet fra motorvejen,
sammenlignet med referencesituationen. Reference­
situationen er en fremtidig situation, hvor motorvejen
er uændret i forhold til i dag.
De største støjreduktioner vil optræde i Værløse
og Farum syd, hvor der er beregnet et fald i støj­
niveauet på 3-9 dB. I Bagsværd og Farum nord vil
støjreduktionen være mere moderate, dels fordi der
allerede i dag er støjafskærmning langs motorvejen,
og dels fordi områderne også er påvirket af støj fra
andre større veje end motorvejen. Dette gælder især
i Bagsværd, hvor Ring 4, Frederiksborgvej og Bag­
sværd Hovedgade alle bidrager til den samlede støj,
og dermed vil støjskærmen alene begrænse støjen
fra motorvejen. Bagsværd vil stadig være påvirket af
støj fra de andre veje.
I tabellen nedenfor vises de støjmæssige konse­
kvenser for:
• Basissituationen, som svarer til dagens situation
(baseret på trafiktal fra 2023).
• Referencesituationen, som svarer til den fremtidi­
ge situation i år 2040, hvis motorvejen ikke bliver
udvidet.
• Hovedløsning og 0+ løsning, som svarer til den
fremtidige situation i år 2040, hvor motorvejen er
udvidet og støjafskærmningen etableret.
Antal boliger med et støjniveau på facaden
53-58 dB
Dagens situation
Uden udbygning i 2040
Hovedløsning / 0+ løsning 2040
Antal støjbelastede boliger
4.188
3.723
4.239
58-63 dB
2.899
3.550
1.765
63-68 dB
768
999
626
68-73 dB
175
224
147
> 73 dB
5
7
1
i alt
8.035
8.503
6.778
Støjbelast-
ningstal
SBT
762
888
601
Hvad er SBT?
Støjbelastningstallet (SBT) er et udtryk for den samlede støjgene fra vejtrafik
i et undersøgt område. Støjbelastningstallet kombinerer antallet af støjbela­
stede boliger og graden af den støjbelastning, som hver bolig bliver udsat for.
Hver enkelt bolig i nærheden af en vej vægtes med en faktor (genefaktor),
der afhænger af støjniveauet, sådan at stærkt støjbelastede boliger tildeles
en større vægt end mindre støjbelastede boliger. Til sidst summeres gene­
faktorerne for de vægtede boliger. Ved at beregne støjbelastningstallet for
basissituationen, referencesituationen, hovedløsningen og varianten kan man
umiddelbart sammenligne situationerne og opgøre de samlede støjmæssige
konsekvenser af projektet.
18
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0019.png
STøj
Farum
Værløse
Bagsværd
Støj i anlægsperioden
I forbindelse med anlægsarbejdet er der flere for­
skellige arbejdsprocesser, der vil give anledning til
støj­ eller vibrationspåvirkning.
Nogle af arbejdsprocesserne vil være begrænset til
en bestemt lokation, f.eks. ved broer og etablering af
støjskærme og støttemure. Andre arbejdsprocesser
vil forgå langs hele projektstrækningen, herunder
anlægsarbejde forbundet med udbygningen af selve
motorvejen.
Meget af anlægsarbejdet vil foregå indenfor normal
arbejdstid, men enkelte anlægsarbejder vil foregå
udenfor normal arbejdstid, da udvidelsen medfører
at der på enkelte tidspunkter kun er en vogbane i
hver retning.
På projektets hjemmeside findes en nærmere be­
skrivelse af støjeffekterne i både drifts­ og anlægs­
fasen.
19
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0020.png
STøj
Overdækning af motorvejen
gennem Farum
Der er gennemført en overordnet analyse af en
overdækning af Hillerødmotorvejen mellem Fiske­
bækbroen og TSA 10 Farum N.
Formålet har været at vurdere de støjmæssige og
økonomiske konsekvenser på et overordnet ni­
veau. Der er således ikke gennemført en egentlig
miljøvurdering af forslaget og hermed foreligger
der ikke et beslutningsgrundlag. Der vil være en
Delstrækning 5
Delstrækning 4
Delstrækning 3
Delstrækning 2
Delstrækning 1
20
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0021.png
STøj
række forhold, bl.a. inden for teknik, trafikafvikling,
lokale forhold og miljømæssige påvirkninger, som vil
skulle vurderes nærmere i en evt. videre planlægning.
På projektets hjemmeside findes en teknisk bag­
grundsrapport og i den digitale miljøkonsekvens­
rapport findes bl.a. en række visualiseringer og
støjberegninger.
Den undersøgte strækning er 2,3 km lang og går
fra Fiskebækbroen til Farum, og det er forudsat, at
motorvejen under overdækningen er udvidet til 6
vognbaner. Strækningen er opdelt i 5 delstrækninger
for at afdække pris og støjeffekter ved forskellige
typer af overdækning.
For de lette overdækninger er det udelukkende af
hensyn til reduktion af støj, og ved de tunge over­
dækninger kan arealet ovenpå overdækningen
anvendes til forskellige formål alt efter hvilken type
konstruktion.
overdækningsløsningerne består af en let overdæk­
ning på delstrækning 1 og 2 (hvor der ikke er mulighed
for arealanvendelse ovenpå overdækningen) og en
tung overdækning på delstrækning 3 med mulighed for
større byggeri over det ene tunnelrør og et parkareal
over det andet tunnelrør. På delstrækning 4 er det en
tung overdækning med mulighed for byggeri over beg­
ge tunnelrør, og for delstrækning 5 en tung overdæk­
ning med parkareal eller lignende over begge tunnelrør.
jo bredere og højere overdækningen skal være, de­
sto mere materiale vil der skulle anvendes og desto
højere vil prisen og ressourceforbruget være. Det er
forudsat, at overdækningen udformes med to sepa­
rate tunnelrør, så trafikken kører ensrettet i hvert sit
lukkede rør. Dette er et krav ifølge det europæiske
tunneldirektiv og nødvendigt i forhold til bl.a. sikker­
hed og ventilation.
Der er beregnet et anlægsoverslag på ca. 6,2 mia. kr.
(FFl-24 indeks) for løsningen. Prisen er forbundet
med stor usikkerhed, da der ikke er udarbejdet et
konkret skitseprojekt eller foretaget en miljøkonse­
kvensvurdering af løsningen. Prisen er beregnet for
selve konstruktionen og er eksklusiv en udvidelse
af motorvejen til 6 vognbaner, samt for indretning af
arealanvendelse ovenpå overdækningen.
Støjmæssige effekter
overdækningen vil medføre, at mange boliger vil få
reduceret støjniveauet fra motorvejen. De største
støjreduktioner vil optræde tæt på overdækningen,
hvor der er beregnet et fald i støjniveauet på mere
end 6 dB. omkring de krydsende veje og ramperne
til motorvejen vil støjreduktionen være mindre, fordi
disse veje bidrager til den samlede støj og dermed
begrænser effekten af overdækningen.
Af tabellen nedenfor kan man se hvor mange boliger,
der er optalt i de forskellige 5 dB støjintervaller, og
den samlede støjbelastning for disse boliger beregnet
som støjbelastningstallet (SBT). optællingerne omfat­
ter kun boliger langs motorvejen gennem Farum.
Referencesituationen er den fremtidige situation i år
2040, hvis motorvejen ikke bliver udvidet og Hoved­
løsning (og 0+ løsning) er den fremtidige situation i
år 2040, hvor motorvejen er udvidet og støjafskærm­
ningen etableret som foreslået gennem Farum.
overdækningen vil medføre, at antallet af boliger
med et støjniveau over 53 dB falder fra 5.597 i refe­
rencesituationen til 3.873 i overdækningsscenariet. I
Hovedløsningen er der 4.773 boliger med et støj­
niveau over 53 dB. Støjbelastningstallet falder fra
609 i referencesituationen til 340 i overdæknings­
scenariet, og i Hovedløsningen er det 429.
Antal boliger med et støjniveau på facaden
53-58 58-63 63-68 68-73 over
dB
dB
dB
dB
73 dB
Uden
udbyg­ 2.244 2.542
ning
Hoved­
3.066
løsning
over­
dæk­
ning
2.690
1.132
642
625
461
431
182
114
110
4
0
0
i alt
5.597
4.773
3.873
SBT
609
429
340
Støjbelastede boliger omkring motorvejen gennem Farum
21
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0022.png
MIljø
Miljø
Den samlede miljøkonsekvensvurdering kan læses
på projektets hjemmeside
www.vejdirektoratet.dk/
ring4farum.
Miljøkonsekvensrapporten indeholder en vurdering
af de plan­, miljø­ og naturforhold, der påvirkes ved
gennemførsel af projektet. Der er ligeledes en del
digitale og zoombare kort med diverse temaer inte­
greret i den samlede miljøvurdering.
Som en del af miljøkonsekvensvurderingen er der
udarbejdet en miljø­ og naturkortlægning, som sam­
men med en række tekniske notater danner grund­
lag for vurderingerne.
Nedenfor fremgår en overordnet sammenfatning
af de væsentligste emner, der indgår i miljøkonse­
kvensrapporten, men som dermed ikke er et udtøm­
mende resumé. For detaljer henvises til miljøkonse­
kvensrapporten på projektets hjemmeside
Der er i forbindelse med afslutningen af miljøkonse­
kvensvurderingen foretaget en række tilpasninger
for at holde projektet inden for den økonomiske ram­
me i Infrastrukturplan 2035. Disse omhandler bl.a.
udtagning af en paddepassage syd for Kollekollevej,
samt at bredden af en faunabro reduceres til 14 m.
Det vil være muligt at medtage en øget bredde på
faunabroen til 20 m med et tilvalg.
Ændringerne vurderes ikke at ændre på konklusi­
onerne i miljøvurderingen, og områdets økologiske
funktionalitet for bilag IV arter vil kunne opretholdes
ved gennemførelse af projektet, ligesom der ikke vil
ske skade på Natura 2000­områdets udpegnings­
grundlag.
af motorvejsstrækningen forløber gennem Hare­
skoven, der i kommuneplanen er udpeget som skov
og i vidt omfang anvendes rekreativt. Udvidelsen
påvirker ikke direkte anvendelsen i skoven og de
bebyggede områder, men områderne kan påvirkes
indirekte ved en øget støjpåvirkning. Udvidelsen af
Hillerødmotorvejen vurderes at have en ubetydelig
påvirkning på kommuneplanrammer, lokalplaner og
Fingerplanens udpegninger med bl.a. grønne kiler.
Natur og biodiversitet
Hillerødmotorvejen forløber på strækningen igennem
skovområderne Store Hareskov, Aldershvile Skov,
Frederiksdal Skov og Nørreskov. Der ligger i dag
nogle moser, vandhuller og regnvandsbassiner helt
nær motorvejen. Da vejanlægget medfører direkte
påvirkning af beskyttede naturområder (primært mo­
ser og regnvandsbassiner beskyttet som § 3 søer)
og fredskov, etableres erstatningsnatur for disse.
Følgende arter opført på habitatdirektivets bilag IV
forekommer i området: dværgflagermus, pipistrel­
flagermus, troldflagermus, brunflagermus, sydfla­
germus, skimmelflagermus, vandflagermus, brun
langøre, stor vandsalamander, spidssnudet frø, stor
kærguldsmed og grøn mosaikguldsmed. Der etab­
leres afværgeforanstaltninger for at sikre områdets
økologiske funktionalitet for bilag IV­arterne herun­
der anlæg af flere faunapassager, veteranisering af
træer til nye yngle­ og rastesteder for flagermus,
midlertidigt paddehegn i anlægsfasen, og perma­
nent paddehegn i driftsfasen.
Der er stor udbredelse af invasive arter særligt
sildig gyldenris langs projektområdet ved Kollekolle­
vej, og derfor skal invasive arter kortlægges forud
for anlægsarbejdet. jord fra arealer med invasive
arter afrømmes separat fra anden jord og bortskaf­
fes eller genanvendes i udsætningsområde ved TSA
8 og overdækkes med mindst 2 m råjord, dog for
jord med japansk pileurt og kæmpe­pileurt lægges
mindst 5 m råjord ovenpå.
Planforhold
Udvidelsen af Hillerødmotorvejen forløber både in­
den for skovarealer og i tæt bebyggede byområder.
Udvidelsen af motorvejen påvirker udkanten af flere
lokalplaner for offentlige formål og boligområder på
strækningen ved Bagsværd og Farum. Hovedparten
22
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0023.png
MIljø
Faunapassager
Der etableres flere nye faunapassager på stræk­
ningen for at reducere barriereeffekten af vejen for
særligt bilag IV­arter og udpegningsarter i Natura
2000­området:
• Faunabro for flagermus (bilag IV),
guldsmede (bilag IV og Natura 2000)
• 2 tørre paddepassager
• 2 mindre passager ved vandløb
også egnet for padder
Faunapassagerne forsynes med vildthegn og padde­
hegn for at lede dyrene til passagerne.
I anlægsfasen vil der ske anlægsarbejde tæt på
habitatnaturtyper, der forekommer nær motorvejen.
I skitseprojektet er der taget hensyn til, at habitatna­
turtyperne ikke påvirkes ved at benytte en eller flere
af følgende tiltag; undlade etablering af nødspor,
tilpasse arbejdsarealer og nogle steder at etablere
støttemure.
Det er i projektet særligt sikret, at en netop kortlagt
naturtype hængesæk ikke påvirkes ved at undlade
at etablere nødspor på den sydlige strækning af
motorvejen. Dette særlige hensyn er i overensstem­
melse med den særlige vægtning i Natura 2000-
planen, hvor det fremgår, at hængesæk skal priorite­
res højere andre naturtyper.
Habitatarterne stor kærguldsmed, stor vandsalaman­
der og sumpvindelsnegl forekommer nær projektområ­
det, og disse arter sikres ved en række afværgeforan­
staltninger og projektforudsætninger som midlertidigt
paddehegn, faunapassager, vandhuller mm.
Ynglefuglene rørdrum, rørhøg, isfugl og sortspætte
forekommer også nær projektområdet, og disse arter
sikres ved tidsbegrænsning af stærkt støjende akti­
viteter (nedramning af spuns) nær yngleforekomster.
Med de beskrevne afværgeforanstaltninger og pro­
jektforudsætninger vurderes det, at projektet hverken
i anlægs­ eller driftsfasen vil skade arter og naturtyper
på udpegningsgrundlaget eller integriteten af Natura
2000­område nr. 139. Det vurderes samlet, at projek­
tet ikke er i strid med bevaringsmålsætninger i Natura
2000­området.
Der er gennemført Natura 2000­konsekvensvurde­
ring af udvidelse af Hillerødmotorvejen, da motorve­
jen går igennem Natura 2000­område nr. 139 øvre
Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Der er ikke
væsentlig påvirkning af andre Natura 2000­områder.
For Natura 2000­område nr. 139 er påvirkning af
naturtyper, habitatarter og fuglearter vurderet for
anlægsfase og driftsfase. Vurderingen omfatter
naturtyperne hængesæk, bøg på mor, bøg på muld,
ege­blandskov og elle­ og askeskov, habitatarterne
stor kærguldsmed, stor vandsalamander og sump­
vindelsnegl og fuglearterne rørdrum, rørhøg, isfugl
og sortspætte.
Natura 2000
Stor Vandsalamander.
Foto NIRAS.
Stor kærguldsmed.
Foto NIRAS.
23
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0024.png
MIljø
Overfladevand
Vejvand fra motorvejen opsamles ved kantopsam­
ling i Hovedløsningen, og for både Hovedløsning og
0+ løsning ledes vejvandet til en række bassiner,
hvor det renses inden vandet udledes til recipient. I
dag ledes vejvandet urenset til recipienter fra flere
strækninger af motorvejen.
Vandet udledes til de målsatte vandområder Fiske­
bæk/Mølleåen og til Furesø samt to ikke målsatte
vandløb ved Kulhusvej og Nattergalelunden, der
begge har udløb til Furesø. Der er foretaget vurde­
ringer af de forventede påvirkninger på de biologiske
forhold i recipienterne og ændringer i koncentrati­
onerne af en række næringsstoffer, iltforbrugende
stoffer og miljøfarlige forurenende stoffer i vand,
biota og sediment, som udledes med vejvandet.
Der vurderes ikke at forekomme overskridelser i det
målsatte vandløb Fiskebæk og Furesøen.
For de ikke målsatte vandløb, der leder til Furesø,
vurderes det, at kvaliteten af vandløbenes dyre­ og
planteliv i høj grad er betinget af vandløbenes natur­
givne vandføring og forhold, og i mindre grad udled­
ningen af næringsstoffer, iltforbrugende stoffer og
klorid (glatførebekæmpelse), hvorfor der kan fore­
komme overskridelser af enkelte miljøkvalitetskrav i
tørre perioder, hvor vandløbene ikke er vandførende.
Udvidelse af motorvejen vil ikke medføre udledning
af vejvand, der vil forringe tilstanden for de biologi­
ske kvalitetselementer eller bidrage til at forhindre
vandområdernes målopfyldelse for Furesø og Fiske­
bæk. For miljøfarlige forurenende stoffer vurderes
det, at den fremtidige udledning af renset vejvand,
ikke i sig selv, vil medføre overskridelser af miljøkva­
litetskrav i vandområderne, og dermed ikke vil forrin­
ge tilstanden eller forhindre målsætningerne om god
kemisk tilstand og god tilstand for kvalitetselementet
nationalt specifikke stoffer i vandområderne.
Fiskebæk nedstrøms Fiskebækbroen.
Foto NIRAS.
24
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0025.png
MIljø
Visualisering af Hillerødmotorvejen ved Kollekollevej
Fredninger
Hillerødmotorvejen forløber nord for Fiskebækbroen
igennem en del af det fredede område Nattergale­
lunden, hvor der i dag også ligger et regnvandsbas­
sin, der hører til motorvejen. området er fredet for at
bevare skovbevoksningen, der står ud til bredden af
Furesøen.
Det eksisterende regnvandsbassin udvides og det
følger af fredningen, der er fra før Hillerødmotorve­
jens anlæggelse, at den ikke må være til hinder for
den planlagte motorvej til Farum. Fredningen vil ud­
over det areal, der inddrages til udvidelse af bassin,
ikke blive påvirket af motorvejen i driftsfasen.
råderne. Med baggrund i en landskabsanalyse, er
projektets synlighed og den visuelle påvirkning af
landskabet vurderet ud fra en række visualiseringer.
Stedvis medfører det nye anlæg en høj grad af for­
styrrelse, særligt i områder, hvor der sker terrænbe­
arbejdninger (ved Kollekollevej), eller hvor der opstil­
les støjskærme i nærheden af naturområder og langs
skov. Her vil det nye anlæg flere steder ændre de
særlige udsigtsmuligheder på tværs af dallandska­
bet. Udvidelsen af Hillerødmotorvejen strækker sig
flere steder igennem bevaringsværdige landskaber,
hvor landskabet er vurderet sårbart over for ændrin­
ger. Her vurderes landskabets vigtighed at være høj.
Det gælder særligt, hvor vejen strækker sig tværs
gennem landskabets dalstrukturer, som ved kryds­
ningen af Fiskebækken, og de steder hvor udvidelsen
krydser det særligt karakteristiske skovlandskab.
Andre steder, hvor vejen i højere grad indpasser sig
i landskabets eksisterende elementer og i bymæssi­
ge områder, er graden af forstyrrelse vurderet til at
være middel. Varigheden af virkningen på landska­
bet vil være permanent.
Landskab og visuelle forhold
Hillerødmotorvejen forløber fra et bymæssigt om­
råde i Bagsværd mod nord gennem et småkuperet
skovområde Store Hareskov og Nørreskov. Ved Fi­
skebækbroerne passerer motorvejen over en større
dalstruktur over Fiskebæk/Mølleåen, der forbinder
Farum Sø og Furesøen.
Nord for søerne går motorvejen gennem Farum By
med flere veje og gangbroer, der forbinder byom­
25
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
MIljø
Kulturarv
Udvidelsen af Hillerødmotorvejen påvirker ikke
direkte nogle fredede fortidsminder, men syd for Fi­
skebækbroen skal der anlægges et regnvandsbassin
inden for beskyttelseslinjen for en gravhøj. Et enkelt
sted er det nødvendigt at gennemgrave en mindre
del af et beskyttet dige, som i dag ligger nær mo­
torvejen. Påvirkningerne på kulturarv ved udvidelse
af motorvejen, herunder indvirkning på beskyttede
fortidsminder, sten­ og jorddiger, kulturarvsarealer,
værdifulde kulturmiljøer og fredede bygninger er
ubetydelig.
fer indbygges projektjorden og gruset under den
kommende vejbane på både inder­ og yderside. Ved
Kollekollevej (TSA 8) er skråningerne i dag dækket
af invasive arter som sildig gyldenris. Anvendelse af
projektjorden vil medføre en besparelse på primære
råstoffer samtidig med, at invasive arter bekæmpes,
og der kan skabes ny artsrig natur. Der opnås en
mere bæredygtig jordhåndtering, da transportafstan­
den af jord på lastbil reduceres, og synligheden af
motorvejen og støjskærmene i det åbne landskab re­
duceres fra de rekreative arealer vest for motorvejen.
Rekreative interesser
Grundvand
I skovene Store Hareskov, Aldershvile Skov, Frede­
riksdal Skov, Bøndernes Hegn og Nørreskov, som
Hillerødmotorvejen forløber igennem findes et stort
antal stier, mountainbike ruter, ridestier og shelters,
og skovene er flittigt brugt af borgere fra nærom­
rådet samt af borgere, der kommer dertil i bil eller
med tog. Udvidelsen af motorvejen vil ikke ændre
på muligheden for anvende skovene til rekreative
aktiviteter, da stier og ruter ikke inddrages og de
eksisterende stibroer over motorvejen opretholdes.
Udvidelsen af motorvejen vil medføre en lidt øget
støjudbredelse til de nærmeste stisystemer, pga. sti­
gende trafik. Dog kan rekreative arealer i de bymæs­
sige områder få reduceret støjen, da der opsættes
støjskærme på disse strækninger.
Ved anlæg af motorvejen kan det være nødvendigt
at grundvandssænke helt terrænnært grundvand
i forbindelse med udgravning af regnvandsbassi­
ner for både Hovedløsningen og 0+ løsningen. Ved
udvidelse af motorvejen etableres der kantopsam­
ling for Hovedløsningen, så vand der falder på vejen
opsamles og ledes til en række bassiner inden det
udledes til recipient. Der nedsives ikke vand. For
0+ løsningen udvides vejarealet ikke, hvorfor der
ikke etableres kantopsamling, men regnvandet ledes
til de eksisterende grøfter og dræn, og vand der ikke
nedsiver ledes til de nye anlagte regnvandsbassiner.
Påvirkning af grundvand og drikkevandsforekomster
vurderes at være ubetydelig.
Ressourcer
Jord
Ved udvidelse af motorvejen skal der afgraves jord,
sand og grus langs motorvejen samt ved udgrav­
ning af regnvandsbassiner. Der skal ikke graves i
forurenet jord. Som erstatning for primære råstof­
Der skal anvendes råstoffer i form af sand, sten og
grus til udbygning af Hillerødmotorvejen Der skal
desuden anvendes byggematerialer i form af bl.a.
beton, stål og asfalt samt opstilles støjskærme langs
motorvejen. Mængden af affald i anlægsprojektet
vurderes at være ubetydelig.
26
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0027.png
AREAlFoRHolD
Arealforhold
Projektet kræver dels permanent areal, som skal
bruges til selve vejanlægget, og dels til arbejdsarea­
ler som skal bruges midlertidigt i anlægsfasen.
De nødvendige arealer til anlæg samt andre rettig­
heder erhverves gennem ekspropriation af en uvildig
kommission kaldet Ekspropriationskommissionen.
Ekspropriation betyder tvungen afståelse (afgivelse)
af ejendomsretten til ejendommen eller en del af
ejendommen.
Permanente arealer til udbygning af motorvejen
Til etableringen af nødspor skal der bruges perma­
nente arealer (kun for Hovedløsningen), men også
til ombygning af ramper ved tilslutningsanlæggene,
hvor man kører til og fra motorvejen. Derudover er
der behov for arealer til udvidelse eller anlæg af
regnvandsbassiner, der skal sikre afvandingen af
motorvejen, samt til erstatningsskov og areal ved
nogle støjskærme.
Arealbehov
Arbejdsarealer
De to forslag til udvidelsen af motorvejen ligner
hinanden, men har sine forskelligheder. Der er derfor
også forskelligartede arealer, der vil blive berørt alt
efter hvilket forslag der vælges.
På projektets hjemmeside findes et zoombart kort,
hvor løsningerne og det vurderede arealbehov er vist.
Projektet er kun et skitseprojekt og den præcise op­
gørelse af, hvor meget areal der skal afstås perma­
nent til udbygning af motorvejen, samt arealer der
midlertidigt skal bruges til arbejdsarealer, vil derfor
først blive endeligt fastlagt i en senere detailprojek­
teringsfase.
Nedenfor ses vurderingen af permanent og midlerti­
digt arealbehov.
Udover de arealer, der skal bruges permanent til ud­
videlsen af motorvejen, vil der være behov for mid­
lertidigt at bruge nogle arealer under anlægsarbej­
det. Der er tillagt et arbejdsareal langs udbygningen
i varierende bredde. Størrelsen på arbejdsarealerne
er fastlagt på baggrund af nogle vurderinger af, hvad
der konkret skal laves af arbejder på stedet, samt
hensyn til at undgå påvirkning af naturområderne.
Desuden kan der være brug for større arbejdsarea­
ler i forbindelse med oplag af materialer, skurby og
lignende.
Arbejdsarealerne vil blive brugt midlertidigt, typisk
2 - 4 år, hvorefter de leveres tilbage til ejerne. Der
betales for brugen af arealerne.
Permanent arealbehov til
vejanlæg
(ca. ha)
Hovedløsning
0+ løsning
2,7
1,7
Midlertidige
arbejdsarealer til
anlægsarbejder
(ca. ha)
17,4
7,6
Antal ejendomme, der
berøres af permanent
eller midlertidig
arealerhvervelse
(ca. antal)
20
15
Antal ejendomme,
der forventes total
eksproprieret
(ca. antal)
0-1
0-1
Vurderet arealbehov for de to løsninger
27
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
AREAlFoRHolD
Ekspropriation
Arealer, der skal bruges til udbygningen af motor­
vejen, erhverves ved ekspropriation. Ekspropriation
kan først gennemføres efter der er taget politisk
beslutning om at realisere projektet, og valgt et
løsningsforslag.
I denne undersøgelse er der vist et skitseprojekt.
Det betyder, at det ikke kan siges præcist på nu­
værende tidspunkt hvor stort et areal, den enkelte
ejendom skal af med. opgørelsen er omtrentlig. Der
kan komme ændringer, når den detaljerede projekte­
ring skal udføres i en senere fase, ligesom eksprop­
riationskommissionen har mulighed for at ændre på
omfanget af ekspropriationerne.
Ekspropriationerne foretages af ekspropriationskom­
missionen, der er en kommission, der er uvildig og
uafhængig af staten.
Ekspropriationskommissionen skal godkende Vej­
direktoratets udformning af projektet. Det er også
her det bestemmes hvilke arealer, der kan bruges
midlertidigt til arbejdsarealer, og hvilke servitutter,
der skal pålægges ejendommene.
Ekspropriationerne forløber i en proces, hvor nabo­
er og ejere bliver hørt, hvorefter ekspropriations­
kommissionen skal tage stilling til evt. justering af
projektet.
Kommissionen fastsætter også erstatningen for area­
ler, servitutter og ulemper forbundet med vejprojektet.
Ledninger
Udbygningen af motorvejen kan påvirke de eksiste­
rende ledninger, som ligger i området f.eks. større
gasledninger og fjernvarmeledninger.
Der ligger desuden mange andre ledninger, kabler
og rør, f.eks. tele­ og fiberkabler, mindre vand­ og
spildevandsledninger og elkabler, som også vil blive
kortlagt og håndteret i den kommende projekterings­
fase i samarbejde med de enkelte ledningsejere.
Større ledninger i og i nærheden af motorvejen er
blevet kortlagt, og der er foretaget en vurdering af,
hvordan ledningerne, der i dag ligger langs med mo­
torvejen eller krydser motorvejen, kan håndteres.
Det vurderes ikke, at større ledningsomlægninger er
nødvendige, men at nogle ledninger skal sænkes og
foringsrør skal forlænges.
28
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0029.png
ANlÆGSloGISTIK oG TRAFIKAFVIKlING UNDER ANlÆG
Anlægslogistik og
trafikafvikling under anlæg
Anlægsarbejderne forventes at kunne udføres i løbet
af ca. 3 år efterfulgt af slidlagsarbejder i år 4. Forud
for anlægsarbejdet er en periode på 2-3 år til detail­
projektering, ekspropriation og udbud.
Anlægslogistikken og anlægstidsplanen samt tilhø­
rende trafikafvikling for gennemførelsen af udbyg­
ningen er udarbejdet med følgende mål, at:
• sum af gener for trafikanter, naboer og tilstødende
byer skal være så små som muligt
• anlægsarbejder skal udbydes og udføres efter
gældende lovbestemmelser herfor
• samtlige arbejder kan udføres med overholdelse af
krav for fremkommelighed og arbejdsmiljø
• anlægsarbejderne skal udbydes i entreprise­
størrelse, der kan udbydes med reel konkurrence i
det aktuelle marked
• anlægsarbejderne skal i muligt omfang udføres
efter normale arbejdstidsregler
Det er et krav, at trafikken kan afvikles i de eksi­
sterende antal vognbaner - 2 vognbaner i begge
retninger nord for TSA 8 Værløse og 3 vognbaner
i begge retninger syd for TSA 8 - af hensyn til at
opretholde fremkommelighed i perioder med spids­
belastning.
Grundlag for trafikafviklingen nord for TSA 8 Værlø­
se er en 2+2 løsning, dvs. at 2 vognbaner forlægges
inden for en vognbane og kun undtagelsesvis over­
ledes til den modsatte vejside.
Grundlag for trafikafviklingen syd for TSA 8 Værløse
er en løsning hvor anlægsarbejderne etableres med
overledning af trafikken, og anvendelse af Frederiks­
borgvej, som en del af løsningen, således der prin­
cipielt er 3 vognbaner i nordgående og sydgående
retning. Denne løsning medfører dog en længere
anlægsperiode, men samtidig en mere smidig afvik­
ling af trafikken.
Hastighedsbegrænsningen på udbygningsstræknin­
gen under anlægsarbejdet er 80 km/t. Forlægninger
af vognbaner sker ved 80 km/t, hvilket også gælder
for overledninger af længere varighed. For overled­
ninger i forbindelse med broarbejder, stillads osv. er
hastigheden 50 km/t.
Den endelige beskrivelse og udformning af anlægs­
perioden vil blive udført i forbindelse med den sene­
re detailprojektering.
29
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0030.png
ANlÆGSoVERSlAG
Anlægsoverslag
Anlægsoverslaget er udregnet ved anvendelse af
Vejdirektoratets overslagssystem på baggrund
af mængder, beregnet ud fra skitseprojektet, og
enhedspriser beregnet ud fra tidligere gennemførte
anlægsarbejder.
Fysikoverslaget er behæftet med usikkerhed, da
udgifter bl.a. til ekspropriationer, jordarbejder og
bro­ og asfaltarbejder ikke kan beregnes præcist
på forhånd. Vejprojektets detaljerede udformning,
mængder mv. kendes først på et senere tidspunkt,
ligesom udviklingen i priserne på ejendomsmarke­
det og konjunktur­ og konkurrencesituationen på
licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for
anlægsudgifternes endelige størrelse.
I henhold til retningslinjerne for ny anlægsbudget­
tering vil projektbevillingen på finansloven (anker­
budgettet) være basisoverslaget tillagt 10 %. Den
samlede bevilling på finansloven vil være ankerbud­
gettet tillagt en reserve under Transportministeriets
departement på 5 %.
Bevillingen til projektet er 1392,7 mio. kr. afsat i In­
frastrukturplan 2035. Hovedløsningens anlægsover­
slag er ca. 3 mio. kr. og 0+ løsningen ca. 308 mio. kr.
under projektets bevilling.
Der er foretaget en række justeringer for at kunne
ligge indenfor rammerne af bevillingen. Nogle af dis­
se er medtaget som tilvalg, som vil kunne tilvælges
ved beslutning om projektet.
Hovedløsning
0+ løsning
Tilvalg 1
Faunabro til større
pattedyr, 20 m
12,9
Tilvalg 2
Glatførevarsel
Tilvalg 3
Tilvalg 2 + variable
tavler med
trafikinformation
14,1
Anlægsoverslag
1.389,6
1.084,6
11,6
Anlægsoverslag og tilvalg i mio. kr. Priser er i FL-2025 niveau.
30
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0031.png
SAMFUNDSøKoNoMI
Samfundsøkonomi
Der er gennemført en samfundsøkonomisk analyse
af løsningerne. Analysen er gennemført på baggrund
af analyser med oTM trafikmodellen og Transport­
ministeriets samfundsøkonomiske værktøj Teresa,
og følger den samfundsøkonomiske manual for
transportområdet.
I den samfundsøkonomiske analyse opgøres så
mange omkostninger og effekter knyttet til pro­
jektet som muligt ­ i kroner og øre. Dette sker via
Transportøkonomiske Enhedspriser, hvor der f.eks.
er priser/omkostninger for rejsetidsgevinster og for
klimapåvirkning. Der er ikke medtaget effekter som
følge af tab af naturværdier, påvirkning af rekreative
områder, barriereeffekter i byer, eller betydning for
lokalisering af boliger og arbejdspladser.
omkostninger og effekter opgøres frem til 50 år ef­
ter åbningsåret. Der beregnes tre resultatparametre:
Nettonutidsværdien beregnes ved at diskontere ef­
fekterne med diskonteringsrenten, som er 3,5 % de
første 35 år, og derefter 2,5 %. Et projekt er renta­
belt, hvis nutidsværdien er positiv.
Intern rente er den diskonteringsrente, som giver en
nettonutidsværdi på nul. Der benyttes en skiftende
”normal” diskonteringsrente (se ovenfor). Derfor er
grænsen for rentabilitet lidt under 3,5 %, i praksis
ofte omkring 3,3 %.
Nettogevinst pr. offentlig krone er kort fortalt net­
tonutidsværdien divideret med nutidsværdien af
offentlige nettoomkostninger (typisk omkostninger til
anlæg og drift, samt afgiftsændringer). Den giver kun
mening, hvis projektet har positiv nettonutidsværdi.
Alle resultater vises for en lav og en høj Co
2
pris,
som er på henholdsvis ca. 1.030 kr. pr. ton og 2.120
kr. pr. ton i 2030 stigende til ca. 1.460 kr. pr. ton og
3.020 kr. pr. ton i 2040.
Hovedløsning
Nettonutidsværdi
mio. kr.
(lav / høj Co
2
pris)
Intern rente %
(lav / høj Co
2
pris)
-138 / -149
0+ løsning
95 / 85
2,9 / 2,9
3,5 / 3,5
Samfundsøkonomiske effekter for anlæg af hovedløsning og
0+ løsning
Som det fremgår i tabellen, viser resultatparametre­
ne at hovedløsningen ikke er samfundsøkonomisk
rentabelt, da nettonutidsværdien er negativ (-138 og
-149 mio. kr. med henholdsvis høj og lav Co
2
pris) og
den interne rente er på 2,9 %. 0+ løsningen har ak­
kurat en rentabel samfundsøkonomi med en nutids­
værdi på hhv. 95 og 85 millioner kroner for hhv. lav
og høj Co
2
pris og en intern rente på 3,5 %.
De positive effekter udgøres primært af brugeref­
fekterne i form af tidsgevinster, dvs. at trafikanterne
kan komme hurtigere frem uden samme mængde
trængsel. Herudover giver de støjreducerende effek­
ter af støjskærme også en positiv effekt. Samlet er
effekten dog lav sammenlignet med andre udvidel­
sesprojekter på motorvejene omkring de større byer.
Dette kan have sammenhæng med at projektet kun
indebærer en reel udvidelse til 3 vognbaner mellem
Værløse og Farum. Mellem Værløse og Bagsværd,
som er den primære trængselsbelastede stræk­
ning, er der allerede i dag 3 vognbaner i nordgående
retning, og i myldretiden er der 3 vognbaner med
80 km/t i sydgående retning.
Dermed øger projektet kun hastigheden til 110 km/t i
myldretiden i sydgående retning mellem Værløse og
Farum, hvilket mindsker størrelsen af brugereffekter­
ne. Da der i dag er begrænsede trængselseffekter
mellem Værløse og Farum, er der kun et lavt poten­
tiale for høje tidsgevinster, når hastigheden ikke øges.
31
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
SAMFUNDSøKoNoMI
oTM trafikmodellen håndterer generelt tidstab som
følge af trængsel bedst på vejstrækninger og ikke i
lige så høj grad omkring kryds og ramper. Når der i
nogle situationer opleves tilbagestuvninger og fla­
skehalse omkring ramperne på Hillerødmotorvejen,
så er det vurderingen, at det ikke er fuldt afspejlet
i de trafikale resultater og tidsgevinster i MKV’en
for Hillerødmotorvejen fra Ring 4 til Farum. Der kan
derfor være udeladte gevinster, udover det som for
nuværende er afspejlet i den samfundsøkonomiske
analyse.
På projektets hjemmeside er de nærmere forudsæt­
ninger og resultater af beregningerne gennemgået i
det tekniske baggrundsnotat om samfundsøkonomi.
Der er her også vist flere resultater for en høj og en lav
Co
2
pris. De samfundsøkonomiske effekter er bereg­
net med udgangspunkt i projektets anlægsoverslag.
Den samlede Co
2
e
­udledning fra anlægsfasen vil sva­
re til den årlige udledning fra ca. 9.500 - 10.500 parcel­
huse, og derfor have en mindre klimatisk påvirkning.
Generelt søges Co
2
­udledning minimeret både i
anlægs­ og i driftsfasen. Vejdirektoratet arbejder
med at nedbringe klimaaftrykket fra anlægsarbejdet
via krav i udbud og kontrakter. De konkrete krav til
nedbringelse af klimaaftrykket ved produktion af
eksempelvis asfalt og beton bliver først defineret i
en efterfølgende udbudsproces.
Det er i beregningerne forudsat, at der sker en ræk­
ke teknologiske forbedringer, som får betydning for
den fremtidige udledning af Co
2
fra biltrafikken der
forventes at falde markant, hvilket især skyldes den
stigende andel af elbiler på markedet. Endvidere for­
ventes det, at vedvarende energikilder i stadig større
grad vil blive brugt til produktion af strøm til bilerne.
På det nuværende grundlag forventes trafikken
over en 50 års periode efter åbningen samlet set at
udlede knap 7.230 ton Co
2
e
mere, end hvis motor­
vejen ikke udvides. Det svarer i gennemsnit til 145
ton Co
2
e
mere om året. Grundet skiftet mod batteri­
elektriske køretøjer er der et stort fald i udledningen
af Co
2
e
i perioden.
Den gennemsnitlige årlige merudledning af Co
2
e
på 145 ton svarer til den årlige udledning fra ca. 40
parcelhuse, og vil derfor have en mindre klimatisk
påvirkning.
Ud fra det forventede materialeforbrug (opgjort i
anlægsbudgettet) samt transport og indbygning, er
emissionen af Co
2
for udvidelse af Hillerødmotor­
vejen beregnet. Beregningen viser, at den samlede
Co
2
e
­udledning fra anlægget er 37.980 - 42.080 ton,
alt efter i hvilken grad forventningerne til den tekno­
logiske udvikling indfries.
opgørelsen omhandler bl.a. materialeproduktion,
transport af materialer og anvendelsen af materia­
lerne i byggeriet, dvs. udledningen fra maskiner og
øvrigt udstyr på byggepladsen.
Klima
32
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0033.png
DEN VIDERE PRoCES
Den videre proces
Resultaterne af MKV­undersøgelsen kan læses på
www.vejdirektoratet.dk/ring4farum.
Her er der ad­
gang til en digital miljøkonsekvensrapport, hvor der
bl.a. kan ses digitale kort med en række miljøtemaer
og en række tekniske baggrundsrapporter. På hjem­
mesiden findes også forskellige kort, som viser f.eks.
arealinddragelse og støjpåvirkninger.
Høringsnotat og politisk beslutning
Med offentliggørelsen af MKV­undersøgelsen ind­
ledes den afsluttende offentlige høring af projektet.
I offentlighedsperioden vil der blive afholdt borger­
møde, hvor der er mulighed for at høre mere om
projektet samt stille spørgsmål til Vejdirektoratets
fagfolk.
Høring
Når den offentlige høring af miljøkonsekvensvur­
deringen er afsluttet, behandler Vejdirektoratet alle
høringssvarene. Herefter udarbejdes et høringsno­
tat som sendes til transportministeren med hen­
blik på en politisk drøftelse og stillingtagen ultimo
2025. Den politiske beslutning træffes på baggrund
den gennemførte miljøkonsekvensvurdering samt
høringssvarene.
Det videre forløb
'Finansieringen af projektet er vedtaget i aftalen
om Infrastrukturplan 2035. Når der er taget politisk
stilling og bevilget midler til projektet, kan projektet
sættes i gang ­ forventeligt i 2029. Herfra skal der
foretages en detailprojektering, ekspropriation og ud­
bud, som typisk tager ca. to år, inden selve anlægs­
arbejderne kan gå i gang. Det forventes at anlægs­
arbejderne herefter kan gennemføres på ca. tre år.
Visualisering af faunabro over motorvejen ved Store Hareskov
33
 TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 224: Vejdirektoratet resumérapport om udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Ring 4 og Farum, fra transportministeren
3029828_0034.png
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
Vejdirektoratet har kontorer i
Aalborg, Fløng, Middelfart,
Næstved, Skanderborg
og København
Find mere information på
vejdirektoratet.dk