TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Transportudvalget 2024-25
TRU Alm.del Bilag 214
Offentligt

Høringsnotat - Offentlig høring af

miljøkonsekvensvurderingen for Øget kapacitet på Rute

34 og 26 mellem Haderup og Skive N

Indholdsfortegnelse

Indledning

......................................................................................................................................... 3

Natur, miljø og klima

...................................................................................................................... 4

Flora og fauna

........................................................................................................................................... 4

Vand

............................................................................................................................................................. 6

Kultur-, landskabs- og visuelle forhold

.............................................................................................. 7

Rekreative forhold

.................................................................................................................................... 7

Klima

............................................................................................................................................................ 8

Affald

........................................................................................................................................................... 8

Støj

...................................................................................................................................................... 9

Vejtekniske forhold

....................................................................................................................... 12

Overordnede bemærkninger til projektforslaget

........................................................................... 12

Strækningsspecifikke forhold

............................................................................................................. 16

Rute 34 - Tingvej/Trevældvej og Falhedevej

............................................................................................... 16

Rute 34 - Strækningen Hjelmvej til Bærs

..................................................................................................... 16

Rute 34 - Hjelmvej, Rønnesmosevej og Rønhøjvej

................................................................................... 18

Rute 34 - Sebstrupvej

........................................................................................................................................ 19

Rute 34 - Flyndersøvej, Estvad, Bærsholmvej og Præstevejen

............................................................. 20

Rute 34 - Højvangsvej og Kisumvej

............................................................................................................... 21

Rute 34 og 26 - Vestenvinden

......................................................................................................................... 21

Rute 26 - Folmentoftvej/Kisumvej

.................................................................................................................. 22

Rute 26 - Lundhedevej

...................................................................................................................................... 24

Rute 26 - Tolstrupvej, Katrinevej, Margretevej og Ballingvej

.................................................................. 25

Rute 26 - Rudemøllevej

..................................................................................................................................... 27

Rute 26 - Nørre Boulevard

................................................................................................................................ 28

Økonomi og besparelsesforslag - hankeanlæg, fly-under, m.m.

.............................................. 29

Areal- og naboforhold

.................................................................................................................. 34

Ekspropriation, fastsættelse af erstatning og naboforhold

........................................................ 34

Trafikale forhold

............................................................................................................................ 37

Trafiksikkerhed

....................................................................................................................................... 38

Øvrige

............................................................................................................................................... 40

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Indledning

Baggrund - Den politiske aftale bag undersøgelsen

Det fremgår af den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021, at der skal udarbejdes en

miljøkonsekvensvurdering (MKV) for øget kapacitet på Rute 34 og 26 mellem Haderup og Skive N. Regionalt

har kommunerne i området længe ønsket, at infrastrukturen blev styrket og målet har bl.a. været en

opgradering af strækningen til en 2+1 vej. Første skridt mod realisering af projektet er at gennemføre en

miljøkonsekvensvurdering i perioden 2022-2024. Kommissoriet for miljøkonsekvensvurderingen kan læses på

vejdirektoratet.dk/MKV-Haderup-Skive N.

Der er med Infrastrukturaftalen afsat en bevilling på 1.144 mio. kr. (indekseret til 1.450 mio. kr. i FL-indeks

2024) til at udføre projektet, og det fremgår også af aftalen, at projektet skal udføres og bygges i perioden

2031-2035. Projektet har således haft en bunden bevilling og udførelsesperiode fra starten.

MKV-undersøgelsen

Resultatet af Vejdirektoratets arbejde med MKV-undersøgelsen blev offentliggjort i august 2024 med en

høringsperiode, der startede d. 20. august 2024 og sluttede d. 20. oktober 2024. MKV-undersøgelsen,

herunder en række tekniske baggrundsrapporter, blev offentliggjort digitalt på projektets hjemmeside

vejdirektoratet.dk/MKV-Haderup-Skive N.

MKV-undersøgelsens resultater blev også præsenteret på et offentligt møde i Kulturcenter Skive d. 24.

september 2024, hvor der var ca. 280 deltagere. På borgermødet var særligt nabo og arealforhold i forhold til

placering af omfartsvejen og konsekvenser ved udbygning af Rute 34 de primære emner. Andre emner var

blandt andet støj, trafik, natur- og miljømæssige forhold. Vejdirektoratet noterede sig de mange emner, der

blev rejst på borgermødet, og opfordrede deltagerne til at indsende høringssvar.

Med den afsluttende høring er MKV-undersøgelsen nu gennemført, og dette notat omhandler resultatet af den

afsluttende offentlige høring. Der indkom i alt 72 høringssvar i den afsluttende høringsperiode. 2 høringssvar

var dubletter, så det samlede antal høringssvar ender på 70. Langt størstedelen af høringssvarene er fra

borgere eller grupper af borgere. Dertil kommer høringssvar fra virksomheder, offentlige myndigheder og

interesseorganisationer/- foreninger. Alle høringssvar og medsendte bilag er tilgængelige via projektets

hjemmeside.

I nærværende høringsnotat er høringssvarene resumeret indenfor forskellige hovedemner, og Vejdirektoratets

bemærkninger er anført i tilknytning hertil.

De mange høringssvar er i det følgende inddelt og grupperet i følgende hovedemner:

• Natur, miljø og klima

• Støj

• Vejtekniske forhold

• Ejendoms-, areal- og naboforhold

• Trafikale forhold

• Øvrige

Mange høringssvar indeholder bemærkninger indenfor flere hovedemner og er derfor behandlet flere steder.

Nærværende høringsnotat indgår i beslutningsgrundlaget, når projektet præsenteres for forligskredsen,

forventeligt slut april 2025.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Natur, miljø og klima

Flere høringssvar udtrykker bekymring for projektets påvirkning på omgivelserne, navnlig i form af øget trafik

og deraf følgende øget klimabelastning og CO

-udslip, påvirkningen på flora og fauna, grundvand, drikkevand

og overfladevand samt kultur-, landskabs- og visuelle forhold foruden den rekreative brug af arealerne i

nærområdet.

Flora og fauna

Flere fremhæver naturværdierne i undersøgelsesområdet, blandt andet ved Flyndersø og mellem Hjelmvej og

Bærs, at der er et rigt dyreliv, herunder fuglevildt og større pattedyr. En borger påpeger, at særligt de store

pattedyr allerede i dag udgør en trafiksikkerhedsmæssig risiko, og at der ofte sker påkørsler af særligt

hjortevildt i området. Nogle er bekymrede for manglen på vildthegn og/eller faunapassager i projektet, som i

kombination med flere biler og en øget hastighed kan forringe sikkerheden, hvis dyr løber over vejen.

Naturparkgruppen, som er støtteforening til Naturpark Flyndersø-Sønder Lem Vig, er tilfredse med, at

miljøkonsekvensvurderingen har haft fokus på Flyndersø-området, og er overordnet positiv indstillet overfor

den foreslåede udbygningsløsning for Rute 34 gennem området ved Flyndersø. Naturparkgruppen er desuden

enige i miljøkonsekvensvurderingens konklusion om, at vejudvidelserne vil påvirke dyrenes bevægelighed i

negativ retning, og bemærker, at passagen under broen over Koholm Å vil blive opretholdt med mulighed for,

at mindre dyr kan passere.

Det er efter Naturparkgruppens opfattelse problematisk, at der mellem store naturområder som Karup Ådal og

Flyndersø ikke etableres en sikker passage for også større dyr, herunder rådyr og hjorte. Af hensyn til både

fremkommelighed og trafiksikkerhed foreslår Naturparkgruppen derfor, at der fra vejen til Nikkelborg

(Herningvej 51-57), hvor der er plads til en vejunderføring, etableres en faunapassage til større dyr, og som

også kan benyttes af besøgende til det kommende naturparkcenter ved Flyndersø Mølle, som en sikker

passage mellem stisystemerne i Skive Ådal og området ved Flyndersø. En borger påpeger hertil, at der vil gå

lang tid, før de store dyr har ændret adfærd og har indrettet sig efter en ny vej.

Miljøstyrelsen henviser til skovloven vedrørende hensyn til fredskov og bemærker, at området ved

Estvadlejren godt kan udgøre yngle- og rasteområde for bilag IV-arter, uanset om skoven er fredskovspligtig

eller ej. Miljøstyrelsen opfordrer Vejdirektoratet til at undersøge området med henblik på at kortlægge, hvorvidt

området udgør yngle- og rasteområde for flagermus, herunder damflagermus, og hvorvidt disse påvirkes af

projektet i henhold til habitatdirektivet.

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at der er angivet forskellige tidsperioder for afværgetiltaget for flagermus i

MKV-rapporten, og at de ikke stemmer overens. Miljøstyrelsen opfordrer Vejdirektoratet til at tage stilling til

om afværgetiltaget omfatter alle flagermusarter eller ej og evt. redegøre for, hvorfor der for visse arter ikke

skal fastsættes et afværgetiltag. Tilsvarende opfordres der til også at overveje at angive præcis inden for

hvilken periode afværgetiltaget gælder og konsekvensrette igennem hele rapporten, så der ikke opstår tvivl i

forbindelse med anlægsarbejdet. Endelig, at Vejdirektoratet kan overveje at uddybe, hvorfor støj fra spunsning

ikke påvirker flagermusene uden for deres ynglesæson, eftersom flagermus kan vågne fra deres dvale ved

høj støjpåvirkning.

Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdeling Nordvestjylland, påpeger, at det ikke tydeligt fremgår af

miljørapporten, hvilke hensyn der tages til rørdrum, der holder til i den nordlige og østlige del af Flyndersø.

Foreningen forventer, at øget trafik på Flyndersøvej kan forværre forholdene for rørdrum. Også andre mener,

at lukning af udkørslerne ved Flyndersø vil øge trafikstøjen markant langs grusvejen, tæt på rørdrummens

ynglepladser i sivrørene ved søen, og at den øgede trafikstøj vil have negativ indvirkning på områdets dyreliv

generelt.

Flere borgere spørger, om det virkelig kan passe, at der i projektet tages mere hensyn til dyr – specifikt rørdrum

– end til mennesker. På den anden side er der nogle der peger på behov for ITS-information i rørdrummens

yngleperiode.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret de indkomne bemærkninger fra borgere, foreninger, m.fl. til natur, flora og fauna,

som besvares i det følgende.

Faunapassager og vildthegn

Etablering af faunapassager og hegnede strækninger er en kendt og effektiv metode til at reducere påkørsler

af dyr og sikre dyrelivets frie bevægelighed.

Det er vurderet, at de eksisterende passageforhold omkring Koholm Å er tilstrækkelige for de arter, der er

knyttet til Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag. Det er også vurderet, at der ikke er behov for

yderligere faunapassager på strækningen omkring Flyndersø. Til gengæld er der indarbejdet tiltag som

vildthegn og ledehegn, for at større dyr ledes hen til strækninger, hvor oversigtsforholdene er gode.

Der etableres i alt seks faunapassager på Rute 34 og 26, hvoraf tre er opgraderinger af eksisterende

faunapassager på Rute 34, og tre er nye faunapassager langs Rute 26.

Ved Mogenstrup Bæk, Karsmose Bæk, Kisum-Estvad Bæk samt Krarup Møllebæk etableres passager der

understøtter passage for mellemstore og små pattedyr, bl.a. odder. Ved Killesmose Bæk og Vinde Bæk

etableres faunapassager, som skaber passagemuligheder for alle landlevende dyr, herunder hjortedyr, harer

og visse flagermusarter. De nye og opgraderede faunapassager forsynes også med ledehegn og beplantning

for at fremme sikker passage og reducere risikoen for trafikuheld med dyr.

Ang. forslaget til konkret placering af en kombineret passage på Herningvej til dyr og mennesker kan

Vejdirektoratet oplyse, at menneskelig aktivitet afskrækker dyrene fra at benytte passagen. Vejdirektoratet

etablerer derfor ikke kombinerede passager.

Projektet Naturparkcenter ved Flyndersø Mølle vurderes at være i en tidlig projektfase, hvor det ikke ligger fast

endnu, herunder antallet af besøgende i fremtiden. Der er med det fremlagte udbygningsprojekt adgang til

området fra Præstevejen. Hvis det besluttes at gå videre med projektet, kan der på et senere tidspunkt indledes

dialog med Vejdirektoratet omkring adgangsforhold.

Den offentliggjorte miljøkonsekvensvurdering er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning der

sikrer, at der tages hensyn til både natur og mennesker. Der er noget natur der er mere beskyttet end andet,

herunder er Danmark forpligtet af EU-lovgivning til at beskytte særlig udpeget natur og arter i Natura 2000-

områder, hvor bl.a. fuglen rørdrum er på udpegningsgrundlaget.

Flagermus og habitatbeskyttelse

Miljøstyrelsens bemærkninger vedrørende fredskov i henhold til skovloven er noteret, og det vil blive sikret, at

projektet tager de nødvendige hensyn. Vejdirektoratet kan oplyse, at området er undersøgt og kortlagt for

hvorvidt det udgør yngle- og rasteområde for flagermus, herunder damflagermus, og der er udført

miljøkonsekvensvurderinger i henhold til habitatdirektivet.

Med hensyn til beskyttelse af bilag IV-arter som flagermus, herunder damflagermus, er der i projektet

indarbejdet et afværgetiltag om at spunsning ved Koholm Å ikke må finde sted i sommerperioden for at

beskytte yngle- og rasteområder inden for en radius af 300 m. Dette tiltag beskytter flagermus og deres

habitater og reducerer risikoen for støj og påvirkning af andre arter i området. Ligeledes reduceres hastigheden

i sommerhalvåret på en delstrækning i området, hvilket også mindsker støj og risikoen for individdrab af

flagermus.

Vejdirektoratet kan oplyse at udstrækning af perioden, hvor der ikke må foretages spunsning af hensyn til

flagermusenes yngleperiode, er fra d. 15. april til 16. august, som også fremgår af MKV-rapporten, mens

kunstigt lys ikke må benyttes i perioden 15. april til 15. september af hensyn flagermusenes fødesøgning.

Rørdrum og trafikstøj

Af hensyn til rørdrum i området ved Flyndersø er der vurderet behov for afværgetiltag for at reducere

støjpåvirkningen. Trafikhastigheden på den relevante strækning sænkes i sommerhalvåret for at sikre ro i

rørdrummens yngleperiode og under forårets pauken. Miljøstyrelsen har udtrykt bekymring for om varigheden

af den foreslåede hastighedsnedsættelse er tilstrækkelig til at sikre det nødvendige miljø for rørdrum. Rørdrum

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

er en beskyttet art under habitatdirektivet og en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ved

Flyndersø, hvor dens levesteder skal bevares og forbedres for at sikre artens overlevelse. Vejdirektoratet vil

genbesøge varigheden af den foreslåede hastighedsnedsættelse senere i projektforløbet ved opdatering af

MKV-rapporten.

Lukning af de to sideveje i området ved Flyndersø kan betyde at trafikken øges på parallelvejen Flyndersøvej

tæt på rørdrummens ynglepladser. I projektet fastholdes den eksisterende grusbelægning på Flyndersøvej.

En udvidelse og asfaltering af vejen vil medføre et helt andet udtryk i landskabet, en højere hastighed, mere

støj og invitere til flere biler, hvilket vil påvirke dem der bor i området, natur, rørdrum og dens ynglepladser

negativt.

Eventuel ITS-information i forbindelse med fuglen rørdrum i området ved Flyndersø vurderes ikke at være

relevant.

Vand

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) henviser til Miljøstyrelsens bemærkninger til

Vejdirektoratet fra 26. april 2024, herunder at projektets påvirkning af målsatte vandforekomster ikke er

tilstrækkeligt belyst i projektmaterialet, og at det på det foreliggende grundlag ikke med sikkerhed kan

vurderes, om projektet er i overensstemmelse med §8 i Vandrammedirektivet.

En borger er bekymret for etableringen af regnvandsbassiner i forhold til grundvandssænkninger samt

pumpning af vand og spunsning til etablering af tre nye broer i området for den nye omfartsvej. Bekymringen

går bl.a. på om det vil medføre skader på den pågældende borgers ejendom, herunder bygninger opført i

1869. Desuden er samme borger bekymret for, at regnvandsbassinet vil påvirke grundvandet i området, som

i forvejen giver problemer i dag, når det regner meget. Endelig peges der på, at en ny sø vil medføre en

forøgelse af insekter, der lever ved vand, navnlig myg, som kan blive en plage lokalt.

En anden borger foreslår, at et regnvandsbassin ved Lundhedevej udvides, så det ikke er nødvendigt at

etablere endnu et bassin i området ved Lundhedevej.

Andre er bekymrede for, at den foreslåede linjeføring kommer i karambolage med vandboringer i området ved

Trevældvej.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret sig de indkomne bemærkninger fra borgere og myndigheder vedrørende overflade-

og grundvandsforhold.

Vandrammedirektivet

I den offentliggjorte MKV-rapport fremgår, at konsekvensvurderingerne, jf. Vandrammedirektivet, for berørte

vandområder, ikke er fuldt opdaterede. De udestående vurderinger af vandområder vil blive opdateret senere

i projektforløbet i forbindelse med opdatering af MKV`en inden anlægsperioden, og efterfølgende offentliggjort

(med tilhørende høringsproces) til den tid. Dette sikrer, at projektet lever op til gældende krav i

Vandrammedirektivet og tager hensyn til målsatte vandforekomster.

Grundvandssænkning og ejendomssikkerhed

Angående bekymringer ved grundvandssænkninger og risiko for skader på nærliggende ejendomme,

herunder bygninger opført i 1869, vil udvalgte ejendomme inden anlægsarbejderne påbegyndes blive

fotoregistreret, ligesom der opsættes vibrationsmålere på enkelte ejendomme, for at sikre at registrere evt.

rystelser som følge af anlægsarbejderne. Hvis der opstår skader på en ejendom, som menes at have

årsagssammenhæng med anlægsarbejderne, skal Vejdirektoratet kontaktes hurtigst muligt.

Regnvandsbassiner

Med udbygningsprojektet etableres der i alt 19 regnvandsbassiner fordelt langs Rute 34 og 26, som skal rense

og neddrosle vand fra vejen inden det udledes til en recipient. De planlagte bassiner etableres med flade,

naturlige brinker, hvilket fremmer biodiversiteten i området. Selvom bassinerne potentielt kan tiltrække myg,

vil de samtidig understøtte et rigt dyreliv, herunder arter som padder, guldsmede og fugle, der bl.a. lever af

myg og andre insekter. Fsva. regnvandsbassiner og påvirkning af grundvandet etableres bassinerne ofte med

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

en lermembran i bunden, hvorved bassin og grundvand holdes adskilt. Det vil blive afklaret i en næste fase af

projektet om der er behov for dette.

Forslaget om at nedlægge ét regnvandsbassin og udvide ét andet er desværre ikke en løsning, da der er

behov for at vejvand opsamles på begge sider af Krarup Møllebæk, hhv. nord og syd for vandløbet. Hvis der

kun er et bassin, vil det betyde at vandet skal føres over/under vandløbet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Vandboringer

Ved etablering af den foreslåede linjeføring tages der hensyn til placeringen af eksisterende vandboringer,

herunder boringen på Trevældvej 17. Projektet vil blive tilrettelagt, så evt. konflikter med boringer bliver

håndteret ansvarligt og uden nogen risiko for eksisterende boringer.

Kultur-, landskabs- og visuelle forhold

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at fredningen af Flyndersø og Hjerl Hede også tilsigter at bevare

landskabsformen samt de geologiske og botaniske værdier i området og påpeger, at Fredningsnævnet for

Midtjylland, vestlig del, skal ansøges om dispensation fra fredningen, hvis projektet ikke gennemføres ved en

anlægslov.

Desuden mener Miljøstyrelsen, at der bør foretages genplantning af levende hegn, skovplantning med videre

så tæt på vejanlægget som muligt, så projektets påvirkning af landskabet og landskabsoplevelser bliver så lille

som muligt, men uden at tilføre landskabet nye strukturer og under hensyntagen til værdifulde visuelle

sammenhænge og sigtelinjer.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret sig de indkomne bemærkninger fra Miljøstyrelsen.

Fredningen af Flyndersø og Hjerl Hede

Projektet berører det fredede område over en strækning på ca. 500 m. Da området også er omfattet af Natura

2000-udpegning er det vurderet at der skal tages hensyn ved bl.a. at reducere arbejdsarealernes bredde for

at sikre de nærliggende fredede og beskyttede arealer. Vejdirektoratet er opmærksomhed på at der er behov

for en dispensation fra Fredningsnævnet, hvis projektet ikke gennemføres ved anlægslov.

Landskabet og visuelle forhold

Påvirkningen på landskabet og de visuelle forhold på strækningen forbi det fredede område er vurderet som

minimal i kraft af der allerede er en vej i dag, som i udbygningsprojektet fastholdes som 2-sporet og i dens

nuværende forløb på den pågældende strækning.

Arkæologi og kulturarv

forbindelse høringsperioden er Vejdirektoratet blevet opmærksomme på en gravhøj syd for Rønholdtvej, som

ikke er beskrevet nærmere i MKV-rapporten, da selve gravhøjen (fortidsmindet) er beliggende udenfor

undersøgelsesområdet, men fortidsmindebeskyttelseslinjen ligger inden for undersøgelsesområdet.

Fortidsmindet udgøres af en rundhøj, og der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer inden for 100

m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelser i Museumsloven.

I vejprojektet er det planlagt at udvide en eksisterende markvej til en 4,5 m bred grusvej med 1 m brede rabatter

fra Trevældvej til Rønhøjvej. Grusvejen passerer dog igennem fortidsmindebeskyttelseslinjen. Påvirkningen

på gravhøjen vurderes dog at være ubetydelig, idet et eksisterende beplantningsbælte mellem den udvidede

grusvej og fortidsmindet betyder, at der ingen visuel kontakt er mellem vejen og fortidsmindet. Derudover

ændrer områdets karakter sig ikke væsentligt, da der allerede er en markvej i dag.

Rekreative forhold

Friluftsrådet, Limfjord Syd, mener, at lukning af de to ind-/udkørsler til Flyndersø, navnlig af den nordligste vej,

vil medføre betydelige problemer for tilgængeligheden til Naturpark Flyndersø-Sønder Lem Vigs projekterede

Naturparkcenter ved Flyndersø Mølle, herunder for busser og handicappede. Friluftsrådet mener, at den

eksisterende ind-/udkørsel, der som grusvej går i en lige linje fra Flyndersø Mølle til Rute 34, ikke bør

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

nedlægges, men udvides, så der etableres en ny og sikker ind-/udkørsel på Rute 34 lige i udkanten af 60 km-

zonen, hvor vejen er lige, og hvor der er gode udsigtsforhold.

Desuden påpeger rådet, at hvis udkørslerne fra Rute 34 lukkes ved Flyndersø, vil kørsel til og fra det nye

naturcenter kun kunne ske via den mindre grusvej Flyndersøvej fra Estvad, som ikke er let fremkommelig for

større køretøjer, og hvor der desuden er en bro med en maksimal akselkapacitet på 2 ton, som vil kræve

udskiftning eller forstærkning, hvis den fremover skal være eneste adgangsvej. Disse synspunkter støttes af

flere andre, som frygter, at området ved det nye naturparkcenter bliver svært tilgængeligt. Nogle borgere

spørger endvidere, hvem der vil tage ansvar for drift og vedligeholdelse af en eventuel ny bro ved Estvad.

Vejdirektoratets bemærkninger

Adgangen til området ved Flyndersø ændres i projektet, eftersom Herningvej syd for Estvadlejren lukkes og

Flyndersøvej nord for Estvadlejren nedklassificeres til en sti. Dermed planlægges adgang til området at skulle

ske fra nord via Præstevejen-Flyndersøvej. På Flyndersøvej er en bro med en maksimal akselkapacitet på 2

ton placeret umiddelbart syd for Flyndersø Camping, hvorfor kun mindre køretøjer kan køre til området fra

nord via Præstevejen-Flyndersøvej. Store køretøjer med en akselkapacitet over 2 ton skal køre til området fra

syd, f.eks. via Sebstrupvej-Flyndersøvej.

Projektet Naturparkcenter ved Flyndersø Mølle vurderes at være i en tidlig planlægningsfase på nuværende

tidspunkt. Når projektet er længere fremme i processen anbefales, at der indledes dialog med Vejdirektoratet

omkring adgangsforholdene til centeret. På nuværende tidspunkt fastholdes projektudformningen for af Rute

34, som sikrer adgang til området fra Præstevejen.

Klima

En borger påpeger, at varierende hastighedsgrænser vil medføre flere opbremsninger og accelerationer og

dermed også et større CO

-udslip. Andre undrer sig over, at projektet ikke i højere grad fokuserer på CO

udledninger, kollektiv trafik, samkørsel eller andre grønne tiltag.

Vejdirektoratets bemærkninger

Ved projektets åbning forventes over halvdelen af de kørte kilometer at blive foretaget med elbiler. Med en

stigende andel af elbiler, er det Vejdirektoratets vurdering at effekten af opbremsninger og accelerationerne

vil være minimal. Der vil også være den modsatrettede effekt, med omfartsvejen vest om Skive, der vil give

mere ensartede hastigheder, sammenlignet med turen via den eksisterende Rute 26 gennem Skive by. Samlet

set fører projektet dog til en merudledning af CO

i driftsperioden.

Generelt søges CO

-udledningen minimeret både i anlægs- og i driftsfasen. Vejdirektoratet arbejder med at

nedbringe klimaaftrykket fra anlægsarbejder via krav i udbud og kontrakter. De konkrete krav til nedbringelse

af klimaaftrykket ved produktion af f.eks. asfalt og beton defineres i udbudsprocessen.

Affald

Miljøstyrelsen påpeger, at Vejdirektoratet bør være opmærksom på, at affaldsbekendtgørelsen blev opdateret

i maj 2024, og at reglerne for håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde derfor er

flyttet over i sin egen bekendtgørelse, nr. 496.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet tager til efterretning, at affaldsbekendtgørelsen er blevet opdateret. Projektet vil følge til hver

tid gældende regler for håndtering af bygge- og nedrivningsaffald.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Støj

Generelt om støj

Mange borgere er bekymrede ved udsigten til mere trafik og heraf øgede støjgener, og andre gener som

lysforurening, vibrationer og støv, der alle kan have negativ indvirkning på helbredet.

Flere mener, at en udbygning af Rute 34 til 2+1 vej med øget kørehastighed, vil forværre de nuværende gener.

F.eks. peger beboerforeningen “Os på Herningvej” på, at en udbygning af Rute 34 vil forøge problemerne med

støj og vibrationer, der allerede er i dag.

Andre påpeger, at en ny omfartsvej vest om Skive ikke kan undgå at komme ganske tæt på nogle borgere,

med store og nye støjgener til følge. En borger foreslår, at den nye omfartsvej placeres 300 m længere mod

vest i retning mod Hem end det, som er foreslået af Vejdirektoratet, for at mindske støjen ved Katrinevej.

Enkelte borgere er bekymrede for øgede støjgener fra Ringvej Syd over Karup-ådal, når hastigheden øges til

90 km/t, og påpeger blandt andet, at brosamlinger støjer, især når lastbiler passerer. Samme borgere forudser

også øgede støjgener fra Rute 34, når der etableres et nyt hankeanlæg ved Vestenvinden, hvis Rute 34 i den

forbindelse hæves i landskabet, så Rute 26 kan passere under Rute 34.

Nogle stiller spørgsmålstegn til rigtigheden af de gennemførte støjmålinger og støjkort, herunder er der en

borger der sætter spørgsmålstegn ved rigtigheden af de beregnede støjkort ved vejen over Folmentoftvej

under jernbanen.

Vejdirektoratets bemærkninger

I forbindelse med MKV-projektet er der foretaget støjberegninger for udbygningsforslaget. Projektet medfører

samlet set et fald i det samlede antal støjbelastede boliger langs strækningen.

Støjen fra vejtrafikken er vurderet i henhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. De vejledende

støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning, som Miljøstyrelsen vurderer, er miljømæssig og

sundhedsmæssig acceptabel. Der er tale om en afvejning mellem de virkninger, støj har på mennesker, og

økonomiske hensyn i forhold til de merudgifter, der kan være forbundet med at forebygge eller reducere støj.

Ved planlægning af veje indgår hensynet til støj som et centralt punkt. I Danmark udgør grænseværdien for

vejstøj ved boliger (L

den

58 dB) et mål for den påvirkning af vejstøj ved boliger, man som samfund har valgt at

tolerere.

Med projektet vil der følge områder med mere støj (Rute 34), og nye områder, som påvirkes af støj (ny

omfartsvej, Rute 26), som tidligere kun har været minimalt påvirket at vejstøj. Modsat reduceres vejstøjen på

projektstrækningen langs den eksisterende Rute 26 gennem Skive by.

Generelt forventes projektet at medføre en øget trafikmængde, og kombineret med en højere skiltet hastighed

på en større del af strækningen, må der forventes øget vejstøj for nærliggende boliger. Denne stigning vil være

mest udtalt for boligerne beliggende langs eller nær Rute 34. Beregninger viser, at støjen forventes at stige

med op til knap 5 dB ved et mindre antal boliger langs eller nær Rute 34 eller langs nærliggende øvrige veje.

En stigning i den størrelsesorden kan beskrives som en væsentlig og tydelig ændring. I den sammenhæng

skal det bemærkes, at støjniveauet ved nogle af disse boliger er lavere end Miljøstyrelsens vejledende

grænseværdi ved boliger (L

den

58 dB). Ved øvrige boliger langs eller nær Rute 34 vil stigningen af vejstøjen

være mindre. Og ved hovedparten af disse boliger vurderes det, at forøgelsen af vejstøjen ikke nødvendigvis

vil blive hørbar, idet stigningen er mindre end 3 dB. En ændring på 3 dB kan karakteriseres som hørbar.

Omvejskørsel af trafik på grund af lukning af vejadgange og lign. kan både være medvirkende til mindre

stigninger af vejstøjen på lokalveje, men samtidigt også reduktioner pga. ændrede køremønstre ved enkelte

boliger nær Rute 34.

For så vidt angår bekymringer for øgede vibrationer fra vejtrafikken vurderes risikoen for sætningsskader ikke

specielt sandsynlige med de aktuelle afstande mellem vej og boliger. Eventuelle vibrationer fra vejtrafikken vil

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

stamme fra forbipasserende lastbiler. Med udbygningen af Rute 34 gives der ikke anledning til, at lastbiler

kommer til at køre hurtigere end i dag eller at lastbiler bliver større eller tungere. Det forventes med andre ord,

at samme slags lastbiler, som kører på Rute 34 i dag, kommer til at køre på den udbyggede vej i fremtiden. Af

den årsag forventes der ikke en ændret vibrationspåvirkning. En øget trafikmængde vil ikke have betydning

for størrelsen af en eventuel vibrationspåvirkning, men alene hyppigheden. Det hænger sammen med, at

vibrationer, modsat vejstøj, er knyttet til køretøjstypen af de enkelte forbikørsler og ikke antallet.

Den nye omfartsvej vest om Skive er placeret ud fra vurderinger af, hvor den generer færrest boliger på begge

sider. Med den nuværende placering er afstanden omtrent 600 m til nærmeste boliger på Katrinevej. Vejstøjen

fra den nye omfartsvej vil være aftaget i en sådan grad, at de nærmeste boliger ikke vil blive karakteriseret

som værende støjbelastede. Det vil sige, at vejstøjen er lavere end grænseværdien på de føromtalte L

den

dB.

I området ved Ringvej Syd vil en forøgelse af den skiltede hastighed fra 80 km/t til 90 km/t medføre en stigning

i støjen i området. Dog forventes stigningen udelukkende at komme fra personbiler. Stigningen er beregnet til

at blive forholdsvis beskeden (mindre end 1 dB).

Enkelte borgere er bekymrede for øgede støjgener fra brosamlinger (dilatationsfuger) fra Ringvej Syd over

Karup-ådal. Støj fra passage af dilatationsfuger forekommer allerede i dag og forventes at være på samme

niveau på trods af en øget hastighed for personbiler. Hastigheden for lastbiler sættes ikke op, den vil fortsat

være 80 km/t, og dermed forventes støjen fra lastbilernes passage af dilatationsfugerne at være uændret, dog

forventes hyppigheden af lastbiler at stige med projektet.

Vedr. bekymringer for øgede støjgener fra Rute 34, når der etableres et nyt hankeanlæg ved Vestenvinden

kan Vejdirektoratet oplyse, at Ringvej Syd og den sydlige ende af omfartsvejen planlægges gravet ned frem

for at Rute 34 hæves. Støjberegningerne viser også at støjniveauet reduceres i området.

I forlængelse af Miljøstyrelsens retningslinjer for beregning af støj fra vejtrafik i Danmark anvender

Vejdirektoratet beregningsmodellen Nord2000 til beregning af trafikstøj. Modellen er en detaljeret og

omfattende beregningsmodel, der tager højde for data om blandt andet vejbelægninger, hastighed,

trafikmængder, vejrforhold og trafikfordeling, m.m.

Vejstøj beregnes som et årsdøgnsgennemsnit i beregningsmodellen. Det betyder der tages højde for, at støjen

varierer inden for døgnet; der vil være perioder med meget støj og andre med mindre. Ved opgørelse af støj

fra vejen om natten tillægges et ekstra genetillæg netop på grund af at vejstøj opleves mere generende om

natten end om dagen.

Støjkonturernes forløb ved skærende veje i forskellige højder kan sagtens snyde lidt. Det vigtige er, at støjen

beregnes i en fast højde over terræn (1,5 meter). Det betyder, at ved overføring som ved Folmentoftvej regnes

støjen faktisk under broen for omfartsvejen. Og derfor kan det fejltolkes til at se ud som, at omfartsvejen føres

under. Modsat gør sig gældende ved skæringen med jernbanen.

Støjreducerende foranstaltninger

Flere borgere bekymrer sig for, at deres nuværende læhegn eller afskærmning fjernes som led i projektet, og

at dette vil medføre øget støj. Flere borgere peger på behov for etablering af støjdæmpende foranstaltninger

som støjvolde, støjskærme, beplantning, og at eksisterende støjværn som fjernes retableres igen. Mange

finder det uhørt, at støjdæmpende tiltag helt spares væk eller skal realiseres for borgernes egen regning, og

flere påpeger, at tilskud til støjreducerende vinduer og/eller støjisolering til huse ikke slår til. En borger undrer

sig over, at Vejdirektoratet af økonomiske årsager overvejer at sløjfe flere støjvolde.

Flere borgere opfordrer til, at der plantes erstatningstræer og skærmende beplantning langs Rute 34 og 26 for

at reducere trafikstøjen og give læ i fremtiden. Nogle borgere ønsker hastigheden sættes ned ud for beboede

områder for at reducere støjen, og endelig er der en borger der peger på, at opsætning af støjværn ikke bør

afhænge af antallet af boliger eller individer, der påvirkes.

Skive Kommune nævner det som vigtigt, at Vejdirektoratet søger at mitigere støjgenerne, ikke mindst langs

den planlagte nye omfartsvej vest om Skive, ved Vinde, Dølbyvej og Katrinevej, men også andre steder.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Kommunen nævner, at reduktion af støjgener blandt andet kan gennemføres med beplantning, støjskærme,

støjvolde eller lignende.

En borger foreslår, at der på den nye omfartsvej etableres støjdæmpende autoværn langs vejen, især ud for

Katrinevej og Tolstrupvej. Desuden også ved bebyggelser langs Rute 34.

En anden borger ønsker, at der opføres en mindre støjvold ud for den pågældendes ejendom i området hvor

den nye omfartsvej planlægges ført under Holstebrovej (station 4+655), og peger på en tilpasning af terrænet,

vil kunne have stor betydning for at mindske støjniveauet.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet arbejder efter følgende grundlæggende principper ved analyse, beregning og vurdering af

behovet for støjreducerende foranstaltninger langs vejstrækningen:

•

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 dB skal være overskredet ved mere end 5

sammenhængende boliger på strækningen

støjreducerende tiltag skal have en hørbar effekt

støjreducerende tiltag skal være rimeligt omkostningseffektive, dvs. medføre en rimelig

støjdæmpning for et antal boliger sat i forhold til prisen

Generelt sættes støjskærme op ud fra vurderinger om, at de skal komme flest mulige til gavn. Det vil blandt

andet sige ved en samling af boliger i form af byer og landsbyer, men også ved mindre samlinger af boliger.

Typisk er målsætningen at støjen bliver reduceret med mindst 3 dB for at have en hørbar effekt.

Der foretages altid en afvejning af forholdet imellem den støjreducerende effekt og den tilhørende anlægspris,

når der undersøges nye støjskærme. På denne baggrund har der ikke været anledning til at opsætte skærme

ved enkeltliggende boliger. En støjskærm har ikke en særlig god virkning, hvis den kun opsættes med en

udstrækning begrænset til lige ud for en bolig. Skærmen skal strække sig et godt stykke forbi på hver side,

hvilket forlænger skærmen og økonomien.

De ejendomme som fortsat er belastet af trafikstøj, vil få tilbudt støjisolering, som typisk er i form af udskiftning

af vinduer til mere lydreducerende typer, giver helt korrekt ingen afhjælpning udendørs, men alene indendørs.

Virkningen indendørs kan til gengæld være god.

Støjen kan opleves mere generende når man kan se den. Læhegn og beplantningsbælter har ingen

støjafhjælpende virkning. Skal beplantning kunne afhjælpe støjen fra en vej, skal beplantningsbæltet være

både meget tæt, have en tilstrækkelig højde og en anseelig bredde. Modsat kan læhegn og beplantningsbælter

udgøre en visuel afskærmning, som kan omsættes til en reduceret oplevelse af støjen. Støjen reduceres altså

ikke, men kan opleves mindre generende, når den ikke kan ses. Modsat kan vejstøjen opleves mere

generende, når man både kan se og høre den.

En hastighedsnedsættelse ved boliger vil bidrage med en mindre reduktion af støjen. Med spredte boliger

langs det meste af projektstrækningen vil et sådan indgreb reelt resultere i en generel hastighedsnedsættelse

på hele projektstrækningen.

Erfaringer fra andre projekter har i bred udstrækning vist, at støjafskærmende autoværn har en ringe

støjafhjælpende virkning. I særlige sammenhænge kan der opnås en mindre virkning med løsningen, men i

mange andre sammenhænge udebliver virkningen.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Vejtekniske forhold

En række borgere og myndigheder har indsendt bemærkninger til det fremlagte vejprojekt. Bemærkningerne

i dette kapitel er inddelt i afsnit der behandler overordnede bemærkninger til projektforslaget, herunder til Rute

34 og Rute 26, dernæst bemærkninger relateret til konkrete del-vejstrækninger, og endelig bemærkninger der

knytter sig til de foreslåede besparelsesforslag.

Overordnede bemærkninger til projektforslaget

Hovedparten af de indkomne høringssvar udtrykker bekymring omkring det fremlagte projektforslag, men der

er også flere der anerkender behovet for en udbygning af Rute 34 samt en ny omfartsvej vest om Skive. Mange

undrer sig over, at projektet først igangsættes i 2031, og flere mener, at tidspunktet bør fremrykkes og

beklager, at der endnu ikke er truffet politisk beslutning. For eksempel spørger en borger, hvordan det kan

være, at projektet først er planlagt til opstart i 2031? Samme borger mener, at man må kunne strømline

processen så, at man umiddelbart efter politisk vedtagelse har pengene klar til igangsættelse, så alt kan blive

afgjort inden for en overskuelig periode.

Skive Kommune gør opmærksom på, at det er vigtigt at projektet, linjeføringen og ekspropriationsbehov,

fastlægges af hensyn til de omkring boende borgere, det må ikke trække ud over flere år, men kræver en

hastig beslutning. Flere andre høringssvar peger på det samme behov.

Hovedparten af de indkomne høringssvar til Rute 34 peger på 0+ løsningen, hvor den eksisterende 2-sporede

vej fastholdes, men udbygges i bredden, og flere peger samtidig på ét samlet udbygningsprojekt bestående

af 0+ løsningen for Rute 34 kombineret med en ny vestlig omfartsvej, Rute 26.

Flere undrer sig over, at projektet ikke er endelig fastlagt, og at de ikke har modtaget klar information om,

hvordan fremtidige adgangsforhold bliver, samt hvorvidt til- og frakørselsveje bliver private fællesveje eller

kommunale veje, og påpeger, at projektet vil gøre almindelig daglig og rekreativ færdsel i lokalområdet

vanskeligere.

Vejdirektoratets bemærkninger

I Infrastrukturplan 2035, som projektet er en del af, er der angivet en tidsplan, som betyder, at projektet er

planlagt til at gå i anlæg i perioden 2031-2035. Det er ligeledes en politisk beslutning, at

miljøkonsekvensvurderingen blev sat i gang i 2022. Herefter sættes projektet i bero frem til opdatering af

miljøkonsekvensvurderingen, hvorefter anlægsfasen startes op i 2031.

Vejdirektoratet er opmærksom på, at der i høringsfasen er flere der peger på behov for at projektet og

linjeføringen lægges fast og ønsker en hastig beslutning.

Vejdirektoratet har noteret sig, at mange borgere og beboerforeninger langs Rute 34 peger på 0+ løsningen

fremfor en fuld udbygning til 2+1 vej. I MKV-projektet var 0+ løsningen fremlagt, som en mulig

overgangsløsning til hurtig afhjælpning af de aktuelle udfordringer, der er forbundet med det smalle vejprofil

på Rute 34 i dag.

I 0+ løsningen indgår en udbygning af kørebanebredden på Rute 34 med 0,5 m i hver side, etablering af

vigelommer, så langsomt kørende køretøjer kan holde ind, etablering af dobbeltrettet fællessti fra Estvad til

Skive S (som i udbygningsforslaget) samt en mindre udretning af vejforløb ved Estvad (som i

udbygningsforslaget).

Forslag til fremtidige adgangsforhold både langs Rute 34 og Rute 26 er undersøgt og der har været stor fokus

på dette ved skitseprojekteringen af projektforslaget. Der er i det fremlagte projektforslag sikret adgang til alle

ejendomme, som får afskåret deres nuværende adgang til bl.a. Rute 34. Udbygningsprojektet vil generelt

påvirke de lokale trafikale forhold, og vil medføre ændringer i lokale trafikmønstre og anvendelse af

nærområderne. Når det er sagt, vil der når projektet skal realiseres i 2031 efter vedtagelse af en anlægslov,

blive sat gang i detailprojektering. I den forbindelse vil der blive arbejdet videre med optimering af bl.a.

arealindgreb, overkørsler til offentlig vej og adgangsveje med henblik på at reducere gener og skabe bedst

mulige adgangsforhold for berørte lodsejere inden for projektets overordnede rammer.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Rute 34

I dette afsnit behandles mere overordnede bemærkninger til projektforslaget for Rute 34.

Nogle mener, at en udbygning til 2+1 vej vil sikre en bedre fremkommelighed. Andre mener omvendt, at der

ikke er behov for en udbygning af nuværende Rute 34, idet der sjældent opleves køkørsel, men at der mangler

vigelommer langs vejen.

Flere peger på, at det vil være nok at udbygge Rute 34 som foreslået i 0+ løsningen på strækningen Haderup

frem til rundkørslen Vestenvinden ved Skive, og derfra fortsætte ringvejen vest om Skive, som foreslået af

Vejdirektoratet.

Enkelte foreslår, at 0+ løsningen skal kombineres med asfalterede vigelommer, sådan at biler og lastbiler kan

holde ind flere steder, herunder på strækningen Bærs-Skive. En borger nævner, at vigelommer med grus er

farlige, da gruset tit regner væk, og der opstår huller. Flere landbrugserhverv langs Rute 34 ønsker også en

0+ løsning, så de kan tilgå deres marker på begge sider af vejen som i dag.

Øster Sogns Beboerforening, borgerforening for Mogenstrup og opland, foretrækker også 0+ løsningen,

uanset om den anlægges med de foreslåede hankeanlæg eller blot med 70 km/t-zoner, hvor sideveje støder

til Rute 34 i niveau for at undgå megen tung trafik gennem byen. Det er vigtigt for foreningen, at 0+ løsningen

kombineres med vigelommer til landbrugsmaskiner o.a., så tung trafik gennem Mogenstrup reduceres og i

stedet afvikles på Rute 34.

Foreningen peger på, at beboere i oplandet på strækningen Tingvej til Bærsholmvej vil blive udsat for mere

tung trafik gennem Mogenstrup og Bærs, hvis Rute 34 udbygges til en motortrafikvej 2+1. Foreningen oplyser,

at Tingvej og Bærsholmvej begge er smalle veje. På den baggrund foretrækkes en 0+ løsning med vigelommer

for at undgå mere tung trafik på lokalveje.

Endnu en borgergruppe, der repræsenterer beboere på vestsiden af Rute 34 mellem Hjelmvej og Bærs samt

beboere på Sebstrupvej, anbefaler, at 0+ løsningen igangsættes hurtigst muligt, og at den nye omfartsvej vest

om Skive etableres først, hvorpå man kan arbejde sig videre mod syd. En anden borger mener, at en udvidelse

af vejen med en meter ekstra kørebane i hver side og sløjfning af enkelte tilkørselsveje vil være en langt bedre

løsning end det, som Vejdirektoratet foreslår.

En borger spørger, hvorfor man ikke bare gør vejen mellem Haderup nord og Bærs bredere og samtidig øger

kørehastigheden til 90 km/t samt 70 km/t ved krydsene Tingvej og Hjelmvej. I tilgift hertil spørger samme

borger, om en fodgænger-/cykelbro ved Mogenstrup kunne være en mulighed.

En borger foreslår der opføres helleanlæg og udfletninger samt vigepladser til langsomt kørende ved alle veje,

der krydser Herningvej, og mener, at der også bør anlægges en dobbeltrettet cykelsti fra den nye omfartsvej

ved Haderup frem til Skive. Desuden mener samme borger, at den nye cykelsti langs Hjelmvej bør føres under

Rute 34.

En borger nævner, at Rute 34 ikke er 6 m bred som anført i projektmaterialet, men kun ca. 5,5 m bred, og at

der ikke findes en eneste vigelomme eller holdeplads på strækningen mellem Haderup og Skive, samt at der

er flere mindre huller i kørebanen, asfalten er slidt og afstribning mangler.

Mange borgere er bekymrede for de fremtidige ind- og udkørselsforhold til deres ejendomme, når der etableres

nye lokale parallelveje, som skal benyttes af flere ejendomme. Ind- og udkørsel ønskes etableret så de ikke

kommer til at udgøre en flaskehals. For nuværende kan det være svært at komme ud på Rute 34 fra de enkelte

udkørsler eller dreje ind på de individuelle indkørsler (krydsning af vejbane). Der er en bekymring for at dette

bliver vanskeliggjort, når flere skal køre ind- og ud samme sted i fremtiden. Ligeledes formodes trafikmængden

på Rute 34 at stige med en udbygning, hvilket yderligere vil besværliggøre ind- og udkørsel. Samme

bekymringer gør sig gældende hvor de individuelle indkørsler opretholdes på den sidste del af strækningen

fra Flyndersø og nordpå.

Endelig, er der en borger der mener, at en udbygning af Rute 34 bør have samme standard som Haderups

2+1-omfartsvej med en hastighedsgrænse på 100 km/t frem til T-krydset ved Kisumvej. Der peges på, at der

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

på strækningen skal etableres hankeanlæg ved Tingvej, Hjelmvej, Bærsholmvej og Præstevejen, og at svinget

ved Flyndersø udrettes, og at der langs Flyndersø etableres et lavt støjværn eller støjdæmpende autoværn

samt evt. ITS til at informere om den tilladte hastighed i rørdrummens yngletid. Ydermere, at der ved

hankeanlægget ved Rute 34/26’s nordøstlige side etableres et raste-/samkørselsanlæg med toiletfaciliteter

samt lade- og tankanlæg til lastbiler og personbiler.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret sig de indkomne bemærkninger fra borgere, foreninger og borgergrupper

vedrørende Rute 34.

Udbygningsforslaget indeholder en udbygning af Rute 34 til en 2+1 vej på strækningen mellem Haderup og

Bærs. Denne udbygning er med til at sikre større fremkommelighed på strækningen, hvor der i dag er

periodevise trafikafviklingsproblemer bl.a. pga. de mange lastbiler og landbrugskøretøjer. Det eksisterende

smalle vejprofil medfører også en lavere fremkommelighed og samtidig giver det risikable udfordringer, når de

store køretøjer skal passere hinanden. En udbygning af vejens profil til en 2+1 vej vil forbedre både

trafiksikkerheden og fremkommeligheden på strækningen.

Dertil skal udbygningsforslaget ses i sammenhæng med øvrige projekter på strækningen mellem Herning og

Hanstholm, hvor kommunerne i området længe har ønsket, at infrastrukturen bliver styrket bl.a. ved at

opgradere det eksisterende vejnet til 2+1 vejforbindelser og dermed skabe en større sammenhæng byerne

imellem.

I projektet indgår også et forslag til en 0+ løsning, der bl.a. indebærer en mindre breddeudvidelse langs Rute

34. 0+ løsningen var ikke oprindeligt tænkt som et alternativ til det fremlagte udbygningsforslag, men mere

som en mulig overgangsløsning frem til etablering af udbygningen i 2031-2035. 0+ løsningen vurderes i sig

selv ikke at afhjælpe ønsket om øget fremkommelighed på strækningen.

Vejdirektoratet har noteret sig, at der er mange høringssvar fra personer der bor og færdes langs Rute 34 og

i området, der i udgangspunktet ønsker en 0+ løsning fremfor udbygningsforslaget. Flere peger på der ikke er

behov for en udbygning, andre at de negative konsekvenser er for høje, fx nye fælles ind- og udkørselsforhold,

og mere tung trafik i mindre byer. Generelt peges der på at mindre kan gøre det. Da 0+ løsningen fremlægges

som en mulig overgangsløsning til hurtig afhjælpning af de aktuelle udfordringer, der er forbundet med det

smalle vejprofil på Rute 34 i dag, er det politikerne, der skal beslutte om denne løsning skal gennemføres,

inden selve udbygningsprojektet for Rute 34 og 26.

Information om at der i dag ikke er vige- eller holdepladser på strækningen mellem Haderup og Skive og om

bredden af Rute 34 tages til efterretning. Vejdirektoratet kan oplyse at de eksisterende forhold er beskrevet i

den Vejtekniske rapport, herunder at vejens bredde på strækningen varierer. I øvrigt, at de oplyste bredder er

anslåede gennemsnitsbredder.

Ang. de nye tilkørselsforhold - En udbygning af Rute 34 til en 2+1 vej betyder at antallet af sideveje og private

overkørsler bliver reduceret for at opnå en bedre fremkommelighed og trafiksikkerhed på strækningen. En

lukning og reduktion i antallet af tilslutninger til Rute 34 medvirker til at sikre et bedre trafikflow og dermed

undgå trafikale flaskehalse, da hastigheden ikke begrænses af tilkørende trafik.

En udbygning af landevejen til en 2+1 motortrafikvej vil dog medføre store ændringer lokalt. Nye adgangsveje

og omvejskørsel er desværre et vilkår for at øge fremkommeligheden på Rute 34. I projekteringsfasen har der

været stor fokus på at samle adgange og placere tilslutninger til Rute 34, så det medfører mindst mulig

omvejskørsel for de berørte ejendomme.

Ang. ønsket om at strækningen udbygges ligesom Haderup Omfartsvej (100 km/t), kan Vejdirektoratet oplyse,

at en sådan løsning er undersøgt, men valgt fra tidligt i forløbet. Det skyldes bl.a. at tværprofilet for en vej med

100 km/t er bredere end for en vej med 90 km/t (1,50 m pga. en bredere midteradskillelse), og ved at vælge

en 2+1 vej med 90 km/t mindskes arealer der skal erhverves til en udbygning og materialeforbruget reduceres;

faunapassager og vandløbskrydsninger bliver mindre, og støj fra trafikken reduceres pga. lavere fart.

Derudover har et tværprofil for 90 km/t en positiv indvirkning på anlægsøkonomien sammenlignet med et

tværprofil for 100 km/t. Endelig, når hele strækningen, Rute 34 og 26, ses som et hele fra Herning til Hanstholm

(i alt 135 km), så er det kun strækningen ved Haderup (7,5 km) der skiller sig ud med 100 km/t. Den resterende

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

del af strækningen (127,5 km) har 80-90 km/t. Regionalt, trafikalt og bæredygtighedsmæssigt giver 90 km/t

mest mening. Ang. forslag om etablering af fire hankeanlæg, raste- og samkørselsplads, etc. henvises der til

afsnit om besparelsesforslag.

Der findes mere detaljerede besvarelser vedrørende Rute 34 under de strækningsspecifikke afsnit nedenfor.

Rute 26

I dette afsnit behandles mere overordnede bemærkninger til projektforslaget for Rute 26.

Flere mener, at en ny omfartsvej vil få negative konsekvenser for bl.a. miljøet og lokalsamfundet grundet støj

og andre trafikskabte gener. Andre mener, at man burde flytte omfartsvejen længere væk fra Skive. Flere

borgere mener, at det nuværende vejsystem bør slå til, f.eks. ved at udbygge Rute 26 gennem Skive, eventuelt

med over-/underføringer og støjafskærmning, og at man dermed kan undgå at bygge en ny ringvej.

Flere borgere peger på, at den nye omfartsvej bør flyttes i vestlig retning, bl.a. for at bevare muligheden for at

udbygge Vinde og den vestlige del af Skive.

Skive Kommune ønsker af hensyn til aflastning af trafikken gennem Skive by og en samlet forbedring af

fremkommeligheden, at anlægsarbejdet startes med vejstrækket rundt om Skive, og at der herfra arbejdes

videre mod syd indtil tilslutning ved Haderup.

Flere er bekymrede for, at projektet vil medføre mere tung trafik langs lokalveje, i Hem og Skive by, herunder

landbrugstrafik.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret bemærkninger fra borgere, foreninger, borgergrupper og kommuner vedrørende

Rute 26.

Udgangspunktet for placering af en ny omfartsvej har været en placering inden for et areal reserveret i form af

en transportkorridor, der i mange år har været udlagt i bl.a. Skive Kommunes Kommuneplan.

I MKV-projektet har der været stor fokus på at placere den nye omfartsvej så godt som muligt inden for den

udlagte transportkorridor og under hensyn til de eksisterende forhold. Omfartsvejen er placeret så langt mod

vest som muligt for at beskytte lokalområdet ved Vinde for derved at reducere støjbelastningen og samtidig

opretholde mulighederne for evt. fremtidig byudvikling på den vestlige side af Skive. Samtidig er vejen placeret

så langt mod øst som muligt af hensyn til Hem.

Projektforslaget for en ny omfartsvej er udformet primært med henblik på at aflaste trafikken på den

eksisterende Rute 26 gennem Skive by, og skabe en større sammenhæng og fremkommelighed på

strækningen Herning-Hanstholm.

Der er i den vejtekniske beskrivelse anført foreløbige planer for anlægslogistikken og trafikafviklingen i

forbindelse med anlægsarbejdet til den tid. Vejdirektoratet har noteret sig Skive Kommunes forslag. Endelig

afklaring af anlægstakten udarbejdes i en senere fase af projektet i forbindelse med detailprojekteringen.

Etablering af en ny omfartsvej vil medføre ændringer lokalt. Nye adgangsveje og omvejskørsel er desværre et

vilkår for at øge fremkommeligheden på den samlede projektstrækning. I projekteringsfasen har der været stor

fokus på at placere adgange og muligheder for fortsat at komme på tværs, så det minimerer omvejskørslen

for de berørte ejendomme.

Der findes mere detaljerede besvarelser vedrørende Rute 26 under de strækningsspecifikke afsnit nedenfor.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Strækningsspecifikke forhold

Flere høringssvar knytter sig til en specifik del af projektstrækningen. Projektstrækningen er derfor i det

følgende inddelt i delstrækninger, der beskrives fra syd mod nord, dvs. fra Haderup til Skive.

Rute 34 - Tingvej/Trevældvej og Falhedevej

Flere beboere i Trandum mener, at den foreslåede løsning vil være til stor gene for lokalbefolkningen, både i

forhold til opsplitning af lokalsamfundet, og pga. manglende cykelstier, samt at udkørsler lukkes og der

etableres nye adgangsveje. Borgerne peger på, at projektet vil indebære en stor CO

-belastning og tvivler på

at projektbudgettet kan holde, og foreslår i stedet for at igangsætte 0+ løsningen så hurtigt som muligt, og ikke

gå videre med 2+1 løsningen. Dette vil kunne frigøre økonomi til et støjværn ved Katrinevej i forbindelse med

den nye omfartsvej, og til vildthegn og cykelsti langs Herningvej, samt en tunnel til cyklister ved Mogenstrup.

Samme borgere mener, at dette også vil give mulighed for at bruge pengene på børn og ældre i stedet.

Øster Sogns Beboerforening, borgerforeningen for Mogenstrup og opland, mener, at den planlagte udbygning

ved krydset Tingvej-Herningvej-Trevældvej vil få negative konsekvenser for beboere tæt på krydset, i form af

øget tung trafik fra landbrugsmaskiner, der planlægges at skulle køre tæt forbi på den eksisterende grusvej,

der opgraderes i projektet til en længere og større parallelvej. På den baggrund ønsker Beboerforeningen en

0+ løsning på Rute 34.

En borger oplyser at være generet af tung og hurtigkørende trafik samt støvgener fra Falhedevej allerede i

dag, og er derfor bekymret ved udsigten til mere trafik med en udbygning af Rute 34. Desuden mener samme

borger, at den planlagte omkørselsvej bagom Tingvej vil give ekstra gener og få negativ betydning for

ejendommens værdi.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret sig de indkomne bemærkninger, herunder at der er flere i området der peger på en

0+ løsning fremfor en fuld udbygning til 2+1 vej.

Hvis der politisk vælges en 0+ løsning indebærer det, at der afsættes den økonomi, der er beregnet for 0+

løsningen alene. Det betyder, at der i udgangspunktet ikke er overskydende midler der kan frigøres til andre

projektelementer som f.eks. en stitunnel ved Mogenstrup eller støjværn ved Katrinevej, m.v.

I projekteringsprocessen har der været fokus på at sikre, at lette trafikanter, herunder cyklister, kan færdes ad

et sammenhængende stinet via de eksisterende lokalveje i området, men på strækningen fra Estvad til Skive

S er det ikke muligt, hvorfor der her etableres et nyt stiforløb i form af en dobbeltrettet fællessti. Senest der

blev udført cykeltællinger på strækningen var i 2020 og her blev der talt op til 4 cyklister pr. døgn. I forbindelse

med MKV-projektet er der foretaget tællinger af trafik, herunder cyklister på sidevejene til Rute 34. Her blev

der talt mellem 0-2 cykler pr. døgn.

Ved projektering af den planlagte udbygning af krydset Tingvej-Trevældvej har der været fokus på at forskyde

Tingvej længst muligt mod nord, væk fra de nærliggende boliger, for at reducere påvirkningerne fra bl.a. øget

trafik med landbrugsmaskiner.

I udbygningsforslaget forudsættes langt de fleste nye parallelveje langs Rute 34 anlagt i grus. Parallelvejene

vil hver især betjene et begrænset antal ejendomme, dvs. trafikken på de nye adgangsveje forventes at være

begrænset. Dertil er grusveje en billigere løsning end asfalt. I øvrigt planlægges Falhedevej fra Trandum

Camping til Tingvej asfalteret i projektet efter ønske fra Holstebro Kommune, hvilket vil reducere støvgenerne

der.

Forslaget til omkørselsvej bagom Tingvej vil der blive set nærmere på i næste fase af projektet.

Rute 34 - Strækningen Hjelmvej til Bærs

En borgergruppe, der repræsenterer beboere på vestsiden af Rute 34 mellem Hjelmvej og Bærs samt beboere

på Sebstrupvej, oplyser, at man generelt er modstander af en udbygning til 2+1 på strækningen Hjelmvej-

Bærs. Borgergruppen mener, at en sådan vejudvidelse kun i begrænset omfang vil gavne fremkommeligheden

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

og dermed skabe trafikale tidsbesparelser, og at projektet omvendt vil forringe betingelserne for de borgere,

som bor langs vejen.

Borgergruppen oplyser samtidig, at mange ejendomme har udkørsler til Rute 34, som allerede i dag er

forbundet med trafikfarlige situationer, og at disse problematikker må ventes kun at forværres ved udbygning

til 2+1 vej – uanset om man samler udkørslerne til én eller fastholder dem som nu.

Borgergruppen peger også på, at en eventuel ny parallelvej vil komme til at fungere som primær fordelings-

og adgangsvej for bl.a. tunge landbrugsmaskiner, lastbiler og renovationskøretøjer, og at dette vil stille store

krav til udformning og vedligehold af parallelvejen.

I forlængelse heraf mener borgergruppen, at en grusvej er en dårlig løsning til formålet, idet den støver og

hurtigt nedbrydes, og forventer derfor, at parallelvejen anlægges som tilstrækkeligt bred asfaltvej med

passende afvanding.

Ydermere mener borgergruppen, at en udkørsel fra parallelvejen vest for hovedvejen vil udgøre et problem,

som den er foreslået nu. I stedet ønsker borgergruppen, at der etableres svingbaner i begge retninger ved

tilkørslen til parallelvejen samt en tilkørselsbane fra parallelvejen til hovedvejen i sydgående retning.

Borgergruppen ønsker også, at udkørslen fra parallelvejen flyttes fra det nuværende skitserede ved

Bærsholmvej til der, hvor ejendommene Herningvej 44 og 46 i dag har udkørsel.

Borgergruppen peger også på, at der bør være en gennemgående parallelvej fra Hjelmvej til Bærs for at fordele

trafikken mere jævnt og delvist mitigere de forringede udkørselsforhold fra vestsiden.

Endelig mener borgergruppen, at en udbygning til 2+1 vej umuliggør, at skolebusser som nu kan stoppe på

Herningvej, og at der bør indsættes skolebus via parallelvejen.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret sig de indkomne bemærkninger, herunder at der peges på en 0+ løsning fremfor

en fuld udbygning til 2+1 vej på strækningen Hjelmvej til Bærs.

Projektet Haderup-Skive skal bl.a. ses i sammenhæng med andre projekter på strækningen mellem Herning

og Hanstholm, hvor ønsket er at opgradere store dele af strækningen og skabe større sammenhæng byerne

imellem. En opgradering og udbygning til 2+1 motortrafikvej vil øge fremkommeligheden og forbedre

trafiksikkerheden. Man det indebærer ændringer i de trafikale forhold lokalt, og medfører ændringer i

trafikmønstre i lokalområdet, da det er nødvendigt at lukke udkørsler og samle trafikken i nye sikre

vejtilslutninger. Disse er i udbygningsforslaget placeret ved eksisterende kryds henholdsvis ved Tingvej,

Hjelmvej og Bærsholmvej.

Krydset ved Bærsholmvej er foreslået etableret som et kanaliseringsanlæg med svingbaner, der sikrer de

nødvendige oversigtsforhold og som er med til at øge trafiksikkerheden i krydset i forhold til de nuværende

forhold.

Borgergruppen, der repræsenterer beboere på vestsiden af Rute 34 mellem Hjelmvej og Bærs, peger på

forskellige forhold ved indretningen af krydset. Vejdirektoratet kan oplyse, at ved Bærsholmvej er det foreslået,

at der etableres et forsat kryds (se tegning på hjemmesiden -

Tegningsbilag skitseprojekt-1)

med separate

højre- og venstresvingspor, som borgergruppen også peger på, således, at risikoen for bagendekollisioner

mindskes og trafiksikkerheden øges.

Den østlige tilslutning af Bærsholmvej har taget udgangspunkt i den nuværende vejtilslutning til Rute 34.

Forslag om tilslutning af parallelvejen mod vest er placeret nord for Bærsholmvej for at sikre, at svingspor på

Rute 34 kan placeres mellem de to vejtilslutninger. Flyttes parallelvejens tilslutning syd for Bærsholmvej vil det

ikke være muligt at placere svingspor imellem vejgrenene, hvorfor disse vil skulle placeres syd for parallelvejen

og nord for Bærsholmvej, hvilket vil resultere i et væsentligt større vejanlæg og krydsområde.

Lukning af adgangsveje til Rute 34 er sket ud fra en vurdering af, om det er muligt at etablere nye adgange for

ejendomme via eksisterende veje øst eller vest for Rute 34, herunder har længden af omvejskørsel indgået

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

som en væsentlig parameter. Nogle steder foreslås omvejskørsel primært via nye parallelveje og andre steder

både via eksisterende veje og parallelveje. Ved Sebstrupvej er det vurderet, at adgange til ejendomme syd for

Sebstrupvej kan opretholdes via det eksisterende vejnet samt enkelte nye parallelveje. Derfor er der ikke

vurderet behov for at etablere parallelvej mellem Hjelmvej og Sebstrupvej.

De forslåede nye parallelveje er projekteret som grusveje, mindre vejanlæg, og vil skulle betjene et relativt

begrænset antal ejendomme, dvs. trafikken på de nye adgangsveje forventes at være lokal og begrænset.

Grusvejene etableres med en opbygning, der kan håndtere kørsel med landbrugsmaskiner, lastbiler og

renovationskøretøjer, m.v. Grusveje er en billigere løsning end asfalt. Hvis de nye parallelveje i stedet

asfalteres, er der en risiko for at hastigheden øges på lokalvejen og der køres hurtigere. Derudover vil der

skulle etableres et afvandingssystem. Grusveje etableres typisk med diffus afvanding, dvs. nedsivning. I

projektets efterfølgende faser tages der endelig stilling til, hvorvidt parallelveje etableres i grus eller asfalt.

Dette drøftes i dialog med lodsejerne i forbindelse med arealerhvervelse, når man når dertil.

Vejdirektoratet er enige i, at en udbygning til 2+1 på strækningen Hjelmvej-Bærs betyder, at skolebussen ikke

kan stoppe på den del af vejen i fremtiden. Rutejusteringer for skolebusser håndteres kommunalt af Skive

Kommune og Holstebro Kommune.

Rute 34 - Hjelmvej, Rønnesmosevej og Rønhøjvej

En borger peger på, at en 2+1-vej vil give store gener for de borgere, der bor langs Rute 34, især omkring

Mogenstrup og navnlig for dem, der bor på vestsiden af vejen, når der med projektet lukkes to krydsende veje,

hvilket giver anledning til betydelig omvejskørsel.

Samme borger undrer sig over, at der i projektet ikke er afsat penge til at asfaltere de nye parallelveje, og

borgeren foretrækker en 0+ løsning i kombination med foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre kørsel

med 80 km/t fra Haderup Omfartsvej til Skive. Desuden peges der på, at de penge, der bliver til overs ved at

vælge en 0+ løsning, kan bruges til at etablere et hankeanlæg ved Hjelmvej.

Øster Sogns Beboerforening og borgerforeningen for Mogenstrup og opland, peger på, at bløde trafikanter

ikke bør krydse Herningvej, men i stedet at der bør etableres en under- eller overkørsel for cyklister ved

Hjelmvej, der forbindes til den eksisterende nye dobbeltrettede cykelsti mod Sevel.

En anden borger, der bor på Rønhøjvej, peger på udsigten til forlænget omvejskørsel, og spørger, om man

kan forvente, at skolebusser vil betjene alle de nye parallelveje. Samme borger sætter spørgsmål ved om

kommunen fortsat vil vedligeholde Rønhøjvej, hvis den ikke længere er en gennemkørselsvej på tværs af Rute

34, og peger på, at det i perioder med sne kan give problemer og, i værste fald, kan beboere blive spærret

inde på deres matrikler.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret sig de indkomne bemærkninger, herunder at enkelte i området peger på en 0+

løsning fremfor en fuld udbygning til 2+1 vej.

Hvis der politisk vælges en 0+ løsning indebærer det, at der afsættes den økonomi, det er beregnet for 0+

løsningen alene. Det betyder, at der i udgangspunktet ikke er overskydende midler der kan frigøres til andre

projektelementer som f.eks. asfaltering af de nye parallelveje, hankeanlæg ved Hjelmvej, og lign.

En opgradering og udbygning til 2+1 motortrafikvej vil øge fremkommeligheden på Rute 34 og forbedre

trafiksikkerheden. Men det indebærer ændringer i de trafikale forhold lokalt, ændringer i trafikmønstre i

lokalområdet, og det betyder omvejskørsel, da det er nødvendigt at lukke udkørsler og samle trafikken i færre

og nye sikre vejtilslutninger. I projekteringsfasen har der været stort fokus på at samle adgange og etablere

kryds, så det samlet medfører mindst mulig omvejskørsel for borgere i området.

I udbygningsforslaget forudsættes langt de fleste nye parallelveje langs Rute 34 anlagt i grus. Parallelvejene

vil hver især betjene et begrænset antal ejendomme, dvs. trafikken på de nye adgangsveje forventes at være

begrænset.

Beboerforeningerne i området mener ikke at bløde trafikanter bør krydse Herningvej i niveau. Vejdirektoratet

kan oplyse, at det hen mod afslutningen af MKV-projektet var nødvendigt at identificere tiltag til reduktion af

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

projektets samlede omkostninger, da det skitserede projekt lå over den afsatte bevilling i Infrastrukturplanen.

I den forbindelse blev der set på mulighederne for at erstatte større vejtekniske anlæg med mindre

omkostningstunge anlæg. Hankeanlægget ved Hjelmvej blev derfor foreslået erstattet af et kryds i niveau med

forskudte sideveje, inklusiv etablering af en krydsningshelle på Rute 34 for at understøtte sikker passager for

bløde trafikanter. Derved bliver det nemmere og sikrere at krydse vejen end i dag, hvor der ingen forhold er

for bløde trafikanter i krydset.

Vejdirektoratet er enige i, at en udbygning til 2+1 på strækningen Hjelmvej-Rønhøjvej betyder, at skolebussen

ikke kan stoppe på den del af Rute 34 i fremtiden. Rutejusteringer for skolebusser håndteres kommunalt af

Skive Kommune og Holstebro Kommune.

De nye parallelveje, her Rønhøjvej, forventes at blive private fællesveje i fremtiden, hvor brugerne af vejen

skal sørge for vedligeholdelsen.

Rute 34 - Sebstrupvej

Flere er bekymrede for, at en lukning af krydset Sebstrupvej/Herningvej foruden at give længere transporttid

for flere landbrugsmaskiner også vil medføre øget tung trafik gennem Mogenstrup via Tingvej og Hjelmvej. På

den baggrund foreslås det bl.a., at der i stedet for en 2+1 vej vælges en 0+ løsning med en god vejbredde

samt vigelommer og svingbaner ved de forskellige vejkryds langs Herningvej.

En landbrugsvirksomhed i området peger på, at det vil få store økonomiske konsekvenser for virksomheden,

der har jord på begge sider af Rute 34. Omvejskørslen vil blive betydelig med store maskiner, gylle, korn og

halm, og vil fremover skulle foregå igennem Mogenstrup by eller via Bærs, som ikke er gearet til den øgede

trafik med smalle veje og farlige kurver. Som alternativ til lukning af Sebstrupvej foreslås, at der etableres en

bro over Rute 34 ved Sebstrupvej, så overkørslen bibeholdes. Dog foretrækkes 0+ alternativet, hvor

Sebstrupvej og indkørslerne til ejendommene langs Rute 34 opretholdes som i dag.

En anden landbrugsvirksomhed peger også på, at det vil være en bedre løsning fortsat at kunne krydse Rute

34 ved Sebstrupvej frem for via en ny parallel grusvej langs Rute 34 til krydset ved Bærs, og udtrykker

bekymring for, at de nye parallelveje etableres på ustabil undergrund, at de ikke vil være brede nok, og at

rabatterne vil være bløde. Desuden nævnes det, at spareøvelsen med at fjerne hankeanlæg er en dårlig ide,

og at det vil afskære de to sider af landevejen fra hinanden.

Endelig peger nogle borgere på, at den 2,5 km nye grusvej som omkørsel på vestsiden af Rute 34 i forbindelse

med lukning af Sebstrupvej vil blive utryg at færdes på grundet megen tung trafik i form af landbrugsmaskiner,

lastbiler og daglig brug af vejen af ca. 15 gårde. På den baggrund opfordres der til en grundig vurdering af

konsekvenserne for sikkerheden og fremkommeligheden på strækningen, og omkørselsvejen ønskes

asfalteret, herunder pga. snerydning på grusvej vil blive vanskelig.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret sig de indkomne bemærkninger, og at flere i området peger på en 0+ løsning fremfor

en fuld udbygning til 2+1 vej, bl.a. fordi flere er bekymrede for afvikling af den lokale trafik ved lukning af

krydset Sebstrupvej/Herningvej.

Etablering af en motortrafikvej vil have stor indflydelse på, hvordan trafikken i området omkring Rute 34 skal

vejbetjenes i fremtiden. En udbygning til 2+1 vej medfører lukning af flere eksisterende sideveje, private

vejadgange og markadgange. I det fremlagte projektforslag er der taget udgangspunkt i, at længden af

omvejskørsel til de enkelte ejendomme skal være så kort som mulig, ca. 5 km. For kørsel med

landbrugsmaskiner er der taget udgangspunkt i en omvejskørsel på ca. 7 km til landbrugsarealer.

I de efterfølgende faser af projektet vil noget af det første der sættes i gang være en jordfordelingsproces, som

dækker over det forhold, at landbrugsjord skifter ejere ved at der indgås frivillige aftaler om afståelse og

modtagelse af jord. Dette gøres bl.a. for at reducere de landbrugsmæssige gener der opstår som følge af

projektet og for at forbedre trafiksikkerheden. Jordfordelingen gennemføres af en ekspropriationskommission,

som også godkender de indgåede aftaler, ligesom kommissionen fastsætter prisen for jordene. Dette kan

forhåbentlig bidrage til mindre tung trafik gennem Mogenstrup eller via Bærs efter en udbygning.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

De forslåede nye parallelveje er projekteret som grusveje og vil skulle betjene et relativt begrænset antal

ejendomme, dvs. trafikken på de nye adgangsveje forventes at være lokal og begrænset. De nye parallelveje

etableres med en grusbelægning i en bredde af 4,5 m med 1 m rabat i hver side, og med en opbygning, der

kan håndtere kørsel med landbrugsmaskiner, lastbiler og renovationskøretøjer, m.v.

En lukning af Sebstrupvej og konsekvenserne heraf er vurderet i forbindelse med skitseprojekteringen af

projektet, herunder forslag til etablering af en ny 2,5 km parallelvej mod vest. Vejdirektoratet vurderer, at

trafiksikkerheden og fremkommeligheden på den nye parallelvej er acceptabel set i forhold til brugen af vejen.

Vejen giver adgang til Rute 34 for de ejendomme, der ligger i dette område og det er således kun de berørte

ejendomme, der vil skulle benytte vejen til og fra arbejde/skole/fritid. Hertil kommer landbrugskørsel i sæsonen.

Angående ønsket om asfaltering af parallelvejen på vestsiden af Rute 34 pga. bl.a. snerydning kan

Vejdirektoratet oplyse, at størstedelen af de nye parallelveje er projekteret som grusveje af økonomiske

årsager. I projektets efterfølgende faser tages der endelig stilling til, hvorvidt parallelveje etableres i grus eller

asfalt. Dette drøftes i dialog med lodsejerne i forbindelse med arealerhvervelse, når man når dertil.

Rute 34 - Flyndersøvej, Estvad, Bærsholmvej og Præstevejen

Skive Kommune bemærker, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis svinget ved Flyndersø ikke udrettes i

forbindelse med udbygningen af Rute 34. Kommunen gør opmærksom på at den skitserede løsning kan få

trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser og vil give en trafikal flaskehals, hvis ikke svinget udrettes. Dette

støttes af flere borgere.

Tilsvarende peger Kommunen på, at det er problematisk at cykelstibroen i svinget ved Flyndersø også er taget

ud af projektet. Kommunen mener, at fravalg af cykelstibroen vil medføre en væsentligt større risiko for

påkørsel af større og mindre dyr, og at løsningen vil være problematisk og uhensigtsmæssig af hensyn til

dyrelivet, trafiksikkerheden og gæsterne i naturområdet, som ikke vil kunne krydse den udbyggede Rute 34

uden at skulle krydse selve vejbanen.

10 husstande ved Flyndersø er bekymrede ved udsigten til lukning af ind- og udkørsler ved Flyndersø og ser

en række problemstillinger i tilknytning hertil, bl.a. forringede adgangsforhold til Flyndersø Mølle, fremtidigt

Naturparkcenter, tilsvarende til campingpladsen ved Flyndersø, en stigning i trafikmængden på Flyndersøvej

og afledte gener for dem der bor der, herunder dyrelivet og rørdrummens ynglepladser. Der peges desuden

på, at broen på Flyndersøvej har en maksimal akselkapacitet på 2 ton, og den vil skulle udskiftes, hvis den

skal håndtere større køretøjer i fremtiden, som fx busser, landbrugsmaskiner og lastbiler. Der spørges i øvrigt

til hvem der ville skulle varetager ansvaret for drift og vedligeholdelse af en evt. ny bro? Og endelig, stilles der

forslag til forbedring af ind-/udkørsel ved Flyndersø Mølle og udvidelse af den smalle grusvej med etablering

af en ny sikker ind-/udkørsel til Rute 34 i udkanten af 60 km zonen, hvor der er god oversigt og farten er sat

ned i forvejen.

Flere andre peger også på, at man bør beholde mindst den ene af de nuværende to vejadgange til Rute 34

ved Flyndersø, Estvadlejren og den planlagte Naturpark ved Flyndersø Mølle. Dansk Ornitologisk Forening,

lokalafdeling Nordvestjylland, nævner også at det vil være have stor betydning for naturen og fuglefolkets

adgang til Naturparken og Flyndersø, hvis begge vejadgange sløjfes.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret sig de indkomne bemærkninger.

Hen mod afslutningen af MKV-projektet var det nødvendigt at identificere tiltag til reduktion af projektets

samlede omkostninger, da det skitserede projekt lå over den afsatte bevilling i Infrastrukturplanen. I den

forbindelse blev der set på mulighederne for at erstatte større vejtekniske anlæg med mindre

omkostningstunge anlæg. En udretning af kurven ved Flyndersø indebærer at store mængder af jord skal

udgraves, håndteres, transporteres og placeres, herunder overskudsjord som skal køres ud af projektet. Det

er dyrt. Sammenholdes dette med at hastigheden på strækningen efter svinget, når man kommer fra syd, i en

del af året skal sættes ned til 70 km/t pga. rørdrum, har Vejdirektoratet valgt at tage kurveudretningen,

herunder stibroen, ud af projektet og fastholde 60 km/t i svinget. Selvom kurven ikke udrettes, indebærer

projektet fortsat en forbedring af den nuværende vej, hvor køresporsbredder og rabatter bliver tilpasset

nutidige standarder.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Stibroen ved Flyndersø var planlagt til cyklende og gående, og ikke designet til at fungere som en

faunapassage. Der er i projektet foreslået etablering af vildthegn flere steder på projektstrækningen ved

Flyndersø og Plogård Plantage, som skal medvirke til at dyrene passerer vejen, hvor der er gode

oversigtsforhold. I projektet indgår der i stedet for en stibro en opgradering af det eksisterende stiforløb i

området og en krydsningshelle på Rute 34, så fodgængere, heste, cyklister m.fl. kan krydse vejen ét sted,

hvor der er gode oversigtsforhold i fremtiden.

Flyndersøvejs tilslutning på vestsiden af Rute 34 samt adgangen ved Flyndersø Mølle planlægges lukket i

projektet. Det betyder, at adgang til campingpladsen, Flyndersø, Flyndersø Mølle, m.m. i fremtiden vejbetjenes

fra nord via Præstevejen og Flyndersøvej. Vejdirektoratet vurderer, at adgangen til campingpladsen også i

dag primært sker fra nord. Adgangen til parkeringspladsen ved Flyndersø og Møllen vil fremadrettet også

skulle ske via Flyndersøvej enten fra syd eller fra nord. Flyndersøvejs eksisterende grusbelægning forventes

fastholdt. En udvidelse og asfaltering af vejen vil medføre et helt andet udtryk i landskabet, en højere

hastighed, mere støj og invitere til flere biler, hvilket vil påvirke dem der bor i området, natur, rørdrum og dens

ynglepladser negativt.

Projektet Naturparkcenter ved Flyndersø Mølle vurderes at være i en tidlig projektfase, hvor der ikke er noget

der ligger fast endnu. Hvis det besluttes at gå videre med projektet, kan der på et senere tidspunkt indledes

dialog med Vejdirektoratet omkring adgangsforholdene og evt. også omkring broens vægtbegrænsning. Der

er med det fremlagte udbygningsprojekt adgang til området fra Præstevejen.

Rute 34 - Højvangsvej og Kisumvej

Beboerforeningen “Os på Herningvej” forholder sig kritisk til forslaget om at blande langsom kørende lokal

trafik og hurtig hovedvejstrafik, som det er foreslået i det fremlagte projektforslag på strækningen Højvangsvej

til Ringvej Syd, og nævner, at den lokale trafik i størst muligt omfang skal begrænses af hensyn til

trafiksikkerheden og fremkommeligheden.

Beboerforeningen foreslår, at alle adgangsveje ud til Rute 34 fra ejendommene på strækningen fra

Estvad/Højvangvej til Ringvej Syd lukkes, og at der etableres nye parallelveje på begge sider af Rute 34. For

ejendommene øst for Rute 34, foreslår beboerforeningen, at tilslutning kan ske ved Kisumvej, og at den

foreslåede cykelsti kan udbygges til en fælles cykel- og forbindelsesvej. For ejendommene vest for Rute 34,

foreslår foreningen, at der også tilsluttes til Kisumvej, hvorved der kun vil være én tilkørsel på strækningen

mellem Præstevejen og Kisumvej, til gavn for færdselssikkerheden og kapaciteten på Rute 34.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret sig de indkomne bemærkninger.

Projektforslaget omfatter en udbygning af den eksisterende 2-sporede vej fra Estvad til Ringvej Syd til et

tidssvarende nyt tværprofil på 8 m og 80 km/t. Vejen udbygges ikke til en 2+1 vej pga. bl.a. de tætliggende

ejendomme på denne del af strækningen, og derfor vurderes det heller ikke muligt at etablere parallelveje

langs Rute 34, da det som minimum vil kræve ca. 5 m areal til en ny parallelvej samt areal til afvanding og

rabatter.

I øvrigt er muligheden for at flytte den øvre del af Rute 34 mere vestpå blevet undersøgt i forbindelse med et

forslag i idéfasen om den nye omfartsvej kunne starte sydligere ned mod Estvad. En sådan løsning ville betyde

at den eksisterende vej kunne bibeholdes som en ny lokalvej, hvorved flere af de eksisterende vejtilslutninger

og adgange på strækningen Højvangsvej til Ringvej Syd ville kunne bevares som i dag. Løsningen blev

imidlertid fravalgt, da det vurderes den var for dyr i forhold til projektets samlede økonomiske ramme.

Derudover ville en sådan løsning ligge uden for det fastlagte undersøgelsesområde for placering af en ny

omfartsvej.

Rute 34 og 26 - Vestenvinden

En borger foreslår, at rundkørslen Vestenvinden udvides med vigeafkørsler og 5 ben, dvs. to ekstra ben, for

at give mulighed for etablering af en samkørselsplads, tankstation, cafeteria, elladestander, vaskehaller o.a.,

og som en mulighed for at skabe opmærksomhed om Skive Kommune som destination.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

En anden borger mener, at man bør bevare rundkørslen og etablere en ny rundkørsel på den vestlige side af

Rute 26/Rute 34 lige overfor Vestenvinden. Hertil foreslås, at der etableres en ny bro mellem de to rundkørsler,

og at Kisumvejs udkørsel på Herningvej kan udelades, hvis Kisumvej får forbindelsesvej til den nye vestlige

rundkørsel, ligesom der kan etableres forbindelsesveje til erhvervsområderne ved Folmentoftvej og Kisumvej

fra den nye rundkørsel.

Beboerforeningen “Os på Herningvej” foreslår, at skulpturen Vestenvinden placeres centralt og som en

integreret del af det nye hankeanlæg, der skal forbinde Rute 26 med Rute 34.

En ejendom i nærområdet spørger til om det er muligt at justere placeringen af cykelstien, så det bliver muligt

at bevare en del af den eksisterende beplantning, og nævner de har et stort ønske om, at der etableres

skærmende beplantning langs hele ejendommen.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret sig de indkomne bemærkninger til området omkring Vestenvinden.

En udbygning af Rute 34 og etablering af en ny omfartsvej vil medvirke til at øge kapaciteten og

fremkommeligheden på strækningen, som er hovedformålet med projektet. Den eksisterende rundkørsel ved

Vestenvinden foreslås erstattet af et hankeanlæg, der understøtter en øget fremkommelighed, fremfor en

udbygning af den eksisterende rundkørsel. I sammenligning nedsætter en rundkørsel fremkommeligheden.

Sidstnævnte gælder i særlig grad for store transporter.

Forslag om at integrere skulpturen Vestenvinden i det nye hankeanlæg er noteret. Dette undersøges nærmere

i de efterfølgende faser af projektet i samarbejde med Skive Kommune.

Forud for ekspropriation af de nødvendige arealer til udbygningsprojektet, som finder sted i en senere fase af

projektet, vil de enkelte ejere, hvis arealer berøres direkte af udbygningen, blive hørt individuelt. Det er først

herefter, at projektet fastlægges endeligt i detaljer og Vejdirektoratet foretager en detailmåling af strækningen,

hvor også eksisterende beplantning og hegn måles ind. Det er bl.a. ud fra opmålingen, at eksisterende forhold

vurderes og hensyn til beplantning og hegn evt. kan foretages.

Rute 26 - Folmentoftvej/Kisumvej

Skive Kommune vurderer, at en afbrydelse af Folmentoftvej vil medføre væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser og skade erhvervsområdet ved Folmentoftvej. Kommunen peger på, at der er meget tung trafik

i området, herunder til saltning i vinterhalvåret. Desuden, at Region Midtjyllands AMK-helikopterstation vil blive

afskåret fra direkte adgang til Rute 26 ved en afbrydelse af Folmentoftvej. Forslaget vil medføre omvejskørsel

på op til 4 km hver vej med udkørsel ad Kisumvej til Rute 34, og der er allerede i dag problemer med udkørsel

ad Kisumvej til Rute 34 i myldretiden. Dette må forventes at blive forværret, hvis trafik fra det afspærrede

industriområde vest for den nye omfartsvej skal ledes ad Kisumvej til Rute 34.

Desuden mener Skive Kommune, at en afbrydelse af Folmentoftvej vil betyde, at den fremtidige udnyttelse af

arealerne omkring Folmentoftvej, vest for den nye omfartsvej, minimeres, da der ikke vil være ordentlige til-

og frakørselsforhold til det statslige vejnet. I den forbindelse oplyser kommunen, at de i foråret 2024 har

foretaget en arealreservation på 22 ha vest for den nye omfartsvej. Arealet planlægges udlagt til et fremtidigt

industriområde. Dette område vil blive påvirket ved en afskæring af Folmentoftvej og den omvejskørsel der

lægges op til med udbygningsprojektet.

Enkelte borgere og virksomheder er også utilfredse med udsigten til en spærring af Folmentoftvej, herunder

grundet længere transporttid og forventet øget utryghed for bløde trafikanter. Flere påpeger, at Kisumvej ikke

er egnet til tung trafik og foreslår derfor, at man etablerer en underføring under den nye omfartsvej, alternativt

en ny vej til den tunge trafik fra Gyrovej op til rundkørslen. En lokal virksomhed foreslår, at der etableres en

afkørsel til industriområdet ved Folmentoftvej og mener, at dette vil lette transportbelastningen i rundkørslen,

hvor Rute 26 og 34 mødes og gavne miljøet.

Rito.dk, som har kontor og lager på Gyrovej, mener, at en afskæring af Folmentoftvej vil påføre virksomhedens

ansatte, især de unge uden kørekort, en besværlig omvej på 5,5 km. Rito.dk mener desuden, at dette kan

medføre, at cyklende medarbejdere fravælger arbejdspladsen på grund af den forlængede og besværligere

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

rute, og at man dermed forringer de unges muligheder for at opretholde beskæftigelse lokalt og samtidig

tilskynder til fraflytning til større byer, ligesom land og by bindes dårligere sammen med den foreslåede løsning.

Rito.dk opfordrer derfor til, at projektet enten opgives i sin nuværende form, eller at der afsættes midler til at

etablere de nødvendige over- eller underføringer, der kan sikre en sikker og effektiv trafikafvikling for alle

parter.

En borger mener, at mere tung trafik på Kisumvej må medføre, at Kisumvej skal udbygges og gøres bredere

frem til Folmentoftvej, og forventer i øvrigt, at den nye omfartsvej etableres snarest.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret sig de indkomne bemærkninger til Folmentoftvej og Kisumvej.

I de offentliggjorte MKV-rapporter fremgår, at Vejdirektoratet har undersøgt mulighederne for både en

overføring og en underføring ved Folmentoftvej. En overføring blev fravalgt tidligt pga. de lokale terræn- og

landskabsmæssige forhold, men der blev arbejdet videre og skitseprojekteret for en underføring af

Folmentoftvej.

Vejdirektoratet og Skive Kommune har undervejs i MKV-forløbet været i dialog om løsningsmuligheder for

Folmentoftvej. Vejdirektoratet medgiver, på baggrund af de indkomne høringssvar, at det ikke er optimalt at

Folmentoftvej lukkes. Dette skyldes bl.a. Skive Kommunes nye planer om at udvide erhvervsområdet. Ved

offentliggørelsen af MKV-undersøgelsen forelå der endnu ikke en lokalplan eller andet mere uddybende

omkring anvendelsen af de nyudlagte erhvervsområder. Vejdirektoratet har foreslået Skive Kommune en mulig

løsning til vejbetjening af det fremtidige erhvervsområde, som et alternativ til et bygværk under den nye

omfartsvej. Den foreslåede vejstrækning er ca. 1 km lang, og vil kunne indgå som en del af Skive Kommunes

lokalplan for området. Vejen vil også bidrage til kortere omvejskørsel for cyklister til rito.dk og for virksomheder

langs den vestlige del af Folmentoftvej.

Kort der viser Skive Kommunes nye rammeområder (afgrænset med lilla), den nye omfartsvej (med rødt) og indledende forslag til ny

forbindelsesvej til erhvervsområdet ved lukning af Folmentoftvej (stiplet grøn).

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Placeringen af de nye erhvervsområder medfører i øvrigt også, at en faunapassage ved underføringen af

vandløbet Killesmose i MKV-projektet vil skulle genovervejes med hensyn til placering og størrelse, da de

nyudlagte erhvervsområder kan have konsekvenser for faunaen i området.

De forhold der har ligget til grund for ikke at etablere en underføring af Folmentoftvej er bl.a. terrænforholdene

i området, som vil kræve afgravning af en større mængde jord. Dertil kommer, at grundvandet ligger højt i

området, hvilket vil kræve store afværgeforanstaltninger til håndtering af grundvand, enten i form af dræning

eller afskærende konstruktioner. Samlet set vurderes det at anlægsomkostningerne til etablering af en

vejunderføring samt påvirkningen af grundvandsforholdene er for store, set i forhold til den forholdsvis lille

trafikale forbedring som en vejunderføring ville kunne skabe.

Desuden viser en trafiktælling foretaget i 2021, at der generelt er en begrænset trafikmængde med en

årsdøgntrafik (ÅDT) på ca. 650 køretøjer øst for skæringen af den nye omfartsvej på Folmentoftvej. Undervejs

i projektforløbet har Vejdirektoratet været i dialog med regionen omkring helikopterbasen, som oplyser at de

forventer ca. 10 ambulancer årligt. Trafiktallene viser, at Folmentoftvej ikke er særligt belastet i dag, og at en

lukning kun vil have minimal indvirkning på adgangsbetjeningen i området.

Vejdirektoratet er opmærksom på, at en afbrydelse af Folmentoftvej medfører omvejskørsel, men der vil fortsat

være adgang til den vestlige del af Folmentoftvej via Kisumvej og den østlige del af vejen via Herningvej.

Omvejskørslen vil være ca. 2-4 km til den vestlige del af Folmentoftvej og ca. 0-1 km til den østlige del. Dette

vurderes samlet at være en mindre påvirkning af adgangsbetjeningen.

Omvejskørsel via Kisumvej betyder, at krydset ved Rute 34 og Kisumvej belastes mere end det er i dag. I

MKV-projektet er der derfor udført kapacitetsberegninger af belastningen i krydset og disse beregninger viser,

at trafikken i krydset vil kunne afvikles fornuftigt. Den ekstra trafik, som ud fra de givne trafiktal, forventes at

komme til krydset i myldretiden, vurderes ikke at medføre en øget forringelse af kapaciteten i krydset, herunder

at føre til kødannelser. Vejdirektoratet vil dog i en senere fase af projektet se på kapacitetsberegningerne igen

og vurdere om der skal foretages yderligere tiltag i krydset ved Kisumvej.

Kisumvej er i dag en ca. 5,5 meter bred, asfalteret vej med kantforstærkning i begge sider. Vejen kan benyttes

af både personbiler og tung trafik. Som følge af forslaget om lukning af Folmentoftvej og deraf omvejskørsel

via Kisumvej, vil Vejdirektoratet i en senere projektfase undersøge, om Kisumvej skal udvides og i givet fald i

hvor stor udstrækning. Hvis forslaget om etablering af en ny vejforbindelse i kommunens nyudlagte

erhvervsområde mellem Folmentoftvej og Kisumvej realiseres, vil det evt. kun være en del af Kisumvej, der

evt. vil skulle udvides.

Vejdirektoratet forstår bekymringen om unges adgang til Rito.dk, hvis Folmentoftvej lukkes for gennemkørsel.

Realiseres forslaget om en ny vejforbindelse mellem Folmentoftvej og Kisumvej, foreslås det, at der indtænkes

cykelfaciliteter langs denne strækning så længden af omvejskørsel for cyklister afkortes.

Rute 26 - Lundhedevej

Skive Kommune peger i deres høringssvar på, at en afspærring af Lundhedevej vil have en påvirkning på den

lokale trafik i området og anbefaler derfor, at den nye bro der etableres ved den nye omfartsvej og jernbanen,

forlænges, så den også kan sikre gennemkørsel på Lundhedevej, da de to veje ligger lige ved siden af

hinanden på strækningen. Tilsvarende peger en borger på, at Lundhedevej bør omdannes til indkørselsvej til

Skives erhvervsområde ved Folmentoftvej/Kisumvej, ved at rette vejen ud ved Lundhedevej 201 og udbygge

den planlagte jernbanebro, sådan at Lundhedevej går over den nye omfartsvej og ind i industriområdet.

Kommunen vurderer endvidere, at der kan opstå trafikfarlige situationer ved jernbanen, hvis bløde trafikanter

vil benytte jernbanebroen for at krydse over den nye omfartsvej, hvor Lundhedevej bliver afspærret.

Det fremgår af det nuværende projekt, at Lundhedevej afspærres direkte adgang til Holstebrovej i forbindelse

med den nye omfartsvej. På Lundhedevej er der lokal kørende trafik. Det er Skive Kommunes vurdering, at en

afspærring af Lundhedevej derfor vil have en påvirkning på den lokale trafik i området.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

En borger peger på, at det planlagte regnvandsbassin ved Lundhedevej 201 udvides (evt. x4), hvorved

etablering af bassin ved Lundhedevej 2 evt. ikke er nødvendig.

En landbrugserhvervsdrivende mener, at en afskæring af Lundhedevej vil skabe problemer for mange

landmænd, og at man bør etablere en arbejdsvej langs den nye omfartsvej for at undgå øget landbrugstrafik

igennem Skive.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret sig de indkomne bemærkninger til Lundhedevej.

Skive Kommune foreslår en udvidelse af brokonstruktionen ved jernbanen til også at omfatte Lundhedevej,

som i MKV-projektet planlægges afbrudt for gennemkørende trafik. Vejdirektoratet har regnet på forslaget.

Lundhedevej er en mindre vej med en bredde på ca. 4-4,5 m beliggende langs jernbanen i øst-vestgående

retning. En afskæring af Lundhedevej medfører omvejskørsel for beboerne i området, hhv. øst for skæringen

i størrelsesorden 1-2 km og vest for skæringen ca. 3-4 km. Mod vest berører det ca.10 ejendomme.

Den nuværende projektløsning med omfartsvejen under jernbanen er i sig selv kompliceret, da banen skal

holdes i drift under udførelsen. Dertil ligger grundvandsspejlet højt i området. Dette betyder, at den nye bro

planlægges, støbt i en forlagt position nord for banen, hvorefter den skubbes på plads i en sporspærring for at

genere banedriften mindst mulig.

En udvidelse af brokonstruktionen har en række afledte effekter bl.a.: bygværket bliver større, Lundhedevej

skal justeres til samme niveau som jernbanen, der kommer mere jord der skal udgraves og håndteres,

tilsvarende øges behovet for grundvandssænkninger og dermed på afvandingskonstruktioner, som skal kunne

håndtere en øget mængde vand. Endelig vil der være flere afstands- og projektereringskrav til ét fælles

bygværk med både jernbane og vej, som skal undersøges og drøftes med Banedanmark.

En udvidelse af brokonstruktionen ved jernbanen til også at omfatte Lundhedevej vil indebære væsentlige

meromkostninger, og vil være komplekst. Dette skal holdes op imod den forholdsvis lille trafikale forbedring

som en underføring vil kunne give.

I MKV-projektet vil der fortsat være adgang til den østlige del af Lundhedevej via Holstebrovej og den vestlige

del af Lundhedevej via Kisumvej.

Vejdirektoratet har noteret sig Skive Kommunens bekymring omkring sikkerheden for bløde trafikanter der evt.

vil krydse jernbanebroen over den planlagte nye omfartsvej, hvis Lundhedevej spærres som en del af projektet.

Dette vil kunne løses ved opsætning af hegn langs jernbanen eller ved at afkorte Lundhedevej forud for

jernbanekrydsningen, f.eks. efter ejendommene på Lundhedevej 201. Dette vil minimere risikoen for at bløde

trafikanter ulovligt krydser jernbanebroen. Der vil blive set nærmere på dette i en senere fase af projektet.

Forslaget om at nedlægge ét regnvandsbassin og udvide ét andet er desværre ikke en løsning, da der er

behov for at vejvand opsamles på begge sider af Krarup Møllebæk, hhv. nord og syd for vandløbet. Hvis der

kun er et bassin, vil det betyde at vandet skal føres over/under vandløbet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Vedrørende problemer for landbrugsdrivende i forbindelse med en afskæring af Lundhedevej kan

Vejdirektoratet oplyse, at i de efterfølgende faser af projektet vil noget af det første der sættes i gang være en

jordfordelingsproces, som dækker over det forhold, at landbrugsjord skifter ejere ved at der indgås frivillige

aftaler om afståelse og modtagelse af jord. Dette gøres bl.a. for at reducere de landbrugsmæssige gener der

opstår som følge af projektet og for at forbedre trafiksikkerheden. Jordfordelingen gennemføres af en

ekspropriationskommission, som også godkender de indgåede aftaler, ligesom kommissionen fastsætter

prisen for jordene. Dette kan forhåbentlig bidrage til mindre tung trafik gennem Skive.

Rute 26 - Tolstrupvej, Katrinevej, Margretevej og Ballingvej

Skive Kommune mener også, at en afskæring af Tolstrupvej vil have betydning for afvikling af lokal trafik, om

end i mindre omfang, idet Ballingvej forudsættes, holdt åben.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Flere borgere er bekymrede for projektets påvirkning på ejendomme i og omkring Vinde, herunder Katrinevej

og Margretevej, navnlig i form af øget støjpåvirkning. En borger mener således, at en ny omfartsvej vil have

særlig negativ indvirkning på Vinde i form af færre muligheder for at udvide med byggegrunde til nye tilflyttere,

ligesom samme borger mener, at den nye vej ikke vil være en trafikal fordel for området, da den korteste vej

til Rute 26 stadig vil være fra rundkørslen ved Hancock.

Nogle mener, at den nye omfartsvej er placeret for langt mod vest i forhold til første projektudkast, og at vejen

dermed bliver længere end nødvendigt, ligesom Tolstrupvej spærres, hvorved meget af den tunge trafik, der

nu går fra Ballingvej nordpå ad Tolstrupvej, må finde en anden rute. En borger mener hertil, at det vil give en

del tung trafik igennem Hem, da mange vil vælge Rudemøllevej forbi skolen, og foreslår, at man anlægger en

arbejdsvej til tung trafik fra Ballingvej til Tolstrupvej parallelt og vest for den nye vej. Samtidig mener samme

borger, at det ville gøre vejen kortere og billigere, hvis den nye omfartsvej møder Rute 26 ved golfbanen, idet

trafikken fra Nordsalling vil være nemmere at koble på her i en senere omfartsvej vest om Dantherm.

Endelig, er der en borger der peger på behov for endnu et hankeanlæg, der hvor den nye omfartsvej

planlægges at krydse Ballingvej, af hensyn til trafikanter fra Hem, Balling, Rødding og vest Salling.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret sig de indkomne bemærkninger til områdets veje.

Vejdirektoratet er enige i, at konsekvenserne ved afskæring af Tolstrupvej vil have betydning for afvikling af

lokal trafik i området. Der har i projekteringsfasen været fokus på minimering af omvejskørsel, og bl.a. derfor

holdes Ballingvej åben i projektforslaget.

I MKV-projektet har der været stor fokus på at placere den nye omfartsvej så godt som muligt inden for den

udlagte transportkorridor og under hensyn til de eksisterende forhold. Omfartsvejen er placeret så langt mod

vest som muligt for at beskytte lokalområdet ved Vinde for derved at reducere støjbelastningen og samtidig

opretholde mulighederne for evt. fremtidig byudvikling på den vestlige side af Skive. Samtidig er vejen placeret

så langt mod øst som muligt af hensyn til Hem.

Projektforslaget for en ny omfartsvej er udformet primært med henblik på at aflaste trafikken på den

eksisterende Rute 26 gennem Skive by, og skabe en større sammenhæng og fremkommelighed på

strækningen Herning-Hanstholm.

Udgangspunktet for placering af en ny omfartsvej har været en placering inden for et reserveret areal i form at

en transportkorridor, der i mange år har været udlagt i bl.a. Skive Kommunes Kommuneplan. En mere østlig

placering er undersøgt i MKV-projektet, som potentielt vil resultere i et kortere forløb og billigere vejprojekt.

Men prioriteringen af interesserne for Vinde-området og evt. udbygningsplaner har ført til valget af det

nuværende vejforløb.

Ang. bekymring for tung trafik gennem Hem ved afskæring af Tolstrupvej kan det oplyses, at der i senere

projektfaser bliver gennemført en jordfordelingsproces, som dækker over, at landbrugsjord skifter ejere ved at

der indgås frivillige aftaler om afståelse og modtagelse af jord af hensyn til bl.a. optimering af

sammenhængende jordstykker og dermed minimering af arbejdskørsel.

Angående forslag om at den nye omfartsvej tilkobles ved golfbanen bemærker Vejdirektoratet, at en sådan

løsning vil indebære etablering af et nyt kryds. Generelt ønskes det at begrænse antallet af kryds på

strækningen af hensyn til fremkommeligheden og trafiksikkerheden. Vejdirektoratet er ikke bekendt med

planer for en senere omfartsvej vest om Dantherm.

Vejdirektoratet har undersøgt for placering af et hankeanlæg ved Ballingvej, se den vejtekniske rapport

Baggrundsrapporter.

Afstanden til hankeanlægget ved Holstebrovej er dog kort, og det vurderes kritisk for

både kapaciteten og trafiksikkerheden på strækningen at have to så tætliggende hankeanlæg. Trafiksikkerhed

og kapacitet påvirkes af afstanden imellem til- og frakørselsramper, der opstår uro i trafikken under vognbane

skifte, ind- og udfletning, derfor anbefales en minimumsafstand på 3 km og i særlige tilfælde ikke under 1.8 til

2 km imellem tilkørsel- og frakørselsramper.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Rute 26 - Rudemøllevej

Skive Kommune peger på, at der ud fra det fremlagte projektmateriale kan opstå tvivl om, hvorvidt

Rudemøllevej planlægges afskåret, og at det kan have forledt berørte borgere til ikke at indsende høringssvar,

ligesom en afskæring af vejen kan have negativ betydning for afvikling af den lokale trafik. Andre høringssvar

understreger tilsvarende, at en afskæring af Rudemøllevej vil give mange beboere længere transporttid. En

borger mener, at det af hensyn til trafiktrykket er glædeligt, at Rudemøllevej ikke længere tænkes ind som

tilslutningsvej til Rute 26, men er ikke tilfreds med, at vejen foreslås afskåret. I stedet ønsker denne borger, at

Rudemøllevej føres under Rute 26 for at bibeholde et samlet Dølby sogn og sikre let adgang til Skive nord.

Nyholm Agro ApS mener, at en fremtidig afskæring af Rudemøllevej vil være en dårlig løsning, og at en bedre

løsning ville være, at den nye omfartsvej tilkobles syd for Rudemøllevej, sådan at trafikken fra Furvej og Gl.

Glyngørevej også kan tilgå omfartsvejen. Desuden påpeger Nyholm Agro ApS, at der findes omfattende

eksisterende dræn i området.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret sig de indkomne bemærkninger til Rudemøllevej.

Den nye omfartsvej krydser i den nordlige ende den eksisterende vej Rudemøllevej. I MKV-projektet var der

tidligere indarbejdet et bygværk til underføring af Rudemøllevej samt en mindre tilretning af Rudemøllevej

omkring bygværket. Grundet besparelsesbehov blev bygværket taget ud af projektet. Ved at fjerne bygværket

minimeres omkostningerne til opbrydning af eksisterende vej og etablering af ny vej samt jordmængder.

Derudover spares et nyt bygværk og der vil også være en besparelse på afvandingen.

Vejdirektoratet har ved offentliggørelse af MKV-projektet gjort opmærksom på de sene ændringer i projektet,

herunder ved Rudemøllevej. Det er highlighted på side 1 i de offentliggjorte dokumenter, på projektets

hjemmeside, i den digitale MKV, i præsentationen på borgermødet, i dialogen og pixi-pjecen der blev udleveret

på borgermødet, mv.

Ændringen ved Rudemøllevej påvirker Dølby Sogn, og den lokale trafiksituation, men det vurderes, at der

findes alternative veje for dem, der bor langs med Rudemøllevej, når de skal til/fra Skive N. Omvejskørslen

vurderes at være relativt begrænset, op til ca. 5,5 km. Nedenstående skitse viser de alternative veje til

Rudemøllevej. Der er tre muligheder enten via Dølbyvej, Ballingvej eller Hindborgvej. Trafikanter der benytter

Rudemøllevej benytter allerede i dag mindre veje til/fra Skive.

Oversigt der viser muligheder for omvejskørsel ved afspærring af Rudemøllevej i MKV-projektet Haderup-Skive N.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

En afskæring af Rudemøllevej vil påvirke den lokale trafiksituation og fremadrettet vil omvejskørsel kunne

ske via Rudemøllevej til Dølbyvej eller Hindborgvej eller Ballingvej.

Angående forslag om at den nye omfartsvej tilkobles syd for Rudemøllevej bemærker Vejdirektoratet, at en

sådan løsning vil indebære etablering af et nyt kryds. Generelt ønskes det at begrænse antallet af kryds på

strækningen af hensyn til fremkommeligheden og trafiksikkerheden. Trafikanter til/fra Furvej og Glyngørevej

kan komme til/fra omfartsvejen via først rundkørslen (Hancock) og dernæst hankeanlægget ved Holstebrovej.

Vejdirektoratet har noteret sig oplysningen om, at der findes omfattende eksisterende dræn i området.

Rute 26 - Nørre Boulevard

Enkelte borgere foreslår at den nye omfartsvej tilsluttes Rute 26 længere mod nord ved vindmølleområdet ved

Kåstrup, og en borger spørger, hvad der konkret forhindrer dette, og om man har undersøgt muligheder for

dispensation. En borger ønsker tilsvarende en begrundelse for ikke at vælge denne model, mens anden borger

peger på, at linjeføringen for den planlagte omfartsvej bør tage hensyn til eventuelle fremtidige udvidelser af

vindmølleområdet i sydlig retning.

Eurowind Energy oplyser, at de overvejer at udvide vindmølleparken ved Greenlab Skive, og at det kan komme

i konflikt med vejprojektet. Virksomheden ønsker derfor at indgå i dialog med Vejdirektoratet og Skive

Kommune om den optimale placering af vej og vindmøller.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret sig de indkomne bemærkninger til området ved Nørre Boulevard.

Tilslutning af den nye omfartsvej til Rute 26 ved Nørre Blvd., er placeret så langt mod nord som muligt under

hensyn til de eksisterende og planlagte vindmøller, som Vejdirektoratet er bekendt med. I MKV-projektet er

muligheden for at føre omfartsvejen igennem området med vindmøller blevet undersøgt, men det er ikke muligt

på grund af afstandskrav i form af sikkerhedszoner omkring vindmøllerne.

I MKV-projektet har der været fokus på at placere den nye omfartsvej så godt som muligt inden for den udlagte

transportkorridor. Et vejforløb vest og udenom vindmølle-området er beliggende uden for denne korridor, og

vil i øvrigt resultere i et væsentligt længere vejanlæg.

Vejdirektoratet har noteret sig at Eurowind Energy ønske om dialog ved evt. fremtidig udvidelse af

vindmølleparken. Vejdirektoratet står til rådighed herfor.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Økonomi og besparelsesforslag - hankeanlæg, fly-under, m.m.

Flere sætter spørgsmålstegn ved projektets økonomiske ramme. I forlængelse heraf mener mange, at der er

tale om et spareprojekt, hvor alle hensyn til borgere er sparet væk, fordi der tilsyneladende ikke er råd til at

lave passende tilkørsler, cykelstier, ekspropriationer, underkørsler og støjafskærmning. Man bør vente med

projektet til der er afsat flere midler. Andre mener, at projektet helt bør spares væk. En borger mener, at

projektet vil blive for dyrt, og at den bedste løsning vil være at gøre Rute 34 bredere med venstresvingsbaner

ved kryds (0+ løsningen).

Flere er bekymrede for, at hankeanlæggene ved Tingvej/Trevældvej og ved Hjelmvej spares væk og erstattes

af et kryds i niveau med forskudte sideveje. Bekymringerne omhandler især trafiksikkerheden for bløde

trafikanter, herunder cykelstiforhold ved Mogenstrup og Sevel. Derudover også bekymringer for mængden af

tung trafik og hvorvidt udkørsel fra forskudte sideveje vil være til gene for den øvrige trafik, navnlig når

landbrugsmaskiner skal ud fra sidevejene. Flere mener, at de nødvendige midler til etablering af begge

hankeanlæg bør findes.

En borgergruppe, der repræsenterer beboere på vestsiden af Rute 34 mellem Hjelmvej og Bærs, og beboere

på Sebstrupvej, finder det er væsentligt, at overkørslen ved Hjelmvej etableres som et

hankeanlæg for at sikre større bevægelighed og opretholde sammenhængskraften i lokalsamfundet.

Andre borgere mener også, at hankeanlæggene ved Hjelmvej og Tingvej er afgørende for at sikre bedre

fremkommelighed. Enkelte ønsker i den forbindelse, at hankeanlægget ved Tingvej/Trevældvej rykkes

længere mod vest.

Holstebro Kommune ønsker fremkommeligheden på det overordnede vejnet øges, og specifikt på Rute 34, og

sætter spørgsmålstegn ved, om projektet lever op til sit formål, hvis de to foreslåede hankeanlæg ved Hjelmvej

og Tingvej spares væk. Kommunen mener, at besparelsesforslagene vil medføre betydelige gener for

beboere, især langs Rute 34, og vil resultere i dårligere fremkommelighed og trafiksikkerhed. Kommunen

nævner, at de kun kan anbefale det fremlagte projekt, hvis de to hankeanlæg etableres.

Skive Kommune ønsker at indgå i dialog med Vejdirektoratet om prioritering af midler til projektet og anser det

for vigtigt at opretholde så meget af det oprindelige projekt som muligt, og at samfundsøkonomi,

fremkommelighed og trafiksikkerhed gives høj prioritet. Kommunen mener, at det nuværende projektforslag

(inklusive besparelsesforslag) ikke efterlever formål og forventning om øget fremkommelighed.

Konkret foreslår Skive Kommune, at etablering af den dobbeltrettede cykelsti fra Estvad til Skive S udgår af

entreprisesummen i projektet, og at midlerne til etablering af cykelstien i stedet findes i den statslige

cykelstipulje.

Endvidere ønsker Skive Kommune i koordination med Holstebro Kommune at få foretræde for

Transportudvalget for at uddybe bekymringer vedrørende det nuværende projektforslag holdt op imod det,

som var forventningen med projektet.

Skive Kommune mener desuden, at besparelser giver et uens trafikflow på Rute 34 med varierende

fartgrænser som medfører risiko for flere trafikale flaskehalse samt trafiksikkerhedsproblemer.

Også andre høringssvar slår til lyd for, at der bør findes penge til hankeanlæggene, så hastigheden ikke skal

skiltes op og ned på strækningen, men holdes mere ensartet på 90 km/t ved udbygning til ny 2+1 vej, også af

hensyn til trafiksikkerheden på strækningen. F.eks. påpeger nogle landbrugsvirksomheder, der ejer eller lejer

jord på begge sider af Rute 34, at et hankeanlæg vil sikre, at kørsel med krydsende landbrugsmaskiner kan

foregå uden gener for den gennemkørende trafik på Rute 34.

Endelig, vurderer Skive Kommune, at det vil give trafikale udfordringer for trafikanter fra Nr. Boulevard, som

vil få problemer med at komme ud på Rute 26, hvis fly-under`en ved Nr. Boulevard spares væk, og erstattes

med svingbane med hajtænder og hastighedszone på 70 km/t. Kommunen mener besparelsesløsningen vil

skabe større køer på Nr. Boulevard, især i myldretidstrafikken. Kommunen ønsker derfor at fly-under-

løsningen fastholdes af hensyn til fremkommeligheden i området.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet tager de indkomne bemærkninger til besparelsesforslagene fremlagt i den afsluttende høring

til efterretning, og har noteret sig, at flere borgere samt Skive og Holstebro Kommune generelt er utilfreds med

de foreslåede besparelsesforslag.

Projektet forventes at skulle opdateres i 2029/30, hvor der kan tages endelig stilling til projektet.

Når det er sagt, så har det i den nuværende situation været nødvendigt for Vejdirektoratet at finde besparelser

i projektet.

Projektforslaget til udbygning af Rute 34 og 26 tog udgangspunkt i løsninger skitseret i forundersøgelsen:

”Opdatering af vejforbindelsen Herning-Hanstholm” fra 2012. Men anlægsoverslaget oversteg bevillingen i

IP2035, hvorfor det var nødvendigt at identificere tiltag til reduktion af projektets samlede omkostninger.

Tiltagene blev inddelt i to kategorier:

•

Projektelementer, der ikke er en del af projektet

Besparelsesforslag

Projektelementer, der ikke er en del af projektet

Der blev identificeret en række tekniske tiltag, der ikke længere indgår i projektet. Rent fysisk er der to tiltag,

der ændres i forhold til det skitseprojekterede projekt:

1. Bygværk ved Rudemøllevej udgår

2. Kurveudretning ved Flyndersø inkl. stibro udgår

Derudover blev der fundet besparelser i forbindelse med forstærkning af eksisterende vej, tracering af

skærende veje, herunder ved Nr. Blvd., vejprofil uden trug ved bygværker samt muld og biodiversitet.

Besparelsesforslag

Udover ovenstående var det nødvendigt at finde yderligere besparelser i det skitserede projekt. Nedenstående

tre forslag giver mulighed for at erstatte tre større vejtekniske anlæg med mindre omkostningstunge anlæg.

A. Hankeanlæg ved Tingvej kan erstattes med et kryds med forskudte sideveje

B. Hankeanlæg ved Hjelmvej kan erstattes med et kryds med forskudte sideveje

C. Fly-under ved Skive N kan erstattes af et kryds med hajtænder eller en rundkørsel

Sammenlagt resulterer dette i et udbygningsprojekt, der holder sig inden for den afsatte bevilling (1.450 mio.

kr., FL-2024 (143,35)).

Bemærk, at ovenstående tiltag kun er effektueret i anlægsoverslaget, og IKKE fremgår af MKV-rapporten,

projektets tekniske beskrivelser, tegninger og modeller.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Oversigt over projektelementer der udgår af projektet og besparelsesforslag i MKV-projektet Haderup-Skive N.

Hankeanlæg ved Tingvej

Årsagen til at hankeanlægget ved Tingvej blev udvalgt som et besparelsesforslag var, at

kapacitetsberegninger viser at der er en stor restkapacitet, også i 2040, og at trafikken dermed kan afvikles i

et mindre anlæg.

Den eksterne kvalitetssikring kommenterede i øvrigt også på hankeanlægget ved Tingvej i deres gennemgang

af projektet:

”Den eksterne kvalitetssikring bemærker dog, at hankeanlægget ved Tingvej er

overdimensioneret, idet det er forholdsvist beskedne trafikmængder, der påvirkes, og at der i næste fase bør

overvejes en mindre krydsudformning, f.eks. et prioriteret kryds.”

Hankeanlæg ved Hjelmvej

Krydset ved Hjelmvej er mere trafikeret end ved Tingvej.

Årsagen til at hankeanlægget ved Hjelmvej er et besparelsesforslag skyldes behovet for at finde besparelser

for at kunne overholde den samlede projektbevilling i Infrastrukturplanen. Kapacitetsberegninger viser i øvrigt

også at der er en restkapacitet i dette hankeanlæg.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Fly-under ved Skive N

Årsagen til at fly-under ved Skive N er et besparelsesforslag skyldes behovet for at finde besparelser. Fly-

under-løsningen er foreslået erstattet med et prioriteret kryds eller en rundkørsel. Begge løsninger vil reducere

fremkommeligheden sammenlignet med en fly-under.

Vejdirektoratet har udført kapacitetsberegninger for afvikling af trafikken i et prioriteret kryds eller en

rundkørsel, og beregningerne viser, at trafikken vil kunne afvikles fornuftigt i begge besparelsesløsninger, hvis

der etableres et shuntspor.

Den eksterne kvalitetssikring kommenterede i øvrigt også på fly-under`en ved deres gennemgang af projektet:

”projektforslaget

omfatter en flyunder-løsning i den nordlige tilslutning, jf. forundersøgelsen, som vurderes at

være et anlæg med meget stor kapacitet ift. de beregnede trafikmængder i projektet. Den geometriske løsning

bør overvejes i næste fase, også i relation til samfundsøkonomiske beregninger.”

Vejdirektoratet vurderer, at et projekt med de tre besparelsesforslag fortsat lever op til sit formål om øget

kapacitet på Rute 34 og 26, herunder øget fremkommelighed og trafiksikkerhed på strækningen. Vejen bliver

fortsat udvidet til en bredde, der er mere tidssvarende, hvilket er positivt i forhold til fremkommelighed og

trafiksikkerhed. Samtidig fjernes de eksisterende firbenede kryds, som ikke anses som lige så trafiksikre som

de trebenede kryds.

Kryds med forskudte sideveje reducerer generelt fremkommeligheden i forhold til hankeanlæg i og med at

hastigheden skiltes ned umiddelbart før og efter krydset, men fremkommeligheden på strækningen øges

fortsat sammenlignet med forholdene i dag.

Trafiksikkerheden for bløde trafikanter er størst, hvis trafikstrømmene holdes adskilt, dvs. i et hankeanlæg,

hvor bilister og cyklister kan krydse uhindret af trafikken på Rute 34. I besparelsesforslagene hvor hankeanlæg

erstattes af kryds i niveau med forskudte sideveje etableres krydsningsheller på Rute 34 for at understøtte

sikker passage for bløde trafikanter, jf. Vejreglerne. Derved bliver det nemmere og sikrere at krydse vejen end

i dag, hvor der ingen krydsningsheller er for bløde trafikanter i krydsene.

Tilsvarende sikrer et hankeanlæg, at kørsel med krydsende landbrugsmaskiner kan foregå uden gener for

gennemkørende trafik på Rute 34. I besparelsesforslagene, hvor krydsene etableres med forskudte sideveje,

kan landbrugsmaskiner også krydse Rute 34 uden større gener for den øvrige trafik. I forbindelse med

detailprojektet dimensioneres krydsene, så større køretøjer kan komme omkring. Der vil også i de senere faser

af projektet blive gennemført en jordfordelingsproces, som dækker over, at landbrugsjord skifter ejere ved at

der indgås frivillige aftaler om afståelse og modtagelse af jord af hensyn til bl.a. optimering af

sammenhængende jordstykker og dermed minimering af arbejdskørsel. Dette kan forhåbentlig bidrage til at

mindske antallet af krydsende landbrugskøretøjer efter en udbygning. Se i øvrigt afsnit vedrørende areal- og

naboforhold.

Vejdirektoratet er enige i, at Rute 34 med kryds med forskudte sideveje fremfor hankeanlæg kan udgøre en

mindre barriere imellem byerne øst og vest for vejen, da de forsatte kryds kan være med til at sikre en

tilstrækkelig bevægelighed og sammenhængskraft i lokalsamfundet for flere trafikantgrupper.

Vejdirektoratet er også enige i, at et hankeanlæg ved Hjelmvej bør foretrækkes fremfor et hankeanlæg ved

Tingvej, da Hjelmvej forbinder Rute 34 med Sevel og Vinderup og dermed tilgodeser et større opland.

Ang. Skive Kommunes forslag om, at den dobbeltrettede cykelsti fra Estvad til Skive S evt. kan udgå af MKV-

projektet, og at midlerne til etablering af cykelstien i stedet findes i den statslige cykelstipulje kan

Vejdirektoratet oplyse, at der er regnet på forslaget. Samlet totalbevilling ved etablering af dobbeltrettet cykelsti

samt stiunderføring som selvstændigt projekt er opgjort i størrelsesorden 56-62 mio. kr. Ca. halvdelen kan

henføres til håndtering af jord, da terrænet i området er meget kuperet og store mængder jord vil skulle

håndteres og bortskaffes. Midler der omvendt kan frigøres i MKV-projektet ved at tage cykelstien mv. ud er

opgjort i størrelsesorden totalbevilling 30-36 mio. kr., begge i FL-indeks 2024, 143,35. Projekteres og udbydes

cykelstien sammen med vejprojektet, må der forventes billigere priser samt synergi/besparelser i form af

detailprojektering, arealerhvervelse, arbejdsplads, færdselsregulering, håndtering, indbygning af jord, mv.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Vejdirektoratet har efter høringsperioden været i dialog med Skive Kommune om bl.a. prioritering af midlerne

i projektet, og kommunen har efterfølgende været i dialog med forligskredsen bag IP2035 og uddybet deres

bekymringer vedrørende det nuværende projektforslag holdt op imod det, som var forventningen med

projektet.

Vejdirektoratet er enige i, at besparelsesforslagene giver anledning til varierende fartgrænser på Rute 34, som

kan resultere i et mere ujævnt trafikflow end hvis der var samme tilladte hastighed på hele strækningen. Dog

vurderes det, at det er mest hensigtsmæssigt at etablere den nordlige del af Rute 34 som en 2-sporet landevej

med 80 km/t. Derved kan en stor del af sidevejene, eksisterende kryds og adgange til ejendomme og marker

opretholdes på den del af strækningen og vejen kan fortsat benyttes af langsomt-kørende køretøjer. Samtidig

mindskes indgrebet i de tilstødende Natura 2000-arealer, fredede og beskyttede naturområder, som findes

langs denne del af strækningen. I området ved Flyndersø er det også nødvendigt af hensyn til beskyttelse af

fuglen rørdrum i yngleperioden at sænke hastigheden fra 80 km/t til 70 km/t i en periode på 4 mdr. om året.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Areal- og naboforhold

Ekspropriation, fastsættelse af erstatning og naboforhold

Mange borgere er bekymrede for, at projektet vil medføre et fald i deres ejendoms værdi, især som følge af

øget støj. Flere ønsker økonomisk kompensation, og enkelte beder om hel eller delvis ekspropriation af deres

ejendom, hvis projektet realiseres. En borger finder det i denne forbindelse urimeligt, at eventuelle ønsker om

forhåndsekspropriation/erstatning ikke er tænkt ind eller kan fastlægges på nuværende tidspunkt. En anden

spørger, hvorfor der endnu ikke er offentliggjort en plan for ekspropriation af de ejendomme, der bliver direkte

berørt af en ny omfartsvej – samt hvordan man kompenseres for værdiforringelse af sin ejendom, herunder

nedsat livskvalitet. Enkelte føjer hertil, at uklarhed om eventuelle ekspropriationers nødvendighed og

tidsplaner genererer et urimeligt psykisk pres på potentielt berørte naboer til vejføringen. Enkelte beder om

tidlig totalekspropriation.

Skive Kommune mener projektets præcise linjeføring bør lægges fast, og påpeger, at dette udgør et stort

usikkerhedsmoment for de omkringboende. På den baggrund opfordrer kommunen til, at der snarest skabes

klarhed over den præcise linjeføring samt ekspropriationsbehov.

En beboerforening påpeger, at vejudvidelsen allerede har været på tale i en årrække, og at det gradvist er

blevet sværere at sælge ejendomme med bygninger, der ligger tæt på vejen, og at det må forventes, at det

kun bliver sværere, så længe der er usikkerhed om projektets fremtid. Beboerforeningen tilføjer, at det ikke vil

være muligt for ejere at afhænde ejendomme eller i øvrigt foretage ønskede dispositioner over bygninger, før

der er truffet endelig afgørelse om, hvad der skal ske med de berørte ejendomme. Der henstilles derfor til, at

det hurtigst muligt falder en afklaring.

Andre mener, at etablering af nye om-/tilkørselsveje som grusveje, specifikt nær Mogenstrup, vil betyde en

reel værdiforringelse for alle ejendomme langs hovedvejen, og at det kan afskrække potentielle købere.

Flere mener, at en ny omfartsvej vest om Skive vil generere meget støj, og at dette vil få boligpriserne til at

falde i området. En borger på Rudemøllevej påpeger, at øget trafik og en halvering af afstanden til Rute 26 vil

medføre, at den pågældendes ejendom falder i værdi, og at Vejdirektoratet bør tage ansvar for denne

værdiforringelse.

Også andre borgere påpeger, at den foreslåede udbygning af Rute 34 (og 26) vil lede vejen meget tæt forbi

deres ejendomme, og at det vil medføre betydelige gener i form af øget støj, forringet udsyn, begrænset

adgang til mark og skov, indkigsgener og mindre sollys.

En borger foreslår en mindre justering af linjeføringen ud for sin bolig ved Rønhøjvej af hensyn til minimering

af gener fra den øgede trafik. Borgeren har stillet konkret forslag om at modtage areal i forhold til den

foreslåede justering.

En anden borger ønsker, at den planlagte nye adgangsvej til den pågældendes ejendom flyttes ca. 120 m mod

øst, så adgangsvejen rammer gårdspladsen ved stuehuset. Desuden, at det er urimeligt, at den enkelte

lodsejer pålægges en stor ekstraudgift til vedligeholdelse og vinterbekæmpelse til en ny adgangsvej, der

ventes at blive en privat grusvej.

Enkelte undrer sig over, at ingen fra ekspropriationskommissionen deltog ved det afholdte borgermøde. En

borger føjer hertil, at der mangler klare regler for, hvordan man som nabo er stillet, når der skal anlægges vej,

sådan som der eksempelvis er det i forbindelse med opsætning af vindmøller eller solceller. Samme borger

ønsker at vide, hvor meget den gennemsnitlige udbetaling i værditabserstatning har været på sammenlignelige

vejanlæg indenfor de seneste år. Ydermere er den pågældende bekymret for, hvilken betydning en ny

omfartsvej kan få for ejendomsskatterne, samt om de ejendomme, der efter planen får en ny omfartsvej på

deres vestlige side, får ændret deres status fra landzone til byzone og dermed risikerer en højere beskatning

på grund af grundstørrelse. Endelig ønsker samme borger at vide, hvordan man er stillet, hvis man inden

anlægsfasen tilkøber landbrugsjord til ejendommen, og om man må have heste, hvis man fremover bor i

byzone.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

En landbrugsvirksomhed på strækningen Sebstrupvej-Bærs mener ikke, at der er nok fokus på jordfordeling

og eventuelt opkøb af ejendomme til erstatningsjord for de omkringliggende landbrug.

Vejdirektoratets bemærkninger

I afsnit 1- Indledning, er den forventede tidsplan for projektet beskrevet. Vejdirektoratet har stor forståelse for

at bl.a. projektets tidsplan og selve det projekterede anlæg giver berørte og naboer til projektet mange tanker

og overvejelser om, hvad fremtiden bringer. Projektets tidsplan er afhængig af hvilke politiske beslutninger der

træffes efterfølgende. Det er også disse beslutninger der afgør, hvilke muligheder Vejdirektoratet har for at

behandle konkrete henvendelser om f.eks. overtagelser af ejendomme.

Det nuværende projekt er et skitseprojekt. I forbindelse med udarbejdelsen af den forventede opdatering af

MKVén, vil der også kunne ske tilpasninger af projektet. Når projektet skal realiseres i 2031 efter vedtagelse

af en anlægslov, vil Vejdirektoratet igangsætte detailprojektering. I den forbindelse vil der blive arbejdet videre

med optimering af bl.a. arealindgreb, overkørsler til offentlig vej og adgangsveje med henblik på at reducere

gener og skabe bedst mulige adgangsforhold for berørte lodsejere inden for projektets overordnede rammer.

Håndtering af afvanding/dræn, vandforsyningsanlæg, beplantning o.lign. er også eksempler på forhold, som

der under detailprojekteringen arbejdes videre med.

Det vil dog ikke kunne undgås at der vil ske påvirkning af ejendomme og omgivelserne og medføre gener for

naboerne i forbindelse med gennemførelse af projektet.

Først ved projektets realisering vil den uvildige Ekspropriationskommission være den myndighed, der træffer

endelig beslutning om areal- og rettighedserhvervelse for projektet. Kommissionen foretager en ”prøvelse” af

projektet, hvor alle direkte berørte og andre interesserede kan møde op og hvor mindre tilpasninger og

justeringer af projektet vil kunne ske indenfor anlægslovens rammer.

Det er Ekspropriationskommissionen som igangsætter en jordfordeling og som skal godkende indgåede

jordfordelingsaftaler. Jordfordeling kan derfor tidligst påbegyndes, efter Ekspropriationskommissionen er

nedsat.

Det er også Ekspropriationskommissionen, der beslutter, hvilke ejendomme, der bliver så berørt af projektet,

at de vil skulle eksproprieres i sin helhed. Dette kan evt. også besluttes selvom ejendommen ikke bliver

arealmæssigt berørt af projektet, hvis ejeren har fremsat ønske herom.

Kommissionen gennemfører efterfølgende ekspropriationerne og fastsætter erstatning for de

ejendomsmæssige indgreb. Kommissionen vurderer f.eks. på landbrugsjorder ændringer i udformningen og

størrelsen af marker, ændring af vandingsanlæg, flytning af hegn osv.

Ekspropriationskommissionen kan vurdere om en ejendom skal tilkendes erstatning, herunder eventuel

værdiforringelse, som følge af projektet. Dette sker ud fra et naboretligt grundlag, hvor

ekspropriationskommissionen skal vurdere om den naboretlige tålegrænse er overskredet. Dette kan

fremføres i forbindelse med ekspropriationerne, men det sker typisk først efter anlæggets gennemførelse og

ved ny henvendelse fra lodsejeren til kommissionen. Også ejendomme, som ikke er arealmæssigt berørt af

projektet, kan anmode Ekspropriationskommissionen om at behandle et krav om erstatning.

Der er således ikke faste kriterier for, hvornår en ejendom kan forventes at blive eksproprieret i sin helhed eller

hvilke indgreb, der skal ske på en ejendom, for at der kan udbetales erstatning for nærhedsgener, herunder

værditab på en ejendom. Vejdirektoratet har ikke statistik for størrelsen af udbetalte erstatninger, som følge af

værditab og/eller erstatninger som følge af nærhedsgener på anlægsprojekter.

Som følge af anlægsprojektet vil arealer ikke ændre status fra landzone til byzone eller omvendt.

Når projektet skal realiseres, vil Vejdirektoratet tidligt i forløbet indkalde berørte lodsejere til et

informationsmøde. Det opfordres til at alle møder op til informationsmøde og holder sig orienteret på

hjemmesiden, som vil blive oprettet, når projektet skal realiseres. Derudover er det muligt at rette henvendelse

til kontaktpersonerne på projektet, hvis man har forslag, spørgsmål eller bemærkninger til projektet.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Ved ønske om tidlig overtagelse (inden ekspropriationskommissionen nedsættes) kan en ejendom, der ikke

kan afhændes på normale vilkår på grund af forventningen om udbygningen af landevejen og anlæg af ny

omfartsvej, i særlige tilfælde erhverves af staten, inden de almindelige ekspropriationer sker. Det forudsætter,

at transportministeren giver mulighed for tidlig overtagelse. Det sker typisk, når projektet har en sådan fast

karakter, at anmodninger om fremrykket ekspropriation kan behandles, og normalt når der fra politisk side er

besluttet at udbygningen skal realiseres. Desuden skal følgende forhold som minimum være til stede:

1. Ejendommen skal være usælgelig,

2. Ejendommen skal være berørt af den projekterede udbygning på en sådan måde, at der er risiko for

at ejendommen alligevel vil blive eksproprieret på et senere tidspunkt, og

3. Der skal være en begrundelse for, at erhvervelsen ikke kan vente til de endelige ekspropriationer

sker.

Ansøgning om tidlig overtagelse kan sendes til Vejdirektoratet efter en politisk beslutning om at udbygningen

er foretaget og bemyndigelse er givet til Vejdirektoratet om at behandle ansøgninger herom.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Trafikale forhold

Flere høringssvar omhandler trafikale aspekter i projektet, herunder fremkommelighed, køretidsbesparelser,

trængsel og trafiksikkerhed.

Flere borgere betvivler, at projektet løser de udfordringer, det burde. En borger peger på, at kørehastighederne

i projektet forhindrer tidsmæssige besparelser, blandt andet grundet manglende udretning af svinget ved

Flyndersø samt den periodevise sænkning af hastighedsgrænserne af hensyn til rørdrummen.

En borger mener, at Vejdirektoratets beregninger af projektets evne til at skabe øget kapacitet på den nye

omfartsvej muligvis baserer sig på en fejlvurdering, og at etablering af ny motorvej ved Løgstrup er at

foretrække for beboere i Vinde.

Nogle sætter spørgsmålstegn ved Vejdirektoratets beregninger af de fremtidige trafikbelastninger på ruten, og

en borger spørger, om fremtidens trafiksystemer, herunder selvkørende biler, er indregnet i projektet.

En anden borger ønsker at vide, hvor meget køretid man sparer fra Skive til Herning, hvis projektet realiseres,

og mener desuden, at en ny 2+1-vej med 100 km/t bør etableres fra Herning/Haderup og videre mod Nykøbing

Mors og Thisted.

Vejdirektoratets bemærkninger

Projektet skal ses i en helhed med øvrige projekter på strækningen mellem Herning og Hanstholm, hvor man

ønsker at opgradere det eksisterende vejnet og skabe en større sammenhæng byerne imellem.

I forbindelse med design af projektet har der været fokus på at balancere fremkommelighed, trafiksikkerhed

og økonomi. Det skitserede projekt ligger over den afsatte bevilling i Infrastrukturplanen, hvorfor det har været

nødvendigt at identificere nogle besparelsesforslag og projektelementer til at udgå for at reducere projektets

samlede omkostninger.

De periodevise sænkninger af hastighedsgrænserne på grund af rørdrummen er afvejet med hensyn til

lovgivningen og naturbeskyttelseshensyn. Disse begrænsninger forventes at have minimal indvirkning på den

samlede rejsetid.

Projektet trafikale konsekvenser tager udgangspunkt i Vejdirektoratets nuværende trafikprognoser.

Mulighederne for selvkørende biler og andre avancerede trafiksystemer er endnu ikke moden nok til at

inkluderes som en afgørende parameter, da man ikke kender effekten af disse.

Projektet er en del af Infrastrukturplan 2035, hvori en ny Midtjysk motorvej mellem Klode Mølle og Løvel også

undersøges. Der er endnu ikke fastlagt en endelig linjeføring for motorvejen, men effekten af motorvejens

placering vest eller øst om Viborg er medtaget i de trafikale vurderinger.

En udbygning af Rute 34 og 26 vil medføre, at trafikanterne sparer tid, når de kører langs strækningen.

Personbiler forventes at komme ca. 3,5 min. hurtigere gennem strækningen uden for myldretiden, og ca. 4

min. i myldretiden.

Ang. ønsket om udbygning til 100 km/t kan Vejdirektoratet oplyse, at en sådan løsning er undersøgt, men valgt

fra tidligt i forløbet. Det skyldes bl.a. at tværprofilet for en vej med 100 km/t er bredere end for en vej med 90

km/t (1,50 m pga. en bredere midteradskillelse), og ved at vælge en 2+1 vej med 90 km/t mindskes arealer

der skal erhverves til en udbygning og materialeforbruget reduceres; faunapassager og vandløbskrydsninger

bliver mindre, og støj fra trafikken reduceres pga. lavere fart. Derudover har et tværprofil for 90 km/t en positiv

indvirkning på anlægsøkonomien sammenlignet med et tværprofil for 100 km/t. Endelig, når hele strækningen,

Rute 34 og 26, ses som hele fra Herning til Hanstholm (i alt 135 km), så er det kun strækningen ved Haderup

(7,5 km) der skiller sig ud med 100 km/t. Den resterende del af strækningen (127,5 km) har 80-90 km/t.

Regionalt, trafikalt og bæredygtighedsmæssigt giver 90 km/t mest mening.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Trafiksikkerhed

Enkelte borgere mener, at en vejudvidelse og omlægning af tilkørselsveje vil gavne trafiksikkerheden på ruten.

Flere er bekymrede for trafiksikkerheden i projektforslaget med en ny motortrafikvej pga. de varierende

fartgrænser og krydsningspunkter der planlægges med på Rute 34. Overgangene ved Trevældevej/Tingvej,

Mogenstrup og Bærs samt flere privatveje og udkørsler til Herningvej nævnes. Flere borgere nævner, at de

allerede i dag oplever udfordringer med at tilgå Herningvej fra deres private udkørsel, navnlig i myldretiden og

ved venstresving, og at disse problemer må ventes at blive større, hvis kørehastigheden sættes op. Nogle

borgere er f.eks. bekymrede for udsigten til, at rundkørslen ved Vestenvinden forsvinder, og frygter, at

trafiksikkerheden herved forringes. En borger spørger i forlængelse heraf, om det fremover vil være muligt at

benytte bus 72 på Herningvej?

Skive Kommune er bekymret for, at der kan opstå trafikalt farlige situationer, når trafikmængden øges på Rute

34, samtidig med at mange borgeres udkørsler mod Rute 34 fra deres ejendom ændres eller fjernes. Det

gælder både i de tilfælde, hvor beboertrafikken samles på parallelveje, og flere bilister derfor skal køre ind og

ud samme sted, eller hvor individuelle indkørsler opretholdes, særligt på strækningen fra Flyndersø og nordpå.

En borger peger på, at trafikken ofte foregår ved høje hastigheder fra Haderup Omfartsvej til Bærs bakke, at

vejen dér er smal, og at det udgør en risiko for bløde trafikanter. Med en ventet øget trafikmængde samt

besparelsesforslag om hankeanlæg mener den pågældende borger, at det vil være uforsvarligt at øge

hastigheden på strækningen, selv om vejen udvides.

En anden borger oplyser også om høje kørehastigheder og indimellem påkørsler på Rute 34, og at flere bilister

fra tid til anden trækker ud til overhaling, hvilket skaber utryghed i trafikken. Samme borger frygter, at en

vejudvidelse vil forværre denne problematik – fordi der er en del langsomt kørende trafik på ruten, navnlig

landbrugsmaskiner. På den baggrund foreslås det, at der monteres stærekasser/stationær fartkontrol på

strækningen for at holde den gennemsnitlige hastighed nede, eventuelt kombineret med svingbaner. Også

andre argumenterer for opsætning af den type fartkontrol. En borger mener desuden, at en hurtigere farbar

vej inviterer til vanvidskørsel.

Flere nævner det skarpe sving ved Flyndersø, som trafiksikkerhedsmæssigt utrygt. En borger mener, at

fartgrænsen her bør sænkes til 60 km/t over en længere strækning. Samme borger mener desuden, at der

mangler rastepladser på strækningen syd for Haderup og ind til Skive og oplyser, at mange bilister derfor

parkerer på grusvejen Flyndersøvej, og at det medfører uønsket trafik og skrald.

Vejdirektoratets bemærkninger

Ved udbygning af Rute 34 til en 2+1 vej med 90 km/t på en stor del af strækningen kan man forvente, at det

gennemsnitlige antal ulykker pr. år og antallet af personskadeulykker vil falde, fordi:

•

Det bliver mere sikkert at overhale

Vejadgange lukkes og vejkryds gøres mere trafiksikre

Ved at bygge hankeanlæg forbedres trafiksikkerheden, fordi de alvorligste konflikter undgås, når

skærende trafik ikke mødes

På den eksisterende Rute 26 gennem Skive by forventes antallet af trafikulykker også reduceret, som følge

af, at en stor del af trafikken rykkes ud på en ny omfartsvej vest om Skive i fremtiden.

Ang. kapaciteten i kryds og krydsningsmuligheder er der som en del af MKV-undersøgelsen udført

kapacitetsberegninger og vurderinger for følgende kryds og tilslutninger:

Rute 34

•

Tingvej/Trevældvej (niveaufri krydsning, hankeanlæg)

•

Hjelmvej ved Mogenstrup (niveaufri krydsning, hankeanlæg)

•

Bærsholmvej (svingbaner)

•

Præstevejen (svingbane)

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Rute 26

•

Krydsning mellem Rute 34/26 (niveaufri krydsning, hankeanlæg)

•

Holstebrovej (niveaufri krydsning, hankeanlæg)

•

Nordlig tilslutning ved Nr. Boulevard

Resultaterne viser, at trafikken vil kunne afvikles fuldt ud acceptabelt i spidstimen i 2040. I flere af anlæggene

er der en stor restkapacitet, og en forenkling af nogle af anlæggene forventes ikke at påvirke kapaciteten

negativt. Hankeanlæg kan fx erstattes af et kryds med forskudte sideveje eller lign. Uanset, en opgradering i

forhold til forholdende i dag.

På strækningen Flyndersø til Vestenvinden fastholdes 80 km/t og eksisterende adgange til/fra ejendomme. I

projektforslaget udbygges vejen til et tidssvarende tværprofil på 8 m. Vejen udrettes to steder ved Estvad og

Kisum. Dette sikrer bedre oversigtsforhold end i dag. Krydset ved Kisumvej ombygges i øvrigt også. Ved

Flyndersø Mølle etableres et krydsningspunkt i form af en helle, og ved Præstevejen etableres en ny

stiunderføring til gående og cyklister m.fl. Derudover, fastholdes hastigheden i svinget ved Flyndersø på de

eksisterende 60 km/t.

Endelig angående trafiksikkerhed, kan Vejdirektoratet oplyse, at der er udført en trafiksikkerhedsrevision af

projektet, som dækker over en uvildig 3. part, gennemfører en systematisk og uafhængig

trafiksikkerhedsgranskning af vej- og trafikprojektet. Skitseprojektet er efterfølgende rettet til i forhold til de

bemærkninger der fremkom fra revisionen.

TRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 214: Høringsnotat for offentlig høring af miljøkonsekvensvurderingen af Øget kapacitet på rute 34 og 26 Haderup-Skive N, fra transportministeren

Øvrige

Enkelte høringssvar omhandler projektkommunikation og mulighederne for at blive hørt som borger eller

forening, og nogle finder ikke Vejdirektoratets informationsindsats tilstrækkelig. Nogle borgere mener f.eks.,

at der har manglet information, herunder til mulighederne for ekspropriation.

En borger efterspørger et system, som giver den enkelte mulighed for at se den præcise afstand fra egen

bopæl til ny linjeføring, så alle kan se, hvor tæt eller hvor langt man er fra vejforløbet.

En borger mener, at eftertiden vil begræde, at så meget af landskabet dækkes med asfalt, og opfordrer til, at

man undlader yderligere inddragelse af naturen og så vidt muligt udbygger eksisterende asfaltstriber til

fremtidens selvkørende trafik.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har fokus på kommunikation i forbindelse med MKV-undersøgelser, og kommunikerer løbende

via en projekthjemmeside og forsøger at komme ud til så mange som muligt. I en MKV-undersøgelse er der

to offentlighedsperioder, hhv. ved starten af projektet - en idé-/forslagsfase - og ved afslutningen af projektet -

en afsluttende høring. I forbindelse med høringsfaserne udsender Vejdirektoratet information herom, herunder

at der afholdes borgermøde, via Vejdirektoratets hjemmeside, der udsendes pressemeddelelse, annoncer i

lokale dagblade og digitalt via Facebook. Der sendes også informationsbreve via digital post til alle der bor i

undersøgelsesområdet og de involverede kommuner har orienteret om offentlighedsfaserne på deres

hjemmesider, om mulighederne for at blive hørt.

Mulighederne for ekspropriation fremgår af den digitale MKV der beskriver projektet og konsekvenserne, og

som offentliggøres i forbindelse med den afsluttende høring

Areal.

Vejdirektoratets landinspektører deltager

også i borgermøder, hvor der er mulighed for dialog. På projektets hjemmeside fremgår tilsvarende personer

hos Vejdirektoratet som kan kontaktes for nærmere information.

Vejdirektoratet har noteret sig ønsket om muligheden for at måle afstande på de digitale kort. Det er en god

ide, samt noteret sig holdningen om ikke at inddrage yderligere natur til asfalt.